Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0286

    Sag C-286/06: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 89/48/EØF — arbejdstagere — anerkendelse af eksamensbeviser — ingeniør)

    EUT C 313 af 6.12.2008, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 313/3


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

    (Sag C-286/06) (1)

    (Traktatbrud - direktiv 89/48/EØF - arbejdstagere - anerkendelse af eksamensbeviser - ingeniør)

    (2008/C 313/03)

    Processprog: spansk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

    Sagens genstand

    Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) — manglende anerkendelse af erhvervskvalifikationer som ingeniør, der er opnået i Italien

    Konklusion

    1)

    Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, særligt direktivets artikel 3, idet

    det afviser at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer som ingeniør, der er opnået i Italien på grundlag af en universitetsuddannelse, der kun gives i Spanien, og

    betinger adgang til prøver med henblik på intern forfremmelse i den offentlige forvaltning for ingeniører, som er i besiddelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i en anden medlemsstat, af akademisk anerkendelse af disse kvalifikationer.

    2)

    Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 212 af 2.9.2006.


    Top