EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.12.2022

COM(2022) 705 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier

{SWD(2022) 397 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier

1.Indledning

EU's makroregionale strategier er politiske rammer, der er iværksat af EU- og ikke-EU-lande i et afgrænset geografisk område. Med disse rammer håndteres fælles udfordringer og muligheder ved at fastsætte fælles langsigtede mål som "Saving the Baltic Sea". I modsætning til klassiske projekter i Kommissionens traditionelle finansieringsprogrammer fokuseres der med de makroregionale strategier ikke på engangsaktiviteter med en forud fastsat start- og slutdato. De makroregionale strategier er hovedsagelig samarbejdsrammer, der etablerer netværk af interessenter, der udgør en tværnational, tværsektoriel mosaik af ekspertise med potentiale for yderligere samarbejde, værdiskabelse og velstandsskabelse. Målet er at forbedre den institutionelle kapacitet med evnen til at skabe innovative og inklusive tjenester, der kan styrke mennesker og interessenter og få dem til at bidrage aktivt til udviklingen af velstående og åbne makroregioner på mellemlang til lang sigt.

Med de makroregionale strategier behandles spørgsmål, der kræver, at flere lande samarbejder på basis af en tværsektoriel tilgang med flerniveaustyring. Med de makroregionale strategier skærpes områdernes identitet, og samtidig øges borgernes ansvar og aktive inddragelse. Den bløde karakter af samarbejdet om makroregionale strategier er en fordel og muliggør løsninger, der ofte er vanskelige at opnå i mere formaliserede sammenhænge, der er kendetegnet ved konkurrerende nationale interesser. Derfor har de makroregionale strategier bidraget til at rydde op i Østersøen, forbedre besejlingen af Donau gennem genopretning og vedligeholdelse af farvandet, skabe betingelserne for at udvikle brint som et alternativt grønt brændstof i Alperne samt styrke Adriaterhavet og Det Joniske Hav som turistmål af topklasse.

De makroregionale strategier er også med til at fremme gennemførelsen af centrale europæiske politiske initiativer på tværs af deres områder ved at tilpasse og koordinere dem med regionale og lokale initiativer. Ligeledes føjer de makroregionale strategier en territorial dimension til den grønne, digitale og sociale omstilling, herunder ved at håndtere konsekvenserne af krigen i Ukraine og genopretningen efter pandemien. Endelig giver de makroregionale strategier en god introduktion til, hvordan Den Europæiske Union fungerer for Ukraine, Moldova, landene på Vestbalkan og andre lande, der ønsker at blive medlem af EU.

De fire makroregionale strategier involverer 19 EU-lande og 10 lande uden for EU. De er:

·EU-strategien for Østersøområdet (EUSBSR, 2009)

·EU-strategien for Donauområdet (EUSDR, 2011)

·EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR, 2014)

·EU-strategien for Alperegionen (EUSALP, 2016).

Fra 2016 har Kommissionen som ønsket af Rådet 1 hvert andet år offentliggjort en rapport om gennemførelsen af de fire makroregionale strategier. Dette er den fjerde rapport, der dækker perioden fra midten af 2020 til midten af 2022. I denne rapport vurderes status og fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de makroregionale strategier, og der undersøges muligheder for at komme videre. Rapporten suppleres af et arbejdsdokument (SWD), som indeholder specifikke oplysninger om de enkelte makroregionale strategier. Begge dokumenter er hovedsagelig baseret på bidrag fra de makroregionale strategiers nationale koordinatorer og tematiske koordinatorer ("centrale aktører, der gennemfører makroregionale strategier") samt eksperter. De tre første rapporter blev efterfulgt af rådskonklusioner, der fremhævede centrale prioriterede områder for medlemsstaterne.

De makroregionale strategier gennemføres i en politisk kontekst, hvor den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling fastsætter nye strategiske retningslinjer for Den Europæiske Union. Alle makroregionale strategier forventes at levere resultater på disse områder og med hensyn til inddragelse af civilsamfundet og unge, navnlig i forbindelse med det europæiske ungdomsår 2022.

Denne rapport offentliggøres på et tidspunkt, hvor Europa atter hærges af krig. Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, som i øjeblikket har formandskabet for EUSDR, har chokeret hele verden. Konsekvenserne af denne krig, herunder, men ikke begrænset til, tilstrømningen af flygtninge og energisikkerhed vil stå højt på dagsordenen i de kommende år. Hertil kommer den hidtil usete pandemi, som endnu ikke er overstået, og hvor makroregionale strategiers interessenter i og uden for Europa kæmper for at håndtere de alvorlige økonomiske, finanspolitiske og sociale konsekvenser.

2.Tematiske prioriteter drevet af den grønne og den digitale omstilling

De makroregionale strategier er stærkt engageret i den europæiske grønne pagt ved at tilvejebringe en tværsektoriel tilgang baseret på flerniveaustyring og bred inddragelse af interessenter. De gør det også lettere for Vestbalkan og andre tiltrædelseslande at deltage i dette initiativ og i relaterede initiativer såsom den grønne dagsorden for Vestbalkan. Navnlig de reviderede handlingsplaner for EUSBSR (2021) og EUSDR (2020) tilpassede strategierne yderligere til den europæiske grønne pagt. Centrale strategiske dokumenter vedrørende den europæiske grønne pagt og endda ud over den europæiske grønne pagt henviser udtrykkeligt til bidraget fra de makroregionale strategier.

