EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.12.2025

COM(2025) 989 final

2025/0419(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte varer i efterfølgende produktionsled og antiomgåelsesforanstaltninger

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2025) 989 final} - {SWD(2025) 987 final} - {SWD(2025) 988 final} - {SWD(2025) 989 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Forordning (EU) 2023/956 om oprettelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme ("CBAM-forordningen") 1 trådte i kraft den 1. oktober 2023. CBAM sikrer, at EU's klimaambitioner ikke undermineres af kulstoflækage, som opstår, når virksomheder med base i EU flytter produktionen af kulstofintensive varer til tredjelande med mindre strenge klimapolitikker. Det kan også forekomme, når EU-produkter erstattes af billigere, men mere kulstofintensiv import. Kulstoflækage resulterer dermed i, at emissioner flyttes fra EU til tredjelande, så den tilsigtede reduktion af de globale kulstofemissioner ikke opnås. CBAM afbøder denne risiko, idet kulstofintensive varer, der importeres til EU, pålægges en CO2-pris svarende til den, som indenlandske producenter pålægges inden for rammerne af EU's emissionshandelssystem ("EU ETS") 2 . Efter en overgangsperiode, der har løbet siden oktober 2023, begynder næste fase af CBAM i januar 2026 med en gradvis indfasning af CO2-prissætning af importerede indlejrede emissioner.

Lovgivningsforslagets overordnede målsætning er at styrke effektiviteten af CBAM og dermed reducere drivhusgasemissionerne og bekæmpe klimaforandringerne globalt.

Forslaget omhandler ændringer af CBAM-forordningen for at løse tre hovedproblemer og dermed sikre en effektiv implementering af CBAM. For det første omhandler forslaget en udvidelse af anvendelsesområdet for CBAM for at imødegå risikoen for kulstoflækage for produkter længere fremme i værdikæden for de stål- og aluminiumsprodukter, der i øjeblikket er omfattet af CBAM. For det andet skal forslaget imødegå forsøg på at undgå overholdelse af CBAM-forpligtelsen. For det tredje omhandler forslaget forbedringer af de tekniske regler for tildeling af emissioner til elektricitet med henblik på at tilskynde til dekarbonisering af importen af elektricitet. Hvor det er nødvendigt, indeholder forslaget også en række mindre forenklinger og forbedringer af anvendelsen af mekanismen og giver mulighed for et integreret CBAM-område bestående af EØS-EFTA-landene.

CBAM finder i øjeblikket anvendelse på et begrænset sæt basismaterialer, der er opført i bilag I til CBAM-forordningen (aluminium, cement, elektricitet, gødning, brint og jern og stål). Disse basismaterialer anvendes ofte som mellemprodukter i produktionen af varer længere fremme i værdikæden (produkter i efterfølgende produktionsled). EU-producenter af de pågældende produkter i efterfølgende produktionsled oplever et dobbelt omkostningspres, som tilskynder til omlægning af produktionen til andre lande, og dermed "eksporterer" EU sine emissioner til lande uden for EU med negativ indvirkning på effektiviteten af EU's klimapolitik til følge. For det første forventes EU's øgede klimaambitioner og den gradvise udfasning af gratis kvoter under EU ETS at øge omkostningerne til indenlandske basismaterialer 3 . For det andet forventes den gradvise indfasning af CBAM at øge omkostningerne til importerede basismaterialer inden for mekanismens anvendelsesområde. Som følge af dette dobbelte omkostningstryk er der en stigende kløft mellem de samlede CO2-omkostninger, som indenlandske producenter af produkter i efterfølgende produktionsled skal afholde, og de CO2-omkostninger, som producenter i tredjelande skal dække. Dette medfører en betydelig risiko for kulstoflækage for visse produkter i efterfølgende produktionsled.

I erkendelse af denne risiko indeholder CBAM-forordningens artikel 30, stk. 3, krav om, at Kommissionen skal identificere produkter i efterfølgende produktionsled med risiko for kulstoflækage med henblik på eventuel medtagelse i anvendelsesområdet for CBAM. I Kommissionens europæiske handlingsplan for stål og metaller 4 fastlægges målene om at udvide anvendelsesområdet for CBAM med fokus på stål- og aluminiumintensive produkter i efterfølgende produktionsled. I overensstemmelse med dette mål og på grundlag af en vurdering, hvori de produkter i efterfølgende produktionsled identificeres, der er mest udsatte for kulstoflækage, og som indeholder en betydelig andel af CBAM-varer, indebærer dette forslag en udvidelse af anvendelsesområdet for CBAM til at omfatte udvalgte stål- og aluminiumintensive produkter i efterfølgende produktionsled. En mulig udvidelse til produkter i efterfølgende produktionsled i andre CBAM-sektorer, nemlig cement, gødning og brint, drøftes i Kommissionens revisionsrapport, jf. CBAM-forordningens artikel 30, stk. 2. En udvidelse til disse varer vil blive overvejet i forbindelse med en fremtidig lovgivningsmæssig revision.

I den europæiske stål- og metalhandlingsplan blev det også understreget, hvor vigtigt det er at imødegå risikoen for omgåelse af og unddragelse af forpligtelserne i henhold til CBAM, da dette kan underminere effektiviteten af CBAM med hensyn til at forebygge risikoen for kulstoflækage. Den nuværende CBAM-håndhævelsesramme indeholder allerede flere beskyttelsesforanstaltninger mod omgåelse, herunder for at imødegå risikoen for fejlklassificering og underangivelse af varer. I overgangsperioden har forskellige interessenter (herunder nationale kompetente myndigheder, toldmyndigheder, erhvervsorganisationer samt individuelle virksomheder) imidlertid givet udtryk for bekymring over, at CBAM-forordningen ikke indeholder tilstrækkelige garantier mod risikoen for fejlagtig angivelse af emissionsintensitet og risikoen for misbrug. Forslaget indeholder bestemmelser, der har til formål at imødegå disse risici.

Erfaringerne med gennemførelsen af CBAM i overgangsperioden og feedback fra interessenter har vist, at reglerne for import af elektricitet er alt for restriktive. Navnlig anerkender den nuværende ramme ikke i tilstrækkelig grad de fremskridt, som elproducenter uden for EU har gjort med hensyn til at dekarbonisere deres elproduktion, hvilket reducerer motivationen til at handle med lavemissionselektricitet og giver elektricitetsproducenter fra tredjelande begrænsede incitamenter til at reducere emissionerne. Disse mangler skyldes to hovedproblemer. For det første afspejler standardemissionsværdierne, i overensstemmelse med CBAM-forordningen 5 , for import af elektricitet kun elproduktion fra fossile brændstoffer. Disse standardværdier kan derfor indebære en overvurdering af kulstofindholdet i elektricitet fra tredjelande, der eksporterer relativt ren elektricitet til EU. For det andet har de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne deklarere de faktiske emissioner af elektricitet, vist sig at være meget vanskelige at opfylde i praksis. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal afhjælpe disse problemer.

Endelig vil forslaget også indebære mindre forbedringer af anvendelsen af mekanismen, såsom at udvide muligheden for, at de nationale kompetente myndigheder kan anmode om sikkerhedsstillelse, præcisere, at operatører kan dele verificerede emissionsdata med andre operatører, eller forenkle registreringsforpligtelsen for den godkendte CBAM-klarerer.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Kommissionen foretog også en bred gennemgang af CBAM i overensstemmelse med CBAM-forordningens artikel 30, stk. 2. I denne gennemgang blev der gjort status over, hvordan mekanismen hidtil har fungeret, og der blev foretaget en vurdering af forbindelserne med og virkningerne for udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande (LDC) 8 , og næste mulige skridt overvejes. Ved revisionen blev muligheden for en fremtidig udvidelse af CBAM til andre EU ETS-sektorer med risiko for kulstoflækage samt produkter i efterfølgende produktionsled i andre sektorer (cement, gødningsstoffer og brint) ligeledes overvejet 9 . Europa-Kommissionen er parallelt hermed i færd med at vedtage en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske regler for CBAM's funktion inden for det nuværende anvendelsesområde 10 .

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

CBAM-forordningen udgør en fælles og ensartet ramme, der sikrer overensstemmelse mellem den kulstofprissætningspolitik, der anvendes i EU's indre marked, og den kulstofprissætningspolitik, der anvendes på importen. En ensartet anvendelse af CBAM er afgørende for at undgå, at alle varer, der overgår til fri omsætning i Unionen, bliver omfattet af CBAM. Effektiviteten af CBAM afhænger af et ensartet kulstofprissignal, der anvendes konsekvent for de relevante sektorer i alle EU's medlemsstater. De foreslåede ændringer af CBAM-forordningen kræver ligeledes en sådan ensartet anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget har til formål at styrke CBAM-forordningens effektivitet med henblik på at bevare effektiviteten og integriteten i EU's klimapolitik. Samtidig er politiske løsningsmuligheder blevet udformet med henblik på at begrænse den administrative byrde for virksomheder, myndigheder og andre interessenter.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for CBAM til at omfatte stål- og aluminiumintensive produkter i efterfølgende produktionsled bygger på logikken i den nuværende CBAM-forordning og EU ETS med fokus på de produkter og sektorer, hvor indlejrede emissioner og risikoen for kulstoflækage er størst. Som beskrevet i afsnit 8.1 i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, blev de politiske løsningsmodeller desuden vurderet med hensyn til deres mulige indvirkning på kompleksitet og administrativ byrde. Dette blev evalueret ved hjælp af et sæt indikatorer for effektivitet og proportionalitet, herunder de samlede produktions- og importemissioner pr. KN-kode og en indikator, der registrerer materialesammensætningen i produkter i efterfølgende produktionsled. Produkter med en højere andel af basismaterialer pr. vægtenhed har flere indlejrede emissioner i produktets samlede vægt og er derfor typisk mest udsat for lækage. Desuden blev der anvendt indikatorer til at sikre, at der ved udvælgelsen af varer også tages hensyn til forsyningskædernes kompleksitet. På dette grundlag udvider forslaget anvendelsesområdet for CBAM til udvalgte stål- og aluminiumintensive produkter i efterfølgende produktionsled på en måde, så miljøfordelene ved at dække yderligere emissioner maksimeres, samtidig med at den administrative byrde og kompleksiteten for importører og tredjelandsoperatører begrænses i videst muligt omfang.

