Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Integration af kvinder, mødre og familier med migrantbaggrund i EU's medlemsstater og målsprogsniveauer for integration«

(sonderende udtalelse)

(2021/C 10/01)

Ordførere:

Indrė VAREIKYTĖ Ákos TOPOLÁNSZKY

Anmodning fra det tyske rådsformandskab	Brev af 18.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	9.9.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	29.10.2020
Plenarforsamling nr.	555
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	234/4/14

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU konstaterer, at — de nationale handlingsplaner og strategier for integration af migranter i EU er meget forskellige med hensyn til vejledende principper og foranstaltninger, og i hvor høj grad de overvåges og evalueres — der er meget lidt dokumentation for, at medlemsstaterne har indført handlingsplaner og strategier med særligt fokus på kvinder eller kønsspørgsmål, selvom kvinder fra etniske mindretal med migrantbaggrund og kvinder i forskellige aldersgrupper udsættes for multipel eller intersektionel forskelsbehandling på mange områder af tilværelsen — under halvdelen af EU's medlemsstater har handlingsplaner eller strategier, der eksplicit henvender sig til efterkommere af migranter, selvom statistiske oplysninger fra Eurostat og internationale organisationer tydeligt viser, at de er dårligt stillede — velfungerende integration har en række potentielle økonomiske, sociale og skattemæssige fordele for de lande, hvor migranterne bosætter sig, men alligevel er summen af tilstrækkelige tiltag både på EU-niveau og i medlemsstaterne lille i forhold til kompleksiteten af udfordringerne.

1.2.

Covid-19-krisen har ramt sårbare grupper uforholdsmæssigt hårdt, især migranter, der tilhører etniske mindretal, og i særdeleshed migrantkvinder. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af det nye initiativ vedrørende integration og inklusion at tage erfaringerne fra denne krise i betragtning og sætte fokus på de mest vellykkede tilgange i medlemsstaterne.

1.3.

EØSU mener, at migrationsudfordringerne bør tackles på en helhedsorienteret måde. Initiativet bør derfor omfatte politikker vedrørende grundlæggende rettigheder, social integration, integration på arbejdsmarkedet, uddannelse, kultur, retfærdighed og sundhed.

1.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udvikle en bedre og mere effektiv kommunikation og koordinering med medlemsstaterne, de nationale, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationerne med henblik på at udforme helhedsorienterede integrationspolitikker.

1.5.

EØSU fordømmer endnu en gang alle former for vold mod kvinder og ser gerne, at de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, tager deres holdning op til fornyet overvejelse, og opfordrer alle medlemsstater til at sikre kvindelige migranter, der udsættes for vold, samme adgang til passende tjenester, støtte og faciliteter som kvinder, der er født i landet.

1.6.

EØSU opfordrer igen til, at der indføres bedre ordninger til vurdering af uddannelsesmæssige kvalifikationer og til at etablere kønsspecifikke støtteprogrammer, som kan gøre det lettere for migrantkvinder at komme ud på arbejdsmarkedet.

1.7.

EØSU opfordrer til, at der hurtigst muligt iværksættes tiltag for at sikre en integreret tilgang, der tager sigte på at harmonisere flerniveaustyringen af de social- og beskæftigelsespolitikker, der har betydning for husligt arbejde i EU.

1.8.

Det er nødvendigt at udvikle mere systematiske aktiviteter, der når ud til og bevidstgør migranter og flygtninge, således at det sikres, at de er bevidste om deres rettigheder og pligter. Endvidere skal forvaltningernes og de offentlige myndigheders evne til at beskytte migranter og flygtninge — og sidstnævntes tillid dertil — forøges.

1.9.

EØSU efterlyser fælles EU-retningslinjer for sprogundervisning for at sikre en ensartet og helhedsorienteret tilgang, hvor ikke blot de lærendes forskellige behov og niveauer, men også kvalifikationskravene til lærerne afspejles.

1.10.

EØSU mener, at sprogundervisning bør omfatte vejledning, information og forklaring af, hvordan målene og fordelene ved sprogundervisning kan påvirke deres liv, således at migranterne tilskyndes til selv at være mere aktive i processen.

1.11.

EØSU mener, at det vil være hensigtsmæssigt at se nærmere på, om den fælles europæiske referenceramme for sprog kan anvendes til at strømline sprogundervisningen af migranter og i højere grad gøre tilgangen formålsbestemt.

1.12.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af tilstrækkelige og sammenlignelige data om migration og integration på EU-plan, nationalt plan og især lokalt plan.

