EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.4.2020

COM(2020) 200 final

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Denne afgørelse vedrører anvendelsen af et beløb på 278 993 814 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("Solidaritetsfonden") i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 ("forordningen") med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig efter de katastrofer, der fandt sted i disse lande i løbet af 2019. Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 4/2020 1 , hvori det foreslås at opføre de nødvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger på det almindelige budget for 2020.

2.1Portugal — orkanen Lorenzo på Azorerne i oktober 2019

Orkanen Lorenzo var en tropisk cyklon over Atlanterhavet, der rasede længere mod øst og tættere på Europa end nogen anden cyklon tidligere havde gjort. Sidst i september udviklede den sig fra en tropisk bølge til en orkan i kategori 5. Orkanen Lorenzo bevægede sig i nordøstlig retning og fejede den 2. oktober 2019 hen over Azorerne, hvor den forvoldte omfattende skader på offentlige og private infrastrukturer og påvirkede dagligdagen for mennesker, virksomheder og institutioner.

(1)Portugal ansøgte den 8. november 2019 om finansiel bistand fra Solidaritetsfonden inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 2. oktober 2019. Ansøgningen vedrører en enkelt region på NUTS 2-niveau (den selvstyrende region Azorerne) og blev indgivet på grundlag af bestemmelserne om "regionale naturkatastrofer" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 3.

(2)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(3)De portugisiske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 328,5 mio. EUR. Ansøgningen blev indgivet på grundlag af bestemmelserne om "regionale naturkatastrofer" i forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en "regional naturkatastrofe" som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). For regionerne i den yderste periferi, som Azorerne henhører under, er tærskelværdien 1 % af det regionale BNP. Den indberettede direkte skade svarer til 8,4 % af regionens BNP (3 927 mio. EUR baseret på data fra 2016) og overstiger dermed tærskelværdien på 1 %. Ansøgningen fra Portugal berettiger derfor til et bidrag fra Solidaritetsfonden.

(4)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregning af det finansielle bidrag fra fonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3.

(5)Portugal anmodede i sin ansøgning om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 11. december 2019 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2019) 9067 om tildeling af et forskud på 10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden, der beløb sig til 821 270 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Portugal.

(6)I deres ansøgning beskrev de portugisiske myndigheder katastrofens karakter og indvirkningen af denne. Fra den 26. september forberedte Azorernes regionale civilbeskyttelse og brandvæsen sig på orkanens komme. De største skader blev forårsaget i områder, der var særligt udsatte for vind og bølger, først og fremmest i havne. Også vand-, energi- og kommunikationsnet blev afbrudt. Veje, lufthavne, skoler og hospitaler samt andre offentlige anlæg og institutioner blev beskadiget. Privatpersoner, virksomheder, fiskeri og landbrug samt turisme led tab som følge heraf. De alvorlige skader på infrastrukturen til kystbeskyttelse har øget risiciene for befolkningen.

(7)De portugisiske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 279,3 mio. EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Langt størsteparten af de støtteberettigede omkostninger (næsten 270 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af transportinfrastrukturen, navnlig havnene.

(8)De portugisiske myndigheder meddelte, at der i øjeblikket ikke forelå nogen data om forsikringsdækning af de støtteberettigede omkostninger.

(9)Den berørte region er en "mindre udviklet region" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De portugisiske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at de ikke agter at omfordele midler fra programmerne under ESI-fondene til genopretningsforanstaltninger.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer. I den portugisiske ansøgning beskrives det kort, at Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/413/EF om fastlæggelse af de generelle principper og muligheder for en strategi for integreret kystzoneforvaltning i Europa er retningsgivende for kystforvaltningen og definitionen af kystbeskyttelsesforanstaltninger på Azorerne. I øjeblikket arbejdes der på gennemførelsen af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser samt forringelse af kystmiljøet.

2.2Spanien — oversvømmelser i regionerne Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien i september 2019

Fra den 9. september 2019 blev den sydøstlige del af den iberiske halvø ramt af et sjældent meteorologisk fænomen, et såkaldt "isoleret lavtryk i stor højde" (Depresión Aislada en Niveles Altos, DANA). Fænomenet, der er kendetegnet ved ekstrem nedbør, som fører til oversvømmelser, nåede sit højdepunkt mellem den 12. og den 16. september og ramte store områder af regionerne Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien meget alvorligt.

