EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005TJ0036

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. september 2007.
Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Konkurrence - karteller - det europæiske marked for syartikler (nåle) - opdeling af produktmarkeder - opdeling af geografisk marked - bevisbedømmelse - deltagelse i møder - trepartsaftale - bøde - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder.
Sag T-36/05.

Samling af Afgørelser 2007 II-00110*

ECLI identifier: ECLI:EU:T:2007:268





Rettens dom (Anden Afdeling) af 12. september 2007 – Coats Holdings og Coats mod Kommissionen

(sag T-36/05)

»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for syartikler (nåle) – opdeling af produktmarkeder – opdeling af geografisk marked – bevisbedømmelse – deltagelse i møder – trepartsaftale – bøde – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder«

1.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse, som består i indgåelsen af en konkurrencebegrænsende aftale – overholdelse af princippet om uskyldsformodning – den bevisstyrke, der kræves med hensyn til de beviser, som Kommissionen har lagt til grund (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 68, 70-72 og 74)

2.                     Konkurrence – aftaler – en virksomheds deltagelse i et møde mellem deltagere i en påtænkt aftale – omstændighed, der giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale – betingelse (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 90, 91 og 96)

3.                     Konkurrence – aftaler – virksomhed, der har lettet ikrafttrædelsen af en konkurrencebegrænsende aftale, der kræver, at den handler – omstændighed, som giver grundlag for at fastslå, at den har deltaget i aftalen – den blotte underretning om aftalens eksistens utilstrækkelig (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 105, 110, 117, 119, 120 og 168)

4.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier fastlagt i Kommissionens retningslinjer – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber (art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 199, 200, 204-207, 210 og 212)

Angående

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 – PO/Needles) og subsidiært påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Konklusion

1)      Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 – PO/Needles) annulleres, for så vidt som det i beslutningen konstateres, at sagsøgerne har overtrådt artikel 81, stk. 1, EF efter den 13. marts 1997.

2)      Den bøde, der er blevet pålagt Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd ved beslutningens artikel 2, fastsættes til 20 mio. EUR.

3)      I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)      Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd bærer to tredjedele af deres egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Coats Holdings Ltd’s og J & P Coats Ltd’s omkostninger.

Top