61986C0037

++++

Hoeje Domstol .

A - De faktiske omstaendigheder

1 . Den sag, som jeg nu skal tage stilling til, drejer sig ogsaa om anvendelsen af de bestemmelser i en belgisk anordning af 21 . december 1967, der allerede er blevet behandlet i sag 197/85, hvorefter der ved sammenfald af en belgisk enkepension med en - eventuelt ogsaa udenlandsk - alderspension, kun skal udbetales ydelser med et beloeb indtil et fastsat maksimum .

2 . Disse bestemmelser er af betydning for J . Coenen, hvis aegtefaelle, der var nederlandsk statsborger og boede i Belgien, fra november 1976 fik belgisk alderspension - alene i henhold til belgisk ret - og fra oktober 1976 tillige en nederlandsk alderspension . Den oppebar han i henhold til bidrag, der frivilligt var blevet indbetalt siden januar 1957, og som i oevrigt fortsat blev indbetalt, indtil fru Coenen fyldte 65 aar i august 1979 .

3 . Efter aegtefaellens doed i februar 1983 oppebar hun fortsat foerst mandens nederlandske pension og derpaa fra maj 1983 ( paa grundlag af de frivilligt indbetalte bidrag ) en nederlandsk alderspension, der selvstaendigt blev tillagt hende . Endvidere fik hun i foerste omgang ( fra marts 1983 ) ogsaa udbetalt en belgisk enkepension . I april 1984 anvendte man derpaa de naevnte antikumulationsbestemmelser, der - jfr . det ufravigelige maksimum - medfoerte, at den belgiske enkepension ikke laengere blev udbetalt, ligesom de allerede udbetalte beloeb blev kraevet tilbagebetalt .

4 . Det er baggrunden for, at fru Coenen anlagde sag ved Arbeidsrechtbank i Antwerpen . Da retten fandt en fortolkning af faelleskabsretten noedvendig, for at den kunne traeffe afgoerelse, besluttede den ved dom af 6 . februar 1986 ( 1 ) at udsaette sagen og forelagde i henhold til EOEF-Traktatens artikel 177 Domstolen en anmodning om at besvare foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Skal en 'efterladtepension' som den, der ifoelge den belgiske pensionslovgivning for arbejdstagere tildeles den laengstlevende aegtefaelle i forhold til de af den afdoede aegtefaelle tilbagelagte beskaeftigelses - eller forsikringsperioder, og en 'alderspension' , som ifoelge den nederlandske pensionslovgivning ( AOW ) tildeles den tidligere gifte kvinde, som er fyldt 65 aar, men som ikke selv har tilbagelagt beskaeftigelses - eller forsikringsperioder i Nederlandene, men hvis afdoede aegtefaelle har tilbagelagt forsikringsperioder ifoelge den nederlandske pensionslovgivning, betragtes som ydelser af samme art, jfr . artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 med de heraf eventuelt flydende konsekvenser for anvendelsen af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 samt af artikel 7 og artikel 46 i forordning nr . 574/72?"

5 . Paa grundlag af indlaeggene afgivet af sagsoegeren i hovedsagen, den nederlandske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber naar jeg frem til foelgende stillingtagen .

B - Stillingtagen

6 . 1 . Gaar man ud fra ordlyden af det stillede spoergsmaal - og med en aendring der vist maa siges at vaere paa sin plads, fordi der under en praejudiciel sag ikke kan foretages nogen subsumtion ( altsaa retsanvendelse ), men alene en fortolkning af faellesskabsretten - opstaar der ikke saerlige problemer med hensyn til bestemmelsen af begrebet "ydelser af samme art", jfr . artikel 12 i forordning nr . 1408/71 ( samt med hensyn til det forhold, at man i den forbindelse maa afskaere anvendelsen af nationale antikumulationsbestemmelser ).

