UDTALELSENr. 7/2020

(artikel 287, stk. 4, TEUF)

til Kommissionens rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (COM(2020) 224 final)

(2020/C 353/01)

INDHOLD

	Punkt	Side
Indledning	1-4	3
Omfang og timing af Revisionsrettens udtalelse	1	3
Gennemførelsesrapporten	2	3
Vores udtalelse	3-4	3
Gennemførelsesrapporten opfylder ikke nogle grundlæggende krav	5-14	4
Kriterier	5-6	4
Gennemførelsesrapporten er baseret på en begrænset vurdering snarere end en fuldstændig evaluering	7-10	4
EFSD's forretningsprocesser er ikke blevet gennemgået	11-12	4
Gennemførelsesrapporten blev offentliggjort sent	13-14	5
Der er ikke blevet foretaget en fuldstændig vurdering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektivitet	15-49	5
Der foreligger kun få oplysninger om additionalitet og effektivitetsaspekter	15-35	5
Kriterier	15-16	5
EFSD's evne til at mobilisere yderligere investeringer kan være overvurderet	17-20	6
Gennemførelsesrapporten mangler oplysninger om EFSD's resultater med hensyn til at tiltrække investeringer fra den private sektor	21-22	7
Gennemførelsesrapportens konklusioner om ikkefinansiel additionalitet og EFSD's resultater med hensyn til at levere innovative produkter bygger hovedsagelig på forudsigelser	23-26	7
Eftersom EFSD befinder sig i en tidlig fase af gennemførelsen, er det ikke muligt at foretage en vurdering af dens bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller håndteringen af de grundlæggende årsager til migration	27-32	8
Uoverensstemmelserne mellem fristerne i EFSD-forordningen og det faktiske gennemførelsesforløb forklares ikke i gennemførelsesrapporten	33-35	8
Nogle problemstillinger vedrørende EFSD's funktion og forvaltning er ikke tilstrækkeligt afspejlet i gennemførelsesrapporten	36-49	9
Kriterier	36-37	9
Uformelle strategiske retningslinjer underminerer gennemsigtigheden	38-41	9
Den nuværende portefølje af programmer afspejler ikke hensigten om at sikre en varieret tematisk dækning	42-44	10
Risikovurderingsværktøjerne vedrørende prisfastsættelse af garantier bør videreudvikles	45-49	10
Yderligere overvejelser om EFSD's overvågnings- og evalueringsramme	50-62	11
Kriterier	50-53	11
Forslaget om oprettelse af EFSD var ikke ledsaget af en konsekvensanalyse	54-55	12
Anvendelsen af EFSD-garantifonden og dens funktionsmåde er endnu ikke blevet evalueret	56-58	12
Svagheder i resultatrammen	59-62	13
Konklusioner	63-68	13

REVISIONSRETTEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 287, stk. 4, andet afsnit,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (2) (»EFSD-forordningen«), særlig artikel 17, stk. 1 og 2,

under henvisning til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (3) i henhold til artikel 17, stk. 1, i EFSD-forordningen, og

i betragtning af, at Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektive bidrag til EFSD-forordningens formål og mål, samt Kommissionens evalueringsrapport om EFSD-garantifonden i henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, skal ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

INDLEDNING

Omfang og timing af Revisionsrettens udtalelse

1.

Den 28. maj 2020 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag (4) om ændring af den eksisterende EFSD-forordning med henblik på at forlænge dens varighed og geografiske anvendelsesområde og hæve beløbet for den EU-garanti, der stilles i henhold til forordningen. Den 2. juni 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport om gennemførelsen af EFSD i henhold til artikel 17, stk. 1, i EFSD-forordningen (»gennemførelsesrapporten«) (5). Denne rapport var ledsaget af en uafhængig gennemførelsesrapport (»den eksterne vurderingsrapport«) af 14. januar 2020 om EFSD og EFSD-garantifonden, som Kommissionen offentliggjorde på sit websted den 4. juni 2020 (6). På sit ekstraordinære møde den 17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020 besluttede Det Europæiske Råd, at den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 ikke skulle ændres (7). Som følge af denne udvikling besluttede vi, at fokus for vores udtalelse skulle være gennemførelsesrapporten uden yderligere henvisning til Kommissionens lovgivningsforslag.

Gennemførelsesrapporten

2.

I henhold til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1, skal Kommissionen foretage en evaluering af »hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektive bidrag til (forordningens) formål og mål«. Kommissionen henviser i gennemførelsesrapporten til denne bestemmelse og beskriver rapporten som en »indledende vurdering af de vigtigste evalueringskriterier inden for relevans, virkningsgrad, effektivitet, sammenhæng og merværdi«.

Vores udtalelse

3.

Denne udtalelse er struktureret omkring følgende overvejelser: — Opfylder gennemførelsesrapporten kravene i EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1? — Opfylder gennemførelsesrapporten formålet om at vurdere, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektivitet? — Har EFSD en omfattende overvågnings- og evalueringsramme?

4.

Vores udtalelse er ikke blevet udarbejdet efter de samme procedurer, som vi anvender, når vi udarbejder særberetninger.

GENNEMFØRELSESRAPPORTEN OPFYLDER IKKE NOGLE GRUNDLÆGGENDE KRAV

Kriterier

5.

I henhold til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1, skal Kommissionen senest den 31. december 2019 foretage en evaluering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektive bidrag til denne forordnings formål og mål, samt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet sin evalueringsrapport, som indeholder en uafhængig ekstern evaluering af anvendelsen af forordningen.

6.

I henhold til retningslinjerne for bedre regulering bør evalueringer følge en klart defineret, solid metode, der sikrer objektive resultater. Evalueringerne skal som minimum vurdere effektiviteten, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien eller indeholde en forklaring på, hvorfor dette ikke er sket (8).

Gennemførelsesrapporten er baseret på en begrænset vurdering snarere end en fuldstændig evaluering

7.

Gennemførelsesrapporten henviser til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1, men Kommissionen beskriver den ikke som en evalueringsrapport. Gennemførelsesrapporten indeholder Kommissionens vurdering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektive bidrag til EFSD-forordningens formål og mål. Den er baseret på en uafhængig vurdering foretaget af eksterne konsulenter.

8.

