This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022PC0047
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Regulation (EU) 2021/2085 establishing the Joint Undertakings under Horizon Europe, as regards the Chips Joint Undertaking
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips
COM/2022/47 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.2.2022
COM(2022) 47 final
2022/0033(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Denne begrundelse ledsager forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa.
Dette forslag supplerer forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere ("mikrochipforordningen") 1 ved at gennemføre de fleste af de aktioner, der er planlagt under Mikrochips til Europa-initiativet, som oprettes i henhold til forslaget til mikrochipforordningen.
Forslaget til mikrochipforordningen lever op til det politiske tilsagn fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som i sin tale om Unionens tilstand i 2021 bebudede, at formålet er sammen at skabe et avanceret europæisk økosystem for mikrochips, som også omfatter produktion 2 . Den underliggende strategiske vision for styrkelse af Europas økosystem for halvledere i forslaget til mikrochipforordningen forklares i den ledsagende meddelelse 3 .
For at realisere denne vision bygger den europæiske mikrochipstrategi på fem strategiske målsætninger:
·Europa skal styrke sit lederskab inden for forskning og teknologi.
·Europa skal opbygge og styrke sin egen innovationskapacitet med hensyn til udformning, fremstilling og emballering af avancerede mikrochips og forvandle dem til kommercielle produkter.
·Europa skal fastsætte en passende ramme for betydeligt at øge sin produktionskapacitet inden 2030.
·Europa skal afhjælpe den akutte mangel på færdigheder, tiltrække nyt talent og støtte etableringen af en kvalificeret arbejdsstyrke.
·Europa skal udvikle et indgående kendskab til globale forsyningskæder for halvledere.
Forslaget til mikrochipforordningen har til formål at nå den strategiske målsætning om at øge modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge Europas globale markedsandel. Det har også til formål at lette en tidlig anvendelse af nye mikrochips i den europæiske industri og øge dens konkurrenceevne. Med henblik herpå skal industrien ikke kun tiltrække investeringer i innovative produktionsanlæg og have en kvalificeret arbejdsstyrke til sin rådighed, men også være i stand til at udforme og producere de mest avancerede mikrochips, der vil forme morgendagens markeder, samt opbygge kapacitet og kunne afprøve og skabe prototyper af innovative design gennem pilotlinjer i tæt samarbejde med de vertikale industrisektorer. Det er nødvendige skridt, men de er ikke tilstrækkelige, hvis ikke Europa har den analytiske kapacitet til at øge gennemsigtigheden i værdikæden og er i stand til at drage fordel af en øget kapacitet til at imødekomme det indre markeds fælles interesser i krisetilfælde. Målsætningen er ikke at blive selvforsynende, hvilket ikke er et opnåeligt mål. Unionen skal fokusere på sine styrker og samarbejde med tredjelande i en forsyningskæde, hvor den indbyrdes afhængighed fortsat vil være stærk.
Med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger er et af målene med den foreslåede mikrochipforordning at oprette Mikrochips til Europa-initiativet ("initiativet") for at støtte kapacitetsopbygning i stor skala gennem investering i grænseoverskridende og alment tilgængelige forsknings-, udviklings- og innovationsinfrastrukturer, der er etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle næste generation af banebrydende halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til avanceret udformning, systemintegration og mikrochipproduktion, herunder med fokus på opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder.
For at styrke Europas designkapacitet vil initiativet navnlig opbygge en virtuel designplatform, som vil være tilgængelig på åbne, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Platformen vil tilskynde til et bredt samarbejde mellem brugerfællesskaber, designvirksomheder, leverandører af intellektuel ejendom og værktøjer, designere og forsknings- og teknologiorganisationer, og den vil integrere eksisterende og nye designfaciliteter med udvidede biblioteker og EDA-værktøjer 4 .
Initiativet vil støtte pilotlinjer, der giver tredjeparter mulighed for at prøve, validere og videreudvikle deres produktudformning på åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Udviklingen af nye pilotlinjer vil forberede den næste generation af produktionskapacitet og valideringen heraf.
Desuden vil initiativet etablere avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet for så vidt angår kvantechips, f.eks. i form af designbiblioteker for kvantechips, pilotlinjer og prøvnings- og forsøgsfaciliteter.
Initiativet vil støtte et netværk af kompetencecentre i hele Europa, som vil stille ekspertise til rådighed for interessenter, herunder små og mellemstore slutbrugervirksomheder (slutbruger-SMV'er), opstartsvirksomheder samt vertikale sektorer, og forbedre deres færdigheder. Kompetencecentrene vil lette en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til og en effektiv anvendelse af designinfrastrukturen og pilotlinjerne. De vil blive kraftcentre, der tiltrækker innovation og nye højtkvalificerede talenter, herunder gennem omskoling og opkvalificering af arbejdstagere.
Aktionerne under initiativet vil primært blive gennemført gennem fællesforetagendet for mikrochips, dvs. det ændrede og omdøbte nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier 5 . Dette fællesforetagende tilvejebringer i øjeblikket omfattende støtte til erhvervsstyret forskning, teknologisk udvikling og innovation inden for elektroniske komponenter og systemer og relaterede software- og systemteknologier. Disse aktiviteter vil blive en del af initiativet.
Dette forslag har til formål at ændre de retlige bestemmelser i Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa med henblik på at gøre fællesforetagendet for centrale digitale teknologier klar til dets nye opgaver i forbindelse med initiativet. Dette forslag omdøber også de centrale digitale teknologier til "fællesforetagendet for mikrochips".