(1)Spanien ansøgte den 28. november 2019 om finansiel bistand fra Solidaritetsfonden inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 9. september 2019. Ansøgningen vedrører fire af Spaniens regioner på NUTS 2-niveau (Comunidad Valenciana, Región de Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien) og blev indgivet på grundlag af bestemmelserne om "regionale naturkatastrofer" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 3. Efter anmodning fra Kommissionen blev der den 18. december 2019 og den 29. januar 2020 indgivet yderligere oplysninger med henblik på at fuldstændiggøre ansøgningen.

(2)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

(3)De spanske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 2 269,7 mio. EUR. Ansøgningen blev indgivet på grundlag af bestemmelserne om "regionale naturkatastrofer" i artikel 2, stk. 3, i forordningen, der definerer en "regional naturkatastrofe" som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Da katastrofen vedrører flere regioner, anvendes det gennemsnitlige BNP vægtet efter andelen i den samlede skade i hver region. Den af Spanien indberettede skade udgør således 2,65 % af det vægtede regionale BNP.

(4)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregning af det finansielle bidrag fra fonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3.

(5)Spanien anmodede i sin ansøgning om udbetaling af et forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 13. februar 2020 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2020) 905 om tildeling af et forskud på 10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden, der beløb sig til 5 674 336 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Spanien.

(6)I deres ansøgning beskrev de spanske myndigheder katastrofens karakter og konsekvenserne af denne. De ekstreme nedbørsmængder overgik de seneste 140 års rekorder og forårsagede alvorlige oversvømmelser, der kostede otte mennesker livet. Tusindvis af mennesker måtte evakueres fra deres hjem og indkvarteres i nødboliger. Det isolerede lavtryk i stor højde havde en alvorlig indvirkning på levevilkårene for befolkningen i de berørte områder og forårsagede betydelig skade på både privat og offentlig ejendom. Veje, jernbaner og lufthavnsinfrastrukturen blev beskadiget, og tjenesterne måtte indstilles. Som følge af erosion blev vandnettet, den beskyttende infrastruktur og miljøet beskadiget. Også strande blev eroderet, og kystinfrastrukturen blev beskadiget.

(7)De spanske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 650,6 mio. EUR, og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel af de støtteberettigede omkostninger (over 385 mio. EUR) vedrører omkostninger til oprydning. Den næststørste andel, et beløb på 247 mio. EUR, vedrører omkostninger til udbedring af infrastruktur.

(8)Efter anmodning fra Spanien leverede Copernicus satellitbilleder til støtte for beredskabsforanstaltningerne.

(9)De spanske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede omkostninger ikke er dækket af en forsikring.

(10)Comunidad Valenciana er en "mere udviklet region" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020), mens de tre andre regioner er såkaldte overgangsregioner. De spanske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at de ikke agter at omfordele midler fra programmerne under ESI-fondene til genopretningsforanstaltninger.

(11)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici har Spanien meddelt, at landet har gennemført EU's oversvømmelsesdirektiv i spansk lovgivning og netop har afsluttet første fase med en risikovurdering og udarbejdelse af risikokort. Resultaterne blev gennemgået i anden fase. Resultatet af denne gennemgang blev godkendt af det nationale råd for civilbeskyttelse. De nye planer forventes fremlagt i december 2022. Derudover er der blevet udarbejdet civilbeskyttelsesplaner mod risikoen for oversvømmelser, både på statsniveau og i de selvstyrende regioner.

2.3Italien — ekstreme vejrbegivenheder i efteråret 2019

I slutningen af oktober og i november 2019 blev det meste af det italienske territorium, fra nord til syd, ramt af en række indbyrdes forbundne ekstreme vejrbegivenheder, der forvoldte omfattende skader som følge af oversvømmelser og jordskred, og som kulminerede med oversvømmelserne i Venedig.

1)    Italien ansøgte den 10. januar 2020 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 20. oktober 2019.

