EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2025

COM(2025) 573 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Langsigtet prognose for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme (2026-2034)

1.    Indledning    

2.    Prognose for udgående pengestrømme fra EU-budgettet 2026-2034    

2.1.    Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2028-2034    

2.2.    Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027    

2.3.    Betalinger til opfyldelse af uindfriede forpligtelser indgået før 2021    

2.4.    Frigørelser    

2.5.    NextGenerationEU    

2.6.    Udviklingen i de uindfriede forpligtelser    

3.    Prognose for indgående pengestrømme til EU-budgettet 2026-2034    

3.1.    Indtægtskilder    

4.    Konklusioner    

Bilag II – Resultater af prognosen    

Tabel 1.1 – Langsigtet prognose for FFR's fremtidige udgående pengestrømme i perioden 2026-2034    

Tabel 1.2 – Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027    

Tabel 1.3 – Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021    

Tabel 1.4 – Betalinger for forpligtelser 2028-2034    

Tabel 2 – Prognose over frigørelser for 2026-2027    

Tabel 3 – Langsigtet prognose for udgående pengestrømme for NextGenerationEU    

Tabel 4 – Ændring i de samlede uindfriede forpligtelser for perioden 2026-2034    

Tabel 5 – Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for perioden 2026-2030        

Tabel 6 – Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for FFR for 2028-2034        

1.Indledning

Denne rapport I viser fremskrivninger for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme i overensstemmelse med finansforordningens artikel 253, stk. 1, litra c) II . I denne femte III udgave anslås de indtægter og udgifter, der stammer fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 IV , NextGenerationEU V og for 2028-2034 VI på grundlag af Kommissionens forslag til den næste FFR VII .

Prognosen sondrer mellem uindfriede forpligtelser (UF) for 2026-2030, baseret på den gældende lovgivning og Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 og afgørelsen om egne indtægter 1 .

For så vidt angår indtægter er prognosen frem til 2027 baseret på indtægtssystemet i den foreliggende afgørelse om egne indtægter VIII . Indtægtsfremskrivningerne tager også hensyn til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab IX  ("udtrædelsesaftalen").

De anslåede betalinger i 2026 og 2027 tager hensyn til de reviderede udgiftslofter (teknisk justering af FFR for 2026) X og forpligtelsesbevillingerne i den finansielle programmering, der ledsager budgetforslaget for 2026 XI , som omfatter de programspecifikke justeringer i henhold til FFR-forordningens XII artikel 5 XIII samt genanvendelse af frigørelser i henhold til artikel 15, stk. 3, i finansforordningen.

Midtvejsrevisionen af FFR 2021-2027 er medtaget. Navnlig nettoforhøjelsen af udgiftsloftet for forpligtelser på 3,4 mia. EUR, sammen med ændringer af de samlede tildelinger i henhold til artikel 5 i FFR-forordningen og artikel 15, stk. 3, i finansforordningen XIV samt forhøjelser af særlige instrumenter. For så vidt angår betalingslofterne gør midtvejsrevisionen af FFR det muligt at justere loftet for 2026 med et beløb svarende til uudnyttede beløb i 2025, hvis det er nødvendigt af hensyn til de finansielle behov for at undgå risikoen for efterslæb.

Midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken giver medlemsstaterne større fleksibilitet og flere finansielle incitamenter til frivilligt at omprogrammere deres samhørighedsmidler til prioriteterne inden for konkurrenceevne, forsvar, betalbare boliger, vandresiliens og energiomstilling. Disse incitamenter vil kunne fremskynde projektgennemførelsen.

Desuden giver forordningen om platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) XV mulighed for at sikre fleksibilitet i prioriteter dedikeret til STEP under samhørighedsprogrammerne. Fristen for den endelige ansøgning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår i perioden 2014-2020 er blevet forlænget til den 31. juli 2025.

Denne prognose fremskriver også betalinger for alle programmer under NextGenerationEU. Disse udgifter, der supplerer udgifterne under FFR, finansieres af provenu fra lånoptagelsestransaktioner på kapitalmarkederne.

2.Prognose for udgående pengestrømme fra EU-budgettet 2026-2034

Betalingerne i perioden 2026-2034 forventes at nå op på 2 375 mia. EUR. Det anslåede årlige gennemsnit for udgående pengestrømme i EU-budgettet er 263 mia. EUR.

De er sammensat af:

·betalinger, der stammer fra uindfriede forpligtelser fra de flerårige finansielle rammer før 2021-27, som forventes at nå op på 13,4 mia. EUR

·betalinger vedrørende forpligtelser indgået i FFR for 2021-27, som delvist udbetales i 2026-27 og delvist i FFR for 2028-2034, som forventes at nå op på i alt 714 mia. EUR

·betalinger fra ikketilbagebetalingspligtig støtte under NextGenerationEU XVI , som forventes at nå op på i alt 107 mia. EUR.

