52020DC0620

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.10.2020

COM(2020) 620 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

En Union med ligestilling:

EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse

{SWD(2020) 530 final}

Hvor er det menneskelige i, at romaer hver evig eneste dag udelukkes fra samfundet, og andre undertrykkes alene på grund af deres hudfarve eller religiøse overbevisning?

Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2020

Europa har en pligt til at beskytte sine mindretal mod racisme og diskrimination. Vi må erstatte sigøjnerhad med åbenhed og accept, hadefuld tale og hadforbrydelser med tolerance og respekt for den menneskelige værdighed og mobning med undervisning i holocaust. Frem for alt må vi fremme mangfoldigheden som en dejlig gave, der gør Europa stærkere og mere modstandsdygtig. Derfor opfordrer Kommissionen alle medlemsstater til at slutte op om tilsagnet om at udrydde racisme og forskelsbehandling, som så åbenlyst berører vores store etniske romamindretal. Vi opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forpligte sig til en ny strategisk EU-ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for at tilvejebringe social retfærdighed og mere lighed i alle ordets betydninger.

Erklæring fremsat af formand Ursula von der Leyen, næstformand Věra Jourová og kommissær Helena Dalli

forud for mindedagen i 2020 for romaernes holocaust

I. Indledning

Opbygning af en Union med ligestilling er en af Kommissionens vigtige prioriteter. EU råder over retlige instrumenter og en omfattende politik, hvormed der kan opbygges en sand Union med ligestilling. Ikke desto mindre sker der, som understreget i EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 1 , vedvarende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Dette er navnlig tilfældet for romaerne 2 , som ofte stadig er marginaliserede. Mange af kontinentets anslået 10-12 mio. romaer 3 bliver stadig udsat for forskelsbehandling, sigøjnerhad 4 og socioøkonomisk udstødelse i dagligdagen.

I 2011 vedtog Kommissionen en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 5 . Rammens vigtigste mål var at afhjælpe den socioøkonomiske udstødelse af romaerne i EU og udvidelseslandene ved at fremme lige adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger. Den var en opfordring til medlemsstaterne til at udforme nationale strategier for romaerne, udpege nationale romakontaktpunkter 6 og fastsætte nationale mål. To år senere vedtog Rådet en henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne, som gav medlemsstaterne vejledning i, hvordan de kunne forbedre gennemførelsen af deres nationale strategier 7 . Den vestlige del af Balkan-regionen tilsluttede sig frivilligt EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020.

Disse to instrumenter var vigtige 8 med hensyn til at flytte romaernes integration højt op på EU's og medlemsstaternes dagsorden og mobilisere EU's politiske, retlige og finansielle instrumenter. Ikke desto mindre har fremskridtene med romaernes integration overordnet set været begrænset de seneste 10 år, om end der er betydelige forskelle politikområder og lande imellem 9 . På uddannelsesområdet er der sket de største fremskridt, især i form af nedbringelse af tidligt skolefrafald og øget deltagelse i førskoleundervisning og obligatorisk skolegang. Der har imidlertid været en stigning i antal tilfælde af segregering af romaelever inden for uddannelse 10 . Romaernes fattigdomsrisiko og egen opfattelse af deres sundhedstilstand er blevet forbedret, men sygesikringsdækningen er fortsat begrænset. Adgangen til beskæftigelse er ikke øget, og andelen af unge romaer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er endda steget. Især på grund af utilstrækkelige og adskilte boliger er boligsituationen fortsat vanskelig. Der findes dokumentation for, at romaerne i et vist omfang udsættes for mindre forskelsbehandling og oplever en øget accept hos den øvrige befolkning. Sigøjnerhad, hadforbrydelser og menneskehandel med romaer, navnlig kvinder og børn, vækker dog stadig stor bekymring 11 .

Vedtagelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration er en anledning til at øge indsatsen for at afhjælpe dette uløste problem. Dette er desto vigtigere, eftersom covid-19-pandemien har afdækket, at de udstødte og marginaliserede romasamfund er ekstremt eksponerede for negative sundhedsmæssige og socioøkonomiske virkninger.

For at opnå større og hurtigere fremskridt fastsætter denne meddelelse en ny strategisk EU-ramme til fremme af effektiv ligestilling, socioøkonomisk integration og meningsfuld inddragelse af romaer. Selv om medlemsstaterne kæmper i forreste linje for at skabe reel forandring for romaerne, hvilket kræver et styrket politisk engagement, kan EU hjælpe dem med at finde effektive tilgange og udstyre dem med de rette værktøjer. Denne strategiske ramme bygger på resultaterne af evalueringen af den foregående ramme, omfattende høringer 12 , årlige vurderinger af gennemførelsen af de nationale strategier 13 og analyser af årsagerne til tidligere foranstaltningers begrænsede virkningsfuldhed 14 . Den imødekommer Europa-Parlamentets, Rådets og civilsamfundets opfordringer til et styrket EU-initiativ efter 2020 15 . Den anerkender, at ikke alle romaer er socialt ekskluderet, men alle kan opleve diskrimination og magtesløshed. Den har en intersektionel tilgang, som tager hensyn til kombinationen af etnicitet og andre identitetsaspekter og de måder, hvorpå sådanne krydsfelter bidrager til den enkeltes oplevelse af forskelsbehandling 16 .

Denne strategiske EU-ramme for romaerne bidrager også til flere andre initiativer. Det er et direkte bidrag til gennemførelsen afEU-handlingsplan mod racisme, den europæiske søjle for sociale rettigheder 17 og til gennemførelsen af FN's dagsorden 2030 og målene for bæredygtig udvikling 18 .

At opnå ligestilling og integration kræver øget anvendelse og bedre kanalisering af ressourcerne og inddragelse af og partnerskab med romasamfund, alle forvaltningsniveauer, sektorer og interesserede parter (nationale regeringer, EU-institutionerne, internationale organisationer, civilsamfundet samt erhvervslivet og den akademiske verden). Et tæt samarbejde mellem EU-planet og det nationale plan er særlig afgørende. På EU-plan opstiller denne strategiske ramme ambitiøse fælles målsætninger og mål. På nationalt plan bør regeringer udvikle stærke nationale strategiske rammer for romaerne for at indgå langsigtede forpligtelser og arbejde hånd i hånd med EU-institutionerne om romaers ligestilling, integration og deltagelse. Som foreslået i Rådets konklusioner fra 2016 19 vedtager Kommissionen et forslag om at revidere og erstatte Rådets henstilling fra 2013.

II. Fælles målsætninger for romaernes ligestilling, integration og deltagelse

Evalueringen af den nuværende ramme og de konklusioner, som Europa-Parlamentet, Rådet og flere tværeuropæiske organisationer og civilsamfundsorganisationer 20 har draget heraf, afdækker et behov for at forny og forstærke engagementet i romaernes ligestilling, integration og deltagelse på både europæisk og nationalt plan. Det er nødvendigt med et øget engagement for at afhjælpe den vedvarende forskelsbehandling, herunder sigøjnerhadet, og forbedre integrationen af romaerne på områderne for uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger 21 . Der bør inddrages romaer i alle faser fra udformningen til gennemførelsen af foranstaltningerne. Samtidig bør man i indsatsen anerkende romabefolkningens mangfoldighed og specifikke romagruppers behov.

Kommissionen fastsætter derfor syv målsætninger på EU-plan for perioden frem til 2030. Tre af disse målsætninger er horisontale for områderne ligestilling, integration og deltagelse. De øvrige fire er sektorspecifikke målsætninger for områderne uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhed. En effektiv opfyldelse af disse målsætninger kræver, at fremskridtene hermed kan måles. Derfor foreslår Kommissionen for første gang kvantitative overordnede EU-mål til overvågning af, hvordan det går med at opfylde disse målsætninger. Mens disse mål kræver fremskridt, der som minimum skal være opnået inden 2030, er det langsigtede mål fortsat at sikre effektiv ligestilling og mindske forskellen mellem romaerne og den øvrige befolkning. Disse mål er resultatet af undersøgelser blandt romasamfund og hidrører fra tilbundsgående høringer af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), medlemsstaterne og romasamfundene og det civilsamfund, som arbejder for romaernes sag 22 . Nedenstående figurer viser de syv målsætninger, EU-målene, de fremskridt, der skal nås, og den aktuelle situation 23 .

Andre indikatorer undersøges 24 .

III. Fornyet og styrket national indsats for ligestilling, integration og deltagelse

Opfyldelsen af målsætningerne for denne strategiske ramme kræver en indsats på såvel EU-plan som på nationalt plan. Denne komplementære tilgang er den eneste måde, hvorpå der kan skabes forandring i praksis. Medlemsstaterne har de vigtigste kompetencer på de områder, der er omfattet af denne ramme, og der er brug for en struktureret tilgang. Selv om romaernes situation varierer fra land til land, er det nødvendigt at øge engagementet og ansvarligheden på nationalt plan for at skabe reel forandring i romaernes hverdag. Dette indebærer inddragelse af civilsamfundet og alle relevante interessenter i udarbejdelsen af de nationale strategiske rammer for romaerne.

Fremme den nationale indsats gennem nationale strategiske rammer for romaerne

Medlemsstaterne tilskyndes til at udforme, vedtage og gennemføre nationale strategiske rammer for romaerne, herunder:

ofælles træk

ominimumsforpligtelser for alle

omulige yderligere forpligtelser afhængigt af den nationale sammenhæng

omere ambitiøse forpligtelser for medlemsstater med en betydelig romabefolkning

Nedenfor fremsættes forslag til disse elementer. Der bør fastsættes specifikke nationale mål i det omfang, det er muligt. Kommissionen vil bistå med al nødvendig vejledning i denne proces. Den vil også støtte

de nationale foranstaltninger ved bl.a. at håndhæve ligestillingslovgivningen, integrere romaernes ligestilling, integration og deltagelse i EU's politiske initiativer, mobilisere EU-midler til romaer og bekæmpe sigøjnerhad.

Medlemsstaterne opfordres til at færdiggøre udarbejdelsen af disse nationale rammer inden september 2021 og fremsende dem til Kommissionen.

Sammen med denne meddelelse vedtager Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om romaers ligestilling, integration og deltagelse, der indeholder en liste over specifikke foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne for at nå EU's målsætninger. De to supplerer derfor hinanden. Den foreslåede henstilling er også vejledende for kapacitetsopbygningen hos og partnerskaberne mellem interessenterne, herunder nationale romakontaktpunkter, ligestillingsorganer, civilsamfundet og de regionale og lokale aktører. Derudover giver den også vejledning i, hvordan EU-midler og nationale midler udnyttes bedre, og hvordan den nationale overvågning, rapportering og evaluering af de nationale strategiske rammer for romaerne kan foregå effektivt.

III.1. Vejledning til en fælles, men differentieret tilgang til en national indsats

For at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde meningsfyldte og effektive nationale strategiske rammer for romaerne foreslår Kommissionen en række fælles træk såvel som minimumsforpligtelser for alle nationale strategiske rammer for romaerne. Da andelen af romaer og den nationale sammenhæng desuden varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, foreslår Kommissionen yderligere og mere målrettede forpligtelser. Medlemsstaternes mange forskellige situationer anerkendes hermed, og der kan skabes en fælles, men differentieret tilgang.

For det første foreslår Kommissionen, at alle nationale strategiske rammer for romaerne følger disse fælles træk, dvs. at de:

üSkærper fokusset på ligestilling som supplement til integrationstilgangen: Håndteringen af de fire politikområder (uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger) gennem en integreret tilgang er fortsat afgørende for romaernes integration, men der er også brug for klart fokus på ligestilling. Navnlig bør bekæmpelsen af forskelsbehandling og sigøjnerhad være en central målsætning og tværgående prioritet for hvert politikområde som supplement til integrationstilgangen. Dette fælles fokus bør sikre, at romaer har effektiv adgang til økonomisk og social retfærdighed og lige muligheder.

üFremmer deltagelse gennem indflydelse, samarbejde og tillid: Meningsfyldt inddragelse af romaerne skal sikres i alle faser af den politiske beslutningstagning. Romaernes politiske og kulturelle engagement bør fremmes med en følelse af at høre til som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Der skal sikres større indflydelse til og kapacitetsopbygning hos romaerne, civilsamfundet og de offentlige myndigheder for at fremme samarbejde og opbygge tillid mellem interessenterne og mellem romasamfund og øvrige samfund.

üAfspejler mangfoldigheden blandt romaerne: Medlemsstaterne bør sikre, at deres strategiske rammer dækker alle romaer på deres område og afspejler de forskelligartede gruppers behov gennem en intersektionel tilgang. De bør huske, hvordan forskellige identitetsaspekter i kombination kan forværre forskelsbehandlingen. De bør fastsætte kvantitative og/eller kvalitative mål for at sikre, at mangfoldigheden med hensyn til alder, køn, seksuel orientering, mobilitet og andre personlige karakteristika afspejles.

üKombinerer mainstreaming med specifik, men ikke ensidig målretning mod romaerne 25 : De nationale strategiske rammer for romaerne bør kombinere mainstreaming med specifik, men ikke ensidig målretning for at sikre, at de generelle tjenester er rummelige, og for at yde ekstra, målrettet støtte til at fremme romaernes reelle lige adgang til rettigheder og tjenester. De bør fungere som planlægningsinstrumenter til anvendelsen af nationale midler og EU-midler til den målrettede indsats for romaerne og til inkluderende almen reform.

üForbedrer målfastsættelse, dataindsamling, overvågning og rapportering: Arbejdet med at nå de overordnede EU-mål og de tilhørende kvantitative og/eller kvalitative nationale mål kan sikre reelle fremskridt med romaernes ligestilling, integration og deltagelse. Der skal indsamles data regelmæssigt til brug for rapportering og overvågning for at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og fremme overførsel af politikker og policylæring 26 .

For det andet opfordrer Kommissionen, idet den operationaliserer de fælles træk på baggrund af erfaringer med den aktuelle ramme og omfattende høringer 27 , alle medlemsstaterne til at indarbejde følgende forpligtelser i deres nationale strategiske rammer for romaerne:

Den nationale strategiske ramme bør fastlægge:

a)nationale referenceværdier og delmål med henblik på opfyldelsen af EU's målsætninger og mål baseret på en omfattende behovsvurdering

b)mål og foranstaltninger for specifikke grupper (romabørn, kvinder, unge, ældre romaer eller handicappede, mobile EU-borgere, ikke-EU-borgere, statsløse romaer) for at afspejle mangfoldighed blandt romaer, herunder kønstransformative og børne-/aldersspecifikke foranstaltninger;

c)foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling (f.eks. gennem nationale handlingsplaner for racismebekæmpelse)

d)foranstaltninger til at sikre den socioøkonomiske integration af marginaliserede romaer, navnlig på områderne uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger

e)en kombination af målrettede og generelle foranstaltninger under hensyntagen til specifikke lokale udfordringer og med udtrykkelig henvisning til hindringer for romaernes lige adgang til de almindelige politikker 28

f)et særligt budget til gennemførelse og overvågning 29 med fuld udnyttelse af social innovation og privat kapital

g)mekanismer til rapportering, overvågning og vurdering af fremskridtene med at nå de fastsatte mål

h)et system med politisk relevant høring og samarbejde med romaer og civilsamfund proromaer, sektorministerier, ligestillingsorganer, andre nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre interessenter; og

i)kapacitetsopbygning for at fremme civilsamfundets aktive deltagelse i alle faser af politikudformningen og sikre dens deltagelse i platformsprocesser på nationalt plan og EU-plan 30 .

De nationale romakontaktpunkter bør:

a)få mandat, tilstrækkelige ressourcer og personale til at sikre løbende koordinering og overvågning og

b)aflægge regelmæssige statusrapporter og deltage i kerneaktiviteterne i netværket af nationale romakontaktpunkter, som forvaltes af Kommissionen 31 .

For det tredje kan yderligere nationale indsatser afhængigt af den specifikke nationale situation være vigtige som supplement til disse fælles træk og minimumsforpligtelser. Udfordringerne med hensyn til romaernes ligestilling, integration og deltagelse varierer afhængigt af størrelsen af romabefolkningen og dens andel af den samlede befolkning samt af den bredere økonomiske sammenhæng og den historiske udstødelse og forskelsbehandling. De varierer også, alt efter hvor og hvordan romaerne bor (landdistrikt, by, rejsende, segregerede områder), og de specifikke aspekter såsom grænseoverskridende mobilitet, migration og problemer med civiloplysninger. Disse forskellige udfordringer kan afspejles i nationale strategiske rammer for romaerne med differentierede målsætninger, investeringsniveauer og politiske løsningsmodeller. Afhængigt af den nationale sammenhæng (f.eks. muligheder for dataindsamling, brug af målrettede eller generelle EU-midler og romabefolkningens relative størrelse og specifikke behov) opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at indgå yderligere forpligtelser som følger:

Den nationale strategiske ramme bør også fastlægge:

a)nationale kvantitative og kvalitative mål for alle syv målsætninger og tilhørende mål (afhængigt af datatilgængelighed)

b)hvordan EU-midler og nationale midler og finansielle instrumenter bliver investeret til fordel for romaerne, og

c)hvordan institutionelle eller administrative reformer vil bidrage til ligestilling og integration.

