EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.11.2022
COM(2022) 592 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
På vej mod en stærk og bæredygtig algesektor i EU
{SWD(2022) 361 final}
1.Indledning
Tiden er nu inde til fuldt ud at udnytte algers potentiale som en vedvarende ressource i Europa. Behovet for at sikre forsyningssikkerheden for råstoffer og energi er blevet endnu mere presserende med den uberettigede og uprovokerede russiske militære aggression mod Ukraine, som påvirker tilgængeligheden af gødningsstoffer, foderingredienser og energi. Det har givet anledning til høje globale energi-, råvare- og fødevarepriser og stigende usikkerhed, som er faktorer, der bremser væksten og forværrer inflationspresset globalt.
En voksende global befolkning, udtømning af ressourcer, miljøpres og klimaændringer kræver en anden tilgang til fødevaresystemer og økonomiske systemer. For at dette kan ske, er det afgørende at udvikle nye og bæredygtige metoder til at brødføde en hurtigt voksende verdensbefolkning. Hvordan? Ved for det første at gøre brug af en enorm og for lidt anvendt ressource, nemlig havene og oceanerne, som i øjeblikket kun er kilden til op til 2 % af menneskers mad, selv om de dækker over 70 % af jordens overflade.
I den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og meddelelsen om en bæredygtig blå økonomi kortlægges potentialet i opdrættede fisk og skaldyr som en proteinkilde til fødevarer og foder med et kulstoffattigt fodaftryk. Fra jord til bord-strategien fremhæver algers rolle som en vigtig kilde til alternativt protein, der kan medvirke til et bæredygtigt fødevaresystem og global fødevaresikkerhed.
Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030 (strategiske retningslinjer for akvakultur i EU) understreger behovet for at fremme algebrug — både makroalger (tang) og mikroalger — som en metode, der kan hjælpe med at nå flere af målene i den europæiske grønne pagt. Algebrug kan bidrage til at nå EU's mål med hensyn til dekarbonisering, nulforurening, cirkularitet, bevarelse og genopretning af biodiversitet, beskyttelse af økosystemer og udvikling af miljøtjenester. Alger kan erstatte fossilbaserede produkter og fungere som råmateriale for biostimulanser til planter, biobaserede kemikalier og andre materialer samt biobrændstoffer. Meddelelsen om bæredygtige kulstofkredsløb anerkender algers potentiale i forbindelse med den blå kulstoføkonomi.
I rapporten "Food from the Oceans", der er udarbejdet af Europa-Kommissionens (Kommissionens) mekanisme for videnskabelig rådgivning på højt plan, peges der på, at tang har potentiale til at dække den forventede yderligere efterspørgsel efter biomasse til menneskelig konsum på over 100 mio. ton i de næste 20 år. Produktion og forarbejdning af alger og andre nye marine ressourcer (biomasse) kan bidrage til at levere bæredygtige fødevare- og foderprodukter samt lægemidler, funktionelle fødevarer, biostimulanser til planter, biobaseret emballage, kosmetik og andre nonfoodprodukter (jf. figur 1).
Figur 1: Anvendelser for algebiomasse
Udvidelsen af dyrkningen af tang til havs bør dog ikke påvirke de marine økosystemers ligevægt og bør undgå at reproducere de samme miljøfejl i havene, som historisk set er begået på land.
Selv om den europæiske algesektor i øjeblikket er lille, har den potentiale til at blive en betydelig del af EU's blå bioøkonomi. En kombination af forskning og innovation i EU og entusiastisk iværksætteri har skabt det momentum, som EU's algesektor har brug for til at udvikle og udvide sig — FN's Global Compact-initiativ kalder det endda en tangrevolution — samtidig med at det bidrager til opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt. Dette sætter Europa i en meget god position til at udnytte sit algepotentiale i løbet af det næste årti.