Forslaget vedrørende risikoen for omgåelse og unddragelse afvejer ligeligt behovet for at sikre effektiviteten af CBAM og for at begrænse mekanismens kompleksitet og administrative byrde. Forslaget anvender en fleksibel og målrettet tilgang via gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter til at identificere import, der er i risiko for omgåelse eller anden praksis, der har til formål at undgå CBAM-forpligtelserne, for hvilke der bør gælde yderligere betingelser for anvendelsen af faktiske emissioner.

Forslaget om import af elektricitet vil forenkle betingelserne for at angive faktiske emissionsværdier. Dette vil forbedre effektiviteten af CBAM med hensyn til at tilskynde til dekarbonisering i tredjelande og samtidig gøre anvendelsen af faktiske emissionsværdier mere gennemførlig for alle interessenter. Ændringerne i tilgangen til standardværdier for import af elektricitet skaber ikke yderligere kompleksitet for importører eller tredjelandsoperatører.

•Valg af instrument

Forslaget kræver en ændring af CBAM-forordningen. Det fastsætter specifikke regler, der er nødvendige for anvendelsen af CBAM-forordningen. Desuden kræver denne forordning ensartet og konsekvent anvendelse og håndhævelse i hele Unionen med henblik på at forfølge målene i artikel 32 (vedrørende en fælles tilgang til udenrigspolitik) og artikel 207 i TEUF (vedrørende fælles handels- og handelspolitik).

Derfor kan målene med dette forslag bedst nås ved hjælp af en forordning. Dette vil sikre, at dens bestemmelser finder direkte anvendelse.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

Siden CBAM begyndte at finde anvendelse i overgangsperioden den 1. oktober 2023, har Kommissionens tjenestegrene løbende hørt interessenter i Unionen og i tredjelande via flere kommunikationskanaler. Der blev gennemført en indkaldelse af dokumentation og en offentlig høring fra den 1. juli til den 26. august 2025 om emnerne udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte produkter i efterfølgende produktionsled, risikoen for omgåelse og praksisser, der kan underminere målene for CBAM, samt elektricitet. På grundlag af resultaterne af den offentlige høring mener de fleste interessenter i efterfølgende produktionsled, at der er risiko for kulstoflækage som følge af CBAM i sektorerne i efterfølgende led. De er i vid udstrækning enige om, at en udvidelse af CBAM til at omfatte produkter i efterfølgende produktionsled vil mindske denne risiko for kulstoflækage, styrke EU's klimapolitik, fremme lavemissionsinnovation og tilskynde både EU's forbrug af lavemissionsprodukter og den globale CO2-prissætningsindsats. De fleste respondenter anførte, at den nuværende CBAM risikerer at blive omgået, hvilket kan underminere dens effektivitet. De fleste respondenter anførte også, at den nuværende metode til beregning af standardværdierne for elektricitet ikke er hensigtsmæssig, fordi den ikke tager hensyn til elektricitet produceret fra ikke-fossile brændselskilder. Desuden anførte de fleste respondenter, at betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet skal forenkles.

Ud over ovennævnte gennemførte Kommissionens tjenestegrene omfattende høringer med offentlige myndigheder i EU og i tredjelande samt med repræsentanter for industrien, civilsamfundet og internationale eller mellemstatslige organisationer. Disse høringer havde form af bilaterale møder, drøftelser i CBAM-ekspertgruppen, interview i forbindelse med undersøgelser om udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte produkter i efterfølgende produktionsled og elektricitet samt spørgeskemaundersøgelser blandt de nationale kompetente myndigheder og toldmyndigheder inden for rammerne af CBAM-risikostyringsrammen.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen skitserer de politiske løsningsmodeller ved udvidelse til efterfølgende produktionsled, som yderligere værn mod omgåelse og praksis, der kan underminere målene for CBAM, samt for reviderede regler om betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet. Analysen omfatter en evaluering af alle løsningsmodeller med hensyn til effektivitet i forhold til at løse de relevante problemer. Desuden beskriver den de mulige politiske løsningsmodellers indvirkning på økonomiske og sociale indikatorer samt på den administrative byrde, inden der konkluderes om en foretrukken løsningsmodel. De politiske løsningsmodeller sammenlignes med et basisscenarie, der afspejler CBAM som det aktuelt er lovgivet. Basisscenariet omfatter også gennemførelsen af EU's Fit for 55-pakke af klimaforanstaltninger, herunder udfasning af gratis kvoter under EU ETS. Desuden forudsætter basisscenariet gennemførelsen af forenklingen af CBAM som vedtaget i oktober 2025, herunder en de minimis massebaseret tærskel pr. importør pr. år på 50 ton CBAM-varer (for fire CBAM-varekategorier).

For omgåelsespraksis, der kan underminere målene for CBAM, blev to politiske løsningsmuligheder med det samme sæt foranstaltninger overvejet.

Det fælles sæt foranstaltninger består for det første i at give Kommissionen beføjelse til yderligere at præcisere KN-koder for bedre at kunne registrere den specifikke sammensætning af de forskellige produkter, der falder ind under en given KN-kode inden for anvendelsesområdet for CBAM. Med denne beføjelse vil det være muligt at registrere de relevante sammensætninger af produkter inden for samme KN-kode. For det andet gives Kommissionen beføjelse til at knytte yderligere betingelser til anvendelsen af faktiske emissioner for visse KN-koder/anlæg i tredjelande i tilfælde af høj risiko for misbrug. Dette vil gøre det muligt at indføre yderligere betingelser, der skal opfyldes for anvendelsen af faktiske verificerede værdier vedrørende specifikke tilfælde af varer, samt dokumentation for, at misbrug ikke har fundet sted. Disse betingelser og denne dokumentation bør udformes på en måde, der er forholdsmæssig, og som ikke belaster operatører og importører unødigt.

I løsningsmodel 1 foreslås det at medtage aluminium- og stålskrot fra før forbrugsleddet som prækursor, hvilket gør det muligt at tilskrive emissioner til skrot som prækursor. Modellen giver også Kommissionen beføjelse til at anmode om yderligere dokumentation for produktionsstedet og dermed imødegå risikoen for ukorrekt angivelse af emissionsintensiteter på grund af manglende sporbarhed. Kravet om at fremlægge yderligere dokumentation vil være målrettet mod import af specifikke KN-koder og oprindelser, hvor der er størst risiko for omgåelse som følge af forkert angivelse af emissionsintensitet.

Løsningsmodel 2 bygger på løsningsmodel 1, men her udvides anvendelsesområdet yderligere for de politiske foranstaltninger. Ud over skrot før forbrugsleddet omfatter løsningsmodellen også skrot efter forbrugsleddet som CBAM-prækursor. Kravet om at fremlægge dokumentation for produktionsstedet vil gælde for alle KN-koder/oprindelser. Det vil derfor påvirke alle CBAM-angivelser, der er baseret på faktiske emissionsværdier.

Det foretrukne valg er løsningsmodel 1 på grund af modellens afbalancerede og forholdsmæssige tilgang, som gør det muligt effektivt at imødegå omgåelsesrisici.

Fire muligheder for at afhjælpe manglerne i behandlingen af import af elektricitet er blevet overvejet. Disse muligheder adskiller sig med hensyn til den metode, der anvendes til at beregne emissionsfaktoren, og betingelserne for at kunne deklarere faktiske værdier. De dækker de forskellige kombinationer af to primære politiske valgmuligheder: i) fastholdelse af den nuværende tilgang med en CO2-emissionsfaktor for eksportlandet baseret på fossile brændstoffer eller ændring til en gennemsnitlig netemissionsfaktor for eksportlandet, ii) ændring af kriteriet vedrørende kapacitetsbegrænsninger ved at henvise til fraværet af strukturel kapacitetsbegrænsning eller helt at fjerne det. Desuden gælder to elementer for alle muligheder. For det første er der et ændret kriterium, der præciserer, at elkøbsaftaler (PPA'er) kun omfatter fysiske PPA'er, men samtidig giver mulighed for anvendelse af indirekte PPA'er. For det andet ændres betingelsen om nominering af kapacitet, og den gælder kun i tilfælde af eksplicit kapacitetstildeling.

Den foretrukne mulighed for import af elektricitet er at skifte til en gennemsnitlig netemissionsfaktor for eksportlande og at fjerne kriteriet for anvendelse af faktiske emissionsværdier i forbindelse med netoverbelastning. Den gennemsnitlige netemissionsfaktor kan bedre afspejle dekarboniseringstendensen i oprindelseslandet, da elektricitet produceret fra vedvarende energikilder også vil blive medregnet. Sammen med ændringerne af betingelserne for elkøbsaftaler og nominering af kapacitet vil fjernelsen af betingelsen om fravær af netoverbelastning yderligere lette indberetningen af faktiske værdier.

•Målrettet regulering og forenkling

Udvidelsen af anvendelsesområdet for CBAM til at omfatte stål- og aluminiumintensive produkter i efterfølgende produktionsled bygger på den forenkling af mekanismen, som blev vedtaget i oktober 2025 13 . Den indførte de minimis tærskel på 50 ton importerede CBAM-varer udelukker omkring 182 000 importører fra anvendelsesområdet for det nuværende CBAM, hvilket reducerer importørernes administrative omkostninger med anslået 1 123 mio. EUR om året 14 . Den indførte de minimis-tærskel gavner også importører i efterfølgende produktionsled, idet mere end 90 % af de importører, som er aktive i sektorer, der er omfattet af udvidelsen i henhold til dette forslag, er udelukket fra CBAM-forpligtelserne, samtidig med at over 99 % af emissionerne forbliver inden for anvendelsesområdet.

Virkningen af alle de overvejede politiske løsningsmuligheder (som beskrevet i afsnittet om konsekvensvurdering) er blevet nøje vurderet med hensyn til deres indvirkning på den administrative byrde. Den politikpakke, der er indeholdt i dette forslag, er blevet udvalgt ved at afveje de miljømæssige fordele mod behovet for at begrænse den yderligere administrative byrde og undgå at gøre CBAM mere kompleks. Dette er også beskrevet i afsnittet om proportionalitet og i sammenfatningen af konsekvensvurderingen i dette memorandum.