I Kommissionens meddelelse om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi fra 2021 2 henvises der også specifikt til de makroregionale strategiers rolle og integrationen af de makroregionale strategier i den nationale programmering af midler. Dette er særlig relevant for de makroregionale strategier med en stærk maritim dimension. Dette er også tilfældet for EU's strategi for vedvarende offshoreenergi 3 og REPowerEU-planen 4 . Ifølge EU's strategi for vedvarende offshoreenergi vil det for at sikre en vellykket planlægning og udbredelse af offshore vedvarende energi i stor skala være nødvendigt at styrke det regionale samarbejde gennem makroregionale strategier 5 . Med REPowerEU-planen 6 anerkendes de makroregionale strategiers rolle med hensyn til at fremme samarbejdet om investeringer i brintinfrastruktur.

De makroregionale strategier har allerede udløst vigtige resultater i strategiske sektorer i forbindelse med den europæiske grønne pagt "Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi" 7 . Østersøregionen 8   har udviklet et professionelt netværk og stillet fora til rådighed for udveksling af ekspertise og avanceret tværfaglig forskning i optimering af offshorevindenergi 9 . I Alperegionen blev der skabt betingelser for koordinerede investeringer inden for brint 10 , og Donauområdet 11 har fået en sammenlignende vurdering af de nationale energi- og klimaplaner 12 . De makroregionale strategier har fremmet anvendelsen af elektriske køretøjer i de eksisterende regionale og lokale transportsystemer i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav 13 .

Den grønne og den digitale omstilling er indbyrdes forbundne, og de makroregionale strategier har spillet en væsentlig rolle i sidstnævnte og har støttet gennemførelsen af den europæiske digitale strategi. Digital omstilling er et tværgående mål både i EUSBSR og EUSDR. At forbinde mennesker elektronisk og fremme adgangen til offentlige tjenester fra fjerntliggende områder er en nøgleaktion under EUSALP. Innovation og digital omstilling var blandt de tematiske prioriteter under det slovakiske formandskab for EUSDR i 2021.

Som følge heraf har de makroregionale strategier ført til udviklingen af flere innovative projekter og tilgange på dette område. EUSBSR har øget miljøeffektiviteten i den maritime sektor i Østersøen ved at skabe og afprøve digitale løsninger, der er udviklet i fællesskab af industriens slutbrugere og forskningsorganisationer 14 . EUSDR har været medvirkende til at mindske bureaukratiet for skibsfartsindustrien ved at indføre harmoniserede og digitaliserede kontroldokumenter, og den har været med til at fremme tværnationalt samarbejde mellem skoler for at styrke lærernes digitale færdigheder i Donauområdet 15 . EUSAIR har støttet udviklingen af et netværk af bæredygtige turismevirksomheder og -klynger i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Formålet med netværket er at vedtage og gennemføre EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), det europæiske turismeindikatorsystem for bæredygtig forvaltning af destinationer (ETIS) og andre grønne (bæredygtige) certificeringsordninger. Endelig har EUSALP igangsat den intelligente digitale omstilling af landsbyerne i Alperegionen 16 . Denne støtte til landdistrikterne fremhæver den territoriale dimension af de makroregionale strategier samt digitaliseringens sociale dimension ved at levere digitale tjenester og værktøjer til sociale grupper, som ikke let har adgang til dem.

3.Stærkere fokus på sociale forandringer, herunder konsekvenserne af krigen i Ukraine

Den grønne og den digitale omstilling kombineres med en social omstilling. Teknologisk udvikling, globalisering og rationaliseringsbestræbelser ændrer grundlæggende det europæiske arbejdsmarked og skaber efterspørgsel efter nye færdigheder, hurtig tilpasning og øget modstandsdygtighed, samtidig med at mange traditionelle erhverv taber terræn. Demografiske ændringer, pandemien, tilstrømningen af flygtninge og en generel tendens, hvor de europæiske samfund bliver mere polariserede med lommer af fattigdom og social udstødelse, er alle en del af denne sociale omstilling. I denne proces kan de makroregionale strategier mobilisere interessenter på alle niveauer for at bidrage til at sikre, at ingen lades i stikken.

I EUSDR fremmer det sociale iværksætteruddannelsescenter (SI PLUS) social innovation. Arbejdsforummet for bæredygtigt arbejdsliv i Østersøen 19 tager fat på den demografiske udfordring og fremmer aktiv aldring og livslang læring i EUSBSR. Strategien for social innovation i Alperegionen har til formål at definere en ny vision for social innovation for at øge innovationskapaciteten i EUSALP-regionerne ved at imødegå nye udfordringer. EUSAIR har fremmet investeringer i færdigheder og uddannelse med henblik på en mere bæredygtig blå økonomi i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Med EUSAIR blev erhvervs- og iværksættermæssige færdigheder og uddannelse udpeget som de vigtigste prioriteter i et flagskib, DES_AIR, under søjlen for bæredygtig turisme.