2)    Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

3)    Ansøgningen blev indgivet på grundlag af bestemmelserne om en "større naturkatastrofe" i forordningens artikel 2, stk. 2. De italienske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 5 619,878 mio. EUR (ajourført beløb). Dette beløb svarer til over 157 % af den tærskelværdi for anvendelse af Solidaritetsfonden, der gælder for Italien (skader på over 3 mia. EUR i 2011-priser). Ansøgningen fra Italien berettiger derfor til et bidrag fra Solidaritetsfonden.

4)    Italien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.

5)    I deres ansøgning beskrev de italienske myndigheder udførligt karakteren og omfanget af de ødelæggelser, der blev forårsaget af de ekstreme vejrbegivenheder. Katastrofen ramte det italienske territorium med forskellig intensitet og forskellige konsekvenser for befolkningen, økonomien og miljøet, alt efter region. I alt 17 regioner led skade, hvoraf Veneto, Piemonte, Ligurien, Sicilien og Emilia Romagna blev ramt hårdest. Veneto alene, og især den alvorlige oversvømmelse af Venedig, tegnede sig for næsten en tredjedel (1,8 mia. EUR) af de samlede skader. Abruzzo, Basilicata, Calabrien, Campanien, Friuli Venezia-Giulia, Lazio, Puglia, Toscana og den selvstyrende provins Bolzano blev ramt i mindre omfang. Marche, Aostadalen og den selvstyrende provins Trento var de mindst berørte.

Katastrofen forårsagede især store forstyrrelser på vejnettet på statsligt, regionalt, provins- og kommunalt plan som følge af jordskred og væltede træer, hvorved en række isolerede bjerg- og kystkommuner blev afskåret fra omverdenen. De fleste regioner oplevede forstyrrelser af vandløbsnet, jordflydning, jordskred og oversvømmelser. Driften af skoler og andre offentlige tjenester blev afbrudt. Vindstød på op til 200 km/t forårsagede store tab i skovene (omtrent 8,5 mio. m3 tømmer) med alvorlige økonomiske konsekvenser for træindustrien og turismen. Særlig i Veneto blev der forårsaget skade på omkring 130 beskyttede Natura 2000-lokaliteter med et samlet areal på over 414 000 hektar. Der blev meldt om oversvømmelser af både offentlige og private bygninger i næsten alle regioner. Der opstod store tab i landbruget med direkte skade på landbrugsstrukturer (væksthuse, maskineri). Spildevandsrensningsanlæg blev blokeret. El- og gasnet blev afbrudt.

I Veneto forårsagede oversvømmelserne enorme skader på offentlige og private ejendomme, økonomiske aktiviteter inden for handel og industri samt servicesektoren. Et højvande på mere end 187 cm over havets overflade førte til, at over 85 % af Venedig blev oversvømmet. Bølgegangen ved højvande, det såkaldte aqua alta, forårsagede omfattende skader på den kunstneriske og kulturelle arv i Venedigs historiske centrum og på de utallige værdier på de største øer i Laguna Veneta, herunder skader på artefakter og betydelige skader på papirgenstande såsom bøger, manuskripter og arkiver. Oversvømmelsen af omkring 75 historiske kirker medførte bygningsskader og beskadigelser af inventar og de omfattende arkivsamlinger. Desuden opstod der i Venedigs vandtransportsystem skade på et stort antal anløbsbroer, færger og speedbåde. Også elektrisk og elektronisk udstyr blev beskadiget.

I Piemonte blev mere end 800 kommuner berørt af katastrofen. I Ligurien førte katastrofen til oversvømmelser, jordsænkning og jordskred, navnlig med skade på vejnettet til følge. På Sicilien fik katastrofen alvorlige følger for leveringen af tjenesteydelser og førte til økonomiske tab som følge af forstyrrelser i landbruget og indstilling af produktionen. I Emilia-Romagna forårsagede oversvømmelserne af vandløb erosion af flodbredderne, oversvømmelser og overløb af grøfter og kanaler med deraf følgende skade på beboelsesområder, produktionsanlæg, flodbredsforstærkninger og hydrauliske anlæg. Stormene forårsagede endvidere betydelige skader på kystsikringsanlæggene og førte til en næsten fuldstændig ødelæggelse af den kunstige klit, der beskytter kysten. Der forekom jorderosion og jordskred i kuperede og bjergrige områder med alvorlig indvirkning på vejnettet.