De nationale romakontaktpunkter bør også foretage en midtvejsevaluering og en gennemgang af den nationale strategiske ramme.

For det fjerde er det ikke kun vigtigt at fremme romaernes ligestilling og integration, hvor de udgør en betydelig andel af befolkningen (dvs. langt over 1 %) 32 , af hensyn til grundlæggende rettigheder, men også fordi det har en klar økonomisk betydning. I lande med større romabefolkninger repræsenterer denne gruppe en stigende andel af antallet af indbyggere i skolealderen og af den fremtidige arbejdsstyrke. Fremskridt med romaernes socioøkonomiske integration har potentiale til at mindske manglen på arbejdskraft og kvalifikationer i forbindelse med en negativ demografisk udvikling og sænke de sociale udgifter. Investering i bedre uddannelse og opkvalificering af en hidtil udelukket arbejdsstyrke kan påvirke væksten i produktiviteten positivt. Det sociale og økonomiske udbytte for alle bliver større, hvis det sikres, at romaerne kan udnytte deres fulde potentiale til at bidrage til økonomien og samfundet som sådan.

Dette begrunder et mere intensivt engagement og større EU-støtte, navnlig anvendelse af EU-midler til både målrettede indsatser og inkluderende almene reformer. I denne henseende opfordres medlemsstater med en betydelig romabefolkning til at benytte sig fuldt ud af den foreslåede specifikke ESF+-målsætning om fremme af socioøkonomisk integration af marginaliserede samfundsgrupper, som f.eks. romaer. De opfordres også til at gøre mere for at sikre, at de disponible midler reelt når ud til romaerne. Dette kræver også dataindsamling opdelt efter etnicitet og køn for at understøtte udformning, overvågning og revision af politikker.

Foruden minimumsforpligtelserne og de forpligtelser, der hidrører fra den nationale sammenhæng, opfordrer Kommissionen derfor medlemsstater med en betydelig romabefolkning til at indarbejde mere ambitiøse forpligtelser i deres nationale strategiske rammer for romaerne som følger:

Den nationale strategiske ramme bør også:

a)præsentere en plan eller et sæt foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling, segregering i uddannelse og boliger og fordomme og stereotyper rettet mod romaer (herunder online)

b)indarbejde romaernes ligestilling og integration på regionalt og lokalt plan og

c)fastsætte, hvordan EU-midler og nationale midler og finansielle instrumenter bliver investeret til fordel for inkluderende almene politiske reformer og målrettede indsatser.

Det nationale romakontaktpunkt bør styrkes, så det kan:

a)råde over et særligt team og et institutionelt mandat, som sikrer romaernes ligestilling og integration politisk vægt, effektiv tværsektoriel koordinering og integrering på regionalt og lokalt plan

b)blive inddraget (af EU's fondsforvaltningsmyndigheder) i koordineringen af mellemstatslige drøftelser om fordelingen af EU-midler til romaer og i systematisk overvågning af anvendelsen heraf (f.eks. gennem overvågningsudvalg og undersøgelser af virkningerne af romaernes integration)

c)sikre, at der afholdes nationale høringer og føres en dialog for at give romaerne indflydelse (navnlig unge og kvinder), og

d)sikre, at offentlige politikker og befordringspligtydelser effektivt når ud til romaer, herunder dem, der bor i fjerntliggende landdistrikter (f.eks. akutte og mellemlange foranstaltninger i krisetider, lovgivningsreform, politisk planlægning inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje, boliger, andre områder af socioøkonomisk integration, sociale tjenesteydelser, transport, minimumsindkomstsystemer, antidiskriminationslovgivning).

Endelig rådes medlemsstaterne ved udformning og gennemførelse af de nationale strategiske rammer for romaerne til at overveje de fælles grundprincipper for romaintegration 33 . Bilag 1 34 giver yderligere vejledning i planlægning og gennemførelse af politikker i forbindelse med bekæmpelse af sigøjnerhad og fastholdelse af romaerne i fattigdom gennem generationer 35 , fremme af romaernes deltagelse og indflydelse, afspejling af mangfoldigheden blandt romaerne og kombinationen af målrettede og generelle tilgange. Bilaget indeholder også vejledning i at tage nye udfordringer i opløbet, f.eks. afhjælpe den uforholdsmæssigt store virkning for romaerne af kriser såsom covid-19-pandemien og sikre den digitale integration og miljømæssige retfærdighed. Desuden giver den vejledning i at fremme (bevidstheden om) romaernes kunst, historie og kultur samt social innovation og politiske eksperimenter.

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i udviklingen og gennemførelsen af deres nationale strategiske rammer for romaerne gennem ikke blot finansiel støtte og koordineringsforanstaltninger, f.eks. gensidig læring eller kapacitetsopbygning, men også metodologisk støtte 36 og støtte fra støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) til udvikling af overvågnings- og evalueringssystemer 37 . Medlemsstaterne kan også få støtte fra FRA, ligestillingsorganer og andre nationale menneskerettighedsinstitutioner samt nationale statistiske kontorer for at sikre/forbedre deres kapacitet til regelmæssig dataindsamling på nationalt plan 38 . EU-støtten vil blive tilpasset efter medlemsstaternes forpligtelsesniveau.

III.2. Rapportering og overvågning af den nationale indsats og fremskridt med målene

For at sikre mere effektiv dataindsamling, rapportering og overvågning af fremskridtene med EU-målene og de nationale mål, der foreslås ovenfor, foreslår Kommissionen for første gang anvendelse af en portefølje af indikatorer (se bilag 2). Dette ville have reel værdi for medlemsstaternes gensidige læring. Denne portefølje er blevet udviklet af en arbejdsgruppe vedrørende indikatorer og rapportering på romaområdet koordineret af FRA med inddragelse af nationale romakontaktpunkter, nationale statistiske kontorer og Kommissionen. Den vil også gøre det muligt at rapportere om foranstaltninger, der er foreslået i Rådets henstilling.

Rapportering og overvågning af den nationale indsats vil foregå både på EU-plan og nationalt plan. I 2022 vil Kommissionen gøre status over de nationale strategiske rammer for romaerne, vurdere de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, og give vejledning i nødvendige forbedringer.

Medlemsstaterne anmodes om at rapportere om gennemførelsen af nationale strategiske rammer for romaerne hvert andet år fra 2023, herunder om foranstaltninger til fremme af ligestilling, integration og deltagelse samt fuld udnyttelse af indikatorporteføljen. Rapporteringen bør have fokus på gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i de nationale rammer, herunder opnåelse af nationale mål i relevant omfang. Disse rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og fremme policylæring. De strategiske rammer og færdige rapporter bør også drøftes i de nationale parlamenter.

Kommissionen pålægger FRA at foretage en regelmæssig romaundersøgelse hvert fjerde år fra 2020 for at tilvejebringe de nødvendige reference-, midtvejs- og slutværdier til at måle forandringerne med 39 . FRA pålægges også at støtte medlemsstaternes dataindsamlings- og rapporteringsindsats, herunder gennem arbejdsgruppen vedrørende indikatorer og rapportering på romaområdet, og give input til Kommissionens overvågning og analyse af de nationale fremskridt.

De nationale rapporter skal sammen med input fra civilsamfundet og FRA-data tjene som grundlag for Kommissionens periodiske overvågningsrapporter, der udstedes hvert andet år. Kommissionen vil også foretage en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering af EU's strategiske ramme for romaerne.

IV. EU-foranstaltninger

Medlemsstaterne har en central rolle i at skabe forandringer i praksis for romaerne. EU's indsats og støtte vil supplere den nationale indsats for at sætte gang i fremskridtene med EU's målsætninger og mål inden 2030.

IV.1. Håndhæve EU-lovgivningen

Foranstaltninger til bekæmpelse af sintifjendtlighed og forskelsbehandling af romaer hviler på en etableret EU-retlig ramme, herunder de generelle principper om ikke-diskrimination og lighed, der er fastlagt i traktaterne, der bekræftes i EU's charter om grundlæggende rettigheder 40 samt direktivet om racelighed 41 og Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad 42 . Som understreget i EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 kræver et omfattende system til beskyttelse mod forskelsbehandling først og fremmest effektiv håndhævelse af den retlige ramme for at sikre, at individuelle rettigheder og pligter overholdes i praksis. Dette arbejde rækker ud over romaernes situation, men vil også gavne romasamfundene direkte.

Kommissionen vil fortsat føre tilsyn med og håndhæve anvendelsen af direktivet om racelighed ved at undersøge systematisk forskelsbehandling og om fornødent iværksætte overtrædelsesprocedurer for at fremme forandring i national lovgivning og politik. I de seneste år har der været særligt fokus på forskelsbehandling af romabørn i uddannelsessystemet. Kommissionen vil give vejledning og undervisning og tilbyde økonomisk støtte til indsamling af ligebehandlingsdata og den effektive gennemførelse og håndhævelse af direktivet, herunder gennem repræsentation af ofrenes interesser. Som bekendtgjort i EU's handlingsplan mod racisme vil Kommissionen aflægge rapport om anvendelsen afdirektivet 43 i 2021 og følge op med enhver tænkelig lovgivning inden 2022. Desuden vil Kommissionen fortsat støtte arbejdet i ligestillingsorganer, som i deres arbejde højt prioriterer 44 at gå efter forbedring af omstændighederne og erfaringerne med romaerne. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af Kommissionens henstilling om standarder for ligestillingsorganer 45 . Ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed og det potentielle behov for ny lovgivning for at styrke disse organers rolle bliver et vigtigt tema i 2021-rapporten.

Kommissionen vil også videreføre sit arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad, navnlig ved at styrke registrering og indberetning af hadforbrydelser med støtte fra FRA, styrke uddannelsesstrategierne for retshåndhævende myndigheder og øge støtten til ofre for hadforbrydelser. Ifølge FRA 46 oplever romaer en høj andel (30 % af respondenterne med romaoprindelse) af hadmotiveret chikane. Kommissionen gentager sit tilsagn om at sikre fuldstændig og korrekt implementering og gennemførelse af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer 47 . Som en forudsætning for bekæmpelsen af sigøjnerhad skal minimumsstandarderne for kriminalisering af hadefuld tale og forsvar for eller benægtelse eller grov bagatellisering af Holocaust gennemføres fuldt ud og korrekt i medlemsstaternes lovgivning. Ligesom andre med etnisk eller racemæssig minoritetsbaggrund udsættes romaerne for hadefulde ytringer på internettet, og sintifjendtlighed er en af de hyppigst registrerede årsager til hadefulde ytringer. Kommissionen vil fortsat samarbejde med IT-virksomheder for at bekæmpe ulovlige hadefulde ytringer på internettet og udvide indsatsen til andre sociale medieplatforme 48 . Rammeafgørelsen suppleres med direktivet om ofres rettigheder 49 , som blandt andet har til formål at sikre retfærdighed, beskyttelse og støtte til ofre for hadforbrydelser og hadefulde ytringer. EU-strategien om ofres rettigheder (2020-2025) omhandler de specifikke behov hos ofre for hadforbrydelser, herunder romaer 50 .

IV.2. Integrering af romaernes ligestilling i EU's politiske initiativer og mobilisering af EU-midler til romaer 51

Integrering af romaernes ligestilling, integration og deltagelse i alle Kommissionens relevante initiativer bliver afgørende for, om målsætningerne i denne strategiske ramme kan opfyldes. Integreringen af ligestillingsaspektet i udformningen af politikker, lige fra socioøkonomisk integration til kunstig intelligens, fra den grønne pagt til digital inklusion og fra bekæmpelse af hadefuld tale til migrationspolitikker, indebærer også, at EU's politikker og de nationale politikker tjener alle romasamfunds interesser. Som led i sine aktiviteter med henblik på at fremme ligestilling for alle og i alle betydninger vil Kommissionens interne ligestillingstaskforce søge at sikre, at bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og krydsfelterne med andre grunde til forskelsbehandling integreres i alle EU's politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer. Når EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 gennemføres, vil romaernes perspektiv altid blive taget i betragtning. Vejledning og undervisning i mainstreaming vil støtte alle, der er involveret i integreringen af et ligestillingsaspekt i hver enkelt fase af EU's interventioner, og gennem hele Kommissionens politiske cyklus vil en mere aktiv høring af organisationer, der repræsenterer romaerne, blive fremmet.

Kommissionens interne Roma taskforce 52 vil fortsat engagere forskellige af Kommissionens tjenestegrene på forskellige niveauer inden for hovedprioriterede områder, såsom effektiv anvendelse af EU-midler til at fremme romaers ligestilling og integration.

Som en del af Next Generation EU vil den nye genopretnings- og resiliensfacilitet støtte investeringer og reformer, der er afgørende for en varig genopretning, og fremme økonomisk og social resiliens og social samhørighed. For at medlemsstaterne kan få støtte skal de udarbejde genopretning- og resiliensplaner for håndtering af krisens økonomiske og sociale virkninger, den digitale og grønne omstilling og de relevante prioriteter, der er fastlagt i de landespecifikke henstillinger i henhold til det europæiske semester. Denne støtte vil give medlemsstaterne mulighed for at fremme integrationen afmarginaliserede grupper, herunder romaer og andre personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme fremmer romaernes integration og bekæmpelsen af forskelsbehandling, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). I 2019 understregede Kommissionen vigtigheden af romaernes integration i flere landespecifikke rapporter om det europæiske semester 53 ; Dette bør afspejles og adresseres i programmerne for 2021-2027.

Kommissionens forslag til de fælles bestemmelser, ESF +, EFRU og ELFUL-forordningerne 54 :

ütilbyde økonomisk støtte til gennemførelsen af de nationale strategiske rammer og foranstaltninger for romaerne, herunder menneskelig kapacitet, infrastruktur og kapacitetsopbygningsaktiviteter

üsørge for, at alle programmer fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf

üpålægge tilvejebringelse af tematiske (national strategisk politisk ramme for romaerne, national strategisk politisk ramme for social integration og reduktion af fattigdom) og horisontale (chartret om grundlæggende rettigheder) gunstige betingelser i hele perioden 2021-2027

ükræve, at mindst 25 % af ESF+-midlerne fremmer social integration, og sikre, at et minimumsbeløb er målrettet mod dem, der har størst behov, og

üunderstrege "partnerskabsprincippet", dvs. inddragelse af alle relevante interessenter, herunder organer, der repræsenterer social integration, ikkeforskelsbehandling og grundlæggende rettigheder, samt civilsamfundsorganisationer, i udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer og partnerskabsaftaler og i overvågningsudvalg.

Medlemsstaterne har central betydning for udformningen af offentlige politikker og for at maksimere anvendelsen af finansieringsprogrammerne til støtte for romaerne, da det meste af EU's budget gennemføres af medlemsstaterne under delt forvaltning. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at målrette midlerne i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og Next Generation EU for at løse udfordringerne og imødekomme romaernes behov for således at gennemføre forpligtelserne i deres nationale strategiske rammer for romaerne. Kommissionen vil sigte mod at sikre, at landespecifikke udfordringer, der er fastlagt i det europæiske semester, behandles korrekt i de kommende partnerskabsaftaler, og at foranstaltninger, der fremmer ligestilling og integration, gennemføres via operationelle programmer. Kommissionen vil nøje overvåge, at der i sådanne medlemsstater er en dobbeltstrategi på plads, der på den ene side inkluderer tjenesteydelser og på den anden side leverer målrettede programmer til marginaliserede romasamfund, hvilket afspejles i programmeringsdokumenterne 2021-2027. De gunstige betingelser, der gør sig gældende for specifikke EU-midler i 2021-2027, som Kommissionen har foreslået, skal sikre respekten for grundlæggende rettigheder og for romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

For at øge effektiviteten og virkningsfuldheden med hensyn til romarelaterede interventioner vil Kommissionen støtte tværnational læring med hensyn til både politik og finansiering, såsom EURoma-netværket 55 af forvaltningsmyndigheder og nationale romakontaktpunkter.

InvestEU-programmet 56 kan under sin komponent "sociale investeringer og færdigheder" også bidrage til socioøkonomisk integration af marginaliserede grupper, herunder romaer. Dette kan ske gennem innovative finansieringsmetoder såsom sociale obligationer og resultatorienterede projekter, herunder blanding med EU-tilskud og/eller finansielle instrumenter fra sektorprogrammer eller en kombination af forskellige strømme af EU-midler. Kommissionen vil gennemføre fokuserede pilotinitiativer med det formål at teste og demonstrere arbejdstilgange til konkrete integrationsaspekter (bolig, beskæftigelse og socialsikring) gennem anvendelse af innovative tilgange til finansiering, som kan tilvælges eller udvides eller gentages gennem større programmer på nationalt plan eller EU-plan. Medlemsstaterne vil kunne få teknisk støtte til at integrere romaernes ligestilling i politikfastlæggelsen og reformere processerne gennem det tekniske støtteinstrument.