Udvidelsen af CBAM til at omfatte efterfølgende produktionsled har en moderat indvirkning på antallet af SMV-importører (og SMV-producenter fra tredjelande), der omfattes af CBAM, idet omkring halvdelen af de nye importører, der omfattes af CBAM, er SMV'er. I alt betyder dette, at omkring 3 800-3 900 yderligere SMV'er får CBAM-forpligtelser.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Mere specifikt bidrager det til målet om et højt niveau af miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Udvidelsen til efterfølgende produktionsled har ikke til formål at generere indtægter, men snarere at styrke CBAM's klimaeffektivitet med hensyn til at forebygge kulstoflækage. Ifølge konsekvensanalysen forventes forslaget at generere ca. 0,58 mia. EUR i årlige indtægter frem mod 2030. Efter 2030, hvor gratistildelinger under EU ETS udfases, og CBAM indfases, bør indtægterne fortsætte med at stige og nå op på anslået 0,69 mia. EUR i 2035. Virkningen på EU-budgettet anslås til i gennemsnit 0,2 mia. EUR om året i perioden 2028-2034 i henhold til Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

De foranstaltninger, der træffes for at imødegå risici for unddragelse og omgåelse, vil bidrage til at sikre, at de forventede indtægter realiseres i praksis.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

CBAM-overgangsperioden gælder indtil udgangen af 2025, og den endelige fase begynder i 2026.

Inden overgangsperiodens udløb og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i CBAM-forordningen skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en omfattende gennemgangsrapport om de erfaringer, der er gjort i overgangsperioden. Denne rapport skal også skitsere de mulige fremtidige skridt for yderligere revisioner og udvidelser af anvendelsesområdet. Desuden er Europa-Kommissionen i færd med at forberede vedtagelsen af en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske regler for CBAM's funktion inden for det nuværende anvendelsesområde.

Kommissionen overvåger og evaluerer fortsat gennemførelsen af CBAM og aflægger rapport herom i overensstemmelse med kravene i CBAM-forordningen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Nærværende forordning omfatter følgende ændringer af forordning (EU) 2023/956:

Artikel 1, stk. 1, præciserer anvendelsen af forordning (EU) 2023/956 efter dens indarbejdelse i EØS-aftalen og bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at ændre bilag III til nævnte forordning i overensstemmelse hermed.

Artikel 1, stk. 1, litra c) og d), giver mulighed for at anerkende gennemførelsen af den relevante gældende EU-ret om elektricitetsmarkedet med henblik på at anmode om integration af et tredjelands elektricitetsmarked i Unionens marked gennem markedskobling ved hjælp af et aftalememorandum mellem Kommissionen og tredjelandene.

Artikel 1, stk. 1, litra e), og stk. 19, giver mulighed for at vedtage delegerede retsakter efter en hasteprocedure med henblik på at tilføje et tredjeland eller territorium til listen over undtagne tredjelande eller territorier i bilag III til forordning (EU) 2023/956.

Artikel 1, stk. 1, litra e), giver Unionen mulighed for at indgå aftaler med tredjelande for at tage hensyn til CO2-prissætningsmekanismer og for gensidig anerkendelse af akkrediteringsorganer.

Artikel 1, stk. 3 og 5, litra a), nr. 2) og litra c), samt stk. 8, litra b) og c), bemyndiger Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, der i tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkelige beviser, som peger på en høj risiko for misbrug, for en undergruppe af KN-koder og oprindelser, kræver, at der fremlægges yderligere dokumentation for, at et sådant misbrug ikke har fundet sted.

Artikel 1, stk. 2, stk. 6, litra c) og stk. 21-23, litra b), udvider anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/956 til visse stål- og aluminiumintensive varer i efterfølgende produktionsled og giver mulighed for at anvende en gradvis forhøjelse for nogle af disse varer.

Artikel 1, stk. 4, tilføjer et krav om, at den indirekte toldrepræsentant, der ansøger om godkendelse, i sin ansøgning skal angive EORI-nummeret eller et andet nationalt identifikationsnummer for de importører, der repræsenteres.

Artikel 1, stk. 5, litra a), nr. 1), og stk. 8, litra a), fastsætter, at operatøren skal registreres i CBAM-registret med henblik på bestemmelse af indlejrede emissioner på grundlag af faktiske verificerede emissioner.

Artikel 1, stk. 5, litra b) og c), pålægger den godkendte CBAM-klarerer, hvor det er relevant, at fremlægge dokumentation for sted og tidspunkt for produktionen af de varer, der er angivet, på grundlag af faktiske emissioner.

Artikel 1, stk. 5, litra b), præciserer, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende procedurerne for revision af CBAM-angivelser.

Artikel 1, stk. 6, litra a), og stk. 24, fastsætter, at inputmaterialer (prækursorer) skal indgå i metoden til bestemmelse af indlejrede emissioner i varer.

Artikel 1, stk. 6, litra b), stk. 8, litra d), og stk. 23 giver operatøren mulighed for kun at videregive en delmængde af de dataelementer, der er nødvendige for rapportering, beregning og verifikation af faktiske emissioner, til den godkendte CBAM-klarerer.

Artikel 1, stk. 7, præciserer, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende betingelserne for at fastslå kvalifikationerne for den uafhængige person, der er ansvarlig for certificeringen af den betalte kulstofpris, herunder tildeling af en akkreditering fra et nationalt akkrediteringsorgan.

Artikel 1, stk. 9, litra b), præciserer, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på opgørelse af den CO2-pris, der er betalt i udlandet, på grundlag af ækvivalensprincippet og under hensyntagen til den indsats, der er gjort med hensyn til CO2-kreditter.

Artikel 1, stk. 8, litra c), præciserer, at en operatør kan videregive oplysninger om verifikationen af emissioner, der er indlejret i inputmaterialer (prækursorer), til en anden operatør.

Artikel 1, stk. 9, giver de kompetente myndigheder mulighed for at kræve, at der stilles sikkerhed i yderligere tilfælde, og at denne sikkerhed anvendes til at inddrive eventuelle udestående finansielle justeringer, hvis den godkendte CBAM-klarerer ikke indleverer det tilstrækkelige antal CBAM-certifikater.

I artikel 1, stk. 10, præciseres det, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de verifikationsprocedurer, der skal anvendes af verifikatorer.

Artikel 1, stk. 11, præciserer, at Kommissionen eller den kompetente myndighed som led i gennemgangen af CBAM-angivelsen kan anmode den godkendte CBAM-klarerer om at fremlægge dokumentation for, at de importerede varer blev fremstillet på det angivne anlæg og i den angivne produktionsperiode.

Artikel 1, stk. 12, fastsætter en specifik beregningsregel for prisen på CBAM-certifikater, når der kun afholdes én auktion på auktionsplatformen.

Artikel 1, stk. 13, præciserer, at kravet til godkendte CBAM-klarerere om at sikre, at antallet af CBAM-certifikater på deres konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 50 %, er baseret på en årlig cyklus, og at certifikater, der er købt i andre år end kalenderåret, derfor skal udelukkes fra den kvartalsvise beregning.

Artikel 1, stk. 14, forenkler tilbagekøbsprocessen ved at fjerne Kommissionens involvering i tilbagekøbsprocessen.

Artikel 1, stk. 15, litra a), præciserer CBAM-kontonummerets betydning for at fastslå, hvem der er ansvarlig for at påtage sig CBAM-forpligtelserne.

Artikel 1, stk. 15, litra b) og c), giver de kompetente myndigheder mulighed for at anmode om en verifikation af rigtigheden af de relevante tolddata og -oplysninger, der meddeles via CBAM-registret, bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, der identificerer de materielle og kemiske sammensætninger af en vare, og giver toldmyndighederne mulighed for at meddele disse oplysninger til Kommissionen.

Artikel 1, stk. 15, litra a) og d), giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der identificerer en vares materiale- og kemiske sammensætning, og giver toldmyndighederne mulighed for at meddele Kommissionen disse oplysninger.

Artikel 1, nr. 16), definerer en ny omgåelsespraksis, der består i kunstigt at tilpasse vareforsyningskæder for at drage fordel af en lavere standardværdi.

Ved artikel 1, stk. 17, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at fjerne en vare fra bilag I i tilfælde af alvorlige og uforudsete omstændigheder, der forvolder alvorlig skade på Unionens indre marked.

Artikel 1, nr. 18), ændrer de bemyndigelser, som fælleslovgiverne har tillagt Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i lyset af ændringerne i dette forslag.

Artikel 1, stk. 20, præciserer, at rapporten om evaluering af CBAM's funktion skal indeholde en vurdering af CBAM's indvirkning på sektorer, der fremover skal omfattes, og at rapporten, hvor det er relevant, kan ledsages af et lovgivningsforslag.

Artikel 1, stk. 22, ændrer emissionsfaktoren for importeret elektricitet for at tage højde for elektricitet produceret fra alle kilder. Den ændrer også betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet for at gøre dem mere fleksible.

Artikel 2 indeholder bestemmelser om ikrafttræden og anvendelse af de foreslåede foranstaltninger. For at muliggøre rettidig indgivelse af de første CBAM-angivelser senest den 30. september 2027, vil ændringerne af den metode, der anvendes til at beregne emissionsfaktoren for importeret elektricitet, samt betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet, finde anvendelse på import af elektricitet, der finder sted fra den 1. januar 2026. De ændringer, der kræver gennemførelse i CBAM-registret eller en lancering ved begyndelsen af kalenderåret, herunder udvidelse af anvendelsesområdet til produkter i efterfølgende produktionsled, finder anvendelse fra den 1. januar 2028.

2025/0419 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte varer i efterfølgende produktionsled og antiomgåelsesforanstaltninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 15 ,

efter høring af Regionsudvalget 16 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 17 blev oprindeligt udformet med et begrænset anvendelsesområde, der omfatter de varer, der er mest udsat for risikoen for kulstoflækage, og som er mest kulstofintensive. Nævnte forordnings anvendelsesområde bør gradvist udvides til at omfatte produkter længere nede i værdikæden for de varer, der er opført i bilag I til nævnte forordning.

(2)I sin meddelelse med titlen "En europæisk handlingsplan for stål og metal" 18 fastsatte Kommissionen målene om at udvide anvendelsesområdet for CO2-grænsetilpasningsmekanismen ("CBAM") til visse stål- og aluminiumsintensive produkter i efterfølgende produktionsled samt imødegå risikoen for omgåelse og praksis, der kan underminere CBAM's mål, herunder tredjelandes omdirigering af lavemissionsintensive varer til EU-markedet ved manglende bestræbelser på at dekarbonisere hele deres produktion. 