·Betalinger vedrørende forpligtelser i forbindelse med FFR 2028-2034 forventes at nå op på i alt 1 642 mia. EUR.

Prognosen omfatter de programspecifikke justeringer, der er baseret på artikel 5 i FFR-forordningen, som ændret ved midtvejsrevisionen af FFR, for perioden frem til udgangen af 2027 – hvilket giver en samlet virkning på 10,2 mia. EUR (i 2018-priser) for hele perioden – og genanvendelse af frigørelser i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, for året 2027.

Diagram 1 – Betalingsprognose efter kategori

Betalinger, der stammer fra uindfriede forpligtelser fra de flerårige finansielle rammer før 2021-27, forventes i gennemsnit at nå op på 1,9 mia. EUR for 2026-2034. De forventes at falde og blive udfaset inden udgangen af 2031.

Betalinger vedrørende forpligtelser indgået i FFR for 2021-2027 er i gennemsnit nået op på i alt 89,3 mia. EUR, heraf 190 mia. EUR i 2026-27 og 56 mia. EUR efter 2027. Prognosen viser en forhøjelse af betalinger hen imod slutningen af denne FFR, hvor den topper i 2027, efterfulgt af et fald hen imod anden halvdel af den næste FFR. Dette er i overensstemmelse med tidligere gennemførelsesmønstre, efterhånden som programmerne når op på fuld kraft. Betalinger under NextGenerationEU forventes gennemført i 2026.

I henhold til Kommissionens forslag er betalinger vedrørende forpligtelser indgået i FFR for 2028-2034 i gennemsnit 235 mia. EUR, i alt op til 1 642 mia. EUR i perioden. De forventes at toppe i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme, da udfasningen af tidligere flerårige finansielle rammer overlapper med de nye betalinger, som finder sted tidligere end i de seneste programmeringsperioder.

Den uudnyttede margen under betalingslofterne for 2026 forventes at nå op på 18,6 mia. EUR og 3,2 mia. EUR i 2027. Denne margen er forskellen mellem betalingsloftet (jf. den seneste tekniske justering af FFR) og betalingsprognosen for programmer og instrumenter, der falder ind under FFR-lofterne.

Margenerne kan være positive (dvs. at de forventede betalinger ligger under betalingsloftet) eller negative (dvs. at de forventede betalinger ligger over betalingsloftet). Dette skyldes, at betalingsloftet i denne FFR er jævnt fordelt over årene (i faste priser), mens udgifterne varierer. Det fælles margeninstrument (artikel 11, stk. 1, litra b), i FFR-forordningen) gør det muligt at justere betalingsloftet over tid, og uudnyttede beløb i et år vil øge de fremtidige lofter. Margener før 2026 øger derfor lofterne i 2026-2027 inden for de grænser, der er fastsat i artikel 11, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, litra a), i FFR-forordningen. I betragtning af disse justeringer samt de 2,6 mia. EUR fra anvendelsen af artikel 5 i FFR-forordningen forventes betalingsloftet for 2021-2027 at være tilstrækkeligt til at dække alle de forventede betalinger. Risikoen for et unormalt efterslæb i forhold til betalinger er begrænset, selv om den disponible margen under betalingsloftet er meget begrænset i 2027.

Betalingsloftet for den næste FFR forventes at tage højde for de forventede betalingsbehov.

3.Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2028-2034

Betalingerne til FFR for 2028-2034 forventes at nå op på 1 644 mia. EUR i perioden, hvilket dækker over 80 % af FFR.

Udgiftsområde 1 – Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, landdistrikter, det maritime område, velstand og sikkerhed

Den vigtigste drivkraft for betalingsprofilen i den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 vil være de nationale og regionale partnerskabsplaner. Betalinger under udgiftsområde 1 udgør i alt 965 mia. EUR. Betalingsprognosen er baseret på de parametre, der er fastsat i den sektorspecifikke retsakt.

Fra 2028 skal EU begynde tilbagebetalingen af de lån, der er optaget inden for rammerne af NextGenerationEU. Med hensyn til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 foreslår Kommissionen et fast beløb på 24 mia. EUR om året i løbende priser til tilbagebetaling af renter og hovedstol af den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er ydet inden for rammerne af NextGenerationEU. Det betyder et samlet beløb på 168 mia. EUR i perioden 2028-2034. Det faste beløb er beregnet under hensyntagen til terminsrentesatser med en sikkerhedsbuffer for at tage højde for rentesvingninger. Hvis renterne viser sig at være lavere end forventet, vil tilbagebetalingen af hovedstolen blive fremskyndet for til enhver tid at imødekomme de faste terminsydelser. Denne tilgang sikrer fuld forudsigelighed for budgetplanlægningen og medlemsstaternes bidrag til budgettet med hensyn til denne post. Den isolerer tilbagebetalingen på grund af markedets volatilitet og sikrer en stabil og forudsigelig nedbringelse af de forpligtelser, der stammer fra NextGenerationEU, i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053.