IV.3. EU's indsats og støtte til fremme af romaernes deltagelse, integration og mangfoldighed

I EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 forpligtede Kommissionen sig til at foregå med et godt eksempel som institution ved at træffe foranstaltninger til en betydelig forbedring af repræsentativiteten blandt Kommissionens ansatte gennem rekrutterings- og udvælgelsestiltag. Når Kommissionen gennemfører disse foranstaltninger, vil den sørge for, at de finder anvendelse på romaer. Kommissionen opfordrer de øvrige EU-institutioner til at tage skridt til at fremme mangfoldighed og integration på deres respektive arbejdspladser.

Kommissionen vil arrangere regelmæssige møder med repræsentanter for medlemsstaterne 57 og civilsamfundet på EU-niveau og internationale organisationer, med et stærkere gensidigt læringsmandat. Den vil også sørge for regelmæssige udvekslinger mellem interesserede parter. Kommissionen vil fortsætte med at afholde møder om samhørighedspolitikken med civilsamfundsorganisationer (strukturerede dialoger) i 2021-2027. Den vil afholde lukkede dialogmøder med romaernes civilsamfundsorganisationer om udviklingen inden for samhørighedspolitikken.

Som foreslået af Europa-Parlamentet 58 vil Kommissionen iværksætte en ny cyklus med kapacitetsopbygning af romaernes civilsamfund for at muliggøre koordineret uafhængig civil overvågning og rapportering, der bygger på erfaringer fra Roma Civil Monitor -projektet (2017-2020). Koordinerede, uafhængige civilsamfundsovervågningsrapporter aflægges ifølge planen hvert andet år fra 2022.

Kommissionen vil søge at maksimere indflydelsen fra den europæiske platform for romaer 59 , ved at samle nationale regeringer, EU, internationale organisationer og repræsentanter for romaernes civilsamfund og sigter mod at stimulere samarbejde og udveksling af erfaringer. Den vil afholde tematiske, landespecifikke og regionale gennemgange af de nationale strategiske rammer baseret på resultaterne af Roma Civil Monitor-projektet og de nationale overvågningsrapporter.

Gennem sine midler til de nationale platforme for romaer vil Kommissionen fremme en reform af disse platforme 60 , især ved at gøre dem mere repræsentative for den nationale romabefolkning. De bør udvides med nye interessenter (f.eks. organisationer for børns rettigheder og den private sektor) for at befordre ny læring, udnytte potentialet i social innovation, ændre mentaliteten og udvirke varige sociale forandringer. For at tilskynde romaerne, især kvinder og unge, til aktivt engagement bør en repræsentant for platformen vælges til at sørge for et tværnationalt netværkssamarbejde mellem nationale og europæiske romaplatforme, mens unge romaer bør tilbydes særlige praktikophold eller job i underordnede stillinger i nationale strukturer i forbindelse med gennemførelsen af de nationale romaplatforme. Synergierne med andre EU-initiativer og nationale eller internationale initiativer, særlig Roma Civil Monitor-projektet, bør anvendes til at fremme gensidig læring og overførsel af politikker.

IV.4. EU's indsats og støtte til fremme af ligestilling og bekæmpelse af sigøjnerhad

For at fremme romaernes ligestilling ved at bekæmpe sigøjnerhad vil Kommissionen støtte aktiviteter, der fremmer positive fortællinger og romaforbilleder, bekæmper negative stereotyper, højner bevidstheden om romaernes historie og kultur og fremmer sandhed og forsoning henhold til programmet "borgere, lighed, rettigheder og værdier".

Kommissionen vil føre en fælles kampagne med UNESCO for at bekæmpe desinformation, hadefuld tale og konspirationsteorier, herunder om romaerne. Den vil fortsat støtte den private sektor gennem EU-platformen for mangfoldighedschartre og undersøge måder at gå i dialog med medierne på for at opbygge positive fortællinger og fremme ligestilling og mangfoldighed i alle sfærer. På baggrund af eksisterende erfaring 61 vil Kommissionen udvikle en række seminarer om racemæssige og etniske stereotyper, herunder mod romaer, hvor journalister, civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund samles.

Kommissionens kommunikationsaktiviteter vil annoncere fordelene ved lighed og mangfoldighed 62 . Kommissionen vil afholde en række oplysningsarrangementer med fokus på medlemsstater med store romasamfund for at bekæmpe stereotyper, fremme kulturel mangfoldighed, give romabørn og -kvinder og unge romaer indflydelse og fremhæve dem som forbilleder i mangfoldige samfund og bringe samfundene sammen.

Oplysning om konsekvenserne af flerdobbelt forskelsbehandling af romakvinder vil blive samstemt med EU-kommunikationskampagnen om bekæmpelse af kønsstereotyper, som anvender en intersektionel tilgang til alle sider af tilværelsen som led i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Kommissionen vil:

— håndhæve eksisterende EU-lovgivning, der beskytter romaer mod forskelsbehandling og racisme, og afhjælpe mangler i fornødent omfang

— integrere romaernes ligestilling i EU's politiske initiativer og mobilisere EU-midler med henblik på romaernes ligestilling, integration og deltagelse

— tage skridt til at forbedre mangfoldigheden afKommissionens personale

— igangsætte en ny cyklus af kapacitetsopbygning i romacivilsamfundet og styrke europæiske og nationale romaplatforme

— fremme positive fortællinger og romaforbilleder, bekæmpe negative stereotyper, højne bevidstheden om romaernes historie og kultur og fremme sandhed og forsoning.

V. Fremme romaernes ligestilling, integration og deltagelse uden for EU

EU og medlemsstaterne bør fremme romaernes ligestilling, integration og deltagelse i deres optræden udadtil, navnlig i deres udvidelses-, naboskabs-, udviklings- og humanitære bistandspolitikker.

Det vestlige Balkan er en geostrategisk prioritet for EU. I Kommissionens meddelelse fra februar 2020 63 henstilles til tilpasning til EU-politikker, herunder til at støtte de dårligst stillede. Partnerne på Vestbalkan har allerede frivilligt rettet ind efter EU's ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020. Og de har gjort en række bemærkelsesværdige fremskridt. På topmødet mellem EU og Vestbalkan i Zagreb i maj 2020 bekræftede EU-lederne deres støtte til det europæiske perspektiv på det vestlige Balkan og deres vilje til at øge støtten til dets politiske, økonomiske og sociale transformation 64 . De udtrykte tilfredshed med det vestlige Balkans partneres stærke engagement med hensyn til at give forrang til demokrati og retsstatsprincip, herunder menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og minoritetsrettigheder 65 .

Vestbalkan har en betydelig romabefolkning svarende til situationen i EU-medlemsstater med en betydelig romabefolkning. Det er et vægtigt argument for at fremme romaernes ligestilling, integration og deltagelse på samme måde i EU og på Vestbalkan, herunder at anvende de samme målsætninger for perioden frem til 2030. I juli 2019 vedtog premierministrene på det vestlige Balkan en erklæring om romaernes integration i EU's udvidelsesproces, hvor de forpligtede sig til en konkret forbedring af romaernes situation med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, sundhed, boliger, civil registrering og ikke-diskrimination på tidspunktet for deres tiltrædelse 66 . EU vil også fortsat støtte gennemførelsen af erklæringen og arbejdet med dataindsamling, romaorienteret budgetlægning og kortlægning af romaernes boligforhold. Gradvis tilnærmelse til EU's målsætninger og metodologi vil indgå i det europæiske perspektiv for alle lande, der søger optagelse i EU.

Partnerne på Vestbalkan forelægger i tråd med EU-medlemsstaternes semesterproces årlige økonomiske reformprogrammer, herunder reformer til fremme af konkurrenceevnen og forbedring af vilkårene for inklusiv vækst og jobskabelse. De økonomiske reformprogrammer rapporterer om social integration, fattigdomsreduktion og lige muligheder, herunder for romaer. Instrumentet for førtiltrædelsesbistand 2021-2027 vil, når det er vedtaget, fortsat støtte reformer og tilnærmelse til EU's krav på regionalt og nationalt plan. Den økonomiske plan og investeringsplanen for det vestlige Balkan fastlægger prioriterede investeringsområder for at øge konvergensen, væksten og konkurrenceevnen i regionen, især til støtte for marginaliserede grupper og minoriteter, navnlig romasamfund 67 . Yderligere relevante EU-midler, relateret til covid-19-genopretning eller andre eksternt tilknyttede støtteforanstaltninger såsom instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), vil også blive mobiliseret til at fremme integrationen afromaer 68 .

EU vil fortsætte med at fremme ikke-diskrimination og lighed overalt i verden på grundlag af EU's strategiske ramme 69 og EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) 70 og EU's handlingsplaner for kønspolitiske spørgsmål 71 og dækker romaspørgsmål i gennemførelsen af EU's retningslinjer for så vidt angår ikke-diskrimination i EU's optræden udadtil 72 i 2019. EU's indsats vil supplere nationale initiativer og støtte civilsamfundet. Romaernes ligestilling og integration bliver et regelmæssigt tilbagevendende punkt på dagsordenen i dialoger om menneskerettigheder og andre politiske dialoger med tredjelande med en betydelig romabefolkning. EU vil opretholde sit aktive engagement i romaernes ligestilling i regionale og multilaterale fora, navnlig Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og FN.

VI. Konklusion

Romaerne har bidraget til Europas kulturelle rigdom, mangfoldighed, økonomi og fælles historie gennem århundreder. EU har pligt til at beskytte sine romamindretal mod forskelsbehandling, sigøjnerhad og social udstødelse. Hvis romaernes ligestilling, integration og deltagelse skal sikres, kræver det samarbejde og medvirken fra alle EU-institutioner, nationale regeringer og EU's agenturer, ligestillingsorganer og andre menneskerettighedsinstitutioner i partnerskab med civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer samt fuld deltagelse af romaerne selv. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til at støtte denne strategiske ramme og opfordrer Rådet til at arbejde for en hurtig vedtagelse af den foreslåede henstilling om romaernes ligestilling, integration og deltagelse for at sikre, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen. Ved at arbejde sammen kan vi gøre reelle fremskridt inden 2030 med at skabe et Europa, hvor den enkelte roma og romasamfundene i al deres mangfoldighed har lige muligheder i alle sider af tilværelsen, er blevet socioøkonomisk integreret og deltager på lige fod med den øvrige befolkning i samfundslivet.

(1)

Et EU med ligestilling: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 - COM(2020) 565 final .

(2)

Henvisningen til "roma" som en paraplyterm omfatter en bred vifte af forskellige folkeslag såsom roma, sinti, kalé, romanichel og boyash/rudari. Den dækker også grupper såsom ashkali, egyptere, yenish, dom, lom, rom og abdal samt rejsende folk, herunder etniske rejsende eller dem, der administrativt betegnes som gens du voyage, og folk, som identificerer sig som sigøjnere, tsiganes eller tziganes, uden at disse gruppers specifikke særpræg fornægtes.

(3)

Europarådets skøn fra 2012 .

(4)

Sigøjnerhad (en form for racisme, der rammer romaer) er et historisk betinget strukturelt fænomen, som forekommer på institutionelt plan, i samfundet og i personlige relationer. Det har sin oprindelse i, hvordan flertallet betragter og behandler dem, der anses for at være "sigøjnere". Det er rodfæstet i en udgrænsningsproces, som bygger på både negative og positive eksotiserende stereotyper. Selv om der er enighed om forståelsen af sigøjnerhad hos fortalerne for, at det er nødvendigt at styrke bekæmpelsen heraf, har der været debat om udtrykket. Europa-Parlamentet (i sine beslutninger i 2015 , 2017 og 2019 og 2020 ), Kommissionen (i sine årlige meddelelser mellem 2015 og 2019 og dens 2018 afsluttende rapport ), Rådet (i sin henstilling fra 2013 og konklusioner fra 2016 ) og Europarådet har genkendt sintifjendtlighed som en hindring for integration og dermed vigtigheden af håndteringen af den. Kommissionen anvender den term og stavemåde, som Alliance against Antigypsyism foreslår, idet den anerkender, at der anvendes forskellige termer i forskellige nationale sammenhænge.

(5)

COM(2011) 173 final .

(6)

Nationale repræsentanter, der var udnævnt til at optræde som kontaktpunkter for den nationale romastrategi med myndighed til at koordinere udformningen og gennemførelsen heraf på nationalt plan. Efter vedtagelsen af EU-rammen blev de udnævnt i alle medlemsstater undtagen Malta, som ikke har et romasamfund.

(7)

Rådets henstilling af 9. december 2013 om effektive foranstaltninger for romaernes integration i medlemsstaterne ( EUT C 378/1, 24.12.2013 ).

(8)

Som påvist ved evalueringen af rammen: COM(2018) 785 final , SWD(2018) 480 final .

(9)

Rapport om evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, COM(2018) 785 final .

(10)

I medfør af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") har Kommissionen indledt traktatbrudsprocedurer mod tre medlemsstater (CZ, HU og SK) for segregering af romabørn i skoler.

(11)

Rapport om evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, COM(2018) 785 final.

(12)

Se det ledsagende SWD(2020) 530 final, bilag 1.

(13)

COM(2019) 406 , SWD(2019)320 , alle årlige rapporter .

(14)

A meta-evaluation of interventions for Roma inclusion .

(15)

Se Europa-Parlamentet 2020 , 2019 , Rådet , civilsamfundet .

(16)

Ifølge artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræbe at "bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering". Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder definerer "intersektionalitet" som et "analyseredskab til at undersøge, forstå og reagere på, hvordan en persons køn overlapper andre personlige karakteristika/identiteter, og hvordan disse krydsfelter bidrager til vigtige erfaringer med forskelsbehandling". Denne definition finder anvendelse på samme måde på enhver form for forskelsbehandling.

(17)

Princip 1 (inkluderende uddannelse af god kvalitet), 3 (lige muligheder) og 20 (adgang til væsentlige ydelser) er særlig vigtige for romaerne og vejledende for anvendelsen af EU-midler til både målrettede og generelle foranstaltninger.

(18)

Dagsordenens ambition er "ikke at lade nogen i stikken", men der er plads til betydelige forbedringer af romaernes situation i Europa. EU kan nærme sig målene for bæredygtig udvikling ved at tage vare på romaernes situation. Mål 1 og 2 (nedbringelse af fattigdom og sult), 3 og 4 (fremme af sundhed og trivsel og kvalitetsuddannelse for alle), 6 og 7 (adgang til rent vand og sanitet og prisoverkommelig og ren energi), 10 og 11 (mindre ulighed i og mellem lande og inkluderende og bæredygtige byer og lokalsamfund) og mål 16 (inkluderende samfund, adgang til domstolsprøvelse for alle og effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner) er særlig vigtige indgangspunkter.

(19)

Rådet bad i sine konklusioner fra 2016 Kommissionen om at fremlægge et forslag til et initiativ efter 2020 og deri indarbejde et forslag til en ændring af Rådets henstilling fra 2013 Fremskyndelse af processen med romaernes integration .

(20)

Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til mennesker med romabaggrund i Europa ( P9_TA(2020)0229 ); Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed ( P8_TA(2019)0075 ); Rådets konklusioner (EPSCO) af 24. oktober 2019 om trivselsøkonomi ( 13432/19 ), hvori Kommissionen opfordres til at forny tilsagnet om inklusion af romaer. Endvidere opfordrede deltagerne på konferencen på højt plan om EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration i Bukarest den 4.-5. marts 2019 Kommissionen til at foreslå en ambitiøs ny EU-ramme for perioden efter 2020 og medlemsstaterne og udvidelseslandene til at øge deres engagement i romaernes integration. Information fra formandskabet ( 7003/19 af 14.3.2019).

(21)

Med hensyn til behovet for et klarere fokus på bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling i EU-rammen efter 2020, se ekspertanbefalinger udstedt efter konferencen "How to address anti-Gypsyism in a post-2020 EU Roma Framework?" (Hvordan bekæmpes sigøjnerhad i en EU-ramme efter 2020?) (Wien, 27.11.2018).

(22)

Se det ledsagende SWD(2020) 530 final.

(23)

Yderligere oplysning om indikatorlabels og datakilder findes i bilag 2 og i den rapport om " Monitoring framework for a post-2020 EU initiative on Roma equality, inclusion and participation ", som er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende indikatorer og rapportering på romaområdet (koordineret af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med deltagelse af nationale romakontaktpunkter, nationale statistiske kontorer og Kommissionen).

(24)

Andre indikatorer undersøges af arbejdsgruppen vedrørende indikatorer og rapportering på romaområdet koordineret af FRA. De vedrører f.eks. materielle og sociale afsavn, adgang til sundheds- og socialtjenester og segregering af boliger.

(25)

Se de fælles grundprincipper . Princip 2 (specifik, men ikke ensidig målretning) "betyder at fokusere på romaerne som målgruppe, men ikke ved at udelukke andre grupper med lignende socioøkonomiske omstændigheder". Princip 4 (det almindelige er målet) henviser til målet om "at indsluse romaerne i det almindelige samfund (almindelige uddannelsesinstitutioner, almindelige job og almindelige boliger). Hvor der stadig findes delvist eller fuldstændig segregerede uddannelser eller boliger, har romaintegrationspolitikkerne til formål at bekæmpe denne historiske situation. Udviklingen af et kunstigt og separat arbejdsmarked for romaer skal undgås".