Koalitionen Seaweed for Europe anslår, at den europæiske efterspørgsel efter tang kan stige fra ca. 270 000 ton i 2019 til 8 mio. ton i 2030 og nå op på 9 mia. EUR i værdi i 2030 på tværs af alle sektorer, med foder, fødevarer og plantebiostimulanser (gødningsprodukter) som de største. En sådan produktionsstigning kan skabe omkring 85 000 arbejdspladser, fjerne tusinder af ton fosfor og kvælstof fra de europæiske have om året, mindske CO2-emissionerne med op til 5,4 mio. ton årligt og lette presset på jorden16.
En blomstrende algeindustri i EU kunne blive et flagskib og en inspirationskilde for andre industrier til at blive mere regenerative, innovative og socialt eksemplariske og samtidig skabe tusindvis af arbejdspladser, navnlig i kystsamfund. Som bebudet i meddelelsen om Kommissionens nye strategi til en bæredygtig blå økonomi5 ser nærværende meddelelse på algers potentiale i EU og fastlægger en sammenhængende tilgang, herunder målrettede foranstaltninger, der skal støtte opskaleringen af den regenerative dyrkning og produktion af alger i hele EU og udvikle og integrere markederne for anvendelse af alger til fødevare- og nonfoodformål.
2.Derfor betragtes alger som en uudnyttet ressource i Europa
Alger, der har et lavt fedtindhold og et højt indhold af kostfibre, mikronæringsstoffer og bioaktive forbindelser, præsenteres ofte som en sund fødevare med lavt kalorieindhold, og nogle arter er kendt for at have et særligt højt proteinindhold. Deres biokemiske forbindelser og egenskaber gør alger til et værdifuldt materiale til et stigende antal kommercielle anvendelser, f.eks. dyre-/fiskefoder og fodertilsætningsstoffer, lægemidler, funktionelle fødevarer, biostimulanter til planter, biobaseret emballage, kosmetik eller biobrændstoffer og levering af tjenesteydelser i forbindelse med spildevandsrensning, f.eks. binding af kulstof og næringsstoffer osv. Alger fjerner også næringsstoffer fra akvatiske økosystemer og reducerer dermed eutrofieringen. Tang, der dyrkes i havet, fjerner kulstof og reducerer dermed forsuringen af havene. Alle disse potentielle fordele skal naturligvis vurderes i lyset af den eksisterende EU-lovgivning og afvejes i forhold til de potentielle sundhedsrisici, når det er relevant (f.eks. i betragtning af det høje indhold af tungmetaller i visse algearter).
Tangindustrien i Europa, som i øjeblikket i højere grad fokuserer på høst af tang fra naturen end på dyrkning i akvakulturanlæg som i Asien, befinder sig stadig på et meget tidligt stadium. Hvor det asiatiske marked,14 er vokset betydeligt i det seneste årti (hvor tang tegner sig for ca. halvdelen af den globale akvakulturproduktion), er den europæiske tangproduktion indtil videre ubetydelig (se figur 2 nedenfor).
Figur 2: Havakvakulturproduktion i EU og globalt
.
På trods af sin nuværende marginale andel af det globale tangmarked
kan Europa i betragtning af de gunstige forretningsmuligheder udvikle en stærk algeindustri med fokus på akvakulturproduktion og innovativt tanghavbrug (havpermakultur
). En sådan industri kan udnytte potentialet i store europæiske have og samtidig skabe arbejdspladser i lokalsamfundene, producere sunde kulstoffattige produkter, regenerere kystøkosystemer (f.eks. ved at binde CO2 og næringsstoffer og generere ilt) og levere økosystemtjenester.
EU er en af verdens største importører af tangprodukter målt i værdi (554 mio. EUR i 2016), så der er tydeligvis en stærk efterspørgsel efter tangprodukter i Europa. Denne efterspørgsel forventes at stige i overensstemmelse med tendenserne inden for sundhed og bæredygtighed. Et stigende befolkningstal på verdensplan samt forbrugsmønstre vil yderligere øge efterspørgslen efter alger og algebaserede produkter
. EU's efterspørgsel efter alger og algebaserede produkter forventes ligeledes at stige i de kommende år (jf. figur 3). Med hensyn til mikroalger, der også kan produceres på land og langt fra havet, vokser efterspørgslen efter chlorella
og cyanobakterien spirulina
også i EU.