Flygtninge fra krigen i Ukraine søger husly i hele Europa. Dette kræver handling i alle fire makroregionale strategier. EUSBSR og EUSDR er særligt berørt af et yderligere pres på sundheds- og socialsystemerne, der allerede er berørt af pandemien. Mange interessenter i de makroregionale strategier hjælper flygtninge og støtter humanitære bistandsinitiativer. Senest er der med disse aktiviteter i de makroregionale strategier fokuseret på integration af ukrainske flygtninge og etablering af sikre godskorridorer.

Samtidig har pandemien haft negative virkninger for de lande, der deltager i de makroregionale strategier. På den positive side udløste pandemien nye arbejdsmetoder, satte skub i nye initiativer såsom innovationsklynger, der hjælper SMV'er med at tilpasse sig de nye forhold efter covid-19, og forbedrede overgangen til en mere bæredygtig turisme og digitalisering af arbejdsmarkedet.

4.Fremme af samhørighed og stedbaseret udvikling

Alle fire makroregionale strategier er i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens overordnede mål om at bidrage til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union og korrigere ubalancer mellem lande og regioner.

En merværdi ved strategierne er at indføre en stedbaseret tilgang til samhørighedspolitikken ved at støtte initiativer, der dukker op på lokalt og regionalt plan, og som kan drage fordel af samarbejde på makroregionalt plan. I de fire makroregionale strategier bygger en lang række processer og projekter i øjeblikket bro mellem lokale og regionale tiltag og europæiske politiske prioriteter. Dette omfatter initiativer til håndtering af risici i forbindelse med klimaændringer ved i) at muliggøre interaktion mellem lokale myndigheder og nationale civilbeskyttelsesmyndigheder 20 , ii) at anvende digitalisering til at overvinde naturbetingede ulemper og styrke landsbyernes modstandsdygtighed i bjergområder og landdistrikter 21 og iii) at udvikle små territoriale mærker i landbrugsfødevaresektoren 22 . De gennemførte aktiviteter har fremmet deltagelsesbaserede tilgange og bottom-up-tilgange til støtte for i) iværksætteri 23 , ii) tværnationale klynger og digitale innovationsknudepunkter 24 samt iii) ligestilling mellem kvinder og mænd inden for innovation og iværksætteri 25 .

Disse resultater er meget lovende, men der er stadig plads til, at de makroregionale strategier kan øge deres rolle yderligere, navnlig ved at styrke forbindelsen til det lokale niveau.

5.Partnerskabet — inddragelse af civilsamfundet, lokale interessenter og unge

Som det fremgår af skyggerapporten på tværs af de makroregionale strategier 26 , som koordineres af det Budapestbaserede Europahus, spiller civilsamfundsorganisationer en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til bedre beslutningstagning, navnlig ved at bringe lokale og regionale samfund tættere på de makroregionale strategier.

Både i EUSAIR og EUSDR er civilsamfundet involveret gennem platforme, der er baseret på deltagerorienteret planlægning, opbygning af lokalsamfund og myndiggørelse. I EUSAIR udgør forummet for de adriatisk-joniske handelskamre (Forum AIC) 27 , forummet for byer i Adriaterhavet og Det Joniske Hav (FAIC) 28 og sammenslutningen af universiteter i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (UNIADRION) 29 et netværk af mere end 120 organer og institutioner. I EUSDR omfatter civilsamfundsplatformene Donaus civilsamfundsforum (DCSF) 30 med en arbejdsgruppe, Donaus lokale aktørplatform (D-LAP), DANET — Danube Networkers for Europe 31 og Europahuset, der koordinerede skyggerapporten.

EUSALP's interessenter har været involveret siden begyndelsen, og civilsamfundet spiller en stadig større rolle i gennemførelsen af strategien. Flere aktionsgrupper omfatter repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, og civilsamfundet er også involveret i forskellige aktionsgruppearrangementer. Civilsamfundsorganisationer spiller også en rolle i EUSBSR. De er særligt aktive inden for områderne uddannelse, kultur, sundhed og turisme.

Alle makroregionale strategier anerkender betydningen af at inddrage unge i deres forvaltning og mere generelt nå ud til unge, styrke dem og sætte dem i stand til at gennemføre aktiviteter, der er rettet mod deres interesser og bekymringer. 2020 markerede lanceringen af ungdomsmanifestet for Interreg 33 . I de seneste år har alle fire makroregionale strategier inviteret unge til at deltage aktivt i drøftelserne med beslutningstagerne. Inddragelsen af unge blev intensiveret med henblik på det europæiske ungdomsår 2022.

EUSALP går forrest med hensyn til inklusion af unge og var i 2021 den første makroregionale strategi, der oprettede ungdomsrådet. Den har ikke blot inddraget de unge i styringen af strategien, men også i forberedelsen og gennemførelsen af aktiviteter, der er vigtige for makroregionen. Den årlige konkurrence Pitch your project 34 , EUSALP's sommerlejre og den fremtidige deltagelsesbaserede onlineplatform involverer desuden unge og eksisterende ungdomsorganisationer.

