Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61987CJ0293

    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. januar 1989.
    Francois Vainker mod Europa-Parlamentet.
    Tjenestemænd - vedtægtens artikel 45 - forfremmelse ved udvælgelse - fortjenester.
    Sag 293/87.

    Samling af Afgørelser 1989 -00023

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1989:8

    61987J0293

    DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 17. JANUAR 1989. - FRANCOIS VAINKER MOD EUROPA-PARLAMENTET. - TJENESTEMAEND - TJENESTEMANDSVEDTAEGTENS ARTIKEL 45 - FORFREMMELSE VED UDVAELGELSE - FORTJENESTER. - SAG 293/87.

    Samling af Afgørelser 1989 side 00023


    Sammendrag
    Dommens præmisser
    Afgørelse om sagsomkostninger
    Afgørelse

    Nøgleord


    ++++

    1 . Tjenestemaend - soegsmaal rettet mod afvisning af klage - antagelse til realitetsbehandling

    ( Tjenestemandsvedtaegten, art . 90 og 91 )

    2 . Tjenestemaend - forfremmelse - kriterier - fortjenester - hensyntagen til anciennitet og alder - subsidiaer karakter

    ( Tjenestemandsvedtaegten, art . 45, stk . 1 )

    Sammendrag


    1 . Det foelger af vedtaegtens artikler 90 og 91, at et soegsmaal skal vaere rettet mod en akt, der indeholder et klagepunkt, bestaaende i enten en afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden eller i, at denne har undladt at traeffe en i vedtaegten foreskreven foranstaltning, og at soegsmaalet kun kan antages til paakendelse, naar den paagaeldende i forvejen har indbragt en klage til ansaettelsesmyndigheden, og klagen har vaeret genstand for udtrykkelig eller stiltiende afvisning .

    Den forudgaaende administrative klage og en udtrykkelig eller stiltiende afvisning heraf er saaledes en integrerende del af en sammensat procedure . Under disse forhold medfoerer et soegsmaal, selv om det formelt er rettet mod afvisningen af klagen, at Domstolen ogsaa maa proeve den akt, der indeholder det klagepunkt, som har vaeret genstand for klagen .

    2 . I medfoer af vedtaegtens artikel 45, stk . 1, udgoer vurderingen af tjenestemaendenes fortjenester det afgoerende kriterium ved forfremmelser, idet ansaettelsesmyndigheden kun subsidiaert kan tage hensyn til ansoegernes alder og deres anciennitet i loenklassen eller tjenesten .

    Det er derfor i strid med denne bestemmelse at anvende en udvaelgelsesmetode, indeholdende kriterier udtrykt i point, hvorefter antallet af point, der kan gives for fortjenester, udgoer under en fjerdedel af ansoegernes samlede point, idet resten gives for anciennitet og alder .

    Dommens præmisser


    1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1 . oktober 1987, har François Vainker, tjenestemand ved Europa-Parlamentet og indplaceret i loenklasse A 5 paa det tidspunkt, da de anfaegtede afgoerelser blev truffet, anlagt sag med paastand om annullation af tre afgoerelser af 30 . oktober 1986, som Europa-Parlamentets generalsekretaer i sin egenskab af ansaettelsesmyndighed havde truffet vedroerende forfremmelse af ni tjenestemaend fra loenklasse A 5 til loenklasse A 4 i stillingsgruppen ekspeditionssekretaer, samt om annullation af den stiltiende afvisning af sagsoegerens klage .

    2 De tre anfaegtede afgoerelser blev truffet i overensstemmelse med indstillingerne fra Forfremmelsesudvalget, som var nedsat i 1982 i henhold til et internt direktiv fra Europaparlamentets formand, og hvis opgave er at raadgive ansaettelsesmyndigheden ved forfremmelser .

    3 Sagsoegeren, der mente, at forfremmelsesafgoerelserne var vedtaegtsstridige, indgav den 9 . marts 1987 klage i henhold til artikel 90, stk . 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Klagen blev ikke besvaret .

