Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020DC0751

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Skærpet overvågning, opdatering – Grækenland, november 2020

    COM/2020/751 final

    Bruxelles, den 18.11.2020

    COM(2020) 751 final

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    Skærpet overvågning, opdatering – Grækenland, november 2020

    {SWD(2020) 751 final}


    BAGGRUND

    Den økonomiske udvikling og politik i Grækenland overvåges dels inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, dels inden for rammerne af den skærpede overvågning, jf. forordning (EU) nr. 472/2013( 1 ). Med gennemførelsen af skærpet overvågning af Grækenland( 2 ) anerkendes det, at Grækenland fortsat vil skulle gennemføre foranstaltninger for at tage fat på kilderne eller de mulige kilder til økonomiske og finansielle vanskeligheder, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at støtte en robust og bæredygtig økonomisk vækst.

    Skærpet overvågning sikrer en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar økonomisk genopretning. Den muliggør en regelmæssig vurdering af den seneste økonomiske og finansielle udvikling i Grækenland samt overvågning af betingelserne for statslig finansiering og opdateringer af gældsbæredygtighedsanalysen. Skærpet overvågning danner også rammerne for at vurdere Grækenlands generelle tilsagn til Eurogruppen af 22. juni 2018 om at fortsætte og færdiggøre de reformer, der blev vedtaget inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand, forfølges. I den forbindelse anvendes skærpet overvågning til at overvåge gennemførelsen inden for de aftalte frister frem til medio 2022 af de specifikke tilsagn om at fuldføre de centrale strukturreformer, der er påbegyndt under programmet, og som vedrører seks nøgleområder, nemlig: i) budgetpolitik samt finans- og strukturpolitik, ii) social velfærd, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkeder, v) Hellenic Corporation of Assets and Participations og privatiseringer og vi) modernisering af den offentlige forvaltning( 3 ).

    Dette er den ottende udvidede overvågningsrapport for Grækenland. Rapporten er baseret på resultaterne af en mission, der blev holdt på afstand den 19.-20. oktober 2020, og den regelmæssige dialog med myndighederne. Missionen blev gennemført af Kommissionen sammen med Den Europæiske Centralbank ( 4 ). Den Internationale Valutafond deltog som led i sin overvågningsramme efter programmet, mens den europæiske stabilitetsmekanisme deltog som led i sit system for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og den europæiske stabilitetsmekanisme. I denne rapport vurderes gennemførelsen af de tilsagn, som Grækenland har afgivet over for Eurogruppen med hensyn til fuldførelsen af reformer frem til medio 2020.

    Denne rapport kunne tjene som grundlag for Eurogruppens afgørelse om frigivelse af det næste sæt politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger til en værdi af 767 mio. EUR. Disse foranstaltninger blev aftalt med Eurogruppen den 22. juni 2018 og omfatter overførsel af indkomstækvivalente beløb fra centralbankernes beholdninger af græske statsobligationer i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkeder og aftalen om finansielle nettoaktiver samt et afkald på forøgelsen af rentemarginalen for visse lån, der ydes via den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Den tredje tranche af politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger blev frigivet efter Eurogruppens møde den 11. juli 2020, bl.a. på grundlag af vurderingen af gennemførelsen af Grækenlands tilsagn med frist ved udgangen af 2019, som indgik i den rapport om skærpet overvågning, som Kommissionen vedtog den 20. maj 2020 ( 5 ) og under hensyntagen til de usædvanlige omstændigheder som følge af udbruddet af coronavirussen.

    SAMLET EVALUERING

    Denne rapport blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor de fleste medlemsstater står over for en genopblusning af pandemien. På trods af den nylige stigning i antallet af smittede er det hidtil lykkedes Grækenland at dæmme relativt godt op for spredningen af coronavirus, også takket være en rettidig reaktion i de regioner, der oplever en stigning i antallet af nye tilfælde. Myndighederne styrker sundhedsvæsenets beredskab og udvider testkapaciteten, samtidig med at de udvider og tilpasser de skattemæssige og likviditetsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at hjælpe personer og virksomheder, der er ramt af pandemien. Disse foranstaltninger bidrager til at afbøde de sociale og økonomiske omkostninger ved pandemien, men ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventes den græske økonomi fortsat at blive ramt af et af de største fald i den økonomiske aktivitet i EU på grund af den store turisteksponering og den store andel af små virksomheder, som har en begrænset tilpasningsevne. Den tre uger lange nationale nedlukning, som blev bebudet den 5. november, og dens mulige forlængelse afhængigt af pandemiens udvikling kan svække udsigterne på kort sigt mere, end det antages for nuværende. 

    Trods de meget udfordrende omstændigheder, som gjorde det nødvendigt at fokusere på mere umiddelbare prioriteter, har Grækenland i høj grad øget tempoet for gennemførelsen af reformer i de seneste måneder. Vigtigst af alt er konkursloven blevet vedtaget i parlamentet. Dette er en omfattende reform af konkursreglerne, som forventes at lette løsningen af centrale udfordringer i den finansielle sektor. Myndighederne er i øjeblikket ved at udarbejde afledt ret, som vil definere vigtige aspekter af den nye ramme, og udvikler samtidig infrastrukturen. Begge disse aspekter er nødvendige for, at loven kan gennemføres effektivt fra den 1. januar 2021. En mangeårig flaskehals i reformen af de menneskelige ressourcer i den uafhængige myndighed for offentlige indtægter er ved at blive behandlet gennem aftalen om at gå videre med den supplerende lønlovgivning, hvilket vil øge dens evne til at tiltrække og fastholde personale af høj kvalitet. Myndighederne gør også fremskridt med hensyn til en række flagskibsprivatiseringer, selv om andre er forsinkede på grund af pandemien.

    Desuden er der gjort gode fremskridt inden for:

    ·finanspolitiske strukturreformer med færdiggørelsen af det fælles kontosystem, en omfattende reform af offentlige udbud, der skal vedtages inden årets udgang, fremskridt med reformer for at fremskynde gennemførelsen af offentlige investeringer og en positiv udvikling med hensyn til afvikling af restancer, som skal opretholdes

    ·offentlig forvaltning med stabile fremskridt med hensyn til modernisering af forvaltningen af menneskelige ressourcer og ikrafttrædelsen af en ensartet udvælgelsesproces for ledende stillinger i den offentlige sektor. Myndighederne har også gjort fremskridt med gennemførelsen af deres ambitiøse digitale dagsorden

    ·energi, hvor lanceringen af målmodellen for elmarkedet fandt sted den 1. november 2020 og opfyldte en mangeårig forpligtelse.

    Myndighederne har også skabt klarhed om vejen frem på områder, hvor den fulde gennemførelse af de eksisterende forpligtelser var uden for rækkevidde på grund af tidligere forsinkelser eller pandemiens virkninger. Myndighederne genoptog opkrævningen af sundhedsudgifter under tilbagebetalingsklausulen og indvilligede i at færdiggøre den primære sundhedslovgivning på tidspunktet for den 10. rapport, samtidig med at de i tilstrækkelig grad opfyldte principperne i 2017-reformen, som endnu ikke er gennemført fuldt ud. Der er også fastsat klare tidsfrister for de investeringslicensreformer, som kontrolleres under skærpet overvågning, samtidig med at der er sket stabile fremskridt med gennemførelsen af køreplanen for matrikelprojektet. Myndighederne indvilligede også i at genoptage to specifikke reformer, der er blevet væsentligt berørt af coronaviruspandemien, nemlig en national revurdering af ejendomsskatteværdier og fuldførelsen af aktiveringselementet i den garanterede mindstelønsordning. Det endelige forslag til antitrustforanstaltningen vedrørende det offentlige elektricitetsselskabs lignitproduktion er blevet forelagt Kommissionen og forventes at blive markedstestet, så snart myndighederne giver deres endelige godkendelse. Personalemålet, der er fastsat for den uafhængige myndighed for offentlige indtægter, bliver ikke opfyldt, men myndighederne bekræftede, at de igangværende ansættelsesprocedurer i finansministeriet ikke vil få negative følger for myndighedens kapacitet.

    Den effektive og hensigtsmæssige anvendelse af de midler, der er til rådighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan hjælpe den græske økonomi ud af den nuværende krise og tage de udfordringer op, som den fortsat står over for, på trods af de fremskridt, der er gjort. Det er vigtigt, at der fortsat gøres reformbestræbelser med henblik på at tackle de resterende sårbarheder. De betydelige midler, som Grækenland har ret til at modtage via genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan, hvis de anvendes effektivt og på en hensigtsmæssig måde, støtte vækst, jobskabelse og den dobbelte omstilling i de kommende år. Reformer og investeringer som en del af den kommende genopretnings- og resiliensplan forventes at bygge videre på og supplere tidligere og igangværende reformer i forbindelse med den styrkede overvågningsproces.

    I denne rapport konkluderes det, at Grækenland på trods af de ugunstige omstændigheder forårsaget af pandemien har truffet de nødvendige foranstaltninger for at opfylde sine specifikke forpligtelser. De hidtil usete begivenheder har ført til et skarpt økonomisk tilbageslag og til en opbremsning af en række reformer i første halvdel af året på grund af behovet for at tage mere øjeblikkelige prioriteter op. Ikke desto mindre er det lykkedes myndighederne at genoptage arbejdet med forpligtelserne i de seneste måneder og gennemføre en række grundlæggende reformer. EU-institutionerne glæder sig over det tætte og konstruktive engagement på alle områder og opfordrer myndighederne til at fastholde momentum og om nødvendigt styrke bestræbelserne for hurtigt at afslutte gennemførelsen af den nyligt vedtagne primære lovgivning. Dette gælder især reformerne i den finansielle sektor, hvor en stor del af den afledte ret skal færdiggøres og vedtages inden længe.

