Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024XC02894

    Meddelelse fra Kommissionen — Vejledende kriterier og principper for begrebet væsentlige anvendelsesformål i EU-retsakter vedrørende kemikalier

    C/2024/1995

    EUT C, C/2024/2894, 26.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2894/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2894/oj

    European flag

    Den Europæiske Unions
    Tidende

    DA

    C-udgaven


    C/2024/2894

    26.4.2024

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    Vejledende kriterier og principper for begrebet væsentlige anvendelsesformål i EU-retsakter vedrørende kemikalier

    (C/2024/2894)

    1.   INDLEDNING

    I den europæiske grønne pagt (1) bekræfter Kommissionen sit tilsagn om, at den vil bekæmpe klimaændringer samt forurening og tab af biodiversitet, som er denne generations helt store opgave. De fleste varer og teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling, er afhængige af kemikalier til en lang række forskellige funktioner. Kemikalier er kernen i Europas vigtigste værdikæder, herunder forbrugerprodukter, elektronik, transport, herunder batterier til elektriske køretøjer, byggematerialer og andre steder.

    Samtidig har Europa set flere eksempler på, at almindeligt anvendte kemikalier har givet anledning til betydelige skader på sundhed og miljø. Den udbredte anvendelse af disse kemikalier, navnlig til industriel anvendelse, viser de komplicerede dilemmaer, vi skal tackle under den grønne og den digitale omstilling. De mest skadelige kemikalier kan være teknisk nyttige og alsidige stoffer, og nogle tjener vigtige funktioner inden for grønne teknologier, men de er også yderst problematiske for sundhed og sikkerhed og findes i mennesker og mange delmiljøer i hele EU og på verdensplan på niveauer, der fortsat vil stige, hvis de ikke håndteres. Sådanne dilemmaer sætter fokus på begrebet "væsentlige anvendelsesformål", der blev bebudet i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (2) for at bidrage til at nå den europæiske grønne pagts mål i ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø (3).

    For at styrke modstandsdygtigheden i EU's kemikalieindustri og sætte den i stand til at spille sin rolle i den grønne omstilling har den brug for klarhed og forudsigelighed under hensyntagen til alle disse dimensioner af omstillingen, så den kan prioritere investeringer i innovation. Formålet med denne meddelelse er at uddybe begrebet og de relevante kriterier og at vejlede om dets mulige anvendelse, herunder i den fremtidige kemikalielovgivning (4). Indtil videre findes der ingen EU-lovgivning, der indeholder en definition af stoffers væsentlige anvendelsesformål.

    Som grundlag for udarbejdelsen af denne meddelelse blev der i foråret 2022 gennemført en omfattende høring af en bred vifte af interessenter fra medlemsstaternes myndigheder, industrien, NGO'er og den akademiske verden i form af en workshop for interessenter, undersøgelser og målrettede interviews (5).

    1.1   Formålet med begrebet væsentlige anvendelsesformål

    Farlige kemikalier kan have alvorlige virkninger og forårsage betydelig skade på menneskers sundhed og miljøet. For at undgå og forebygge sådan skade, men også omkostninger for samfundet som følge af sygdomme og afhjælpning af miljøforurening, og for at fremme innovation for ikkegiftige materialecyklusser og opnå en ren cirkulær økonomi bebudede Kommissionen i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, at de mest skadelige stoffer (6) bør udfases med hensyn til alle ikkevæsentlige anvendelsesformål, navnlig i forbrugerprodukter, og så vidt muligt minimeres og erstattes for alle anvendelsesformål. Visse anvendelser af sådanne stoffer kan være væsentlige for samfundet, f.eks. til modvirkning af klimaændringer, digital omstilling, sundhedsbeskyttelse, sikkerhed og forsvar, og de er derfor nødvendige for opfyldelsen af centrale EU-politiske mål, f.eks. den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling. I kemikaliestrategien gives der specifikt tilsagn om at:

    "[...] fastlægge kriterier for væsentlige anvendelsesformål for at sikre, at de mest skadelige kemikalier kun tillades, hvis de er nødvendige af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet, og hvis der ikke findes miljø- og sundhedsmæssigt acceptable alternativer. Disse kriterier vil være vejledende for anvendelsen af begrebet væsentlige anvendelsesformål i al relevant EU-lovgivning for både generiske og specifikke risikovurderinger".

    Det overordnede mål med begrebet væsentlige anvendelsesformål er at lette beslutningstagningen og øge reguleringseffektiviteten for at opnå en hurtig udfasning af de mest skadelige stoffer til ikkevæsentlige anvendelsesformål og samtidig tillade anvendelsesformål , der stadig er væsentlige for samfundet, og fortsat adgang til produkter, der opfylder menneskers og dyrs sundhedsbehov. For anvendelsesformål, der er væsentlige for samfundet, kan begrebet give virksomhederne vished for, at stoffer, der ellers er udpeget til udfasning, fortsat kan anvendes til at opfylde samfundsmæssige behov, indtil der findes alternativer. Begrebet er et redskab til at afgøre, hvornår en anvendelse af et af de mest skadelige stoffer er berettiget ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Ud over den lovgivning, der fastsætter reglerne for adgang til EU-markedet, kan dette begreb også være et redskab til at skabe incitamenter under frivillige ordninger, f.eks. bæredygtig finansiering og eventuelt andre initiativer, der har til formål at fremme og belønne omstillingen til sikre og bæredygtige produkter og praksisser.

    Gennemførelsen af begrebet væsentlige anvendelsesformål bør tilskynde virksomhederne til at være proaktive med hensyn til at udfase de mest skadelige stoffer og til at målrette forskning og innovation mod sikre og bæredygtige alternativer (7) og fremme EU's industri som en global frontløber på grundlag af EU's store indre marked med en stor forbrugerefterspørgsel efter mere sikre og giftfrie produkter. Begrebet væsentlige anvendelsesformål kan anvendes på samme måde på EU-fremstillede og importerede produkter, så der sikres lige vilkår for EU's virksomheder.

    Begrebet væsentlige anvendelsesformål har kun retsvirkning, når det indføres i specifik lovgivning. Inden begrebet indarbejdes i en bestemt retsakt, skal det nøje overvejes, om det er muligt at anvende begrebet, herunder kriteriet om "acceptable alternativer", også under hensyntagen til målene, behovene og de unikke aspekter af gældende sektorspecifik lovgivning. Når der f.eks. er tale om human- og veterinærmedicinske lægemidler, medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, skal EU's strategiske autonomi og tilgængeligheden af stoffer, der anvendes til fremstilling af produkter til sundhedsformål, prioriteres behørigt.

    Begrebet væsentlige anvendelsesformål er udformet med henblik på at støtte industrier i EU som et værdifuldt redskab, der letter undtagelser for anvendelsesformål, der klart opfylder samfundsmæssige behov. Dette kan igen bidrage til at fremme et miljø, der fremmer rene og bæredygtige fremstillingsaktiviteter for varer i EU.