Forskellen mellem en evaluering og en vurdering er beskrevet som følger i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering: Evalueringer er mere end blot en vurdering af, hvad der er sket. De tager stilling til, hvorfor noget er sket (EU-interventions rolle), og, hvis det er muligt, hvor meget der er ændret som følge deraf. De skal se på det bredere perspektiv og give en uafhængig og objektiv bedømmelse af situationen baseret på de foreliggende oplysninger (9).

9.

I den eksterne vurderingsrapport forklares det, at selv om den metode og struktur, der er anvendt i vurderingen, fulgte den fremgangsmåde, der anvendes til evalueringer, bør den betragtes som en vurdering og ikke en evaluering af EFSD. Dette er, fordi nogle EFSD-aktiviteter knap nok var i gang, og fordi en vurdering af og til skal være mere fordømmende kritisk og vejledende, end det normalt ville være tilfældet med en evaluering (10).

10.

Ud over dette spørgsmål bemærkede konsulenterne i den eksterne vurderingsrapport, at deres arbejde var underlagt flere begrænsninger: — Opgaven blev gennemført med et lille hold og et begrænset budget. — Der var ingen besøg til EU-delegationer eller til projekter, der modtager EFSD-støtte, men kun telefoninterview og høringer med ansatte fra EU-delegationerne. — Kun få af de projekter, der blev godkendt til blandet finansiering, havde gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen, og ved afslutningen af opgaven var 25 af de 28 godkendte garantiprogrammer endnu ikke underskrevet, men var stadig i forberedelsesfasen. På grund af disse begrænsninger var man nødt til at læne sig meget op af interview, og der var i nogle tilfælde ikke tilstrækkelige håndfaste beviser (11).

EFSD's forretningsprocesser er ikke blevet gennemgået

11.

I den eksterne vurderingsrapport konstateres det, at den operationelle plan for EFSD kræver en mere detaljeret gennemgang, end det var muligt i vurderingsrapporten. Følgelig anbefales det, at der iværksættes en gennemgang, som ser på hovedkvarterets og EU-delegationernes forretningsprocesser, roller og ansvarsområder, deres kapacitet, personalets færdigheder og uddannelse og deres videnforvaltning (12). Kommissionen hilser i sin gennemførelsesrapport anbefalingen i den eksterne vurderingsrapport om, at der bør iværksættes en gennemgang af EFSD's forretningsprocesser, velkommen og foreslår at lade den indgå i den igangværende gennemgang af den nye finansielle struktur, der skal indføres for EFSD+, som er den foreslåede efterfølger til EFSD (13).

12.

Vi mener, at en gennemgang af EFSD's forretningsprocesser er et centralt element i vurderingen af, hvordan EFSD har fungeret, og forvaltningen af den, som mangler i gennemførelsesrapporten.

Gennemførelsesrapporten blev offentliggjort sent

13.

Både gennemførelsesrapporten (14) og den eksterne vurdering omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af september 2019. En første udgave af den eksterne vurderingsrapport blev forelagt Kommissionen den 15. november 2019 (15), mens den endelige rapport af 14. januar 2020 blev offentliggjort den 4. juni 2020 (16).

14.

Kommissionens gennemførelsesrapport, som er baseret på resultaterne af den eksterne vurdering, blev offentliggjort den 2. juni 2020, dvs. otte måneder efter udløbet af den periode, den eksterne vurdering dækker, og fem måneder efter fristen for Kommissionens evaluering i EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1.

DER ER IKKE BLEVET FORETAGET EN FULDSTÆNDIG VURDERING AF, HVORDAN EFSD HAR FUNGERET, FORVALTNINGEN AF DEN SAMT DENS EFFEKTIVITET

Der foreligger kun få oplysninger om additionalitet og effektivitetsaspekter

Kriterier

15.

I EFSD-forordningen hedder det følgende om målene for EFSD: »Formålet med EFSD […] er at støtte investeringer og sikre bedre adgang til finansiering, først og fremmest i Afrika og det europæiske naboskab, med henblik på at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk og social udvikling samt at fremme den socioøkonomiske modstandsdygtighed i partnerlandene […] med særlig fokus på bæredygtig og inklusiv vækst, på skabelse af anstændige arbejdspladser, på ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og unge, og på samfundsøkonomiske sektorer og mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og samtidig maksimere additionaliteten, levere innovative produkter og mobilisere midler i den private sektor« (17). »»Additionalitet«: det princip, der sikrer, at støtte via EFSD-garantien bidrager til bæredygtig udvikling ved hjælp af foranstaltninger, der ikke kunne have været gennemført uden EFSD-garantien, eller hvorved der opnås positive resultater, der går ud over, hvad der ville have kunnet opnås uden støtte. Ved additionalitet forstås også, at der mobiliseres finansiering fra den private sektor, at markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold afhjælpes, og at en investerings kvalitet, bæredygtighed, effekt eller omfang forbedres eller øges. Princippet sikrer desuden, at foranstaltninger som led i EFSD-garantien ikke erstatter støtte fra en medlemsstat, privat finansiering eller andre finansielle tiltag fra Unionens eller international side og ikke fortrænger andre offentlige eller private investeringer. […]« (18). »EFSD bør styres af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, og for Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde som fastsat i artikel 208 i TEUF samt de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet. EFSD skal bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen, navnlig fattigdomsudryddelse, og i givet fald til gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik og således imødegå de specifikke grundlæggende socioøkonomiske årsager til migration og fremme en holdbar reintegration af migranter, der vender tilbage til deres oprindelseslande, og styrke transit- og værtssamfund« (19). »EFSD skal bidrage til at gennemføre Parisaftalen ved også at målrette investeringer mod sektorer, der fremmer modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer« (20).

16.

Endvidere hedder det i betragtningerne til EFSD-forordningen: »For at opfylde Unionens politiske forpligtelser med hensyn til klimaforanstaltninger, vedvarende energi og ressourceeffektivitet bør mindst 28 % af finansieringen under EFSD-garantien gå til investeringer inden for disse sektorer« (21).

EFSD's evne til at mobilisere yderligere investeringer kan være overvurderet

17.