(26)

Med henblik på en menneskerettighedsbaseret tilgang til dataindsamling tilskyndes de nationale myndigheder til at søge oplysning i European handbook on equality data (2016-udgaven), Guidelines on improving the collection and use of equality data (2018) og Data collection in the field of ethnicity (2017) . Medlemsstaterne opfordres til at tildele de nødvendige ressourcer til denne dataindsamling og benytte sig af støtte fra FRA til at styrke deres kapacitet hertil.

(27)

Se det ledsagende SWD(2020) 530 final.

(28)

De fælles grundprincipper for romaintegration danner en ramme for vellykket udformning og gennemførelse af indsatsen for at støtte integrationen af romaerne. Princip 2 og 4 omhandler kombinerede målrettede og generelle foranstaltninger.

(29)

Medlemsstater, der programmerer den specifikke ESF+-målsætning om fremme af socioøkonomisk integration af marginaliserede samfundsgrupper, som f.eks. romaer, skal opfylde alle krav i bilag IV til Kommissionens forslag til forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027 vedrørende den tematiske grundforudsætning for nationale strategiske rammer for romaerne. Flere andre finansielle EU-instrumenter såsom samhørighedspolitiske midler kan anvendes til romaernes ligestilling og integration.

(30)

Disse platforme samler statslige interessenter og civilsamfundsinteressenter. De skal stimulere samarbejde og udveksling af erfaringer om vellykket integration af romaer.

(31)

Allerede i perioden 2011-2020 blev der dannet et netværk af nationale romakontaktpunkter, der gav mulighed for at udveksle oplysninger og erfaring mellem medlemsstaterne på europæisk plan.

(32)

Fire EU-lande har store romabefolkninger (Bulgarien: 9,94 %, Rumænien: 9,02 %, Slovakiet: 8,63 %, Ungarn: 7,49 %). Tjekkiet har en mindre romabefolkning (1,90 %), ligesom Grækenland (1,63 %) og Spanien (1,55 %). Se Europarådets skøn fra 2012 .

(33)

De fælles grundprincipper .

(34)

Bilag 1 bygger på erfaring fra evalueringen af EU-rammen, input fra tre ekspertrapporter og civilsamfundssynspunkter, der har dannet grundlag for overvejelser om romapolitikkerne efter 2020 samt ekspertise fra Kommissionens tjenestegrene.

(35)

Et løbende projekt, som Kommissionen gennemfører med frist inden udgangen af 2020, er at analysere årsagerne til videreførelsen af fattigdom og udstødelse gennem generationer og foreslå foranstaltninger til at afhjælpe dette problem. Et andet igangværende projekt, som Kommissionen og FRA står bag, skal analysere data med henblik på indsigt i forbindelserne mellem forskelsbehandling og sårbarhed i Europa på subnationalt niveau, forskelsbehandlingens vægt i den relative risiko for socioøkonomisk udstødelse, og hvorvidt romaerne er blevet mere berørt af og sårbare over for covid-19-pandemien i bestemte territoriale sammenhænge. Resultaterne kan give et evidensgrundlag for en omfattende indsats imod både socioøkonomisk ugunstige levevilkår og forskelsbehandling.

(36)

Navnlig støtte fra Kommissionens Fælles Forskningscenter til randomiserede konsekvensanalyser af udvalgte målrettede eller generelle flagskibsinterventioner, men også fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til vurdering af de påtænkte foranstaltningers relevans.

(37)

Rumænien modtager f.eks. i øjeblikket teknisk bistand i henhold til støtteprogrammet for strukturreformer til udviklingen af et overvågnings- og evalueringssystem med henblik på gennemførelsen af strategien for romaernes integration.

(38)

For at fastlægge princippet om selvidentificering i individbaserede dataindsamlinger, f.eks. optælling, store undersøgelser og administrative data i relevant omfang.

(39)

I 2021 vil undersøgelsen blive udvidet til Serbien og Nordmakedonien.

(40)

Se især artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ( TEU ), artikel 8, 10 og 19 og artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ( TEUF ) og artikel 20 og 21 i chartret .

(41)

2000/43/EF .

(42)

2008/913/RIA .

(43)

Rapporten vil også omfatte anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16) .

(44)

Equinet, 28. juli 2020: "Integration af romaer og omrejsende mod en ny EU-ramme med læring fra ligestillingsorganers arbejde" .

(45)

C(2018)3850 final .

(46)

FRA, 2017, Anden undersøgelse af europæiske mindretal og forskelsbehandling.

(47)

EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025, COM(2020) 565 final .

(48)

Se arbejdet om Adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlige hadefulde ytringer på internettet , C(2018) 1177 final .

(49)

2012/29/EU.

(50)

COM(2020) 258 final .

(51)

I bilag 3 til SWD oplyses nærmere om relevante generelle EU-politiske initiativer og anvendelsen af EU-midler.

(52)

Oprettet i 2010 med repræsentanter for GD JUST, EMPL, EAC, SANTE, NEAR, HOME, REGIO og AGRI.

(53)

Se landerapporter for BG, CZ, ES, HU, RO, SK og især deres Bilag D.

(54)

COM(2018) 375 final , COM(2018) 382 final , COM(2018) 392 final .

(55)

Netværk iværksat i 2007 af Spaniens ESF-forvaltningsmyndighed.

(56)

InvestEU-programmet (2021-2027), se også bilag 3 til SWD.

(57)

I forbindelse med netværket af nationale romakontaktpunkter.

(58)

Preparatory action 2020 — Roma Civil Monitor — Strengthening capacity and involvement of Roma and pro-Roma civil society in policy monitoring and review .

(59)

https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/roma-and-eu/european-platform-roma-inclusion_en .

(60)

Nationale romaplatforme er deltagelses- og høringsprocesser, som de nationale romakontaktpunkter indkalder til og afholder for at fremme dialog, gensidig læring, samarbejde og inddragelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale strategiske rammer med støtte fra Kommissionen via regelmæssige indkaldelser af støttefinansiering. De nationale romaplatformsprocesser bør bidrage til udformning, gennemførelse, overvågning og revision af politikkerne. Platformene har tre primære opgaver: udvide de politiske drøftelser om gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaerne, udbygge de nationale ansvarlighedsstrukturer og styrke båndene mellem det lokale og det nationale plan.

(61)

Se Media seminars — Stopping discrimination against Roma .

(62)

F.eks. set fra en romakvindes perspektiv: Equal opportunities — let's make it a reality for all .

(63)

Fremme af tiltrædelsesprocessen — et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan, COM(2020) 57 final .

(64)

Topmødet mellem EU og Vestbalkan den 5.-6. maj 2020, Rådets konklusioner og COM(2020) 315 final .

(65)

Zagreberklæringen .

(66)

Øge romaernes erhvervsfrekvens (fra 16,5 % til 25 %), tvungen fuldførelse af skolegang (fra 51 % til 90 %), tilvejebringe sundhedssikring (for mindst 95 %), lovliggøre boliger, hindre forskelsbehandling og sikre fuld civilregistrering. Poznanerklæringen .

(67)

COM(2020) 641 final, vedtaget den 6. oktober 2020.

(68)

Meddelelse fra Kommissionen om støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien ( COM(2020) 315 final ).

(69)

11855/12 Bilag II, EU-Rådet, 25. juni 2012.

(70)

EU's handlingsplaner vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2012-2014 og 2015-2019, Fælles meddelelse og EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) som vedtaget af kollegiet den 25. marts 2020, mens vedtagelse i Rådet forventes i løbet af sidste kvartal af 2020 .

(71)

Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020 SWD(2015) 182 og dennes planlagte efterfølger.

(72)

EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angårikkeforskelsbeheandling i EU's optræden udadtil .

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.10.2020

COM(2020) 620 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

En Union med ligestilling:

EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse

{SWD(2020) 530 final}

Bilag 1: Retningslinjer for planlægning og gennemførelse af nationale strategiske rammer

Bekæmpelse af sigøjnerhad

Takket være det arbejde, som Alliance against Antigypsyism, Europa-Parlamentet og Europarådet 1 har udført, er der efterhånden enighed om, at sigøjnerhad (en specifik form for racisme rettet mod romaer) bidrager til vedvarende udstødelse af romaerne. Da sigøjnerhad og udstødelse udgør én ond cirkel, bør de bekæmpes under ét. Bekæmpelse af forskelsbehandling og sigøjnerhad vil bidrage til, at integrationsforanstaltningerne lykkes, hvilket igen vil fremme større åbenhed og accept i samfundet. Bekæmpelse af sigøjnerhad og fremme af mangfoldighed og integration kræver inddragelse af samfundet som helhed, såvel romasamfundet som den øvrige befolkning. Foranstaltningerne omfatter indflydelse til romaerne og bearbejdning af den øvrige befolknings holdninger og adfærd (også institutionernes). Ligestillingsorganer kan være privilegerede partnere for nationale romakontaktpunkter med hensyn til at levere standarder for gennemførelse og fremme et stærkere fokus i strategierne på bekæmpelse af forskelsbehandling.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·have separat fokus på bekæmpelse af sigøjnerhad for at:

1) genkende sigøjnerhad og placere ansvaret for at bekæmpe det

2) anerkende de historie dimensioner af sigøjnerhad, navnlig romaernes holocaust; højne bevidstheden om romaernes historie og fremme forsoning

3) højne bevidstheden om de gensidige fordele ved mangfoldighed og integration; opbygge positive fortællinger; fremme rollemodeller; støtte møder på tværs af samfundsgrupper og tværkulturel læring for at bekæmpe stereotyper og misinformation om romaerne inden for uddannelse, medier, kunst, kultur og historie

4) bekæmpe forskelsbehandling som et udtryk for sigøjnerhad

5) bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser som udtryk for sigøjnerhad og tilskynde til anmeldelse af fordomsbaserede forbrydelser, chikane og vold

6) fremme adgang til retsvæsenet for ofrene for sigøjnerhad og forskelsbehandling

7) højne bevidstheden blandt romaerne om deres rettigheder og

8) fjerne og forebygge systemisk/institutionel/strukturel forskelsbehandling 2 , som romaer oplever

·forebygge og bekæmpe sigøjnerhad som en tværgående/horisontal prioritet på alle sektorpolitikområder for at:

1) bekæmpe segregering, mobning og chikane i uddannelse; bevidstgøre skolepersonalet

2) bekæmpe forskelsbehandling i (adgang til) beskæftigelse og bevidstgøre arbejdsgiverne

3) bekæmpe forskelsbehandling i adgang til sundhedsydelser af god kvalitet; fjerne parallelle segregerede tjenester; forebygge krænkelser af menneskerettighederne (f.eks. tvungen abort og tvangssterilisation); bevidstgøre sundhedspersonalet

4) bekæmpe segregering i byerne; bekæmpe tvangsudsættelser uden alternative boligtilbud; bevidstgøre myndighederne og

5) regelmæssigt indsamle ligebehandlingsdata (data om oplevelser af forskelsbehandling, data fra ligestillingsorganer om tilfælde af forskelsbehandling).

Bekæmpelse af fattigdom gennem generationer
(med fokus på beskyttelse af børn og bedre udnyttelse af EU-midlerne)

Bekæmpelse af fattigdom og udstødelse gennem generationer er afgørende, hvis de marginaliserede romaers situation skal forbedres. Udstødelse og forskelsbehandling i adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger påvirker børns udvikling og dermed i næste række deres forældreevne med deraf følgende yderligere ulemper for deres egne børn. Den onde cirkel med udstødelse og forskelsbehandling vil fortsætte, medmindre der gøres en betydelig overordnet indsats for at bekæmpe de underliggende dynamikker og planlægge en bedre fremtid for næste generation. Dette kræver fokus på børn, og indsatsen skal være vedvarende.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·mobilisere relevant ekspertise på alle forvaltningsniveauer til at udforme beskyttelsesforanstaltninger rettet mod børn; tildele tilstrækkelige ressourcer til førskoleundervisning og børnepasning og uddannelse (f.eks. stipendier, mentorordninger og lektiehjælp), ernæring, personlig udvikling og familiestøtte

·tilskynde til deltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger

·beskytte kvinder, børn og unge gennem strategier for bekæmpelse af kriminelle handlinger såsom menneskehandel, herunder alle former for udnyttelse i relevant omfang (seksuel udnyttelse, udnyttelse som arbejdskraft, tvunget tiggeri og udnyttelse til økonomisk kriminalitet i form af tvangs- og fupægteskaber) og give dem adgang til bistand, støtte og beskyttelse

·forbedre adgangen til lokalsamfunds- og familiebaserede tjenester for handicappede og børn uden forældrestøtte; forstærke foranstaltningerne imod anbringelse i institutioner ved at støtte udsatte familier og handicappede

·sikre bæredygtighed på lang sigt i de støtteforanstaltninger, der er rettet mod børn og deres familier, for at forbedre næste generations vilkår

·basere planlægningen af finansiel støtte og investering i nøjagtige analyser af de underliggende årsager til marginalisering (socioøkonomisk udstødelse og forskelsbehandling); indsamle mere detaljeret dokumentation gennem systematiske evalueringer og analyser af typer af nationale, regionale og lokale interventioner, som virker eller ikke virker, og hvorfor, for at udbygge forståelsen af hindringerne for integration; inddrage alle interessenter (lokale myndigheder, civilsamfund, romainteressenter/andre interessenter med mulige forskellige holdninger) i det analytiske arbejde

·analysere anvendelsen af EU-midler i samarbejde med forvaltningsmyndighederne, hvis det i overvågningsrapporterne konstateres, at midlerne ikke er blevet anvendt effektivt til at nå integrationsmålene, samarbejde med lokale myndigheder/forvaltningsmyndigheder og interessenter for at forstå, hvorfor, og afhjælpe hindringer, der måtte være identificeret og

·knytte tætte bånd mellem de nationale romakontaktpunkter og myndigheder med ansvar for overvågning af EU-midlerne; sikre, at anvendelsen af EU-midler med henblik på romaerne skaber reelle muligheder for deltagelse og har den tiltænkte virkning i deres dagligdag frem for at komme andre interessenter til gode.

Fremme af romaernes deltagelse

Romaernes medvirken til formningen af offentlige anliggender er en forudsætning og en katalysator for ligestilling og integration og fremmer demokratisk og effektiv forvaltning. Romaernes deltagelse og indflydelse handler om at give mennesker en stemme og sætte dem i stand til at handle på nye, livsbekræftende måder. Integration baner vejen for handling og giver mennesker mulighed for at deltage. Deltagelse og indflydelse er principper og processer, der sikrer bedre livsbetingelser og en bedre tilværelse for det enkelte menneske. Støtte til meningsfyldt inddragelse af romaerne i den politiske beslutningstagning på lokalt, nationalt og EU-plan er en forudsætning for at bekæmpe udstødelse. Romaledede civilsamfundsorganisationer og de civilsamfund, som arbejder for romaernes sag, er særlig vigtige aktører. I forbindelse med koordineringen af udformningen af de nationale strategiske rammer tilskyndes de nationale romakontaktpunkter til at fremme deltagelsesbaserede modeller, f.eks. ved at facilitere tematiske arbejdsgrupper, som udarbejder behovsevalueringer, prioriteter, delmål og tiltag på centrale områder, for at samle nationale, regionale, lokale og ikkestatslige aktører og sikre romaernes deltagelse. Disse modeller og strukturer kan efterfølgende bruges til overvågning og evaluering af gennemførelsen.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·indeholde et mindsteantal obligatoriske aspekter og kanaler for romaernes deltagelse i fastlæggelsen, gennemførelsen og overvågningen af politikkerne og i programmeringen af EU-midlerne, herunder i form af skriftlige deltagelsesprotokoller med angivelse af mandatet (deltagelsens omfang og art), sammensætningen (principper for valg af medlemmer), arbejdsmetoder og forventet udbytte af hørings- og deltagelsesfora med henblik på at sikre effektivt samarbejde, tillid og ansvarlighed 3

·skabe muligheder for at give romasamfundene indflydelse på lokalt plan for at befordre medansvar i lokalsamfundet og en indsats udtrykkeligt rettet mod at skabe social og politisk forandring; mobilisering af lokalsamfund bør opfattes som en bevidst, inkluderende og deltagelsesbaseret proces, der inddrager romaer, lokale myndigheder og organisationer

·sikre, at romaerne er repræsenteret i al deres mangfoldighed (herunder statsborgere og tredjelandsstatsborgere, marginaliserede og integrerede, kvinder, børn og unge) i politikfastlæggelses- og høringsprocesser

·forbedre den lokale indsats ved at inddrage flere fagspecialister med romabaggrund til at optræde som mediatorer og hjælpe med at overvinde den vedvarende mangel på tillid mellem romasamfund og de øvrige befolkningsgrupper

·fremme civilsamfundssamarbejde mellem romafokuserede og øvrige organisationer, især dem, der arbejder med børns, unges og kvinders rettigheder

·anvende EU-midler og andre midler til at give regelmæssig kapacitetsopbygningsstøtte (med hensyn til ligestillingsscreening, deltagelse osv.), navnlig til græsrødder og det lokale civilsamfund, og

·i lande med en betydelig romabefolkning:

ofremme positiv særbehandling for at øge romaernes deltagelse i den nationale og lokale forvaltning inden for ligestilling og integration, forskning osv. og

ooverveje at etablere nationale romaparaplyorganisationer med henblik på vedvarende høring og deltagelse i politiske drøftelser. Disse bør tildeles målrettede institutionelle tilskud fra nationale regeringer eller almindelige civilsamfundstilskud.

