61992J0294

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° enekompetence ° "sager om rettigheder over fast ejendom" ° begreb ° sag om eksistensen af en trust vedroerende en fast ejendom ° ikke omfattet

(Konventionen af 27.9.1968, art. 16, nr. 1)

For at artikel 16, nr. 1, i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan finde anvendelse, er det ikke tilstraekkeligt, at en rettighed over fast ejendom beroeres af sagen, eller at sagen har forbindelse med en fast ejendom. Soegsmaalet skal vaere baseret paa en tinglig ret, ikke paa en personlig ret, idet der dog gaelder en undtagelse for saa vidt angaar leje og forpagtning af fast ejendom.

Heraf foelger, at en sag, hvorunder der nedlaegges paastand om, at det fastslaas, at en person sidder inde med en fast ejendom som trustee, og om, at han tilpligtes at oprette de dokumenter, der er noedvendige for, at the legal ownership overgaar til sagsoegeren, ikke er en sag om fast ejendom som omhandlet i konventionens artikel 16, nr. 1.

1 Ved kendelse af 27. februar 1992 indgaaet til Domstolen den 3. juli 1992 har Court of Appeal, London, i medfoer af artikel 3 i protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af konventionens artikel 16, nr. 1, herefter benaevnt "konventionen").

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, som George Lawrence Webb har anlagt mod sin soen Lawrence Desmond Webb angaaende en fast ejendom i Frankrig.

3 I 1971 indgik George Lawrence Webb en aftale om koeb af en lejlighed i Antibes. De noedvendige midler til koebet skaffede han til veje i England.

4 De tilladelser fra Bank of England, der kraevedes i henhold til den britiske valutakontrollovgivning, blev opnaaet paa det grundlag, at ejendommen ville blive koebt i soennens navn. De noedvendige midler blev herefter overfoert fra faderens bankkonto i England til en konto, soennen havde aabnet i Antibes. I oktober 1971 overfoerte saelgeren adkomsten til lejligheden til soennen.

5 Efter koebet brugte saavel faderen og hans kone som soennen ejendommen som feriebolig, idet faderen afholdt stoerstedelen af vedligeholdelsesudgifterne.

6 Den 26. marts 1990 anlagde George Lawrence Webb sag mod soennen ved High Court of Justice. Han nedlagde principalt paastand om, at det blev fastslaaet, at soennen sad inde med ejendommen som trustee, og om, at soennen tilpligtedes at oprette de dokumenter, der er noedvendige for at overfoere adkomsten, the legal ownership, til faderen.

7 Soennen rejste indsigelse mod de engelske domstoles kompetence. Han gjorde gaeldende, at da sagen vedroerte en rettighed over fast ejendom, havde de franske retter enekompetence. Han henviste i den forbindelse til konventionens artikel 16, nr. 1, hvori det hedder:

"Enekompetente, uden hensyn til bopael, er:

1) a) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;

..."

8 I sin afgoerelse af 23. maj 1991 anfoerte High Court dels, at faderens krav stoettedes paa et fiduciarisk retsforhold mellem ham og soennen, dels, at faderen hverken oenskede, at det blev fastslaaet, at han var ejeren, at blive indsat i besiddelsen af ejendommen eller at opnaa en berigtigelse af tingbogen, men at soennen tilpligtedes at oprette de dokumenter, der var noedvendige for at overdrage "the legal ownership" til lejligheden til ham. High Court udledte heraf, at sagen ikke vedroerte rettigheder over fast ejendom i konventionens artikel 16, nr. 1' s forstand, og forkastede indsigelsen om, at den savnede kompetence.

9 Med hensyn til realiteten fandt High Court, at Lawrence Desmond Webb forvaltede lejligheden i kraft af en resulting trust. Naar en person finansierer koebet af et formuegode i en anden persons navn, formodes han efter engelsk ret ° hvis der ikke foreligger en klar gavehensigt ° at have bevaret the beneficial interest (den egentlige ejendomsret) til godet, hvis nominelle ejer formodes at vaere the trustee. For at afkraefte denne formodning gjorde Lawrence Desmond Webb gaeldende, at han havde faaet lejligheden som arveforskud (presumption of advancement). Dette argument fandt High Court imidlertid ikke overbevisende. Retten udledte derimod af George Lawrence Webb' s brug af lejligheden, at han havde haft til hensigt selv at beholde formuegodet.