    MAKROØKONOMISK UDVIKLING

    Coronaviruspandemien trækker store veksler på den græske økonomi. Økonomien faldt med -14,2 % i andet kvartal af 2020, da den økonomiske aktivitet blev begrænset for at standse spredningen af pandemien. Servicesektoren blev særlig hårdt ramt i sommersæsonen på grund af den internationale turismes betydning. Mens stigningen i arbejdsløsheden hidtil har været forholdsvis afdæmpet, til dels på grund af de beskyttelsesordninger, der er indført rettidigt af myndighederne, har beskæftigelsen lidt mere markant i betragtning af den lavere efterspørgsel efter sæsonarbejdere. Nedgangen i økonomien og faldende energipriser forventes at føre til et midlertidigt fald i forbrugerpriserne i 2020.

    Da antallet af nye coronavirustilfælde fortsat stiger, vil opsvinget sandsynligvis være noget langsommere end tidligere forventet. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2020 forventes BNP i faste priser at falde med 9 % i 2020 og stige med 5 % i 2021. Fremskrivningerne afspejler kun en gradvis stigning i efterspørgslen efter turisttjenester, mere forsigtige forbrugerudgifter og vedvarende usikkerhed og lavere fortjeneste i erhvervssektoren. Myndighederne har vedtaget en stor mængde foranstaltninger for at afbøde de økonomiske virkninger af inddæmningstiltagene i 2020 samt foranstaltninger, der stimulerer den samlede efterspørgsel i 2021. Disse fremskrivninger blev afsluttet inden offentliggørelsen af den tre uger lange nedlukning den 5. november 2020 og de relevante støtteforanstaltninger ( 6 ).

    Usikkerheden og risiciene i forbindelse med udsigterne er meget store på grund af den usikre udvikling i den globale sundhedskrise. De øgede stramninger af de restriktioner, der allerede er gennemført i Grækenland og i andre europæiske lande, kan have en negativ indvirkning på udsigterne på kort sigt. Yderligere restriktioner for personers og varers bevægelighed i de kommende måneder i Grækenland, men også i udlandet, er — i betragtning af den internationale turismes betydning — fortsat en betydelig kilde til usikkerhed. Yderligere nedadgående risici repræsenteres af de øgede geopolitiske spændinger i regionen og et vedvarende migrationspres. På den anden side kunne de støtteforanstaltninger, der blev vedtaget på EU-plan, herunder Next Generation EU, i høj grad støtte efterspørgslen i 2021 og styrke de økonomiske nøgletal og modstandsdygtigheden fremadrettet. Mere specifikt omfatter Kommissionens prognose ikke virkningerne af genopretnings- og resiliensplanen, da planen stadig befinder sig på et tidligt udviklingstrin. De reformer og investeringer, der gennemføres i henhold til planen, forventes at få en positiv indvirkning på vækstudsigterne, når de er blevet vedtaget og gennemført.

    UDVIKLING OG UDSIGTER PÅ DET FINANSPOLITISKE OMRÅDE

    Den finanspolitiske virkning af den økonomiske nedgang og omkostningerne ved de hasteforanstaltninger, der er truffet for at imødegå coronaviruspandemien, forventes at føre til et stort underskud på statsfinanserne i år. Den primære saldo, der overvåges som led i den skærpede overvågning, forventes at nå op på –4,4 % af BNP i 2020. Ud over den manglende omsætning som følge af recessionen tager fremskrivningen hensyn til forlængelsen af de foranstaltninger, som myndighederne allerede har truffet for at afbøde nedgangen i de seneste måneder. Disse foranstaltninger omfatter en stigning i den samlede bevillingsramme for "tilbagebetalingspligtige forskud" til virksomheder og forlængelse af eksisterende støtteforanstaltninger for både arbejdsløse og arbejdstagere i de virksomheder, der er ramt af pandemien. Prognosen tager efter statsrådets afgørelse fra juli 2020 også hensyn til en retroaktiv betaling til pensionister i en kort periode forud for ikrafttrædelsen af pensionsreformen fra 2016.

    Grækenlands finanspolitik forventes at fortsætte med at støtte opsvinget i løbet af 2021. Selv om de fleste af de foranstaltninger, der blev truffet i 2020, var rettet mod de direkte virkninger af pandemien (sundhedsudgifter, støtte til nedlukningen, skatteudsættelser osv.), har myndighederne også bebudet midlertidige foranstaltninger for mere generelt at stimulere efterspørgslen og beskæftigelsen i 2021. Disse omfatter en reduktion på tre procentpoint i socialsikringsbidragene og en suspension af den sociale solidaritetsskat for den private sektor samt et nyt midlertidigt ansættelsestilskud. Disse foranstaltninger går i den rigtige retning med hensyn til at reducere den høje skattekile på arbejde, og deres midlertidige karakter er i overensstemmelse med målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på mellemlang sigt. I den finanspolitiske ramme, der er planlagt for 2021, tages der hensyn til den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul i 2021.

    Ifølge udkastet til budgetplan for 2021 forventes det primære underskud under skærpet overvågning i 2021 at nå op på 1,1 % af BNP. Myndighederne tager i deres fremskrivninger hensyn til de nye foranstaltninger, en særlig reserve, som kan finansiere umiddelbare behov, der kan opstå som følge af pandemiens udvikling og et ambitiøst syvårigt program for udgiftsstyring. Myndighedernes fremskrivning er mere optimistisk end Kommissionens efterårsprognose 2020, hvor der forventes et primært underskud på 3,4 % af BNP i 2021. En stor del af forskellen skyldes imidlertid metodologiske antagelser om a) ovennævnte registrering af nogle af hasteforanstaltningerne, hvis regler først blev præciseret efter forelæggelsen af udkastet til budgetplan, og b) medtagelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten i myndighedernes makroøkonomiske scenario ( 7 ). Ud over disse overvejelser er Kommissionen i sin prognose mere forsigtig med hensyn til at lukke underskuddet på kontoen for vedvarende energikilder i udkastet til budgetplan, da de politiske foranstaltninger, der fører til denne forbedring, endnu ikke er præciseret og har et mere gradvist syn på gennemførelsen af det nye forsvarsprogram.

    Det er gået langsommere med gennemførelsen af den nationale revurdering af ejendomsafgiftsværdierne. Dette var et specifikt tilsagn med frist medio 2020, hvis færdiggørelse nu er blevet flyttet til medio 2021. Der opstod uundgåelige forsinkelser i 2020 på grund af nedlukningen som følge af coronavirus, og der er opstået yderligere forsinkelser som følge af den kvalitetsbedømmelse, som følger af klager til statsrådet. Den fornyede vurdering og udvidelsen af den eksisterende værdizoneordning forventes nu afsluttet i marts 2021 i god tid før vurderingen af ejendomsskatten i august 2021.

    Den iboende usikkerhed i den nuværende vurdering og prognose er betydelig: En yderligere eskalering af sundhedskrisen kan udløse et behov for yderligere finanspolitiske foranstaltninger, som bør være både målrettede og midlertidige, for at dæmme op for nedgangen og fremme genopretningen i 2021. Yderligere risici vedrører aktivering af statsgarantier, som for nylig er blevet udstedt, og som indgik i pakken med hasteforanstaltninger. Yderligere risici henviser til omkostningerne i forbindelse med verserende retssager og de resterende forpligtelser til offentlig tjeneste, som kunne forværre balancen, hvis det blev aftalt. Usikkerheden med hensyn til det fulde omfang af den retroaktive kompensation for nedskæringer i supplerende pensioner og sæsonbonusser, som blev indført ved tidligere pensionsreformer, er fortsat til stede, da statsrådets afgørelse fra 2020 endnu ikke er offentliggjort. Endelig opstår der en yderligere risiko på grund af de potentielle meromkostninger, der er forbundet med dækning af enkeltpersoner uden sygesikring. På den positive side forventes Grækenland at drage stor fordel af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som har til formål at støtte en bæredygtig økonomisk genopretning ved at yde omfattende finansiel støtte til vækstfremmende reformer og investeringer.

    STATSLIG FINANSIERING og gældsbæredygtighedsanalyse

    Renten på græske statsobligationer er fortsat lav, og regeringens likviditetsbuffer er tæt på niveauet før krisen. Myndighederne har for nylig med succes udstedt en 15-årig obligation. Rentespændet for de langfristede græske statsobligationer ligger stadig på et historisk lavt niveau. De generelle offentlige kontantreserver udgør nu 34,5 mia. EUR (udgangen af september), og likviditetsbufferen er uændret på 15,7 mia. EUR. Den samlede offentlige likviditet vil være tilstrækkelig til at dække finansieringsbehov i to år selv uden yderligere obligationsudstedelser.