2.   Emnet for den sonderende udtalelse

2.1.

Det tyske formandskab for Det Europæiske Råd har anmodet EØSU om i en sonderende udtalelse at behandle de specifikke foranstaltninger, der i medlemsstaterne er iværksat med henblik på integration af kvinder, mødre og familier med migrantbaggrund og de sprogundervisningsmodeller, som medlemsstaterne anvender i begyndelsen af integrationsprocessen for flygtninge og andre migranter, og de målsprogniveauer, der er fastsat i disse kurser.

3.   Situationsanalyse (1)

3.1.

De nationale handlingsplaner og strategier for integration af migranter i EU er meget forskellige med hensyn til vejledende principper og foranstaltninger, og i hvor høj grad de overvåges og evalueres. Disse forskelligheder afspejler de særlige nationale forhold, administrative traditioner og migrationshistorier. De forskellige tilgange drøftes i det europæiske integrationsnetværk. Der er dog stadig nationale forskelle i gennemførelsen af Rådet for Den Europæiske Unions fælles grundlæggende principper for politikken for integration af indvandrere i EU og andre relevante politiske dokumenter. Det er vigtigt at bemærke, at det i nogle medlemsstater er de lokale og/eller regionale myndigheder, der gennemfører integrationspolitikkerne, hvilket øger forskellene i gennemførelsen af denne vejledning endnu mere.

3.2.

Handlingsplaner og strategier med særligt fokus på kvinder eller kønsspørgsmål er der få af i medlemsstaterne, og der er tegn på, at kvinder med migrantbaggrund, heriblandt kvinder fra etniske mindretal og sorte kvinder, udsættes for gentagen forskelsbehandling på tværs af sektorer og inden for mange områder af samfundslivet, herunder inden for beskæftigelse og uddannelse, og især støder på hindringer for adgangen til sundhedsydelser (2).

3.3.

Under halvdelen af EU's medlemsstater har handlingsplaner eller strategier, der eksplicit henvender sig til efterkommere af migranter, selvom statistikkerne tydeligt viser, at de er dårligt stillede. Manglende social integration indebærer en risiko for, at unge migranter kan føle sig fremmedgjorte med konsekvenser for den sociale samhørighed og i form af intolerance, forskelsbehandling og stigende kriminalitet, og at de unge migranter bliver lettere modtagelige over for desinformation og ekstremistiske bevægelser.

3.4.

Det er kun nogle få medlemsstater, der har en etableret og systematisk politik for at nå ud til migrantforældre. Disse politikker spænder fra at inddrage og engagere migrant- og flygtningeforældre og -familier i skolernes liv samt informere og øge bevidstheden om undervisningen af deres børn til at støtte dem i at lære medlemsstatens nationale sprog og gøre det muligt for dem at hjælpe og støtte deres børn med undervisningen.

3.5.

Nationale undersøgelser og studier i medlemsstaterne dokumenterer, at migrantbørn segregeres i skolen. Selv i områder med lav beboerkoncentration er der en tendens til, at segregeringen i nogle skoler, især grundskoler, er større end i det omkringliggende samfund.

3.6.

Antallet af migrantbørn under 18 år uden værge er i konstant stigning — Europa modtager 74 % af asylsøgende uledsagede mindreårige. Efter en traumatisk migrationsrejse, der ofte er præget af vold, udsættes disse børn og unge fortsat for mange forskellige farer og er særligt sårbare over for kriminelle netværk: rekruttering af mindreårige, handel med børn til prostitution, seksuel udnyttelse og børnearbejde (3).

3.7.

Indsamling af data fra ligestillingsorganer i medlemsstaterne er normalt begrænset til tilfælde af forskelsbehandling på grund af race/etnisk oprindelse. I de fleste EU-medlemsstater findes der kun få eller slet ingen oplysninger om klager over forskelsbehandling fra tredjelandsstatsborgere af andre grunde end etnisk oprindelse eller race (4). Det faktiske antal klager fra tredjelandsstatsborgere til ligestillingsorganer er meget lille i forhold til de oplevede tilfælde af forskelsbehandling og viktimisering, der konstateres ved undersøgelser. Underrapportering (5) er et alvorligt problem og kan kædes sammen med manglende kendskab til rettigheder og mistillid til myndigheder, især blandt migrantkvinder og -børn.

4.   Bedre integration

4.1.