    4 Sagsoegeren har i klagen og til stoette for sit soegsmaal gjort gaeldende, at ansaettelsesmyndigheden ved at foretage forfremmelserne i overensstemmelse med Forfremmelsesudvalgets indstillinger har anvendt udvaelgelseskriterier, som er i strid med vedtaegtens artikel 45, stk . 1 .

    5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

    Formaliteten

    6 Europa-Parlamentet har indledningsvis fremsat formalitetsindsigelse for saa vidt angaar den del af soegsmaalet, der vedroerer den stiltiende afvisning af sagsoegerens klage, idet en saadan afvisning ikke er en retsakt, der indeholder et klagepunkt .

    7 Hertil bemaerkes, at Domstolen i henhold til vedtaegtens artikel 91, stk . 1, kan afgoere enhver tvist om lovligheden af en akt, der indeholder et klagepunkt imod en person, der er omfattet af vedtaegten . I henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, kan den akt, der indeholder et klagepunkt, bestaa i enten en afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden eller i, at denne har undladt at traeffe en i vedtaegten foreskrevet foranstaltning . Det foelger af vedtaegtens artikel 91, stk . 2, at en sag kun kan antages til paakendelse ved Domstolen, naar tjenestemanden i forvejen har indbragt en klage til ansaettelsesmyndigheden, og klagen har vaeret genstand for udtrykkelig eller stiltiende afvisning .

    8 Den administrative klage og ansaettelsesmyndighedens udtrykkelige eller stiltiende afvisning heraf er saaledes en integrerende del af en sammensat procedure . Under disse forhold medfoerer et soegsmaal ved Domstolen, selv om det formelt er rettet mod afvisningen af tjenestemandens klage, at Domstolen ogsaa maa proeve den akt, der indeholder det klagepunkt, som har vaeret genstand for klagen .

    9 Soegsmaalet anses herefter for at vaere rettet mod de tre afgoerelser, som Europa-Parlamentets generalsekretaer traf den 30 . oktober 1986 om forfremmelse af ni tjenestemaend fra loenklasse A 5 til loenklasse A 4 i stillingsgruppen ekspeditionssekretaer .

    10 Europa-Parlamentets formalitetsindsigelse mod at denne del af soegsmaalet fremmes til afgoerelse, kan derfor ikke tages til foelge .

    11 Europa-Parlamentet har endelig bestridt, at sagsoegeren har interesse i en annullation af afgoerelserne af 30 . oktober 1986, idet han ved afgoerelse af 10 . december 1987 blev forfremmet til loenklasse A 4 .

    12 Dette anbringende kan ikke laegges til grund, idet sagsoegeren med rette har gjort gaeldende, at han i modsaetning til sine kolleger ikke blev forfremmet den 30 . oktober 1986, hvilket har paafoert ham et vist tab, som bestaar ikke blot i, at han blev afloennet senere end dem i loenklasse A 4, men ogsaa i, at han med henblik paa sit senere karriereforloeb befinder sig efter de ni tjenestemaend, der blev forfremmet den 30 . oktober 1986 .

    Realiteten

    13 Det fremgaar af sagen, at Forfremmelsesudvalgets indstillinger blev udarbejdet under anvendelse af en vurderingsmetode, som var indeholdt i en aftale, indgaaet i 1986, mellem generaldirektoeren for Personalespoergsmaal i Europa-Parlamentet og Personaleudvalget . Aftalen blev offentliggjort under overskriften "Schéma de l' accord sur les critères pour le comité de promotion" i juni 1986 i Bulletin du syndicat général de personnel des organismes européens og fastsatte, at forfremmelser sker paa grundlag af kriterierne "anciennitet" og "fortjenester" ifoelge et system, hvorefter en ansoeger, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, tildeles point efter disse kriterier . Herefter kan der tildeles et maksimum paa 39 point for anciennitet, det vil sige 3 point pr . anciennitetsaar i loenklasse efter den dato, da ansoegeren kan forfremmes, maksimalt 15 point, 2 point pr . anciennitetsaar i den paagaeldende kategori maksimalt 15 point, 0,25 point pr . aar for en anciennitet i tjenesten, som ellers ikke er taget i betragtning, maksimalt 5 point, og 0,1 point pr . aar for ansoegerens alder ud over 25 aar maksimalt 4 point, mens point for fortjeneste ikke kan overskride 12, hvoraf 6 tildeles en middelgod tjenestemand .