    EU-institutionerne har gennemført en omfattende revision af rammen for gældsbæredygtighed som bebudet i den 5. rapport om skærpet overvågning. Den reviderede ramme omfatter et referencescenario, som er tilpasset Kommissionens rammer for vurdering af gældsbæredygtigheden for alle medlemsstater, og en analyse af landespecifikke scenarier. Revisionen gør brug af markedsbaserede indikatorer, som er umiddelbart tilgængelige og velkendte, og gør antagelserne mere forenelige med markedsforventningerne på kort og mellemlang sigt. I revisionen tages der også hensyn til de langsigtede forventninger til vækst og rentesatser i rapporten om befolkningsaldringen fra 2021. Scenarieanalysen tager højde for risici, der er særligt relevante for lande med stor gæld som Grækenland.

    Trods de forværrede kortsigtede udsigter viser referencescenariet, at gældskvoten igen vil falde. På kort sigt forventes den offentlige gæld at stige fra 180,5 % af BNP i 2019 til over 207 % af BNP i 2020. Da de finanspolitiske hasteforanstaltninger, der træffes under pandemien, forventes at være midlertidige, og økonomien forventes at begynde at stige igen i 2021, forventes gældskvoten imidlertid at følge en faldende tendens fra 2021. Det offentlige bruttofinansieringsbehov forventes at ligge på omkring 15 % af BNP i de næste 20 år, inden det falder til omkring 13 % af BNP i 2060. Resultaterne af denne referencesimulering understøttes hovedsagelig af de antagne gunstige finansieringsbetingelser, den store andel af gælden, som finansieres til lave satser af offentlige långivere, og den udestående gælds lange løbetid.

    De to alternative scenarier tyder på, at højere refinansieringssatser vil forringe udsigterne og endnu mere, hvis de kombineres med lav vækst, hvilket understreger betydningen af at fortsætte med en ambitiøs dagsorden for vækst. Referencehypoteserne er usikre, og denne usikkerhed stiger i løbet af prognoseperioden. Finansieringsvilkårene kan vise sig at blive mindre gunstige end antaget, især på mellemlang sigt. I forbindelse med den højere risikopræmie, som knytter risikopræmierne til gældsniveauet på mellemlang og lang sigt, er gældskvoten, selv om den er faldende, fortsat betydeligt højere end i referencefremskrivningerne. Bruttofinansieringsbehovet er også højere og forbliver marginalt under 20 % af BNP på lang sigt. I et scenario, hvor BNP-væksten er lavere end referencescenariet, ud over den højere risikopræmie, er gældsniveauet fortsat højt på lang sigt, og bruttofinansieringsbehovet overstiger 20 % af BNP fra medio 2030'erne og udgør dermed de resterende bæredygtighedsrelaterede risici. I dette scenario vil væksten fortsat være lavere end i euroområdet på lang sigt, hvilket understreger betydningen af at levere resultater på vækstdagsordenen, som "Pissarides-udvalget" udarbejdede et udkast til, og som blev offentliggjort af myndighederne i august 2020. Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver mulighed for at øge den potentielle vækst gennem investeringer og reformer.

    FORVALTNING AF DE OFFENTLIGE INDTÆGTER

    Den supplerende lovgivning om lønnettet for den uafhængige myndighed for offentlige indtægter, som er et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af reformen af de menneskelige ressourcer, er blevet offentliggjort med henblik på offentlig høring og forventes at blive vedtaget inden udgangen af november 2020. Reformen forventes at styrke den uafhængige myndigheds evne til at fastholde og tiltrække nye højtstående medarbejdere, som ved udgangen af tredje kvartal fortsat ligger langt under det mål for bemanding, der er fastsat for udgangen af 2019 (11 947 i forhold til 12 500). Myndighederne har bekræftet, at de igangværende ansættelsesprocedurer i finansministeriet ikke vil have en negativ indvirkning på den uafhængige myndigheds overordnede kapacitet. Det forventes, at den samlede reform af de menneskelige ressourcer vil blive taget i brug den 1. januar 2021.

    Der er gjort yderligere fremskridt for at styrke rammen for bekæmpelse af smugling. Lovforslaget er offentliggjort med henblik på offentlig høring og forventes vedtaget i november 2020. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal styrke kapaciteten i det operative koordinationscenter, som koordinerer indsatsen mod smugling, og som er en del af den uafhængige myndighed for offentlige indtægter. Vedtagelsen af disse bestemmelser forventes at gøre det lettere at bemande centret yderligere.

    Samlet set er der gjort gode fremskridt med at nå de mål, der er fastsat for de centrale resultatindikatorer, herunder vedrørende inddrivelse af gæld, samtidig med at der arbejdes videre med at forbedre den uafhængige myndigheds inddrivelses- og revisionskapacitet. En række indikatorer har klaret sig bedre end forventet under de nuværende omstændigheder, bl.a. på grund af de rabatter, der ydes for rettidig betaling af skattegæld, som blev indført efter udbruddet af pandemien. 

    Myndighederne har vedtaget en række særordninger til afvikling af de skatteforpligtelser, som er opstået under pandemien. Disse nye ordninger vedrører den skatteudsættelse, der blev indført ved begyndelsen af pandemien, og letter under hensyn til de strenge sanktioner, der ellers ville finde anvendelse inden for de rammer, der blev vedtaget i 2019, en genindførsel af afregningsplaner for betalinger, der blev afbrudt under pandemien. Derudover er der også blevet skabt en "ny chance" for de afregningsplaner, der var blevet aftalt inden ikrafttrædelsen af betalingsrammen fra 2019. Ordningen er endnu ikke taget i brug og forventes at underkaste debitorerne en passende kontrol af årsagerne til deres opsigelses- og overholdelseshistorik. I forhold til de statsgarantier, som bankerne har krævet, og som på nuværende tidspunkt behandles og betales af staten på vegne af de oprindelige debitorer (se det finansielle afsnit), har myndighederne også oprettet en betalingsordning, der giver debitorer mulighed for at tilbagebetale disse beløb til staten i op til 120 rater. Med henblik på at opretholde betalingsdisciplinen har myndighederne gjort det klart, at hvis man frafalder denne ekstraordinære ordning, er man berettiget til at tilslutte sig andre betalingsordninger, og man vil derfor være underlagt håndhævelse. Gennemførelsen af disse håndhævelsesbestræbelser skal overvåges nøje.

    FORVALTNING AF OFFENTLIGE FINANSER og offentlige investeringer

    Restancerne er faldet siden sidste rapport, men der er behov for en vedvarende indsats for at nå det ambitiøse mål ved årets udgang. Selv om restancerne fortsat ligger over de niveauer, der er fastsat i handlingsplanen fra oktober 2019, er de overskridelser, der opstod i begyndelsen af 2020, også forårsaget af pandemien, blevet indhentet, bortset fra efterslæbet af ubehandlede pensionskrav, hvor den automatiske behandling og tildeling af pensioner først forventes at være fuldt ud gennemført næste år. Målet om nul restancer i slutningen af 2020 i alle sektorer med undtagelse af pensionskrav er blevet bekræftet af myndighederne, men er fortsat behæftet med risici, herunder i forbindelse med pandemiens genopblussen. I betragtning af den uventede stigning i pensionsansøgningerne, som blev udløst af juridiske og tekniske faktorer, forventes pensionskravene at være fuldstændig udlignet senest i december 2021.

    Mens restancerne falder, vil der fortsat blive oprettet nye restancer, hvilket understreger betydningen af at gennemføre den græske revisionsrets henstillinger, et særligt tilsagn med frist medio 2021, heriblandt en styrkelse af det interne kontrolsystem. En styrkelse af det interne kontrolsystem vil også være afgørende for en forsvarlig forvaltning af de projekter, der skal finansieres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. En lov, der fastlægger de begrebsmæssige rammer for den interne kontrol, forventes vedtaget inden årets udgang. Udfordringen ligger nu i at opnå fuld gennemførelse af den del af loven, som vedrører forvaltningen af de offentlige finanser, i hele den offentlige forvaltning og sikre, at finansministeriet effektivt fører tilsyn dermed. Reformen vil drage fordel af de seneste skridt, som den græske revisionsret har taget, og på mellemlang sigt forenklingen af rammerne for budgetgennemførelsen og betalingsproceduren, som for nylig er indledt.

    Det specifikke tilsagn med frist medio 2020 om at oprette et fælles kontosystem er nu afsluttet. Det fælles kontosystem er trådt i kraft og giver et overblik over statens likviditetssituation samt et effektivt likviditetsovervågningsredskab. Finansministeriet har oprettet et særligt redskab til overvågning af enhedernes likviditetsprognoser, som gradvis vil blive udrullet.

    Gennemførelsen af reformen af kontoplaner, herunder tilsagn med frist medio 2021 og medio 2022, forløber stort set planmæssigt, og gennemførelsen heraf i det offentlige investeringsbudget skrider frem. Efter gennemførelsen af den administrative klassificering i det almindelige budget i 2019 er der for øjeblikket ved at blive udarbejdet en funktionel klassifikation af regnskaberne sammen med rammen for resultatbudgettering. Disse er ambitiøse reformer, som hilses velkommen. Den fulde gennemførelse af kontoplanerne i det offentlige investeringsbudget er begyndt at tage fart. De skridt, der er taget for at sikre interoperabilitet med det centrale IT-system, som forventes afsluttet i marts 2021, forventes at fremskynde betalingsprocessen betydeligt. Dette vil også i væsentlig grad mindske mulighederne for at skabe restancer. Gennemførelsen af andre foranstaltninger, herunder anvendelsen af e-fakturering i forbindelse med offentlige udbud og opgradering af det centrale betalingssystem for det almindelige budget, er stort set på rette spor.