I vores udtalelse nr. 2/2016 bemærkede vi, at det er vanskeligt at fastslå, hvor store beløb der mobiliseres ved hjælp af offentlige investeringer (22). OECD's Komité for Udviklingsbistand har foreslået en metode (23) (24) til at isolere de offentlige investeringers bidrag til at mobilisere supplerende midler. De centrale elementer er som følger: — Hvis der bruges offentlige midler til at garantere et lån, der finansierer et projekt, er det kun det garanterede lån, der anses for at være blevet mobiliseret ved hjælp af offentlige midler. Enhver supplerende finansiering ud over lånet anses ikke for at være mobiliseret af garantien. — Hvis offentlige midler anvendes som en del af et lån, der ydes af flere parter — et syndikeret lån, tilskrives det mobiliserede beløb de enkelte långivere på et pro rata-grundlag. I stedet for at tilskrive den offentlige investor hele det mobiliserede beløb anerkendes med andre ord andre parters bidrag. — I forbindelse med egenkapitalinvesteringer indgår eventuelle tidligere investeringer ikke i det beløb, der er mobiliseret ved hjælp af offentlige midler. Hvis flere offentlige organer har deltaget i en investering, tilskrives de mobiliserede beløb fra den private sektor de enkelte investorer på et pro rata-grundlag.

18.

I finansforordningen defineres løftestangseffekt som »det tilskudsberettigede finansieringsbeløb, der udbetales til de støtteberettigede slutmodtagere, divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør« (25). I vores særberetning nr. 19/2016 bemærkede vi, at indikatoren vedrørende supplerende investeringer mobiliseret ved finansielle instrumenter sandsynligvis overvurderes, da ikke alle finansieringskilder, som et projekt tiltrækker, er resultatet af EU's bidrag (26). I vores særberetning nr. 16/2014, bemærkede vi, at »[f]or 15 af de 30 [blandede] projekter, som Revisionsretten gennemgik, var der ingen overbevisende analyse, der viser, at tilskuddet var en forudsætning for, at lånet kunne optages […]. Afhængigt af den pågældende sag var der tegn på, at investeringerne også ville være foretaget uden tilskuddet« (27).

19.

I gennemførelsesrapporten konkluderes det, at EFSD tiltrækker betydelige beløb fra andre kilder, herunder privat medfinansiering (28), og sikrer en »finansiel additionalitet« (29). Gennemførelsesrapporten beskriver, i hvilket omfang EFSD mobiliserer supplerende midler, og henviser til EFSD's »gennemsnitlige finansielle mobiliseringsgrad«, som beregnes i den eksterne vurderingsrapport. Dette tal opnås ved at dividere det samlede beløb for de blandede tilskud og garantier, der er godkendt under EFSD, med de samlede investeringer fra andre kilder, for alle de operationer, der støttes af EFSD. På grundlag af EFSD-data fra september 2019 blev den gennemsnitlige finansielle mobiliseringsgrad anslået til 10,04 i den eksterne vurdering (30). Ifølge gennemførelsesrapporten viser dette, »at EFSD's model har været effektiv i forhold til at tiltrække flere midler« (31).

20.

Vi mener, at den gennemsnitlige finansielle mobiliseringsgrad, der angives i gennemførelsesrapporten som indikator for EFSD's evne til at mobilisere supplerende investeringer, ikke er tilstrækkeligt pålidelig, og at den kan være overvurderet. Dette skyldes bl.a. følgende: — Vurderingen af EFSD's løftestangseffekt er resultatet af en for optimistisk beregning, der antager nul investeringer uden EFSD (32). — Alle data i beregningen af den gennemsnitlige finansielle mobiliseringsgrad i den eksterne vurdering blev leveret af GD DEVCO (33). Det fremgår ikke, i hvilket omfang de blev bekræftet af leverandøren af den eksterne vurdering selv. — I den eksterne vurdering blev det anset for »sandsynligt«, at EFSD's støtte udløste det angivne mobiliserede beløb, i den forstand, at operationer, der støttes af EFSD, ikke ville være blevet gennemført uden EFSD's støtte, men det anerkendes, at det kontrafaktiske scenario ikke kan bevises (34).

Gennemførelsesrapporten mangler oplysninger om EFSD's resultater med hensyn til at tiltrække investeringer fra den private sektor

21.

Et af EFSD's centrale mål er at udløse — »tiltrække« — yderligere midler fra den private sektor. Selv om det i gennemførelsesrapporten konkluderes, at EFSD tiltrækker betydelige beløb fra andre kilder, herunder privat medfinansiering (jf. punkt 17-20), indeholder den dog ikke nogen specifikke konklusioner eller oplysninger om EFSD's resultater med hensyn til at mobilisere midler fra den private sektor i særdeleshed.

22.

Den eksterne vurderingsrapport giver bedre indsigt i EFSD's resultater med hensyn til at mobilisere midler fra den private sektor. Den eksterne vurderingsrapport henviser til »ren« privat finansiering i modsætning til finansiering fra finansielle institutioner, der ifølge den eksterne vurderingsrapport kan betegnes som privat i kraft af disse institutioners omfattende programmer for obligationsudstedelse på kapitalmarkederne. Det bemærkes især, at andelen af »ren« privat finansiering knyttet til blandede tilskud havde tendens til at være relativt lav. For eksempel udgjorde den i Afrika syd for Sahara ca. 5-10 % af de samlede andre midler (35). I rapporten bemærkes det også, at garantier potentielt kunne mobilisere meget mere »ren« privat finansiering, selv om dette stadig blot er en formodning (36). I den forbindelse anbefales det, at den private sektor opdeles yderligere i undersegmenter, og at der udvikles skræddersyede pakker for risikobegrænsning for specifikke investorgrupper (37). I gennemførelsesrapporten accepterer Kommissionen disse anbefalinger (38).

Gennemførelsesrapportens konklusioner om ikkefinansiel additionalitet og EFSD's resultater med hensyn til at levere innovative produkter bygger hovedsagelig på forudsigelser

23.

Med henvisning til den eksterne vurderingsrapport konkluderes det i gennemførelsesrapporten, at additionaliteten på projektniveau synes at være stor og kvalitativt underbygget, men sjældent er kvantificeret (39). De mere detaljerede oplysninger i den eksterne vurderingsrapport viser dog, at denne konklusion faktisk er baseret på en undersøgelse af forudgående oplysninger i en række projektbeskrivelser. På baggrund af denne undersøgelse bemærkes det i den eksterne vurderingsrapport, at de fleste projektblade viser en positiv effekt på mange additionalitetskriterier, hvilket må anses for at være yderst favorabelt, men at der synes at være en vis sammenblanding af selve projekternes additionalitet og additionaliteten af EU's bidrag til dem (40).