6)    Ifølge Kommissionens analyse kan vejrforholdene i den periode, som ansøgningen omhandler, betragtes som ét samlet begivenhed ud fra et meteorologisk og hydrologisk synspunkt. Endvidere forekommer den geografiske udstrækning og omfanget af den skade, som de italienske myndigheder har konstateret, at være realistisk.

7)    De italienske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 1 110,1 mio. EUR, og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Størstedelen af de støtteberettigede omkostninger (mere end 479 mio. EUR) vedrører udgifter til genetablering af kystsikringsanlæg og beskyttelse af kulturarven. Den næststørste andel (465 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af vigtige dele af infrastrukturen.

8)    De italienske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede omkostninger ikke er dækket af en forsikring.

9)    Ud af de 17 berørte regioner hører fem under kategorien "mindre udviklede regioner" under ESI-fondene 2014-2020 (Basilicata, Calabrien, Campanien, Puglia og Sicilien), Abruzzo hører under kategorien "overgangsregioner", mens de øvrige regioner er "mere udviklede regioner". De italienske myndigheder har ikke over for Kommissionen tilkendegivet, at de agter at omfordele midler fra programmerne under ESI-fondene til genopretningsforanstaltninger.

10)    Italien anmodede ikke om aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Der blev imidlertid sendt et baggrundsnotat til Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) via det fælles varslings- og informationssystem (CECIS).

11)    Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

2.4Østrig — ekstreme vejrbegivenheder i november 2019

Fra den 11. til den 23. november 2019 blev de sydvestlige dele af Østrig ramt af alvorlige oversvømmelser, navnlig i Kärnten og Østtyrol. Disse begivenheder blev forårsaget af de samme meteorologiske forhold, der førte til en stor katastrofe i Italien. Det ekstreme vejr forårsagede betydelige skader på vigtig offentlig infrastruktur, private hjem, virksomheder og skovområder. Begivenhederne var meget lig dem et år tidligere, om end de forårsagede mindre skade.

1)Østrig ansøgte den 29. januar 2020 om et finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 11. november 2019. Den 9. marts 2020 indsendte Østrig på eget initiativ ajourførte oplysninger med noget højere vurderinger af skaderne for de berørte regioner.

2)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører under Solidaritetsfondens anvendelsesområde.

3)De østrigske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 93,2 mio. EUR. Dette beløb ligger væsentligt under tærskelværdien for større katastrofer, der for Østrigs vedkommende udgør 2 307,9 mio. EUR i 2020 (dvs. 0,6 % af Østrigs BNI). Det ligger også under tærskelværdien for en såkaldt regional naturkatastrofe, dvs. 1,5 % af det regionale BNP, vægtet efter andelen i den samlede skade i hver af de berørte regioner. I henhold til forordningen er derfor hverken tale om en "større naturkatastrofe" eller en "regional naturkatastrofe". Eftersom katastrofen imidlertid blev forårsaget af de samme meteorologiske forhold, der var årsag til den større katastrofe i Italien, forelagde de østrigske myndigheder ansøgningen i henhold til den såkaldte "nabostatsbestemmelse" i forordningens artikel 2, stk. 4, hvorved et støtteberettiget land, som er ramt af en katastrofe, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat, også kan få bistand fra Solidaritetsfonden. Denne betingelse er opfyldt.

4)De østrigske myndigheder har ikke anmodet om udbetaling af et forskud.

5)De østrigske myndigheder gav en udførlig beskrivelse af katastrofens konsekvenser. Langt de største skader blev forårsaget i Østrigs sydligste delstat Kärnten og i den tilgrænsende provins Østtyrol, der begge er alperegioner på grænsen til Italien. Delstaten Salzburg og delstaten Steiermark led mindre skade. Kraftig regn førte til, at mange vandløb gik over deres bredder, hvilket især forårsagede skade på transportinfrastrukturen og gjorde veje ufremkommelige. En række broer blev alvorligt beskadiget. Dertil kom usædvanligt kraftige snefald og laviner, der forårsagede skader i skovbruget. Jernbaneforbindelser blev afbrudt, private boliger og offentlige bygninger blev oversvømmet, nogle bebyggelser blev midlertidigt afskåret, og elforsyningen blev afbrudt.