    Myndighederne planlægger at gennemføre en omfattende reform af offentlige udbud inden årets udgang. Reformen bygger på erfaringerne med gennemførelsen af de regler, der blev indført i 2016, og har til formål bl.a. at behandle det store antal procedurer med ét bud eller kontrakter, der udelukkende tildeles på grundlag af laveste pris. Den strømliner også de stadig langvarige udbudsprocedurer. Reformen er afgørende for at sikre en hurtig udnyttelse af de finansielle midler, der er til rådighed, og støtte genopretningen. Sideløbende hermed fortsætter myndighederne digitaliseringen af proceduren og forbereder en offentlig udbudsstrategi for 2021-2025, som forventes at støtte den grønne omstilling og styrke bekæmpelsen af korruption.

    I forventning om de store beløb, som Grækenland forventes at modtage under den næste flerårige finansielle ramme, iværksætter myndighederne en strategisk projektpipeline med henblik på udvælgelse af store infrastrukturprojekter og gør fremskridt med etableringen af en projektforberedelsesfacilitet. Den strategiske projektpipeline vil lette udvælgelsen af projekter af national betydning og vil blive koordineret af regeringens formandskab uden for fagministeriernes centrale struktur. Projektforberedelsesfaciliteten forventes at fremskynde forberedelsen af projekter, der indgår i den strategiske projektpipeline, for effektivt at inddrage dem fra koncept- til gennemførelsesfasen. Faciliteten oprettes under Hellenic Republic Asset Development Fund, hvor der vil blive indført passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fonden fortsat vil kunne udøve sin eksisterende grundlæggende opgave uafhængigt. Faciliteten vil blive støttet af et internationalt finansieringsinstitut som strategisk partner. Handlingsplanen til forbedring af overvågningen af og prognoserne for det offentlige investeringsbudget er stort set på rette spor.

    SOCIAL VELFÆRD

    Myndighederne gør gode fremskridt med færdiggørelsen af den organisatoriske og institutionelle struktur for den fælles socialsikringsfond (e-EFKA), et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2020. Sammenlægningen af den offentlige sektor og supplerende pensionsfunktioner er allerede gennemført, herunder den fysiske flytning af kontorer. Den resterende del vedrører de ansatte i den tidligere landbrugsfond (OGA), som forventes at være fuldt gennemført ved årets udgang. Der er også gjort fremskridt med den digitale behandling af pensionsansøgninger i overensstemmelse med målene. Tempoet i behandlingen forventes at aftage indtil marts 2021 på grund af problemer med datatilgængelighed, men bør derefter tage fart igen.

    Grækenland er i færd med at styrke sundhedsvæsenets beredskab i forbindelse med den aktuelle sundhedsmæssige nødsituation, og gennemførelsen af en fuldt udbygget og effektiv primær sundhedspleje, som er et særligt tilsagn, har vist sig at være afgørende i denne henseende. Mere end 160 sundhedscentre kan nu modtage patienter med symptomer på coronavirus, og der er oprettet yderligere ambulatorier i og omkring Athen. Myndighederne øger også testkapaciteten og fortsætter med nye nødvendige rekrutteringer. Med hensyn til indførelsen af den primære sundhedsreform, som startede i 2018, planlægger myndighederne at udvide patienternes registrering gennem sundhedscentre på kort sigt, samtidig med at de giver dem større valgfrihed blandt udbydere. En fuldstændig udnyttelse af e-lægejournalen, som på nuværende tidspunkt ikke er fuldt ud taget i brug, vil være af afgørende betydning for at imødegå risikoen for dobbeltbesøg og udvælgelse af patienter inden for denne ramme. Den såkaldte "gatekeeperfunktion" vil sandsynligvis blive gennemført ved hjælp af incitamenter, hvilket er et blødere redskab i forhold til det, der blev lovgivet om i 2017-reformen, og vil kræve en omhyggelig udformning. Myndighederne forpligtede sig til at færdiggøre den nye retlige ramme ved offentliggørelsen af den 10. skærpede overvågningsrapport medio 2021. Det hilses velkommen, at myndighederne har stillet en tilbagevenden til leveringen af primær sundhedspleje ved hjælp af private læger (som er baseret på et brugerbetalingssystem og et loft på 200 besøg) i bero, da dette har vist sig at begrænse adgangen til sundhedspleje for sårbare patienter.

    Tilbagebetalingerne er stadig høje, men der tages skridt til at forbedre deres indsamling og bremse genereringen af nye. Myndighederne har vedtaget lovgivning, der gør det muligt at indsamle tilbagebetaling for lægemidler fra 2019 og at påbegynde indsamlingen af leverandørernes tilbagebetaling for 2018 og 2019. Myndighederne tager skridt til at tackle det efterspørgselsdrevne overforbrug af sundhedsydelser, hvilket lægger pres på sundhedssystemet og øger den økonomiske byrde for patienterne, herunder indførelse af supplerende behandlingsprotokoller og øget fokus på prisforhandlinger. Der synes dog at være behov for dybere revisioner for effektivt at imødegå den efterspørgselsdrevne efterspørgsel. På nuværende tidspunkt overvejer myndighederne ikke at indføre et element af risikodeling i definitionen af tilbagebetalingerne, hvilket vil øge incitamentet til at gennemføre strukturforanstaltninger.

    Centraliserede udbud med hensyn til udgifter til sundhedspleje, et specifikt tilsagn med frist medio 2022, går videre trods den nuværende situation. Myndighederne gør fremskridt med gennemførelsen af dette mål med et delmål på 30 %, der skal udbydes centralt i første kvartal af 2021. Myndighederne har også indvilget i at genaktivere prisobservationssystemet fra januar 2021 og vedtage den nye juridiske status for den nationale centralmyndighed for sundhedsudbud inden udgangen af 2020.

    Gennemførelsen af specifikke tilsagn vedrørende reformer af transporttilskud og invalidepensioner skrider samlet set frem i overensstemmelse med de aftalte tidsfrister, mens det er nødvendigt at genoptage gennemførelsen af aktiveringselementet i den sociale solidaritetsindkomstordning. Med hensyn til transporttilskud, som er et særligt tilsagn for medio 2020, blev der i oktober 2020 vedtaget afledt lovgivning for at tillade regelmæssig og objektivt baseret refusion af udgifterne til støtteberettigede billetter til offentlig transport til sårbare grupper, herunder personer med handicap og medlemmer af store familier, mens den afledte lovgivning, der fastsætter kompensationsniveauer for de vigtigste transportvirksomheder, er under udarbejdelse. Der er ved at blive lagt sidste hånd på et politisk oplæg til revision af handicapydelser, et særligt tilsagn for 2021, og der skal iværksættes et pilotprojekt i marts 2021. Hvad angår udbuddet af reintegrationstjenester på arbejdsmarkedet for modtagerne af den garanterede mindsteindkomst, er planerne om at vurdere resultaterne af pilotprojektet fra 2019 gennemført i en række kommuner som støtte for den nationale gennemførelse, som blev sat i bero efter udbruddet af coronavirussen. Myndighederne har planer om at iværksætte den landsdækkende udrulning i april 2021.

    UDVIKLING I FINANSSEKTOREN

    Selv om en lempelig pengepolitik har gjort det muligt for græske banker at drage fordel af gunstige likviditetsvilkår, forventes de økonomiske virkninger af pandemien at presse bankernes allerede lave rentabilitet fremadrettet. Den midlertidige lempelse af kravene til sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer og betingelserne for målrettede langfristede refinansieringsoperationer har gjort det muligt for bankerne at øge deres likviditetsbuffere. Dette blev yderligere understøttet af en stigning i indlån siden marts, hovedsagelig drevet af virksomheder, der søgte at akkumulere likviditet under pandemien, og understøttet af en mindre udtalt, men stabil opadgående tendens i husholdningernes indlån. Med hensyn til overskud fortsatte bankernes egenkapitalforrentning med at være en af de laveste i euroområdet i første halvdel af 2020, og den forventes at komme under yderligere pres på grund af hensættelser til dækning af store tab på udlån, usikkerheden i forbindelse med nye udlån til virksomheder næste år og den blandede effekt af løbende securitisering af misligholdte lån, som — ud over den positive effekt på bankernes omkostningsrisici — vil påvirke deres nettorenteindtægter. Lav rentabilitet kombineret med omkostningerne ved kommende securitiseringer og den gradvise udfasning af overgangsordninger kan blive en udfordring for bankernes kapitalposition, samtidig med at afhængigheden af statsejede aktiver forventes at stige. Bankernes gennemsnitlige egentlige kernekapital på konsolideret niveau udgjorde 14,7 % af de risikovægtede aktiver ved udgangen af juni 2020, hvilket er højere end minimumskapitalkravene.

