61996J0394

Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar - ligebehandling - afskedigelse af en kvindelig loenmodtager, mens hun er gravid, paa grund af fravaer som foelge af sygdom foraarsaget af graviditeten - ulovligt - ved beregningen af de sammenlagte fravaersperioder, som i medfoer af en kontraktbestemmelse begrunder afskedigelse, medregning af fravaer paa grund af sygdom, der skyldes graviditet, samt af barselsorlov - ulovligt

(Raadets direktiv 76/207, art. 2, stk. 1, og art. 5, stk. 1)

Artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges paa et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, paa grund af fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er foraarsaget af graviditeten.

Den omstaendighed, at den kvindelige arbejdstager er blevet afskediget, mens hun var gravid, paa grundlag af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte - uanset koen - efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger, er herved uden betydning.

Afskedigelsen af en kvindelig arbejdstager, som finder sted under graviditeten, under henvisning til fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes graviditeten, har forbindelse med, at de saerlige risici ved graviditeten har vist sig, og maa derfor i det vaesentlige anses for begrundet med graviditeten. En saadan afskedigelse kan kun beroere kvinder og er foelgelig direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen. For saa vidt som de patologiske tilstande, der skyldes graviditeten eller foedslen, indtraeder efter afslutningen af barselsorloven, er de derimod omfattet af de almindelige bestemmelser om sygefravaer. Det foelger heraf, at saafremt en saadan sygdom er indtraadt under graviditeten og har varet under og efter barselsorloven, er det ved beregningen af den periode, som efter national ret begrunder afskedigelse, ikke alene udelukket at medregne fravaeret under barselsorloven, men ogsaa under perioden fra graviditetens indtraeden til begyndelsen af barselsorloven. En kvindelig arbejdstagers fravaer efter barselsorloven kan medregnes paa de samme vilkaar som en mands fravaer paa grund af uarbejdsdygtighed af samme varighed.

I sag C-394/96,

angaaende en anmodning, som House of Lords (Det Forenede Kongerige) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Mary Brown

mod

Rentokil Initial UK Ltd (tidligere Rentokil Ltd),

"at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar (EFT L 39, s. 40),

har

DOMSTOLEN

sammensat af formanden for Tredje og Femte Afdeling, C. Gulmann, som fungerende praesident, afdelingsformaendene H. Ragnemalm, M. Wathelet og R. Schintgen samt dommerne G.F. Mancini, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Mary Brown ved Colin McEachran, QC, og advokat Ian Truscott, begge for solicitors Mackay Simon

- Rentokil Initial UK Ltd ved John Hand, QC, og barrister Gerard F. McDermott, begge for solicitor Gareth T. Brown

- Det Forenede Kongeriges regering ved Stephanie Ridley, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Dinah Rose

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Pieter Jan Kuyper og Marie Wolfcarius, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 16. december 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Mary Brown, af Rentokil Initial UK Ltd, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 5. februar 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 28. november 1996, indgaaet til Domstolen den 9. december 1996, har House of Lords i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar (EFT L 39, s. 40).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Mary Brown og Rentokil Initial UK Ltd (herefter »Rentokil«) i anledning af, at Brown blev afskediget, mens hun var gravid.

3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Brown var beskaeftiget af Rentokil som chauffoer. Hendes arbejde bestod i det vaesentlige i at transportere og udskifte »Sanitact«-beholdere i forretninger og andre centre. Efter hendes opfattelse var det et anstrengende arbejde.

4 I august 1990 meddelte Brown Rentokil, at hun var gravid. Hun havde i den foelgende tid problemer som foelge af graviditeten. Fra den 16. august 1990 fremlagde hun en raekke laegeerklaeringer med sygemelding for fire uger ad gangen, hvori der var anfoert forskellige former for lidelser som foelge af graviditeten. Hun vendte ikke tilbage til arbejdet efter midten af august 1990.