Figur 3: Forventet stigning i efterspørgslen efter algebaserede produkter16,.
Det forventes, at det europæiske marked vil vokse med en årlig vækstrate for chlorella og spirulina på henholdsvis 6,4 % og 8,7 % i 202530. Efterspørgslen efter fødevarer og drikkevarer, der indeholder tang, i Europa steg med en faktor på 2,5 mellem 2011 og 2015. EU's voksende antal af vegetarer og veganere, der i øjeblikket anslås til at være ca. 75 millioner, og stadig mere miljø- og sundhedsbevidste forbrugere vil også øge efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer og nonfoodprodukter, herunder alger.
Alle EU's maritime regioner er også blevet anerkendt som frugtbare områder og områder, hvor der kan opnås betydelige miljømæssige og socioøkonomiske fordele ved udviklingen af algeindustrien. Atlanterhavet og Nordsøen har f.eks. ideelle naturlige betingelser for tangdyrkning på grund af deres kolde, næringsrige farvande, og forskere mener, at Europa har store områder, der egner sig til tangdyrkning.
3.Hvad er der blevet gjort indtil videre, og hvorfor er det ikke nok?
Køreplanen for den blå bioøkonomi, som blev offentliggjort af forummet for den blå bioøkonomi (Blue Bioeconomy Forum) ved udgangen af 2019 efter høring af omkring 300 relevante interessenter, udpegede flaskehalse og fremsatte anbefalinger på fire hovedområder: 1) politik, miljø og lovgivning, 2) finansiering og erhvervsudvikling, 3) forbrugere og værdikæder og 4) videnskab, teknologi og innovation. Med hensyn til den nuværende algesektor i EU og potentialet for bæredygtig vækst konkluderede forummet, at udviklingen af algedyrkning er blevet hæmmet af faktorer såsom høje produktionsomkostninger, små produktioner, begrænset viden om markederne, forbrugernes behov og risici og miljøvirkninger ved algedyrkning samt en fragmenteret forvaltningsramme. Figur 4 nedenfor opsummerer de største problemer og udpeger generelle og specifikke måder at løse disse problemer på.
I de senere år har Kommissionen iværksat og støttet en række algerelaterede initiativer, der i øjeblikket er i gennemførelses- eller planlægningsfasen (2021-2023). Disse omfatter EU4Algae-projektet (oprettelse af en samarbejdsbaseret europæisk interessentplatform for alger), indkaldelser af ansøgninger fra EU's forsknings- og innovationsfonde (Horisont 2020, Horisont Europa), fællesforetagendet for et biobaseret Europa, investeringer i algesektoren, som muliggøres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og erhvervsstøttemekanismer relateret til den blå økonomi (Blue Invest,
støttemekanismen for akvakultur
).
Figur 4: Problemer, mål og foreslåede indsatsområder for EU's algerelaterede initiativer.
Der er også iværksat initiativer, som skal hjælpe med at øge kendskabet til alger, såsom Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (kortlægning af algevirksomheder), Kommissionens videncenter for bioøkonomi, Det Fælles Forskningscenters (JRC) biomasseundersøgelse, algerelaterede undersøgelser, der ser på, hvordan alger kan bidrage til at nå klimarelaterede mål og algers forbindelse med næringsstoffer, havkundskab og bevidstgørelsesinitiativer, strategier for intelligent specialisering osv. Bestyrelsen for EU-missionen om genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030 anfører i sin nylige rapport, at regenerering af havet og vandområder er afgørende for menneskers eksistens og trivsel samt EU-borgeres levebrød. Food 2030-initiativet
, der gennemføres via Horisont Europa, har indkaldt til og fremmet en systemtilgang til FoU-politik, der forbinder land- og søfartsproducenter med forbrugere, fra "jord til bord til mave og tilbage". Det opfordrer til en omstilling af fødevaresystemerne for at respektere planetens grænser, tilvejebringe sunde, sikre og nærende fødevarer og kostvaner for alle og opretholde en mangfoldig, retfærdig, inklusiv og blomstrende fødevareøkonomi. En af de ti aktionsveje for Food 2030 har til formål at udvikle løsninger for fødevarer fra hav- og ferskvandsressourcer, hvor algebrug har en central rolle.
