Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0360

    Sag C-360/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. august 2008 — Stichting Greenpeace Nederland og Stichting ter Voorkoming Misbruik Genetische Manipulatie VoMiGen mod Minister van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, procesdeltager: Pioneer Hi-Bred Northern Europe Sales Division

    EUT C 285 af 8.11.2008, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.11.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 285/20


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 4. august 2008 — Stichting Greenpeace Nederland og Stichting ter Voorkoming Misbruik Genetische Manipulatie »VoMiGen« mod Minister van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, procesdeltager: Pioneer Hi-Bred Northern Europe Sales Division

    (Sag C-360/08)

    (2008/C 285/33)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Raad van State

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere:

    1.

    Stichting Greenpeace Nederland og

    2.

    Stichting ter Voorkoming Misbruik Genetische Manipulatie »VoMiGEN«

    Sagsøgt: Minister van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer

    Procesdeltager: Pioneer Hi-Bred Northern Europe Sales Division

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal stedet for udsætningen af genetisk modificerede organismer, der ikke kan betragtes som fortrolige i henhold til artikel 25, stk. 4, i direktiv 2001/18/EF (1), når henses til direktivets formål og systematik, fortolkes som en henvisning til matrikelangivelsen, eller er det tilstrækkeligt at foretage angivelse af et større geografisk område?

    2.

    a)

    Hvis angivelse af et større geografisk område er tilstrækkeligt, hvilke omstændigheder kan i så fald inddrages ved afgørelsen af, hvorledes der skal ske angivelse af området?

    b)

    Har direktiv 2003/4/EF (2) betydning ved afgørelsen af områdeangivelsens størrelse?

    c)

    Opfylder et område, der er tyve gange større end den enkelte mark, kravene i henhold til proportionalitetsprincippet?

    3)

    Iagttages proportionalitetsprincippet, hvis der i henhold til den ændrede praksis den 17. juli 2008 vælges en generel angivelse af områder, der er hundrede gange større end de enkelte prøvemarker?

    4)

    Hvis en matrikelangivelse er tilstrækkelig, kan der da alligevel trods artikel 25, stk. 4, i direktiv 2001/18/EF findes tilstrækkelig begrundelse for at behandle præcise oplysninger om stedet for udsætning fortroligt under de omstændigheder, der er anført i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF?

    5.

    a)

    Indeholder artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF en udtømmende opregning af begrundelser?

    b)

    Kan beskyttelsen af virksomheder, herunder personer og produkter, og forebyggelse af sabotage vedrørende det bioteknologiske udviklingsklima i Nederlandene i bekræftende fald indordnes under de begrundelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF?

    6)

    Hvis spørgsmål 5a) og b) besvares bekræftende, er valget af en angivelse af et område, der er tyve eller hundrede gange så stort som prøvemarken, i lyset af artikel 4, stk. 2, litra h), i direktiv 2003/4/EF i så fald forholdsmæssigt i forhold til beskyttelsen af private interesser (beskyttelse af virksomheder, herunder personer og produkter) og offentlige interesser (forebyggelse af sabotage vedrørende det bioteknologiske udviklingsklima i Nederlandene)?

    7.

    a)

    Hvis spørgsmål 5a) besvares benægtende, udgør beskyttelsen af virksomheder, herunder personer og produkter, og forebyggelse af sabotage vedrørende det bioteknologiske udviklingsklima i Nederlandene, da en lovlig begrundelse?

    b)

    Hvis spørgsmål 7a) besvares bekræftende, er valget af en angivelse af et område, der er tyve eller hundrede gange så stort som prøvemarken i så fald forholdsmæssigt i forhold til beskyttelsen af private interesser (beskyttelse af virksomheder, herunder personer og produkter) og offentlige interesser (forebyggelse af sabotage vedrørende det bioteknologiske udviklingsklima i Nederlandene)?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF — Erklæring fra Kommissionen, EFT L 106, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, EFT L 41, s. 26.


    Top