6)De østrigske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen, til 61,3 mio. EUR, og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel (over 40 mio. EUR) af de støtteberettigede omkostninger vedrører omkostninger til udbedring af skader på transportnettet. Foranstaltninger mod jorderosion tegner sig for ca. 13 mio. EUR.

7)De østrigske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede omkostninger ikke er dækket af en forsikring.

8)De berørte regioner er "mere udviklede regioner" under ESI-fondene 2014-2020. I deres ansøgning tilkendegav de østrigske myndigheder, at de agter at anvende midler fra det østrigske program for udvikling af landdistrikterne, der er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, til genplantning af læskove.

9)Østrig anmodede ikke om aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.

2.5Konklusion

Af ovenstående grunde opfylder de katastrofer, der er omhandlet i de af Portugal, Spanien, Italien og Østrig indsendte ansøgninger, forordningens betingelser for anvendelse af Solidaritetsfonden.

3.Finansiering med bevillinger fra Solidaritetsfonden for 2020

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 2 (herefter "FFR-forordningen"), særlig artikel 10, giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 000 000 EUR (i 2011-priser). I punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 3 fastsættes betingelserne for anvendelse af Solidaritetsfonden.

Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette Solidaritetsfonden, er Kommissionen af den opfattelse, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der overstiger tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvilket beløb der er lavest), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne ved større katastrofer, er 2,5 % for det samlede direkte skadeomfang under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale naturkatastrofer og katastrofer, der godkendes i henhold til "nabostatsbestemmelsen", er satsen 2,5 %.

Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag. Metoden til beregning af støtten fra fonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for 2002-2003 og accepteret af Rådet og Europa-Parlamentet.

På grundlag af ansøgningerne fra Portugal, Spanien, Italien og Østrig er beregningen af det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, baseret på det anslåede samlede direkte skadeomfang, opgjort som følger:

I overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 10, stk. 1, var der ved begyndelsen af 2020 i alt 1 150 524 045 EUR til rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden, nemlig summen af bevillingen for 2020 på 597 546 284 EUR plus den uudnyttede og til 2020 fremførte del af bevillingen for 2019 på 552 977 761 EUR.

Det beløb, der kan anvendes på nuværende tidspunkt i 2020, er på 1 001 137 474 EUR. Dette svarer til det samlede beløb, der ved begyndelsen af 2020 var rådighed for anvendelse af Solidaritetsfonden (1 150 524 045 EUR), minus et tilbageholdt beløb på 149 386 571 EUR i forbindelse med opfyldelsen af kravet om tilbageholdelse af 25 % af den årlige bevilling for 2020 frem til den 1. oktober 2020 som fastsat i FFR-forordningens artikel 10, stk. 1.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 4 , særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 5 , særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 6 .

(3)Den 8. november 2019 indsendte Portugal en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder på Azorerne.

(4)Den 28. november 2019 indsendte Spanien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstrem nedbør, der førte til oversvømmelser i regionerne Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien.

(5)Den 10. januar 2020 indsendte Italien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder i 17 regioner i efteråret 2019.

(6)Den 29. januar 2020 indsendte Østrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder i november 2019.

(7)Ansøgningerne fra Portugal, Spanien, Italien og Østrig opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(8)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Portugal, Spanien, Italien og Østrig.

(9)For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond:

a) et beløb på 8 212 697 EUR til Portugal

b) et beløb på 56 743 358 EUR til Spanien

c) et beløb på 211 707 982 EUR til Italien

d) et beløb på 2 329 777 EUR til Østrig.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … [datoen for dens vedtagelse] 7***.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    COM(2020) 190 af 30.4.2020.

(2)    EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)    EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(5)    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(7) ** Datoen indsættes af Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.