EUSDR besluttede at oprette Donaus ungdomsråd og ungdomsorganisationernes netværk (DYC). Det vil indgå i EUSDR's forvaltningsstruktur med den rolle at rådgive de centrale beslutningstagende organer om alle relevante emner. Derudover støtter EUSDR unge gennem årlige arrangementer som f.eks. Young Bled Strategic Forum 35 .

I EUSBSR for Østersøområdet inddrages unge gennem Østersøens ungdomsforum (BSYP) 36 . Erfaringerne fra "Baltic Sea Youth Camps 2020" understreger behovet for yderligere at institutionalisere BSYP og koordinere inddragelsen af unge i alle EUSBSR's politikområder. EUSAIR sætter også unge højt på sin dagsorden, og der er ved at blive oprettet et ungdomsråd. Det albanske EUSAIR-formandskab fremhævede mange ungdomsrelaterede aktiviteter under det årlige forum i 2022, der blev afholdt i Tirana — som også er den europæiske ungdomshovedstad 2022 — såsom EUSAIR POPRI-ungdomskonkurrencen 2022.

Civilsamfundsorganisationernes rolle er vokset med tiden. Det er dog stadig nødvendigt at øge inddragelsen af disse organisationer i de makroregionale strategier og mere generelt at mobilisere lokale interessenter om fælles mål. Etableringen af en institutionaliseret borgerdialog på tværs af makroregioner kunne bidrage hertil. Det kan også undersøges, hvordan de makroregionale strategier kan imødekomme anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid. Desuden skal der fortsat fokuseres på unge, når det europæiske ungdomsår er afsluttet, og der bør oprettes ungdomsråd i de enkelte makroregionale strategier. Yderligere udvekslinger mellem makroregionale strategier og andre regionale samarbejdsnetværk kan bidrage til at øge synergierne.

6.Forbedring af ledelsesmæssig og administrativ kapacitet

De makroregionale strategier er en attraktiv måde at samarbejde på, og nye lande udviser fortsat interesse for at tilslutte sig strategierne. EUSAIR bød Nordmakedonien velkommen den 2. april 2020 og San Marino den 14. februar 2022. Denne strategi omfatter nu ti lande, hvoraf kun fire er EU-medlemsstater 38 , hvilket gør den særligt fokuseret på udvidelsen.

Den reviderede handlingsplan for EUSBSR, der blev offentliggjort den 15. februar 2021, tilpasser strategien til den grønne og den digitale omstilling, indfører et forenklet koordinerings- og forvaltningssystem og opretter et Østersøstrategipunkt for at koordinere kapacitetsopbygning og videndeling og forbedre kommunikationskapaciteten.

Ruslands krig i Ukraine har påvirket de makroregionale strategier på flere måder. Mange af dem, der er involveret i de makroregionale strategiers aktiviteter, støtter nu flygtninge og sikrer kontinuiteten i den ukrainske stat. Det ukrainske formandskab for EUSDR var midlertidigt ude af stand til at udføre sine opgaver, og de resterende medlemmer af Donau-formandskabstrioen — Slovakiet og Slovenien — blev enige om midlertidigt at træde til.

I alle fire makroregionale strategier repræsenteres det politiske niveau af udenrigsministrene og i nogle tilfælde de ministre eller myndigheder, der er ansvarlige for EU-midler. For så vidt angår de makroregionale strategier, der involverer tiltrædelseslande og potentielle tiltrædelseslande, er de nationale IPA-koordinatorer tæt involveret og udstikker den politiske og strategiske retning. I EUSALP spiller de regionale myndigheder en vigtig rolle i de politiske/strategiske drøftelser på alle forvaltningsniveauer. EUSAIR's bestyrelse omfatter to nationale koordinatorer fra hvert land, én fra udenrigsministeriet og én fra ministeriet med ansvar for EU-midler.

Det roterende formandskabs rolle vokser i alle strategier. Dette gælder både EU-lande og lande uden for EU, da alle tre makroregionale strategier med lande uden for EU (Donau, Adriaterhavet og Det Joniske Hav og Alperne) havde eller vil få et formandskab for et land uden for EU. I alle fire makroregionale strategier er der nu indført faste roterende formandskaber samt et trioformat af på hinanden følgende formandskaber (forgænger/siddende formand/efterfølger). Den rolle, det spiller, er blevet styrket, navnlig gennem oprettelsen af en "4 Trio Presidencies-gruppe", som mødes regelmæssigt og altid i tilknytning til den årlige EU-uge for makroregionale strategier.

For at fremme udveksling af erfaringer og overførsel af bedste praksis har formandskaberne for de makroregionale strategier sammen med Kommissionen og med støtte fra Interact-programmet 39 fortsat udviklingen af samarbejdsnetværk, uddannelseskurser, metoder og værktøjer til at integrere de makroregionale strategier i EU's finansieringsprogrammer for 2021-2027. Interact fortsatte med støtte fra Kommissionen med at fremme det makroregionale koncept og styrke gennemførelsesorganernes kapacitet. For de makroregionale strategier med en maritim komponent er dialog med havområdestrategier af afgørende betydning.