24.

I gennemførelsesrapporten bemærkes det, stadig med henvisning til den eksterne vurderingsrapport, at der på politisk niveau findes eksempler, hvor EFSD har støttet eller styrket en politikændring (41). Der er imidlertid ingen solide beviser, der understøtter denne konklusion. Konklusionen synes at være baseret på en formulering, der bruges i den eksterne vurderingsrapport, som rent faktisk ikke underbygger denne konklusion. Ifølge den eksterne vurderingsrapport findes der nogle eksempler, hvor politisk additionalitet også burde opnås, dvs. hvor projektet vil føre til eller styrke eller give udtryk for en politikændring (42). Der er dog ikke i praksis tegn på nogen politikændringer som følge af EFSD.

25.

Gennemførelsesrapporten indeholder også tilsvarende udokumenterede konklusioner om EFSD's, og navnlig garantiernes, potentiale for at afprøve og udvikle nye finansielle produkter (43). Det forklares eller illustreres ikke nærmere, hvordan dette vil blive omsat til praksis.

26.

I den eksterne vurderingsrapport bemærkes det, at EFSD er i stand til at fremme mange former for innovation på projektniveau, Den giver nogle eksempler (44). Det bemærkes dog, at alle disse eksempler også ville have været mulige ved anvendelse af blandingsfaciliteter, før EFSD blev oprettet (45).

Eftersom EFSD befinder sig i en tidlig fase af gennemførelsen, er det ikke muligt at foretage en vurdering af dens bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller håndteringen af de grundlæggende årsager til migration

27.

EFSD har blandt andet til formål at bidrage til målene for bæredygtig udvikling. I gennemførelsesrapporten konkluderes det, at EFSD's tilgang er særdeles relevant i »den nye globale udviklingsfinansieringsmodel, der følger målene for bæredygtig udvikling«, og i forhold til investeringsbehovene i de to regioner (Afrika syd for Sahara og EU's nabolande) (46). Den konkluderer også, at EFSD's politiske fokus og pipeline af projekter er godt tilpasset prioriteterne og målene for bæredygtig udvikling (47). Den indeholder imidlertid ikke nogen oplysninger med hensyn til det faktiske bidrag, som EFSD yder til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Desuden henviser gennemførelsesrapporten ikke specifikt til udryddelse af fattigdom.

28.

EFSD skal også bidrage til at imødegå de specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til migration, bidrage til en holdbar reintegration af migranter samt styrke transit- og værtssamfund. I gennemførelsesrapporten angives det blot, at den første underskrevne garantiaftale er et godt eksempel på, hvordan de grundlæggende årsager håndteres (ved at tage højde for de høje risici, der er forbundet medudlån til underforsynede iværksættere i nabolande til EU og i Afrika syd for Sahara). Den indeholder ikke nogen anden analyse eller drager yderligere konklusioner.

29.

EFSD har også til formål at bidrage til at gennemføre Parisaftalen ved også at målrette investeringer mod sektorer, der fremmer modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Gennemførelsesrapporten indeholder ikke nogen specifikke oplysninger om dette. Den indeholder navnlig ingen oplysninger om de fremskridt, der er gjort i retning af at nå det mål, der er sat for den mindste andel af finansiering under EFSD-garantien, der skal anvendes til at finansiere projekter, som omhandler klimaindsatsen, vedvarende energi og ressourceeffektivitet (jf. punkt 16).

30.

I den eksterne vurderingsrapport konstateres det, at de projekter, der støttes af EFSD, ikke er langt nok fremskredne til, at det er muligt at måle EFSD's effektivitet, da blandingsprojekterne stadig befinder sig i en tidlig gennemførelsesfase og de fleste garantiprogrammer endnu ikke er underskrevet (48).

31.

Vi bemærker, at EFSD-forordningen trådte i kraft ved udgangen af september 2017. Den første garantiaftale blev underskrevet 15 måneder senere, i december 2018. I 2018 havde den eksterne investeringsplans (EIP's) administrative udvalg identificeret 28 garantioperationer (49). EFSD-forordningens frist for at indgå garantiaftaler er den 31. december 2020 (50). I april 2020 var der imidlertid kun indgået syv garantiaftaler med finansielle institutioner (51) I henhold til EFSD-forordningen har den støtteberettigede modpart op til fire år til at indgå aftaler med medfinansierende partnere fra den private sektor, finansielle formidlere eller endelige modtagere efter indgåelsen af en garantiaftale (52). I de fleste tilfælde forventes projektgennemførelsen derefter at tage flere år.

32.

EFSD er endnu ikke nået så langt i gennemførelsen, at Kommissionen kan foretage en vurdering af EFSD's bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller håndteringen af de grundlæggende årsager til migration.

Uoverensstemmelserne mellem fristerne i EFSD-forordningen og det faktiske gennemførelsesforløb forklares ikke i gennemførelsesrapporten

33.

I gennemførelsesrapporten konkluderes det, at EIP og EFSD overordnet set er på rette spor på trods af visse udfordringer (53), og at »iværksættelsen af et så stort og innovativt program inden for så kort tid [må] anses som hurtigt sammenlignet med andre lignende mekanismer« (54).

34.

Det nuværende tempo i gennemførelsen af EFSD med hensyn til at indgå garantiaftaler med finansielle institutioner virker dog for langsomt til, at Kommissionen kan indgå alle planlagte garantiaftaler inden den 31. december 2020, som er den frist, der er fastsat i EFSD-forordningen (jf. punkt 31) (55). Der er også en uoverensstemmelse mellem kravet i EFSD-forordningen om, at en evaluering skal foretages inden den 31. december 2019, og den omstændighed, at en sådan evaluering ikke kunne foretages, fordi EFSD kun er i en tidlig fase af gennemførelsen (jf. punkt 7-10).

35.