Det europæiske blå forum for havbrugere vil yderligere muliggøre drøftelser mellem sektorerne i den blå økonomi (f.eks. algesektoren, som er en vigtig del af EU's blå bioøkonomi), interessenter og videnskabsfolk med henblik på at udvikle synergier og forene konkurrerende anvendelser af havet med henblik på klimaneutralitet, nulforurening og beskyttelse og bevarelse af havmiljøet.
I øjeblikket er alger, navnlig tangakvakultur, underlagt en lang række lovgivningsmæssige tekster på både EU-plan og nationalt plan (figur 5). I stedet for den fragmentering, der kan forekomme herved, kunne algesektoren drage fordel af en mere sammenhængende tilgang.
Figur 5: EU-retsakter, der er relevante for tangakvakultur
Alle de foranstaltninger, der er anført i afsnit 4, bidrager individuelt til udviklingen af EU's algesektor. Der er imidlertid behov for en mere koordineret og systemisk tilgang, der supplerer den eksisterende ramme med yderligere politiske tiltag, f.eks. samtidig anvendelse af forskellige midler for at fremme udviklingen af en regenerativ algesektor i EU.
Kommissionen har en central rolle at spille med hensyn til at skabe de betingelser, der gør det muligt at gøre noget ved de hindringer, som EU's algesektor i øjeblikket står over for. Den bør også tage hensyn til EU-borgernes potentielle bekymringer med hensyn til den miljømæssige bæredygtighed af storstilet tangdyrkning og sikkerheden ved de algebaserede produkter, der markedsføres i EU.
4.Hvad skal EU gøre?
For at låse op for potentialet i EU's algesektor er det nødvendigt at opskalere dyrkning og produktion af regenerative alger i hele EU, og markederne for anvendelse af alger til fødevare- og nonfoodformål skal udvikles og integreres. Når dette er sket, vil der blive låst op for EU's potentiale til at sikre en kontinuerlig forsyning af algebiomasse, strategisk uafhængighed fra import og en velfungerende algesektor.
For at udnytte det fulde potentiale i EU's algesektor er der udpeget specifikke foranstaltninger på grundlag af en omfattende foreløbig analyse af sektoren og omfattende høringer af interessenter. De udpegede foranstaltninger bygger på eksisterende initiativer (se afsnit 3 ovenfor), den bedste tilgængelige videnskab, viden og data og den bedste forretningspraksis.
I meddelelsen peges der på 23 foranstaltninger, der har til formål at:
(1)forbedre forvaltningsrammen og lovgivningen
(2)forbedre erhvervsklimaet
(3)afhjælpe mangler på videns-, forsknings-, teknologi- og innovationsområdet
(4)øge den sociale bevidsthed om og markedsaccepten af alger og algebaserede produkter i EU.
De foranstaltninger, der er skitseret i denne meddelelse, skal afprøves på en koordineret måde. De vil blive gennemført i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter.
For at gennemføre de foranstaltninger, der er planlagt i denne meddelelse, er en vis mængde finansiering blevet øremærket, og nogle algerelaterede foranstaltninger i Horisont Europa er allerede afsluttet eller er i gang. Kommissionen vil fortsat undersøge mulighederne for at indarbejde algerelaterede foranstaltninger i ovennævnte og andre finansieringsindkaldelser.
4.1.Forbedring af forvaltningsrammen og lovgivningen
I øjeblikket finder visse EU-retsakter anvendelse på tangdyrkning til havs eller algedyrkning på land, f.eks. lovgivning om fødevaresikkerhed eller gødningsprodukter (figur 5). Der er imidlertid en betydelig fragmentering på områder, hvor der ikke findes nogen lovgivningsmæssig ramme på EU-plan, og hvor der findes forskellige nationale bestemmelser, afhængigt af de særlige forhold i den enkelte EU-medlemsstat, (f.eks. om udstedelse af licenser, adgang til havområder, og hvilke arter der skal opdrættes).