5 Rentokil havde i arbejdskontrakterne med virksomhedens ansatte indsat en bestemmelse om, at en arbejder - mand eller kvinde - efter at have vaeret sygemeldt uden afbrydelse i mere end 26 uger ville blive afskediget.

6 Den 9. november 1990 gjorde repraesentanter for Rentokil Brown opmaerksom paa, at halvdelen af perioden paa 26 uger var gaaet og mindede hende om, at hendes arbejdskontrakt ville ophoere den 8. februar 1991, hvis hun ikke genoptog arbejdet inden dette tidspunkt efter at have gennemgaaet en uafhaengig laegeundersoegelse. Denne paamindelse blev bekraeftet over for sagsoegeren ved en skrivelse af samme dato.

7 Brown genoptog ikke arbejdet efter denne skrivelse. Det staar fast, at der aldrig har vaeret udsigt til, at hun kunne goere dette inden udloebet af perioden paa 26 uger. Ved skrivelse af 30. januar 1991, som fik virkning fra den 8. februar 1991, blev hun foelgelig afskediget, mens hun var gravid. Hendes barn blev foedt den 22. marts 1991.

8 Paa det tidspunkt, da Brown blev afskediget, bestemte section 33 i Employment Protection (Consolidation) Act 1978, at en kvindelig arbejdstager, der er helt eller delvis fravaerende fra arbejdet paa grund af graviditet eller foedsel, paa visse betingelser havde ret til at genoptage arbejdet. Den kvindelige arbejdstager skulle navnlig have vaeret ansat indtil umiddelbart foer begyndelsen af den ellevte uge inden den uge, hvor nedkomsten var forventet, og skulle ved begyndelsen af denne ellevte uge have vaeret ansat uden afbrydelse i mindst to aar.

9 Det anfoeres i forelaeggelseskendelsen, at hvis foedselsdatoen for Brown's barn ogsaa var den forventede dato for nedkomsten, var Brown, eftersom hun ikke havde vaeret ansat i to aar den 30. december 1990, ikke berettiget til at vaere fravaerende fra sit arbejde fra begyndelsen af den ellevte uge inden nedkomsten i medfoer af section 33 i Employment Protection (Consolidation) Act og til at genoptage arbejdet naar som helst inden for 29 uger efter nedkomsten. Derimod ville hun have haft krav paa »Statutory Maternity Pay« (lovbestemt moderskabsydelse) i medfoer af section 46, 47 og 48 i Social Security Act 1986.

10 Ved en afgoerelse, der blev registreret den 5. august 1991, frifandt Industrial Tribunal Rentokil i den sag, som Brown havde anlagt i medfoer af Sex Discrimination Act 1975 til proevelse af afskedigelsen. Retten anfoerte, at naar der foreligger et sygefravaer, der skyldes graviditet, men det er indtraadt, laenge foer lovgivningens bestemmelser om barsel finder anvendelse, og er fortsat uden afbrydelse efter dette tidspunkt, og den paagaeldende derefter afskediges, hoerer afskedigelsen ikke til den kategori af afskedigelser, som automatisk maa betragtes som diskriminerende, fordi de er begrundet med graviditeten.

11 Ved afgoerelse af 23. marts 1992 forkastede Employment Appeal Tribunal Brown's appel.

12 I afgoerelse af 18. januar 1995 udtalte Court of Session, Extra Division, som et foreloebigt resultat, at der i den foreliggende sag ikke forelaa forskelsbehandling ifoelge Sex Discrimination Act 1975. Retten anfoerte, at naar Domstolen har opstillet en klar sondring mellem graviditet og sygdom foraarsaget af graviditet (dom af 8.11.1990, sag C-179/88, Handels- og Kontorfunktionaerernes Forbund, Sml. I, s. 3979, »Hertz-dommen«), kunne Brown, hvis fravaer skyldtes sygdom, og som blev afskediget paa grund af denne sygdom, ikke faa medhold.