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Fællesforetagendet for mikrochips vil samle ressourcer fra Unionen, herunder Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med de eksisterende EU-programmer, samt fra den private sektor.
Forslaget definerer de aktioner under Mikrochips til Europa-initiativet, der gennemføres gennem fællesforetagendet for mikrochips. Forslaget supplerer programmet for et digitalt Europa 6 , som støtter digital kapacitetsopbygning på centrale digitale områder, hvor større ydeevne afhænger af halvlederteknologi, navnlig højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed, koblet med kompetenceudvikling og udbredelsen af digitale innovationsknudepunkter. Forslaget støtter kapacitetsopbygning med henblik på at styrke kapaciteten med hensyn til avanceret forskning, udformning, produktion og systemintegration inden for næste generation af banebrydende halvlederteknologier. Programmet for et digitalt Europa bidrager til fællesforetagendet for mikrochips via et nyt specifikt mål nr. 6, som vil have et tematisk fokus på halvlederteknologier.
Fællesforetagendet for mikrochips bygger også på og supplerer Horisont Europa 7 , som yder støtte til akademisk drevet forskning, teknologisk udvikling og innovation inden for halvledere. Fællesforetagendet for mikrochips vil have fokus på at støtte investeringer i grænseoverskridende og åbent tilgængelige forsknings-, udviklings- og innovationsinfrastrukturer, der er etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle halvlederteknologier i hele Europa. Nye halvlederteknologier, der hidrører fra forsknings- og innovationsaktioner, som støttes af Horisont Europa, kan gradvist indføres og udrulles af de kapacitetsopbygningsaktiviteter, der støttes af fællesforetagendet for mikrochips. De teknologiske kapaciteter, der er opbygget under fællesforetagendet for mikrochips, vil derimod blive stillet til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet, herunder til aktioner, der støttes gennem Horisont Europa.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med nogle af Unionens vigtigste politikker, f.eks. den grønne pagt 8 . Anvendelsen af halvlederteknologier såsom til effektelektronik og digitale teknologier generelt er effektive katalysatorer for omstillingen til bæredygtighed og kan føre til nye produkter og mere effektive arbejdsmetoder, der bidrager til målsætningen i den grønne pagt.
Forstyrrelser i forsyningen af halvledere og afhængigheden af andre regioner kan sinke omstillingen til bæredygtighed i de europæiske sektorer, der drager fordel af digitale løsninger. For at imødegå forstyrrelser og afhængighed styrker forslaget Europas førende position inden for teknologi og innovation på området for halvledere.
Digitale teknologier har deres eget miljøaftryk, herunder et betydeligt energiforbrug. Informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT-sektoren) tegner sig for 5-9 % af verdens samlede elforbrug og over 2 % af alle emissioner 9 . Datacentrene tegnede sig alene for 2,7 % af efterspørgslen efter elektricitet i EU i 2018, og andelen vil nå op på 3,21 % i 2030, hvis udviklingen fortsætter uændret 10 . Et sådant energiforbrug skal reduceres. Forslaget vil, navnlig via de designfaciliteter og pilotlinjer, som det støtter, føre til udformning, afprøvning og validering af nye laveffektprocessorer. Processorer er de centrale komponenter i de servere, der håndterer databehandlingen i datacentre. Større datacentre indeholder millioner af sådanne servere, og forbedringer af processorernes energiforbrug kan have en betydelig indvirkning på et datacenters samlede energiforbrug Sådanne mikrochips med et lavt energifodaftryk bidrager også til at positionere EU som førende inden for bæredygtige digitale teknologier.
Forslaget bidrager til målsætningerne i de dele af Fit for 55-pakken, der fokuserer på at fremme renere køretøjer og brændstoffer på teknologineutral vis 11 . Revisionen af CO2-emissionsstandarderne for nye biler og varevogne har til formål yderligere at reducere drivhusgasemissionerne fra disse køretøjer og vise en klar og realistisk vej mod nulemissionsmobilitet. Forbrugernes efterspørgsel efter nulemissionskøretøjer såsom elektriske køretøjer er allerede stigende 12 . Elektriske køretøjer har typisk et mere end dobbelt så højt indhold af halvledere pr. køretøj som biler med forbrændingsmotor 13 . Avancerede emballeringsteknologier bliver stadig vigtigere for at opfylde elektriske køretøjers stigende krav med hensyn til effekt og energieffektivitet. Det følger heraf, at forslagets målsætninger er i overensstemmelse med målene i Fit for 55-pakken.
I takt med den stigende digitalisering og elektrificering bidrager energieffektive mikrochips også til andre politikker, herunder politikker for industriproduktion, transport og energi, f.eks. den kommende handlingsplan for digitalisering af energisektoren 14 . Efterspørgslen efter halvlederteknologier forventes at blive fordoblet i løbet af et årti. Flere og flere mikrochips er indlejret i robotter og fremstillingsmaskiner, i industrien, i energisektoren og i landbruget samt i transportkøretøjer og andre enheder. Efterspørgslen efter halvledere til effektelektronik forventes at stige som følge af den stigende udbredelse af vedvarende energikilder i det elektriske system og overgangen til elektromobilitet. Forslaget er i overensstemmelse med og bidrager til flere sektorpolitikker gennem intelligent brug af mikrochips og andre digitale teknologier og gennem mere energieffektive mikrochips.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Denne forordning er en ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021, der oprettede ni institutionaliserede europæiske partnerskaber baseret på artikel 187 i TEUF, hvorefter Unionen kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for en korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen. Denne ændringsforordning vil derfor også være baseret på artikel 187 i TEUF.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forskning er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne i henhold til TEUF. I henhold til artikel 4, stk. 3, kan EU på områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet gennemføre specifikke tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog uden at det berører medlemsstaternes handlefrihed på disse områder.