    Reduktionen af misligholdte lån fortsatte i første halvdel af 2020, om end i et langsommere tempo end tidligere, og blev støttet af bankmoratorier for tilbagebetaling af lån, som forventes at udløbe ved årets udgang. Andelen af misligholdte lån fortsatte på en gradvis nedadgående kurs og nåede op på 36,7 % i juni 2020 og forblev den højeste i euroområdet. Moratorier for betaling af gæld kombineret med den midlertidige tilsynsfleksibilitet har været medvirkende til indtil videre at beskytte bankernes balance mod pandemiens indvirkning på kreditrisikoen ved deres udlånsportefølje. Den store andel af bankernes långivning under moratorier peger imidlertid i retning af en betydelig risiko for et øget tilførselsbehov efter deres udløb og en forringelse af de tilsvarende nøgletal for aktivkvaliteten, samtidig med at bankernes interne kapacitet til at omstrukturere lån fortsat er en udfordring. Bankerne er begyndt at justere deres strategier for reduktion af misligholdte lån, men de hensættelser til tab på lån, der er reserveret indtil videre, kan kun delvis tage højde for pandemiens eventuelle indvirkning på bankernes aktivkvalitet. Et nøgleelement i bankernes strategi for afvikling af misligholdte lån er fortsat at gå videre med securitiseringer i henhold til Herculesordningen, som forventes afsluttet i første halvdel af 2021.

    Myndighederne gennemførte eller udvidede støtteforanstaltningerne for at opretholde adgangen til finansiering for virksomheder berørt af coronavirussen. Den græske udviklingsbank, Hellenic Development Bank, er i færd med at gennemføre en garantiordning og et rentetilskud til nye erhvervslån, som synes at være en succes med hensyn til at yde banklån til store virksomheder og senest også til små og mellemstore virksomheder. Som følge heraf nåede den årlige vækstrate for banklån til ikkefinansielle virksomheder op på 8,3 % i september 2020, dvs. den højeste værdi siden medio 2009. Udlån til husholdninger er derimod fortsat med at falde, om end i et mere moderat tempo i forhold til de seneste kvartaler. De nominelle udlånsrenter fortsatte deres nedadgående tendens og stabiliserede sig tæt på de historisk lave tal for ikkefinansielle virksomheder.

    De foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, overvåges og vurderes som led i det kontinuerlige tilsagn på det finanspolitiske område:

    ·Efter vedtagelsen af den nye konkurslov er myndighederne ved at forberede den afledte lovgivning og den nødvendige infrastruktur. Loven omfatter vedtagelse af omkring 53 administrative afgørelser, hvilket er en udfordrende opgave. Med henblik på lovens ikrafttræden i januar 2021 tilstræber myndighederne at gennemføre processen gradvist — sammen med udviklingen af den underliggende elektroniske platform — inden udgangen af december 2020. Arbejdet med de vigtigste ministerbeslutninger vedrørende lånesubsidier, sale and leaseback-mekanismen og algoritmen til beregning af forslag til omstrukturering vil blive prioriteret, og myndighederne forpligtede sig til at dele de avancerede udkast med EU-institutionerne inden medio november. Den nye insolvensramme er et stort skridt fremad, og dens effektivitet vil afhænge af kvaliteten af dens gennemførelse. Der vil blive behov for nøje overvågning, navnlig med hensyn til virkningen af den nye mekanisme for udenretslig bilæggelse af tvister, samt de skattemæssige og finansielle virkninger af den nye sale and leaseback-ordning og den etårige forberedelsesperiode, der er forudset i visse tilfælde. Det er afgørende, at hele den retlige ramme, herunder den afledte ret, samt den nødvendige infrastruktur er på plads i tide til, at den nye konkurslov træder i kraft, for at sikre en vellykket ibrugtagning af den nye ramme og undgå utilsigtede negative virkninger for finanssektoren og for betalingskulturen generelt.

    ·Myndighederne har vedtaget en række nye bestemmelser, der skal gøre det muligt at behandle et langvarigt efterslæb af insolvente husstande. Loven fastsætter en fast tidsplan for at fremskynde de fjerne høringsdatoer. Myndighederne forventer, at omlægningen og fremlæggelsen af al relevant dokumentation vil have fundet sted i tredje kvartal af 2021, hvilket vil gøre det muligt for domstolene at behandle alle sager inden april 2022. I betragtning af at gennemførelsen vil afhænge af de enkelte domstoles sagsbehandling, er der behov for en nøje overvågning. En vellykket gennemførelse af disse bestemmelser vil afhænge af myndighedernes evne til at afhjælpe manglen på personale og overvinde udfordringerne i forbindelse med infrastrukturen.

    ·Myndighederne har også vedtaget den første række foranstaltninger, der har til formål at styrke funktionaliteten og brugervenligheden af platformen for e-auktioner. Foranstaltningerne letter elektronisk udveksling af relevante dokumenter via platformen for e-auktioner. Med hensyn til yderligere afdækkede spørgsmål, der hovedsagelig vedrører mekanismen for justering af mindsteprisen og e-auktionsplatformens interoperabilitet med andre statslige databaser, bekræftede myndighederne, at de ville blive overvejet i forbindelse med revisionen af den civile retsplejelov. Udkastet til den reviderede lov vil blive færdiggjort i begyndelsen af 2021, hvilket er noget senere end oprindeligt planlagt, men forud for september 2021, hvor den forventes at træde i kraft. Myndighederne forpligtede sig til at forelægge en fremskridtsrapport i november 2020.

    ·Gennemførelsen af den aftalte plan for frigivelse af indfriede statsgarantier er på rette spor, mens efterslæbet af indfriede garantier fortsat er betydelig. Gennemgangen og betalingen af krav for tredje kvartal 2020 er blevet fremskyndet efter de mangler, som er blevet registreret under nedlukningen. Efter ændringen af de relevante retlige rammer i begyndelsen af juni er det elektroniske register nu taget i brug, mens interoperabiliteten med lokale skattekontorer befinder sig i testfasen. Myndighederne ansætter også 30 medarbejdere, som skal tages i brug i november. Disse vigtige skridt forventes at sikre den planlagte betydelige fremskyndelse af de indfriede garantier i den resterende del af 2020.

    ·I september blev der stemt om en begrænset ændring af den primære lovgivning om udskudte skattegodtgørelser for at sikre bankernes kapitalgrundlags tabsabsorberende evne i alle tilfælde, herunder afvikling. Der arbejdes fortsat på yderligere tekniske aspekter i form af afledt lovgivning med henblik på at ibrugtage alle aspekter af rammen, herunder i forbindelse med afvikling og særligt likvidation.

    Den græske finansielle stabiliseringsfond fortsatte sine bestræbelser på at støtte de systemiske banker på baggrund af de udfordringer, som pandemien har medført. Fonden støttede de systemiske banker i forbindelse med udarbejdelsen af deres ajourførte planer for reduktion af misligholdte lån og deres virksomhedsmæssige ændringer (overførsel af aktiviteter, såkaldte "hive-downs"). Fonden er også i færd med at vurdere aktionærernes forventninger ved at tage hensyn til de forskellige virkninger af pandemien.

    ARBEJDSMARKEDET

    Det græske arbejdsmarked har vist sig at være særligt modstandsdygtigt efter udbruddet af coronavirus, men pandemiens forlængede varighed udgør en alvorlig risiko for beskæftigelsen, hvilket gør det nødvendigt at styrke de aktive arbejdsmarkedsprogrammer yderligere. En hurtig vedtagelse af hasteforanstaltninger, der har til formål at støtte virksomheder og beskytte beskæftigelsen, har bidraget til den konstaterede resiliens på arbejdsmarkedet. I takt med at pandemien udbredes, kan det dog blive nødvendigt at omstrukturere de mest berørte sektorer. En velfungerende offentlig arbejdsformidling og et effektivt system med aktive arbejdsmarkedspolitikker er nødvendig for at støtte sådanne omstruktureringsprocesser og undgå en stigning i arbejdsløsheden. Mens nogle aktive arbejdsmarkedsprogrammer styrkes, lider det samlede system fortsat af kapacitetsbegrænsninger, hvilket sammen med forstyrrelser forårsaget af pandemien har ført til forsinkelser i den igangværende reformgennemførelse. Der har navnlig været begrænsede fremskridt med vedtagelsen af en ny gennemførelsesmodel for politikker og systematisk levering af reintegrationstjenester på arbejdsmarkedet til modtagere af garanteret minimumsindkomst.

    Regeringen har fremlagt forslag til modernisering af flere aspekter af arbejdsmarkedslovgivningen. Lovgivningen, som i øjeblikket er under høring af arbejdsmarkedets parter, indeholder væsentlige ændringer, der bl.a. skal modernisere reglerne om arbejdstid og årlig ferie, lovgivning om jobbeskyttelse, afskedigelser og fagforeningsret. Den giver endvidere mulighed for en udvidelse af fædre- og forældreorloven og institutionaliseringen af fjernarbejde, således at den nationale arbejdsret bringes tættere på EU's bedste praksis. Kodificeringen af arbejdslovgivningen, et specifikt tilsagn med frist i slutningen af 2020, er blevet forsinket af pandemien, men forventes stadig at blive vedtaget inden udgangen af 2020.