I den eksterne vurderingsrapport nævnes nogle operationelle forvaltningsproblemer, der blev gjort opmærksom på under interview med ansatte fra EU-delegationerne og de finansielle institutioner (56), hvoraf flere har forårsaget forsinkelser i gennemførelsen: — Kommissionens »horisontale krav« (57) forårsagede en forsinkelse på op til 12 måneder i indgåelsen af aftaler som led i investeringsprogrammer, der var foreslået under EFSD-garantien. — Projektcyklusserne hos de finansielle partnerinstitutioner og Kommissionen er ikke altid synkroniseret, så projekterne skal måske afvente, at partnerinstitutionen når en milepæl, før de kan fortsætte, hvilket forårsager forsinkelser. — Fem af de syv finansielle institutioner, som blev interviewet, fortalte om kapacitetsproblemer og anførte, at der var for få bank- og kontraktspecialister i Kommissionen. Derfor tog visse processer for lang tid, især i forbindelse med de nye garantiprogrammer.

Nogle problemstillinger vedrørende EFSD's funktion og forvaltning er ikke tilstrækkeligt afspejlet i gennemførelsesrapporten

Kriterier

36.

I henhold til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1, skal Kommissionens evalueringsrapport indeholde en uafhængig ekstern evaluering af anvendelsen af EFSD-forordningen. Det hedder i gennemførelsesrapporten, at den er baseret på en uafhængig ekstern vurdering, der blev bestilt for at give et uafhængigt billede af den indledende fase af gennemførelsen af EFSD (58).

37.

Gennemførelsesrapporten baserer mange af sine konklusioner på den eksterne vurderingsrapport. Vi mener imidlertid ikke, at følgende problemstillinger, der tages op i den eksterne vurderingsrapport, og som er væsentlige med hensyn til at vurdere, hvordan EFSD har fungeret, og forvaltningen af den, er afspejlet tilstrækkeligt i gennemførelsesrapporten.

Uformelle strategiske retningslinjer underminerer gennemsigtigheden

38.

EFSD's ledelsesstruktur omfatter et strategisk udvalg. Udvalget blev nedsat for »at støtte Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af de strategiske retningslinjer og de overordnede investeringsmål samt for at sikre, at investeringsvinduer er geografisk og tematisk dækket på en passende og varieret måde«, og for »at støtte den overordnede koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem EIP's tre søjler, mellem EIP og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelsen af 2030-dagsordenen« (59).

39.

I henhold til EFSD-forordningens artikel 5 udgøres det strategiske udvalg af repræsentanter for Kommissionen og den højtstående repræsentant, for alle medlemsstater og for EIB og ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab (60). Det skal mødes mindst to gange om året og vedtager, om muligt, udtalelser ved konsensus. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettigheder, som er fastlagt i udvalgets forretningsorden. Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder skal offentliggøres (61). EFSD-forordningen fastsætter, at det strategiske udvalg »så hurtigt som muligt i gennemførelsesperioden for EFSD [vedtager og offentliggør] retningslinjer, der indeholder en beskrivelse af, hvordan det sikres, at EFSD's foranstaltninger er i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 9 [i EFSD-forordningen]« (62). Disse betegnes i det følgende som »retningslinjerne for støtteberettigelse«.

40.

Selv om den eksterne vurderingsrapport konkluderer, at EFSD's ledelsesstruktur støtter gennemsigtig forvaltning og partnerskab og er i overensstemmelse med EFSD-forordningen (63), bemærker den, at det ud fra de referater, der er tilgængelige, kan konstateres, at der kun er afholdt ét møde om året (64).

41.

Vi bemærkede i forbindelse med vores arbejde, at vedtagelsen af retningslinjer for støtteberettigelse ikke var omtalt i nogen af det strategiske udvalgs mødereferater (65). Da vi forhørte os hos Kommissionens ansatte om disse retningslinjer, henviste de os til følgende referencedokumenter: — vejledning til den eksterne investeringsplan — strategiske retningslinjer, således som de blev fremlagt og drøftet på det første møde i det strategiske udvalg — præsentation og vedtagelse af områder for investeringsvinduer på det første møde i det strategiske udvalg — retningslinjer for risiko i forbindelse med EFSD-garantien, der blev forelagt det første administrative udvalg med en skriftlig udtalelse fra EIB i overensstemmelse med EFSD-forordningens artikel 9, stk. 4 — afgørelsen om investeringsvinduer — referater fra møder i det administrative udvalg. Nogle af disse dokumenter indeholder rent faktisk vejledning, der sikrer, at EFSD's aktiviteter udføres i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EFSD-forordningens artikel 9, men det fremgår ikke klart af referaterne fra møderne i det strategiske udvalg, om nogen af dem blev formelt vedtaget. Desuden blev flere af dem ikke offentliggjort.

Den nuværende portefølje af programmer afspejler ikke hensigten om at sikre en varieret tematisk dækning

42.

EFSD's strategiske udvalg »[…] bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af EFSD-garantien samt med at overvåge en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer, idet der tages særligt hensyn til skrøbelige eller konfliktramte lande, LDC-lande [mindst udviklede lande] og stærkt gældstyngede fattige lande« (66).

43.

Det fremgår af den eksterne vurderingsrapport, at porteføljen af programmer, der støttes af EFSD, var koncentreret om et begrænset antal sektorer og mål for bæredygtig udvikling. Særligt for så vidt angår investeringsplatformen for Afrika gik næsten 80 % af den blandede finansiering, der blev ydet i Afrika syd for Sahara, til infrastrukturprojekter, mens kun små beløb gik til andre sektorer, som f.eks. udvikling af den private sektor, informations- og kommunikationsteknologi, landbrug, skovbrug og byudvikling (67). I den eksterne vurdering anbefales det, at EFSD-porteføljen bør forvaltes på en sådan måde, at der lægges større vægt på de andre sektorer for bæredygtig udvikling, som f.eks. digitalisering, bæredygtige byer og landbrug (68).

44.

I gennemførelsesrapporten accepteres denne anbefaling, men det bemærkes, at Kommissionen ved at oprette særlige vinduer for landbrug, digitalisering og bæredygtige byer for EFSD-garantien har taget et vigtigt skridt i retning af at tilskynde til investeringer på disse områder. Der henvises også til »policy first«-princippet (dvs. politikken prioriteres højest), der skal følges under den foreslåede EFSD+ (69), (70).

Risikovurderingsværktøjerne vedrørende prisfastsættelse af garantier bør videreudvikles

45.