7 . Man kan i den forbindelse henvise til retspraksis ( eksempelvis til dom i sag 171/82 ( 2 ), hvorefter sociale sikringsydelser, uanset de forskellige nationale lovgivningers egenart, betragtes som vaerende af samme art, naar deres genstand og formaal samt deres beregningsgrundlag og tildelingsbetingelser er identiske . Derimod er ifoelge dommen formelle kendetegn ikke faktorer, der skal tages i betragtning ved klassificeringen af ydelserne . Man kan i den forbindelse tilfoeje - saaledes som Kommissionen med rette har betonet - at det af en raekke domme klart fremgaar, at der principielt skal foretages en udvidende fortolkning af det naevnte begreb . Man kan her henvise til dom i sag 4/80 ( 3 ), hvorefter invaliditetsydelser, der er afloest af en alderspension, og invaliditetsydelser, der endnu ikke er afloest af en alderspension, skal anses for ydelser af samme art . Af interesse er ogsaa dommen i sag 238/81 ( 4 ), hvorefter samme vurdering maa antages at gaelde for en engelsk alderspension ( retirement pension ) og en enkepension tillagt i medfoer af den nederlandske Lov om Almindelig Forsikring for Enker og Boern, der har Mistet En eller Begge Foraeldre . Der kan endvidere ( foruden dommen i sagerne 180/78 og 116-120/80 ) henvises til den allerede naevnte dom i sag 171/82, hvori det klart er fastslaaet, at en italiensk alderspension og en fransk "garanteret indkomst ved fratraeden" vel ikke kan anses for ydelser af samme art, men hvor det dog klart fremgaar, at saeregenheder ved de forskellige nationale lovgivninger ikke boer tillaegges betydning, og at rent formelle kendetegn ikke er afgoerende .

8 . 2 . Kommissionen har endvidere med rette fremhaevet, at der vedroerende denne sags problemstilling ikke kan uddrages brugbare holdepunkter af den kendsgerning, at der efter Danmarks, Det Forenede Kongeriges og Irlands tiltraedelse i bilag VI til forordning nr . 1408/71 er optaget en naermere praecisering, hvorefter det ved anvendelse af forordningens artikel 12, stk . 2, gaelder, at invalide -, alders - og enkepensioner anses for ydelser af samme art ( for Danmarks vedkommende under B ., nr . 8, for Irlands vedkommende under F ., nr . 4, og for Det Forenede Kongeriges vedkommende under J ., nr . 9 ). Man kan ikke heraf udlede den konklusion vedroerende ydelserne i de andre medlemsstater, for hvilke der ikke findes nogen saadan naermere praecisering, at der i intet tilfaelde kan blive tale om en analog vurdering af de omhandlede ydelser . Der kan i den forbindelse henvises til dom i sag 238/81, som dels behandler praeciseringen i forhold til Det Forenede Kongerige, dels paa ny fremhaever, at socialsikringsydelser, uafhaengigt af saeregenhederne ved de forskellige nationale lovgivninger, skal betragtes som vaerende af samme art, naar de tjener samme formaal og har samme beregningsgrundlag ( praemisserne 12 og 13 ). Endvidere skal fremhaeves dommen i sag 171/82, hvori man med hensyn til retsstillingen i Frankrig ikke ganske enkelt foretog en modsaetningsslutning med hensyn til de foran anfoerte praeciseringer, men tvaertimod - som allerede vist - udviklede kriterier for besvarelsen af spoergsmaalet om, hvornaar man kan tale om ydelser af samme art efter betydningen i artikel 12 i forordning nr . 1408/71 .

9 . 3 . Vedroerende spoergsmaalet, om de ydelser, som fru Coenen soeger at faa efter belgisk og nederlandsk socialsikringsret, er ydelser af samme art, maa det anfoeres, at den nederlandske regering og Kommissionen vil besvare det bekraeftende . Sagsoegte Rijksdienst har med eftertryk antaget det modsatte og har til stoette herfor henvist til, at ifoelge nederlandsk ret udbetales der kun enkepension i henhold til aegtemandens forsikring indtil enkens 65 . aar, hvorefter der indtraeder ret til en personlig alderspension ( medens en enkepension efter belgisk ret udbetales livsvarigt ). Rijksdienst har endvidere henvist til den omstaendighed, at fru Coenen paa grundlag af aegtefaellens bidragsbetalinger ( der rettede sig efter husstandsindkomsten ) selv maa betragtes som forsikret, at frivillige bidrag ogsaa blev indbetalt og godskrevet hende paa det tidspunkt, hvor manden blev 65 aar, og at alderspensionen efter nederlandsk ret, som hustruen har et personligt krav paa, tjener til at sikre det noedvendige til livets opretholdelse ( medens enkepensionen efter belgisk ret ikke forfoelger dette formaal, men alene udmaales paa grundlag af aegtemandens forsikringsperiode og bruttoloen ).