    PRODUKTMARKEDER OG KONKURRENCEEVNE

    Myndighederne gør fremskridt med de fleste af de specifikke forpligtelser med frist medio 2020 under investeringslicenser og er fortsat fast besluttet på at gennemføre en udvidet reformdagsorden. Myndighederne forventes senest i slutningen af november at forelægge et lovforslag til offentlig høring, som vil forenkle licensprocedurerne i de fleste sektorer, som hidtil ikke er blevet reformeret, og udarbejde en tidsplan for en fuldstændig forenkling af procedurerne for investeringslicenser i alle de resterende aktiviteter inden udgangen af juni 2021. Sideløbende hermed fortsætter de med at forenkle og finjustere de områder, der allerede er blevet reformeret. For så vidt angår inspektioner, forventes alle startredskaber i de tre prioriterede områder hurtigt at blive iværksat sideløbende med den fulde gennemførelse af uddannelse. De resterende elementer, der skal sikre en effektiv håndhævelse og overholdelse af reglerne på disse områder, forventes at være behandlet fuldt ud i april 2021 parallelt med gennemførelsen af tilsynsrammerne på de resterende fire områder, som forventes afsluttet ved udgangen af 2021. En vellykket fuldførelse af det resterende arbejde afhænger i høj grad af, at alle involverede ministerier inddrages i tide, og at alle interessenter forpligter sig til at engagere sig. Den fulde anvendelse af det relevante IT-system, som er afgørende for at støtte den nye ramme for investeringslicenser, er fortsat forsinket på grund af juridiske udfordringer.

    Myndighederne gør fremskridt med gennemførelsen af vigtige reformer af erhvervsmiljøet, som er iværksat under programmerne. Der er gjort fremskridt med hensyn til certificering af eksterne miljøvurderingseksperter og -inspektører samt den retlige ramme for turisme med henblik på at tilpasse den til principperne i reformen af investeringslicenser. Arbejdet med at gøre det lettere at drive forretning fortsætter. Ud over bemærkelsesværdige forbedringer i forbindelse med konkurs og tvistbilæggelse og en kommende reform af offentlige udbud (se ovenfor) har myndighederne forbedret og fremskyndet tilbagebetalingsprocessen for merværdiafgiften. De centrale foranstaltninger, der er planlagt inden marts 2021, har til formål at strømline og fremskynde de administrative processer, herunder dem, der vedrører byggetilladelser, etablering af virksomheder, elektricitetsforbindelser og registrering af ejendom. Desuden planlægger myndighederne med teknisk bistand fra Kommissionen via Verdensbanken yderligere foranstaltninger på centrale områder. Regeringen har også taget yderligere skridt til at reformere produktmarkederne og forbedre markedsovervågningen. Et lovforslag, der blev forelagt parlamentet i begyndelsen af november, har bl.a. til formål at sikre retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere på e-handelsområdet, samtidig med at der gives mulighed for mere effektive markedsovervågningsmekanismer og kontrol med ulovlig handel samt en udvidelse af detailhandel med søndagshandel til butikker og åbne markeder på visse betingelser.

    På trods af de fremskridt, der er gjort i forbindelse med indførelsen af en ny strategi for fremme af handel og direkte udenlandske investeringer, er de institutionelle ordninger fortsat ufuldstændige, hvilket hæmmer bestræbelserne på at øge ekstroversionen og udnytte Grækenlands potentiale i centrale sektorer og eksportmarkeder. Den nye strategi for udenrigsministeriet, der forventes at styrke landets eksportpotentiale og fremme indgående udenlandske direkte investeringer, er endnu ikke offentliggjort. Indførelsen af de nødvendige styringsstrukturer vil være afgørende for hurtigt at kunne tilpasse køreplanen for at afspejle nye prioriteter og fortsætte forenklingsbestræbelserne, herunder på prætoldniveau. I mellemtiden fortsætter myndighederne med digitale initiativer til støtte for e-handel og udbud af eksportfremmeprojekter, navnlig i forbindelse med det integrerede kvikskrankesystem, der vil automatisere import- og eksportprocedurerne, som blev lanceret i oktober.

    Myndighederne har gjort fremskridt med hensyn til kortlægning af skovarealer og matrikulering. Med hensyn til kort over skovarealer er 80 % af de resterende kort blevet udarbejdet inden oktober 2020 og vil gradvist begynde at blive uploadet med henblik på offentlig høring. Myndighederne forpligtede sig til at uploade alle de resterende kort inden december 2020 og ratificere alle kort over skovarealer senest i juli 2021. Mens det oprindelige mål om en dækning på 45 % af den matrikulære kortlægning måtte udskydes til december 2021 som følge af pandemien og andre tekniske vanskeligheder, vil myndighederne forelægge parlamentet et lovforslag med henblik på at fremskynde indsamlingen af de resterende rettigheder, der efter planen skal vedtages i november 2020. I oktober 2020 er 35 % af matrikelkortene blevet færdiggjort. Udbuddet om digitalisering af pantebreve er klar til at blive iværksat, når finansieringen er sikret. 

    Matrikelkontoret forventes at være fuldt operationelt ved udgangen af 2021 i overensstemmelse med køreplanen for matrikelprojektet. Dette er senere end forventet i forbindelse med det oprindelige tilsagn med frist medio 2020 og afspejler forsinkelser som følge af pandemien, men også tidligere. Udnævnelsen af ledelsen er afsluttet, og rekrutteringen af et team, der er nødvendigt for at gennemføre overgangen fra realkreditkontorerne til matrikelkontorerne, forløber uden problemer.

    Der blev opnået en større reform af energimarkedet i takt med, at målmodellen, et specifikt tilsagn med frist medio 2020, blev indgået den 1. november, hvilket er et stort skridt i retning af, at Grækenland opfylder forpligtelserne i EU's energilovgivning. Det nye format af markederne med særskilte "day-ahead-", "intraday-" og balanceelementer forventes at give mulighed for bedre prisfastsættelse og bredere deltagelse og markedsadgang for forskellige tjenester. Den nye udformning af markedet er forenelig med andre EU-markeder og giver mulighed for fremtidige kobling til de tilgrænsende markeder i Italien og Bulgarien. Bestræbelserne på at sikre, at fordrejningerne på engrosmarkedet fjernes helt, og at markedet overvåges effektivt i lyset af den etablerede operatørs markedsstyrke og bringes i fuld overensstemmelse med EU's energilovgivning, vil være vigtig.

    Myndighederne forelagde den 23. oktober et endeligt forslag til en antitrustforanstaltning i forbindelse med det offentlige elektricitetsselskabs lignitproduktion, der udgør et vigtigt skridt hen imod opfyldelsen af dette specifikke tilsagn. Kommissionen afventer dog stadig en endelig tilladelse fra myndighederne til at gennemføre en markedstest af den foreslåede foranstaltning, således at foranstaltningerne kan gennemføres på markedet i 2021. Gennemførelsen af foranstaltningen vil opfylde det specifikke tilsagn og være i overensstemmelse med en mangeårig afgørelse fra EU's retsinstanser. I betragtning af den meget stramme tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningen tilskynder EU-institutionerne de græske myndigheder til at samarbejde mere effektivt i den næste rapporteringsperiode.

    Der er gjort fremskridt på andre områder af energipolitikken, samtidig med at der er behov for en bæredygtig tilgang for at tage højde for det strukturelle underskud på kontoen for vedvarende energikilder. Der er voksende bekymring over balancen på kontoen for vedvarende energikilder, og i betragtning af Grækenlands ambitioner om at øge udbredelsen af vedvarende energi er det vigtigt at finde en forudsigelig og robust tilgang, der ikke er afhængig af ad hoc-interventioner, og som er i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette omfatter sikring af niveauet og betingelserne for projekter vedrørende vedvarende energi, der har modtaget støtte. Grækenlands nedlukning af lignitanlæg fortsætter, og i år vil flere anlæg blive lukket. Myndighederne har gennemført en offentlig høring om masterplanen for overgangen, grundlaget for de territoriale strategier og fremtidige reformer, der skal hjælpe de områder, der er berørt af nedlukningen af lignitproduktionen, ved udgangen af 2023.

    Som et første skridt hen imod en reorganisering af de offentlige jernbaneselskaber forbedrer myndighederne forvaltningen af det styringsudvalg, der har til opgave at rationalisere gennemførelsen af jernbaneprojekterne. Styringsudvalget sørger for strategisk overvågning og vejledning og koordinerer udarbejdelsen af handlingsplanen for jernbaner. Et første udkast til køreplan for omdannelsen af de to virksomheder med mellemliggende trin vil blive udarbejdet inden udgangen af december.

    HELLENIC CORPORATION FOR ASSETS AND PARTICIPATIONS (HCAP) OG PRIVATISERINGER

    Selskabet offentliggjorde ultimo september 2020 sin årsberetning og sine finansielle resultater for 2019, som viste en betydelig forbedring af de finansielle nøgletal i de fleste af selskabets datterselskaber og af selskabets egne økonomiske resultater for 2019. Det forventes, at 2020-resultaterne vil blive påvirket af pandemien, men styringen og de driftsmæssige forbedringer i selskabets portefølje synes at have forbedret evnen til at modstå pandemiens virkninger.