Den foreslåede forordning ændrer de bestemmelser i Rådets forordning (EU) 2021/2085, der finder anvendelse på et af de ni fællesforetagender, der er oprettet i henhold hertil, nemlig de centrale digitale teknologier, som ved nærværende forordning omdøbes til fællesforetagendet for mikrochips. Fællesforetagendet for mikrochips fokuserer på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan i medfør af skalaen, hastigheden og omfanget af den indsats, der kræves, for at EU kan opfylde sine langsigtede traktatmålsætninger og opfylde sine strategiske politiske prioriteter og forpligtelser. Det foreslåede initiativ bør også supplere og styrke de nationale og subnationale aktiviteter på samme område. Hvert europæisk partnerskab, herunder fællesforetagendet for mikrochips, er baseret på en langsigtet strategisk forsknings- og innovationsdagsorden og er velegnet til at tackle komplekse grænseoverskridende udfordringer.
Fællesforetagendet for mikrochips har navnlig fokus på:
·at styrke samarbejdet og udvekslingen af viden mellem centrale aktører inden for det europæiske forsknings- og innovationssystem, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og øget integration af værdikæder og økosystemer
·at sikre tilpasning og integration af europæiske, nationale/regionale og industrielle forsknings- og innovationsstrategier, -programmer og -investeringer i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer
·at tilvejebringe kritiske investeringer i fælles prioriteter og øge de private investeringer i forskning og innovation
·at mindske risiciene og usikkerheden for industrien i forbindelse med investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter og nye teknologier/løsninger ved at dele risici og skabe et forudsigeligt investeringsgrundlag.
En indsats på nationalt plan eller af industrien alene kan ikke sikre den skala, den hastighed og det omfang af støtte til forskning og innovation, der kræves, for at EU kan opfylde sine langsigtede traktatmålsætninger, opfylde sine strategiske politiske prioriteter (herunder klima- og energimålene i Parisaftalen og den europæiske grønne pagt) og bidrage til at imødegå de globale udfordringer og opfylde målene for bæredygtig udvikling.
•Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet ligger til grund for hele den tilgang, der har ført til det nuværende forslag til ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips. Set i lyset af det øgede fokus på behovet for at rationalisere vigtige politiske prioriteter i EU og sikre, at de har en målbar og meningsfuld virkning, viser fællesforetagendet for mikrochips sin merværdi, særligt ved effektivt og virkningsfuldt at opfylde målsætninger, der ikke kan nås mere effektivt ved hjælp af enklere midler, herunder den almindelige tilgang i traditionelle indkaldelser under Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa eller enklere partnerskabsformer såsom "partnerskaber med fælles programlægning".
I forslaget til Rådets forordning (EU) 2021/2085 blev proportionaliteten af fællesforetagendet for mikrochips vurderet efter følgende logik i to trin:
1)begrundelsen for anvendelsen af en partnerskabstilgang inden for et område (herunder overvejelser om additionalitet, retningsvirkning og sammenhæng med strategiske prioriteter) i stedet for andre former for intervention under Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa
2)hvis partnerskabstilgangen blev vurderet at være hensigtsmæssig, blev proportionalitetshensyn lagt til grund for vurderingen af, hvilken type partnerskab (samprogrammeret, samfinansieret eller institutionaliseret partnerskab) der mest effektivt kan opfylde de tilsigtede målsætninger.
Den foreslåede ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 tilføjer en yderligere begrundelse:
3)I betragtning af sammenhængen mellem anvendelsesområdet for målsætningerne for Mikrochips for Europa-initiativet og anvendelsesområdet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (nu mikrochips) skønnes det hensigtsmæssigt at pålægge dette fællesforetagende, som allerede er i kraft, at gennemføre visse aktiviteter i forbindelse med Mikrochips for Europa-initiativet.
•Valg af retsakt
Dette forslag har til formål at ændre et eksisterende fællesforetagende, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2021/2085 og baseret på artikel 187 i TEUF. For en sådan struktur kræves der i henhold til artikel 188, stk. 1, i TEUF en rådsforordning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Kommissionsformand Ursula von der Leyen nævnte i sin tale på Det Verdensøkonomiske Forum i januar 2022 at "vi vil fremsætte forslag til vores forordning om europæiske mikrochips i begyndelsen af februar", og at "der ikke er nogen tid at spilde" 15 . Førende økonomier er opsat på at sikre sig forsyninger af de mest avancerede mikrochips, da dette i stigende grad er en forudsætning for deres muligheder for at handle (økonomisk, industrielt og militært) og driver den digitale omstilling fremad. De investerer allerede kraftigt og indfører støtteforanstaltninger for at forny og styrke deres produktionskapacitet eller forventer at gøre det snart 16 . Der er tegn på, at EU-virksomheder og forsknings- og teknologiorganisationer kan lokkes til at flytte til andre regioner. Internationale aktører er mindre tilbøjelige til at udvide eksisterende anlæg eller opføre nye produktionsanlæg i EU, uden at der er fuld klarhed, herunder med hensyn til investeringsvilkår, muligheder for offentlig støtte, offentlige investeringer i færdigheder, infrastruktur og avanceret FoU.