De årlige fora for de makroregionale strategier er vigtige politiske samlinger med en høj politisk repræsentation. Det årlige EUSBSR-forum 2021 blev åbnet af Ursula von der Leyen, Kommissionens formand, fire premierministre og OECD's generalsekretær. For at høste det fulde udbytte bør årlige fora imidlertid kombineres med regelmæssige ministermøder — i de makroregionale strategier eller på tematisk plan — og regelmæssige møder mellem parlamentarikere på alle niveauer. Selv om der er gjort fremskridt, bør det for at sikre kontinuitet sikres, at spørgsmål, der rejses af et formandskab for de makroregionale strategier, følges op af det næste formandskab.

Den rolle, som de tematiske/prioriterede/politiske styringsgrupper eller aktionsgrupper, der er drivkraften bag den daglige gennemførelse af de makroregionale strategihandlingplaner, spiller, er vokset mærkbart. Der er ikke desto mindre behov for yderligere arbejde for at give disse centrale aktører, der gennemfører makroregionale strategier, klare mandater, en effektiv beslutningskapacitet og en klar vision for, hvordan deres arbejdsområder bidrager til den bredere politiske kontekst, samtidig med at der sikres et stabilt miljø med adgang til de ressourcer, den tekniske kapacitet og de færdigheder, der er behov for. Der skal findes en balance mellem hyppige, målrettede onlinemøder med henblik på koordinering og informationsudveksling og fysiske møder, som effektivt muliggør direkte udveksling og fælles udvikling af nye idéer.

Der rapporteres om fremskridt med hensyn til de tekniske støttestrukturer, der letter gennemførelsen af makroregionale strategier. EUSDR Donaustrategipunktet (DSP), der blev oprettet i 2018, er en succes og det centrale element i det velfungerende forvaltningssystem for EUSDR. EUSAIR-facilitetspunktet er et væsentligt element i EUSAIR's forvaltning. I både EUSALP og EUSBSR oprettes der i 2022 nye tekniske støttestrukturer. Det vil være afgørende, at disse tekniske støttestrukturer, der snart er operationelle i alle makroregionale strategier, udstyres med tilstrækkelige ressourcer, således at arbejdet kan udføres korrekt, og kontinuiteten sikres.

7.Bedre adgang til finansiering og integration

De fire tværnationale Interreg-programmer, der dækker de makroregionale strategier, har spillet en positiv katalysatorrolle med hensyn til at støtte strategierne og vil fortsat gøre det i programmeringsperioden 2021-2027, også takket være bestemmelserne i den nye Interreg-forordning 40 . Disse Interreg-programmer har imidlertid hverken de ressourcer (meget begrænsede budgetter) eller den tematiske dækning, der er nødvendige for at kunne opfylde alle de makroregionale strategiers mål og prioriteter.

I rapporteringsperioden blev processen med at tilpasse de nationale/regionale EU-finansieringsprogrammer for 2021-2027 til de relevante prioriteter for makroregionale strategier (indlejring) intensiveret i alle fire makroregionale strategier. Der har siden 2015 eksisteret et netværk i EUSDR's forvaltningsmyndighed for Den Europæiske Socialfond (ESF). I 2021 blev der oprettet nye netværk for forvaltningsmyndighederne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)/Samhørighedsfonden og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA)/netværket af programmyndigheder under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). På grundlag af den reviderede handlingsplan for EUSDR blev der etableret fem områder, hvor der afholdes tematiske workshopper i 2022. Der blev udarbejdet vejledninger, navnlig af det kroatiske, slovakiske og ukrainske formandskab, sammen med EUSDR-integrationsværktøjet 41 , der er udarbejdet af Donaustrategipunktet.

I 2021 blev der oprettet tre EUSALP-netværk for finansiel dialog (om energiomstilling og navnlig om brint, bæredygtig mobilitet og digital teknologi) for at lette forbindelsen mellem EUSALP's aktiviteter og den tilgængelige finansiering. Arbejdet med at integrere dem i indsatslaboratorierne for EUSAIR's programmer for europæisk territorialt samarbejde er vellykket. Det bør udvides til at omfatte samhørighedspolitikken og IPA III-programmerne. Resultatet bør være oprettelsen af et netværk af forvaltningsmyndigheder og nationale IPA-koordinatorer, der skal samarbejde om fastlæggelse af vilkår eller referencer, udarbejdelse af indkaldelser af forslag, oplysninger til støttemodtagere og om støtte til gennemførelsen af fælles eller parallelle projekter, der bidrager til foruddefinerede EUSAIR-flagskibe. I EUSBSR findes der allerede netværk af forvaltningsmyndigheder for ESF, EFRU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). Der forventes en mere systemisk tilgang til indlejringen i både EUSALP og EUSBSR, når de nye tekniske støttestrukturer bliver fuldt operationelle.

Da de makroregionale strategier ikke har deres egne ressourcer, afhænger gennemførelsen af dem i lighed med havområdestrategierne af synergier med andre instrumenter og af at samle finansiering fra forskellige kilder. Derfor hænger de makroregionale strategiers succes i sidste ende sammen med deres evne til at sikre, at EU-midler, nationale, regionale og andre offentlige og private midler er i overensstemmelse med strategiens prioriteter og finansierer de makroregionale strategiers aktiviteter/støtter de makroregionale strategier.