EU's algesektor har derfor behov for en sammenhængende og strømlinet forvaltning i hele EU, herunder forenklede procedurer og en overvågnings- og kvalitetsramme, med det endelige mål at markedsføre bæredygtige og sikre algebaserede biomasseprodukter på markedet. Foranstaltninger med henblik herpå kunne omfatte udvikling af en ny værktøjskasse for algedyrkning til algeproducenter i medlemsstaterne, der er skræddersyet til dyrkningsforholdene i forskellige havområder, og fremme af integrationen af algerelaterede bestemmelser i nationale forvaltningsrammer (f.eks. fysiske planer for det maritime rum) og strategier (f.eks. bioøkonomiske strategier). En specifik foranstaltning bør fokusere på, hvordan algeproducenter kan lette adgangen til det maritime rum til algedyrkning og lette opnåelsen af algeopdrætslicenser (f.eks. på grundlag af det vejledende dokument om adgang til arealer, der er omhandlet i de strategiske retningslinjer for EU's akvakultur, udveksling af god praksis ved hjælp af den åbne koordinationsmetode for akvakultur osv.).
Kommissionen vil også tilskynde medlemsstaterne til at medtage algedyrkning i deres nationale/regionale fysiske planer i henhold til direktivet om maritim fysisk planlægning til fremme af bæredygtig udvikling og af sameksistensen mellem forskellige sektorer i havområdet. Bedre forvaltning indebærer også, at der udvikles nye eller forbedrede industristandarder for algeprodukter, og at det overvejes at foretage de nødvendige retlige ændringer.
Kommissionen vil:
1)fra 2023 og i tæt samarbejde med relevante interessenter udvikle en ny værktøjskasse for algeproducenter
2)samarbejde med medlemsstaterne om at lette adgangen til havområder, udpege optimale steder for tangdyrkning og medtage tangdyrkning og havområder med flere anvendelser i de fysiske planer for det maritime rum
3)inden udgangen af 2026 sammen med Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) udvikle standardprøvnings-, kvantificerings- og ekstraktionsmetoder for algeingredienser og forurenende stoffer
4)inden udgangen af 2026 sammen med CEN udvikle standarder for algebiobrændstoffer og en certificeringsmetode for algebiobrændstofprodukter, der skal anvendes i forskellige transportsektorer, navnlig tung vej-, luftfarts- og søtransport
5)fra og med 2023 vurdere algebaserede materialers markedspotentiale, effektivitet og sikkerhed, når de anvendes i gødningsprodukter, og behovet for at ændre forordning (EU) 2019/1009 om EU-gødningsprodukter, så den kommer til at omfatte algebaserede materialer.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forenkle de nationale licensprocedurer og forvaltningen
af algedyrkning.
|
4.2.Støtte til forbedring af erhvervsmiljøet
Et velfungerende og blomstrende erhvervslandskab og et sundt havmiljø er afgørende for en effektiv vækst i en regenerativ algesektor. Det forbedrede erhvervsklima vil opskalere EU-industriens samarbejde inden for EU og med algeindustrien i de lande, der grænser op til EU, med henblik på at udarbejde nye fødevareanvendelser, hvor det er relevant, og opdage arter til brug som traditionelle fødevarer i medlemsstaterne. Det bør også føre til, at nye algearter indføres til EU-markedet, hvilket øger variationen af algearter på dette marked, som kan anvendes som fødevarer, foder eller til andre formål.
Algeproduktionen bør fremmes gennem forskellige finansieringsmekanismer som et middel til at diversificere den økonomiske aktivitet og indtægtskilderne for samfund i kyst- og landområder. Kommissionen vil navnlig tilskynde til og støtte en omlægning af fiskernes karrierer til regenerativt havbrug gennem pilotprojekter.
