Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61996TO0134

    Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 10. december 1997.
    Hendrik Smets mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
    Tjenestemænd - Rejsedage - Åbenbart ugrundet sag.
    Sag T-134/96.

    Samling af Afgørelser – Personalesager 1997 II-00999
    Samling af Afgørelser 1997 II-02333;FP-I-A-00371

    ECLI identifier: ECLI:EU:T:1997:193

    61996B0134

    Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 10. december 1997. - Hendrik Smets mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Tjenestemænd - Rejsedage - Åbenbart ugrundet sag. - Sag T-134/96.

    Samling af Afgørelser 1997 side II-02333
    side IA-00371
    side II-00999


    Sammendrag

    Nøgleord


    1 Tjenestemaend - principper - beskyttelse af den berettigede forventning - internt direktiv i en institution om aendring af antallet af rejsedage i forbindelse med den aarlige ferie for tjenestemaend med tjenestested uden for Europa - tilsidesaettelse - ingen

    (Tjenestemandsvedtaegten, bilag V, art. 7, stk. 5)

    2 Tjenestemaend - soegsmaal - retlig interesse i soegsmaalet - anbringende om tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet - forudsaetning om tilsidesaettelse i forhold til den paagaeldende personligt

    (Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)

    3 Tjenestemaend - tjenestefrihed og ferie - aarlig ferie - rejsedage - beregning - internt direktiv med bestemmelse om det samme antal rejsedage for henholdsvis tjenestemaend med tjenestested uden for Europa og tjenestemaend med tjenestested i Europa beliggende i en afstand paa mere end 900 km fra hjemstedet - tjenestemaend med ret til godtgoerelse af rejseudgifterne med fly - mulighed for fravigelser paa grundlag af rejsens faktiske varighed - ligebehandling - kraenkelse - ingen

    (Tjenestemandsvedtaegten, bilag V, art. 7, stk. 5, og bilag VII, art. 8, stk. 2, andet afsnit)

    4 Tjenestemaend - tjenestefrihed og ferie - aarlig ferie - rejsedage - internt direktiv i en institution med fastsaettelse af de gaeldende kriterier - lovlighed - begrundelsespligt - raekkevidde

    (EF-traktaten, art. 190; tjenestemandsvedtaegten, art. 25 og 110, samt bilag V, art. 7, stk. 5)

    Sammendrag


    5 Enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgaar, at faellesskabsadministrationen ved at afgive praecise loefter har givet anledning til en berettiget forventning hos vedkommende, kan paaberaabe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

    Den omstaendighed, at en tjenestemand, hvis tjenestested er beliggende uden for Europa, ved individuelle afgoerelser og paa grundlag af et internt cirkulaere i forbindelse med sin aarlige ferie gennem flere aar er blevet tilkendt et antal rejsedage paa 8 1/2 kalenderdage, kan i sig selv hverken vaere tilstraekkelig til, at der hos tjenestemanden kan opstaa en berettiget forventning om, at han for de foelgende aar fortsat vil blive tilkendt de samme antal rejsedage, eller til, at tjenestemanden kan have opnaaet en velerhvervet rettighed i form af et krav paa en opretholdelse af den samme fordel. Dette gaelder saa meget mere, naar henses til, at antallet af rejsedage for tjenestemaend, hvis tjenestested og/eller hjemsted er beliggende uden for Europa, i henhold til artikel 7, stk. 5, i bilag V til vedtaegten fastlaegges ved saerlig bestemmelse »under hensyn til behovet«, hvorved spoergsmaalet om, hvad behovet er, maa afgoeres konkret paa grundlag af de rejseformer, der er til raadighed.

    Endvidere kan princippet om beskyttelse af den berettigede forventning for saa vidt angaar spoergsmaal som spoergsmaalet om fastsaettelse af antallet af rejsedage ikke vaere til hinder for at anvende en ny ordning paa fremtidige virkninger af situationer, der er opstaaet under den tidligere ordning, naar den paagaeldende myndighed ikke har afgivet nogen tilsagn.

    6 En tjenestemand har ikke kompetence til at handle i lovens eller i institutionernes interesse og kan ikke til stoette for et annullationssoegsmaal goere andre end sine egne indsigelser gaeldende. Et af en tjenestemand fremsat anbringende om, at der ved et internt direktiv i den sagsoegte institution er sket en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet, kan foelgelig kun tages i betragtning, for saa vidt der er tale om en tilsidesaettelse i forhold til tjenestemanden personligt.

    7 Det strider ikke mod ligebehandlingsprincippet, at der ved et internt direktiv er fastsat den samme grundregel, naermere bestemt en regel om et antal rejsedage paa to i forbindelse med den aarlige ferie, for to kategorier af tjenestemaend, der har ret til godtgoerelse af deres rejseudgifter med fly, naermere bestemt henholdsvis tjenestemaend, hvis tjenestested og hjemsted er beliggende i Europa i en indbyrdes afstand paa mere end 900 km, og tjenestemaend, hvis hjemsted og/eller tjenestested er beliggende uden for Europa, idet der med hensyn til rejser med fly intet grundlag er for at forudsaette, at antallet af rejsedage for sidstnaevnte kategori af tjenestemaend noedvendigvis maa vaere stoerre end antallet af rejsedage for foerstnaevnte kategori af tjenestemaend, for saa vidt der efter det interne direktiv efter behov kan goeres undtagelser for tjenestemaend med tjenestested uden for Europa, som dokumenterer, at rejsen frem og tilbage ikke kan gennemfoeres inden for to dage.

    8 Der er principielt intet til hinder for, at ansaettelsesmyndigheden via en intern generel afgoerelse fastsaetter regler for udoevelsen af det skoen, som artikel 7, stk. 5, i bilag V til vedtaegten giver den med hensyn til spoergsmaalet om fastsaettelse af antallet af rejsedage i forbindelse med den aarlige ferie for tjenestemaend, hvis tjenestested/og eller hjemsted er beliggende uden for Europa. Et saadant internt direktiv forudsaetter ikke en forudgaaende hoering som omhandlet i vedtaegtens artikel 110.

    Spoergsmaalet om, hvorvidt et saadant internt direktiv er blevet tilstraekkeligt begrundet, skal ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt under hensyn til alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.

    Top