En stor udfordring for EUSAIR og EUSDR er at kombinere flere EU-finansieringskilder (midler under samhørighedspolitikken, IPA III, NDICI og IPARD 42 III), som fungerer i henhold til forskellige forordninger, metoder, tidsplaner og forskellige strukturer. De centrale aktører, der gennemfører makroregionale strategier, bør øge indsatsen for at få disse forskellige verdener til at kommunikere mere med hinanden og udvikle flere synergier i forbindelse med gennemførelsen af makroregionale foranstaltninger og projekter.

For fremtiden er det vigtigt, at de politiske tilsagn, der blev givet på ministermøderne i forbindelse med integreringen, omsættes til handling. Desuden vil det være nyttigt at inddrage virksomheder og SMV'er for at påpege tilfælde og potentiale (klynger, platforme for intelligent specialisering osv.) for de fire makroregioner. Inden for den blå økonomi er intelligente specialiseringsstrategier f.eks. et vigtigt redskab til at opnå innovation hen imod akserne dekarbonisering og digitalisering. Udveksling af bedste praksis mellem og på tværs af makroregionale strategier kan bidrage hertil. Den rolle, som "4 Trio Presidencies-gruppen" og Interact spiller, bør undersøges for at lette processen. Der bør oprettes netværk af program(forvaltnings)myndigheder i alle makroregionale strategier. Disse netværk spiller en vigtig rolle og bør fungere i hele perioden 2021-2027 og derefter.

Efter Rådets opfordring i sine konklusioner om den tredje rapport om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier afholdt Kommissionen en række workshopper om de direkte forvaltede EU-programmer i løbet af EU's uge for makroregionale strategier i 2021. Desuden blev der oprettet kontaktpunkter for makroregionale strategier i alle Kommissionens generaldirektorater. Som et resultat af dialogen i Kommissionen indgår henvisninger til makroregionale strategier i nogle af arbejdsprogrammerne for de direkte forvaltede programmer, og der er tilfælde af indkaldelser, der specifikt er rettet mod makroregionale strategier. I arbejdsprogrammet for LIFE-programmet for 2021-2024 opfordres der til at anvende de makroregionale strategier til strategiske integrerede projekter på tværnationalt plan og til koordineret gennemførelse af strategiske naturprojekter. I 2021 lancerede LIFE-delprogrammet om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer en første indkaldelse af projekter rettet mod makroregionale strategier. To Horisont Europa-arbejdsprogrammer for 2021-2022 ("Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum" og "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø") henviser til de makroregionale strategier og til makroregionale tematiske netværk.

For at øge udbredelsen yderligere bør de makroregionale nationale koordinatorer og tematiske koordinatorer tilskynde projektiværksættere (f.eks. makroregionale aktører) til at deltage i indkaldelser af projekter, der offentliggøres af de direkte forvaltede EU-instrumenter, herunder nye midler såsom de nye direkte midler fra CEF Digital-programmet. Instrumentet for teknisk støtte 43 kan støtte de makroregionale strategier, i det omfang de omfatter udformning og gennemførelse af reformer. Støtten ydes efter anmodning til medlemsstaterne på en lang række politikområder, herunder samhørighed og den grønne og den digitale omstilling, og den kan ydes som et projekt med flere lande eller flere regioner. Endelig bør de makroregionale strategier også bidrage til gennemførelsen af Horisont Europa-missioner 44 , navnlig dem med en stærk regional dimension, såsom EU-missionen for genopretning af vores have og farvande.

8.Overvågning og evaluering — igangværende arbejde

De makroregionale strategier leverer et betydeligt antal resultater, lige fra interne kapacitetsvirkninger og koordinerings- og samarbejdsprocesser mellem lande og regioner til konkrete tværnationale projekter/aktiviteter, der gennemføres eller fremmes. I praksis er det imidlertid en udfordring at måle og rapportere disse resultater.

Derfor er der igangværende initiativer til udvikling af overvågningssystemer i alle makroregionale strategier. Det overordnede makroregionale territoriale overvågningsværktøj, der er udviklet af ESPON (European Spatial Planning Observation Network) for at observere udviklingstendenser og -mønstre i alle fire makroregionale strategier, bør undersøges i alle disse strategier, når mulighederne for at forbedre eller omlægge deres mål og politikker vurderes. Desuden giver ESPON's territoriale scenarier for Donauområdet og de adriatisk-joniske makroregioner et værdifuldt input.

En overvågningsmatrix blev udviklet af og for EUSALP i 2021 med definerede mål og indikatorer. Den reviderede handlingsplan for Østersøstrategien for 2021 fastlægger dens overvågnings- og evalueringsramme, som den nationale koordinatorgruppe har godkendt og offentliggjort på EUSBSR's websted. I EUSDR blev der indført et nyt overvågningssystem i 2022.