I betragtning af det presserende behov for at handle blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, og der blev ikke planlagt nogen offentlig onlinehøring. Analysen og al dokumentation vil fremgå af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres senest tre måneder efter offentliggørelsen af forslaget til mikrochipforordningen.
Ikke desto mindre viste det sig på baggrund af ad hoc-workshopper om specifikke emner vedrørende initiativet, der havde deltagelse af interessenter fra industrien, at der er behov for at overveje faciliteter til kommende teknologier såsom fotonik, neuromorfisk databehandling og kvanteteknologi samt nye materialer 17 . Desuden understregede disse workshopper behovet for at tage behørigt hensyn til alternative instruktionsarkitekturer såsom RISC-V.
I forbindelse med fællesforetagendet ECSEL, som er forgængeren for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, blev der desuden afholdt møder med repræsentanter for industrien og offentlige myndigheder i sommeren 2021, hvor målsætningerne for det digitale kompas, ajourføringen af industristrategien, industrialliancen og forordningen om europæiske mikrochips blev drøftet.
Der blev afholdt regelmæssige møder med medlemsstaterne hver måned i 2021 for at forberede det planlagte andet vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse om mikroelektronik. De kom med input til definitionen og vurderingen af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i den foreslåede forordning samt til definitionen af specifikke faciliteter i henhold til forordningen.
Den 10. januar 2022 blev der afholdt et møde med administrerende direktører, der repræsenterer centrale interessenter i det europæiske økosystem for halvledere. De vigtigste budskaber fra dette møde, som er relevante for dette forslag, var at bygge på europæiske styrker, f.eks. FoU og fremstilling af udstyr, en klar støtte til pilotlinjer og designinfrastrukturer og behovet for lige vilkår på verdensplan 18 .
Der blev også afholdt talrige møder med repræsentanter for administrerende direktører om behovet for at styrke den europæiske sektor efter kommissær Thierry Bretons møder med de administrerende direktører for de vigtigste halvlederaktører og forsknings- og teknologiorganisationer. Disse kom navnlig med input til de forsknings- og innovationsaktiviteter og kapacitetsopbygningsaktiviteter, som fællesforetagendet for mikrochips skal gennemføre.
Det europæiske forum for elektronikkomponenter og -systemer (EFECS) i november 2021, der havde over 500 deltagere, udgjorde en stor platform for drøftelser om industriens behov. Der blev leveret yderligere input på møder med industrisammenslutninger og deres medlemmer, f.eks. SEMI, ESIA og DigitalEurope.
Desuden har de mangeårige og regelmæssige kontakter med interessenter fra industrien, medlemsstaterne, brancheorganisationer og brugersammenslutninger gjort det muligt at indsamle en betydelig mængde oplysninger og feedback af relevans for forslaget.
Siden slutningen af 2019 er der offentliggjort mange rapporter om halvledersektoren, der beskriver tendenser og fremlægger fakta og tal, og som har dannet grundlag for forslaget 19 .
•Konsekvensanalyse
Dette forslag ledsages ikke af en formel konsekvensanalyse. I betragtning af sagens hastende karakter som forklaret ovenfor kunne der ikke foretages en konsekvensanalyse inden for den tidsramme, der var fastsat forud for vedtagelsen af forslaget.
•Grundlæggende rettigheder
Friheden til at oprette og drive egen virksomhed er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Foranstaltningerne i dette forslag skaber innovationskapacitet og fremmer forsyningssikkerheden for halvledere, hvilket kan styrke friheden til at oprette og drive egen virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
EU-budgettet vil støtte Mikrochips for Europa-initiativet med op til i alt 3,3 mia. EUR, herunder 1,65 mia. EUR via Horisont Europa-programmet og 1,65 mia. EUR via programmet for et digitalt Europa. Af dette samlede beløb vil 2,875 mia. EUR blive gennemført gennem fællesforetagendet for mikrochips.
Der findes yderligere oplysninger i finansieringsoversigten, der er knyttet som bilag til forslaget til mikrochipforordningen.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Fællesforetagendet for mikrochips vil blive overvåget og evalueret i overensstemmelse med artikel 50 og 52 i Horisont Europa-forordningen og bilag III til samme forordning. De foreløbige og efterfølgende evalueringer vil blive støttet af eksterne kontrahenter og anvendt i de overordnede Horisont Europa-evalueringer. I overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for europæiske partnerskaber, omfatter evalueringerne en vurdering af den mest effektive politiske interventionsmetode for fremtidige foranstaltninger og den eventuelle fornyelse af partnerskabet inden for det samlede landskab af europæiske partnerskaber. I mangel af fornyelse vil der blive udviklet passende foranstaltninger for at sikre en udfasning af rammeprogrammets finansiering i overensstemmelse med de betingelser og den tidsplan, der er aftalt med partnerne i partnerskabet.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De institutionaliserede europæiske partnerskaber, herunder fællesforetagendet for mikrochips, har til formål at øge sammenhængen og optimere virkningen i et forsknings- og innovationslandskab under udvikling.