Der bør ydes målrettet støtte til innovative små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved at gøre bedst mulig brug af markedsoplysninger og styrke investorernes kapacitet til at mobilisere kapital til virksomheder/teknologier med stort potentiale, udarbejde nye pakker om bæredygtighedscoaching for SMV'er og yde teknisk bistand til at fremskynde samarbejdet mellem virksomheder (B2B). Den mulige anvendelse og ekstraktion af næringsstoffer fra algebaserede produkter og medtagelsen af algebaserede produkter i rammerne for grøn mærkning og grønne indkøb bør også vurderes.
Kommissionen vil:
6)fra 2023 og sammen med algeindustrien undersøge algemarkedet og foreslå markedsstimulerende mekanismer til støtte for og fremme af overførsel af teknologi fra forsknings- til markedsområdet
7)inden udgangen af 2024 på grundlag af god praksis, foderindikatorer og andre relevante oplysninger udarbejde specifikke retningslinjer for at fremme erstatning af fiskebaseret foder med algebaseret foder
8)samarbejde med algeindustrien og medlemsstaterne om at:
A.udpege gyldige og sikre alternativer til anvendelse af næringsstoffer og CO2 fra forskellige kilder til dyrkning af mikroalger og økologisk certificering
B.fremme ekstraktion af næringsstoffer fra algebiomasse
C.støtte livscyklusvurderingen af algedyrkningens og -produktionens indvirkning på miljøet og klimaet ved at overveje at udvikle overvågningsmetoder og -indikatorer til måling af den miljømæssige indvirkning ved og bæredygtigheden af tangdyrkning
9)i 2023/2024 finansiere et eller flere pilotprojekter, der støtter omlægningen af fiskernes karrierer fra fiskeri til regenerativt havbrug
10)øge den målrettede støtte til innovative SMV'er og projekter i algesektoren gennem BlueInvest-platformens opskaleringsaktiviteter
11)fra og med 2023 lette havområdesamarbejdet og det makroregionale samarbejde ved at fremme innovative interregionale partnerskaber (f.eks. den blå bioøkonomi med fokus på alger) gennem intelligente specialiseringsstrategier og 3S-platformen for bæredygtig blå økonomi.
|
4.3.Afhjælpning af mangler på videns-, data-, teknologi- og innovationsområdet
Teknologisk udvikling, innovation og større viden er afgørende for at fremme dyrkning og produktion af regenerative alger i EU. Tilgængeligheden af pålidelige oplysninger om EU's algesektor, herunder socioøkonomiske og miljømæssige data, er i øjeblikket begrænset. Dette forsinker udviklingen og mainstreamingen af algeproduktionsmarkederne. Fastlæggelse af algers potentiale til at bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt kræver en målrettet forskningssamarbejdsindsats, der kan tilvejebringes af EU's Horisont Europa-program, herunder gennem særlige indkaldelser fra partnerskabet om en bæredygtig blå økonomi og EU-missionen om genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030.
De vigtigste algeproduktionsmetoder er ved at blive udviklet (jf. figur 6), men der er behov for at udvikle innovativt udstyr til at øge algesektorens produktivitet og kvaliteten af algebaserede produkter. Sådant udstyr kan omfatte store (eventuelt automatiserede) dyrknings- og forarbejdningssystemer, overvågningssonder med styringskontrolsystemer osv., som kan reducere uforudsigelige tab af biomasse og arbejdskraftomkostninger. Innovativt udstyr kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at forbedre downstream-processer, såsom bioraffinaderier, til behandling af hele biomassen af makroalger og mikroalger, og ikke blot en lille mængde aktive komponenter, mens resten af biomassen går til spilde. Der er også behov for at fjerne systemiske hindringer for innovation og fremskynde markedsadgangen for algebaserede produkter.
Der bør også opnås bedre viden om miljøvirkningerne af høst af vildtvoksende tang og mængden af tang, der vaskes op på EU's kyster, for at vurdere, hvor stor en mængde af denne type biomasse der kan skabe bæredygtige forretningsmuligheder for EU's virksomheder. Algedyrkningssektoren vil uden tvivl drage fordel af en centraliseret EU-tilgang til bevarelse af europæiske tangarter. Denne tilgang vil også bidrage til at bevare tangbiodiversiteten.