EØSU understreger, at integration er en dynamisk, langsigtet og kontinuerlig tovejsproces, der involverer både migranter og det modtagende samfund. Det er en udfordring, som Unionen har forpligtet sig til at løfte, og velfungerende integration har en række potentielle økonomiske, sociale og skattemæssige fordele for de lande, hvor migranterne bosætter sig, men alligevel er summen af tilstrækkelige tiltag både på EU-niveau og i medlemsstaterne lille i forhold til udfordringens kompleksitet.

4.2.

Covid-19-krisen har ramt sårbare grupper uforholdsmæssigt hårdt, især migranter og i særdeleshed migrantkvinder (6). Den har konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed og økonomien og kan føre til øget forskelsbehandling og racisme, ligesom nedlukningen af skolerne har virkninger for migrantbørn og deres forældre. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af det nye initiativ vedrørende integration og inklusion at tage erfaringerne fra denne krise i betragtning og sætte fokus på de mest vellykkede tilgange i medlemsstaterne. På baggrund af krisen opfordrer EØSU endvidere medlemsstaterne til at tilbyde gratis undervisning i brugen af digitalt udstyr, dokumenthåndtering, jobsøgning og fjernarbejde og sørge for, at der er mulighed for krisehjælp og juridisk rådgivning til personer, der er økonomisk trængt og/eller i risiko for social udstødelse (7).

4.3.

EØSU mener, at migrationsudfordringerne bør tackles på en helhedsorienteret måde. Det fremtidige initiativ bør derfor omfatte politikker vedrørende grundlæggende rettigheder, social integration, integration på arbejdsmarkedet, uddannelse, kultur retfærdighed, sundhed og boliger.

4.4.

EØSU fordømmer endnu en gang alle former for vold mod kvinder og ser gerne, at de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, tager deres holdning op til fornyet overvejelse (8), og opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at kvindelige migranter, der udsættes for vold, har samme adgang til passende tjenester, støtte og faciliteter som kvinder, der er født i landet. Indvandrere, der udsættes for vold i hjemmet, bør i fortrolighed kunne søge status som lovlig indvandrer uafhængigt af gerningsmanden (9).

4.5.

Migrantkvinder er ofte overkvalificerede til de ledige job, er arbejdsløse og risikerer kvalifikationstab (10). EØSU opfordrer igen til, at der indføres bedre ordninger til vurdering af uddannelsesmæssige kvalifikationer og til, at der etableres kønsspecifikke støtteprogrammer, som kan gøre det lettere for kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet (såsom førskoleundervisning og børnepasning) for at få løst disse problemstillinger (11).

4.6.

Udvalget understreger, at migrantkvinder ikke er en homogen gruppe, især ikke hvad angår færdigheder og kvalifikationer (12). Der er større sandsynlighed for, at de er under- og/eller overkvalificerede til deres job, og mindre sandsynlighed for, at de er i beskæftigelse (13). Derfor bør integrationsforanstaltninger, aktive arbejdsmarkedspolitikker og -programmer og socialøkonomiske projekter omfatte sprogkurser, vurdering af færdigheder og erhvervsuddannelse (14).

4.7.

Vandrende husarbejdere er blevet en vigtig grundpille i velfærdssystemerne, især inden for langtidspleje af de ældre, og migrantkvinder i sektoren for husarbejde rammes oftest negativt (15). Beskæftigelsen i denne sektor er stadig helt eller delvist ureguleret, og lønnen er lav. Arbejdstagerbeskyttelsen og/eller den retlige beskyttelse mod arbejdsløshed, arbejdsskader eller handicap og i forbindelse med barsel er lavere for husarbejdere, og de er ofte socialt isolerede, især når de er indeboende (16). EØSU efterlyser en hurtig indsats for at sikre en integreret tilgang, der tager sigte på at harmonisere flerniveaustyringen af de social- og beskæftigelsespolitikker, der har betydning for husarbejde i EU, og at der i den forbindelse tages højde for berøringsfladerne mellem pleje-, beskæftigelses- og migrationspolitikker, og hvordan de påvirker integrationen på arbejdsmarkedet og levevilkårene for vandrende husarbejdere.

4.8.

EØSU gør opmærksom på, at migrantkvinder ofte tvinges til at leve isoleret og bliver sårbare ofre for ensomhed og vold. Hvis de arbejder, bliver de samtidig ofte overanstrengt og skal desuden stå for alle omsorgsopgaver i hjemmet. Da disse problemstillinger søges løst med ligestillingspolitikker, -foranstaltninger og -værktøjer, er det vigtigt at sikre migrantkvinder lige adgang til disse værktøjer, og at de har samme muligheder som kvinder, der er født i landet. Det er ligeledes nødvendigt at udvikle mere systematiske aktiviteter, der når ud til og bevidstgør migranter og flygtninge, således at det sikres, at de er bevidste om deres rettigheder og pligter. Endvidere skal forvaltningernes og de offentlige myndigheders evne til at beskytte migranter og flygtninge — og sidstnævntes tillid dertil — forbedres.