Ændringen af Rådets forordning (EU) 2021/2085 er nødvendig for at give fællesforetagendet for mikrochips mulighed for at gennemføre Mikrochips for Europa-initiativet, der blev oprettet ved forordning (EU) [...] om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere ("mikrochipforordningen"). Med henblik herpå er følgende foreslåede ændringer af Rådets forordning (EU) 2021/2085 påkrævet:
1)Ændringer af "Første del" vedrørende "Fælles bestemmelser" i Rådets forordning (EU) 2021/2085:
Artikel 2 (definitioner): Definitionerne af "stiftende medlem", "associeret medlem", "deltagende stat" og "arbejdsprogram" ændres for at medtage det forhold, at fællesforetagendet for mikrochips nu også vil blive finansieret via programmet for et digitalt Europa.
Artikel 3 (oprettelse): I henhold til denne artikel omdøbes navnet på det tidligere fællesforetagende for centrale digitale teknologier til "fællesforetagendet for mikrochips".
Artikel 4 (målsætninger og principper) ændres med henblik på at sikre, at fællesforetagendet for mikrochips også bidrager til de generelle og specifikke målsætninger i Mikrochips for Europa-initiativet og programmet for et digitalt Europa.
Artikel 10 (Unionens finansielle bidrag) ændres for at afspejle, at Unionens bidrag også kan betales gennem bevillingerne i Unionens almindelige budget til den specifikke målsætning om gennemførelse af programmet for et digitalt Europa.
Artikel 12, stk. 1 (forvaltning af bidrag fra de deltagende stater), ændres for at afspejle, at de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 18 i programmet for et digitalt Europa, også bør tages i betragtning i arbejdsprogrammet. Derudover bør hver deltagende stat overdrage evalueringen af forslagene til fællesforetagendet i overensstemmelse med det bidragende EU-program.
Artikel 29, stk. 2 (finansielle forpligtelser), ændres for at medtage fællesforetagendet for mikrochips blandt de fællesforetagender, der kan opdele deres budgetmæssige forpligtelser i årlige trancher.
2)Ændringer af "Anden del" vedrørende "Særlige bestemmelser for individuelle fællesforetagender" i Rådets forordning (EU) 2021/2085:
Artikel 126 (yderligere målsætninger for fællesforetagendet for mikrochips) ændres for at tilføje en generel og fire specifikke yderligere målsætninger for fællesforetagendet for mikrochips. Den generelle målsætning har fokus på at øge kapaciteten i stor skala i hele Unionen inden for næste generation af banebrydende halvlederteknologier, mens de fire specifikke mål fokuserer på opbygning af omfattende kapacitet med hensyn til udformning af integrerede halvlederteknologier, forbedring af eksisterende pilotlinjer og udvikling af nye, opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet til at fremskynde udviklingen af kvantechips og oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele Europa.
Artikel 128 ændres for at afspejle det øgede budget fra to forskellige programmer (Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa).
Artikel 129 ændres for at fastsætte de private medlemmers bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips.
Artikel 133 (bestyrelsens virkemåde) ændres for at præcisere, at bestyrelsen udelukkende omfatter Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne, når den stemmer om den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter.
Artikel 133a (regler for de aktiviteter, der finansieres under programmet for et digitalt Europa) tilføjes for at præcisere, at reglerne vedrørende programmet for et digitalt Europa finder anvendelse på fællesforetagendet for mikrochips.
Artikel 134 (begrænsninger af og betingelser for deltagelse i specifikke aktioner) ændres for at give mulighed for at begrænse deltagelsen i specifikke aktioner, der finansieres under programmet for et digitalt Europa. Det fremgår desuden af det nye stk. 3 i artikel 134, at visse aktioner kan gennemføres af juridiske enheder, der samarbejder inden for et konsortium bestående af mindst tre støtteberettigede juridiske enheder, som er etableret i mindst tre forskellige medlemsstater eller lande, der er associeret med initiativet. Det præciseres, at dette konsortium kan struktureres i form af et europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips som fastsat i mikrochipforordningen.
I artikel 134a (den administrerende direktørs yderligere opgaver) præciseres det, at den administrerende direktør skal tage hensyn til den definition, som repræsentantskabet for de offentlige myndigheder har fastlagt vedrørende den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag.
Artikel 136 (repræsentantskabet for de offentlige myndigheders virkemåde) ændres for at tilføje yderligere fire situationer, hvor repræsentantskabet for de offentlige myndigheder udelukkende omfatter Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne.
Artikel 137 (opgaver for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder) ændres for at tilføje yderligere to opgaver, som repræsentantskabet for de offentlige myndigheder for fællesforetagendet for mikrochips skal varetage, nemlig definitionen af den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, og udvælgelsen af projekter i forbindelse med disse aktiviteter. For begge opgaver omfatter repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne.
Artikel 141 (finansieringssatser) ændres for at give mulighed for, at aktiviteter, der finansieres under programmet for et digitalt Europa, kan anvende forskellige finansieringssatser for EU-finansieringen inden for en aktion afhængigt af deltagerens type, navnlig SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionens type. Desuden tilføjes et nyt stykke for at give mulighed for, at en enkelt juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller konsortier, der ikke opfylder betingelsen i Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 2, er berettiget til at deltage i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips.
Endelig anføres det i nr. 17) i denne forordning, at henvisninger til "fællesforetagendet for centrale digitale teknologier" bør forstås som henvisninger til "fællesforetagendet for mikrochips".
2022/0033 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 187 og artikel 188, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 20 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 21 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 22 oprettes fællesforetagenderne under Horisont Europa, herunder fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.
(2)Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier tager klart definerede emner op, som sætter de europæiske industrier i almindelighed i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektroniske komponenter og systemer.