(3)Da CBAM har til formål at tilskynde operatører i tredjelande til at reducere deres emissioner, er Unionen fast besluttet på at samarbejde med og støtte lav- og mellemindkomsttredjelande hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier som led i den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt 19 og i overensstemmelse med Parisaftalen 20 . Unionen bør fortsat støtte disse lande gennem Unionens budget, navnlig LDC'er, for at bidrage til at sikre deres tilpasning til forpligtelserne i henhold til denne forordning. Unionen bør fortsat støtte tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i disse lande, herunder i deres bestræbelser på at dekarbonisere og omdanne deres industrier, inden for loftet i den flerårige finansielle ramme og den finansielle støtte, som Unionen yder til international klimafinansiering. Dette styrkes yderligere i EU's globale klima- og energivision 21 , som viser, at EU vil samarbejde proaktivt med partnere for at sikre bedre sammenhæng mellem interne og eksterne EU-politikker. Mens CBAM gradvist træder i kraft, har Unionen til hensigt at styrke partnerskaber og støtte en bredere indsats for modvirkning af klimaændringer, herunder ved at yde finansiel støtte til landenes dekarboniseringsindsats.

(4)Efter indarbejdelsen af forordning (EU) 2023/956 i EØS-aftalen bør de EFTA-stater, der anvender CBAM, ikke betragtes som tredjelande i forbindelse med denne forordning og bør udgå af dens bilag III. Der vil blive oprettet et fælles CBAM-område, hvor tærsklen i henhold til artikel 2a i forordning (EU) 2023/956 vil finde fælles anvendelse på import til Unionen og toldområderne i de EFTA-stater, der anvender CBAM.

(5)Efter indarbejdelsen af forordning (EU) 2023/956 i EØS-aftalen bør nævnte forordning finde anvendelse på forædlingsprodukter af varer, der er opført i bilag I, med oprindelse i et tredjeland, og som er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, når de reeksporteres til toldområdet i en EFTA-stat, der har indarbejdet CBAM, forudsat at de importeres til et af disse toldområder. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne varer.

(6)Efter indarbejdelsen af forordning (EU) 2023/956 i EØS-aftalen bør det præciseres, at nævnte forordning ikke finder anvendelse på varer, der tidligere er overgået til fri omsætning i toldområdet i de EFTA-stater, der har indarbejdet CBAM, forudsat at toldklarereren i den efterfølgende toldangivelse angiver, at varerne tidligere er overgået til fri omsætning inden for EFTA-staternes toldområde.

(7)Efter indarbejdelsen af forordning (EU) 2023/956 i EØS-aftalen bør de EFTA-stater, der anvender CBAM, ikke betragtes som tredjelande i forbindelse med denne forordning og bør udgå af dens bilag III. Der vil blive oprettet et fælles CBAM-område, hvor tærsklen i henhold til artikel 2a i forordning (EU) 2023/956 vil finde fælles anvendelse på import til Unionen og toldområderne i de EFTA-stater, der anvender CBAM.

(8)Elektricitetsstrømme fra tredjelande som følge af foranstaltninger, som transmissionssystemoperatører træffer for at sikre sikker drift af deres net, herunder håndtering af nødsituationer og uforudsete strømme, bør ikke være omfattet af denne forordning.

(9)Behørig anerkendelse af de fremskridt, som de relevante tredjelande har gjort hen imod markedskobling af elsystemerne, sikrer, at eventuelle tidsbegrænsede undtagelser som fastsat i denne forordning er i fuld overensstemmelse med Unionens strategiske mål og disse tredjelandes specifikke resultater. En effektiv udnyttelse af den eksisterende elinfrastruktur og integration af tredjelandes elektricitetsmarkeder i Unionens indre marked for elektricitet er afgørende for at reducere omkostningerne for både medlemsstaterne og de relevante tredjelande samt for at sikre forsyningssikkerheden. En sådan anerkendelse bør ske ved hjælp af et aftalememorandum mellem Kommissionen og de tredjelande, der fuldt ud har gennemført den relevante gældende EU-ret vedrørende elektricitetsmarkedet, som verificeret af Kommissionen. Aftalememorandummet bør fastsætte tidsplanen for anvendelsen af den undtagelse, der er fastsat i forordning (EU) 2023/956, samtidig med at der tages hensyn til overholdelsen af relevante markedsregler og transmissionssystemoperatørers (TSO'ers) institutioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 22 og Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 23 , og de fremskridt, som de relevante lande har gjort med CO2-prissætningsinstrumenter svarende til EU ETS for så vidt angår elproduktion.

(10)For at sikre, at den samlede massebaserede tærskel ikke overstiger 1 % af de emissioner, der er indlejret i de importerede varer og forædlingsprodukter efter udvidelsen af forordning (EU) 2023/956 til produkter i efterfølgende produktionsled, bør den årlige vurdering af tærsklen i 2027 foretages på grundlag af importdata, der dækker de varer i efterfølgende produktionsled, som er omfattet af denne udvidelse.

(11)CBAM søger at imødegå risikoen for kulstoflækage ved at sikre, at produkter, uanset om de importeres eller produceres i Unionen, er underlagt en tilsvarende CO2-pris. Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere har politiske tilgange, der ikke opfylder det samme ambitionsniveau på klimaområdet, er der imidlertid risiko for kulstoflækage, hvilket resulterer i, at de samlede emissioner er højere, end de ville være uden kulstoflækage.

(12)Misbrug kan forekomme, når aktører udnytter muligheden for at anvende faktiske emissioner med henblik på uretmæssigt helt eller delvist at undgå det finansielle ansvar for CBAM og dermed underminere CBAM's effektivitet med hensyn til at imødegå risikoen for kulstoflækage i Unionen og nå Unionens klimapolitiske mål.

(13)Kommissionen bør overvåge CBAM's indvirkning på Unionens indre marked med henblik på at vurdere risikoen for misbrug, der underminerer CBAM's effektivitet, og den potentielle indvirkning på Unionens indre marked, herunder gennem en analyse af toldangivelser og CBAM-angivelser eller på grundlag af enhver relevant informationskilde, herunder fra medlemsstaterne gennem udvekslinger i ekspertgruppen om CBAM eller andre relevante udvekslinger.

(14)For at muliggøre en hurtig reaktion i tilfælde af dokumentation, der peger i retning af en høj risiko for misbrug, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte, for så vidt angår anvendelsen af faktiske emissioner for en kombination af varer og oprindelse, de oplysninger, der skal angives, samt dokumentation for, at en sådan urimelig praksis ikke har materialiseret sig. Hvis Kommissionen finder tilstrækkelig dokumentation, der peger i retning af en høj risiko for misbrug, bør Kommissionen være forpligtet til at handle ved hjælp af delegerede retsakter senest tre måneder efter konstateringen. Disse betingelser og denne dokumentation bør udformes på en forholdsmæssig måde og bør ikke pålægge operatører og importører unødvendige byrder.

(15)For at identificere de importører, der repræsenteres af en indirekte toldrepræsentant, bør ansøgningen om en godkendelse indeholde registrerings- og identifikationsnummeret for økonomiske operatører (EORI-nummeret) eller enhver anden type nationalt identifikationsnummer for de repræsenterede importører.

(16)For at imødegå risikoen for ukorrekt angivelse af de indlejrede emissioner, der er bestemt på grundlag af faktiske emissioner, bør Kommissionen og den kompetente myndighed have mulighed for at anmode den godkendte CBAM-klarerer om at fremlægge dokumentation for, at de importerede varer er produceret i det angivne anlæg og i den angivne produktionsperiode. For visse varer, f.eks. varer, der er underlagt en højere grad af uensartethed i emissionsintensiteten, eller kun i visse tilfælde, bør dokumentationen kræves som en del af CBAM-angivelsen. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at identificere de varer, for hvilke en sådan dokumentation bør kræves som led i CBAM-angivelsen, samt den specifikke type dokumentation, der skal fremlægges.

(17)For at lette behandlingen af oplysninger om operatører i tredjelande, mindske den administrative byrde for operatøren og den godkendte CBAM-klarerer og lette gennemgangen af CBAM-angivelser bør registreringen af operatører være et nødvendigt skridt til bestemmelse af indlejrede emissioner på grundlag af faktiske verificerede emissioner.

(18)For at fremme en harmoniseret tilgang til revision af CBAM-angivelser bør det præciseres, at Kommissionen som led i gennemførelsesretsakten vedrørende CBAM-angivelsens standardformat kan fastsætte procedurer for revision af CBAM-angivelser.

(19)Emissioner fra produktion af skrot før forbrugsleddet i Unionen er underlagt en CO2-pris, da emissionerne under EU ETS måles på anlægsniveau. Da aluminium og stålskrot fra præforbrugerleddet i henhold til forordning (EU) 2023/956 tildeles nulemissioner, er importerede varer, der anvender aluminium fra præforbrugerleddet og stålskrot fra præforbrugerleddet som inputmateriale, underlagt en lavere CO2-pris sammenlignet med varer, der produceres i Unionen, hvilket svækker CBAM's effektivitet med hensyn til at imødegå risikoen for kulstoflækage for varer, der er opført i bilag I.

(20)For at styrke CBAM's effektivitet med hensyn til at imødegå risikoen for kulstoflækage for varer bør emissioner af aluminiumskrot fra før forbrugsleddet og stålskrot fra før forbrugsleddet tages i betragtning ved beregningen af varers indlejrede emissioner. Da skrot fra før forbrugsleddet er et biprodukt, der genereres utilsigtet i produktionsprocessen for metalvarer og umiddelbart kan genbruges i en produktionsproces, anses det ikke i sig selv for at være i risiko for kulstoflækage. Derfor bør emissionerne fra aluminiumskrot fra før forbrugsleddet og stålskrot fra før forbrugsleddet kun tages i betragtning, når de anvendes som prækursor for varer, der er opført i bilag I til denne forordning. Kommissionen bør sikre, at overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, der er indlejret i skrot før forbrugsleddet, der anvendes som inputmateriale (prækursor), ikke omgås, herunder ved fejlrapportering af skrot før forbrugsleddet som skrot efter forbrugsleddet for at sænke fastsættelsen af indlejrede emissioner.

(21)For at lette anvendelsen af forordning (EU) 2023/956 kan Unionen i forbindelse med gennemførelsesforordningen om opgørelse af den CO2-pris, der betales i udlandet, tage hensyn til CO2-kreditterne i henhold til Parisaftalens artikel 6.