13 Brown appellerede til House of Lords, som har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) a) Er det i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i De Europaeiske Faellesskabers Raads direktiv 76/207 ('ligebehandlingsdirektivet') at afskedige en kvindelig ansat paa et hvilket som helst tidspunkt under hendes graviditet paa grund af fravaer i forbindelse med sygdom, der skyldes graviditeten?

b) Goer det nogen forskel for besvarelsen af spoergsmaal 1a, at den ansatte blev afskediget i medfoer af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger uanset den ansattes koen?

2) a) Er det i strid med ligebehandlingsdirektivets artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, at afskedige en kvindelig ansat paa grund af fravaer i forbindelse med sygdom, der skyldes graviditet, naar hun ikke har opnaaet ret til fravaer fra arbejdet paa grund af graviditet eller barsel i den i national ret bestemte periode, fordi hun ikke har vaeret ansat i den i henhold til national ret kraevede periode, og hun afskediges i denne periode?

b) Goer det nogen forskel for besvarelsen af spoergsmaal 2a, at den ansatte blev afskediget i henhold til en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger uanset den ansattes koen?«

Det foerste spoergsmaals foerste del

14 Indledningsvis bemaerkes, at direktiv 76/207 ifoelge artikel 1, stk. 1, tilsigter gennemfoerelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til adgang til beskaeftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse samt arbejdsvilkaar.

15 I direktivets artikel 2, stk. 1, praeciseres, at »princippet om ligebehandling ... indebaerer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted paa grundlag af koen, hverken direkte eller indirekte under henvisning saerlig til aegteskabelig eller familiemaessig stilling«. Artikel 5, stk. 1, bestemmer: »Anvendelsen af princippet om ligebehandling for saa vidt angaar arbejdsvilkaar, herunder afskedigelsesvilkaar, indebaerer, at maend og kvinder sikres samme vilkaar uden forskelsbehandling paa grundlag af koen.«

16 Det foelger af Domstolens faste praksis, at afskedigelse af en kvindelig arbejdstager paa grund af graviditet eller med en begrundelse, der i det vaesentlige stoettes paa denne tilstand, kun kan beroere kvinder og foelgelig er direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen (jf. dom af 8.11.1990, sag C-177/88, Dekker, Sml. I, s. 3941, praemis 12, Hertz-dommen, a.st., praemis 13, dom af 5.5.1994, sag C-421/92, Habermann-Beltermann, Sml. I, s. 1657, praemis 15, og af 14.7.1994, sag C-32/93, Webb, Sml. I, s. 3567, praemis 19).

17 Som Domstolen bemaerkede i Webb-dommen, praemis 20, giver artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207 medlemsstaterne ret til at opretholde eller indfoere bestemmelser til beskyttelse af kvinder i forbindelse med »graviditet og moderskab« og anerkender herved, at det i forhold til princippet om ligebehandling af maend og kvinder er berettiget at beskytte kvinder i to henseender, nemlig for det foerste kvindens fysiske tilstand under graviditeten og efter foedslen, og for det andet det saerlige forhold mellem moderen og barnet i perioden efter graviditeten og foedslen.

18 Det er netop i betragtning af risikoen for, at en eventuel afskedigelse kan indvirke paa den fysiske og psykiske tilstand hos arbejdstagere, som er gravide, lige har foedt eller ammer, herunder den saerlig alvorlige risiko for, at den gravide arbejdstager fristes til frivilligt at lade sit svangerskab afbryde, at faellesskabslovgiver ved artikel 10 i Raadets direktiv 92/85/EOEF af 19. oktober 1992 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har foedt, eller som ammer (tiende saerdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EOEF) (EFT L 348, s. 1), som skulle vaere gennemfoert i medlemsstaterne senest to aar efter dets vedtagelse, senere har indfoert en saerlig beskyttelse af kvinder ved at udstede forbud mod afskedigelse i perioden fra graviditetens indtraeden til udloebet af barselsorloven. Der er saaledes i artikel 10 i direktiv 92/85 ikke fastsat bestemmelser om undtagelser fra eller mulighed for at fravige forbuddet mod afskedigelse af gravide kvinder i denne periode, undtagen i saerlige tilfaelde, som ikke har forbindelse med deres tilstand (jf. herved Webb-dommen, a.st., praemis 21 og 22).