De instrumenter, der kan støttes af EFSD-garantien, jf. EFSD-forordningens artikel 10, stk. 1, har forskellige niveauer af iboende risici. Især lån i lokal valuta og egenkapitalinvestering indebærer i sig selv en meget høj risiko.

46.

I vores årsberetning for regnskabsåret 2017 påpegede vi, at i modsætning til EFSI, hvor EIB i praksis er den eneste formidler, gør EFSD det muligt for andre internationale organisationer og privatretlige organer at videreformidle fordelene ved EU-garantien og i sidste ende trække på garantien. Hvad angår spektret af partnere er EFSD dermed det mest vidtrækkende eksempel på uddelegering af beføjelser til at påtage sig forpligtelser på vegne af EU-budgettet (71).

47.

I den eksterne vurderingsrapport bemærkes det, at de tidlige risikovurderinger af de foreslåede investeringsprogrammer anvendte data, der indikerede en høj risiko, og derfor medførte, at de finansielle institutioner skulle betale en høj garantipris til Kommissionen. Det anbefales i rappporten, at udvælgelsen af databasen for risikovurdering gennemgås (72).

48.

I gennemførelsesrapporten bemærkes det med hensyn til udvælgelsen af databasen for risikovurdering, at Kommissionen i samarbejde med eksperter er i færd med at udvikle specifik software, der kan bidrage til at beregne risici inden for rammerne af EFSD+-garantien, anerkende de specifikke udfordringer i udviklingslande og overgangslande og bygge på data fra den globale risikodatabase vedrørende nye markeder (Global Emerging Markets Risk Database) (73).

49.

Flere garantiaftaler er allerede blevet indgået med finansielle institutioner (jf. punkt 31), men vi mener, at det er af afgørende betydning, at der sikres solide risikovurderingsværktøjer, -metoder og -ekspertise.

YDERLIGERE OVERVEJELSER OM EFSD'S OVERVÅGNINGS- OG EVALUERINGSRAMME

Kriterier

50.

Ifølge principperne om bedre regulering (74) er Kommissionen forpligtet til nøje at vurdere konsekvenserne af kommende lovgivning, herunder væsentlige ændringer, der indføres i løbet af lovgivningsprocessen, således at politiske beslutninger er velunderbyggede og evidensbaserede (75). Kommissionen har i den forbindelse forpligtet sig til at foretage konsekvensanalyser af sine lovgivnings- og ikkelovgivningsinitiativer, delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger, der forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale konsekvenser. Initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram eller i den fælles erklæring skal navnlig ledsages af en konsekvensanalyse (76). Kommissionens retningslinjer for bedre regulering indeholder nogle undtagelser til denne regel, herunder tilfælde, hvor det er en politisk nødvendighed at gå videre hurtigt, eller hvor der er en nødsituation, der kræver en hurtig reaktion (77).

51.

Evalueringer skal vurdere alle væsentlige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af EU-interventioner (med særlig vægt på dem, der er identificeret i tidligere konsekvensanalyser) (78).

52.

I vores analyse nr. 2/2020 bemærkede vi, at Kommissionen bør reducere antallet af undtagelser fra de generelle regler om behovet for offentlig høring, konsekvensanalyse og evaluering (79).

53.

I vores særberetning nr. 21/2015 anførte vi, at for at sikre, at udviklingsbistanden er troværdig — navnlig for så vidt angår de anvendte instrumenter, bistandsmetoder og midler — er det vigtigt, at de resultater, der opnås ved hjælp af denne bistand, kan dokumenteres (80).

Forslaget om oprettelse af EFSD var ikke ledsaget af en konsekvensanalyse

54.

Selvom den eksterne investeringsplan, herunder EFSD, indgik i den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 (81), var Kommissionens forslag til forordning om EFSD ikke ledsaget af en fuldstændig konsekvensanalyse (82). Ifølge Kommissionens ansatte var dette en undtagelse, der var begrundet i en akut politisk situation, der krævede hurtigt handling med hensyn til EFSD, som reaktion på migrationskrisen.

55.

Ifølge Kommissionens retningslinjer for bedre regulering skal evalueringer vurdere alle væsentlige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af EU-interventioner (med særlig vægt på dem, der er identificeret i tidligere konsekvensanalyser). Vi mener, at den manglende konsekvensanalyse i forbindelse med EFSD-forordningen styrker behovet for at foretage en fuldstændig evaluering af EFSD (83).

Anvendelsen af EFSD-garantifonden og dens funktionsmåde er endnu ikke blevet evalueret

56.

I henhold til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 2, skal Kommissionen senest den 31. december 2019 og derefter hvert tredje år foretage en evaluering af anvendelsen af EFSD-garantifonden og dens funktionsmåde. Der er indtil videre ikke foretaget nogen sådan evaluering.

57.

Da vi forhørte os om denne evaluering henviste Kommissionens ansatte os til rapporten om gennemførelsen, den eksterne vurderingsrapport, en rapport fra Kommissionen om forvaltningen af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer (84) og en meddelelse fra Kommissionen om identiteten af kapitalforvalteren for den fælles hensættelsesfond i henhold til artikel 212 i finansforordningen 2018/1046 (85). Ingen af disse dokumenter indeholder dog en evaluering af anvendelsen af EFSD-garantifonden og dens funktionsmåde. — Gennemførelsesrapporten henviser ikke til EFSD-forordningens artikel 17, stk. 2, og indeholder ingen oplysninger om, hvordan EFSD-garantifonden anvendes eller fungerer. — Den eksterne vurderingsrapport konkluderer, at EFSD-garantifonden overholder kravene i EFSD-forordningen, men den indeholder ikke en yderligere vurdering af dens anvendelse og funktionsmåde. — Kommissionens rapport om forvaltningen af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer blev offentliggjort den 31. juli 2020. Det er en forvaltningsrapport, der har til formål at opfylde kravene i EFSD-forordningens artikel 16, stk. 3. — Kommissionens meddelelse om identiteten af kapitalforvalteren for den fælles hensættelsesfond i henhold til artikel 212 i finansforordningen 2018/1046 indeholder ingen evaluering af, hvordan EFSD-garantifonden anvendes eller fungerer.

58.