(22)Det bør præciseres, at operatøren på grund af den kommercielt følsomme karakter af visse dataelementer, der er nødvendige for rapportering, beregning og verifikation af faktiske emissioner, kan vælge kun at videregive et sammendrag af disse elementer, der er nødvendige for at bestemme og verificere de indlejrede emissioner og anvende betingelserne for anvendelse af faktiske emissioner for relevante kombinationer af varer og oprindelser. Den godkendte CBAM-klarerer bør kun være forpligtet til at føre fortegnelser over de videregivne oplysninger.

(23)Der opstår specifikke udfordringer i forbindelse med anvendelsen af faktiske emissioner, der er indlejret i varer i efterfølgende produktionsled, som er fremstillet af flere inputmaterialer (prækursorer), og hvor disse materialer tilhører forskellige CBAM-sektorer eller sektorer, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Disse varer har typisk længere og mere komplekse globale værdikæder, og deres produktion omfatter flere produktionstrin. Det vil være administrativt vanskeligt at indhente verificerede oplysninger om de faktiske emissioner fra deres inputmaterialer (prækursorer), hvilket igen vil fjerne incitamentet til at anvende faktiske emissioner. For at imødegå disse udfordringer bør anvendelsen af standardværdier for disse specifikke varer lettes ved ikke at anvende forhøjelsen, uden at dette berører CBAM's miljømæssige integritet.

(24)Da certificeringen af dokumentationen for CO2-prisen kan finde sted forud for importen af varen til Unionen, er det ikke hensigtsmæssigt at kræve, at den person, der certificerer oplysningerne i dokumentationen for CO2-prisen, skal være uafhængig af den godkendte CBAM-klarerer.

(25)Eftersom fradraget af den CO2-pris, der faktisk betales i et tredjeland, kræver, at de indlejrede emissioner baseres på faktiske verificerede emissioner, og eftersom certificeringen af dokumentationen for CO2-prisen skal baseres på forudgående verifikation af indlejrede emissioner, er verifikationen af indlejrede emissioner og certificeringen af den CO2-pris, der betales for disse emissioner, tæt forbundet og kan muligvis foretages af den samme person. Desuden bør certificeringen af CO2-prisen være underlagt en kontrol og et tilsyn, der svarer til den kontrol og det tilsyn, der foretages med henblik på verifikation af emissioner. Det bør derfor præciseres, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende betingelserne for at fastslå kvalifikationerne hos den person, der er ansvarlig for via CBAM-registret at certificere oplysningerne i dokumentationen for CO2-prisen, herunder et nationalt akkrediteringsorgans tildeling af en akkreditering, og dække de nødvendige certificeringsprocedurer og udveksling af oplysninger.

(26)For at lette verifikationen af indlejrede emissioner i tilfælde af komplekse varer bør det præciseres, at en operatør bør kunne dele oplysninger, herunder om verifikationen af emissioner, der er indlejret i inputmaterialer (prækursorer), med en anden operatør.

(27)For at sikre en ansøgers eller en godkendt CBAM-klarerers økonomiske formåen bør de kompetente myndigheder have mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse i andre tilfælde, end hvis en ansøger ikke var etableret i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor ansøgningen blev indgivet. For at sikre en korrekt opkrævning af indtægter bør de kompetente myndigheder også have mulighed for at anvende den stillede sikkerhed, hvis den godkendte CBAM-klarerer ikke opfylder sin forpligtelse til ved udgangen af hvert kvartal at have et antal CBAM-certifikater, der svarer til 50 % af de emissioner, der er indlejret i de varer, som vedkommende har importeret til Unionen siden årets begyndelse.

(28)Det bør præciseres, at det for at gøre det muligt for nationale akkrediteringsorganer, Kommissionen og de kompetente myndigheder at kontrollere og overvåge verifikatorer er nødvendigt at fastsætte de verifikationsprocedurer, der skal anvendes af verifikatorer.

(29)For at bevare dens effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage skal prisen på CBAM-certifikater beregnes af Kommissionen på grundlag af ugentlige gennemsnit af de kvoter, der auktioneres i Unionens emissionshandelssystem ("EU ETS"). For at sikre, at prisen på CBAM-certifikatet altid nøje afspejler ETS-priserne, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik beregningsregel for de kalenderuger, hvor der kun finder én auktion sted på auktionsplatformen.

(30)Fra 2027 og fremefter skal godkendte CBAM-klarerere over den samlede massebaserede tærskel sikre, at antallet af CBAM-certifikater på deres konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 50 % af de emissioner, der er indlejret i de importerede varer siden begyndelsen af det pågældende år. Da denne regel er baseret på en årlig cyklus, som grænsen for tilbagekøb af CBAM-certifikater er baseret på, bør certifikater, der er købt i andre år end det pågældende kalenderår, udelukkes fra antallet af CBAM-certifikater, der er berørt af den kvartalsvise beregning.

(31)For at strømline genkøbsprocessen, øge processens effektivitet og mindske den administrative byrde, samtidig med at sikkerhedsintegriteten og et robust tilsyn opretholdes, bør en godkendt CBAM-klarerer have mulighed for at få deres overskydende CBAM-certifikater tilbagekøbt direkte af den kompetente myndighed.

(32)For visse varer, såsom klinkerindholdet i cement, nitrogenindholdet i gødningsstoffer eller legeringselementerne i stål, er varens materialesammensætning og kemiske sammensætning en vigtig afgørende faktor for de indlejrede emissioner. For at imødegå risikoen for ukorrekt angivelse af de indlejrede emissioner, der er bestemt på grundlag af faktiske emissioner for visse varer, der er genstand for en højere heterogenitet af emissionsintensiteter, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at identificere en vares materialesammensætning og kemiske sammensætning i toldangivelsen.

(33)For at sikre, at de kompetente myndigheder og Kommissionen får alle de toldoplysninger og -data, der er nødvendige for toldmyndighedernes gennemførelse af forordning (EU) 2023/956, er det nødvendigt at præcisere, hvilke relevante bilag, oplysninger og data, herunder afslutningsopgørelsen, toldmyndighederne skal fremsende.

(34)Det bør præciseres, at CBAM-kontonummeret i toldangivelsen, afslutningsopgørelsen, modtagelsesangivelsen eller ethvert andet relevant tolddokument på det tidspunkt, hvor varerne overgår til fri omsætning, bør anvendes til at fastslå, hvilken person der er ansvarlig for at påtage sig de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

(35)For at sikre nøjagtigheden af de tolddata og -oplysninger, der er tilgængelige for de kompetente myndigheder i CBAM-registret, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at anmode toldmyndighederne eller Kommissionen om at validere disse oplysninger. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne og hyppigheden, tidsplanen og midlerne til at meddele disse oplysninger.

(36)For at forhindre praksis, der kan underminere opfyldelsen af CBAM's mål, bør Kommissionen løbende på EU-plan overvåge omgåelsespraksis, der består i kunstigt at tilpasse forsyningskæden for varer for at undgå de forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2023/956.

(37)For at muliggøre en hurtig reaktion i tilfælde af alvorlige og uforudsigelige konsekvenser af medtagelsen af en vare i CBAM's anvendelsesområde, der fører til alvorlig skade på Unionens indre marked, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at fjerne en vare fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/956.

(38)For at sikre bedre overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur ("KN"), der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 24 , bør beskrivelsen af visse KN-koder i bilag I til forordning (EU) 2023/956 præciseres.

(39)Med den gradvise udfasning af den midlertidige gratistildeling af kvoter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 25 , ved hvilket der indføres et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS"), og den gradvise indfasning af CBAM vil risikoen for kulstoflækage sandsynligvis skifte fra de opstrømssektorer, der i øjeblikket er omfattet af CBAM, til produkter i efterfølgende produktionsled. For at bevare effektiviteten af CBAM's mål er det derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/956 til produkter længere nede i værdikæden.

(40)I overensstemmelse med den europæiske handlingsplan for stål og metal bør udvidelsen af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/956 fokusere på de metalsektorer og varer, der indeholder en betydelig andel af CBAM-produkter. Den bør derfor omfatte stål- og aluminiumsintensive varer i efterfølgende produktionsled, som er de varer, der importeres mest til Unionen med hensyn til antal, værdi og mængde, og som har den største risiko for kulstoflækage. Stål- og aluminiumssektoren viser også, at det er teknisk muligt at beregne de faktiske emissioner, der er indlejret i varer. 

(41)Udvælgelsen af stål- og aluminiumsintensive varer i efterfølgende produktionsled bør baseres på klart definerede kriterier og tærskler, der afspejler risikoen for kulstoflækage i forbindelse med hvert produkt, herunder deres andel af indlejrede emissioner, deres klimarelevans og den tekniske gennemførlighed af deres medtagelse i anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/956. Risikoen for kulstoflækage bør vurderes med hensyn til både produktets omsættelighed og sammenligningen mellem de CO2-omkostninger, der er indlejret i produktets inputmaterialer (prækursorer), og produktets samlede merværdi. På grundlag af de samme kriterier bør Kommissionen i fremtiden vurdere udvidelsen af nævnte forordnings anvendelsesområde til at omfatte yderligere varer i efterfølgende produktionsled og fremlægge sine konklusioner i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

(42)I overensstemmelse med de principper og beregningsmetoder, der gælder for andre varer, bør indlejrede emissioner i varer i efterfølgende produktionsled beregnes på grundlag af faktiske emissioner, der er verificeret af en verifikator, eller ved henvisning til standardværdier, der beregnes og stilles til rådighed af Kommissionen. Da systemgrænserne for produktionsprocesser er begrænset til systemgrænserne for produktionsprocesser, der er omfattet af EU ETS, bør tilskrivningen af emissioner, der er indlejret i varer i efterfølgende produktionsled, begrænses til de emissioner, der er indeholdt i inputmaterialer (prækursorer). Inputmaterialer (prækursorer) til varer i efterfølgende produktionsled, der ikke er opført i bilag II til forordning (EU) 2023/956, bør tages i betragtning ved beregningen af indlejrede emissioner.

(43)For et begrænset antal varer i efterfølgende produktionsled kan de indlejrede emissioner, afhængigt af varens materialesammensætning, falde helt uden for CBAM's anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at varer i efterfølgende produktionsled, der udelukkende er fremstillet af materialer, der falder uden for CBAM's anvendelsesområde, ikke bør være omfattet af anvendelsesområdet for bilag I til forordning (EU) 2023/956.