    1.2   Politisk baggrund

    I 2019 vedtog Rådet konklusionerne "Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen", hvori det opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at eliminere alle ikkevæsentlige anvendelser af PFAS (8) ,  (9). I 2021 vedtog Rådet konklusionerne "En bæredygtig kemikaliestrategi i Unionen: tid til handling"  (10), hvori det understreger, at begrebet "væsentlige anvendelsesformål" er et centralt element i gennemførelsen af kemikaliestrategien, der vil blive prioriteret med henblik på at gøre den operationel uden unødig forsinkelse.

    I 2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (11), hvori det bl.a. opfordrer Kommissionen til at definere begrebet og kriterierne for "væsentlig anvendelse" af farlige kemikalier med henblik på at tilvejebringe en harmoniseret tilgang til lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende ikkevæsentlige anvendelser.

    Montrealprotokollen (12), som er en multilateral miljøaftale, indførte allerede i 1992 et begreb for væsentlige anvendelsesformål og en vellykket udfasning af kemikalier, der nedbryder jordens ozonlag, dog ikke til visse væsentlige anvendelsesformål. Indførelsen af et begreb for væsentlige anvendelsesformål som et redskab til risikostyring af kemikalier for en bredere vifte af kemikalier, navnlig PFAS, er i stigende grad blevet drøftet i akademiske og politiske kredse (13), og i flere videnskabelige publikationer drøftes det, hvordan et begreb for væsentlige anvendelsesformål kan gennemføres med henblik på risikostyring (14) ,  (15).

    2.   BEGREBET VÆSENTLIGE ANVENDELSESFORMÅL

    I dette afsnit defineres kriterierne for væsentlig anvendelse, principperne for begrebet væsentlige anvendelsesformål fastsættes, og de vigtigste udtryk i forbindelse med begrebet beskrives.

    2.1   Kriterier for væsentlig anvendelse

    Anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer er væsentlig for samfundet (16), hvis følgende to kriterier er opfyldt:

    1)

    anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet

    og

    2)

    der findes ikke acceptable alternativer.

    Denne meddelelse har til formål at skabe klarhed om disse kriterier og om, hvordan de kan gennemføres på tværs af lovgivningen. Formålet er at formidle deres kumulative karakter i enkle vendinger, samtidig med at der gives fleksibilitet til at tage hensyn til særlige forhold i de enkelte retsakter (f.eks. med hensyn til begrebet alternativer), hvor begrebet kan anvendes.

    En tidlig frontløber, der anvendte konceptet, var Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, en international traktat, som EU er part i. I protokollen defineres det andet kriterium som: "der ikke foreligger teknisk og økonomisk bæredygtige alternativer eller erstatninger, som er miljø- og sundhedsmæssigt acceptable".

    Som det fremgår af nogle af eksemplerne i bilaget til denne meddelelse, er der en vis variation i de udtryk, der anvendes til at kvalificere alternativerne i EU-retten. I de fleste EU-retsakter indgår en teknisk og/eller økonomisk gennemførlighedsvurdering i vurderingen af alternativer: I REACH er det f.eks. ikke tilstrækkeligt at påvise, at der findes et alternativ in abstracto, under laboratorieforhold eller under ekstraordinære omstændigheder. Bilaget viser nogle af disse eksempler. Kommissionen har ikke til hensigt at ændre eksisterende henvisninger til en teknisk og/eller økonomisk gennemførlighedsvurdering, hvis den foreslår at indføre begrebet væsentlige anvendelsesformål på et sådant lovgivningsområde. Kommissionen vil afveje, hvorvidt sådanne henvisninger er hensigtsmæssige i den lovgivningsmæssige kontekst, når den overvejer at indføre begrebet væsentlige anvendelsesformål på andre områder. I de følgende afsnit forklares og præciseres kriterierne for væsentlige anvendelsesformål.

    2.2   Udtryk, der understøtter begrebet væsentlige anvendelsesformål

    Tabel 1 nedenfor indeholder en ikkeudtømmende forklaring af de vigtigste udtryk i forbindelse med begrebet væsentlige anvendelsesformål for at udstikke retningslinjer for deres anvendelse i relevant EU-lovgivning.

    Tabel 1. Udtryk, der understøtter begrebet væsentlige anvendelsesformål.

    Mest skadelige stoffer

    De mest skadelige stoffer har en eller flere af følgende fareegenskaber (17) ,  (18) ,  (19):

    Carcinogenicitet, kategori 1A og 1B

    Kimcellemutagenicitet, kategori 1A og 1B

    Reproduktions-/udviklingstoksicitet, kategori 1A og 1B

    Hormonforstyrrende virkninger, kategori 1 (menneskers sundhed)

    Hormonforstyrrende virkninger, kategori 1 (miljø)

    Respiratorisk sensibilisering, kategori 1

    Specifik målorgantoksicitet — gentagen eksponering (STOT RE), kategori 1, herunder immunotoksicitet og neurotoksicitet

    Persistent, bioakkumulerende og toksisk/meget persistent og meget bioakkumulerende (PBT/vPvB)

    Persistent, mobil og toksisk/meget persistent og meget mobil (PMT/vPvM) (20)

    Farlig for ozonlaget Kategori 1 (21)

    Nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed

    Anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer er nødvendig af hensyn til sundheden eller sikkerheden, hvis stoffets anvendelse og tekniske funktion er nødvendig for at:

    forebygge, overvåge eller behandle sygdomme og lignende sundhedstilstande

    opretholde grundlæggende betingelser for menneskers eller dyrs liv og sundhed

    håndtere sundhedskriser og nødsituationer

    sikre den personlige sikkerhed

    sikre den offentlige sikkerhed.

    Disse elementer er beskrevet i bilagets afsnit III.b, tabel 2.

    Nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet

    Anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, hvis stoffets anvendelse og tekniske funktion er nødvendig for at:

    levere ressourcer eller tjenester, der fortsat skal være i drift, for at samfundet kan fungere (f.eks. sikre forsyningen af energi og kritiske råstoffer eller modstandsdygtighed over for forsyningsafbrydelser)

    håndtere samfundsmæssige risici og konsekvenser af kriser og naturkatastrofer

    beskytte og genoprette det naturlige miljø

    udføre videnskabelig forskning og udvikling

    beskytte kulturarven.

    Disse elementer er beskrevet i bilagets afsnit III.b, tabel 3.

    Acceptable alternativer

    Acceptable alternativer er stoffer, materialer, teknologier, processer eller produkter, som ud fra et samfundsmæssigt synspunkt:

    (i)

    kan levere den funktion og det præstationsniveau, som samfundet kan acceptere som tilstrækkelig levering af den forventede tjeneste OG

    (ii)

    er mere sikre (deres samlede kemiske risici for menneskers eller dyrs sundhed og miljøet i hele livscyklussen er lavere sammenlignet med det mest skadelige stof).

    Hvorvidt alternativer er acceptable, vurderes ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Begrebet "acceptabelt alternativ" defineres normalt med specifikke krav i hver enkelt retsakt og omfatter for de fleste retsakter også en teknisk og/eller økonomisk gennemførlighedsvurdering. Disse eksisterende definitioner (f.eks. teknisk og/eller økonomisk gennemførlighed) bør tages i betragtning, hvis og når begrebet væsentlige anvendelsesformål gennemføres på sådanne områder.

    Anvendelse af et stof

    Enhver form for forarbejdning, anvendelse i kemiske produkter, forbrug, opbevaring, varetægt, behandling, påfyldning i beholdere, overførsel fra en beholder til en anden, blanding, fremstilling af en artikel eller enhver anden brug

    Et stofs tekniske funktion (under anvendelsen)

    Den rolle, som stoffet udfylder, når det anvendes, dvs. hvad det gør i en proces, blanding eller artikel. Tekniske funktioner er f.eks. ekstraktionsmiddel, affedtningsmiddel, korrosionshæmmer osv.

    Slutprodukt

    Et produkt (stof som sådan, en blanding, en artikel eller et sammensat produkt), der anvendes af forbrugere eller af industrielle eller erhvervsmæssige brugere. Et af de mest skadelige stoffer kan anvendes til fremstilling af slutproduktet (selv om det ikke findes i selve slutproduktet), og/eller det kan være indeholdt i slutproduktet.

    Tjeneste

    Det eller de formål, som slutproduktet opfylder for sin bruger eller modtager (en aktivitet eller funktion, ikke en fysisk genstand).

    2.3   Principper for begrebet væsentlige anvendelsesformål

    De centrale principper for begrebet væsentlige anvendelsesformål er følgende:

    Formålet med begrebet er at øge beskyttelsen af sundhed og miljø ved at fremskynde udfasningen af anvendelsen af de mest skadelige ikkevæsentlige stoffer og give tid til erstatning af væsentlige stoffer.

    Begrebet har til formål at afgøre, om anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer med en bestemt teknisk funktion er væsentlig for samfundet, hvis dette stof enten er til stede i et slutprodukt eller anvendes til at fremstille dette produkt eller levere en tjeneste. I alle tilfælde vil det være nødvendigt at tage hensyn til konteksten for slutproduktets anvendelse og den tjeneste eller det formål, som det opfylder for samfundet og brugerne (f.eks. forbrugerne). Anvendelsen af et stof kan være nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet eller nødvendig af hensyn til sundheden eller sikkerheden i én kontekst, men ikke i en anden (f.eks. kan behovet for at anvende stoffet med en bestemt teknisk funktion i en operationslampe på et hospital være forskelligt fra behovet for at bruge det i en lampe i en bolig eller i en butik).

    Begrebet har ikke til formål at afgøre, om et bestemt stof, et bestemt produkt, en bestemt produktgruppe eller en bestemt tjeneste i sig selv er væsentlig for samfundet, eller om en individuel forbruger eller virksomhed anser anvendelsen for væsentlig for dem.

    Der er behov for en vurdering af anvendelsen og dens kontekst. Specifikke anvendelser af mest skadelige stoffer inden for en hvilken som helst sektor kan opfylde det første kriterium eller ikke gøre det (f.eks. anvendelse af et stof i en flymotor med en teknisk funktion, der er nødvendig af hensyn til sikkerheden, i forhold til et flysæde eller et tæppe med en teknisk funktion, der udelukkende anvendes til udsmykning).

    For at en anvendelse kan anses for væsentlig, skal begge kriterier i afsnit 2.1 være opfyldt. For at forenkle og effektivisere vurderingen kan de anvendelsesformål, der vurderes, eksempelvis omfatte bredere produktkategorier, og vurderingen af kriterierne kan foretages på en struktureret måde (kriterium for kriterium).

    For anvendelsesformål, der har vist sig at være væsentlige, bør der normalt fastsættes betingelser, der minimerer emissioner og eksponering af mennesker og miljø, navnlig for at undgå eller minimere eksponering af sårbare grupper som f.eks. børn, gravide og ældre, som er mere følsomme over for eksponering for skadelige kemikalier.

    Væsentligheden af et anvendelsesformål er ikke statisk, men udvikler sig over tid som følge af nye oplysninger om farer, nye samfundsmæssige udfordringer og behov samt nye, innovative alternativer, der udvikles. I balance mellem rimelige investeringshorisonter, incitamenter til at innovere inden for mere sikre alternativer med udsigt til senere markedsindtrængning og det generelle mål om at minimere anvendelsen af de mest skadelige stoffer, navnlig i forbrugerprodukter, er det i de fleste tilfælde nyttigt at fastsætte en tidsfrist og revidere tilladelser til væsentlige anvendelsesformål på et passende tidspunkt.

    For at tage hensyn til denne udvikling i væsentlige anvendelsesformål kan der kræves substitutionsplaner med tilsagn, tidsfrister og planlagte skridt hen imod overgangen til alternativer for anvendelser af stoffer, der anses for væsentlige, og det kan også overvejes at medtage dem i forsknings- og innovationsdagsordener.

    3.   KONKLUSIONER

    Denne meddelelse har til formål at danne grundlag for overvejelser om indførelse af begrebet væsentlige anvendelsesformål i EU-retsakter om kemikalier. Når begrebet indføres, kan det være nødvendigt at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt retsakt. Procedurer, aktører og organer, der er involveret i vurderingen og beslutningstagningen vedrørende væsentlige anvendelsesformål, skal defineres i disse retsakter.

    Ved at skabe klarhed for Kommissionen, de øvrige EU-institutioner, der deltager i vedtagelsen af lovgivning, og deres adressater har dette sæt principper til formål at skabe en fælles ramme, der kan forbedre forudsigeligheden og sammenhængen samt give EU's industri mulighed for hurtigt at gennemføre omstillingen til nulforurening og et ugiftigt miljø som vigtige dele af EU's bredere politiske dagsorden, navnlig omstillingen til den grønne pagt.


    (1)  COM(2019) 640 final.

    (2)  COM(2020) 667 final.

    (3)  COM(2021) 400.

    (4)  Meddelelsen berører ikke Kommissionens initiativret med hensyn til fremsættelse af nye lovgivningsforslag. Den har ikke til formål eller følge, at gældende retsakter fortolkes.

    (5)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, Bougas, K., Flexman, K., Keyte, I., et al., Supporting the Commission in developing an essential use concept: final report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2779/529713.

    (6)  Se definitionen i afsnit 2.2.

    (7)  Kommissionens henstilling af 8. december 2022 om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed. C(2022) 8854 final.

    (8)  Per- og polyfluoralkylstoffer.

    (9)  Rådets konklusioner af 26. juni 2019 "Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen", https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2019/06/26/council-conclusions-on-chemicals.

    (10)  Rådets konklusioner af 15. marts 2021, "En bæredygtig kemikaliestrategi i Unionen: tid til handling", https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/03/15/council-approves-conclusions-on-the-eu-chemicals-strategy-for-sustainability/.

    (11)  Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier, https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0201_EN.html.

    (12)   Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget | Ozone Secretariat (unep.org).

    (13)   Madrid Statement on Poly- and Perfluoroalkyl Substances (PFAS), https://ehp.niehs.nih.gov/doi/10.1289/ehp.1509934.

    (14)  Se bl.a. Cousins, Ian T., et al. (2019). "The concept of essential use for determining when uses of PFASs can be phased out." Environmental Science: Processes & Impacts 21.11 (2019): 1803-1815 (https://doi.org/10.1039/C9EM00163H).

    (15)  Cousins, Ian T., et al. (2021). "Finding essentiality feasible: common questions and misinterpretations concerning the "essential-use" concept." Environmental Science: Processes & Impacts 23.06 (2021). (https://doi.org/10.1039/D1EM00180A).

    (16)  En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø (COM(2020) 667 final).

    (17)  Kommissionens henstilling af 8. december 2022 om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed. C(2022) 8854 final.

    (18)  Bilag I Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

    (19)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (COM(2022) 748 final).

    (20)  Inklusionen af alle PMT og vPvM i undergruppen af de mest skadelige stoffer vil være genstand for yderligere vurdering.

    (21)  Begrebet væsentlige anvendelsesformål er allerede relevant for stoffer, der er farlige for ozonlaget i overensstemmelse med Montrealprotokollen.


    BILAG

    I.   OVERSIGT OVER BEGREBET VÆSENTLIG ANVENDELSE I MONTREALPROTOKOLLEN

    Montrealprotokollen er en global aftale, der trådte i kraft i 1989, om udfasning af anvendelser af kemikalier, der nedbryder jordens ozonlag. Denne internationale traktat førte til en vellykket udfasning af de mest emissionsudledende anvendelser af ozonnedbrydende kemikalier, dog ikke til visse væsentlige anvendelsesformål. Det blev anerkendt, at udfasningen for en lille del af anvendelsesformålene ville kræve mere tid og derfor skal håndteres særskilt fra den aftalte udfasningsplan. I 1992 besluttede parterne i Montrealprotokollen (1) derfor, at en anvendelse af et stof kun bør betragtes som "væsentlig", hvis:

    a)

    stoffet er nødvendigt for sundheden eller sikkerheden eller er afgørende for, at samfundet kan fungere (herunder kulturelle og intellektuelle aspekter), og

    b)

    der ikke findes teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer eller erstatninger, der kan accepteres ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt.

    Parterne besluttede desuden, at eventuel produktion og forbrug kun bør tillades, der er blevet truffet alle økonomisk gennemførlige skridt til at minimere den væsentlige anvendelse og tilknyttede emission af stoffet, og stoffet ikke findes i tilstrækkelig mængde og kvalitet fra eksisterende lagre af indsamlede og genvundne stoffer.

    Væsentlige anvendelsesformål i henhold til Montrealprotokollen omfattede stoffer i lægemidler, hovedsagelig astmainhalatorer, laboratorie- og analyseformål, proceshjælpestoffer, brandbekæmpelse og opløsningsmidler i luft- og rumfartsapplikationer. Der blev anvendt forskellige metoder og betingelser for at minimere disse væsentlige anvendelsesformål. Kriterierne for væsentlig anvendelse i Montrealprotokollen er imidlertid ikke nærmere defineret i protokollen eller i en vejledning.

    Montrealprotokollen betragtes ofte som en af de mest vellykkede multilaterale miljøaftaler. Det er imidlertid relevant at bemærke, at den omfatter relativt få kemikalier og finder anvendelse på globalt plan. De kriterier for væsentlig anvendelse, der anvendes i Montrealprotokollen, er imidlertid ikke tilstrækkeligt generelle til, at de kan anvendes i al relevant EU-lovgivning om kemikalier.

    II.   HVAD ER DET SÆRLIGE ANVENDELSESFORMÅL, DER SKAL VURDERES?

    Fastlæggelsen af et kemikalies særlige anvendelsesformål og dets omfang er udgangspunktet for enhver vurdering baseret på følgende elementer:

    De vigtigste karakteristika ved anvendelsen og den proces, som den pågældende anvendelse understøtter (f.eks. hvad er anvendelsen, hvordan udføres den, og af hvem)

    Den tekniske funktion, som stoffet giver ved anvendelsen — den rolle, som stoffet udfylder, når det anvendes i sig selv, i en blanding, en artikel eller en fremstillingsproces, f.eks. proceshjælpestof, ekstraktionsmiddel, affedtningsmiddel, korrosionshæmmer, blødgøringsmiddel, antioxidant, farvestof m.fl.

    ECHA's use descriptor-system (2) til registrering af stoffer i henhold til REACH kan tjene som grundlag for beskrivelsen af tekniske funktioner, men det kan være nødvendigt at supplere denne beskrivelse med mere detaljerede oplysninger, navnlig om de tekniske karakteristika og egenskaber, som stoffet giver ved anvendelsen (f.eks. rengøringsmiddel, der har egenskaber, der kan mindske væskers overfladespænding).

    Konteksten for anvendelsen, navnlig:

    de slutprodukter eller tjenester, der er resultatet af anvendelsen af stoffet

    behovet for stoffet i anvendelsen (f.eks. om slutproduktet eller processen kan levere sin tjeneste til brugeren uden stoffet)

    behovet for slutproduktets tekniske funktion, og hvordan det påvirkes af den tekniske funktion for et stof, der anvendes til at fremstille det pågældende produkt, når det afgøres, om denne anvendelse af stoffet er nødvendig af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet (f.eks. om der findes andre produkter på markedet, som kan levere den samme tjeneste uden stoffet eller uden den tekniske funktion, som stoffet leverer)

    et sæt karakteristika (f.eks. betingelser, krav og teknisk ydeevne) for anvendelsen og/eller slutproduktet for at opstille rammer for vurderingen af alternativer og substitutionen med et alternativ (f.eks. et sæt krav, hvorigennem den tjeneste og funktion, som anvendelsen af stoffet giver, kan leveres til det niveau, der er nødvendigt, og som er acceptabelt for samfundet). Anvendelsens omfang bør defineres tilstrækkeligt snævert til, at det kan påvises, at der ikke findes alternativer

    nærmere oplysninger om, hvordan anvendelsen af stoffet udføres, og om de forskellige aktiviteter/opgaver, der er forbundet med anvendelsen, herunder eksponeringsscenarier og de tilsvarende risikostyringsforanstaltninger og driftsbetingelser (ud fra et sundheds- og miljøperspektiv).

    Når omfanget af den pågældende anvendelse er fastlagt, bør det afspejles i en beskrivelse af anvendelsen med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at fastslå, om kriterierne for væsentlig anvendelse er opfyldt. Beskrivelsen af anvendelsen bør indeholde følgende elementer:

    en beskrivelse af anvendelsen i forbindelse med slutproduktet eller -tjenesten, der følger af anvendelsen

    en beskrivelse af anvendelsen i forhold til dens nødvendighed af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet (f.eks. den tekniske funktion og dens nødvendighed for slutproduktet, herunder konteksten for anvendelsen)

    en beskrivelse af anvendelsen i forbindelse med en analyse af alternativer (f.eks. karakteristika for anvendelsen og for slutproduktet/slutprodukterne, der anvendes i analysen af alternativer)

    en beskrivelse af anvendelsen i forbindelse med eksponeringsscenarier (f.eks. dele af anvendelsen, der udføres i et lukket system) suppleret med de tilsvarende foranstaltninger til at minimere anvendelsen, eksponeringen og dens emissioner.

    III.   VURDERING AF, OM ET ANVENDELSESFORMÅL ER VÆSENTLIGT FOR SAMFUNDET

    Dette afsnit indeholder vejledning i, hvordan vurderingen foretages i forhold til kriterierne for væsentlige anvendelsesformål. Når begrebet indføres i en bestemt retsakt, skal de procedurer, organer og aktører, der er involveret i vurderingen og beslutningstagningen vedrørende væsentlige anvendelsesformål, fastlægges inden for denne retsakt. De to kriterier for væsentlig anvendelse i afsnit 2.1 bør vurderes separat, men de kan være indbyrdes afhængige. Vurderingen af nødvendighed af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet kan påvirke den måde, hvorpå alternativer vurderes, og omvendt. Fastsættelse af betingelserne for en anvendelse, der har vist sig at være væsentlig, er beskrevet i afsnit IV nedenfor.

    a.   Frasortering af ikkevæsentlige anvendelsesformål

    Den kumulative karakter af kriterierne for væsentlig anvendelse og den strukturerede vurdering heraf (kriterium for kriterium) giver mulighed for på hvert trin at frasortere de anvendelsesformål, der ikke kan betegnes som væsentlige, uden at det er nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af alle de resterende kriterier. På denne måde kan mulighederne for at forenkle og effektivisere vurderingen af dette begreb udnyttes fuldt ud (se figuren nedenfor).

    Det er principielt tilstrækkeligt, at anvendelsen ikke opfylder et af de to kumulative kriterier, for at konkludere, at anvendelsen er ikkevæsentlig. De anvendelsesformål, der ikke opfylder et individuelt kriterium, kan frasorteres, og den videre vurdering af det resterende kriterium kan stoppe. Dette kan sikre effektivitetsgevinster og forenkling. Samtidig bør konklusionen om, at anvendelsen er ikkevæsentlig, fremsættes med tilstrækkelig tillid. Hvis f.eks. det første kriterium, der vurderes, er nødvendighed af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet, og hvis det tydeligvis ikke opfyldes, er det ikke nødvendigt at foretage en vurdering af kriteriet om mangel på alternativer for at konkludere, at anvendelsen er ikkevæsentlig. Hvis det første kriterium, der vurderes, er manglen på acceptable alternativer, og det let kan påvises, at der findes acceptable alternativer til den pågældende anvendelse, er det heller ikke nødvendigt at foretage en vurdering af kriteriet om nødvendighed af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet for at konkludere, at anvendelsen er ikkevæsentlig.

    Tværtimod skal begge kriterier være opfyldt, for at en anvendelse kan anses for væsentlig, og hvis det konkluderes, at kun ét kriterium er opfyldt, er dette derfor ikke tilstrækkelig til at konkludere, at anvendelsen er væsentlig for samfundet.

    Image 1

    Figur 1: Vurdering af, om anvendelsen af et stof er væsentlig for samfundet.

    b.   Vurdering af nødvendighed af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet

    De samfundsmæssige behov, der er omfattet af dette kriterium, tilgodeses af behovet for en teknisk funktion, som det mest skadelige stof leverer gennem en bestemt anvendelse, og den kontekst, som denne anvendelse indgår i. Der skal lægges vægt på, hvad der er nødvendigt af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet, dvs.

    Kun anvendelser af de mest skadelige stoffer, der er nødvendige for at sikre et højt niveau for beskyttelse af sundhed, sikkerhed og/eller miljø, eller hvor en manglende anvendelse ville have uacceptable konsekvenser for samfundet, bør anses for nødvendige af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet.

    Mest skadelige stoffers tekniske funktioner, som kun giver brugeren af slutproduktet egenskaber, der vedrører bekvemmelighed, fritid, udsmykning eller luksus, bør normalt ikke anses for at være nødvendige af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet.

    Det kan være nødvendigt at overveje forskellige kontekstualiseringsniveauer for forskellige anvendelsesformål. Nogle gange er det tilstrækkeligt kun at fastslå den tekniske funktion, som stoffet har i forbindelse med anvendelsen, for at konkludere, at anvendelsen er ikkevæsentlig, men ofte skal der også tages hensyn til den kontekst, hvori slutproduktet anvendes og leverer dets tjeneste. For at en anvendelse kan anses for nødvendig af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet, skal svaret på begge nedenstående spørgsmål være "ja":

    i.

    Er det mest skadelige stofs tekniske funktion nødvendig for, at slutproduktet kan levere sin tjeneste?

    ii.

    Opfylder anvendelsen af det mest skadelige stof mindst ét af de elementer, der er angivet i tabel 2 eller 3 nedenfor, således at stoffet opfylder kriteriet om at være nødvendigt af hensyn til sundhed ELLER sikkerhed ELLER væsentlige funktioner i samfundet? (dvs. at mindst én af disse tre dele af dette kriterium skal være opfyldt).

    Det afgørende spørgsmål er, om den tekniske funktion, som stoffet leverer i forbindelse med anvendelsen, overhovedet er nødvendig for, at slutproduktet kan levere sin tjeneste, eller for produktets tekniske egenskaber, der er relevante for dets tjeneste. Hvis det ikke er tilfældet, er anvendelsen ikke nødvendig af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet.

    Hvis den tekniske funktion er nødvendig, for at slutproduktet kan levere sin tjeneste, er næste skridt at fortsætte vurderingen for at fastslå, om anvendelsen af det mest skadelige stof er nødvendig af hensyn til sundhed, sikkerhed eller væsentlige funktioner i samfundet. Ved denne vurdering skal der typisk også tages hensyn til en bredere kontekst, herunder de særlige forhold, hvorunder anvendelsen eller tjenesten, der leveres af slutproduktet, finder sted (f.eks. anvendelse på hospitaler i forhold til anvendelse i private boliger eller industrielle miljøer).

    I tabellerne nedenfor angives elementer til at påvise og bekræfte, om en anvendelse er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed (tabel 2) eller væsentlige funktioner i samfundet (tabel 3). Beskrivelsen af hvert element har til formål at udstikke retningslinjer og vejlede i vurderingen for at øge forudsigeligheden og sikre konsekvens inden for og på tværs af lovgivningen.

    Tabel 2. Ikke-udtømmende liste over elementer, der beskriver kriteriet "nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed", og vejledende beskrivelse af de anvendelsesformål, der kan være omfattet af hvert element.

    Elementer

    Beskrivelse

    Anvendelse af et af de mest skadelige stoffer er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed for et eller flere af følgende elementer:

    Håndtering af sygdom og lignende sundhedsproblemer

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed, f.eks. for at:

    sikre hygiejne og rengøring på hospitaler og lignende steder og i situationer, hvor der er behov for en høj grad af desinfektion, f.eks. i forbindelse med kirurgi (under normale forhold, f.eks. i husholdninger, ville anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer til hygiejne og rengøring ikke kunne betegnes som nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed)

    forebygge overførsel af og bekæmpe sygdomme (herunder zoonoser)

    sørge for sundhedspleje og forebygge alvorlige sygdomme, herunder mentale sygdomme.

    "Sygdomme og lignende sundhedstilstande" er tilstande, der har en negativ indvirkning på livskvaliteten og den daglige funktion, og/eller som er belastende med hensyn til symptomer og behandling.

    Det bør nøje overvejes, om det er nødvendigt at anvende et af de mest skadelige stoffer til at forebygge, overvåge eller behandle sygdomme og lignende sundhedstilstande, fordi selve anvendelsen kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet.

    Opretholdelse af grundlæggende betingelser for menneskers eller dyrs liv og sundhed

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed, f.eks. for at:

    sikre tilstrækkelige og sikre fødevarer og foderstoffer, f.eks. anvendelse til produktion, forarbejdning, opbevaring, distribution og levering af fødevarer til konsum, anvendelse til produktion af plantebeskyttelsesmidler og biocider og diagnoseværktøjer, der anvendes i forbindelse med beskyttelse af dyrs sundhed

    sikre tilstrækkeligt og rent vand

    sikre ren luft

    sikre varme og ly til beskyttelse mod det omgivende miljø.

    Det bør nøje overvejes, om det er nødvendigt at anvende et af de mest skadelige kemikalier til at sikre grundlæggende betingelser for menneskers eller dyrs liv og sundhed, fordi selve anvendelsen kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet.

    Håndtering af sundhedskriser og nødsituationer

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed, f.eks. for at:

    afbøde virkningerne af sundhedskriser og nødsituationer

    sikre, at beredskabstjenesterne, herunder ambulance- og brandvæsenet, fungerer.

    Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med krisen og nødforanstaltningerne.

    Sikring af den personlige sikkerhed

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed, f.eks. for at:

    sikre, at personligt sikkerhedsudstyr fungerer, f.eks. anvendelse til sikkerhedsseler, personlige værnemidler på arbejdspladsen, skudsikre veste, redningsveste, hjelme og brandalarmer

    sikre sikkerheden af produkter, udstyr og værktøj, f.eks. smøring af køretøjsbremser, brandmodstandsdygtighed i produkter, der forventes at blive opvarmet til en temperatur, hvor antændelse kan forekomme, eller anvendelse til korrosionsbeskyttelse af produkter, der anvendes i miljøer, hvor dette er nødvendigt.

    Sikring af den offentlige sikkerhed.

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til sundhed eller sikkerhed, f.eks. for at:

    sikre infrastrukturs sikkerhed, f.eks. vej-, jernbane- og luftfartssikkerhed og bygningssikkerhed (anvendelse til elevatorer, brandalarmer og brandslukningsudstyr)

    sikre, at beredskabstjenester fungerer med henblik på at forebygge fare for offentligheden, f.eks. militær, politi, terrorbekæmpelse, brandsikkerhedstjenester og cybersikkerhed

    toldkontrol og kystvagt.

    Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med sikkerhedsforanstaltningerne.


    Tabel 3. Ikke-udtømmende liste over elementer, der beskriver kriteriet "nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet", og vejledende beskrivelse af de anvendelsesformål, der kan være omfattet af hvert element.

    Elementer

    Beskrivelse

    Anvendelsen af et af de mest skadelige stoffer er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet for et eller flere af følgende elementer:

    Tilvejebringelse af ressourcer eller tjenester, der skal forblive i drift, for at samfundet kan fungere

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    muliggøre installation, vedligeholdelse og transmission af infrastruktur og tjenester, som er væsentlige for samfundet, f.eks. energikonvertering, -lagring og -forsyning (f.eks. vedvarende energi, elektricitet, olie og gas), mobilitet og transport (f.eks. veje, jernbaner, fly, vandveje, skibsfart og havne), vandrensning og vandforsyning, affaldshåndtering, digital kommunikation og sundhedsinfrastruktur (3)

    uundværlige digitale infrastrukturer, teknologier og tjenester, f.eks. databehandling, navigation og detektion, kan fungere

    muliggøre udvinding, omdannelse, genanvendelse og oplagring af kritiske råstoffer (4) eller modstandsdygtighed over for forsyningsafbrydelser for sådanne materialer

    understøtte anvendelsen af analyse-, målings- og testsystemer for ressourcer og tjenester, der er væsentlige for samfundet

    muliggøre produktion, levering, vedligeholdelse og genanvendelse af nøgleudstyr og -komponenter til de ressourcer og tjenester, der er væsentlige for samfundet (5).

    "Ressourcer eller tjenester, der skal forblive i drift, for at samfundet kan fungere" er ressourcer eller tjenester, hvis svigt eller forringelse vil medføre betydelige forstyrrelser af den offentlige sikkerhed eller have andre dramatiske konsekvenser. Sådanne ressourcer eller tjenester kan være offentlige eller private og skal kontekstualiseres med hensyn til, hvad anvendelsen af det mest skadelige stof betyder på et samfundsmæssigt (snarere end individuelt) niveau.

    Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med selve tjenesterne og infrastrukturerne.

    Tilvejebringelse af ressourcer som f.eks. infrastruktur og udstyr til at sikre forsvar og sikkerhed for samfundet i lyset af konventionelle, ukonventionelle og hybride trusler

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    muliggøre installation og vedligeholdelse af forsvars- og sikkerhedsinfrastruktur

    muliggøre produktion, levering, vedligeholdelse og genanvendelse af nøgleudstyr og -komponenter til forsvar og sikkerhed.

    "Ressourcer som f.eks. infrastruktur og udstyr til at sikre forsvar og sikkerhed for samfundet i lyset af konventionelle, ukonventionelle og hybride trusler" er ressourcer, hvis svigt eller forringelse vil hindre Unionens eller dens medlemsstaters evne til at beskytte sig selv eller deres befolkning mod sådanne trusler.

    Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med disse ressourcer som f.eks. infrastruktur og udstyr.

    Håndtering af samfundsmæssige risici og konsekvenser af kriser og naturkatastrofer

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    forebygge eller udbedre skader på infrastruktur som følge af naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelse, brand og jordskælv.

    Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med beredskabsindsatsen.

    Beskyttelse og genopretning af det naturlige miljø

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    reducere og afbøde drivhusgasemissioner, f.eks. anvendelse til vedvarende energiteknologier og nulemissionstransportteknologier

    reducere vand-, jord- eller luftforurenende stoffer, f.eks. anvendelse til skrubberteknologier og lignende

    beskytte økosystemer og biodiversitet, f.eks. anvendelse til bekæmpelse af invasive arter

    analysere og overvåge forurenende stoffer

    afbøde forurenende stoffer i miljøet.

    Samfundet er afhængigt af, at det naturlige miljø beskyttes og genoprettes. Det bør nøje overvejes, om det er nødvendigt at anvende det mest skadelige stof til at beskytte det naturlige miljø, herunder ved at bekæmpe forurening, fordi selve anvendelsen kan bidrage til forurening. Påvisningen af en sådan nødvendighed bør omfatte indsamling af omfattende dokumentation for, i hvilket omfang anvendelsen kan bidrage til overholdelsen af EU-lovgivningen og internationale traktater.

    Videnskabelig forskning og udvikling

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    udføre laboratorieanalyser, -målinger og -test, der udføres under kontrollerede forhold med henblik på videnskabelig forskning eller udvikling

    udføre laboratorieforsøg under kontrollerede forhold på videregående uddannelsesinstitutioner (universitetsniveau) og forskningsinstitutter.

    Beskyttelse af kulturarv

    Det mest skadelige stofs tekniske funktion i forbindelse med anvendelsen er nødvendig af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet, f.eks. for at:

    beskytte kulturarv, herunder navnlig monumenter, som defineret i de operationelle retningslinjer for gennemførelsen af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv (6):

    a)

    monumenter: arkitektoniske værker, skulpturer og malerier, elementer eller strukturer af arkæologisk art, inskriptioner, huler og kombinationer af træk, som er af ualmindelig værdi set ud fra et historisk, kunstnerisk eller videnskabeligt synspunkt

    b)

    grupper af bygninger: grupper af separate eller forbundne bygninger, som på grund af deres arkitektur, homogenitet eller placering i landskabet har en enestående universalværdi set ud fra et historisk, kunstnerisk eller videnskabeligt synspunkt

    c)

    steder: menneskeskabte værker eller kombinerede natur- og menneskeskabte værker samt områder, herunder arkæologiske lokaliteter, som har en enestående universalværdi set ud fra et historisk, æstetisk, etnologisk eller antropologisk synspunkt.

    "Beskyttelse af kulturarv" bør fortolkes som et krav om specifikt at fokusere på bevarelse af kulturarven. I visse tilfælde kan aspekter af udsmykning eller æstetisk værdi anerkendes som elementer af betydelig kulturel værdi (f.eks. opførelse som verdens kulturarv) samt immateriel kulturarv som defineret af UNESCO (7), f.eks. traditionelt håndværk anerkendt af UNESCO (8). Kulturarv fra alle sociodemografiske grupper bør respekteres på lige fod og vurderes objektivt.

    Anvendelsen af mest skadelige stoffer til beskyttelse af kulturarv må ikke medføre eksponering af børn eller andre sårbare grupper. Anvendelsen af det mest skadelige stof bør være direkte forbundet med bevaringsforanstaltningen. Andre anvendelsesformål vil ikke kunne betegnes som nødvendige af hensyn til væsentlige funktioner i samfundet.

    c.   Vurdering af manglen på acceptable alternativer

    Opfyldelsen af dette kriterium for væsentlig anvendelse kræver, at der mangler acceptable alternativer, hvilket bør påvises ved hjælp af en analyse af alternativer. Vurderingen af dette kriterium bør derfor mindst bestå af følgende to aspekter (9):

    i.

    identifikation af mulige alternativer til anvendelsen, hvor det undersøges, om anvendelsen af det omhandlede stof kan erstattes af et alternativt stof, materiale eller produkt eller en alternativ proces eller teknologi (dvs. hvilke mulige alternativer der i tilstrækkelig grad kan levere den tekniske funktion, der er nødvendig for, at slutproduktet kan levere den forventede tjeneste). Begrebet "alternativ" er normalt defineret i den pågældende retsakt OG

    ii.

    vurdering af, om de kan accepteres.

    Acceptable alternativer skal kunne levere den funktion og det præstationsniveau, som samfundet kan acceptere som tilstrækkelig levering af den forventede tjeneste, og være mere sikre. Som beskrevet i afsnit 2.2 i denne meddelelse defineres vurderingen af acceptable alternativer normalt med specifikke krav i hver enkelt retsakt og omfatter for de fleste retsakter også en teknisk og/eller økonomisk gennemførlighedsvurdering. Som nævnt ovenfor har Kommissionen ikke til hensigt at ændre eksisterende henvisninger til en teknisk og/eller økonomisk gennemførlighedsvurdering, hvis den foreslår at indføre begrebet væsentlige anvendelsesformål på et sådant lovgivningsområde. Vurderingen bør ikke begrænses til den specifikke bruger, der gennemfører anvendelsen, men vedrøre anvendelsen på markedsniveau og med hensyn til samfundsmæssige behov. Vurderingen bør derfor ikke kun omfatte mulige alternativer med samme ydeevne, men også ethvert alternativ med en funktion og en ydeevne, som samfundet kan acceptere som tilstrækkelig til at levere den forventede tjeneste. De mulige alternativer, der skal tages i betragtning, er derfor:

    produkter på markedet i samme produktkategori, som ikke anvender det mest skadelige stof

    alternativer, der har en lavere ydeevne, forudsat at den er acceptabel ud fra et samfundsmæssigt synspunkt (10)

    alternativer, der har en teknisk funktion og ydeevne svarende til den, der leveres af eller med det mest skadelige stof.

    Nedenfor gives nogle eksempler på, hvordan vurderingen af alternativer er fastlagt i eksisterende EU-lovgivning.

    I REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006) (11) fastsættes rammerne for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Der foretages en vurdering af alternativer i forbindelse med godkendelser og begrænsninger. Beslutninger om begrænsninger på grundlag af artikel 68, stk. 1, skal tage hensyn til tilgængeligheden af alternativer. Vurderingen er baseret på oplysninger om alternativer, herunder deres tilgængelighed og tekniske og økonomiske gennemførlighed (12). I godkendelsesprocessen kræver REACH en vurdering af "egnetheden" af alternativer til anvendelsen af det særligt problematiske stof, herunder deres tekniske og økonomiske gennemførlighed. Disse begreber er ikke defineret i REACH-forordningen. På området for godkendelse er de omfattet af den relevante retspraksis (13). Følgende fremgår af denne retspraksis:

    Udtrykket "egnede" tilsigter at afgrænse antallet af relevante alternativer til antallet af "mere sikre" alternativer, dvs. stoffer eller teknologier, hvis anvendelse medfører en mindre risiko i forhold til den risiko, som anvendelsen af det pågældende særligt problematiske stof medfører.

    Endvidere angiver dette udtryk, at et sådant alternativ skal være "økonomisk og teknisk levedygtigt"  (14). Dets betydning er ikke indskrænket til eksistensen af et alternativ in abstracto eller på forsøgsvilkår eller på vilkår, som kun har exceptionel karakter.

    For så vidt angår tilgængeligheden af teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer, skal analysen af alternativer foretages med udgangspunkt i produktionskapaciteten for de alternative stoffer og gennemførligheden af alternative teknologier samt i lyset af de retlige og faktiske krav for at bringe dem i omsætning.

    I forordning (EU) nr. 528/2012 (15) fastsættes rammerne for markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter som f.eks. desinfektionsmidler, konserveringsmidler, rodenticider, insekticider m.fl., som er beregnet til at bekæmpe organismer, der er skadelige for mennesker, deres aktiviteter eller de produkter, de anvender eller producerer (herunder forbrugerprodukter), eller for dyr eller miljøet. I forordningen fastsættes der udelukkelseskriterier for aktivstoffer med visse farlige egenskaber (CMR-kategori 1A og 1B, hormonforstyrrende stoffer for menneskers sundhed, PBT og vPvB), som normalt ikke godkendes. Der kan indrømmes undtagelser på grundlag af forordningens artikel 5, stk. 2, som blandt andre kriterier indeholder elementer svarende til begrebet væsentlig anvendelse, nærmere bestemt:

    der foreligger dokumentation for, at det pågældende aktivstof er nødvendigt for at forebygge eller bekæmpe en alvorlig fare for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller miljøet

    der tages især hensyn til, om der er adgang til egnede og tilstrækkelige, alternative stoffer eller teknologier

    og den undtagne anvendelse skal gøres til genstand for passende risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre, at eksponeringen af mennesker, dyr og miljøet for det pågældende produkt begrænses mest muligt.

    Kommissionen kan også tillade en medlemsstat at godkende et biocidholdigt produkt, der indeholder et ikkegodkendt aktivstof, hvis dette stof er væsentligt for beskyttelse af kulturarven (16), og der ikke findes egnede alternativer (artikel 55, stk. 3).

    I klassificeringsforordningen (forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer) (17) fastlægges den generelle ramme for at afgøre, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, baseret på dens bidrag til de seks miljømål (18), der er fastsat i forordningen. I kriterierne for "ikke at gøre væsentlig skade" (DNSH-princippet) på forureningsforebyggelse og -bekæmpelse (19) præciseres det som krav, at en aktivitet ikke må føre til fremstilling, anvendelse eller markedsføring af stoffer, der opfylder kriterierne for en af de fareklasser eller farekategorier, der er nævnt i artikel 57 i REACH, medmindre det vurderes og dokumenteres af driftslederne, at der ikke findes andre egnede alternative stoffer eller teknologier på markedet, og at de anvendes under kontrollerede forhold.

    Kviksølvforordningen (forordning (EU) 2017/852) (20) tillader kun fremstilling og markedsføring af nye produkter tilsat kviksølv og anvendelse af nye fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, hvis en vurdering viser, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele og ikke udgør nogen betydelig risiko hverken for miljøet eller for menneskers sundhed, og at der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

    IV.   BETINGELSER I FORBINDELSE MED BESLUTNINGEN OM EN VÆSENTLIG ANVENDELSE

    En målrettet vurdering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet bør fastslå, om risikostyringsforanstaltninger og driftsbetingelser for anvendelsen resulterer i emissioner og eksponering af mennesker og miljø, der er begrænset til et så lavt niveau som teknisk og praktisk muligt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der fastsættes betingelser for at nå dette mål, alt efter hvad der er relevant for hver enkelt retsakt.

    Principper for fastsættelse af betingelser for anvendelsesformål, der anses for at være væsentlige for samfundet:

    minimere eksponeringen af mennesker og dyr og emissionerne til miljøet under produktion, anvendelse, bortskaffelse og genanvendelse, herunder betingelser, der begrænser mængden af stoffet i anvendelsen (21), navnlig for at undgå eller minimere eksponering af sårbare grupper som f.eks. børn, gravide og ældre, som er mere følsomme over for eksponering for skadelige kemikalier.

    sikre incitamenter til innovation af sikre og bæredygtige alternativer og substitution:

    betingelser, der omfatter forpligtelser til at engagere sig i substitution og overvåge fremskridtene hen imod substitution (substitutionsplaner), og

    der bør normalt fastsættes en frist for undtagelser fra begrænsninger og godkendte anvendelsesområder.

    sikre tilgængeligheden af oplysninger om anvendelsen i forsyningskæden og for forbrugere og affaldsoperatører.


    (1)  Afgørelse IV/25 truffet af parterne i Montrealprotokollen: https://ozone.unep.org/treaties/montreal-protocol/meetings/fourth-meeting-parties/decisions/decision-iv25-essential-uses.

    (2)   Guidance on Information Requirements and Chemical Safety Assessment, Appendix R.12.4., Chapter R.12: Use description Version 3.0 — december 2015.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF.

    (4)  Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer (COM(2023) 160 final).

    (5)  Se f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen).

    (6)  UNESCO. Operational guidelines for the implementation of the World Heritage Convention. Hentet 2023-03-29 fra https://whc.unesco.org/en/guidelines/.

    (7)  Konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, MISC/2003/CLT/CH/14.

    (8)   UNESCO Lists of Intangible Cultural Heritage og Register of good safeguarding practices. Hentet 2023-03-29 fra https://ich.unesco.org/en/lists.

    (9)  Den måde, hvorpå dette kriterium defineres og foreslås vurderet, tager hensyn til de relevante dele af Montrealprotokollens kriterier for væsentlig anvendelse samt kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje.

    (10)  Den samlede tjeneste og de relevante funktioner, der leveres af produktet til den pågældende anvendelse, bør dog tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af alternativer, når alternative produkter, materialer og teknologier overvejes.

    (11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EFT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

    (12)  Bilag XV til REACH-forordningen.

    (13)  Rettens dom af 7.3.2019 i sag T-837/16, præmis 71-74.

    (14)  Som omhandlet i REACH-forordningens artikel 55.

    (15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

    (16)  Indtil videre er der kun anmodet om én type af en sådan undtagelse, som er fundet berettiget og indrømmet: beskyttelse af kulturgenstande på museer ved brug af in situ-genereret nitrogen.

    (17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

    (18)  Modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

    (19)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2485 af 27. juni 2023 om ændring af tillæg C til den delegerede forordning (EU) 2021/2139 om EU-klimaklassificeringssystemet.

    (20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

    (21)  F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener.


    ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2894/oj

    ISSN 1977-0871 (electronic edition)


    Top