Udgiftsområde 2 – Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

Betalinger under udgiftsområde 2 udgør i alt 424 mia. EUR. Betalingerne er hovedsageligt drevet af Horisont Europa og af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne.

Udgiftsområde 3 – Et globalt Europa

Betalinger under udgiftsområde 3 udgør i alt 135 mia. EUR. Betalingerne er hovedsageligt drevet af Et globalt Europa.

4.Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027

Samhørighed og den fælles landbrugspolitik udgør mere end halvdelen af de forventede betalinger, der stammer fra FFR for 2021-2027. Gennemførelsen af disse to politikker ligger i vid udstrækning til grund for overslagene over den langsigtede betalingsprognose.

Udgiftsområde 2a – Samhørighedspolitik

Budgetforslaget for 2026 ligger over det centrale scenarie i prognosen for sidste år XVII , da gennemførelsen af samhørighedspolitikken er ved at komme op i fart i forhold til det tidligere benchmark for perioden 2014-2020. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus ligger dog fortsat samlet set under den tidligere profil. Ved udgangen af 2026 forventes betalingerne til samhørighedspolitikken at ligge under den foregående FFR (34 % i FFR 2014-2020 sammenlignet med de nuværende 26 %). Dette afspejler den forsinkede godkendelse af programmerne, de nationale myndigheders bestræbelser på at færdiggøre programmerne for 2014-2020, successive tilpasninger og gennemførelsen af NextGenerationEU.

I betragtning af de seneste oplysninger om gennemførelsen forventes medlemsstaterne at fremskynde gennemførelsen i 2026 i forhold til 2025 for at mindske risikoen for automatiske frigørelser. Det antages derfor, at indgivelsen af betalingsanmodninger vil overstige niveauet i forhold til den tidligere profil i 2027 og være i fuld gang i 2028 og 2029. De uindfriede forpligtelser, der er tilbage ved udgangen af 2029, forventes ligeligt betalt i 2030 og 2031.

Midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken giver medlemsstaterne mulighed for at drage fordel af en engangsforfinansiering og en højere EU-medfinansiering ved at omdirigere midler for 2021-2027 til Unionens nye prioriteter inden for konkurrenceevne, forsvar, betalbare boliger, vandresiliens og energiomstilling. De tilsvarende programændringer skal indgives inden udgangen af 2025, således at der kan udbetales yderligere forfinansiering i 2026 med en forventet budgetmæssig nettovirkning på 4,1 mia. EUR. I prognosen antages det, at eventuelle virkninger af revisionen, som Kommissionen foreslår, kan indarbejdes inden for betalingslofterne for 2027, og indgår i den samlede vurdering af, at medlemsstaterne vil forvalte betalingerne, så frigørelser undgås.

Efter vedtagelsen af STEP-forordningen i marts 2024 omprogrammerede seks medlemsstater midler fra STEP allerede i 2024. Samlet set blev der ved udgangen af december 2024 vedtaget 29 programændringer vedrørende samhørighedspolitikken svarende til 5,9 mia. EUR (EFRU, FRO, ESF+) XVIII . På grundlag heraf forventes forfinansieringen at nå op på 1,77 mia. EUR (30 % af det samlede beløb i forbindelse med STEP). I overensstemmelse med de gældende retsregler blev en forfinansiering på 30 % af den samlede FRO-tildeling udbetalt i form af midler fra NGEU (5,9 mia. EUR blev udbetalt i 2024). I 2025 omprogrammerede fem medlemsstater midler fra STEP. I alt blev der vedtaget ni programændringer ved udgangen af marts 2025 svarende til 0,4 mia. EUR. På grundlag heraf beløber den yderligere forfinansiering, der blev udbetalt i 2025, sig til 0,12 mia. EUR (30 % af beløbet til STEP-specifikke prioriteter).

Udgiftsområde 3 – Den fælles landbrugspolitik og Fonden for Retfærdig Omstilling

Betalingsprognosen for søjle I i den fælles landbrugspolitik, markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger beløber sig til 81 mia. EUR i perioden 2026-2027.