    Arbejdet vedrørende specifikke tilsagn er fortsat. Med hensyn til gennemførelsen af selskabets strategiske plan er i) myndighederne i færd med at ajourføre de ministerielle retningslinjer, som skitserer regeringens overordnede vision og forventninger til selskabet og forventes at være afsluttet ved udgangen af 2020. Den strategiske plan vil blive ajourført efter udstedelsen af de ministerielle retningslinjer. ii) Selskabet og de statsejede virksomheder gennemfører den næste fase af gennemførelsen af koordineringsmekanismen: forpligtelseserklæringen, der fastsætter de statsejede virksomheders finansielle, driftsmæssige og andre mål, og som forventes at blive afsluttet i december 2020. Desuden gav myndighederne udtryk for, at de havde til hensigt at udarbejde resultatkontrakter med forpligtelser til offentlig tjeneste for et begrænset antal statsejede virksomheder. Gennemgangen af bestyrelserne i de statsejede virksomheder er tæt på at være afsluttet, og kun én gennemgang af de 13 statsejede virksomheder er endnu ikke afsluttet, nemlig revisionen af den græske udstillingsorganisation (HELEXPO), der forventes at være afsluttet i december 2020. I overførslen af det olympiske atletikcenter, som er meget kompleks, sker der fremskridt på trods af forsinkelser. Det forberedende arbejde i forbindelse med udbuddet er blevet yderligere udvidet, og det forventes nu at være færdigt i november 2020, mens vedligeholdelsesarbejdet er i gang.

    Med henblik på at oprette projektforberedelsesfaciliteten på en måde, der vil maksimere dens bidrag til at fremskynde udnyttelsen af EU-midler i Grækenland, har myndighederne foreslået, at Hellenic Republic Asset Development Fund bemyndiges til at påtage sig denne opgave. Dette nye mandat for fonden vil medføre en forøgelse af både antallet af ansatte og dens ansvarsområde. Det er vigtigt at sikre, at tilføjelsen af dette mandat til fonden ikke vil påvirke selskabets evne til at udøve sit centrale mandat eller påvirke selskabets uafhængighed.

    Der er gjort gode fremskridt med hensyn til en række transaktioner, der indgår i aktivudviklingsplanen, mens andre transaktioner har været udsat for forsinkelser, som delvis skyldes pandemien.

    ·To transaktioner er næsten afsluttet. Myndighederne fortsatte deres stærke engagement og bestræbelser på at fuldføre forudsætningerne for den finansielle lukning af Hellinikon-transaktionen. Efter statsrådets afgørelse af 18. september om at afvise påstanden om annullation af det igangværende udbud om tilladelse til at drive kasino, er vejen til den finansielle indgåelse af transaktionen blevet fastslået. Der er dog stadig nogle verserende retssager, som skal drøftes i november 2020. På trods af visse tekniske problemer forventes koncessionen for lystbådehavnen i Alimos at være finansielt indgået inden årets udgang.

    ·Selv om fremskridtene med de verserende foranstaltninger, der er nødvendige for koncessionen for Egnatia-motorvejen, har været langsommere end forventet i de seneste måneder, har myndighederne for nylig taget betydelige skridt hen imod indgåelsen af denne transaktion. Navnlig blev et betydeligt antal betalingsanlæg færdiggjort og sat i drift i begyndelsen af november, et yderligere antal forventes at blive færdiggjort og sat i drift før datoen for indgivelse af bindende bud, som er planlagt til den 11. december, og infrastrukturministeriet har forpligtet sig til at sætte alle betalingsanlæg i drift før koncessionsaftalens ikrafttræden. Dette forventes at sikre indtægtsstrømme til projektet og vise myndighedernes vilje til at fortsætte gennemførelsen. Desuden er der gjort visse fremskridt i løbet af de seneste to måneder i forhold til de arbejder, der er nødvendige for at give tilladelse til de resterende 14 tunneler. Der vil fortsat blive gennemført nøje overvågning.

    ·Der blev gjort fremskridt med en række andre igangværende transaktioner. Dette omfatter den transaktion, der udføres af det offentlige gasselskab — DEPA's infrastruktur, hvor det græske energitilsyn præciserede, hvilke takster der gælder for distributionssystemoperatører, samt for aktivperimeteren for at sikre, at den forbliver et sammenhængende og attraktivt aktiv. I oktober sluttede fasen med indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende tre regionale havne og underjordiske naturgaslagre i det sydlige Kavala, som tiltrækker stærke investorers interesse.

    ·Nogle transaktioner skulle forsinkes som følge af et betydeligt fald i aktivernes kapitaliseringsværdi som følge af pandemien. Dette er navnlig tilfældet for Hellenic Petroleum, som tidligere havde været udsat for betydelige forsinkelser efter det fejlslagne første udbud i midten af 2019, og fonden har nu fundet det hensigtsmæssigt at udsætte lanceringen af transaktionen til et senere tidspunkt. På samme måde er salget af 30 % af Athens internationale lufthavn blevet udsat, og fonden vil tage stilling til de næste skridt, når situationen forbedres, sandsynligvis sent i 2021.

    Uden for anvendelsesområdet for den plan for udvikling af aktiver, der gennemføres af fonden, arbejder myndighederne på at rette op på mangeårige svagheder i visse statsejede virksomheder. Dette omfatter håndtering af de strukturelle problemer i Hellenic Aerospace Industry (HAI) og videreførelse af salget af aktiverne i Hellenic Vehicle Industry (ELVO), et selskab under særlig likvidation. Myndighederne tager også skridt til at løse problemer, der opstod i forbindelse med tilbagesøgning af uforenelig statsstøtte i henhold til de gamle kommissionsafgørelser (salg af aktiver fra ferronikkelproduktionsselskabet Larco og støtte til det offentlige ejendomsselskab (ETAD) i forbindelse med Hellenic Shipyards tidligere aktiver).

    OFFENTLIG FORVALTNING OG DIGITAL FORVALTNING

    Myndighederne har gjort yderligere fremskridt med reformerne i den offentlige forvaltning. Moderniseringen af forvaltningen af de menneskelige ressourcer skrider planmæssigt frem, da langt størstedelen af enhederne i den offentlige sektor nu har afsluttet deres digitale organisationsplaner, et særligt tilsagn med frist i slutningen af 2020. Indtil udgangen af oktober havde mere end 80 % af de offentlige enheder afsluttet deres digitale organisationsplan, og myndighederne forventer, at næsten alle enheder fuldfører denne opgave inden udgangen af 2020. Udarbejdelsen af jobbeskrivelser og etableringen af forbindelser mellem jobbeskrivelse og medarbejdere skrider også fremad, hvilket vil give mulighed for en forbindelse til den fælles betalingsmyndighed inden årets udgang. Afpolitiseringen og professionaliseringen af den offentlige forvaltning er fortsat som en ensartet udvælgelsesproces for ledende stillinger i den offentlige sektor, som nu dækker en stor del af alle offentlige enheder. Udnævnelsen af alle departementschefer er afsluttet. Myndighederne har også gjort fremskridt med en række andre foranstaltninger inden årets udgang, som omfatter færdiggørelse af en lov om yderligere styrkelse af det øverste råd for personaleudvælgelse (som forventes at blive offentliggjort til offentlig høring i november), og færdiggørelsen af evalueringsrunden for 2019.

    Myndighederne tager skridt til at kontrollere størrelsen af den offentlige sektor. Personaleudviklingen i 2020, både fastansatte og midlertidigt ansatte, er fortsat i overensstemmelse med ansættelsesplanerne. Den forventede nedskæring i antallet af midlertidige stillinger efter deres omdannelse til faste stillinger har dog været langsom, og det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at nedbringe antallet af ansatte ved udgangen af 2020. Myndighederne arbejder på at fastsætte et årligt loft for midlertidigt ansatte ved udgangen af 2020. For at lære af tidligere erfaringer dokumenterer myndighederne afvigelser fra ansættelsesprocedurerne og den fælles lønskala med et indledende fokus på perioden fra juli 2019, mens de foregående år vil blive dækket i anden fase.

    Med henblik på at øge retssikkerheden og adgangen til lovgivningen er myndighederne ved at forberede kodificeringen af arbejdsmarkedslovgivningen, et specifikt tilsagn med frist i udgangen af 2020, og har udpeget yderligere områder for kodificering. Processen adskiller sig fra moderniseringen af visse aspekter af ovennævnte arbejdsretlige lovgivning og har været udsat for forsinkelser som følge af pandemien. Den nye arbejdsmarkedslov forventes vedtaget inden udgangen af 2020. Den årlige kodificeringsplan for 2021, der blev vedtaget af Ministerrådet, omfatter et ambitiøst program, herunder fysisk planlægning og byplanlægning, handel med varer og tjenesteydelser, inddrivelse af offentlige indtægter og partifinansiering.

    Myndighederne gør fremskridt med vigtige reformer for at forbedre Grækenlands digitale resultater, støttet af en omfattende digital strategi, der er under udarbejdelse, og en nyligt vedtaget fælles lovramme for digital forvaltning. Den nye nationale digitale strategi ("den digitale bibel"), som snart forventes at blive sendt i offentlig høring, skitserer Grækenlands ambitiøse dagsorden for den digitale omstilling og reformprioriteter for de næste fire år. Den nye lov om digital forvaltning blev vedtaget den 22. september 2020 og udgør en vigtig milepæl for Grækenland vedrørende gennemførelsen af EU's direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Myndighederne har til hensigt om kort tid at forelægge en handlingsplan om de skridt, der er nødvendige for fuldt ud at tage den nye lov i brug.