4.9.

EØSU mener, at ligestilling mellem kønnene spiller en lige så vigtig rolle for migration og integration som for resten af det europæiske samfund, da der heri ligger en række grundlæggende rettigheder (tolerance, lighed, ytrings-, holdnings- og religionsfrihed mv.), som kan være kulturelt ukendte for flygtninge og andre migranter, der kommer fra helt andre kulturer og baggrunde. Ligestilling bør derfor blive en af de vigtigste søjler for integration gennem formålsbestemte helhedsorienterede politikker, integrationsmodeller og -tiltag.

4.10.

EØSU bemærker, at migrantfamilier og -forældre hurtigt efter ankomst bør inddrages i lokalsamfundet og i skolefællesskabet for at undgå marginalisering og deraf følgende fremmedgørelse af børn og unge med migrantbaggrund. Den slags tidlig støtte kan fremme tilegnelsen af landets sprog på et tidligt tidspunkt.

4.11.

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en bedre og mere effektiv kommunikation og koordinering med medlemsstaterne, de nationale, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationerne med henblik på at udforme helhedsorienterede integrationspolitikker, offentliggøre komparative rapporter om gennemførelsen og aktivt fremme udvekslingen af god praksis. Dertil kommer, at det er EU-institutionernes ansvar at værne om de europæiske værdier og håndhæve den gældende lovgivning i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke overholder menneskerettighedslovgivningen, behandler migranter umenneskeligt og/eller udøver forskelsbehandling.

4.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at etablere en række foranstaltninger og værktøjer, der kan hjælpe medlemsstaterne, de nationale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, NGO'er og individuelle initiativer med at bekæmpe fjendtlighed over for migranter og migration i almindelighed og imødegå desinformationskampagner vedrørende migration ved at sætte fokus på de fordele og det potentiale, migranter bibringer vores samfund.

4.13.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der indsamles tilstrækkelige og sammenlignelige migrationsdata på EU-plan, nationalt plan og især lokalt plan, herunder, men ikke begrænset til data opdelt efter køn, alder, etnicitet og migrationsstatus, varighed af beskæftigelse, lønskala og karriereforløb for at sikre, at politikkerne er baseret på tilstrækkelig evidens.

5.   Sprogundervisning

5.1.

Efter EØSU's opfattelse bør sprogundervisning ikke være et isoleret mål — i stedet bør man kombinere sprogundervisning med kulturel udforskning og deltagelse i fællesskaber og samfundet, hvilket vil sikre en mere vellykket integration.

5.2.

Desværre er det kun nogle få medlemsstater, der følger en behovsbaseret tilgang til sprogindlæring ved at åbne kurser for alle borgere med begrænsede sprogfærdigheder. I flere medlemsstater er den slags kurser kun åbne for personer, der har fået humanitær beskyttelse. Sprogindlæringsprogrammer er sjældent knyttet til beskæftigelse, og jobspecifikke sprogkurser på jobbet og på højere niveau er sjældne. I andre lande skal migranter betale for kurserne på forhånd og får kun pengene tilbage, hvis de består de afsluttende eksaminer. Desuden er der store forskelle, ikke kun i sprogundervisningen, men også i migranternes eget engagement (17).

5.3.

EØSU mener derfor, at det er vigtigt, at der er fælles EU-retningslinjer for sprogundervisning for at sikre en ensartet og helhedsorienteret tilgang, hvor ikke blot de lærendes forskellige behov og niveauer, men også kvalifikationskravene til lærerne afspejles.

5.4.

Desuden er det for kvinder med omsorgsforpligtelser særligt vanskeligt at deltage i sprogkurser på grund af tidspunkter og vilkår (omkostninger/beliggenhed) (18). Det er vigtigt at bemærke, at der bør være ekstra fokus på kvindelige migranter på grund af de særligt store forskelle i sprogundervisningen, der kan være en følge af kvinders begrænsede adgang til almen uddannelse i nogle oprindelseslande. Migrantkvinder bør f.eks. tilbydes børnepasning, mens de er på sprogkursus, og deres små børn bør kunne deltage i aktiviteter, hvor de lærer sprog og leger, hvilket har vist sig yderst effektivt i forhold til både sprogindlæring og integration.