(44)Der opstår specifikke udfordringer i forbindelse med anvendelsen af faktiske emissioner, der er indlejret i varer i efterfølgende produktionsled, som er fremstillet af flere inputmaterialer (prækursorer), og hvor disse materialer tilhører forskellige CBAM-sektorer eller sektorer, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Disse varer har typisk længere og mere komplekse globale værdikæder, og deres produktion omfatter flere produktionstrin. Det vil være administrativt vanskeligt at indhente verificerede oplysninger om de faktiske emissioner fra deres inputmaterialer (prækursorer), hvilket igen vil fjerne incitamentet til at anvende faktiske emissioner. For at imødegå disse udfordringer bør anvendelsen af standardværdier for disse specifikke varer lettes ved ikke at anvende forhøjelsen, uden at dette berører CBAM's miljømæssige integritet.

(45)Der opstår specifikke udfordringer i forbindelse med anvendelsen af faktiske emissioner, der er indlejret i varer i efterfølgende produktionsled, som er omfattet af sektorerne "jern og stål", "aluminium" og "kombinerede metalvarer", der er omhandlet i bilag I til forordning (EU) 2023/956. På grund af udfordringer i forbindelse med dataindsamling i forsyningskæden for nogle af komponenterne i disse varer bør de specifikke indlejrede emissioner for alle varer omfattet af disse afsnit beregnes som en funktion af de indlejrede emissioner fra de inputmaterialer (prækursorer), der er indeholdt i varerne.

(46)Den metode, der anvendes til at beregne emissionsfaktoren for importeret elektricitet, bør ændres for at tage hensyn til den elektricitet, der produceres fra alle kilder, herunder ikkefossile brændstofkilder. Som følge heraf bør reviderede standardværdier for importeret elektricitet beregnes og stilles til rådighed af Kommissionen.

(47)For at sikre en konsekvent metodologisk tilgang med hensyn til de standardværdier, der anvendes for indirekte emissioner, bør det præciseres, at den alternative standardværdi for indirekte emissioner, som et tredjeland eller en gruppe af tredjelande kan påvise er lavere end den, der er fastsat af Kommissionen, bør baseres på den samme beregningsmetode som de standardværdier for indirekte emissioner, der er fastsat af Kommissionen.

(48)For at lette bestemmelsen af indlejrede emissioner af elektricitet på grundlag af faktiske emissioner bør betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet gøres mere fleksible. Det bør præciseres, at visse elkøbsaftaler, der er indgået mellem formidlere, kan anvendes. I lyset af de praktiske vanskeligheder med at påvise, at der ikke er nogen fysisk overbelastning af nettet på noget punkt i nettet på importtidspunktet, bør dette kriterium samt det alternative kriterium for at bevise den direkte forbindelse til Unionens transmissionssystem desuden fjernes. Endelig bør det ikke være nødvendigt at påvise en fast nominering af den tildelte kapacitet på samkøringslinjerne, hvis transmissionskapaciteten tildeles gennem implicit kapacitetstildeling.

(49)På grund af den kommercielt følsomme karakter af visse dataelementer, der ligger til grund for verifikationen af indlejrede emissioner, bør verifikationsrapporten kun indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå varernes indlejrede emissioner. Oplysninger om de emissioner, der frigives af anlægget, eller om varer, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men som ikke desto mindre skal revideres af verifikatoren, bør ikke medtages i verifikationsrapporten. 

(50)For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i forordning (EU) 2023/956 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fjernelse af varer fra anvendelsesområdet for bilag I, hvor det er nødvendigt, som følge af alvorlig skade på Unionens indre marked forårsaget af alvorlige og uforudsigelige omstændigheder, og indtil disse alvorlige og uforudsigelige omstændigheder er overstået. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(51)Målene for denne forordning, navnlig udvidelse af den mekanisme, som Unionen har indført for at forebygge risikoen for kulstoflækage og derved begrænse de globale kulstofemissioner såvel som at imødegå risikoen for omgåelse og praksis, der kan underminere CBAM's mål, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(52)Forordning (EU) 2023/956 bør derfor ændres.

(53)Med henblik på at fastsætte indlejrede emissioner af elektricitet og for at gøre det muligt at indgive de første CBAM-angivelser senest den 30. september 2027 på grundlag af denne forordning bør ændringerne af den metode, der anvendes til at beregne emissionsfaktoren for importeret elektricitet, og af betingelserne for anvendelse af faktiske indlejrede emissioner i importeret elektricitet finde anvendelse på import af elektricitet, der fandt sted fra den 1. januar 2026. For at sikre tilstrækkelig forudsigelighed bør udvidelsen af anvendelsesområdet for bilag I til forordning (EU) 2023/956 og til inputmaterialer (prækursorer), der er opført i bilag VIII, finde anvendelse fra den 1. januar 2028.

(54)Forordning (EU) 2023/956 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) 2023/956

I forordning (EU) 2023/956 foretages følgende ændringer: 

(1)I artikel 2 foretages følgende ændringer: 

a)Følgende indsættes som stk. 2a:

"2a. Efter at være blevet indarbejdet i EØS-aftalen finder nærværende forordning også anvendelse på forædlingsprodukter af varer, der er opført i bilag I, med oprindelse i et tredjeland, og som er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, når de reeksporteres til Norges eller Islands toldområde, forudsat at de importeres til et af disse lande.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne produkter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2, i denne forordning."

b)I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

"Når denne forordning er indarbejdet i EØS-aftalen, finder den uanset stk. 1 og 2 ikke anvendelse på varer med oprindelse i tredjelande, der tidligere er overgået til fri omsætning i toldområdet i de EFTA-stater, der indarbejdede CBAM, forudsat at toldklarereren i den efterfølgende toldangivelse, der indgives i Unionens toldområde, angiver, at varerne tidligere er overgået til fri omsætning i disse EFTA-staters toldområde, og forudsat at toldklarereren efter anmodning fra toldmyndigheden stiller dokumentation eller oplysninger til rådighed, der beviser, at varerne tidligere er overgået til fri omsætning i de respektive EFTA-staters toldområde. Toldklarereren er ansvarlig for, at dette bevis foreligger på tidspunktet for indgivelsen af toldangivelsen."

c)Følgende indsættes som stk. 7a:

"Hvis et tredjeland har anmodet om at integrere sit elektricitetsmarked i Unionens marked gennem markedskobling i henhold til en international aftale, kan Kommissionen, når den fastslår, at det relevante tredjeland fuldt ud har gennemført gældende EU-ret vedrørende elektricitetsmarkedet, indgå et aftalememorandum med det pågældende tredjeland.

Det aftalememorandum, der er omhandlet i første afsnit, fastsætter tidsplanen for anvendelsen af undtagelsen i artikel 2, stk. 7, og tidsplanen for gennemførelsen af et CO2-prissætningsinstrument svarende til EU ETS for så vidt angår elproduktion."

d)Stk. 8, affattes således:

"Et tredjeland eller et territorium, der opfylder betingelserne i stk. 7, opføres på listen i punkt 2 i bilag III. Ved vurderingen af, om betingelserne i denne artikels stk. 7 er opfyldt, tager Kommissionen hensyn til fremskridt i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i et aftalememorandum i henhold til artikel 2, stk. 7a."

e)Stk. 11 og 12 affattes således:

"11. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at ændre listerne over tredjelande eller territorier opført i bilag III, punkt 1 eller 2, ved at tilføje eller fjerne et tredjeland eller et territorium, afhængigt af om betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 6, 7 eller 9 er opfyldt med henblik på det pågældende tredjeland eller territorium eller som en konsekvens af indarbejdelsen af CBAM i EØS-aftalen. Hvis det i tilfælde af tilføjelse af et tredjeland til listen over tredjelande eller territorier i bilag III, punkt 2, er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 28a på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.

Unionen kan indgå aftaler med tredjelande eller territorier med henblik på at tage hensyn til CO2-prissætningsmekanismer i sådanne lande eller territorier med henblik på anvendelsen af artikel 9 samt gensidig anerkendelse af tredjelandes akkrediteringsorganer med henblik på akkreditering af en juridisk person, der skal være verifikator i henhold til artikel 18."

(2)I artikel 2a, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Kommissionen skal til den 2027-vurdering, der skal foreligge inden den 30. april 2027, anvende importdata for varer omfattet af bilag I til forordning (EU) XX/XX [ændringsforordning]."

(3)I artikel 3 tilføjes følgende som nr. 35:

"35) "misbrug": praksis, der udøves af en aktør med henblik på at opnå en fordel ved uretmæssigt helt eller delvist at undgå det finansielle ansvar i henhold til CBAM og derved underminere CBAM's effektivitet med hensyn til at imødegå risikoen for kulstoflækage i EU."

(4)Artikel 5, stk. 5, litra h), affattes således:

"h) EORI nummer eller andet nationalt identifikationsnummer, navne og kontaktoplysninger på de personer, på hvis vegne ansøgeren handler, hvis det er relevant."

(5)I artikel 6 foretages følgende ændringer: 

a)Stk. 2 ændres således:

(1)Litra b) affattes således:

"b) de samlede indlejrede emissioner i de i dette stykkes litra a) omhandlede varer udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller, for andre varer, i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type varer beregnet i overensstemmelse med artikel 7 og, hvor de indlejrede emissioner bestemmes på grundlag af faktiske emissioner, som operatøren stiller til rådighed via CBAM-registret i overensstemmelse med artikel 10, verificeret i overensstemmelse med artikel 8."