(3)Ved forordning (EU) […] 23 fastlægges en ramme for styrkelse af Unionens modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier, stimulering af investeringer, styrkelse af kapaciteten i den europæiske forsyningskæde for halvledere og forøgelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen. For at skabe de nødvendige betingelser for at styrke Unionens kapacitet inden for industriel innovation oprettes Mikrochips for Europa-initiativet ("initiativet"). For at sikre en konsekvent gennemførelse af initiativet bør Det Europæiske Halvlederråd rådgive repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
(4)De aktiviteter, der støttes under initiativet, bør finansieres ved hjælp af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 24 om oprettelse af Horisont Europa-programmet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 25 om programmet for et digitalt Europa.
(5)Initiativet har til formål at styrke det teknologiske og industrielle grundlags konkurrenceevne og modstandsdygtighed for så vidt angår halvledere og samtidig styrke innovationskapaciteten i økosystemet for halvledere og kapaciteten til at udforme og producere avancerede komponenter samt mindske afhængigheden af et begrænset antal virksomheder og geografiske områder i tredjelande. Disse mål bør støttes ved at bygge bro over kløften mellem Unionens avancerede forsknings- og innovationskapacitet og den industrielle udnyttelse heraf. Det bør fremme kapacitetsopbygning med henblik på udformning, produktion og systemintegration af næste generation af halvlederteknologier, styrke samarbejdet mellem centrale aktører i hele Unionen, styrke Europas forsynings- og værdikæder for halvledere, imødekomme centrale industrisektorer og skabe nye markeder.
(6)Initiativet bør gennemføres ved hjælp af aktioner, der bør bygge på den stærke videnbase, der er erhvervet gennem fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør have til opgave at yde finansiel støtte gennem ethvert instrument eller enhver procedure, som er fastsat i Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa, til aktioner, der finansieres under initiativet. Desuden bør fællesforetagendet for centrale digitale teknologier omdøbes til fællesforetagendet for mikrochips. Der bør i hele fællesforetagendet for mikrochips' levetid afsættes mindst 2,5 mia. EUR til pilotlinjer, designinfrastrukturer, kompetencecentre og andre kapacitetsopbygningsaktiviteter.
(7)De aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips, bør være omfattet af et enkelt arbejdsprogram, som bør vedtages af bestyrelsen. Inden hvert arbejdsprogram udarbejdes, bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds rådgivning og input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier 26 . Med henblik herpå bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. Derefter bør den administrerende direktør på grundlag af denne definition udarbejde arbejdsprogrammet, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter og de tilhørende udgiftsoverslag.
(8)Når bestyrelsen vedtager arbejdsprogrammet, bør stemmerettighederne for den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygning, begrænses til Kommissionen og medlemsstaterne alene. Stemmerettighederne for den del af arbejdsprogrammet, der vedrører forsknings- og innovationsaktiviteter, bør deles ligeligt mellem Kommissionen, de deltagende stater og de private medlemmer. Hvis der ikke kan træffes afgørelse om en af arbejdsprogrammets to dele, bør arbejdsprogrammet vedtages, idet kun den del, for hvilken der er truffet en positiv afgørelse, medtages.
(9)Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør have ansvaret for udvælgelsen af projekter vedrørende kapacitetsopbygningsaktiviteter. Med henblik herpå bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne.
(10)Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør have ansvaret for udvælgelsen af projekter vedrørende forsknings- og innovationsaktiviteter.
(11)Med henblik på at fremskynde gennemførelsen af initiativets aktioner og styrke samarbejdet mellem juridiske enheder, navnlig forsknings- og teknologiorganisationer, bør visse forslag til aktioner kun være berettiget til finansiering, hvis aktionen gennemføres af juridiske enheder, der samarbejder inden for et konsortium bestående af mindst tre juridiske enheder fra tre forskellige medlemsstater. Dette konsortium kan enten struktureres som det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips som foreslået i mikrochipforordningen eller på grundlag af andre tilgængelige retlige instrumenter i henhold til EU-retten. Eftersom de aktiviteter, der støttes under initiativet og gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips, finansieres via Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, bør Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for mikrochips, jf. artikel 128 i Rådets forordning (EU) 2021/2085, forhøjes tilsvarende. Administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips bør også øges i overensstemmelse med forøgelsen af de operationelle opgaver. De private medlemmer bør ikke bidrage til de ekstra administrationsomkostninger.
(12)Tilvejebringelsen af finansiel støtte til aktiviteter fra programmet for et digitalt Europa bør ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/694.
(13)Fællesforetagendet for mikrochips bør lette samarbejdet mellem Unionen og de internationale aktører ved at fastlægge en samarbejdsstrategi, herunder udpege og fremme samarbejdsområder inden for forskning og udvikling og kompetenceudvikling, og gennemføre aktioner, hvor der er en gensidig fordel, hovedsagelig baseret på gensidighed.
(14)Rådets forordning (EU) 2021/2085 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2021/2085 foretages følgende ændringer:
1)I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)Nr. 2), 3) og 4) affattes således:
"2) "stiftende medlem": en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa eller, hvor det er relevant, med programmet for et digitalt Europa, eller en international organisation, der er udpeget som medlem af et fællesforetagende i denne forordning eller i et af bilagene hertil
3) "associeret medlem": en juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa eller, hvor det er relevant, med programmet for et digitalt Europa, eller en international organisation, som tiltræder et fællesforetagende ved at underskrive en tilsagnserklæring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og med forbehold af en godkendelse i henhold til artikel 7
4) "deltagende stat": enhver medlemsstat eller ethvert land, der efter meddelelse af sin deltagelse i det pågældende fællesforetagendes aktiviteter er associeret med Horisont Europa eller, hvis det er relevant, med programmet for et digitalt Europa ved en tilsagnserklæring".