Gennemførelsen af søjle II i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), blev indledt i 2023. Overgangsbestemmelserne om forlængelse af programmerne for 2014-2020 frem til 2022 gjorde det muligt at videreføre gennemførelsen frem til 2025 i henhold til N+3-reglen, dvs. at give ét år mere til at fuldende betalingerne i forhold til reglerne for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027.

Prognosen for betalinger fra FFR 2021-2027 omfatter betalingerne fra planerne under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 samt betalingerne knyttet til forlængelsen af programmerne til udvikling af landdistrikterne for 2021 og 2022, som afsluttes senest i 2027 (jf. punkt 2.3 om betalinger vedrørende forpligtelser fra før 2021). I prognosen tages der også hensyn til de overførsler mellem søjlerne i den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne XIX har meddelt, hvilket resulterede i en nettooverførsel på 2,6 mia. EUR fra søjle I (EGFL) til søjle II (ELFUL) for årene 2025-2027. Dette overførselsbeløb kan ændre sig, da medlemsstaterne kan revidere deres overførselsanmodning frem til den 31. august 2025.

Gennemførelsen af planerne under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 forventes at tage fart i 2025 og 2026 og forventes at nå op på fuld kraft i 2028 og 2029, med færre betalinger i 2030 og forventet afslutning i 2031. De operationelle programmer for udvikling af landdistrikterne for 2014-2022 forventes opfyldt i 2027 med meget begrænsede betalinger i 2026 og 2027. De fleste mellemliggende betalinger skal udbetales i 2025.

De første betydelige betalinger under FFR-lofterne til Fonden for Retfærdig Omstilling forventes i 2026. Udbetalingen af forfinansieringen i forbindelse med STEP under NextGenerationEU har allerede fundet sted i 2024, og der forventes yderligere betalinger i 2025 også fra NextGenerationEU-finansieringen. Fra 2027 vil medlemsstaterne kun kunne anvende betalinger, der er finansieret gennem den flerårige finansielle ramme.

Andet

Beløbene for 2026 og 2027 til EU-genopretningsinstrumentet (EURI) afspejler henholdsvis budgetforslaget og den finansielle programmering, der ledsager budgetforslaget.

Ukrainereserven, et særligt instrument, der mobiliserer ikketilbagebetalingspligtig støtte over og under FFR-udgiftslofterne, ligger uden for denne prognose.

5.Betalinger til opfyldelse af uindfriede forpligtelser indgået før 2021

Betalingerne af uindfriede forpligtelser (UF), der er foretaget før 2021, anslås til 13,4 mia. EUR for perioden 2026-2031.

Samhørighedspolitikken

De fleste betalinger vedrørende forpligtelser fra før 2021 vedrører samhørighedspolitikken, som er tæt på sin afslutning. Fremskrivningerne er baseret på medlemsstaternes seneste prognose (januar 2025) og oplysninger om gennemførelsen på stedet. Efter de ændringer, der blev foreslået i STEP, blev fristen for indgivelse af den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det sidste regnskabsår forlænget med 12 måneder til den 31. juli 2025. Ikke desto mindre forventes der begrænsede betalinger i 2025 og derefter i betragtning af tilbageholdelsessatsen og afregningen af forfinansiering. Der er ikke medtaget betalinger i budgetforslaget for 2026.

Den fælles landbrugspolitik

De operationelle programmer for udvikling af landdistrikterne for 2014-2022 forventes opfyldt i 2027.

Andre programmer

Størstedelen af de udestående betalinger for de resterende dele af budgettet fra før den nuværende FFR vedrører udgiftsområde 1, Det indre marked, innovation og det digitale område, og udgiftsområde 6, Naboområder og verden.

6.Frigørelser

Prognosen for frigørelser fra programmerne under de nuværende og tidligere FFR'er frem til udgangen af 2027 er på 5,5 mia. EUR. Stigningen skyldes hovedsagelig samhørighedsprogrammerne under den nuværende FFR og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Med den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 foreslås væsentlige ændringer af gennemførelsesmetoderne med henblik på at forenkle og fremskynde gennemførelsen. Kommissionen forventer fuld udnyttelse af de foreslåede forpligtelsesbevillinger i den næste FFR. Der udarbejdes derfor ingen specifik prognose for frigørelser, før de nye programmer rent faktisk indledes.

Udgiftsområde 2a – Samhørighedspolitik

I betragtning af den senest tilgængelige prognose fra medlemsstaterne er risikoen for frigørelser i forbindelse med opfyldelse af programmerne for 2014-2020 blevet mindre sammenlignet med sidste års rapport. Samlet set er risikoen for frigørelser ved udgangen af 2027 blevet mindre takket være fremskyndet gennemførelse og yderligere forfinansiering som følge af midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken.