Efter vores mening burde følgende spørgsmål være blevet rejst i en evaluering af EFSD-garantifonden, men de indgår ikke i ovennævnte dokumenter: — Er den EU-støtte, der afsættes til garantifonden til dækning af EFSD-garanterede foranstaltninger på en effektiv måde, tilstrækkelig? — Er garantifondens målsats (i øjeblikket fastsat til 50 % af de samlede EU-garantiforpligtelser) passende i forhold til fondens risikoprofil? — Er garantifondens tilførselsmekanisme passende med hensyn til aktualitet og omkostningseffektivitet?

Svagheder i resultatrammen

59.

EU's internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme, der blev indført i 2015 og revideret i 2018, er et værktøj, som Kommissionen anvender til at indsamle og måle de opnåede resultater set i forhold til opfyldelsen af de strategiske mål (86). Den tjener blandt andet som grundlag for rapportering af resultaterne af de indikatorer, der indgår i de strategiske planer og i forvaltningsplanerne i Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (87).

60.

I gennemførelsesrapporten konkluderes det, at udformningen af EFSD's overvågningsramme er i overensstemmelse med EU's resultatramme for udviklingssamarbejde, men kapaciteten til at generere data, der kan konsolideres og aggregeres, bør styrkes under hensyntagen til følgende (88): — En metode for beregning af nogle af de foreslåede indikatorer mangler fortsat at blive indført. — Nøgleindikatorer for sektoren er ikke let sammenlignelige og tilfører kun begrænset merværdi. — Spændinger mellem Kommissionens rapporteringskrav og de finansielle institutioners egne systemer og tilgang til overvågning øger omkostningerne og tilskynder til et snævrere fokus på et fælles grundlag (lignende eller sammenlignelige indikatorer).

61.

Hertil kommer, at det fremgår af den eksterne vurderingsrapport, at EFSD måske ikke vil være i stand til at overvåge resultaterne med hensyn til køn og andre tværgående indikatorer på grund af begrænsninger i overvågningsrammen (89).

62.

I vores særberetning nr. 21/2015 bemærkede vi, at den manglende harmonisering af partnernes bistandsinstrumenter, resultatrammer og ansvarlighedsstrukturer kan skabe ineffektivitet og ansvarlighedsmangler (90). Vi mener, at denne risiko er endnu højere i forbindelse med EFSD, hvor Kommissionens evne til at redegøre for anvendelsen af EU-midler hovedsagelig vil afhænge af data og rapporter fra finansielle institutioner og deres partnere i den private sektor.

KONKLUSIONER

63.

Gennemførelsesrapporten opfylder ikke nogle grundlæggende krav i EFSD-forordningens artikel 17, stk. 1, Den er ikke baseret på en evaluering, men på en begrænset vurdering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektive bidrag til EFSD-forordningens formål og mål. Der skal stadig foretages en gennemgang af EFSD's forretningsprocesser. Gennemførelsesrapporten blev fremlagt otte måneder efter udløbet af den periode, som den eksterne vurdering dækker, og fem måneder efter fristen i EFSD-forordningen for Kommissionens evaluering.

64.

Den gennemsnitlige finansielle mobiliseringsgrad, der angives i gennemførelsesrapporten som indikator for EFSD's evne til at mobilisere supplerende investeringer, er ikke tilstrækkeligt pålidelig, og den kan være overvurderet. Gennemførelsesrapporten indeholder ikke specifikke oplysninger om EFSD's resultater med hensyn til at tiltrække midler fra den private sektor eller levere innovative produkter, og konklusionerne om ikkefinansiel additionalitet bygger på forudsigelser.

65.

EFSD er endnu ikke nået så langt i gennemførelsen, at det er muligt at foretage en nøje vurdering af dens bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Gennemførelsesrapporten indeholder ingen oplysninger om, hvordan EFSD målretter investeringer mod sektorer, der fremmer modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Den indeholder heller ingen oplysninger om de fremskridt, der er gjort i retning af at nå det mål, der er sat for den mindste andel af finansiering under EFSD-garantien, der skal gå til klimaindsatsen, vedvarende energi og ressourceeffektivitet.

66.

Selv om gennemførelsesrapporten vurderer tempoet i gennemførelsen af EFSD som positivt, anerkender eller forklarer den ikke uoverensstemmelserne mellem kravene i EFSD-forordningen og den faktiske gennemførelse.

67.

Nogle spørgsmål i den eksterne vurderingsrapport, som er væsentlige med hensyn til at vurdere, hvordan EFSD har fungeret, og forvaltningen af den, er ikke afspejlet tilstrækkeligt i gennemførelsesrapporten. Disse vedrører navnlig den måde, det strategiske udvalg fungerer på med hensyn til kravene i EFSD-forordningen, sammenhængen mellem den nuværende portefølje af programmer og hensigten om at sikre en varieret tematisk dækning og behovet for at sikre solide risikovurderingsværktøjer, -metoder og -ekspertise til prisfastsættelse af garantier.

68.

Ud over en evaluering af, hvordan EFSD har fungeret, forvaltningen af den samt dens effektivitet mangler EFSD's overvågnings- og evalueringsramme nogle vigtige elementer. EFSD-forordningen har navnlig ikke været genstand for en konsekvensanalyse, der mangler stadig en evaluering af EFSD-garantifonden, og, som det anerkendes i gennemførelsesrapporten, skal EFSD-resultatrammen forbedres.

---

(1)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2)  EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1 (benævnt »EFSD-forordningen«).

(3)  COM(2020) 224 final af 2.6.2020 (benævnt »gennemførelsesrapporten«).

(4)  COM(2020) 407 final af 28.5.2020.

(5)  Kommissionen fremsendte samme dag rapporten til os.

(6)  Den eksterne vurderingsrapport med følgende titel: »Implementation report of the EFSD and the EFSD Guarantee Fund, final report«, 14. januar 2020 (herefter »den eksterne vurderingsrapport«).

(7)  Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020) — Konklusioner, EUCO 10/20, 21.7.2020, punkt A.31.

(8)  Kommissionens arbejdsdokument »Better regulation guidelines« (SWD(2017) 350), juli 2017 — Bedre regulering: retningslinjer og værktøjskasse, jf. »Guidelines on evaluation (including fitness checks)«, kapitel VI.

(9)  Bedre regulering: retningslinjer og værktøjskasse, jf. »Guidelines on evaluation (including fitness checks) and key requirements«, kapitel VI, indledningen.