(2)Følgende tilføjes som litra e) og f):

"e) hvis det er relevant med henblik på at imødegå risikoen for ukorrekt angivelse som følge af manglende sporbarhed i forsyningskæden, dokumentation for, at de varer, der blev importeret i det foregående kalenderår, blev produceret på det angivne anlæg og på det faktiske produktionstidspunkt, der er omhandlet i CBAM-angivelsen

f) hvis de indlejrede emissioner i overensstemmelse med en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med stk. 7 bestemmes på grundlag af faktiske emissioner for en kombination af varer og oprindelser, der er udsat for en høj risiko for misbrug, dokumentation for, at den høje risiko for misbrug ikke er blevet til virkelighed."

b)Stk. 6, første punktum, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for CBAM-angivelsen, herunder nærmere oplysninger for hvert anlæg og oprindelsesland eller andet tredjeland og type af varer, der skal indberettes, hvilket støtter de i denne artikels stk. 2 omhandlede totaler, navnlig for så vidt angår indlejrede emissioner, den kulstofpris, der er betalt, standardkulstofprisen med henblik på artikel 9, stk. 4, proceduren for indgivelse af CBAM-angivelsen via CBAM-registret, herunder procedurer for revision af CBAM-angivelser i overensstemmelse med artikel 19, og ordningerne for returnering af de i denne artikels stk. 2, litra c), omhandlede CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, navnlig for så vidt angår den godkendte CBAM-klarerers proces og udvælgelse af certifikater, der skal returneres."

c)Følgende tilføjes som stk. 6a og 7:

"6a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende identifikation af varer eller en kombination af varer og oprindelser, for hvilke der skal medtages dokumentation i CBAM-angivelsen i henhold til stk. 2, litra e), samt den specifikke type dokumentation, der skal fremlægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

7. Kommissionen overvåger på EU-plan CBAM's indvirkning på Unionens indre marked. Hvis Kommissionen under hensyntagen til relevante oplysninger, herunder fra toldangivelser og CBAM-angivelser, finder, at der er tilstrækkelig dokumentation, der peger i retning af en høj risiko for misbrug i forbindelse med en kombination af varer og oprindelse, kan den underrette importører og godkendte CBAM-klarerere om disse risici, den kan underrette de kompetente myndigheder og toldmyndighederne om disse risici med henblik på at øge deres kontrolniveau, og den tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte metoderne til identifikation af kombinationen af varer og oprindelse, de oplysninger, der skal angives med henblik på anvendelsen af faktiske emissioner for disse kombinationer af varer og oprindelse, samt den dokumentation, der skal fremlægges for at påvise, at der ikke har fundet misbrug sted.

Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, senest tre måneder efter at have konstateret, at der er tilstrækkelig dokumentation for en høj risiko for misbrug."

(6)I artikel 7 foretages følgende ændringer: 

a)Følgende indsættes som stk. 2a:

"2a. Indlejrede emissioner i inputmaterialer (prækursorer) oplistet i bilag VIII tages i betragtning ved bestemmelsen af indlejrede emissioner i varer."

b)Stk. 5 affattes således:

"5. Den godkendte CBAM-klarerer fører fortegnelser over de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, og som er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i overensstemmelse med kravene i bilag V. Disse fortegnelser skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at Kommissionen og den kompetente myndighed kan gennemgå CBAM-angivelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2."

c)I stk. 7 tilføjes følgende afsnit:

"De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, kan indeholde en liste over varer i efterfølgende produktionsled, for hvilke der på grund af forsyningskædens kompleksitet, og uden at det berører CBAM's miljømæssige integritet, ikke skal anvendes nogen forhøjelse."

(7)I artikel 9 foretages følgende ændringer: 

a)Stk. 2 ændres således:

(1)Tredje punktum affattes således:

"Oplysningerne i denne dokumentation attesteres af en person, der er uafhængig af tredjelandets myndigheder.

(2)Følgende afsnit indsættes:

"Den uafhængige person, der er omhandlet i første afsnit, kan være en juridisk person, der er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan for det relevante akkrediteringsomfang."

b)Stk. 5 ændres således:

(1)Første afsnit affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter baseret på ækvivalensprincippet vedrørende omregningen af den årlige gennemsnitlige CO2-pris, der faktisk er betalt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og af de årlige standardkulstofpriser, der er fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, til en tilsvarende reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres. Disse retsakter skal også omfatte omregningen af kulstofprisen i udenlandsk valuta til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs, den dokumentation, der kræves for den faktiske betaling af kulstofprisen, eksempler på relevante rabatter eller andre former for kompensation, jf. denne artikels stk. 1, den uafhængige persons kvalifikationer, jf. denne artikels stk. 2, og betingelserne for at fastslå denne persons uafhængighed. De kvalifikationer, der er nævnt i forrige afsnit, omfatter et nationalt akkrediteringsorgans akkreditering, præcisering af certificeringsprocedurerne og passende udveksling af oplysninger mellem den uafhængige person, de nationale akkrediteringsorganer, Europa-Kommissionen og de kompetente myndigheder. Kommissionen har også beføjelse til at regulere betingelserne for fradrag af CO2-kreditter i henhold til artikel 6 i Parisaftalen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2."

(2)Følgende afsnit indsættes:

"De kvalifikationer, der er omhandlet i første afsnit, omfatter et nationalt akkrediteringsorgans akkreditering, præcisering af certificeringsprocedurerne og passende udveksling af oplysninger mellem den uafhængige person, de nationale akkrediteringsorganer, Kommissionen og de kompetente myndigheder."

(8)I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 affattes således:

"1. For at gøre det muligt at verificere indlejrede emissioner på grundlag af faktiske emissioner samt, hvor det er relevant, at fastsætte den CO2-pris, der betales i et tredjeland, registrerer Kommissionen efter anmodning fra en operatør af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om den pågældende operatør og om dennes anlæg i det CBAM-register, der er omhandlet i artikel 14."

b)I stk. 5 tilføjes følgende som litra e):

"e) sikre, hvor det er relevant i henhold til artikel 6, stk. 7, at de betingelser, der er fastsat for anvendelsen af faktiske emissioner for relevante kombinationer af varer og oprindelse, er opfyldt."

c)Stk. 7, første punktum, affattes således:

"En operatør kan videregive oplysningerne om betingelserne for anvendelse af faktiske emissioner, for de relevante kombinationer af varer og oprindelse i henhold til artikel 6, stk. 7, verifikationen af indlejrede emissioner og den CO2-pris, der er betalt i et tredjeland, jf. nærværende artikels stk. 5, til en godkendt CBAM-klarerer eller til en anden operatør.

d)I stk. 7 affattes andet punktum således:

"Operatøren må kun videregive et sammendrag af oplysningerne i stk. 5, litra a), b), c) og e), til den godkendte CBAM-klarerer. Den godkendte CBAM-klarerer har ret til at gøre brug af de videregivne oplysninger for at opfylde den i artikel 8 omhandlede forpligtelse.

Hvis den godkendte CBAM-klarerer vælger at indgive CBAM-angivelsen på grundlag af disse videregivne oplysninger, er den godkendte CBAM-klarerer fortsat ansvarlig for at returnere det korrekte antal CBAM-certifikater i henhold til artikel 22, stk. 1."

(9)I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)Følgende indsættes som stk. 5a:

"5a. Uanset stk. 5 kan den kompetente myndighed, hvis den finder, at ansøgeren eller den godkendte CBAM-klarerer ikke dokumenterer sin finansielle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, herunder ved ikke at opfylde kravet i artikel 22, stk. 2, kræve, at der stilles en sikkerhed.

Den kompetente myndighed fastsætter størrelsen af denne sikkerhedsstillelse til et beløb, der beregnes som den samlede værdi af antallet af de CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer skal returnere i overensstemmelse med artikel 22, for så vidt angår en af følgende:

a)    import af varer indberettet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, litra g)

b)    mængden af importerede varer, der er angivet i toldangivelsen, og andre relevante oplysninger, som den kompetente myndighed har adgang til fra de foregående to kalenderår eller

c)    et skøn, som om den samlede massebaserede tærskel blev overskredet med et gennemsnit svarende til de relevante sektorer, der er omfattet af denne forordning.

Sikkerhedsstillelsen skal være en bankgaranti, der skal betales på første anfordring, fra et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller anden form for sikkerhedsstillelse, der giver tilsvarende garanti."

b)Stk. 7 affattes således:

"7. Hvis en sikkerhedsstillelse er påkrævet i overensstemmelse med stk. 5, frigiver den kompetente myndighed sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 30. september i det andet år, hvor den godkendte CBAM-klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.

Hvis en sikkerhedsstillelse er påkrævet i overensstemmelse med stk. 5a, frigiver den kompetente myndighed sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 30. september i det andet år, hvor den godkendte CBAM-klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22. Uanset ovenstående kan den kompetente myndighed beslutte at forlænge sikkerhedsstillelsens varighed, hvis en sådan forlængelse er behørigt begrundet.

Hvis den godkendte CBAM-klarerer ikke returnerer et tilstrækkeligt antal CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22 og efter en afgørelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, anvender den kompetente myndighed den stillede sikkerhed til at inddrive den udestående finansielle justering.

Den kompetente myndighed fastsætter det beløb, der skal inddrives, på grundlag af antallet af certifikater, der skulle have været returneret, og prisen på certifikaterne på den dato, hvor afgørelsen blev truffet."

(10)I artikel 18, stk. 3, tilføjes følgende punktum:

"Disse delegerede retsakter skal også præcisere de verifikationsprocedurer, der skal anvendes af verifikatorer."

(11)I artikel 19 indsættes som stk. 2a:

"2a. Hvis de indlejrede emissioner bestemmes på grundlag af faktiske emissioner, kan Kommissionen eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CBAM-klarereren er etableret, som led i gennemgangen af CBAM-angivelsen anmode den godkendte CBAM-klarerer om at fremlægge dokumentation for, at de importerede varer er produceret på det anlæg, der er omhandlet i CBAM-angivelsen."

(12)I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"For de kalenderuger, hvor der ikke finder auktioner sted på auktionsplatformen, er prisen på CBAM-certifikater gennemsnittet af slutpriserne på EU ETS-kvoter i den sidste uge, hvor der blev afholdt auktioner på auktionsplatformen. For de kalenderuger, hvor kun én auktion finder sted på auktionsplatformen, er prisen på CBAM-certifikater gennemsnittet af denne slutpris og slutpriserne i den sidste uge, hvor der blev afholdt adskillige auktioner på auktionsplatformen."

b)Stk. 2, første punktum, affattes således:

"Kommissionen offentliggør prisen på CBAM-certifikater på sit websted eller på en anden passende måde den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge."

(13)I artikel 22, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

"Fra 2028 baseres den i første afsnit omhandlede beregning kun på CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer har købt i samme år."

(14)Artikel 23, stk. 1, andet afsnit, første punktum, affattes således:

"Det overskydende antal CBAM-certifikater tilbagekøbes via den fælles centrale platform, der er omhandlet i artikel 20."