Afspejling af mangfoldigheden

Det er afgørende at anerkende mangfoldigheden blandt romaerne, når der udformes nationale strategiske rammer. EU's strategiske ramme for romaerne fremmer indflydelse til romakvinder, unge romaer og romabørn (og romagrupper som handicappede, ældre, LGBTI+-personer og EU-mobile romaer), så de kan indhente socioøkonomiske efterslæb, udøve deres rettigheder til fulde, udnytte deres potentiale og være aktive forandringsagenter.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·vurdere alle romaers behov og situation (herunder tredjelandsstatsborgere og statsløse romaer)

·afhjælpe flerdobbelt forskelsbehandling og intersektionalitet, som gør udstødelsen alvorligere

·målrettes mod de mest marginaliserede grupper med foranstaltninger til integration og fattigdomsbekæmpelse (uden at udelukke andre grupper, der er i en lignende situation) og rettes mod alle romaer med foranstaltninger, der fremmer deltagelse, og mod romaer og andre med foranstaltninger, der forebygger og bekæmper sigøjnerhad og forskelsbehandling

·fastlægge specifikke mål og målrettede foranstaltninger for romakvinde, unge romaer og romabørn, handicappede, ældre og EU-mobile romaer, statsløse romaer og romaer fra tredjelande (i relevant omfang) og indikatorer opdelt efter køn og alder

·adressere kønsdimensionen på alle områder, især uddannelse, beskæftigelse, sundhed, børnebidrag og bekæmpelse af (flerdobbelt) forskelsbehandling, herunder vold (i hjemmet) og udnyttelse; fremme deltagelse og sikre, at foranstaltningerne er kønsorienterede

·støtte romakvinders adgang til retsvæsenet for at forebygge/overvinde vold i hjemmet og andre krænkelser af menneskerettighederne

·deltage i tværnationalt samarbejde for mere effektivt at løse udfordringer og udnytte muligheder, der opstår af romaernes tværnationale mobilitet, og sikre adgang til uddannelse, beskæftigelse, boliger, sundhed og andre sociale tjenester og

·afhjælpe statsløshed blandt romaer ved at sikre universel fødselsregistrering og adgang til identitetspapirer, formelle procedurer til at fastslå, at de er statsløse, samt universel adgang til tjenester.

Kombinere generelle og målrettede tilgange

Forskelsbehandling og udstødelse af romaer berettiger en løbende målrettet tilgang, og formålet med målretning er at fremme effektiv integration og ligestilling af romaerne inden for alle aspekter af tilværelsen. Det forudsætter en inklusionsreform af de almindelige politikker, hvilket kræver en intelligent kombination af målrettede og generelle tilgange. Målrettede politikker bør være midlertidige og tjene til at afbøde de ekstra ulemper for romaerne og forskelsbehandlingen af dem. Målretningen bør være udtrykkelig (om end ikke nødvendigvis baseret på etnicitet), men ikke ekskluderende, dvs. den må ikke udelukke ikkeromaer i samme situation.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·præcisere, hvordan de specifikke målrettede foranstaltninger (garantier) fjerner hindringerne for, at romaerne kan få adgang til og nyde godt af generelle politikker, og hvordan offentlige politikker kan være mere rummelige over for romaerne

·fremme adgang til rettigheder og generelle tjenester for romaer med ekstra, målrettet støtte, men uden at skabe permanente parallelle strukturer

·målrette interventionerne efter stedet for at sikre, at de tager hensyn til lokale forhold; kombinere målretning mod territoriale henholdsvis sociale grupper i brede interventioner (f.eks. for at bekæmpe ekstrem fattigdom) og sikre, at de når ud til romabefolkningen,

·i lande med en betydelig romabefolkning:

olade centrale, generelle politiske tiltag underkaste en undersøgelse/revision for at vurdere virkningen af dem for romaernes ligestilling og integration

ofastlægge, hvordan EU-midlerne skal anvendes på en inklusionsreform af de almindelige politikker (f.eks. indslusning inden for uddannelse eller boliger) og på en målrettet indsats og

ofastlægge ordninger for indarbejdelse af romaernes ligestilling, integration og deltagelse på regionalt og lokalt plan.

Opskalering af foranstaltninger til at forhindre/afbøde krisens uforholdsmæssigt store virkning for romaerne

Alle de centrale udfordringer, som EU står over for i dag (herunder coronaviruspandemien, klimaforandringerne og den grønne og digitale omstilling), har en romadimension med hensyn til ligestilling og integration. Det bør omhyggeligt sikres, at diskriminerede og marginaliserede grupper, navnlig blandt romaer, ikke tvinges til at bære en uforholdsmæssigt stor del af byrden som følge af kriser og omstillinger, og at beredskabsindsatser og langsigtede vækststrategier omfatter målrettet, ekstra støtte til integration af dem. Der bør tages ved lære at coronaviruspandemien, som har påvirket marginaliserede romasamfund uforholdsmæssigt meget og udsat dem for de værste virkninger for sundheden på kort sigt og for økonomien på mellemlang til lang sigt. De nationale strategiske rammer for romaerne bør hjælpe med at afbøde virkningerne af coronaviruskrisen og give os flere redskaber til at håndtere den slags kriser i fremtiden.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·indeholde en plan for effektiv dataindsamling og overvågning af socioøkonomiske virkninger (efter alder, køn og medicinske behov) for at sikre effektive og skræddersyede politiske foranstaltninger som svar på de nuværende/kommende pandemier

·tage hensyn til kort-, mellemlang- og langsigtede behov og inddrage de involverede i udvikling og gennemførelse af foranstaltningerne

·støtte lokale myndigheders indsats for at afhjælpe romasamfundenes mest akutte behov (f.eks. adgang til herberger, herunder vand og mad, adgang til gratis sundhedsydelser og finansiel støtte til økonomisk udsatte romafamilier)

·prioritere indsatsen for at bekæmpe strukturelle uligheder og romasamfundenes manglende adgang til basale tjenesteydelser og infrastruktur

·sikre, at foranstaltninger og/eller tiltag, hvortil der anvendes EU-midler og nationale midler, når ud til og opfylder behovene hos de mest marginaliserede og ugunstigt stillede samfundsgrupper

·fremme adgang til sikkert og rent drikkevand for romaer 4

·forbedre adgangen til sanitære installationer og sikre ubrudt levering af basale forsyningstjenester i tilfælde af en pandemi

·fremme sundhedsforståelse hos romaerne

·fremme udbredelse af nøjagtige, klare og evidensbaserede oplysningskampagner som effektive redskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremmedhad

·indføre regelmæssig overvågning af miljøforhold og -risici, der specifikt påvirker ugunstigt stillede romasamfund, og skride ind for at afhjælpe farlige eller uhygiejniske forhold og

·fremme overensstemmelsen mellem nød-og genopretningsforanstaltninger og generelle initiativer såsom "den grønne pagt", digitaliseringen, den europæiske søjle for sociale rettigheder, målene for bæredygtig udvikling, det europæiske semester og generelle strategier, programmer og reformer.

Digital integration

Da coronaviruspandemien tvang skoler, læreanstalter og kontorer til at lukke ned, vendte alle sig mod internettet for at finde en livline der. Masseomlægningen til onlineundervisning og telemedicin osv. forudsatte, at alle havde internetadgang. Men krisen viste, at der var rystende forskelle rundt om i verden med hensyn til online- og fjernundervisning. Romaerne bor ofte i landdistrikter, hvor der stadig mangler infrastruktur til højhastighedsbredbånd. For marginaliserede romaer med beskeden eller slet ingen adgang til it-udstyr eller digitale færdigheder afslørede pandemien de dybt rodfæstede, strukturelle uligheder, der gav sig udslag i risici for, at romabørn underpræsterede og haltede efter i skolearbejdet, og at voksne gik glip af information i realtid og jobmuligheder. De underliggende udfordringer, der knytter sig til ulighed, forskelsbehandling og udstødelse i den digitale alder, skal løses for at sikre, at ingen lades i stikken. Den vellykkede udrulning af digitale teknologier og Europas modstandsdygtighed og sociale retfærdighed afhænger af, at folk har den nødvendige adgang til infrastruktur, udstyr og digitale færdigheder.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·afhjælpe den digitale udelukkelse af romaerne ved at tilvejebringe adgang til digitale teknologier, navnlig adgang og støtte til online- og fjernundervisning, hvis uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner lukkes, som det har været tilfældet under coronaviruspandemien

·tilskynde til synergier med andre politiske initiativer (især dem, der vedrører offentlige, e-forvaltningsrelaterede og kommercielle onlinetjenester) for at forbedre de offentlige tjenesters brugervenlighed og fremme inkluderende e-forvaltning ved hjælp af specifikke foranstaltninger til levering af offentlige tjenester og sikre forbindelse til romaerne med særligt fokus på landdistrikterne

·øge digitale færdigheder og kompetencer 5 blandt romaerne:

1) ved at forbedre adgangen til digitalt udstyr og netværksopkobling (f.eks. steder med offentlig adgang til internettet i ugunstigt stillede områder)

2) ved at fremme basale digitale færdigheder og kompetencer ud fra et perspektiv om livslang læring og tilbyde undervisning heri

3) ved at forbedre kvaliteten af romaernes brug af og deltagelse i informationssamfundet

4) ved at fremme rapportering af forskelsbehandling, der sker online i forbindelse med adgang til og brug af tjenester

5) ved at indbygge initiativer til digital forståelse i lokale socioøkonomiske sammenhænge og tilpasse dem til romasamfundenes specifikke behov og betingelser

6) ved at tilskynde til og støtte initiativer til digital forståelse 6 , som:

-stimulerer motivation og bevidsthed med hensyn til internetbrug

-er økonomisk overkommelige og bæredygtige

-rummer indhold og leveringsmetoder, der er tilpasset romaerne (nye undervisningsmetoder, uformel læring osv.) og

-er tilgængelige og brugervenlige

·tilskynde til brug af digitale løsninger til sundhedsvæsenet for både patienter og sundhedspersonale for at sikre kontinuitet i sundhedsydelserne og sikker behandling og

·revidere strategiske rammer for digital inklusion med henblik på at vurdere de hindringer, som romaerne møder.

Fremme af miljømæssig retfærdighed

Der er stigende offentlig opmærksomhed på den miljømæssige forskelsbehandling 7 , som mange romasamfund oplever. Denne situation, som længe har været ignoreret, har under coronaviruspandemien vist sine uforholdsmæssigt negative virkninger for marginaliserede samfund, som er mere sårbare over for smitte og andre sundhedsproblemer. Sundhedsrisiciene forværres af utilstrækkelige levevilkår og segregering, som skubber romaerne endnu længere ud i socioøkonomisk udstødelse.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·genkende og håndtere miljømæssig forskelsbehandling, navnlig fordi den påvirker marginaliserede romasamfund i segregerede områder (som et udslag af sigøjnerhad); fremme forståelsen af, hvordan miljømæssig forskelsbehandling og mangel på miljøtjenester tvinger marginaliserede romaer til at bo i miljømæssigt forringede områder

·fokusere på adgang til vand, tilstrækkelige sanitære installationer, renovation og affaldshåndtering og bekæmpe vedvarende segregering i byerne som følge af miljømæssig forskelsbehandling inden for boliger og væsentlige ydelser

·afhjælpe utilstrækkelig adgang for romaer til grønne beboelsesområder med rekreativ værdi

·forebygge miljømæssige sundhedsrisici og afhjælpe sundhedsvirkningen af eksponering for forurening og smitte og

·sørge for ordentligt arbejdsmiljø for dem, som arbejder under miljømæssigt mindre gunstige vilkår.

Fremme af (bevidstheden om) romaernes kunst, historie og kultur

Romaernes kunst, historie og kultur er indbyggede træk i vores europæiske og nationale landskaber. Gennem århundrederne har portrætteringen af romaernes kultur og identitet imidlertid været romantiseret og gjort til stereotyper, hvilket har forværret romasamfundenes fremmedgørelse i forhold til det øvrige samfund. Den kulturelle anerkendelse bør opbygges ved hjælp af fortællinger om romaerne.

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·anerkende og højne bevidstheden om og romaernes ansvarsfølelse over for det bidrag, som romaernes kunst og kultur har ydet til Europas og de enkelte landes kulturarv

·støtte platforme, der kan befordre kontakten mellem romaer og andre på lokalt plan gennem fremme af traditionel og moderne romakunst, -håndværk og -kultur og viden om romaernes historie

·fremme oplysningsaktiviteter i samarbejde med medieaktører til støtte for romaernes egen opbygning af deres identitet og kulturarv

·bekæmpe romafjendtlige fordomme og stereotyper

·udnævne den 2. august til en europæisk mindedag for romaernes holocaust og højtideligholde den for at mindes ofrene for folkedrabet på romaerne under anden verdenskrig

·fremme en integreret tilgang til at mindes holocaust ved at mindes romaernes skæbne på den internationale mindedag for holocaust (den 27. januar, som er datoen for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau)

·integrere romasamfundene i nationale kulturelle fortællinger ved at inkludere romaernes kunst, historie og kultur i samlingerne i nationale arkiver, museer og permanente kunstudstillinger; afsætte passende ressourcer til at bevare og udvikle romaernes kunst og kultur, herunder gennem fremme af festivaler

·indarbejde sproget romani og romaernes historie i skolernes læseplaner og undervisningsmateriale til både romaelever og andre elever; fremme multikulturelle oplysningsaktiviteter og kampagner i skolerne og

·give romaerne muligheder for at opnå indflydelse og støtte lokale iværksættere og selvstændige med romabaggrund, som fremmer romaernes traditioner og kultur.

Fremme af social innovation og politiske eksperimenter

Social innovation og politiske eksperimenter udgør nye tilgange inden for social forandring, der omfatter idéer, praksis og initiativer, som griber ind på forskellige niveauer i et system og afføder gennemgribende forandringer og varige positive virkninger. De kan som sådan være nyttige redskaber til fremme af romaernes ligestilling, integration, deltagelse og indflydelse.

EU definerer "social innovation" som aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og som vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne 8 . "Socialpolitiske eksperimenter" betyder politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala 9 .

Nationale strategiske rammer for romaerne bør:

·støtte dannelsen af nationale alliancer omkring læring og innovation med henblik på integration, som samler aktører fra hele økosystemet (relevante romaorganisationer sammen med erhvervslivet, sociale væksthuse og netværk af forandringsskabere, ambassader og forskningsinstitutioner)

·iværksætte samskabelsesprocesser i samarbejde med nationale og regionale interessenter, filantropiske og sociale organisationer for at identificere behov, tilgængelige ressourcer og muligheder for en fælles systematisk indsats (herunder med tilgængelig EU-rådgivningsbistand)

·støtte fremvæksten af resultatorienterede projekter inden for centrale sociale tjenester (adgang til boliger, forsyningstjenester, basal offentlig infrastruktur og tjenester osv.)

·fremme og opsamle læring om arbejdsmetoder med hensyn til forskellige emner/sektorer og samtidig aktivere centrale aktører fra forskellige sektorer (den offentlige og private og civilsamfundet) og klæde dem på til samarbejde

·eksperimentere med socialpolitikker (f.eks. give basale indkomstgarantier) for at generere modeller og teste alternative leveringsmekanismer for velfærdsydelser

·udforske mobiliseringen af privat kapital og samling i puljer af midler med f.eks. filantropiske organisationer gennem matchningsordninger for at imødekomme uopfyldte behov hos de mest sårbare

·udforske nye modeller for tjenester eller levering og udvidet forsyning gennem resultatorienterede partnerskaber

·støtte samling i puljer og integration af målrettet og fleksibel finansiering og

·støtte oprettelsen af kompetencecentre for social innovation (der skal støttes gennem tværnationale ESF+-aktiviteter) og give mandat til at støtte romaintegrationsbehov.

(1)

Antigypsyism — a reference paper , Berlin/Budapest, 2017; Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2015 om international romadag — romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig ; Europa-Parlamentets betænkning om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed (2017/2038(INI)) ; Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed ; ECRI 2012 General Policy Recommendation No 13 on combating anti-gypsyism and discrimination against Roma ; Europarådet, Declaration of the Committee of Ministers on the rise of anti-gypsyism and racist violence against Roma in Europe .

(2)

Systemisk forskelsbehandling skyldes uligheder, som er indbygget i lovgivning, politik og praksis, uden at det er tilsigtet, men som følge af en række institutionelle faktorer i formuleringen, gennemførelsen og gennemgangen af lovgivning, politik og praksis. Se Roma and traveller inclusion: towards a new EU framework, learning from the work of equality bodies .

(3)

Violetta Zentai, Georgeta Munteanu og Simona Torotcoi, The quality of participation in a post-2020 EU initiative for Roma equality and inclusion , sagkyndige rapporter baseret på fremadskuende aspekter af evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, s. 41, 59-60.