Selv om der blev registreret resultater inden for overvågning og evaluering, er det derfor nødvendigt at intensivere aktiviteterne. Dette er afgørende for at få bedre og mere solide data om virkningen af de makroregionale strategier, herunder i form af mobiliseret finansiering til gennemførelse af strategierne. Omfattende overvågningsmekanismer vil også være nyttige med hensyn til at opretholde den politiske støtte og hjælpe de centrale aktører, der gennemfører makroregionale strategier, med at få en bedre forståelse af hver strategis svagheder og styrker.

9.Bedre kommunikation om de makroregionale strategier

Generelt var der i de fire makroregionale strategiers kommunikationsaktiviteter fokus på budskaber om solidaritet og samarbejde i krigs- og pandemitider. I 2020 udviklede de makroregionale strategiers kommunikations- og politikmedarbejdere sammen med støtte fra Interact en fælles fortælling. Det var resultatet af en diskussion om mission, vision og nøglebudskaber, der var fælles for de fire strategier, og som skulle forklare de makroregionale strategiers eksistensberettigelse over for et stort publikum. Fortællingen blev til en video 45 , der forklarer udfordringerne i Europa og den rolle, som de makroregionale strategier spiller med hensyn til at overvinde dem.

Alle strategier tilpassede deres kommunikationsmidler og lagde vægt på digitale formater og sociale medier. EUSALP udarbejdede en række YouTube-videoer om solidaritet i Alperegionen. Det arbejde, der er udført for at levere missioner, visioner og nøglebudskaber med øremærkede finansielle midler til hver strategi, havde den ønskede effekt og bemærkelsesværdige resultater vedrørende kommunikationsaktiviteter. Et mere målrettet publikum har bidraget til at formulere centrale budskaber, og disse er blevet omdannet til konkrete digitale kampagner.

Den EU-uge for makroregionale strategier, der normalt afholdes i begyndelsen af hvert år, er blevet det største Bruxelles-baserede arrangement, der har til formål at forbinde interessenter fra de makroregionale strategier på alle niveauer med repræsentanter for EU-institutioner, forskere og den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og borgere. Ugen for de makroregionale strategier i 2021 omfattede møder om støtte til genopretningen efter covid-19, integrationsprocessen og EU's finansieringsprogrammer, der forvaltes direkte af Europa-Kommissionen. I 2022 havde den makroregionale uge fokus på unge, den europæiske grønne pagt og social forandring. Åbningen omfattede en solidaritetstilkendegivelse over for Ukraine.

Ugen for Middelhavskysten og de makroregionale strategier 46 er et slovensk ledet initiativ, der samler centrale aktører, der gennemfører makroregionale strategier, fra de fire makroregionale strategier. Det er blevet et vellykket redskab til at nå ud til både de nationale medier og den brede offentlighed.

Fremadrettet bør arbejdet med at formidle de makroregionale strategier til interessenter og den brede offentlighed fortsættes og udvides inden for og på tværs af de makroregionale strategier, navnlig gennem mere målrettet kommunikation, udnyttelse af synergier, bedre koordinering og harmonisering.

10.Vejen frem og konklusioner

De makroregionale strategiers bidrag til den grønne, digitale og sociale omstilling er vigtigt. Alle makroregionale strategier fremskynder deres gennemførelse på disse områder, og hvis deres evne til at levere resultater styrkes, vil de makroregionale strategier blive mere politisk relevante. Aktiviteter, der bidrager til at tackle aktuelle udfordringer såsom krigen i Ukraine, klimakrisen og genopretningen efter pandemien, styrker yderligere strategiernes relevans.

Gennem de makroregionale strategier bør der imidlertid også gøres en øget indsats for at støtte nye aktiviteter på områder, hvor samarbejde på makroregionalt plan giver en merværdi, ligesom der bør ses på synergier med havområdestrategier og på, hvor de makroregionale strategier kan åbne op for løsninger, der er vanskelige at opnå i mere formaliserede sammenhænge, såsom energi. Krigen i Ukraine har sat energisikkerhed øverst på den politiske dagsorden i Den Europæiske Union, navnlig REPowerEU-planen 47 . Den har til formål at diversificere gasimporten og øge energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi for at opnå uafhængighed af russiske fossile brændstoffer senest i 2030. I REPowerEU-arbejdsdokumentet 48 henvises der specifikt til de makroregionale strategiers rolle som samarbejdsrammer til fremme af investeringer i brintinfrastruktur i en grænseoverskridende, tværregional og tværnational sammenhæng. Der er tale om områder, som der med de makroregionale strategier skal være øget fokus på i de kommende år.

Det forhold, at Ukraine overtog formandskabet for EUSDR i 2021, udløser nye aktiviteter og bidrager til at uddybe samarbejdet i Donauområdet. I udvidelsesprocessen er de makroregionale strategier velegnede til at bidrage til vedtagelsen af EU-lovgivning, samtidig med at der opbygges administrativ kapacitet inden for forskellige EU-politikker, herunder samhørighedspolitikken og princippet om delt forvaltning. I det vestlige Balkan overtog Bosnien-Hercegovina formandskabet for EUSAIR i 2022. En opgave for EUSDR vil være at støtte Ukraines og Moldovas ambitioner om EU-medlemskab.