10 Lawrence Desmond Webb appellerede afgoerelsen. Han gjorde udelukkende gaeldende, at High Court' s afgoerelse om, at konventionens artikel 16, nr. 1, ikke fandt anvendelse paa sagen, var urigtig. Da Court of Appeal, London, var i tvivl om, hvordan bestemmelsen skulle fortolkes, anmodede den Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"Er sagen Webb mod Webb, 1990 W. nr. 2827 for High Court of Justice, Chancery Division, en sag, hvori de franske domstole har enekompetence ifoelge en korrekt fortolkning af Bruxelles-konventionens artikel 16, nr. 1?"

11 Med spoergsmaalet oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om en sag, hvorunder der nedlaegges paastand om, at det fastslaas, at en person sidder inde med en fast ejendom som "trustee", og om, at han tilpligtes at oprette de dokumenter, der er noedvendige for, at the legal ownership overgaar til sagsoegeren, er en sag om fast ejendom i konventionens artikel 16, nr. 1' s forstand.

12 Under henvisning til, at kriteriet for, om artikel 16, nr. 1, finder anvendelse, maa vaere sagsoegerens endelige maal, og at det endelige formaal med George Lawrence Webb' s soegsmaal er at opnaa ejendomsretten til lejligheden, har Lawrence Desmond Webb og Kommissionen gjort gaeldende, at hovedsagen er omfattet af artikel 16, nr. 1.

13 Dette kan ikke tiltraedes.

14 Artikel 16 tillaegger retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende, enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom. Det fremgaar af dommen af 10. januar 1990 i Reichert og Kockler-sagen (sag C-115/88, Sml. I, s. 27) ° hvori der skulle traeffes afgoerelse om, hvorvidt reglen om denne enekompetence finder anvendelse paa en sag, der anlaegges af en kreditor med paastand om, at en retshandel vedroerende en fast ejendom, som kreditor haevder er blevet indgaaet af hans debitor til skade for hans rettigheder som kreditor, ikke kan goeres gaeldende over for ham ° at det forhold, at en rettighed over fast ejendom beroeres af sagen, eller at sagen har forbindelse med en fast ejendom, ikke er tilstraekkeligt til, at artikel 16, nr. 1, finder anvendelse. Soegsmaalet skal vaere baseret paa en tinglig ret, ikke paa en personlig ret, idet der dog gaelder en undtagelse for saa vidt angaar leje og forpagtning af fast ejendom.

15 Formaalet med den sag, der i dette tilfaelde er indbragt for den forelaeggende ret, er at faa fastslaaet, at soennen som trustee forvalter ejendommen til fordel for faderen, og at han i denne egenskab har pligt til at oprette de dokumenter, der er noedvendige for at overdrage "the legal ownership" til faderen. Faderen goer ikke krav paa allerede nu at vaere indehaver af rettigheder, der direkte vedroerer ejendommen, og som kan goeres gaeldende over for alle, men paaberaaber sig kun rettigheder i forhold til sin soen. Foelgelig er sagen ikke en sag om rettigheder over fast ejendom, jf. konventionens artikel 16, nr. 1, men en sag om personlige rettigheder.

16 Desuden foreligger de retsplejehensyn, som ligger til grund for konventionens artikel 16, nr. 1, ikke i denne sag.

17 Som Domstolen har fastslaaet, er den enekompetence i sager om rettigheder over fast ejendom, der er tillagt retterne i den stat, hvor ejendommen er beliggende, begrundet i, at saadanne sager ofte kraever efterproevelser, forespoergsler og syns- og skoensforretninger, som noedvendigvis maa afholdes paa stedet (jf. dom af 14.12.1977, sag 73/77, Sanders, Sml. s. 2383, praemis 13).

18 Som George Lawrence Webb og Det Forenede Kongerige med rette har anfoert, er det forhold, at det formuegode, der forvaltes i form af en "trust", har karakter af en fast ejendom, og det sted, hvor formuegodet befinder sig, imidlertid uden betydning for spoergsmaalene i hovedsagen, som ville have vaeret den samme, hvis den havde vedroert en lejlighed i Det Forenede Kongerige eller en lystyacht.

19 Det forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med, at en sag, hvorunder der nedlaegges paastand om, at det fastslaas, at en person sidder inde med en fast ejendom som trustee, og om, at han tilpligtes at oprette de dokumenter, der er noedvendige for, at the legal ownership overgaar til sagsoegeren, ikke er en sag om fast ejendom i konventionens artikel 16, nr. 1' s forstand.

Sagens omkostninger

20 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Court of Appeal, London, ved kendelse af 27. februar 1992, for ret:

En sag, hvorunder der nedlaegges paastand om, at det fastslaas, at en person sidder inde med en fast ejendom som trustee, og om, at han tilpligtes at oprette de dokumenter, der er noedvendige for, at the legal ownership overgaar til sagsoegeren, er ikke en sag om fast ejendom som omhandlet i artikel 16, nr. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager.