52023IP0048

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023IP0048 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023IP0048

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2023 om EU's prioriteter for den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (2022/2839(RSP))

EUT C 283 af 11.8.2023, pp. 5–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 283 af 11.8.2023, p. 3–3 (GA)

Date of document:: 15/02/2023; afstemningsdato
Date of vote:: 15/02/2023
Date of debate:: 14/02/2023

Author:: Europa-Parlamentet, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Form:: Resolution
Parliamentary term:: Niende valgperiode
Internal reference:: 2022/2839(RSP)
Session:: 2022-2023

Treaty:

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

12016E157 - P4
12016P021
12016P023
22023A0602(01)
32019Q1122(01) - A132P2 32019Q1122(01) - A136P5

Link

Select all documents mentioning this document

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

05.20.05.20 Arbejdskraftens frie bevægelighed og socialpolitik / Socialpolitik / Almindelige sociale bestemmelser / Ligestilling mellem kønnene

HTML

PDF

Official Journal

11.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 283/5

P9_TA(2023)0048

EU's prioriteter med henblik på 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2023 om EU's prioriteter for den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (2022/2839(RSP))

(2023/C 283/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status og dens prioriterede emne om innovation og teknologisk forandring og uddannelse i den digitale tidsalder med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status,

—	der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet af 15. september 1995 og resultaterne af gennemgangskonferencerne,

—	der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, princippet om, at ingen skal lades i stikken, og navnlig verdensmål 4, som sigter mod at opnå inklusiv uddannelse af høj kvalitet, verdensmål 5, som sigter mod at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers status og indflydelse, verdensmål 8, som sigter mod at opnå bæredygtig og økonomisk vækst, verdensmål 9, som sigter mod at øge adgangen til informationsteknologi betydeligt, verdensmål 10, som sigter mod at sikre lige muligheder og mindske uligheder, og verdensmål 13 om klimaændringer, der giver mulighed for at tackle de grundlæggende årsager til kønsbestemte uligheder og dermed styrke kvinders modstandsdygtighed over for klimaændringer,

—	der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolutioner af 16. december 2020 om intensivering af bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger (A/RES/75/161) og om ret til privatlivets fred i den digitale tidsalder (A/RES/75/176),

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2018 om fremskyndelse af bestræbelserne på at afskaffe vold mod kvinder og piger: imødegåelse af vold mod kvinder og piger i digitale sammenhænge (A/HRC/RES/38/5),

—	der henviser til Europarådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet af 11. maj 2011 (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018,

—	der henviser til Spotlightinitiativet mellem EU og FN, som har til formål at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger,

—	der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

—	der henviser til EU's handlingsplan for digital uddannelse for 2021-2027,

—	der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 2021-2025 (kønshandlingsplan III),

—	der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 af 5. marts 2020,

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position gennem den digitale sektor (1),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (2),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om fremme af ligestilling mellem kønnene i uddannelse og karriereveje inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) (3),

—	der henviser til sin beslutning af 14. december 2021 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold (4),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2022 om opnåelse af kvinders økonomiske uafhængighed gennem iværksætteri og selvstændig virksomhed (5),

—	der henviser til artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forespørgsel til Rådet om EU's prioriteter for den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (O-000004/2023 — B9-0011/2023),

—	der henviser til forespørgsel til Kommissionen om EU's prioriteter for den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (O-000005/2023 — B9-0012/2023),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i EU, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 23 i chartret; der henviser til, at kønsmainstreaming derfor er et vigtigt redskab for integrationen af dette princip i alle EU's politikker, foranstaltninger og tiltag, herunder dets eksterne foranstaltninger;

der henviser til, at 189 lande i hele verden, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater, på den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i 1995 forpligtede sig til at arbejde hen imod ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers status og indflydelse; der henviser til, at verdensmål 5 på dagsordenen for bæredygtig udvikling, som FN's medlemsstater vedtog i 2015, fastsætter 2030 som frist for opnåelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status; der henviser til, at verdensmål 5b specifikt peger på den øgede brug af støtteteknologi, navnlig informations- og kommunikationsteknologi (IKT), til at fremme kvinders og pigers indflydelse og status;

der henviser til, at Beijinghandlingsprogrammet fra 1995 fremhævede, at det er afgørende, at kvinder ikke blot drager fordel af teknologi, men også deltager i processen fra udformnings- til anvendelses-, overvågnings- og evalueringsfasen, og understregede forbindelsen mellem fordomsfuld undervisning og piger, der ofte afskrækkes fra og fratages grundlæggende uddannelse i matematik og naturvidenskab og teknisk uddannelse; der henviser til, at kønssensitiv uddannelse gavner hele samfundet ved at bidrage til den generelle trivsel i samfundet, økonomisk vækst og innovation; der henviser til, at kønsstereotyper påvirker pigers selvtillid negativt, når de skal gennemføre studier inden for STEM- og IKT-relaterede emner, hvilket hæmmer deres muligheder for at arbejde i mere velbetalte job i højvækstsektorer; der henviser til, at kønssensitiv uddannelse er et afgørende redskab til bekæmpelse af skadelige kønsstereotyper; der henviser til, at 2023 er det europæiske år for færdigheder, hvor der bør fokuseres på manglen på kvinder i STEM-karrierer og -uddannelser;

der henviser til, at FN's generalsekretær, António Guterres, har beskrevet digitaliseringen som et af to markante skift, der vil forme det 21. århundrede — det andet er klimaændringer; der henviser til, at meningsfuld adgang til digitale tjenester er blevet afgørende for inklusivt socialt og økonomisk engagement;

der henviser til, at 62 % af alle mænd bruger internettet, mens dette kun gælder for 57 % af alle kvinder; der henviser til, at den digitale kløft mellem kønnene er blevet mindre i alle regioner, men at kvinder stadig er digitalt marginaliserede i mange af verdens fattigste lande og navnlig i fjerntliggende områder og landdistrikter, hvor mindst 1,7 milliarder kvinder i det globale syd stadig ikke har adgang til internettet (6); der henviser til, at denne kløft eksisterer uafhængigt af et lands samlede IKT-adgangsniveauer, økonomiske resultater, indkomstniveauer eller geografiske placering, og at den udvides, efterhånden som teknologien bliver dyrere og mere avanceret (7); der henviser til, at man ved at give yderligere 600 millioner kvinder og piger adgang til internettet kunne øge det globale bruttonationalprodukt (BNP) med op til 18 mia. USD (8);

der henviser til, at kun en kønsorienteret digital omstilling kan give de nødvendige muligheder for at ændre negative kønsbestemte beskæftigelsesmønstre; der henviser til, at kvinder stadig står over for strukturelle og kulturelle barrierer, når de deltager i alle aspekter af den digitale omstilling, hvilket kan have en skadelig indvirkning på deres adgang til og position på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder i øjeblikket er underrepræsenteret i mere velbetalte job i højvækstsektorer såsom IKT- og STEM-erhverv og samtidig er overrepræsenteret inden for ulønnet og usikkert arbejde (9); der henviser til, at det lave antal kvinder, der arbejder i innovative og disruptive teknologisektorer, kan have en negativ indvirkning på udformningen, udviklingen og gennemførelsen af nye teknologier, hvilket fører til opretholdelse af eksisterende diskriminerende praksis og stereotyper, herunder udvikling af kønsdiskriminerende algoritmer; der henviser til, at det er vigtigt, at kvinder og piger er en integreret del af den digitale omstillingsproces, så de kan blive centrale aktører inden for innovation og teknologiske forandringer og samtidig få det fulde udbytte heraf;

der henviser til, at der nu er flere kvindelige studerende end mandlige studerende globalt, og at 54 % af universitetskandidaterne i 2019 var kvinder (10), mens kun 18 % af kvinderne på videregående uddannelser følger STEM-studier — sammenlignet med 35 % af mændene (11); der henviser til, at et stort antal kvinder opgiver deres videregående uddannelse og karriere i STEM-sektoren eller ikke forfølger akademiske muligheder i sektoren på grund af ulige kønsroller i familielivet, herunder ulige fordeling af ubetalte omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd i husstanden, en dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv, organisatoriske begrænsninger, chikane og skævheder på arbejdspladsen og manglende muligheder for karrierefremgang; der henviser til, at manglen på mangfoldighed i STEM-sektorer og -erhverv vil påvirke virksomhedernes rentabilitet og økonomiske velstand, hvilket potentielt kan føre til, at de går glip af en stigning på 16 mia. EUR i BNP i den europæiske økonomi ved ikke at tilskynde kvinder til at blive del af den digitale sektor;

der henviser til, at kvinder ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) får ca. 20 % mindre i løn end mænd på verdensplan; der henviser til, at lønforskellen mellem kønnene i sektorer, der domineres af mænd, såsom IKT og teknologivirksomheder, er endnu større; der henviser til, at kvinder tjener omkring 28 % mindre end deres mandlige kolleger med de samme jobfunktioner inden for teknologi (12);

der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed og selvstændiggørelse er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og garantere kvinders rettigheder; der henviser til, at dette omfatter muligheden for at deltage fuldt ud i samfundet, herunder ved at have kontrol over egen tid, eget liv, fysisk integritet, ved at realisere sig selv og have lige adgang til arbejdsmarkedet, borgerdeltagelse og økonomisk beslutningstagning på alle niveauer; der henviser til, at fremme af økonomisk uafhængighed kræver anerkendelse og kompensation af kvindedominerede arbejdsmarkedssektorer, der systematisk underbetales og undervurderes, og gennemførelse af passende foranstaltninger til at sikre kvinders lige deltagelse på arbejdsmarkedet, lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, adgang til anstændige arbejdsmuligheder og deling og anerkendelse af ansvar i hjemmet og omsorgsforpligtelser;

der henviser til, at kvinder, der er udsat for flere tværgående former for forskelsbehandling, har særlige vanskeligheder med at komme ind i STEM-sektoren; der henviser til, at fattige kvinder og kvinder i områder med begrænset infrastruktur, navnlig landdistrikter, oplever digital diskrimination, kønsdiskrimination og landdistriktsbaseret diskrimination og barrierer med hensyn til adgang til og brug af digitale teknologier på grund af økonomisk uoverkommelighed, ringe digitale færdigheder og negative sociale normer;

K.	der henviser til, at kun en marginal procentdel af venturekapitaludbydere, business angels og investorer er kvinder; der henviser til, at betydeligt færre kvinder varetager disse roller eller er grundlæggere og ejere af private virksomheder eller nystartede virksomheder;

der henviser til, at kønsdimensionen af den digitale omstilling anerkendes i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 og EU's kønshandlingsplan III; der henviser til, at fremme af lige adgang for kvinder til det uudnyttede potentiale i digitale teknologier er afgørende for EU's digitale strategi og for bæredygtig vækst;

der henviser til, at kønsbaseret vold ikke er begrænset til fysisk vold, men også omfatter kønsbaseret cybervold; der henviser til, at anslået hver tiende kvinde allerede har oplevet en form for cybervold, siden de var 15 (13); der henviser til, at kønsbaseret vold, herunder onlinevold og IKT-baseret vold, er steget eksponentielt under covid-19-pandemien; der henviser til, at en undersøgelse fra World Wide Web Foundation, som blev foretaget i 2020 blandt respondenter fra 180 lande, viste, at 52 % af unge kvinder og piger har oplevet onlinemisbrug, og at 64 % af respondenterne svarede, at de kender nogen, som har oplevet det;

der henviser til, at én ud af fem piger (19 %) er holdt op med at bruge eller væsentligt har reduceret deres brug af et socialt medie efter at være blevet chikaneret, mens hver tiende (12 %) har ændret den måde, de udtrykker sig på (14); der henviser til, at mere end en tredjedel (37 %) af alle piger, der tilhører et etnisk mindretal og har været udsat for misbrug, siger, at de er mål på grund af deres race eller etnicitet, mens mere end halvdelen (56 %) af dem, der identificerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede eller queer LGBTIQ+, oplyser, at de chikaneres på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering;

O.	der henviser til, at nye intelligente enheder og tingenes internet giver yderligere muligheder for misbrug muliggjort af teknologi;

der henviser til, at uddannelse er nøglen til at forebygge kønsbaseret cybervold, herunder gennem digitale færdigheder og færdigheder såsom cyberhygiejne og netikette, samt til at opbygge et kønsinkluderende uddannelsesmiljø, der bekæmper kønsstereotyper, hvilket bør være et centralt element i enhver offentlig politik, der sigter mod at modarbejde kønsbaseret cybervold; der henviser til, at teknologi kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af cybervold;

der henviser til, at udviklingen af nye måder at arbejde på og mulighederne for telearbejde indebærer en række udfordringer og muligheder for kvinder og for deres balance mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at udviklingen af nye muligheder for fjernundervisning giver kvinder og piger nye muligheder for at bygge bro over den digitale kløft og uddannelseskløften;

henstiller til Rådet:

a.	på ny at bekræfte EU's urokkelige støtte til Beijinghandlingsprogrammet og de efterfølgende gennemgangskonferencer og til den vifte af foranstaltninger med henblik på ligestilling mellem kønnene, som de beskriver;

at sikre fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og dets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i beslutningsprocessen vedrørende EU's holdning under den 67. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, og at Europa-Parlamentet har tilstrækkelig information og adgang til dokumentet med EU's holdning forud for forhandlingerne;

at sikre, at EU udviser stærkt lederskab og indtager en fælles holdning til vigtigheden af at styrke kvinder og pigers position i al deres mangfoldighed og opnå ligestilling mellem kønnene i den digitale omstilling; at gøre en stor indsats for enstemmigt at fordømme den nuværende tilbagegang med hensyn til ligestilling mellem kønnene, herunder politikker og forsøg på at underminere kvinders rettigheder, selvbestemmelse og frigørelse på alle områder; at støtte opfordringer til standardisering af kvinders rettigheder;

på det kraftigste at fordømme brugen af voldtægt og seksuel vold som et krigsvåben i væbnede konflikter, navnlig den aktuelle brug heraf i Ruslands uberettigede angreb på Ukraine og i andre konflikter såsom i Tigrayregionen i Etiopien; at fordømme alle former for kønsbaseret vold, herunder cybervold, samt alle former for kønsbaseret forskelsbehandling, idet de er krænkelser af menneskerettigheder, der forhindrer opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og dermed samfund med reel lighed;

at give tilsagn om sin stærke støtte til arbejdet i UN Women, som er en central aktør i FN-systemet med hensyn til at fremme rettighederne for kvinder i al deres mangfoldighed og samle alle relevante interessenter med henblik på at skabe politisk forandring og koordinere tiltag; at opfordre alle FN's medlemsstater til sammen med EU at sikre tilstrækkelig finansiering af UN Women;

på ny at bekræfte de tilsagn om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status og indflydelse, som er givet på de relevante FN-topmøder og -konferencer, herunder den internationale konference om befolkning og udvikling samt dens handlingsprogram og slutdokumenterne fra gennemgangene heraf;

at fremhæve behovet for at lette og øge kvinders adgang til information og uddannelse på verdensplan, herunder inden for videnskab, teknologi og økonomi, og dermed forbedre deres viden, færdigheder og muligheder; at understrege vigtigheden af at sikre integration af kønsaspektet i digital uddannelse på alle niveauer og behovet for at afskaffe den digitale kønsopdeling sammen med enhver kønsrelateret forskelsbehandling i adgangen til uddannelse på alle niveauer, fra tidlig barndom til videregående uddannelse, i formelle, ikkeformelle og uformelle rammer og fra planlægningsinfrastruktur til uddannelse af lærere; at understrege, at en bredere menneskelig og økonomisk udvikling er nødvendig for at overvinde den digitale ulighed og virkeliggøre kvinders og pigers fulde potentiale på verdensplan;

h.	at slå til lyd for bedre adgang for piger, kvinder og personer med andre kønsidentiteter til universelt tilgængelig og sikker digital konnektivitet, der når ud til landdistrikter og fjerntliggende områder;

i.	at fremhæve behovet for at sikre universel og fuld adgang til onlineoplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder retten til sikker og lovlig abort, og at sikre robuste processer, der forhindrer, at personoplysninger bruges imod personer, der søger abort;

at gentage behovet for at styrke kvinders og pigers inklusion og deltagelse i samfundet; at gentage behovet for at fremskynde fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene, herunder gennem fremme af love, politikker, budgetter og institutioner, der fremmer ligestilling mellem kønnene; også at gentage behovet for større investeringer i kønsstatistikker, eftersom mindre end halvdelen af de data, der er nødvendige for at overvåge verdensmål 5, i øjeblikket er tilgængelige;

k.	at være opmærksom på, at genopretningen efter pandemien bør ske i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, og at STEM-kompetencer forventes at spille en stadigt mere afgørende rolle i fremtidens økonomi;

at tage hensyn til, at reaktionerne på covid-19-pandemien har fremskyndet den digitale omstilling, og at fremtidens arbejde vil medføre en stigning i efterspørgslen efter fagfolk inden for teknologi; at konstatere, at der i denne forbindelse fortsat er kønsopdeling på IKT-uddannelser og i IKT-erhverv, og at den digitale kløft dermed kan blive endnu dybere, hvis den ikke håndteres korrekt;

at sikre, at alle politikker i forbindelse med den grønne omstilling tager hensyn til kønsspecifikke behov og ikke har en negativ indvirkning på kvinder, piger og personer med andre kønsidentiteter; at udvise større engagement i indsamling og analyse af kønsopdelte data, herunder, men ikke begrænset til, køn, indkomst, uddannelse, beskæftigelse og alder, for at opnå mulighed for informerede og innovative politikker, som er nødvendige for bedre at forstå og regulere det digitale rum, hvis der skal skabes mere retfærdige resultater, samt til indsamling og analyse af data om marginaliserede grupper for at tage højde for situationen for personer, der er udsat for flere former for forskelsbehandling;

at gentage, at kvinders økonomiske uafhængighed og selvstændiggørelse er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og garantere kvinders rettigheder; at understrege vigtigheden af, at kvinders i al deres mangfoldighed får adgang til nye jobmuligheder i den digitale omstilling med henblik på at sikre, at job inden for STEM er lige fordelagtige og tilgængelige for alle; at understrege behovet for at støtte kvinders iværksætterånd og samtidig bekæmpe de kønsnormer og stereotyper, der tvinger kvinder og piger væk fra teknologi; at understrege behovet for at støtte kvinder som digitale innovatører på tværs af flere industrielle økosystemer med henblik på at opbygge en inklusiv digital økonomi; at bekæmpe kønsstereotyper og fremme flere kvindelige rollemodeller, som i høj grad påvirker pigers og kvinders muligheder for at skabe sig en karriere inden for STEM og andre digitale funktioner, og at fremme en stigning i antallet af kvinder i ledende stillinger i den digitale sektor;

at understrege betydningen af at sørge for mangfoldig repræsentation af kvinder på onlineplatforme og sociale medier gennem en bedre forståelse af den relaterede teknologi, digitale færdigheder og adgang til digitale midler; at understrege vigtigheden af dette som et middel til at fremme kvinders deltagelse i freds- og sikkerhedsspørgsmål;

at samarbejde med FN om at sikre, at Global Digital Compact, der skal vedtages i 2024, og som sigter mod at skitsere fælles principper for en åben, fri og sikker digital fremtid for alle, er kønssensitiv og tager hensyn til kvinders og pigers specifikke behov i forbindelse med den digitale omstilling, og at ingen lades i stikken;

at understrege, at kønsbaseret cybervold ofte er en fortsættelse af kønsbaseret vold offline, og at alle effektive politiske overvejelser skal tage højde herfor; at gentage behovet for effektive politikker og foranstaltninger til forebyggelse, bekæmpelse og kriminalisering af alle former for kønsbaseret vold, herunder online; at anerkende betydningen af at tage hensyn til overlappet mellem kønsbaseret cybervold og menneskehandel, som er baseret på seksuel udnyttelse af kvinder og piger; at støtte opfordringer til at sætte en stopper for seksuel udnyttelse online, herunder menneskehandel til prostitution og andre former for overgreb og misbrug af kvinder og børn;

r.	at fremme oplysningskampagner, kurser og uddannelsesprogrammer, herunder om digital uddannelse, digitale færdigheder og kompetencer, som også bør være rettet mod den yngre generation, for at bekæmpe kønsbaseret cybervold;

at styrke den internationale indsats for at bekæmpe straffriheden for gerningsmænd til kønsbaseret cybervold; at understrege behovet for at finde lovmæssige og sociologiske løsninger i alle tilfælde af online- og teknologifaciliteret kønsbaseret vold under hensyntagen til problemer såsom distribution og manipulation af intime billeder og oplysninger uden samtykke, brugen af deepfake-teknologi til at generere skadelige billeder, hadefuld tale på internettet, cyberchikane, cyberstalking, cybermobning, hacking, identitetstyveri og deling af indhold uden samtykke; at fremme adgangen til og brugen af IKT som redskab til bekæmpelse af kønsdiskrimination og kønsbaseret vold samt til at opnå en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv;

at påpege behovet for at beskytte demokratiet og menneskerettighederne i det digitale rum, f.eks. ytringsfriheden, retten til privatlivets fred og retten til databeskyttelse; at understrege de farer, der findes på internettet for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, kvindelige politikere, journalister og andre kvinder og LGBTIQ+-aktivister, da cybervold og chikane ofte bruges til at forsøge at undgå, at kvinders røst kan blive hørt; at fremme foranstaltninger til beskyttelse af dem;

u.	at slå til lyd for en stærkere regulering af onlineplatforme med særligt fokus på beskyttelse af kvinders rettigheder og afskaffelse af kønsbaseret vold online;

at understrege behovet for at beskytte og fremme rettighederne for grupper, der oplever forskellige og tværgående former for forskelsbehandling, herunder kvinder med handicap, racialiserede kvinder, herunder sorte kvinder og farvede kvinder, indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, ældre kvinder, kvinder med lavere uddannelsesniveau, kvinder med sundhedsproblemer, enlige mødre og LGBTIQ+-kvinder i landdistrikter og affolkede områder; at arbejde for at fremme konceptet om bekæmpelse af diskrimination af flere grunde og integrere tværgående analyse i alle FN's organer, i EU og i dets medlemsstater;

w.	at sikre, at alle politikker i forbindelse med den grønne omstilling tager hensyn til kønsspecifikke behov og ikke har en negativ indvirkning på kvinder, piger og personer med andre kønsidentiteter;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

(1) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.

(2) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 232.

(3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 137.

(4) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 2.

(5) EUT C 465 af 6.12.2022, s. 54.

(6) https://www.unwomen.org/sites/default/files/Headquarters/Attachments/Sections/Library/Publications/2020/The-digital-revolution-Implications-for-gender-equality-and-womens-rights-25-years-after-Beijing-en.pdf.

(7) https://www.unwomen.org/sites/default/files/2022-10/CSW67%20EGM%20Draft%20Concept%20Note.pdf.

(8) https://www.itu.int/women-and-girls/women-in-ict/.

(9) Briefing fra EPRS, »Beijing Platform for Action: 25-year review and future priorities«, den 27. februar 2020, findes her: https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document.html?reference=EPRS_BRI(2020)646194.

(10) UNESCO-IESALC og Times Higher Education, »Gender Equality: How global universities are performing«, 2022.

(11) UNICEF og Den Internationale Telekommunikationsunion, »Towards an equal future: Reimagining girls' education through STEM«, UNICEF, New York, oktober 2020.

(12) https://www.womenintech.co.uk/women-technology-survey-2019.

(13) https://eige.europa.eu/publications/cyber-violence-against-women-and-girls.

(14) https://plan-international.org/news/2020/10/05/abuse-and-harassment-driving-girls-off-facebook-instagram-and-twitter/.

Top

All

Choose the experimental features you want to try