Figur 6: De vigtigste algeproduktionsmetoder i Europa
På trods af sin evne til at fjerne kulstof og reducere forsuring af havene er tang hidtil for det meste blevet forsømt i forbindelse med vurderinger af blåt kulstof. Men undersøgelser tyder på, at makroalger kan flyttes af havstrømme og ende i kulstofdræn, som ligger væk fra deres habitater. Kulstof kan også bindes ved at omdanne alger til varige produkter såsom algebaserede cirkulære materialer (herunder emballage). En præcisering og kvantificering af disse processer kan gøre det muligt for akvakulturproducenter at opnå yderligere incitamenter (f.eks. kreditter for blåt kulstof) til deres aktiviteter såsom regenerativ tangopdræt og integreret algeproduktion.
Men der er behov for mere viden om bæredygtige muligheder, der kan forbedre politikker og retlige ordninger med henblik på at indarbejde blåt kulstof som en naturlig klimaløsning, undersøge finansielle tilgange og regnskabsværktøjer for drivhusgasemissioner og kulstoffjernelse og -binding ved hjælp af alger, og hvordan dette påvirkes af dyrkning og anvendelse, præcisere ejendomsrettigheder, udarbejde en liste over nye teknologier (f.eks. sensorer) og computerværktøjer (f.eks. kunstig intelligens, blockchain) til måling og værdiansættelse af blå kulstofbinding til lave omkostninger og forbedring af vores forståelse af mindre kendte aspekter af kredsløbet for blåt kulstof (f.eks. tangbidrag). Der er også behov for en bedre forståelse af gennemførligheden af og perspektiverne for udvikling af den blå kulstoføkonomi, navnlig blå kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstoffjernelse. Gennem innovative tilgange til tanghavbrug (såsom havpermakultur) kan tangdyrkning også fremmes i havområder i Middelhavet og Atlanterhavet i det sydlige EU, hvor vanddybden er egnet til sådanne foretagender.
Viden
Kommissionen vil:
12)inden udgangen af 2023 integrere viden om algesektoren i EU's bistandsmekanisme for akvakultur
13)inden udgangen af 2025 og i samarbejde med relevante interessenter gennemføre et studie for at opnå bedre viden om mulighederne for at modvirke klimaændringer ved hjælp af tang og tangens rolle som dræn for blå kulstof
14)inden udgangen af 2025 og i samarbejde med forskere og akademikere vurdere mulighederne for en EU-dækkende tilgang til bevarelse af tangbiodiversitet ved at vedligeholde og dokumentere europæiske tangarter i et centraliseret biobanknetværk eller database
15)fra 2023 og med forbehold af rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet indlede drøftelser om fastsættelse af grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer og jod i alger og/eller vedtagelse af en ny henstilling om overvågning af algearter, for hvilke der foreligger utilstrækkelige data om forekomsten af forurenende stoffer, så der kan fastsættes grænseværdier
16)fra 2023 og i samarbejde med medlemsstaterne undersøge eksisterende overvågningsordninger og tilgængelige data om høst af tang i havet og tang, som er strandet på EU's kyster.
Teknologisk udvikling og innovation
Kommissionen vil:
17)gennem Horisont Europa og andre EU-forskningsprogrammer støtte udviklingen af nye og forbedrede algeforarbejdningssystemer og nye produktionsmetoder for forbindelser af høj værdi, der traditionelt stammer fra alger (f.eks. bioraffinaderier, præcisionsfermentering, cellefrie systemer), med henblik på at forarbejde alger til fremstilling af cirkulære biobaserede produkter til flere anvendelser
18)sammen med medlemsstaterne gennem Horisont Europa og andre EU-forskningsprogrammer støtte udviklingen af bedre og skalerbare algedyrkningssystemer (f.eks. integreret multitropisk akvakultur, havområder med flere anvendelser, offshore-dyrkning, fotobioreaktorer og algaeponic) eller metoder (f.eks. cellulært havbrug og makroalger i tanke) til håndtering af de nuværende tekniske begrænsninger i forbindelse med makro- og mikroalgeproduktionssystemer
19)tage fat på teknologiske og systemiske udfordringer, der er specifikke for algebiobrændstoffer, og udpege foranstaltninger til markedsudbredelse inden for rammerne af Horisont Europa.