2)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1, litra g), affattes således:
"g) fællesforetagendet for mikrochips"
b)Stk. 3 affattes således:
"3. For at tage hensyn til varigheden af Horisont Europa og, hvis det er relevant, programmet for et digitalt Europa iværksættes indkaldelser af forslag under fællesforetagenderne senest den 31. december 2027. I behørigt begrundede tilfælde kan indkaldelser af forslag iværksættes senest den 31. december 2028."
3)I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
"Fællesforetagendet for mikrochips bidrager også til målsætningerne for Mikrochips for Europa-initiativet og programmet for et digitalt Europa."
4)Artikel 10, stk. 2 og 3, affattes således:
"2. Det i anden del anførte beløb, som Unionen bidrager med, kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, der er associeret med Horisont Europa i overensstemmelse med artikel 16, stk. 5, i forordning (EU) 2021/695 og, hvis det er relevant, med programmet for et digitalt Europa i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/694, forudsat at det samlede beløb, som Unionens bidrag forhøjes med, mindst modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder.
3. Unionens bidrag betales gennem bevillingerne i Unionens almindelige budget til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa og, hvor det er relevant, til programmet for et digitalt Europa i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 154 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for organer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 71."
5)I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"1. Foruden de kriterier, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 22 eller, for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips, i artikel 18 i programmet for et digitalt Europa, kan arbejdsprogrammet som et bilag omfatte kriterier for støtteberettigelse vedrørende nationale juridiske enheder."
b)Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:
"Hver deltagende stat overdrager evalueringen af forslagene til fællesforetagendet i overensstemmelse med det bidragende EU-program."
6)Artikel 29, stk. 2, affattes således:
a)Stk. 2 affattes således:
"2. De budgetmæssige forpligtelser for de fællesforetagender, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), d), g) og h), kan opdeles i årlige trancher. Indtil den 31. december 2024 må det samlede beløb for disse budgetmæssige forpligtelser i trancher ikke overstige 50 % af det maksimale EU-bidrag, der er fastsat i artikel 10. Fra januar 2025 skal mindst 20 % af det samlede budget for de resterende år ikke være dækket af årlige trancher."
7)I artikel 126 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) at tilvejebringe videnskabelig topkvalitet og innovationslederskab i Unionen inden for fremspirende komponenter og systemteknologier, herunder aktiviteter vedrørende lavere TRL'er, og fremme aktiv inddragelse af SMV'er, som skal udgøre mindst en tredjedel af det samlede antal deltagere i indirekte aktioner og modtage mindst 20 % af de offentlige midler, der er afsat til forsknings- og innovationsaktioner."
b)I stk. 1 tilføjes følgende litra d):
"d) at øge kapaciteten i stor skala i hele Unionen inden for næste generation af banebrydende halvlederteknologier for at styrke Unionens kapacitet med hensyn til avanceret udformning, systemintegration og halvlederproduktion og så vidt muligt begrænse miljøaftrykket."
c)Stk. 2, litra f), affattes således:
"f) at skabe sammenhæng mellem den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden under fællesforetagendet for mikrochips, input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier, og EU-politikker, således at elektroniske komponenter og systemteknologier bidrager effektivt"
d)I stk. 2 tilføjes følgende litra g), h), og i) og j):
"g) at opbygge omfattende kapacitet med hensyn til udformning af integrerede halvlederteknologier
h) at forbedre eksisterende pilotlinjer og udvikle nye
i) at opbygge avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet til at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips
j) at oprette et netværk af kompetencecentre i hele Europa."
8)Artikel 128 affattes således:
Artikel 128
1.Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet, herunder EØS-bevillinger, udgør op til 4 175 000 000 EUR, herunder op til 50 174 000 EUR til administrationsomkostninger, fordelt som følger:
a) op til 2 650 000 000 EUR fra Horisont Europa
b) op til 1 525 000 000 EUR fra programmet for et digitalt Europa.
2.Unionens finansielle bidrag, jf. stk. 1, betales gennem bevillingerne i Unionens almindelige budget til hvert relevant program.
3.Yderligere EU-midler som supplement til bidraget i denne artikels stk. 1 kan tildeles fællesforetagendet fra de tredjelande, der er associeret med Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa, i overensstemmelse med deres respektive associeringsaftaler. Disse yderligere EU-midler berører ikke de deltagende staters bidrag, jf. artikel 129, stk. 1.
4.Unionens finansielle bidrag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), skal anvendes til, at fællesforetagendet kan yde finansiel støtte til indirekte aktioner som defineret i artikel 2, nr. 43), i forordning (EU) 2021/695, svarende til fællesforetagendets forsknings- og innovationsaktiviteter.
5.Unionens finansielle bidrag, jf. stk. 1, litra b), skal anvendes til kapacitetsopbygning inden for pilotlinjer og designinfrastrukturer i hele Unionen.
9)Artikel 129, stk. 3, affattes således:
"3. Uanset artikel 28, stk. 4, yder de private medlemmer eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et finansielt bidrag på mindst 26 331 000 EUR til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips. De private medlemmers andel af det samlede årlige bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips udgør 35 %."