Det kan konkluderes, at makroregionale strategier er effektive redskaber til at støtte økonomisk, social og territorial udvikling, opbygge makroregional identitet og ambitioner og opbygge tillid blandt nabolandene. Strategierne er fleksible redskaber til at reagere på nye og kommende udfordringer. Medlemsstaterne tilpasser også centrale EU-initiativer til virkeligheden og de særlige forhold i et funktionelt område, og disse kan bidrage til at bringe Den Europæiske Union tættere på borgerne og de unge. Bestræbelserne på at integrere prioriteterne i de makroregionale strategier i de relevante EU-finansieringsprogrammer for 2021-2027 skrider godt frem, og de viser opmuntrende indledende resultater. Det vil dog kræve konstant opmærksomhed frem til 2027 at sikre gennemførelsen af disse prioriteter.

(1)

     Rådets konklusioner om EU-strategien for Alperegionen (EUSALP), punkt 32): https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/cooperate/macro_region_strategy/pdf/eusalp_coucil_conclusions_27112015.pdf . 

(2)

 COM(2021) 240 final.

(3)

  https://energy.ec.europa.eu/topics/renewable-energy/offshore-renewable-energy_en .    

(4)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/repowereu-affordable-secure-and-sustainable-energy-europe_da .    

(5)

COM(2020) 741 final — https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0741&from=EN . 

(6)

  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3131 . 

(7)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/energy-and-green-deal_da . 

(8)

  http://www.baltic-integrid.eu/ . 

(9)

  http://www.baltic-integrid.eu/ . 

(10)

  https://www.alpine-region.eu/news/financial-dialogue-networks-workshop-taking-embedding-process-one-step-further . 

(11)

  NECP_Danube_Region_REKK_2020_final_0215logo.pdf (danube-region.eu) . 

(12)

  NECP_Danube_Region_REKK_2020_final_0215logo.pdf (danube-region.eu) . 

(13)

  https://enermob.adrioninterreg.eu/ .     

(14)

  https://ecoprodigi.eu/ .

(15)

  https://peopleandskills.danube-region.eu/events/online-thematic-conference-school-cooperation-in-the-danube-region/ .    

(16)

  https://www.alpine-space.org/projects/smartvillages/en/home .

(17)

  https://bestbalticproject.eu/ .

(18)

  https://www.alpine-region.eu/news/AG1-workshop-2022-with-26-alpine-universities . 

(19)

  https://bslf.eu/sustainable-working-life/ .

(20)

  https://www.cascade-bsr.eu/toolbox .

(21)

  https://www.alpine-region.eu/publications/smart-villages-using-potential-digitization-alpine-villages .    

(22)

  https://www.alpine-region.eu/mapping-territorial-brands .    

(23)

  https://www.zsi.at/en/object/project/5803 .    

(24)

  https://inerrant.italy-albania-montenegro.eu/ .    

(25)

  http://www.balticsearegion.org/web/page.aspx?refid=134 .    

(26)

  https://europeanhouse.hu/the-shadow-report/ .

(27)

  https://www.forumaic.org/?lang=en .    

(28)

  https://www.faic.eu/en/home-e/ .    

(29)

  https://www.uniadrion.net/ .    

(30)

      https://dcsf.danubestrategy.eu/ .

(31)

      http://www.foragenetwork.eu/database/item/702-danet-danube-networkers-for-europe/DANET%20-%20Danube%20Networkers%20for%20Europe .

(32)

  https://capacitycooperation.danube-region.eu/participation-day/ .    

(33)

  Manifesto for Young People by Young People to Shape the European Cooperation Policy i oktober 2020.

(34)

  https://eusalp-youth.eu/about-pitch-your-project-en/ .    

(35)

  https://bledstrategicforum.org/young-bsf-2021/ .    

(36)

  https://bsyp.eu/ .    

(37)

  https://popri.si/en/ .

(38)

EUSAIR dækker ti lande, heraf fire EU-medlemsstater (Kroatien, Grækenland, Italien, Slovenien) og seks lande uden for EU (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, San Marino og Serbien).

(39)

  https://www.interact-eu.net/ .    

(40)

   Artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1059: "Hvis et Interreg B-program støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 80 % af bidraget fra EFRU og, hvis det er relevant, en del af tildelingerne fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand bidrage til den pågældende strategis målsætninger."

(41)

  https://danube-region.eu/projects-and-funding/embedding-2021-2027/ .    

(42)

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikterne (IPARD).

(43)

  https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/technical-support-instrument/technical-support-instrument-tsi_da#:~:text=The%20Technical%20Support%20Instrument%20(TSI,co%2Dfinancing%20from%20Member%20States .    

(44)

  https://research-and-innovation.ec.europa.eu/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/eu-missions-horizon-europe_en .    

(45)

  (193) EU Macro Regional Strategies, cooperation solutions in time of transition - YouTube .

(46)

  https://www.adriatic-ionian.eu/2022/06/10/save-the-date-for-the-mediterranean-coast-and-macro-regional-strategies-week-2022/ .    

(47)

  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_22_3131 .    

(48)

SWD(2022) 230 final af 18.5.2022.