Data
Kommissionen vil:
20) fra og med 2023 udarbejde en oversigt over tilgængeligheden af algerelaterede data (f.eks. data om produktion, beskæftigelse, omsætning og andre socioøkonomiske data) og fremsætte en henstilling om centralisering af kilderne til sådanne data.
|
4.4.Forøgelse af den sociale bevidsthed om og markedsaccepten af alger og algebaserede produkter i EU
EU's forbrugere og borgere er ofte ikke klar over de mange fordele ved algedyrkning og algebaserede produkter, lige fra regenerering af havets økosystemer til skabelse af kulstoffattige produkter og jobskabelse i den blå økonomi. Øget social bevidsthed om alger og algebaserede produkter kan øge efterspørgslen efter dem og stimulere udviklingen af EU's algesektor.
Kendskabet til sektoren for den blå bioøkonomi kan øges gennem uddannelsesprogrammer i skoler, madprogrammer med tang, foldere og presseartikler om emnet og kampagner på de sociale medier. En målrettet analyse af forbrugernes adfærd og præferencer for algebaserede produkter vil også bidrage til at få en idé om, hvor der mangler viden, og hvor det derfor er nødvendigt at organisere bevidstgørelsesinitiativer, og i hvilken retning algeindustrien kan udvikle sig.
Kommissionen vil:
21)fra og med 2023 støtte indsatsen for at øge forbrugernes bevidsthed ved at:
A.foretage en analyse af forbrugernes adfærd og præferencer
vedrørende deres opfattelse af algebaserede produkter
B.iværksætte en faktabaseret oplysningskampagne i hele EU og/eller, hvor det er relevant, regionale eller lokale kommunikationskampagner for at fremme algebaserede produkters forskellige anvendelsesmuligheder og fordele
.
22)øge bæredygtighedsprofilen for algebaserede produkter i EU's ramme for mærkning af bæredygtige fødevarer, herunder i markedsføringsstandarder for fiskevarer og akvakulturprodukter og grønne offentlige indkøbsinitiativer, der er planlagt som led i jord til bord-strategien
23)fra og med 2023 fremme bevidstgørelsesinitiativer for skoler og universiteter om den blå bioøkonomi og innovative løsninger for regenerativ akvakultur sammen med EU4Ocean-platformen og medlemsstaterne.
|
5.Konklusioner
Ved at handle nu kan EU benytte lejligheden til at tage fat på potentielle problemer og ikke blot reagere på den stigende interesse for at betragte alger som en alternativ råvare i forskellige økonomier, men også sætte skub i udviklingen af en økonomisk, socialt og miljømæssigt sikker, vedvarende og konkurrencedygtig ressource for det voksende EU-marked og det internationale marked for algebaserede produkter. Ifølge Horisont Europas mission om genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030 er genopretning af oceaner og farvande afgørende for EU-borgernes, navnlig kystsamfundenes, eksistens, trivsel og erhverv. Alger kan spille en væsentlig rolle i denne sammenhæng.
I forbindelse med den europæiske grønne pagt spiller dette initiativ en vigtig rolle med hensyn til at omdanne de nuværende miljø- og klimarelaterede udfordringer til forretningsmuligheder. Det indeholder en integreret og systemisk tilgang til at skabe synergier mellem foranstaltninger, der allerede er i gang, og foreslå nye foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse. En sådan integration og koordinering er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse og intelligent økonomisk anvendelse af EU-budgettet ved at sikre synergier og maksimere videndelingen.
EU's algesektor er en ung og dynamisk sektor i en industri i hastig forandring, hvor der hele tiden opnås ny viden, og et stadigt stigende antal forskningsprojekter igangsættes. Kommissionen vil inden udgangen af 2027 udarbejde en rapport med en vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne meddelelse.