10)I artikel 133 tilføjes følgende stk. 3a:
"3a. Bestyrelsen omfatter udelukkende Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne, når den stemmer om den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter. Kommissionen har 50 % af stemmerettighederne. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstaternes stemmerettigheder."
11)Følgende artikel 133a indsættes:
Artikel 133a
Regler for de aktiviteter, der finansieres under programmet for et digitalt Europa
1.Forordning (EU) 2021/694 finder anvendelse på de aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips under programmet for et digitalt Europa.
2.Fællesforetagendet for mikrochips' arbejdsprogram og indkaldelser af forslag offentliggøres på webstedet for programmet for et digitalt Europa.
3.For så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips foretages efterfølgende revisioner af udgifter til aktiviteter, der finansieres af budgettet for programmet for et digitalt Europa, af fællesforetagendet i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/694.
12)Artikel 134 affattes således:
Artikel 134
Begrænsninger af og betingelser for deltagelse i specifikke aktioner
1.For aktioner, der finansieres under Horisont Europa, og uanset artikel 17, stk. 2, litra l), begrænses deltagelsen i specifikke aktioner i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) 2021/695, hvis Kommissionen anmoder herom og efter godkendelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
2.For aktioner, der finansieres under programmet for et digitalt Europa, begrænses deltagelsen i specifikke aktioner i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6, og artikel 18 i forordning (EU) 2021/694, hvis Kommissionen anmoder herom og efter godkendelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
3.For aktioner, der finansieres under mere end et bidragende EU-program, fastsættes fælles betingelser i arbejdsprogrammet, herunder for begrænsning af deltagelse i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, i overensstemmelse med reglerne for de bidragende EU-programmer.
4.Visse aktioner kan gennemføres af juridiske enheder, der samarbejder inden for et konsortium, der er struktureret i form af et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips. I arbejdsprogrammet defineres de aktioner, i forbindelse med hvilke et sådant konsortium kan være nødvendigt, såvel som specifikke krav til støtteberettigelse i forbindelse med gennemførelsen af specifikke aktioner og opgaver og, hvor det er relevant, operationelle krav til oprettelse, drift og afvikling.
13)Følgende artikel 134a indsættes:
Artikel 134a
Den administrerende direktørs yderligere opgaver
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips efter at have taget hensyn til repræsentantskabet for de offentlige myndigheders definition, jf. artikel 137, litra f), samt input fra relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier, fællesforetagendets arbejdsprogram og forelægger det for bestyrelsen med henblik på vedtagelse for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden.
14)I artikel 136 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 2 affattes således:
"2. Med henblik på artikel 134, stk. 1 og 2, og artikel 137, litra f) og g), omfatter repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse."
15)I artikel 137 foretages følgende ændringer:
a)Følgende tilføjes som litra f) og g):
"f) inden udarbejdelsen af hvert arbejdsprogram definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds rådgivning og input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier
g) udvælge forslag, som svarer til kapacitetsopbygningsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra u)."
b)litra d) affattes således:
"d) udvælge forslag svarende til forsknings- og innovationsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra u)".
16)Artikel 141 affattes således:
"Artikel 141
Finansieringssatser og regler for deltagelse
1.Fællesforetagendet for mikrochips kan for indirekte aktioner, der finansieres under Horisont Europa, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/695 og uanset nævnte forordnings artikel 34, og for aktiviteter, der finansieres under programmet for et digitalt Europa, anvende forskellige finansieringssatser for EU-finansieringen inden for en aktion afhængigt af deltagerens type, navnlig SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionens type. Finansieringssatserne skal være anført i arbejdsprogrammet.
2.Hvis det er behørigt begrundet i beskrivelsen af arbejdsprogrammets relevante emner, er en enkelt juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller konsortier, der ikke opfylder betingelsen i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2021/695 eller i artikel 18 i forordning (EU) 2021/694, berettiget til at deltage i aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips."
17)Henvisningerne til "fællesforetagendet for centrale digitale teknologier" forstås som henvisninger til "fællesforetagendet for mikrochips".
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
Se finansieringsoversigten til mikrochipforordningen.
Elektroniske designautomatiseringsværktøjer, dvs. softwareværktøjer til design af integrerede kredsløb.
En ikkeudtømmende liste: Measuring distortions in international markets: The semiconductor value chain, OECD, 2019; Geopolitics of Semiconductors, udarbejdet af EURASIA-gruppen, september 2020; The global semiconductor value chain, Stiftung Neue Verantwortung, oktober 2020; Weak Links in China's Drive for Semiconductors, Montaigne Institute, januar 2021; Strengthening the Semiconductor supply chain in an uncertain Era, BCGxSIA, april 2021; SIA Factbook, maj 2021; Building Resilient Supply Chains, Revitalizing American Manufacturing, and Fostering Broad-Based Growth, en rapport fra Det Hvide Hus, juni 2021; Mapping China's semiconductor ecosystem in global context, Stiftung Neue Verantwortung, juni 2021; Semiconductors: Global Policy Review, Access Partnership, september 2021; Semiconductors: U.S. Industry, Global Competition, and Federal Policy, Congressional Report Service, oktober 2021; Semiconductor Strategy for Germany and Europe, ZVEI, oktober 2021; Understanding the global chip shortage, Stiftung Neue Verantwortung, november 2021.