Udgiftsområde 3 – Den fælles landbrugspolitik og Fonden for Retfærdig Omstilling

Prognosen for frigørelser fra programmer for udvikling af landdistrikterne for 2014-2022 er stort set stabil i forhold til sidste år. De anslås til 3,1 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 2,4 % af den samlede tildeling – en andel, der kan sammenlignes med andelen af programmerne for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013. Med hensyn til tidsplanen forventes frigørelser ved udgangen af 2027, hvor de fleste afsluttende betalinger vil blive behandlet. Dette er ét år senere end forventet i sidste års rapport. Denne antagelse forekommer mere forsigtig i betragtning af det betydelige antal programmer, der skal håndteres (mere end 100).

På nuværende tidspunkt er det uklart, om der vil forekomme frigørelser i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Eventuelle frigørelser forventes ved afslutningen (dvs. ved udgangen af 2030/begyndelsen af 2031).

Andre programmer og udgiftsområder

For de programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen, er prognosen for frigørelser baseret på de seneste oplysninger på projektniveau. Som i den foregående rapport er fremskrivningerne for frigørelser i forbindelse med FFR-programmerne for 2021-2027 baseret på frigørelsessatserne for de foregående programmer. Det præcise frigørelsesår vil afhænge af afslutningen af de enkelte projekter og tiltag, og det kan ikke forudsiges med nøjagtighed.

7.NextGenerationEU

NextGenerationEU XX er et midlertidigt nødinstrument til kriseberedskabs-, genopretnings- og resiliensforanstaltninger efter covid-19-krisen. Komponenten ikketilbagebetalingspligtig støtte udgør eksterne formålsbestemte indtægter til finansiering af reform- og investeringsprioriteter, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og ved at styrke en række centrale programmer for genopretningen.

Alle betalinger under NextGenerationEU vil være afsluttet ved udgangen af 2026, undtagen små beløb vedrørende administrationsudgifter. Overslagene over den forventede gennemførelse udarbejdes særskilt for hvert program (jf. tabel X), baseret på budgetforslaget for 2026. Der forventes visse frigørelser, primært for ELFUL (0,4 mia. EUR).

8.    Udviklingen i de uindfriede forpligtelser

Den nye FFR forventes at begynde med uindfriede forpligtelser på 339 mia. EUR, hvilket sammenlignet med sidste års prognose ( 365 mia. EUR) er et fald på 26 mia. EUR. Dette resultat hidrører delvist fra fremskyndelsen af samhørighedspolitikken, for hvilken betalingerne i henhold til N+3-frigørelsesreglen udskydes hen imod slutningen af FFR og derefter. Uindfriede forpligtelser inden for rammerne af NextGenerationEU vil blive absorberet frem til udgangen af 2026, hvor alle betalinger vil være foretaget, bortset fra små beløb vedrørende administrationsudgifter.

Prognosen for de uindfriede forpligtelser fra de flerårige finansielle rammer for 2021-2027 og tidligere (undtagen NextGenerationEU) som en andel af BNI for EU-27 vil falde fra 1,85 % til 1,7 % i 2027.

Uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2034 anslås til 331 mia. EUR eller 1,3 % af BNI for EU-27. Disse vil hovedsagelig være forpligtelser under den flerårige finansielle ramme for 2028-2034, da uindfriede forpligtelser fra før 2028 forventes at være stort set afsluttet ved udgangen af 2033.

Som en andel af FFR for 2028-2034 vil de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2034 udgøre ca. en femtedel, hvilket er mindre end det samme mål for den nuværende FFR. Den nye generation af programmer forventes at blive gennemført hurtigere end de tidligere benchmarks, navnlig i forhold til udgifterne under delt forvaltning.

9.Prognose for indgående pengestrømme til EU-budgettet
2026-2034

Frem til 2027 er indtægtsprognosen baseret på den ordning for egne indtægter, der i øjeblikket anvendes, i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053. Indtægterne fra og med 2028 anslås på basis af Kommissionens foreslåede ordning med forslag til en ny afgørelse om egne indtægter.

Indtægtsfremskrivningerne er baseret på Kommissionens økonomiske prognose, foråret 2025 og langsigtede vækstfremskrivninger.

EU-budgettet finansieres med egne indtægter og andre indtægter. Unionen har desuden beføjelse til at låne midler til finansiering af NextGenerationEU, som kanaliseres ind i budgettet gennem eksterne formålsbestemte indtægter. I denne prognose fokuseres der på de indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgetudgifterne inden for FFR.

De egne indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgettet, er altså lig med de samlede udgifter fratrukket "andre indtægter". Prognosen for EU-budgettets indtægter er således baseret på princippet om, at udgifter skal modsvares af indtægter. De samlede indtægter modsvarer derfor de samlede udgifter.