10 . Jeg skal i den forbindelse blot antyde - fordi jeg i grunden ikke selv behoever at foretage en saadan vurdering - at der formentlig er mere, som taler for rigtigheden af Kommissionens opfattelse, der har henholdt sig til, at de naevnte ydelser i det vaesentlige forfoelger det samme formaal og hviler paa et ligeartet beregningsgrundlag, ligesom den i oevrigt finder de af Rijksdienst fremhaevede forskelle uvaesentlige; men er blot saeregne traek ved de relevante nationale retsordner, der ikke kan tages i betragtning . Egentlig er denne opfattelse mere i traad med grundsynspunktet i retspraksis ( hvorefter der skal laegges brede vurderingskriterier til grund ), et grundsynspunkt, der ogsaa klart maa vaere paa sin plads, hvis man vil undgaa konflikter i forhold til grundrettighederne eller elementaere retsprincipper ( der ellers vanskeligt lod sig undgaa i et tilfaelde som her, hvor der foreligger baade en belgisk tvungen forsikring og en nederlandsk forsikring, hvor kravet er erhvervet i henhold til frivillig bidragsbetaling ).

11 . Kommissionen har endvidere ogsaa kunnet henholde sig til en udtalelse afgivet af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, og denne udtalelse fra et sagkyndigt organ maa tillaegges betydelig vaegt . Det belgiske medlem gjorde i foraaret 1982 opmaerksom paa, at en enke efter nederlandsk ret efter det fyldte 65 . aar ikke laengere havde krav paa enkepension, men derimod fik en personlig alderspension, og at dette paa grund af gaeldende belgisk ret, hvorefter antikumulationsreglen kun omfatter alderspensioner, kunne foere til en betragtelig nedsaettelse af et samtidig bestaaende krav paa belgisk enkepension . Herefter antog den administrative kommission i juli 1982 enstemmigt, at der i et saadant tilfaelde var grund til, for at undgaa oekonomisk tab, at anse den belgiske enkepension og den nederlandske enkepension, der aendres til en alderspension, for ydelser af samme art ( jfr . moedeprotokollaterne fra den administrative kommission fra den 22 . og 23 . april 1982 samt fra den 7 . og 8 . juli 1982 ). Man kan saaledes vaere enig med Kommissionen i, at denne fornuftige antagelse ogsaa boer gaelde tilfaelde, hvori der ikke foerst er tale om betaling af en nederlandsk enkepension, men derimod - fordi kvinden foerst efter at vaere fyldt 65 aar bliver enke - straks faar krav paa alderspension .

12 . 4 . Man kan dog ikke - saaledes som Kommissionen ligeledes har vist det - blive staaende ved de netop fremsatte betragtninger .

13 . a)*Ifoelge sagen, saaledes som den foreligger oplyst - der bestaar alene et krav paa belgisk enkepension i henhold til belgisk ret, faellesskabsret og medregning af udenlandske forsikringsperioder har ingen relevans - er det naerliggende at minde om EF-dommen, hvorefter national lovgivning i saadanne tilfaelde i sin helhed finder anvendelse, herunder de nationale antikumulationsregler ( 5 ). Afgoerende i tilfaelde som det foreliggende - i hvert fald for en foerste betragtning - er ikke artikel 12 i forordning nr . 1408/71 og navnlig ikke raekkevidden af sidste punktum i stk . 2; og det kan i hvert fald kun blive den nationale retsinstans, der ved anvendelsen af intern ret skal afgoere, om de relevante antikumulationsbestemmelser maatte gaa for vidt, henset til oensket om at beskytte grundrettighederne eller at overholde elementaere retsprincipper .

14 . b)*Det maa dog huskes, at den fremdragne retspraksis indeholder et forbehold : det fastholdes nemlig udtrykkeligt, at ordningen efter artikel 46 i forordning nr . 1408/71 skal anvendes, hvis "den nationale lovgivning (( viser )) sig at vaere mindre gunstig for arbejdstageren end ordningen efter artikel 46 i forordning nr . 1408/71" ( 6 ). Paa den maade kommer artikel 12 i forordning nr . 1408/71 saaledes paa ny ind i billedet ( som det fremgaar af slutningen af bestemmelsens stk . 2 ), og den afgiver vaerdifulde holdepunkter for anvendelsen af nationale antikumulationsbestemmelser .

15 . Heraf fremgaar det, at den nationale ret - saaledes som dommene i sagerne 238/81 og 296/84 tydeligt viser det - skal foretage en vis sammenligning . Retten skal dels beregne ydelsesbeloebet i henhold til intern ret ( og herunder tage hensyn til de nationale antikumulationsbestemmelser ). Dels skal samme beloeb beregnes i henhold til artikel 46 i forordning nr . 1408/71 . I foerste raekke kommer det her an paa det beloeb, som arbejdstageren ville have haft ret til i medfoer af national lovgivning, saafremt han ikke oppebar pension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat ( altsaa en beregning, som ikke tager hensyn til antikumulationsbestemmelserne ) ( 7 ). Derefter skal den nedsatte ydelse beregnes i henhold til artikel 46, stk . 2 . Dersom summen af de to beloeb overstiger det stoerste teoretiske beloeb beregnet i henhold til stk . 2, litra a ), skal der foretages en tilsvarende nedsaettelse . Derom hedder det i dommen i sag 238/81, at artikel 46, stk . 3, finder anvendelse i stedet for national lovgivnings antikumulationsbestemmelser ( praemis 15 ).