(4)

Drikkevandsdirektivet (betragtning 31, artikel 16) kræver, at medlemsstaterne tager hensyn til den særlige situation for mindretalskulturer, såsom romaer og rejsende, uanset om de er fastboende eller ej, ved at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at forbedre deres adgang til rent drikkevand.

(5)

Ifølge Digital Competences for citizens framework findes der fem elementer af digital kompetence: informations- og dataforståelse, kommunikation og samarbejde, skabelse af digitalt indhold, sikkerhed og problemløsning.

(6)

Ifølge Digital Competences for citizens framework er informations- og dataforståelse/digital forståelse evnen til at italesætte sit behov for oplysning, til at finde og hente digitale data, oplysninger og indhold, til at bedømme relevansen af kilden og dens indhold og til at lagre, forvalte og organisere digitale data, oplysninger og indhold.

(7)

Miljømæssig forskelsbehandling rammer romaer, som bor i segregerede kvarterer under miljømæssigt farlige forhold (ved siden af affaldsdeponier, forladte industrigrunde eller områder, der trues af oversvømmelse) uden basale miljømæssige fornødenheder som spildevands- og affaldshåndtering. Se Pushed to the wastelands: environmental racism against Roma communities in central and Eastern Europe . Begrebsrammer og kilder, se Energy Justice Networks websted .

(8)

Jf. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus ("ESF") 2018/0206 COD, ( COM(2018) 382 final ) af 30.5.2018, artikel 2, stk. 16.

(9)

Ibid. artikel 2, stk. 17.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.10.2020

COM(2020) 620 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

En Union med ligestilling:

EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse

{SWD(2020) 530 final}

Indikatorportefølje

Den generelle målsætning med denne indikatorportefølje er at overvåge fremskridtene med at opfylde målsætningerne for og nå målene med EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse. For at opfylde denne generelle målsætning skal medlemsstaterne gennemføre en række foranstaltninger inden for en række prioritetsområder med hver sin specifikke horisontale eller sektorspecifikke målsætning.

Indikatorporteføljen, der skal bruges til måling af fremskridtene med at opfylde disse målsætninger, er blevet udviklet i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende indikatorer og rapportering på området for romaernes ligestilling, integration og deltagelse, som koordineres af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Medlemmerne af arbejdsgruppen er de nationale romakontaktpunkter fra 20 medlemsstater og repræsentanter for de statistiske kontorer og Europa-Kommissionen. Endvidere er porteføljen blevet samstemt med de indikatorer og mål, der er udviklet i relevante EU-initiativer for perioden frem til 2030 og målene for bæredygtig udvikling (SDG). Den fulde rapport er tilgængelig på https://fra.europa.eu/en/news/2020/roma-working-party-consultations-roma-inclusion-monitoring-framework .

Indikatorporteføljen bygger på den indikatormodel, som anbefales af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) til vurdering af overholdelsen af standarder for menneskerettigheder, nemlig SPR (struktur-proces-resultat). Denne model kan anvendes til at vurdere:

a)retlige og politiske rammer (strukturelle indikatorer)

b)specifikke interventioner til gennemførelsen heraf (procesindikatorer)

c)resultater, som de opleves af rettighedshaverne (resultatindikatorer).

Strukturelle indikatorer: EU's og de nationale retlige rammer og strategier, som er indrettet til at kunne overholde EU's charter om grundlæggende rettigheder (for romaernes vedkommende EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse).

Procesindikatorer: De specifikke interventioner og tiltag (f.eks. programmer, projekter og foranstaltninger), der er udformet til at gennemføre de førnævnte retlige og politiske bestemmelser og dermed opfylde målsætningerne for og nå målene med de nationale strategiske rammer for romaerne.

Resultatindikatorer: Situationen i praksis og enhver ændring i, hvordan personer med specifikke karakteristika, f.eks. som i romaernes tilfælde deres etniske oprindelse, nyder deres grundlæggende rettigheder. Disse indikatorer er hovedsagelig standardindikatorer, som fyldes med data, der kan opdeles på basis af forskellige kategorier af etnisk oprindelse, køn og alder. I medlemsstater, hvor sådanne data ikke er tilgængelige, kan socioøkonomiske data anvendes som en indirekte værdi. Indikatorerne bør være i overensstemmelse med indikatorerne for fattigdom og social udstødelse for Europa 2020 eller perioden efter 2020 samt de sektorpolitikområder, der skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, f.eks. uddannelse, sundhed og beskæftigelse.

Målsætninger, nøgleindikatorer, delmål og foranstaltninger

Overvågningsrammen blev udtrykkeligt udformet til at følge fremskridtene med de politiske mål. Målene (goal) afspejles i resultatindikatorerne (nøgleindikatorer og sekundære indikatorer), og delmålene (target) kan være udtryk for den status, som medlemsstaterne ønsker at nå inden 2030 på hvert område af romaernes ligestilling, integration og deltagelse. Rammen er baseret på Kommissionens retningslinjer for bedre regulering 1 , EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse og forslaget til Rådets henstilling om romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

De fleste resultatindikatorer er undersøgelsesbaserede, men bør suppleres med administrative data om f.eks. infrastruktur og segregerede boliger.

Nøgleindikatorer: Nøgleindikatorer er resultatindikatorer, som er undersøgelsesbaserede og obligatoriske for alle medlemsstater, for hvilke sådanne data er tilgængelige eller kan indsamles i fremtiden. Lande, som ikke råder over en samling kvantitative data (etnisk opdelte eller indirekte), bør overveje at indsamle kvalitative data og formulere delmål for procesindikatorer (se nedenfor).

Sekundære resultatindikatorer: Disse indikatorer er kontekstbestemte og supplerer nøgleindikatorerne for målsætningen. Medlemsstaterne kan vælge, om de ønsker at fylde dem med data eller ej.

Der er forskel på pligten til at fylde indikatorer henholdsvis indsamle data til indikatorer. Emner som segregering i uddannelse, adgang til rindende vand og fødselsattester er f.eks. mere relevante i nogle lande end andre. Visse sekundære indikatorer kan desuden ændres til nøgleindikatorer, hvis de er særlig relevante i et bestemt land, f.eks. sygesikringsdækning.

Procesindikatorer: er en kombination af retlige og økonomiske fakta, foranstaltningstyper, gennemførelsesaktørernes kapacitet og graden af inddragelse af romasamfundene og civilsamfundsorganisationerne. Det står medlemsstaterne frit for at vælge indikatorer og områder for politisk intervention inden for deres strategiske rammer.

Tabel 1: Oversigt over EU's overordnede målsætninger og nøgleindikatorer for romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

	Horisontale målsætninger		EU's nøgleindikatorer	Relevans for SDG-mål
1	Bekæmpe og forebygge sigøjnerhad og forskelsbehandling 2	1	Andel af befolkningen, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, inden for et af de områder, som undersøgelsen dækker	SDG 10.3.1 SDG 16.b.1
		2	Andel af den øvrige befolkning, som følger sig utrygge ved at have romaer som naboer
2	Mindske fattigdom og social udstødelse	3	Andel udsat for fattigdomsrisiko (under 60 % af den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler)	SDG 1.2.1
		3.1	Børn <18 år udsat for fattigdomsrisiko	SDG 1.2.2
		4	Andel af befolkningen, der bor i husstande med alvorlige materielle afsavn (har ikke råd til 4 ud 9 punkter som f.eks. at købe mad, invitere venner osv.)*	SDG 1
		4.1	Børn <18 år, der lider alvorlige materielle afsavn	SDG 1
3	Fremme deltagelse gennem indflydelse og opbygning af samarbejde og tillid	4	Andel af befolkningen, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling (uanset område) og anmeldt den seneste oplevelse af at blive diskrimineret, fordi de er romaer
		5	Indikatorer for aktivt borgerskab og deltagelse SKAL UDVIKLES
	Sektorspecifikke målsætninger		EU's nøgleindikatorer	Relevans for SDG-mål
4	Øge den reelle lige adgang til inkluderende almen uddannelse af god kvalitet	6	Andel af børn mellem 3 år og alderen for obligatorisk skolestart, som deltager i førskoleundervisning og pasning	SDG 4.2.2
		7	Andel af personer i alderen 20-24 år, som har fuldført en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau	SDG 4.3
		8	Andel af børn i alderen 6-15 år, som går i skoler, hvor "alle eller næsten alle skolekammerater er romaer" ifølge respondenternes svar (kun udvalgte lande)
5	Øge den reelle lige adgang til lønnet, bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet	9	Andel af personer i alderen 20-64 år, der angiver deres selvopfattede primære aktivitet til at være "lønnet arbejde" (herunder fuldtids- og deltidsarbejde, midlertidigt job, selvstændig erhvervsvirksomhed og lejlighedsvist arbejde eller arbejde de seneste fire uger)	SDG 8.5
		10	Andel af unge i alderen 15-29 år***, hvis aktuelle primære aktivitet er "unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse" (NEET'er).	SDG 8.6.1
		11	Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens: forskellen i andelen af lønnet beskæftigelse mellem mænd og kvinder i alderen 20-64 år	SDG 8.5
6	Forbedre romaernes sundhed og øge den reelle lige adgang til sundheds- og socialydelser af god kvalitet	12	Forskel i forventet levetid ved fødslen (øvrig befolkning i forhold til romaer)
		13	Andel af befolkningen, som har begrænset adgang til sundheds- og socialtjenester SKAL UDVIKLES
7	Øge den reelle lige adgang til tilstrækkelige, ikkesegregerede boliger og væsentlige ydelser 3	14	Andel af befolkningen, der lever under dårlige boligforhold (f.eks. lejlighed, der er for mørk, med utæt tag/fugtige vægge og gulve, ingen bad/bruser, ikke toilet i lejligheden)	SDG 11.1
		15	Andel af befolkningen, der bor i husstande uden et tilstrækkeligt antal værelser, jf. Eurostats definition af en overfyldt bolig
		16	Andel af befolkningen, der bor i husstande uden rindende vand inde i boligen (kun udvalgte lande)	SDG 6.1.1

FRA-data til udfyldelse af indikatorer kan opdeles efter køn, alder og urbaniseringsgrad.

*Bliver erstattet af sociale og materielle afsavn (Eurostat [ilc_mdsd07]) og den respektive indikator for børn, hvis den anvendes i SDG- rapportering om den brede befolkning i fremtiden.

**Aktuelle data baseret på FRA's undersøgelser omfatter kun aldersgruppen 16-29 år.

Indirekte indikatorer (proxyindikatorer)

I lande, der ikke har mulighed for at indsamle etniske data, kan indirekte data anvendes, f.eks. socioøkonomiske data. Dataindsamling kan foregå i kvarterer og regionale enheder, der identificeres som segregerede eller med en høj andel af sårbare personer. Den underliggende antagelse bør være, at befolkningen på disse lokaliteter indbefatter en høj andel af romaer eller i høj grad opfattes som romaer og derfor sårbare over for social udstødelse og forskelsbehandling. Bemærk, at sådanne indirekte data kan begrænse dataindsamling til data, der udelukkende omfatter de mest marginaliserede grupper og ikke dem, der ikke er økonomisk ugunstigt stillet, men som udsættes for følgerne af sigøjnerhad i hverdagen, eller når de oplyser deres identitet. I sådanne tilfælde er det vigtigt at supplere de indirekte data med kvalitative og administrative data fra forskning og høringer af civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og lokale myndigheder. Hvis der mangler kvantitative data, tilskyndes landene stadig til at indsamle kvalitative data med henblik på procesindikatorerne.

Data til kvalitative procesindikatorer kan hidrøre fra en række forskellige kilder. Siden 2016 har medlemsstaterne indsendt rapporter til Kommissionen om procesindikatorer, der er relevante for væsentlige politikområder, som er omfattet af Rådets henstilling fra 2013, ved hjælp af en harmoniseret onlineskabelon. Selv når disse data er sammenlignelige på tværs af landene, repræsenterer de dog kun en lille del af de procesrelevante oplysninger, som er nødvendige for en solid overvågning på procesniveau. Den anden del af den procesrelevante dataindsamling, dvs. data, som afspejler de særlige træk ved romaernes integrationsudfordringer og foranstaltninger, som skal afhjælpe disse i de enkelte medlemsstater, er lige så vigtig for udviklingen af et solidt nationalt overvågningssystem og derfor afgørende for en vellykket national strategisk ramme for romaerne. Desuden anbefales det, at romacivilsamfundet er en del af overvågningsprocessen og udviklingen af de nationale dataindsamlings- og overvågningssystemer. Der er blevet udarbejdet retningslinjer for bedre indsamling og udnyttelse af ligebehandlingsdata af undergruppen om ligebehandlingsdata under EU's gruppe på højt plan om ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og mangfoldighed 4 .

I 2016 påbegyndte medlemsstaterne rapporteringen til Kommissionen om procesindikatorer i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne. Dette arbejde skal videreføres i regi af FRA's arbejdsgruppe vedrørende indikatorer og rapportering.

Horisontale målsætninger

Målsætning 1: Bekæmpe og forebygge sigøjnerhad og forskelsbehandling

Nøgleindikatorer:

Den brede befolkning

1)Andel af befolkningen, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, inden for et af de områder, som undersøgelsen dækker

Potentielt FRS 5

SDG 10.3.1 og 16.b.1

2)Andel af den øvrige befolkning, som følger sig utrygge ved at have romaer som naboer

FRS

Målsætning 1-a: Bekæmpelse af forskelsbehandling, chikane, hadforbrydelser og hadefuld tale rettet mod romaer

Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen på over 16 år, som i løbet af de seneste 12 måneder inden undersøgelsen har oplevet hadmotiveret chikane mindst 5 gange, fordi de er romaer	ikke relevant / potentielt FRS SDG 10.3.1 SDG 16.b.1
Andel af befolkningen på over 16 år (af alle respondenter), som i løbet af de seneste 12 måneder har oplevet et fysisk overfald, fordi de er romaer	ikke relevant / potentielt FRS SDG 16.1.3

Procesindikatorer til målsætning 1-a: Bekæmpelse af forskelsbehandling, chikane, hadforbrydelser og hadefuld tale rettet mod romaer
Indikator — dimension A — institutionelt setup
·nationale strategiske rammer for romaernes ligestilling, integration og deltagelse eller tilhørende sæt af politiske dokumenter, som udtrykkeligt indeholder foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad ·de berørte EU-medlemsstaters nationale handlingsplan for gennemførelsen af den nationale strategiske ramme for romaerne indeholder specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling ·ligestillingsorganerne overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaerne med hensyn til overholdelsen af direktivet om racelighed samt Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for racisme og fremmedhad og registrerer tilfælde af forskelsbehandling af romaer ·der udarbejdes og offentliggøres regelmæssigt rapporter og undersøgelser om bekæmpelse af forskelsbehandling ·sigøjnerhad anerkendes i medlemsstaternes retlige rammer, politikker, politiske dokumenter og foranstaltninger til gennemførelse af politikkerne ·sigøjnerhad oprettes som kategori i dataregistreringen af hadforbrydelser ·de specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling får tildelt finansiering ·kommuner med en betydelig romabefolkning har en eller flere særlige romarådgivere ansat
Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag
·der er indført et offentligt tilgængeligt system til overvågning af retssager og klager til nationale ligestillingsorganer over tilfælde af sigøjnerhad ·der er indført et fungerende, offentligt tilgængeligt system til overvågning af sager og tilfælde af forskelsbehandling, hadefuld tale og hadforbrydelser rettet mod romaer og rapportering heraf til nationale ligestillingsorganer eller ombudsmandskontorer, anklagere eller politiet ·der er indført et system til uddannelse af politifolk i ikkeforskelsbehandling og genkendelse af fordomsbaserede forbrydelser med specifikke moduler i forskelsbehandling af romaer ·medlemsstaterne tildeler romaerne sendetid i offentlige medier ·medlemsstaterne gennemfører oplysningskampagner ·der er indført let tilgængelige redskaber til rapportering af hadefuld tale og hadforbrydelser ·der afholdes initiativer/undervisning med deltagelse af IT-selskaber (Google, Facebook, Twitter osv.) for sikre bedre afdækning af sigøjnerhad i indhold på de sociale medieplatforme ·der afholdes initiativer/undervisning i håndtering af sigøjnerhad og hadefuld tale for aktører i medieverdenen.
Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet
·romaernes civilsamfundsorganisationer inddrages aktivt i udviklingen af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og forskelsbehandling ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af gennemførelsesforanstaltningerne.

Målsætning 1-b: Fremme bevidstheden om romaernes historie, kultur, anerkendelse og forsoning

Resultatindikatorer: Sekundære (valgfri): Der er endnu ikke udviklet indikatorer på dette område, men nogle tematiske områder til udvikling af sådanne indikatorer kan være:

·bevidsthed hos den brede befolkning om, at romaerne anerkendes som et nationalt mindretal

·bevidsthed hos den brede befolkning om romaernes historie, litteratur, kunst, kultur, musik og politik

·den brede befolkning deltager i romaernes kulturfestival og andre offentlige begivenheder

·bevidsthed hos den brede befolkning om, at sproget romani anerkendes som et ikketerritorialt sprog i henhold til Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

·bevidsthed hos den brede befolkning om romaernes holocaust.