Siden 2021 har Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen (del V) bidraget til EU-budgettet i forbindelse med uindfriede forpligtelser i tidligere finansielle rammer. Det Forenede Kongeriges bidrag udgør "andre indtægter" på EU-budgettet. Det vil gradvist blive udfaset, efterhånden som de uindfriede forpligtelser indfries. Andre diverse indtægter antages at forblive nominelt konstante på samme niveau som i budgetforslaget for 2026.

Egne indtægter – nationale bidrag og toldafgifter – tegner sig for størstedelen af de indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgetudgifterne. Udgiftscyklussen er bestemmende for udviklingen i de nationale bidrag i prognoseperioden. De forventede stigninger hen imod slutningen af den flerårige finansielle ramme vil føre til øgede nationale bidrag i 2026-2027, hvilket er i overensstemmelse med tidligere mønstre. De nationale bidrag for perioden 2026-2027 forventes i gennemsnit at udgøre 169 mia. EUR om året eller 0,86 % af EU's bruttonationalindkomst.

10.Indtægtskilder

Traditionelle egne indtægter (told) forventes i perioden 2027-2034 at stige i samme takt som den enkelte medlemsstats nominelle bruttonationalindkomst i løbende priser med udgangspunkt i niveauet for bruttotoldindtægterne fra budgetforslaget for 2026. Fra 2028 anvendes parametrene i forslaget til en ny afgørelse om egne indtægter.

Indtægterne fra momsbaserede egne indtægter forventes at tage udgangspunkt i de enkelte medlemsstaters momsgrundlag, som er medtaget i budgetforslaget for 2026. Momsgrundlagene forventes i perioden 2027-2034 at stige i samme takt som den nominelle bruttonationalindkomst i løbende priser.

Egne indtægter baseret på plastemballageaffald forventes at tage udgangspunkt i ikkegenanvendt plastemballageaffald, der er medtaget i budgetforslaget for 2026. Tilsvarende plastemballageaffald forventes at stige i samme takt som den nominelle bruttonationalindkomst i faste priser i perioden 2027-2034. Genanvendelsesprocenterne forventes at antage en lineær konvergens i retning af EU's 2030-mål for genanvendelse af affald på 55 %.

BNI-baserede egne indtægter for EU-27 beregnes som den resterende forskel mellem alle andre egne indtægter og andre indtægter på den ene side og de forventede udgifter på den anden side. Parametrene for egne indtægter, der er angivet i afgørelsen om egne indtægter, fastlægger medlemsstaternes andel af de samlede nationale bidrag, der er nødvendige for at skabe balance på EU-budgettet.

Kommissionens forslag til en afgørelse om egne indtægter omfatter flere yderligere egne indtægter, som følger:

Indtægtsprognosen for de egne indtægter, der er baseret på det europæiske emissionshandelssystem (ETS1) med udgangspunkt i en antaget CO2-pris på 88,33 EUR i 2025-priser. Antallet af auktionerede emissionskvoter er afledt af de retlige bestemmelser i ETS-direktivet 2 .

Med hensyn til de egne indtægter, der er baseret på e-affald, beregnes først den underliggende mængde ikke-indsamlet affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i en medlemsstat et pågældende år. Indsamlingsprocenterne forventes at antage en lineær konvergens i retning af EU's 2034-mål for indsamling af affald på 65 %.

Egne indtægter fra punktafgifter på tobak anslås baseret på direktivet om punktafgifter på tobak og den foreslåede omarbejdning af direktivet.

Egne indtægter baseret på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen anslås baseret på en antagelse om, at CO2-prisen er den samme som for ETS1.

Fremskrivningerne for virksomhedsbaserede indtægter for Europa er baseret på virksomhedsspecifikke data fra Orbis-databasen fra 2023. Der opkræves et årligt fast beløb fra alle virksomheder med aktiviteter og salg i EU, som anført i Kommissionens forslag til en ny afgørelse om egne indtægter.

Andre indtægter i EU-budgettet omfatter traditionelt personalebidrag, indtægter fra institutionernes administrative virke, bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, morarenter og bøder, indtægter fra EU's låntagning og långivning, indtægter fra ikkeformålsbestemte gebyrer, og diverse indtægter samt overskud fra tidligere år. De fleste af disse komponenter er vanskelige at forudsige, da de i sig selv er stærkt svingende. Derfor antages det beløb, der er medtaget i budgetforslaget for 2026 (dvs. 3 mia. EUR), at forblive nominelt konstant i prognoseperioden.