19 Det foerste praejudicielle spoergsmaals foerste del, som vedroerer direktiv 76/207, skal besvares under hensyn til denne generelle baggrund.

20 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af sagen, at dette spoergsmaal vedroerer afskedigelsen af en kvindelig arbejdstager, mens hun var gravid, paa grund af fravaer som foelge af en uarbejdsdygtighed, der skyldtes denne tilstand. Som Rentokil har anfoert, er afskedigelsen af Brown begrundet med den omstaendighed, at hun var syg, mens hun var gravid, i en saadan grad, at hun var uarbejdsdygtig i 26 uger. Det er i oevrigt uomtvistet, at denne sygdom var foraarsaget af graviditeten.

21 Afskedigelse af en kvinde, mens hun er gravid, kan imidlertid ikke begrundes med, at hun som foelge af sin tilstand er ude af stand til at levere de arbejdsydelser, som hun har forpligtet sig til over for sin arbejdsgiver. Hvis en saadan fortolkning blev accepteret, ville den beskyttelse, som faellesskabsretten sikrer kvinder under graviditeten, alene omfatte de gravide arbejdstagere, som er i stand til at opfylde forpligtelserne i henhold til deres arbejdskontrakt, hvorved bestemmelserne i direktiv 76/207 ville miste deres effektive virkning (jf. Webb-dommen, a.st., praemis 26).

22 Selv om graviditet paa ingen maade kan sammenlignes med en patologisk tilstand (Webb-dommen, a.st., praemis 25), er det dog en kendsgerning, at graviditeten, saaledes som generaladvokaten har understreget i punkt 56 i forslaget til afgoerelse, er en periode, hvorunder der kan indtraede sygdomme og komplikationer, som kan goere det noedvendigt for en kvinde at underkaste sig et noeje laegeligt tilsyn og i givet fald holde sig i fuldstaendig ro under hele graviditeten eller en del af denne. Saadanne sygdomme og komplikationer, som kan foere til uarbejdsdygtighed, hoerer til de saerlige risici i forbindelse med graviditet og er foelgelig en del af de saerlige omstaendigheder ved denne tilstand.

23 I Hertz-dommen, praemis 15, anfoerte Domstolen endvidere under henvisning til artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207, at direktivet tillader udfaerdigelse af nationale bestemmelser, der sikrer kvinder saerlige rettigheder i forbindelse med graviditet og moderskab. Den fastslog paa dette grundlag, at i den barselsorlovsperiode, der tilkommer en kvinde efter national ret, er hun beskyttet mod afskedigelse som foelge af sit fravaer.

24 Mens det saaledes foelger af artikel 2, stk. 3, i direktiv 76/207, at kvinder er beskyttet mod afskedigelse under barselsorloven (Hertz-dommen, a.st., praemis 15), foelger det af princippet om forbud mod forskelsbehandling, at der maa ydes samme beskyttelse under hele varigheden af graviditeten. For som det fremgaar af praemis 22 i naervaerende dom, har afskedigelsen af en kvindelig arbejdstager, som finder sted under graviditeten, under henvisning til fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes graviditeten, forbindelse med, at de saerlige risici ved graviditeten har vist sig, og maa derfor i det vaesentlige anses for begrundet med graviditeten. En saadan afskedigelse kan kun beroere kvinder og er foelgelig direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen.

25 Det foelger af det anfoerte, at artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges paa et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, paa grund af fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er foraarsaget af graviditeten.