Procesindikatorer til målsætning 1-b: Fremme bevidstheden om romaernes historie, kultur, anerkendelse og forsoning

Indikator — dimension A — institutionelt setup

·nationale strategiske rammer for romaerne eller tilhørende politiske dokumenter omfatter udtrykkeligt foranstaltninger med indikatorer og delmål for at fremme bevidstheden om romaernes historie og kultur

·romaernes holocaust anerkendes, og mærkedage til minde herom indgår i den officielle række af nationale mærkedage

·der findes monumenter over eller mindesmærker for romaernes holocaust

·kendte romaskikkelsers bidrag til medlemsstatens historie anerkendes og indgår i den officielle række af nationale mærkedage

·romaernes historie, kultur og kunst indgår i skolernes læseplaner, universiteternes pensum og akademiske kurser

·romaernes kulturelle initiativer forekommer i relevante nationale kalendere over generelle kulturbegivenheder

·der er nedsat ekspertgrupper om sigøjnerhad (vedrørende sandhed, anerkendelse og forsoning), og de arbejder for at skabe en dybere forståelse af hindringer og udelukkelsesmekanismer i deres medlemsstat

·der er indført de nødvendige strukturer til gennemførelsen af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

·der sker regelmæssige udvekslinger om emner relateret til romaernes kunst, kultur og historie mellem de udpegede statslige rådgivende organer med henblik på at kvalificere politikken

·der afsættes årligt et beløb på statens budget til at støtte romakulturorganisationer, som fremmer romaernes kultur

·der afsættes årligt et beløb på statens budget til at støtte lokale romamedier (trykte, online, tv, radio)

·der afsættes årligt et beløb på kommunale budgetter til at støtte lokale romamedier og fremme romaernes kunst og kultur

·ministerier og statslige agenturer med ansvar for Europarådets "youth portfolio" har afdelinger, der udtrykkeligt har til opgave at integrere unge romaer og opbygge kapacitet i romaernes ungdomsorganisationer

Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag

·skolerne underviser i romaernes historie og kultur

·undervisning i sproget romani tilbydes gratis i skolerne

·lærere og skolernes øvrige personale undervises i inkluderende uddannelse og mangfoldighed

·lærere og skolernes øvrige personale undervises i romaernes kultur og historie, herunder romaernes holocaust

·der findes undervisningstilbud inden for romaernes kunst, kultur og historie til offentligt ansatte, lærere, politifolk osv.

·der tildeles og stilles sendetid til rådighed i offentlige medier om romaernes kunst og kultur

·der tildeles og stilles sendetid til rådighed i offentlige medier for nyheder på romani

·der reserveres tidsrum på scenen under festivaler til fremvisning af romaernes kultur med støtte fra offentlige midler

·andelen af positive i forhold til negative fortællinger om romaerne øges i de generelle medier og pressen.

Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet

·civilsamfundsorganisationerne høres om behovet for at afsætte penge på medlemsstaternes budget til at støtte romaernes kunst og kultur

·statslige rådgivende organer, der giver feedback om tildeling af støtte på statens budget til de nationale strategiske rammer for romaerne, kan fremsætte deres forslag om projekter vedrørende romaernes kunst og kultur

·specifikke foranstaltninger til fremme af romaernes kunst, kultur og mindebegivenheder udformes i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer og overlevende fra romaernes holocaust og/eller deres efterkommere

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i beslutningstagningsprocessen vedrørende udformning af specifikke foranstaltninger til fremme af romaernes kunst og kultur og tildeling af finansiering heraf

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne operationelle målsætning.

Målsætning 2: Mindske fattigdom og social udstødelse

Nøgleindikatorer:	Den brede befolkning:
3)Andel udsat for fattigdomsrisiko (under 60 % af den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler)	Eurostat [ilc_li02] SDG 1.2.1
3.1) Børn <18 år udsat for fattigdomsrisiko	Eurostat [ilc_li02] SDG 1.2.2
4)Andel af befolkningen, der bor i husstande med alvorlige materielle afsavn 6 (har ikke råd til 4 ud 9 punkter som f.eks. at købe mad, invitere venner osv.) 4.1) Børn <18 år, der lider alvorlige materielle afsavn	Eurostat [ilc_mddd11] SDG 1 Eurostat [ilc_mddd11] SDG 1

Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen, der bor i en husstand, som ikke har råd til et måltid med kød, kylling eller fisk (eller en tilsvarende vegetarisk ingrediens) hver anden dag	Eurostat [ilc_mdes03]
Andel af befolkningen, der bor i en husstand, hvor mindst en person er gået sulten i seng den seneste måned, fordi der ikke var penge nok til mad	ikke relevant / FRS
Andel af gruppen i alderen 0-17 år, der bor i en husstand, hvor mindst en person er gået sulten i seng den seneste måned, fordi der ikke var penge nok til mad	ikke relevant / FRS
Andel af befolkningen, der bor i en husstand, som kun (meget) vanskeligt kan få det til at løbe rundt	Eurostat [ilc_mdes09]
Andel af befolkningen, som ikke har en bankkonto	ikke relevant / FRS

Procesindikatorer til horisontal målsætning 2: Mindske fattigdom og social udstødelse

Indikator — dimension A — institutionelt setup

·nationale strategiske rammer for romaerne eller tilhørende politiske dokumenter omfatter udtrykkeligt foranstaltninger med indikatorer og delmål for at mindske fattigdom og social udstødelse blandt romaerne, med udtrykkeligt fokus på børnefattigdom

·retningslinjer for gennemførelse af social beskyttelse og social bistand indeholder bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling for at sikre romaerne lige adgang

·der er indført en mekanisme, som garanterer adgang til en bankkonto

·der tilbydes bankgarantier for mikrokreditter til lavindkomsthusholdninger.

Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag

·der er indført et mad- og ernæringsprogram for skolebørn

·der afholdes målrettet undervisning i at bekæmpe forskelsbehandling og sigøjnerhad for personale i socialforvaltninger

·specifikke nationale foranstaltninger gennemføres med henblik på at tage hensyn til fattigdom, der går i arv fra generation til generation, og behovet for at støtte romabørn og deres familier i forbindelse med uddannelse, boliger, sundhed og fattigdomsbekæmpelse

·der udbydes undervisning i finansiel forståelse og ydes støtte til finansiel inklusion.

Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet

·der findes foranstaltninger til at sikre romaernes deltagelse i udformningen af politiske løsninger inden for området social integration/fattigdomsbekæmpelse

·de specifikke foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse og social integration (navnlig rettet mod romaer med stor risiko for marginalisering) udformes i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer

·interventioner på området for fattigdomsbekæmpelse og social integration (navnlig rettet mod romaer med stor risiko for marginalisering) gennemføres i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (navnlig rettet mod romaer med stor risiko for marginalisering)

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af de foranstaltninger, som gennemføres for at nedbringe fattigdom og social udstødelse (navnlig rettet mod romaer med stor risiko for marginalisering)

·statslige institutioner og forvaltninger (centrale og lokale) medtager input fra romacivilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, den akademiske verden og forskningsinstitutioner i deres beslutningstagningsprocesser inden for social integration/fattigdomsbekæmpelse.

Målsætning 3: Fremme deltagelse gennem indflydelse og opbygning af samarbejde med og tillid til offentlige institutioner

Nøgleindikator:	Den brede befolkning
5)Andel af befolkningen, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling (uanset område) og anmeldt den seneste oplevelse af at blive diskrimineret, fordi de er romaer	ikke relevant / potentielt FRS
6)Indikator for aktivt borgerskab og deltagelse SKAL UDVIKLES	potentielt FRS

Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen på over 16 år, som IKKE har anmeldt det seneste tilfælde af chikane, som de har oplevet, fordi de er romaer (af alle, som har oplevet chikane)	ikke relevant / potentielt FRS
Andel af befolkningen på over 16 år, som IKKE har anmeldt det seneste tilfælde af fysiske angreb, som de har oplevet, fordi de er romaer	ikke relevant / potentielt FRS SDG 16.3.1
Andel af befolkningen på over 16 år, som har hørt om mindst ét ligestillingsorgan, en menneskerettighedsorganisation eller en ombudsmand	Potentielt FRS
Andel af befolkningen på over 16 år, som stoler på politiet	Eurostat [Ilc_pw03]
Andel af befolkningen på over 16 år, som stoler på retsvæsenet	Eurostat [Ilc_pw03]
Yderligere indikatorer vedrørende deltagelse, der skal udvikles: Andel af befolkningen, som er ansat i offentlige tjenester (NACE 7 kategori O) Andel af befolkningen, som er ansat som fagspecialister eller ledere (ISCO 8 8+9) Andel af befolkningen, som stemte ved det (seneste) nationale valg	Eurostat [lfsa_eisn2]

Procesindikatorer til horisontal målsætning 3: Fremme deltagelse gennem indflydelse og opbygning af samarbejde og tillid

Indikator — dimension A — institutionelt setup

·nationale strategiske rammer for romaerne eller tilhørende politiske dokumenter omfatter udtrykkeligt foranstaltninger med indikatorer og delmål for at fremme deltagelse gennem indflydelse og opbygning af samarbejde og tillid

·NGO'er på lokalt plan og i lokalsamfund, der deltager i koordineret, tværeuropæisk civilsamfundsovervågning af gennemførelsen af strategien

·romacivilsamfundsorganisationernes repræsentanter indbydes regelmæssigt til at deltage som fuldgyldige medlemmer af EU-fondenes nationale overvågningsudvalg

·i kommuner med en betydelig romabefolkning er rollen som romamediator en officiel stilling i lokalforvaltningen

·kommuner med en høj andel af romaer i befolkningen har en eller flere særlige romarådgivere ansat

·almindelige politiske partier lover at optage romakandidater på valglisterne på valgsteder med valg til parlamenter og regionale/kommunale repræsentative organer

·byer og kommuner med en betydelig romabefolkning indfører rådgivende organer bestående af romaer eller romapolitiske koordinatorer i deres institutionelle system med henblik på at gennemføre romaintegrationspolitikken

·et specialiseret kontor med mandat til at forbedre romaernes tillid og indflydelse findes og drives effektivt

·de nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmanden og ligestillingsorganet hører regelmæssigt civilsamfundet om romaernes situation og/eller inddrager romacivilsamfundet i regelmæssige høringer

·retlig støttemekanisme til afhjælpning af tilfælde af sigøjnerhad får de nødvendige finansielle midler til effektiv drift

·der findes mekanismer, der sikrer og tilskynder til inddragelse af romaerne/det civilsamfund, som arbejder for romaernes sag, i koordineret overvågning af gennemførelsen af de nationale strategiske rammer for romaerne og overvågning og rapportering af hadefuld tale online

·budget er tildelt til at støtte civilsamfund i projekter, der har til formål at give romaerne indflydelse og opbygge samarbejde med og tillid til offentlige institutioner

·budget er tildelt til oplysningskampagner med sigte på at nedbryde romastereotyper.

Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag

·andel af anmeldte tilfælde, som ender med en retssag

·undervisning af aktører, der er pålagt forpligtelser med hensyn til sigøjnerhad og bekæmpelse af forskelsbehandling.

Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet

·der er i de nationale strategiske rammer for romaerne udtrykkeligt defineret mekanismer til at tilskynde romaerne til at deltage i udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen på nationalt plan

·der er mekanismer, som tilskynder romaerne til at deltage i udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af enhver politik, som påvirker deres situation på lokalt plan

·romaer deltager i medieråd

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne horisontale målsætning

·romaer deltager i forvaltningen eller beslutningstagningen i organisationer, som gennemfører aktiviteter inden for integration af romaerne

·der er romaer ansat i nationale romakontaktpunkter og andre institutioner vedrørende integration af romaer

·der er udarbejdet lokale planer (i overensstemmelse med de nationale strategiske rammer for romaerne), som gennemføres af lokale myndigheder i samarbejde med romacivilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der arbejder på lokalt plan.

Sektorspecifikke målsætninger

Målsætning 4: Øge den reelle lige adgang til inkluderende almen uddannelse af god kvalitet

Nøgleindikator:	Den brede befolkning
7)Andel af børn mellem 3 år og alderen for obligatorisk skolestart, som deltager i førskoleundervisning og pasning	Eurostat [sdg_04_30] SDG 4.2.2
8)Andel af personer i alderen 20-24 år, som har fuldført en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau	Eurostat [edat_lfs_9903] SDG 4.3
9)Andel af børn i alderen 6-15 år, som går i skoler, hvor "alle eller næsten alle skolekammerater er romaer" ifølge respondenternes svar (kun udvalgte lande)	Ikke relevant


Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af børn i den skolepligtige alder (5-18 år), som deltager i undervisning, husstandens medlemmer (afhængigt af land)	ikke relevant
Andel af befolkningen på over 16 år, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, i forbindelse med kontakt med skolemyndighederne (som forælder/værge eller som elev)	ikke relevant / potentielt FRS
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (18-24 år)	Eurostat [edat_lfse_14]
Andel af personer i alderen 30-34 år, som har fuldført en videregående uddannelse	Eurostat [t2020_41]
Udbredelse af hadmotiveret mobning/chikane af børn (fordi de er romaer) i skoletiden de seneste 12 måneder af alle respondenter, som er forældre/værger til børn i skolealderen	ikke relevant / FRS
Disse skal også udvikles: ·Andel af børn i skolealderen, der bor i en husstand uden computer ·Andel af børn i skolealderen, der bor i en husstand uden adgang til internettet ·Andel af unge i alderen 16-24 år, der bor i en husstand uden computer ·Andel af unge i alderen 16-24 år, der bor i en husstand uden adgang til internettet

Procesindikatorer til målsætning 4: Øge romaernes reelle deltagelse i inkluderende almen uddannelse af god kvalitet
Indikator — dimension A — institutionelt setup
·der er planlagt overvågning af almindelige uddannelsespolitikkers rummelighed i de nationale strategiske rammer for romaerne ·der er indført et nationalt/regionalt indslusningsprogram ·der gennemføres en national plan for at hindre og fjerne fejldiagnosticering, som fører til uhensigtsmæssig anbringelse af romaskoleelever i specialtilbud ·der findes programmer for bekræftende handlinger med henblik på at ansætte lærere med romabaggrund i det almindelige uddannelsessystem ·rollen som romaskoleformidler og undervisningsassistent er integreret i uddannelsessystemet ·der opstilles udtrykkelige garantier og kriterier for almindelige uddannelsespolitikkers rummelighed i de nationale strategiske rammer for romaerne ·der er indført et system til at garantere unge romaer en plads i enten ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse og støtte til deres deltagelse, især med fokus på piger ·der er indført et system til at støtte romaer, som søger mod højere uddannelse gennem stipendier, mentorordninger og rådgivning, især med fokus på piger
Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag
·der findes foranstaltninger til at sikre, at romaerne har reel adgang til inkluderende almen uddannelse af god kvalitet med det langsigtede mål at opnå samme niveau af reel adgang som den øvrige befolkning ·der findes og gives garantier til at sikre reel lige adgang for romabørn til førskoleundervisning og børnepasning ·der tilbydes målrettet undervisning i at forebygge forskelsbehandling og sigøjnerhad i uddannelsessystemet til lærere og andet undervisningspersonale ·lærerne uddannes i at sikre/anvende en inkluderende undervisningsmetode ·kvalificerede medarbejdere i det almindelige uddannelsessystem yder individuel pædagogisk støtte til romaelever ·der er indført læseplaner og undervisningsmateriale om romaernes kultur, historie og sprog ·der findes foranstaltninger til fremme af romabørns adgang til aktiviteter uden for læseplanen, kultur- og fritidsaktiviteter i en multikulturel struktur ·romaer får tilbudt støtteprogrammer (f.eks. individuel støtte, stipendier og mentorordninger, herunder digitale færdigheder) ·der tildeles et budget til bekæmpelse af romahad i skolerne ·der ydes stipendier til at støtte romaers indskrivning på universiteter ·romastudier er led i programmer på universitetsniveau ·undervisning i sproget romani tilbydes gratis i skolerne ·der findes målrettede foranstaltninger til at støtte uformel uddannelse og certificere erhvervserfaringsbaserede færdigheder
Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet
·der findes foranstaltninger til at sikre romaernes deltagelse i udformningen af politiske løsninger inden for uddannelse ·skoleinspektorater deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne målsætning ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til fremme af lige adgang til uddannelse (navnlig bekæmpelse af segregering og fremme af inkluderende uddannelse på alle trin).