(15)I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2 affattes således:

"2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt og automatisk, navnlig gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, Kommissionen specifikke oplysninger om de varer, der angives til import. Disse oplysninger skal indeholde importørens eller den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer eller den identifikationsform, der er angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, samt den godkendte CBAM-klarerers CBAM-kontonummer, varernes ottecifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for toldangivelsen og toldproceduren såvel som alle andre data med relevans for overholdelsen af denne forordning, herunder, hvor det er relevant, afslutningsopgørelser, reeksportangivelser og tilsvarende toldangivelser. Hvis importøren ikke har noget EORI-nummer, meddeler toldmyndighederne også Kommissionen importørens navn og adresse samt, hvor sådanne foreligger, kontaktoplysninger.

CBAM-kontonummeret i toldangivelsen eller ethvert andet relevant dokument, når varer, der er opført i bilag I, eller forædlingsprodukter fremstillet af sådanne varer angives til import, bestemmer, hvilken godkendt CBAM-klarerer der påtager sig de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning."

b)I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis den kompetente myndighed finder, at oplysningerne er ukorrekte eller unøjagtige, kan den kompetente myndighed anmode toldmyndighederne eller Kommissionen om at kontrollere rigtigheden eller nøjagtigheden af disse oplysninger."

c)Stk. 6, første punktum, affattes således:

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne og hyppigheden, tidsplanen og midlerne til at meddele oplysningerne i henhold til denne artikels stk. 2 og 3."

d)Som stk. 7 tilføjes:

"7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at identificere materialemæssige og kemiske sammensætninger af varer oplistet i bilag I. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2."

(16)I artikel 27, stk. 2, tilføjes følgende som litra c):

"c) kunstig justering af forsyningskæderne for at få varerne til at drage fordel af lavere standardværdier."

(17)Følgende indsættes som artikel 27a:

"Artikel 27a

Alvorlige og uforudsete omstændigheder

Kommissionen holder øje med situationen på EU-plan med henblik på at overvåge CBAM's indvirkning på Unionens indre marked. Hvis Kommissionen under hensyntagen til den relevante dokumentation finder, at medtagelsen af en vare i bilag I forvolder alvorlig skade på Unionens indre marked som følge af alvorlige og uforudsete omstændigheder i forbindelse med indvirkningen på priserne på varer, tillægges den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at fjerne denne vare fra bilag I, indtil disse alvorlige og uforudsigelige omstændigheder er overstået."

(18)I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2 og 3 affattes således:

"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 2a, stk. 3, artikel 6, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 5a og 6, artikel 27, stk. 6, og artikel 27a tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 2a, stk. 3, artikel 6, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 5a og 6, artikel 27, stk. 6, og artikel 27a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet."

b) Stk. 7 affattes således:

"7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 2a, stk. 3, artikel 6, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 5a og 6, artikel 27, stk. 6, og artikel 27a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(19)Følgende indsættes som artikel 28a:

"Artikel 28

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter, som vedtages i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 28, stk. 7, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse."

(20)Artikel 30, stk. 6, andet afsnit, affattes således:

"Inden den 1. januar 2028 samt hvert andet år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning og om, hvordan CBAM fungerer. Denne rapport kan, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag eller gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning. Rapporten skal mindst indeholde følgende:

a) en vurdering af indvirkningen af CBAM på:

i) kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport

ii) de sektorer, der er omfattet

iii) det indre marked og økonomiske og territoriale virkninger i hele Unionen

iv) inflation og råvarepriser

v) indvirkningen på industrier, der anvender varer, der er opført i bilag I

vi) international handel, herunder omfordeling af ressourcer, og

vii) de mindst udviklede lande

b) en vurdering af:

i) forvaltningssystemet, herunder en vurdering af medlemsstaters gennemførelse og forvaltning af sikkerhedsstillelserne og godkendelsen af CBAM-klarerere

ii) denne forordnings anvendelsesområde, herunder muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte yderligere varer med risiko for kulstoflækage

iia) egnetheden af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning

IIb) egnetheden af metoderne til fastsættelse af standardværdier og den avance, der anvendes på standardværdierne

iii) omgåelsespraksis

iv) anvendelsen af sanktioner i medlemsstaterne

v) anvendelsen af den samlede massebaserede tærskel, herunder muligheden for at forhøje denne tærskel og for at indføre en supplerende forsendelsesbaseret tærskel

c) resultater af efterforskninger og pålagte sanktioner

d) aggregerede oplysninger om emissionsintensiteten for hvert oprindelsesland for de forskellige varer opført i bilag I."

(21)Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning

(22)Bilag IV ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

(23)I bilag VI, punkt 2, foretages følgende ændringer:

a)Litra g)-j) udgår.

b)Følgende indsættes som litra ka):

"ka) materialesammensætningen af hver vare i efterfølgende produktionsled".

(24)Et nyt bilag VIII tilføjes som angivet i bilag III til denne forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1 og 6 i bilag II anvendes fra den 1. januar 2026.

Artikel 1, stk. 6, litra a), artikel 1, stk. 8, litra a), b) og c), artikel 1, stk. 21, 23 og 24, og bilag II, punkt 2, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 27  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Fordelingen af det samlede antal medarbejdere, herunder IT-personale, fra 2023 til 2027 vil være som følger:

Den strategiske betydning, omfanget og kompleksiteten af IT-projektet for CBAM kræver, at der oprettes et særligt IT-team for CBAM, som skal forvalte den overordnede projektgennemførelse og -operationer.

IT-teamet for CBAM består af 16 medlemmer med specialiserede IT-profiler, som skal definere og forvalte CBAM's IT-systemarkitektur og projektorganisation og -planlægning, aktiviteterne med hensyn til udvikling, indførelse, tilrettelæggelse af tjenestemodellen, forvaltning af operationer og støtte over for Trade, Kommissionens tjenestegrene samt klima- og toldmyndigheder, sideløbende med CBAM's systemer i overgangsperioden og i den endelige periode.

Den foreslåede plan for udrulning af IT-teamet for CBAM er følgende:

Yderligere eksternt personale (PXE) vil blive rekrutteret fra CBAM's IT-budget efter behov.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Beløbene vedrørende programmeringsperioden 2028-2034 er vejledende og foregriber ikke resultatet af de igangværende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme.

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

* Tallene vedrørende FFR for 2028-2034 i ovenstående tabel er udelukkende vejledende i afventning af resultatet af forhandlingerne, som ikke kan forudsiges.

i mio. EUR (tre decimaler)

* Tallene vedrørende FFR for 2028-2034 i ovenstående tabel er udelukkende vejledende i afventning af resultatet af forhandlingerne, som ikke kan forudsiges.

* Tallene vedrørende FFR for 2028-2034 i ovenstående tabel er udelukkende vejledende i afventning af resultatet af forhandlingerne, som ikke kan forudsiges.

i mio. EUR (tre decimaler)

* Tallene vedrørende FFR for 2028-2034 i ovenstående tabel er udelukkende vejledende i afventning af resultatet af forhandlingerne, som ikke kan forudsiges.

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk 32

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

Beskrivelse af opgaver, der skal udføres af:

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

4.2.Data

4.3.Digitale løsninger

4.4.Vurdering af interoperabilitet

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj ).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj ).

(3)    Udfasningen af gratis ETS-kvoter vil resultere i øget efterspørgsel efter auktionerede kvoter, hvilket forventes at øge den CO2-pris, der betales i EU. 

(4)    Meddelelse om en europæisk handlingsplan for stål og metaller, KOM(2025) 125.

(5)    For så vidt angår importeret elektricitet kræver forordning (EU) 2023/956, at der anvendes standardværdier til at beregne de indlejrede emissioner. Hvis visse betingelser er opfyldt, kan de faktiske emissioner forbundet med produktionen af elektricitet angives.

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj ).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/2083 af 8 oktober 2025 om ændring af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår forenkling og styrkelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (EUT L 2025/2083, 17.10.2025, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2083/oj ).

(8)    Denne vurdering omfatter en mere detaljeret redegørelse for virkningerne af det nuværende CBAM-anvendelsesområde på landeniveau. Den foreliggende konsekvensanalyse omhandler også virkningerne for tredjelande i afsnit 6.

(9)    Elprodukter i efterfølgende produktionsled er ikke omfattet, da elektricitet anvendes i produktionsprocessen for stort set alle varer, hvilket gør det umuligt at fastsætte inputandelen og de indlejrede emissioner af elektricitet i alle mulige importerede varer.

(10)    Centrale aspekter, der behandles, omfatter regler for overvågning, beregning og verifikation af indlejrede emissioner for varer, der er omfattet af mekanismens anvendelsesområde, regler for tilpasning af CBAM-forpligtelsen for at tage højde for niveauer for gratistildeling i de EU ETS-sektorer, der er omfattet af CBAM, samt regler for opgørelse af CO2-priser, der er betalt i tredjelande.

(11)    Meddelelsen "Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne, COM(2025) 85 final .

(12)    For et givet produkt er værdien af handelen (eksport plus import) med et produkt divideret med værdien af det samlede forbrug af det pågældende produkt i EU.

(13)    EUT L 2025/2083.

(14)    Konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår forenkling og styrkelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen, COM/2025/87 final.

(15)    EUT C […], s. .

(16)    EUT C […], s. .

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj).

(18)    Meddelelse om en europæisk handlingsplan for stål og metal  COM/2025/125 final , https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025DC0085 .

(19)    Meddelelse: Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final .

(20)    EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(21)    Fælles meddelelse: EU's globale klima- og energivision: Sikring af Europas konkurrenceevne på verdensmarkedet og fremskyndelse af ren omstilling, JOIN(2025) 25 final .

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/943/oj ).

(23)    Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1222/oj ).

(24)    Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj ).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

(26)    Lækageprocenter defineres som stigninger i emissionerne i sektorer i efterfølgende led uden for EU i forhold til fald i emissionerne i disse sektorer i EU.

(27)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b), som finder anvendelse på Unionens almindelige budget.

(28)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(29)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(30)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(31)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(32)    Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.

(33)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.12.2025

COM(2025) 989 final

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte varer i efterfølgende produktionsled og antiomgåelsesforanstaltninger

{SEC(2025) 989 final} - {SWD(2025) 987 final} - {SWD(2025) 988 final} - {SWD(2025) 989 final}

BILAG I

Bilag I ændres således:

(1)I del 2 affattes tabellen "Jern og stål" således:

"[Jern og stål

".

(2)Følgende tabel tilføjes:

"[Kombinerede metalprodukter