26 For saa vidt som de patologiske tilstande, der skyldes graviditeten eller foedslen, indtraeder efter afslutningen af barselsorloven, er de derimod omfattet af de almindelige bestemmelser om sygefravaer (jf. herom Hertz-dommen, a.st., praemis 16 og 17). I denne situation er det eneste spoergsmaal, om den kvindelige arbejdstagers fravaer efter barselsorloven paa grund af uarbejdsdygtighed som foelge af disse sygdomme behandles paa samme maade som en mandlig arbejdstagers fravaer paa grund af uarbejdsdygtighed af samme varighed. Hvis dette er tilfaeldet, foreligger der ingen forskelsbehandling paa grundlag af koen.

27 Det fremgaar endvidere af det ovenfor anfoerte i det hele - i modsaetning til hvad Domstolen fastslog i dom af 29. maj 1997, sag C-400/95, Larsson, Sml. I, s. 2757, praemis 23 - at naar en kvindelig arbejdstager er fravaerende paa grund af en sygdom, der skyldes graviditet eller foedsel, og sygdommen er indtraadt under graviditeten og har varet under og efter barselsorloven, er det ved beregningen af den periode, som efter national ret begrunder afskedigelse af arbejdstageren, ikke alene udelukket at medregne fravaeret under barselsorloven, men ogsaa under perioden fra graviditetens indtraeden til begyndelsen af barselsorloven. En kvindelig arbejdstagers fravaer efter barselsorloven kan medregnes paa de samme vilkaar som en mands fravaer paa grund af uarbejdsdygtighed af samme varighed.

28 Det foerste spoergsmaals foerste del skal herefter besvares med, at artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges paa et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, paa grund af fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er foraarsaget af graviditeten.

Det foerste spoergsmaals anden del

29 Det foerste spoergsmaals anden del vedroerer en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte - uanset koen - efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger.

30 Efter fast retspraksis bestaar forskelsbehandling i, at der paa sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at den samme bestemmelse anvendes paa forskellige situationer (jf. bl.a. dom af 13.2.1996, sag C-342/93, Gillespie m.fl., Sml. I, s. 475, praemis 16).

31 Saafremt bestemmelsen bringes i anvendelse med henblik paa at afskedige en gravid arbejdstager paa grund af fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes hendes graviditet, anvendes den regel, som bestemmelsen indeholder, og som baade omfatter maend og kvinder, paa samme maade paa forskellige situationer, eftersom situationen for en kvindelig gravid arbejdstager, der er uarbejdsdygtig paa grund af sygdom, der skyldes hendes graviditet, saaledes som det foelger af besvarelsen af det foerste spoergsmaals foerste del, ikke kan ligestilles med situationen for en syg mandlig arbejdstager, der er fravaerende paa grund af uarbejdsdygtighed i det samme tidsrum.

32 Naar den paagaeldende kontraktbestemmelse finder anvendelse paa et tilfaelde som det, der foreligger i denne sag, er den foelgelig direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen.

33 Det foerste spoergsmaals anden del skal foelgelig besvares saaledes, at den omstaendighed, at en kvindelig arbejdstager er blevet afskediget, mens hun var gravid, paa grundlag af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte - uanset koen - efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger, ikke kan aendre besvarelsen af det foerste spoergsmaals foerste del.

Det andet spoergsmaal

34 Under hensyn til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

35 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 28. november 1996, for ret:

Artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er til hinder for, at en kvindelig arbejdstager afskediges paa et hvilket som helst tidspunkt, mens hun er gravid, paa grund af fravaer som foelge af uarbejdsdygtighed, der skyldes en sygdom, som er foraarsaget af graviditeten.

Den omstaendighed, at den kvindelige arbejdstager er blevet afskediget, mens hun var gravid, paa grundlag af en kontraktbestemmelse, hvorefter arbejdsgiveren har ret til at afskedige ansatte - uanset koen - efter uafbrudt fravaer i et bestemt antal uger, er herved uden betydning.