Siden 2021 omfatter andre indtægter på EU-budgettet ud over ovennævnte poster Det Forenede Kongeriges bidrag i forbindelse med uindfriede forpligtelser, som Det Forenede Kongerige hæfter for, pensionsforpligtelser og andre komponenter i den finansielle afregning som fastsat i udtrædelsesaftalen 3 . Dette fremgår også af den foreslåede finansiering af budgetforslaget for 2026.

Det Forenede Kongeriges bidrag i forbindelse med uindfriede forpligtelser den 31. december 2020 fastlægges ved at anvende Det Forenede Kongeriges finansieringsandel på de forventede uindfriede betalinger for hvert år i perioden 2026-2030. Det resulterende årlige bidrag tager hensyn til betalingsbestemmelserne i udtrædelsesaftalens artikel 148.

Prognosen for andre indtægter omfatter Det Forenede Kongeriges bidrag til pensionsforpligtelser for medlemmer og offentligt EU-ansatte på højt plan, jf. udtrædelsesaftalens artikel 142, stk. 5. Det Forenede Kongeriges bidrag til tjenestemandspensioner (på omkring 333 mio. EUR i budgetforslaget for 2026) opføres på EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter og er derfor ikke en del af den langsigtede prognose for andre indtægter.

I et givet år må de samlede egne indtægter, der opkræves af Unionen, ikke overstige det loft for egne indtægter, der er fastsat i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 på 1,4 % af EU-medlemsstaternes bruttonationalindkomst, med en yderligere midlertidig stigning på 0,6 % af EU-medlemsstaternes bruttonationalindkomst til dækning af alle Unionens forpligtelser i forbindelse med låntagning på kapitalmarkederne til finansiering af NextGenerationEU.

Lofterne for egne indtægter for perioden 2028-2034, der er fastsat i forslaget til den nye afgørelse om egne indtægter, forhøjes som følger:

·1,75 % under det faste loft

·0,6 % under loftet til dækning af alle Unionens forpligtelser fra låntagning på kapitalmarkederne til finansiering af NextGenerationEU

·0,25 % for kriseinstrumentet i tilfælde af aktivering.

11.Konklusioner

De fremsatte initiativer til støtte for medlemsstater, tredjelande og specifikke sektorer har betydet en fremskyndelse af betalingerne på tværs af alle budgetprogrammer. Den øgede gennemførelse af programmerne under samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 mindsker risikoen for frigørelser. Det antages, at medlemsstaterne vil gøre, hvad der er nødvendigt for at undgå frigørelser og også drage fordel af politiske incitamenter, såsom dem der er foreslået i forbindelse med midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken. I de kommende år vil medlemsstaterne skulle udnytte midlerne under NextGenerationEU senest i 2026.

De uindfriede forpligtelser ved udgangen af den nuværende FFR forventes at falde til 330 mia. EUR. I FFR for 2028-2034 forventes den nye gennemførelsesmodel for programmer under delt forvaltning sammen med N+1-frigørelsesmålet at fremskynde gennemførelsen og i væsentlig grad reducere de uindfriede forpligtelser ved udgangen af den næste FFR. De foreslåede forenklinger af de andre programmer forventes også at fremskynde betalingerne i forhold til tidligere udviklingstendenser, hvilket også vil bidrage til at begrænse de uindfriede forpligtelser.

FFR-betalingsloftet er fortsat tilstrækkeligt til at dække de forventede betalinger frem til udgangen af den nuværende FFR. Samlet set anslås nettomargenen i 2026 til 18,6 mia. EUR, og i 2027 anslås den til 3,2 mia. EUR, inkl. programspecifikke justeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 følger Kommissionens foreslåede betalingsloft en fremskyndet profil fra og med det andet år i den flerårige finansielle ramme, hovedsagelig drevet af den mere fremskyndede betalingsprofil for de nationale og regionale partnerskabsplaner i forhold til deres forgængere.

Indtægterne til at finansiere budgettet følger FFR-udgiftscyklussen. Den foreslåede pakke vedrørende nye egne indtægter forventes at holde de nationale bidrag inden for de velkendte grænser.

Bilag II – Resultater af prognosen

Alle værdier er i mia. EUR i løbende priser, medmindre andet er angivet. Nogle af de samlede tal stemmer måske ikke overens på grund af afrunding.

Tabel 1.1 – Langsigtet prognose for FFR's fremtidige udgående pengestrømme i perioden 2026-2034

* I overensstemmelse med budgetforslaget for 2026, herunder tildelingen til Ukrainereserven og bevillinger i henhold til artikel 5 i FFR-forordningen og artikel 15, stk. 3, i finansforordningen.

