Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0157

    Sag C-157/06: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — offentlige indkøb — direktiv 93/36/EØF — tildeling af en offentlig kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse — letvægtshelikoptere til politiet og det nationale brandvæsen)

    EUT C 301 af 22.11.2008, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.11.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 301/5


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. oktober 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

    (Sag C-157/06) (1)

    (Traktatbrud - offentlige indkøb - direktiv 93/36/EØF - tildeling af en offentlig kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse - letvægtshelikoptere til politiet og det nationale brandvæsen)

    (2008/C 301/08)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis og D. Recchia, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget og avocat G. Fiengo)

    Sagens genstand

    Traktatbrud — Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) — manglende bevis for at der foreligger grunde, der kan give den ordregivende myndighed hjemmel til at benytte udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse — letvægtshelikoptere, som erhverves for at opfylde behovene for politiet og brandvæsenet

    Konklusion

    1)

    Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, navnlig artikel 2, stk. 1, litra b), artikel 6 og 9, idet den har vedtaget indenrigsministerens dekret nr. 558/A/04/03/RR af 11. juli 2003, som giver adgang til at fravige de fællesskabsretlige bestemmelser på området for offentlige indkøb af letvægtshelikoptere til dækning af behovene hos politiet og det nationale brandvæsen, uden at nogen af de betingelser, der kan berettige en sådan fravigelse, er opfyldt.

    2)

    Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 131 af 3.6.2006.


    Top