Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62009CA0396

    Sag C-396/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. oktober 2011 — Interedil Srl under konkurs mod Fallimento Interedil Srl og Intesa Gestione Crediti Spa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Bari — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — lavere retters adgang til at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen — forordning (EF) nr. 1346/2000 — insolvensbehandling — international kompetence — centret for skyldnerens hovedinteresser — flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat — begrebet »forretningssted« )

    EUT C 362 af 10.12.2011, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Date of document:
    20/10/2011
    Date lodged:
    13/10/2009
    Author:
    Domstolen
    Form:
    Retslige oplysninger
    Authentic language:
    italiensk
    Link
    Select all documents mentioning this document
    Instruments cited in case law:
    Link

    10.12.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 362/3

    Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. oktober 2011 — Interedil Srl under konkurs mod Fallimento Interedil Srl og Intesa Gestione Crediti Spa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Bari — Italien)

    (Sag C-396/09) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - lavere retters adgang til at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen - forordning (EF) nr. 1346/2000 - insolvensbehandling - international kompetence - centret for skyldnerens hovedinteresser - flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat - begrebet »forretningssted«)

    2011/C 362/04

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale ordinario di Bari

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Interedil Srl under konkurs

    Sagsøgte: Fallimento Interedil Srl og Intesa Gestione Crediti Spa

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale ordinario di Bari — fortolkning af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (EFT L 160, s. 1) — centret for skyldnerens hovedinteresser — formodning om det vedtægtsmæssige hjemsted — forretningssted i en anden medlemsstat — fællesskabsretlige eller nationale begreber

    Konklusion

    1)

    EU-retten er til hinder for, at en national ret er bundet af en national procedureregel, hvorefter den pålægges at følge vurderinger, der er foretaget af en højere national ret, når det fremgår, at de vurderinger, som denne højere ret har foretaget, ikke er i overensstemmelse med EU-retten, som fortolket af Domstolen.

    2)

    Begrebet »centret for skyldnerens hovedinteresser« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs skal fortolkes i henhold til EU-retten.

    3)

    Med henblik på fastlæggelsen af centret for et skyldnerselskabs hovedinteresser skal artikel 3, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1346/2000 fortolkes som følger:

    —

    Ved fastlæggelsen af centret for et skyldnerselskabs hovedinteresser gives forrang til selskabets hovedsæde, således som dette kan fastslås ved omstændigheder, der er objektive og identificerbare for tredjemand. I tilfælde, hvor et selskabs ledelses- og tilsynsorganer befinder sig samme sted som selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor selskabets forvaltningsbeslutninger træffes på dette sted, således at det er identificerbart for tredjemand, kan denne bestemmelses formodning ikke tilbagevises. I tilfælde, hvor et selskabs hovedsæde ikke befinder sig samme sted som selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, kan den omstændighed, at selskabet har aktiver, såsom aftaler vedrørende aktivernes finansielle udnyttelse i en anden medlemsstat end den, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kun anses for omstændigheder, der er tilstrækkelige til at tilbagevise denne formodning, såfremt en helhedsvurdering af samtlige relevante omstændigheder gør det muligt at fastslå, således at det er identificerbart for tredjemand, at såvel selskabets faktiske ledelse og tilsyn som dets interesseforvaltning befinder sig i denne anden medlemsstat

    —

    I tilfælde af, at det vedtægtsmæssige hjemsted er blevet flyttet inden indgivelsen af en insolvensbegæring, formodes centret for dette selskabs hovedinteresser at være selskabets nye vedtægtsmæssige hjemsted.

    4)

    Begrebet »forretningssted« i den forstand, hvori det er anvendt i samme forordnings artikel 3, stk. 2, skal fortolkes således, at der kræves en struktur med et minimum af organisation og en vis stabilitet med henblik på udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed. Den blotte eksistens af enkeltstående aktiver eller bankkonti opfylder i princippet ikke denne definition.

    (1)  EUT C 312 af 19.12.2009.

    Top