    Der konstateres håndgribelige fremskridt med hensyn til forenkling og digitalisering af offentlige processer og data, interoperabilitet mellem offentlige systemer og registre, digital opkvalificering og konnektivitetsspørgsmål. Arbejdet med at forenkle og digitalisere processen fortsætter med gennemførelsen af det nationale program for procesforenkling, navnlig på områderne transport og retlige anliggender. Myndighederne er på rette spor med gennemførelsen af køreplanen for udviklingen af den integrerede transaktionsportal (gov.gr). Arbejdet fortsætter også med at fremme interoperabiliteten mellem offentlige registre og systemer, og udbuddet med henblik på digitalisering af geospatiale data til udvikling af det fælles digitale kort og registret over statslige infrastrukturer blev lanceret. Forbedringer i digitale færdigheder, konnektivitet og ibrugtagning af nye teknologier i virksomhederne er fortsat nøgleprioriteter for Grækenland, da myndighederne fortsætter gennemførelsen af deres strategi for digital opkvalificering, herunder gennem det nationale digitale akademi og den nationale koalition for digitale færdigheder og job. Konnektivitetsspørgsmål løses ved at auktionere 5G-pionerbåndene, som er planlagt til udgangen af 2020, og myndighederne forventer at opnå en 5G-dækning på 96 %, hvilket vil kræve store investeringer i netværk med stor kapacitet. Den innovative ordning for en national fond for 5G i Grækenland, der er indført gennem den nyligt vedtagne kodeks for digital forvaltning, forventes at spille en central rolle i udviklingen af 5G-økosystemet.

    RETSVÆSEN OG BEKÆMPELSE AF KORRUPTION

    Der er gjort stadige fremskridt med overgangen til obligatorisk elektronisk arkivering og behandling af dokumenter i hele domstolssystemet, og der arbejdes på distribution af elektroniske signaturer til dommere og medlemmer af de juridiske erhverv. Myndighederne forpligtede sig til om kort tid at forelægge en handlingsplan om initiativer vedrørende elektronisk indberetning, der omfatter en kortlægning af den nuværende situation og en detaljeret beskrivelse af de planlagte tiltag, herunder en tidsplan for gennemførelsen. De næste skridt omfatter vedtagelse af lovgivning inden udgangen af december 2020. Med hensyn til den elektroniske udstedelse af retsafgørelser planlægger myndighederne at distribuere en software, der er udviklet til dette formål af Piræus' domstol, ved udgangen af januar 2021. Der er konstateret yderligere fremskridt med hensyn til elektronisk udstedelse af retscertifikater. Efter at der blev fundet en løsning på spørgsmålet om beskyttelse af personoplysninger, forventer myndighederne, at de elektroniske signaturer til dommere og kontorfunktionærer vil være distribueret i november 2020. Myndighederne bekræftede, at justitsministeriet er rede til at tage de lovede lovgivningsmæssige initiativer vedrørende distribution af elektroniske signaturer til medlemmer af de juridiske erhverv med henblik på ikrafttrædelsen af obligatorisk elektronisk indberetning i administrative jurisdiktioner i januar 2021.

    Evalueringen af tilbuddene i forbindelse med udbuddet vedrørende anden fase af det integrerede system til behandling af civilretlige og strafferetlige sager, et særligt tilsagn med frist i slutningen af 2020, fortsætter, og myndighederne bekræftede deres hensigt om at tildele kontrakten til den udvalgte bydende i december 2020. Efter at der var fremlagt en vurdering af den tekniske del af tilbuddene til justitsministeriet til godkendelse, forventer myndighederne, at vurderingen af den finansielle del af tilbuddene afsluttes inden udgangen af november 2020 i tide til, at man kan gå videre med tildelingen af kontrakten i december 2020.

    Andre reformer i retssystemet har vist, at der er sket stabile fremskridt på følgende områder:

    ·Myndighederne tog en række initiativer for at støtte mæglingsfunktionen. Det centrale udvalg for mægling er ved at oprette en hjælpetjeneste for de juridiske erhverv og borgerne med henblik på at yde juridisk vejledning og støtte til interessenter. Myndighederne overvåger anvendelsen af mæglingsfunktionen.

    ·Senest i december 2020 vil der blive udarbejdet en situationsrapport om de næste skridt med henblik på gennemførelsen af lovgivningen om særlige kamre i civil- og forvaltningsdomstole. Den 1. oktober 2010 besluttede plenarforsamlingen i Athens appelret med enstemmighed at oprette to særlige kamre til behandling af sager inden for konkurrence, elektroniske transaktioner, energi og beskyttelse af personoplysninger, og andre domstole forventes at følge trop efter udnævnelsen af de nyvalgte retslige myndigheder i oktober 2020.

    ·Arbejdet med at forbedre arbejdsmetoderne ved domstolene, som er en vigtig del af den igangværende reform af retsvæsenet, skrider planmæssigt frem. Loven om personale i retsvæsenet forventes vedtaget i december 2020. Myndighederne sigter mod at opgradere og opretholde strenge standarder for justitssekretærers arbejde, især ved at opdyrke en øget pligtfølelse. Revisionen af visse dele af udkastet til lov om dommeres status og domstolsorganisationen, som forventes at medføre forbedringer af den metode, der anvendes til evaluering og faglig videreuddannelse af dommere og behandling af disciplinærsager, vil blive overdraget til et lovforberedende udvalg i januar 2021 med henblik på vedtagelse inden starten af næste retsår i september 2021. Arbejdet vil være præget af den tekniske støtte, der ydes gennem Europa-Kommissionen.

    ·Lanceringen af udbuddet for "JustStat"-projektet til oprettelse af den statistiske informationsenhed for retlige data forventes at finde sted inden udgangen af december 2020. Samtidig bekræftede myndighederne, at afledt lovgivning er under forberedelse i samarbejde med den græske statistiske myndighed vedrørende teknisk knowhow. 

    Den nationale myndighed for gennemsigtighed er nu fuldt operationel, hvilket forventes at forbedre koordineringen og en række vigtige skridt med hensyn til bekæmpelse af korruption på det politiske område. Den nationale myndighed for gennemsigtighed fører tilsyn med gennemførelsen af den nationale korruptionsbekæmpelsesplan, som viser opmuntrende resultater, og som bl.a. har støttet udarbejdelsen af en korruptionsbekæmpelsesstrategi, der er rettet mod sundhedsministeriet. Bekæmpelsen af korruption på det politiske område er skredet fremad med lanceringen af et kodificeringsprojekt for lovgivningen om finansiering af politiske partier i 2021 og vedtagelsen af loven om lobbyvirksomhed, som skal træde i kraft i midten af 2021. Myndighederne har endnu ikke forbedret adgangen til visse databaser for de organer, der har ansvaret for revisioner af formueangivelser, og har heller ikke tilpasset listen over politisk udsatte personer, der er genstand for formueangivelse, til den ajourførte definition af politisk udsatte personer. Endelig overvåges en større reform, der tager sigte på at gennemføre sunde interne kontrolsystemer i hele den offentlige forvaltning, af myndigheden, og den forventes at få stor betydning for bekæmpelsen af korruption i den offentlige forvaltning og i sektoren for forvaltning af de offentlige finanser.

    Gennemførelsen af de henstillinger, som Sammenslutningen af Stater mod Korruption har fremsat om reduktion af sanktioner for bestikkelse af offentligt ansatte, er ved at blive gennemført. For at imødekomme disse henstillinger er det nødvendigt med en omfattende gennemgang af de retlige rammer for bekæmpelse af korruption blandt offentligt ansatte inden udarbejdelsen af ændringsforslag til de relevante love, der forventes at foreligge medio 2021. Sammenslutningen af Stater mod Korruption har opfordret myndighederne til at forelægge en rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne, inden udgangen af oktober 2021. En hurtig vedtagelse af de bestemmelser, der vedrører Sammenslutningen af Stater mod Korruption, vil gøre det muligt for Grækenland at bekæmpe korruption af offentligt ansatte mere effektivt og også at overholde strafferetskonventionen om korruption og tillægsprotokollen hertil.

    (1) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
    (2) ()    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1142 af 29. juli 2020 om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland (EUT L 248 af 31.7.2020, s. 20).
    (3) ()     https://www.consilium.europa.eu/media/35749/z-councils-council-configurations-ecofin-eurogroup-2018-180621-specific-commitments-to-ensure-the-continuity-and-completion-of-reforms-adopted-under-the-esm-programme_2.pdf .
    (4) ()    ECB's personale deltog i kontrolmissionen i overensstemmelse med ECB's beføjelser og ydede således ekspertbistand om politikker for finanssektoren og makrokritiske spørgsmål som f.eks. overordnede finanspolitiske mål og holdbarhed og finansieringsbehov. Forud for kontrolmissionen blev der fra 30.9.2020 til 8.10.2020 gennemført en teknisk mission, også på afstand.
    (5) ()     https://ec.europa.eu/info/publications/enhanced-surveillance-report-greece-may2020_da .
    (6) ()    Prognosen blev udarbejdet under hensyntagen til de oplysninger, der var til rådighed frem til skæringsdatoen 22.10.2020. Yderligere oplysninger om Kommissionens efterårsprognose 2020 findes her: https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-performance-and-forecasts/economic-forecasts/autumn-2020-economic-forecast_en .
    (7) ()    Kommissionens prognose omfatter ikke virkningen af genopretnings- og resiliensplanerne, da den fuldstændige gennemførelse er betinget af Kommissionens positive vurdering og godkendelse ved Rådets gennemførelsesafgørelse samt opnåelsen af delmål og målsætninger. Desuden tager Kommissionen i sin prognose ikke hensyn til udgifterne i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, da udkastet til budgetplan ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om sådanne projekter.
    Top