    14 Under retsmoedet erkendte Europa-Parlamentet, at ansaettelsesmyndigheden udelukkende anvendte disse kriterier ved afgoerelserne af de anfaegtede forfremmelser . Europa-Parlamentet har anfoert, at alene denne udvaelgelsesmetode kan sikre, at der ikke tillaegges fortjenester alt for stor betydning, hvilket maa undgaas, idet dette kriterium er ekstremt subjektivt .

    15 Det fremgaar af vedtaegtens artikel 45, stk . 1, at forfremmelser udelukkende foretages "paa grundlag af en udvaelgelse blandt de tjenestemaend, der har en minimumsanciennitet i deres loenklasse; udvaelgelsen sker blandt de tjenestemaend, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, efter sammenligning af deres fortjenester og de afgivne udtalelser om dem ".

    16 Det bemaerkes, at Domstolen allerede vedroerende udvaelgelseskriterier ved forfremmelser har fastslaaet, at ansaettelsesmyndigheden foruden andre momenter kan tage hensyn til ansoegernes alder og deres anciennitet i loenklassen eller i tjenesten . Domstolen har tilfoejet, at saafremt ansoegerne staar lige i henseende til kvalifikationer eller fortjenester, kan disse forhold endog vaere en afgoerende faktor ved ansaettelsesmyndighedens beslutning ( dom af 24 . marts 1983, Colussi mod Europa-Parlamentet, sag 298/81, Sml . s . 1131 ). Desuden har Domstolen fastslaaet, at ancienniteten kun er et blandt flere kriterier og under ingen omstaendigheder kan have stoerre vaegt end ansoegernes fortjenester ( dom af 14 . juli 1983, OEhrgaard og Delvaux mod Kommissionen, sag 9/82, Sml . s . 2379 ).

    17 Det foelger heraf, at vedtaegtens artikel 45, stk . 1, kun subsidiaert tillader, at der tages hensyn til anciennitet og alder hos de ansoegere, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, idet vurderingen af tjenestemaendenes fortjenester er det afgoerende kriterium ved forfremmelser .

    18 Det foelger af det anfoerte, at ansaettelsesmyndigheden har tilsidesat vedtaegtens artikel 45, stk . 1, idet den ved udvaelgelsen af ansoegere til forfremmelse har anvendt en udvaelgelsesmetode, hvorefter der kan gives 35 point for anciennitet i tjenesten og 4 point for tjenestemandens alder, mens der kun kan gives hoejst 12 point for fortjenester, det vil sige under en fjerdedel af det samlede antal point .

    19 Denne udvaelgelsesmetode er saaledes ulovlig, hvorfor de anfaegtede forfremmelsesafgoerelser, der er truffet paa grundlag af denne metode, maa annulleres .

    Afgørelse om sagsomkostninger


    Sagens omkostninger

    20 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Da Europa-Parlamentet har tabt sagen, tilpligtes det at afholde sagens omkostninger .

    Afgørelse


    Paa grundlag af disse praemisser

    udtaler og bestemmer

    DOMSTOLEN ( Anden Afdeling )

    1 ) De af Europa-Parlamentets generalsekretaer den 30 . oktober 1986 trufne tre afgoerelser om forfremmelse af ni tjenestemaend fra loenklasse A 5 til loenklasse A 4 i stillingsgruppen ekspeditionssekretaer annulleres .

    2 ) Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger .

    Top