Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CJ0513

    Domstolens Dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010.
    Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien.
    Traktatbrud - direktiv 2006/66/EF - batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist.
    Sag C-513/09.

    Samling af Afgørelser 2010 I-00100*

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2010:460





    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010 – Kommissionen mod Belgien

    (Sag C-513/09)

    »Traktatbrud – direktiv 2006/66/EF – batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«

    Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66) (jf. præmis 9-12)

    Angående

    Traktatbrud – manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266, s. 1).

    Konklusion

    1)

    Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

    2)

    Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

    Top