** Omfatter kun det anslåede niveau for betalinger til Ukrainereserven i 2026.

*** Beløbene for særlige instrumenter dækker solidaritets- og nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, brexittilpasningsreserven, Ukrainereserven, EURI-instrumentet og fleksibilitetsinstrumentet. I de efterfølgende tabeller er de betalinger, der vedrører mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet og EURI-instrumentet, omfattet af de respektive udgiftsområder. Der er ingen antagelse om fremtidig anvendelse af særlige instrumenter i 2028-2034.

Tabel 1.2 – Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027

Tabel 1.3 – Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021

Tabel 1.4 – Betalinger for forpligtelser 2028-2034

Tabel 2 – Prognose over frigørelser for 2026-2027

Tabel 3 – Langsigtet prognose for udgående pengestrømme for NextGenerationEU

Tabel 4 – Ændring i de samlede uindfriede forpligtelser for perioden 2026-2034

* De uindfriede forpligtelser primo 2025 omfatter ikke beløb genereret fra andre indtægter (undtagen NextGenerationEU), som ikke er medtaget i tabellen.

Tabel 5 – Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for perioden 2026-2030

* Loft for egne indtægter – beregnet på grundlag af den økonomiske prognose forår 2025 for EU-medlemsstaternes bruttonationalindkomst.

** Traditionelle egne indtægter estimeres på grundlag af en tilbageholdelsessats på 25 % for opkrævningsomkostninger.

*** For 2030 bruttonationalindkomsten ELLER resultatoverskuddet, som vil blive returneret til medlemsstaterne.

**** For 2026 og 2027 baseret på den nuværende finansielle programmering.

Tabel 6 – Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for FFR for 2028-2034

* Loft for egne indtægter – beregnet på grundlag af den økonomiske prognose forår 2025 for EU-medlemsstaternes bruttonationalindkomst.

** Traditionelle egne indtægter estimeres på grundlag af en tilbageholdelsessats på 10 % for opkrævningsomkostninger.

(1) COM(2025) 574

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF

(3) Alle dele af Det Forenede Kongeriges bidrag er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 148. Prognosen omfatter kun komponenter, der kan kvantificeres på nuværende tidspunkt, nemlig Det Forenede Kongeriges foreløbige bidrag til finansieringen af betalinger som følge af uindfriede forpligtelser før 2021, som Det Forenede Kongerige hæfter for i henhold til artikel 140, og pensionsforpligtelserne i udtrædelsesaftalens artikel 142, stk. 5, samt de beløb, som Unionen skylder Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 145 (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) og artikel 146 (Unionens investeringer i EIF).

(I)

Henset til den kommende frist for Kommissionens fremlæggelse af forslag til den næste pakke vedrørende den flerårige finansielle ramme lykkedes det ikke at overholde fristen, der er fastsat i artikel 253, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, for denne rapport.

(II)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2559, 26.9.2024).

(III)

COM(2021) 343 af 30.6.2021. Dette er den første udgave af denne rapport for FFR-perioden 2021-2027.

(IV)

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).

(V)

Rådets forordning (EU) 2020/2094 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23) ("NextGenerationEU").

(VI)

Medmindre andet er angivet, angives alle beløb i rapporten i løbende priser.

(VII)

Rådets forordning [(EU, Euratom) 20XX/XXX * COM(2025) 571

(VIII)

 Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(IX)

EUT C66 I af 19.2.2019, s. 1.    

(X)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Teknisk justering af den flerårige finansielle ramme for 2026 i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027. COM(2025) 800 final.

(XI)

Europa-Kommissionens overslag over indtægter og udgifter i regnskabsåret 2026. SEC(2025) 250.

(XII)

Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L, 2024/765, 29.2.2024).

(XIII)

Artikel 5 i FFR-forordningen indeholder bestemmelser om yderligere tildelinger i forpligtelses- og betalingsbevillinger til en på forhånd fastlagt liste over programmer på et beløb, der svarer til visse typer bøder inden for på forhånd fastlagte minimums- og maksimumsbeløb.

(XIV)

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigørelsesmidler i forbindelse med forskningsprogrammet (C/2024/1972) (EUT C, C/2024/1972, 29.2.2024).

(XV)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) No 1303/2013, (EU) Nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241 (EUT L, 2024/795, 29.2.2024).

(XVI)

Beløbet suppleres med 20 mia. EUR i tilskud under REPowerEU finansieret under emissionshandelssystemet (ETS) og 2,1 mia. EUR i overførsler fra brexittilpasningsreserven.

(XVII)

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Langsigtet prognose for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme (2025-2029). COM(2024) 276 final.

(XVIII)

Skæringsdatoen for indberetning vedrørende STEP er marts 2025.

(XIX)

Medlemsstaterne besluttede at overføre midler mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikter. Resultatet er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2023/813 af 8. februar 2023.

(XX)

Skæringsdatoen for tal vedrørende NextGenerationEU er den 16. maj 2025.