16 . c)*Endelig skal der ogsaa henvises til artikel 46, stk . 2, i forordning nr . 574/72, som udtrykkelig naevnes i det Domstolen forelagte spoergsmaal .

17 . Heraf fremgaar det klart, at ved anvendelsen af forordningens artikel 46, stk . 3, skal ydelsesbeloeb, der svarer til forsikringsperioder i henhold til en frivillig eller en frivillig fortsat ordning, ikke medregnes, hvilket vil sige, at de ikke inddrages under de beloeb, som skal nedsaettes ( dommen i sag 98/77 ( 8 ) har saerligt fremhaevet dette, for saa vidt angaar tilfaelde af frivillig efterfoelgende indbetaling af forsikringsbidrag ).

18 . Der skal i denne sammenhaeng ogsaa henvises til dommen i sag 176/78 ( 9 ). Dér blev nemlig foelgende fastslaaet : med henblik paa beregning af det konkrete ydelsesbeloeb efter artikel 46, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 maa man ikke ved sammenlaegning af perioder medregne en forsikringsperiode tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til lovgivningen i én medlemsstat, som falder sammen med en forsikrings - eller bopaelsperiode tilbagelagt efter en tvungen forsikring i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, hvorved arbejdstageren ikke maa fratages sine rettigheder i henhold til den frivillige periode .

19 . d ) Herefter mener jeg at have fremdraget alt, hvad der under en faellesskabsretlig synsvinkel har relevans for at paadoemme den verserende hovedsag .

C - Forslag til afgoerelse

20 . Artikel 12, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at der er tale om ydelser af samme art, dersom deres genstand og formaal, samt beregningsgrundlag og betingelser for tildeling er identiske . De vide kriterier, som herefter finder anvendelse, udelukker imidlertid ikke, at der konkret kan foreligge ydelser af samme art, dersom en enkepension er tildelt i én stat og en alderspension i en anden stat ( fordi enkepensionen dér rent faktisk kun udbetales indtil en bestemt alder, hvorefter den konverteres til en personlig alderspension ).

21 . Saafremt et pensionskrav alene hviler paa én medlemsstats lovgivning ( uden at der bliver tale om at anvende faellesskabsret eller inddrage forsikringsperioder tilbagelagt i en anden medlemsstat ), udelukker forordning nr . 1408/71 ikke, at national ret finder anvendelse i sin helhed, altsaa herunder ogsaa antikumulationsbestemmelserne . Hvis dette medfoerer et mindre gunstigt resultat end anvendelsen af artikel 46 i forordning nr . 1408/71, finder artikel 46 anvendelse .

22 . Ved anvendelsen af artikel 46, stk . 3, i forordning nr . 1408/71 skal ydelsesbeloeb, der svarer til forsikringsperioder i henhold til en frivillig ordning, ikke medregnes, jfr . artikel 46, stk . 2, i forordning nr . 574/72 .

(*) Oversat fra tysk .

( 1 ) Registreret paa Domstolens Justitskontor den 12 . februar 1986 .

( 2 ) Dom af 5 . juli 1983 i sag 171/82, Biagio Valentini mod ASSEDIC Lyon, Sml . s.*2157, 2170, praemis 13 .

( 3 ) Dom af 15 . oktober 1980 i sag 4/80, Remo D' Amico mod Office national des pensions pour travailleurs salariés, Sml . s.*2951, 2964 .

( 4 ) Dom af 5 . maj 1983 i sag 238/81, Raad van Arbeid mod fru Van der Bunt-Craig, Sml . s.*1385, 1397 ff .

( 5 ) Jfr . dom af 2 . juli 1981 i de forenede sager 116, 117, 119, 120 og 121/80, Office national des pensions pour travailleurs salariés mod Giorgio Celestre m.fl ., Sml . s.*1737, 1753 .

( 6 ) Ibid, praemis 9 .

( 7 ) Ibid, praemis 12 .

( 8 ) Dom af 14 . marts 1978 i sag 98/77, Max Schaap mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging voor Bank - en Verzekeringswezen, Sml . s.*707, 714 .

( 9 ) Dom af 5 . april 1979 i sag 176/78, Max Schaap mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging voor Bank - en Verzekeringswezen, Sml . s.*1673, 1685, praemis 10 .