5.5.

EØSU mener, at det også er op til migranterne selv og deres familier og børn at afgøre, hvilke sprogindlæringsstrategier der passer bedst til deres mål i livet. Migranter ønsker måske nogle valgmuligheder, og derfor bør der træffes foranstaltninger for at lytte til migranternes synspunkter og for at kunne tilrettelægge og administrere formålsbestemte kurser. Det er afgørende, at sprogundervisningen omfatter vejledning, information og forklaring af, hvordan målene og fordelene ved sprogundervisning kan påvirke deres liv, således at migranterne tilskyndes til selv at være mere aktive og engagerede i processen.

5.6.

EØSU mener, at det vil være fordelagtigt at se nærmere på, om den fælles europæiske referenceramme for sprog kan anvendes til at strømline sprogundervisningen af migranter og sikre en mere formålsbestemt tilgang, da det muligvis ikke kun vil lette organiseringen, men også kunne opstille klare forventninger til eleverne.

5.7.

EØSU fremhæver, at tolke har stor betydning for, hvordan den enkelte oplever migrations- og integrationstjenesterne og tiden derefter. Tolkenes kvalifikationer svarer dog ikke nødvendigvis til migranternes behov, og kvinderne er ofte dårligt stillede. Tolkeuddannelserne bør derfor strømlines og certificeres på EU-niveau. Der bør etableres samarbejde med universiteter i EU, der tilbyder uddannelse i tolkning til den offentlige sektor.

5.8.

EØSU mener, at sprogkundskaber, beskæftigelse og kvaliteten af denne beskæftigelse hænger sammen, og at jo bedre sprogkundskaber, desto større sandsynlighed er der for, at nytilkomne får adgang til gode job, uddannelsesmuligheder og bedre integration i samfundet generelt. Fordelene ved at lære sproget i det modtagende samfund er mange: fra større og bedre adgang til arbejdsmarkedet til det øvrige samfunds anerkendelse af tilhørsforhold og migranternes egen følelse af at høre til. De vigtigste aspekter ved sprogindlæring er således, at undervisningen er af høj kvalitet, tilgængelig, praktisk og målrettet. Erfaringerne fra covid-19-krisen fortæller os, at der bør investeres mere i digitale værktøjer, så migranter har mulighed for deltage i undervisning online.

---

(1)  Se mere på: https://ec.europa.eu/migrant-integration/feature/what-measures-are-in-place-to-ensure-the-long-term-integration-of-migrants-and-refugees-in-europe.

(2)  Together in the EU: Promoting the participation of migrants and their descendants, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, 2017.

(3)  Udtalelse SOC/634 — Beskyttelse af uledsagede mindreårige migranter i Europa, EØSU (berammet til plenarforsamlingen den 16., 17. og 18. september 2020).

(4)  Links between migration and discrimination — A legal analysis of the situation in EU Member States, det europæiske netværk af juridiske eksperter inden for ligestilling og ikkeforskelsbehandling, Kommissionen, GD for Retlige Anliggender og Forbrugere, 2016.

(5)  Being Black in the EU — Second European Union Minorities and Discrimination Survey, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, 2018.

(6)  Det europæiske websted om integration følger løbende covid-19's indvirkning på migrantsamfundene på en række centrale integrationsområder i hele EU.

(7)  Manifest om digital inklusion, det europæiske netværk af kvindelige migranter, 16. juni 2020.

(8)  EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3.

(9)  Handbook for Legislation on Violence against Women, DEW/DESA, De Forenede Nationer, 2009.

(10)  Harnessing Knowledge on the Migration of Highly Skilled Women, Den Internationale Organisation for Migration, 2014.

(11)  EUT C 242 af 23.7.2015, s. 9.

(12)  The New EU Migration Pact in Progress: Recalling Legal Obligations, det europæiske netværk af kvindelige migranter, 2020.

(13)  Det europæiske websted om integration, Integration of migrant women, 12/11/2018, https://ec.europa.eu/migrant-integration/feature/integration-of-migrant-women.

(14)  Punkt 4.16 i udtalelse EUT C 283 af 10.8.2018, s. 1.

(15)  Out of sight: migrant women exploited in domestic work, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, 2018.

(16)  International migration paper No. 115, Den Internationale Arbejdsorganisation, 2013.

(17)  https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/201915_early_language_support_wider_dissemination.pdf

(18)  Udtalelse EUT C 242 af 23.7.2015, s. 9.