Målsætning 5: Øge den reelle lige adgang til bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet

Nøgleindikator:	Den brede befolkning
10)Andel af personer i alderen 20-64 år, der angiver deres selvopfattede primære aktivitet til at være "lønnet arbejde" (herunder fuldtids- og deltidsarbejde, midlertidigt job, selvstændig erhvervsvirksomhed og lejlighedsvist arbejde eller arbejde de seneste fire uger)	Eurostat [lfsa_ergan] SDG 8.5
11)Andel af unge i alderen 15-29 år*, hvis aktuelle primære aktivitet er "unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse" (NEET'er).	Eurostat [edat_lfse_20] SDG 8.6.1
12)Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens: Forskellen i andelen af lønnet beskæftigelse mellem mænd og kvinder i alderen 20-64 år	Eurostat [lfsa_ergan] SDG 8.5
Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen på over 16 år, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, på arbejdspladsen	ikke relevant / potentielt FRS
Andel af befolkningen på over 16 år, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, i forbindelse med jobsøgning	ikke relevant / potentielt FRS
Yderligere indikatorer vedrørende arbejdets kvalitet, der skal udvikles: tidsubegrænsede kontrakter, kvalificeret arbejde, andel af personer, der arbejder inden for det offentlige, fattigdom hos personer i beskæftigelse og erhvervsuddannelse

Procesindikatorer til målsætning 5: Øge romaernes reelle deltagelse i lønnet, bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet
Indikator — dimension A — institutionelt setup
·der findes en mekanisme til støtte for kvalitet i beskæftigelsen for romaer, som får tildelt de nødvendige finansielle midler ·romaernes organisationer deltager som observatører i fagforeninger og trepartsudvalg ·der findes mentorordninger og karriereudviklingsprogrammer til at støtte beskæftigelse af fagspecialister med romabaggrund i den offentlige forvaltning ·der findes mekanismer til støtte for beskæftigelse af romaer som fuldtidsansatte på arbejdsformidlinger og i andre afdelinger inden for forvaltningen, som befordrer adgang til beskæftigelse ·i den administrative struktur i kommuner med en betydelig romabefolkning findes der stillinger som romamediator for beskæftigelse og ungdom ·der er indført ordninger, der støtter små nystartede romavirksomheder og romaers iværksætterinitiativer.
Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag
·der findes målrettede foranstaltninger til at støtte romaers iværksætteri og selvstændige erhvervsvirksomhed, især for unge ·der findes målrettede foranstaltninger til at støtte formaliseringen af eksisterende uformel beskæftigelse ·der findes målrettede foranstaltninger til at støtte romaers beskæftigelse i den offentlige forvaltning ·offentlige arbejdsordninger målrettet mod lokaliteter med en betydelig romabefolkning rummer udtrykkelige exitstrategier med færdighedsopbygning og kvalifikationskomponenter ·der gennemføres og finansieres programmer, der støtter erhvervserfaring, jobformidling, lærepladser og karriereudvikling målrettet mod unge romaer ·der gennemføres programmer, der støtter rummelige arbejdsgivere og tilskynder til lige muligheder på arbejdspladsen ·der arrangeres oplysningskampagner og målrettet undervisning i at bekæmpe forskelsbehandling og sigøjnerhad på arbejdsmarkedet rettet mod arbejdsformidlinger, fagforeninger og arbejdsgivere ·der findes fuldt fungerende mikrolåneordninger for små virksomheder, som udtrykkeligt er rettet mod romasamfund.
Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet
·der findes foranstaltninger til at sikre romaernes deltagelse i udformningen af politiske løsninger inden for beskæftigelse ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til at øge romaernes reelle deltagelse i lønnet, bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af gennemførelsesforanstaltningerne ·statslige institutioner og forvaltninger (centrale og lokale) medtager input fra romacivilsamfundsorganisationer, navnlig iværksættere og succesrige fagspecialister med romabaggrund, i deres beslutningstagningsprocesser på beskæftigelsesområdet.

*Aktuelle data baseret på FRA's undersøgelser omfatter kun aldersgruppen 16-29 år

Målsætning 6: Forbedre romaernes sundhed og øge deres lige reelle adgang til sundhedsydelser af god kvalitet

Nøgleindikator:	Den brede befolkning
13)Forskel i forventet levetid ved fødslen (øvrig befolkning i forhold til romaer)	Human Mortality Database / Eurostat [demo_mlexpec]
14)Andel af befolkningen, som har begrænset adgang til sundheds- og socialtjenester SKAL UDVIKLES	ikke relevant / potentielt FRS
Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen på over 16 år, som vurderer deres helbred til generelt at være "meget godt" eller "godt"	Eurostat [hlth_silc_01]
Andel af befolkningen på over 16 år, som har sygesikringsdækning	OECD [ECHI 76]
Andel af befolkningen på over 16 år, som de seneste 12 måneder har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, når de benytter sundhedsydelser	ikke relevant / potentielt FRS
Skal videreudvikles: Andel af romakvinder, som fødte deres første barn, inden de blev 20 år Uopfyldte medicinske behov	Eurostat [demo_fordager] SDG 3.7 Eurostat [SDG_03_60]

Procesindikatorer til målsætning 6: Forbedre romaernes sundhed og øge deres reelle adgang til sundhedsydelser af god kvalitet
Indikator — dimension A — institutionelt setup
·sundhedsmæglingssystemet er institutionaliseret og integreret i de relevante strukturer af sundhedsforvaltningen ·der findes et system til tilskyndelse og støtte til karriereudviklingsperspektiver for sundhedsmæglere, som ønsker at blive sundhedsuddannet ·der findes et system til at yde forebyggende sundhedsydelser til romaer i ghettoer og segregerede/afsidesliggende kvarterer ·regionale sundhedsinspektorater har ressourcerne (finansielle og menneskelige) til at sikre, at nationale vaccinations- og immuniseringsprogrammer for børn og ældre samt forebyggende tjenester såsom blodprøve- og kræftscreeningsprogrammer også når ud til romasamfundene
Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag
·der findes sundhedsoplysningsprogrammer, der er skræddersyet til romaernes specifikke sundhedsudfordringer (herunder livsstil og ernæring) ·der findes fungerende forebyggende, opsøgende sundhedsprogrammer rettet mod risikogrupper, herunder romaer ·der afholdes oplysningskampagner, som fremmer forståelsen for nødvendigheden af vaccinationer ·vaccination af børn og ældre (influenza) er økonomisk overkommelig og gennemføres ·forebyggende sundhedsscreeninger af børn gennemføres regelmæssigt og gratis med opfølgende foranstaltninger for risikogrupper ·der findes svangerskabsrådgivningsprogrammer med regelmæssige tilbud, som er målrettet mod ugunstigt stillede kvinder ·der findes mor-barn-sundhedsovervågningsordninger rettet mod børn på 0-3 år med specifikt fokus på ugunstigt stillede grupper ·der tilbydes regelmæssigt målrettet undervisning i at forebygge forskelsbehandling og sigøjnerhad til sundhedspersonale ·der afholdes sundhedsrelaterede oplysningskampagner rettet mod romasamfund.
Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet
·der findes foranstaltninger, der sikrer romaernes deltagelse i udformningen af politiske løsninger på sundhedsområdet ·specifikke foranstaltninger til afhjælpning af udfordringer på sundhedsområdet udvikles i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til forbedring af romaernes adgang til sundhedsydelser ·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført på sundhedsområdet ·statslige institutioner og forvaltninger (centrale og lokale) medtager input fra romacivilsamfundet, især netværket af romasundhedsmæglere, i deres beslutningstagningsprocesser på sundhedsområdet.

Målsætning 7: Øge den reelle lige adgang til tilstrækkelige, ikkesegregerede boliger og væsentlige ydelser 9

Nøgleindikator:	Den brede befolkning
15)Andel af befolkningen, der lever under dårlige boligforhold (i en lejlighed, der er for mørk eller har utæt tag/fugtige vægge eller gulve eller ingen bad/bruser eller ikke toilet i lejligheden)	Eurostat [tessi 291]
16)Andel af befolkningen, der bor i husstande uden et tilstrækkeligt antal værelser, jf. Eurostats definition af en overfyldt bolig	Eurostat [ilc_lvho05a / SDG_11_10] SDG 1, SDG 11
17)Andel af befolkningen, der bor i en husstand uden rindende vand inde i boligen (kun udvalgte lande)	Eurostat [ilc_mdho05] SDG 6.1.1
Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af befolkningen, der bor i en husstand uden toilet, bruser eller badeværelse inde i boligen	Eurostat [ilc_mdho05 / SDG_06_10] SDG 6
Andel af befolkningen, der bor i en bolig med utæt tag, fugtige vægge, gulve eller fundament eller råd i vinduesrammer eller gulve	Eurostat [SDG_01_60] SDG 1
Andel af befolkningen, der bor i en husstand, som de seneste 12 måneder er blevet tvunget til at forlade boligen eller bopladsen	ikke relevant
Andel af befolkningen på over 16 år, som de seneste 5 år har følt sig udsat for forskelsbehandling, fordi de er romaer, i forbindelse med boligsøgning	ikke relevant / potentielt FRS
Skal videreudvikles: Segregerede boliger. Indikator(er) for de geografiske aspekter af romaernes situation. Adgang til basale tjenesteydelser og infrastruktur i området (sundhedstjenester, offentlig transport, skoler, børnepasning osv.) på grund af afstand, omkostninger, åbningstider eller manglende tjenester. Andel af befolkningen, der bor i ulovlige eller uregulerede boliger.	ikke relevant ikke relevant

Procesindikatorer til målsætning 7: Øge romaernes reelle adgang til tilstrækkelige, ikkesegregerede boliger og væsentlige ydelser

Indikator — dimension A — institutionelt setup

·nationale strategiske rammer for romaerne eller tilhørende politiske dokumenter indeholder udtrykkelige foranstaltninger til at bekæmpe segregerede boliger

·der findes klare retningslinjer for tvangsudsættelser, som gennemføres effektivt med henblik på at beskytte folk mod ulovlige tvangsudsættelser

·der findes klare retningslinjer for tvangsudsættelser, som gennemføres effektivt med henblik på at beskytte husstande med børn

·eksisterende smuthuller i boliglovgivningen, som hindrer lovliggørelse af den uregulerede boligmasse i romakvarterer, lukkes

·støtteberettigelses- og vurderingskriterier vedrørende EU-finansierede projekter, som forbedrer infrastrukturen på lokaliteter med en betydelig romabefolkning, tildeler virksomheder, som beskæftiger eller drives af romaer, specifikke point

·der er indført politikker, der tilskynder og støtter selvhjælpsinitiativer på lokalt plan og i lokalsamfundet på boligområdet

·behov på bopladser og campingpladser vurderes regelmæssigt

·der findes mekanismer, der sikrer romaerne reel ret til rent vand og sanitet.

Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag

·der opstilles udtrykkelige garantier og kriterier for almindelige boligtjenesters og -programmers rummelighed i de nationale strategiske rammer for romaerne

·der findes målrettede foranstaltninger til at yde støtte til socialt forarmede områder med henblik på at mindske segregering

·der findes målrettede foranstaltninger med sikrede finansielle ressourcer til at forbedre offentlig infrastruktur for ugunstigt stillede kvarterer for så vidt angår veje, vand, sanitære installationer, adgang til offentlige tjenester og kloakering

·der findes "først en bolig"-programmer

·der afholdes målrettet undervisning i at bekæmpe forskelsbehandling og sigøjnerhad i boligområder for personale i boligtjenester og offentlige kontorer

·der gennemføres regelmæssig kortlægning og overvågning af ugunstigt stillede kvarterer og lejre

·der gennemføres regelmæssig overvågning af boligaspekter (antal lokale boligenheder med behov for vurdering).

Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet

·der findes foranstaltninger til at sikre romaernes deltagelse i udformningen af politiske løsninger på boligområdet

·specifikke foranstaltninger til afhjælpning af udfordringer på boligområdet udvikles i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer

·der udformes og gennemføres interventioner på boligområdet, som er målrettet mod romaer (navnlig indslusning), med deltagelse af romacivilsamfundsorganisationer

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til forbedring af boligsituationen og navnlig indslusning

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført på boligområdet, navnlig indslusning

·statslige institutioner og forvaltninger (centrale og lokale) medtager input fra romacivilsamfundet, især netværket af romasundheds- og uddannelsesmæglere, i deres beslutningstagningsprocesser på boligområdet.

Målsætning 7-a: Bekæmpelse af miljømæssige afsavn, fremme af miljømæssig retfærdighed

Resultatindikatorer Sekundære (valgfri)
Indikator	Den brede befolkning
Andel af romaer, der bor i en husstand med følgende angivne boligproblemer: forurening, snavs eller andre miljøproblemer i lokalområdet såsom røg, støv, ubehagelig lugt eller forurenet vand	Eurostat [ilc_mddw02]
Resultatindikatorer: Sekundære (valgfri): Der er endnu ikke udviklet indikatorer på dette område, men nogle tematiske områder til udvikling kan være: eksponering for miljømæssige levevilkår, som er farlige og forbundet med sundhedsrisici: ·at være bosiddende i områder, der er udsat for naturkatastrofer (opdelt efter type katastrofe: flod, der går over sine bredder, pludselig stærk oversvømmelse, jordskred osv.). ·at være bosiddende i miljømæssigt farlige områder (opdelt efter type: deponier eller affaldsdepoter, forladte industrigrunde, miner osv.) ·eksponering for farlige faktorer (opdelt efter type: at være bosiddende i forurenede områder, benyttelse af ubehandlede eller forurenede vandkilder, eksponering for giftige udledninger, elektromagnetisk stråling osv.) ·arbejde i farlige erhverv, herunder arbejde på uopdyrket jord, i containere m.v. og uden tilstrækkelig beskyttelse ·at være bosiddende i områder med manglende infrastruktur som rent drikkevand, spildevandsrensning, asfalterede veje, affaldsindsamling osv. ·andel af husstande, der anvender fast brændsel til at opvarme deres bolig med.

Procesindikatorer til målsætning 7-a: Bekæmpelse af miljømæssige afsavn, fremme af miljømæssig retfærdighed

Indikator — dimension A — institutionelt setup

·nationale strategiske rammer for romaerne eller tilhørende politiske dokumenter indeholder udtrykkelige foranstaltninger til at bekæmpe miljømæssige afsavn og fremme af miljømæssig retfærdighed

·retningslinjer for gennemførelse sikrer prioriteret adgang til sociale boliger for romaer, der bor i miljømæssigt farlige områder

·standarder for sikre boliger og forebyggelse af farlige boligforhold håndhæves strengt

·der foretages miljøvurdering af nye byggepladser og bopladser

·der findes effektive mekanismer til at sikre håndhævelse af miljøbestemmelser i arbejdslovgivningen.

Indikator — dimension B — særlige foranstaltninger og tiltag

·der findes målrettede foranstaltninger med sikrede finansielle ressourcer til at genhuse romafamilier, der bor i miljømæssigt farlige områder

·der foretages konsekvensanalyse af boligpolitikker og boligbestemmelser rettet mod romaer for så vidt angår miljøfaktorer

·miljøvirkninger af politikker og miljørisici for romaer er omhandlet i de nationale strategiske rammer for romaerne.

Indikator — dimension C — beslutningstagningsprocessernes kvalitet

·der udvikles specifikke foranstaltninger til afhjælpning af miljømæssige udfordringer i områder, hvor der bor romaer (navnlig i segregerede romasamfund) i partnerskab med romacivilsamfundsorganisationer og romaer, der bor i de berørte lokaliteter

·der udformes og gennemføres interventioner inden for sikkert og bæredygtigt miljø, som er målrettet mod romaer (navnlig i segregerede romasamfund), med deltagelse af romacivilsamfundsorganisationer

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningsudvalget for det operationelle program under EU-fondene, som står for gennemførelse af de specifikke foranstaltninger til forbedring af miljøsituationen i områder, hvor der bor romaer (navnlig i marginaliserede romasamfund)

·romaernes civilsamfundsorganisationer deltager i overvågningen af resultaterne af foranstaltninger, der er gennemført for at forbedre miljøsituationen i områder, hvor der bor romaer (navnlig i segregerede romasamfund)

·statslige institutioner og forvaltninger (centrale og lokale) medtager input fra romacivilsamfundet, især netværket af romasundhedsmæglere, i deres beslutningstagningsprocesser på sundhedsområdet.

(1)

Europa-Kommissionen (2017): Better Regulation Guidelines. Staff Working Document . Bruxelles, 7. juli 2017, SWD(2017) 350.

(2)

De operationelle målsætninger under denne horisontale målsætning er at bekæmpe forskelsbehandling, chikane, hadforbrydelser og hadefuld tale rettet mod romaer, fremme (bevidstheden om) romaernes historie, kultur, anerkendelse og forsoning.

(3)

F.eks. rindende vand, tilstrækkelige sanitære installationer, renovation og affaldshåndtering, el-, gas- og transportforsyning, finansielle tjenester og digital kommunikation (i tråd med princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder). En operationel målsætning under denne sektorspecifikke målsætning er fremme af miljømæssig retfærdighed og bekæmpelse af miljømæssigt afsavn.

(4)

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/final_guidelines_4-10-18_without_date_july.pdf .

(5)

FRA's Fundamental Rights Survey (FRS).

(6)

Bliver erstattet af sociale og materielle afsavn (Eurostat [ilc_mdsd07]) og den respektive indikator for børn, hvis den anvendes i SDG-rapportering om den brede befolkning i fremtiden.

(7)

NACE er en forkortelse for den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union (EU) siden 1970;
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/NACE baggrund.

(8)

The International Standard Classification of Occupations (ISCO), http://www.ilo.org/public/english/bureau/stat/isco/

(9)

Top

Choose the experimental features you want to try