(10)  Den eksterne vurderingsrapport, resuméet.

(11)  Den eksterne vurderingsrapport, indledningen.

(12)  Den eksterne vurderingsrapport, anbefaling 6.

(13)  I juni 2018 fremsatte Kommissionen et forslag (COM(2018) 460 final) om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). I henhold til dette forslag vil de nuværende bestemmelser om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, det eksterne lånemandat og Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland blive samlet og erstattet af budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande under den nye EFSD+.

(14)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 2.

(15)  Den eksterne vurderingsrapport, indledningen.

(16)  Jf. fodnote 5.

(17)  EFSD-forordningens artikel 3, stk. 1.

(18)  EFSD-forordningens artikel 2, stk. 5.

(19)  EFSD-forordningens artikel 3, stk. 2.

(20)  EFSD-forordningens artikel 3, stk. 3.

(21)  Betragtning 10 til EFSD-forordningen.

(22)  Udtalelse nr. 2/2016: »EFSI: Et tidligt forslag om forlængelse og udvidelse«, punkt 47 (EUT C 465 af 13.12.2016, s. 1).

(23)  OECD, »Methodologies to measure amounts mobilised from the private sector by official development finance interventions«, DCD/DAC/STAT(2015)8, 24. februar 2015.

(24)  Denne metode undersøges i øjeblikket af OECD.

(25)  Artikel 2, stk. 38, i finansforordningen (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(26)  Særberetning nr. 19/2016: »Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter — hvad man kan lære af programperioden 2007-2013«, punkt 70 (EUT C 250 af 9.7.2016, s. 2).

(27)  Særberetning nr. 16/2014: »Effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker«, punkt 42 (EUT C 381 af 28.10.2014, s. 13).

(28)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5.2.

(29)  Gennemførelsesrapporten, resuméet.

(30)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.1.

(31)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5.2.

(32)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.2.

(33)  Den eksterne vurderingsrapport, fodnote 29.

(34)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.1.

(35)  I punkt 39 i vores særberetning nr. 16/2014, konstaterede vi, at støtte til projekter, der modtog støtte fra de regionale investeringsfaciliteter, primært blev ydet af institutionelle udviklingsbanker, mens långivningen fra den private sektor havde været lav.

(36)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.1.

(37)  Den eksterne vurderingsrapport, konklusioner og anbefalinger.

(38)  Gennemførelsesrapporten, konklusioner og anbefalinger under »Relevans«.

(39)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5.2.

(40)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.2.

(41)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5.2.

(42)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.2.

(43)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5.5.

(44)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.3.

(45)  Den eksterne vurderingsrapport, fodnote 43.

(46)  Gennemførelsesrapporten, resuméet og afsnit 5.1.

(47)  Gennemførelsesrapporten, resuméet og afsnit 5.2.

(48)  Den eksterne vurderingsrapport, fodnote 28.

(49)  Den eksterne vurderingsrapport, bilag 3: Baggrund om EFSD og EIP.

(50)  EFSD-forordningens artikel 8, stk. 2.

(51)  Gennemførelsesrapporten, resuméet.

(52)  EFSD-forordningens artikel 8, stk. 3.

(53)  Gennemførelsesrapporten, resuméet.

(54)  Gennemførelsesrapporten, resuméet.

(55)  EFSD-forordningens artikel 8, stk. 2.

(56)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 4.2.

(57)  Disse »horisontale krav« er en række retlige forpligtelser, der skal opfyldes af finansielle institutioner. Disse vedrører f.eks. Revisionsrettens, Kommissionens og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs ret til at få adgang oplysninger fra modtagere af midler fra EU-budgettet, foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, EU's restriktive foranstaltninger, internationale konventioner, klagemekanismen samt rapporterings-, offentliggørelses-, overvågnings- og evalueringsforpligtelser. Jf. den eksterne vurderingsrapport, fodnote 57.

(58)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 4.

(59)  Betragtning 16 og artikel 17 i EFSD-forordningen.

(60)  EFSD-forordningens artikel 5, stk. 4.

(61)  EFSD-forordningens artikel 5, stk. 5.

(62)  EFSD-forordningens artikel 5, stk. 7.

(63)  Den eksterne vurderingsrapport, resuméet.

(64)  Den eksterne vurderingsrapport, bilag 2.

(65)  Vi gennemgik de offentliggjorte referater fra de fire møder, der blev afholdt i det strategiske udvalg mellem den 28. september 2017 og den 22. januar 2020.

(66)  EFSD-forordningens artikel 5, stk. 2.

(67)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 3.2.

(68)  Den eksterne vurderingsrapport, resuméet, anbefaling 3.

(69)  Gennemførelsesrapporten, konklusioner og anbefalinger.

(70)  Jf. fodnote 13 for at få mere information om EFSD+.

(71)  Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2017, med institutionernes svar, punkt 2.41 (EUT C 357 af 4.10.2018, s. 1).

(72)  Den eksterne vurderingsrapport, afsnit 4.3.

(73)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 6.

(74)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Bedre regulering for bedre resultater — En EU-dagsorden« (COM(2015) 215 final af 19.5.2015).

(75)  Kommissionens pressemeddelelse om dagsordenen for bedre regulering: Mere gennemsigtighed og kontrol med henblik på bedre EU-lovgivning, 19. maj 2015.

(76)  Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(77)  Bedre regulering: retningslinjer og værktøjskasse, jf. »Better regulation guidelines — Better regulation in the Commission«, kapitel I, tekstboks 1.

(78)  Bedre regulering: retningslinjer og værktøjskasse, jf. »Guidelines on evaluation (including fitness checks) and key requirements«, kapitel VI, tekstboks »Key requirements«.

(79)  Analyse nr. 2/2020: »Lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union efter næsten 20 år med »bedre regulering««, punkt 9.

(80)  Særberetning nr. 21/2015: »Analyse af de risici, der knytter sig til anvendelsen af en resultatorienteret tilgang i forbindelse med EU's udviklings- og samarbejdsforanstaltninger«, punkt 4 (EUT C 428 af 19.12.2015, s. 9).

(81)  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen: Fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017, 13.12.2016.

(82)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for bæredygtig udvikling (EFSD) og om oprettelse af en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (COM(2016) 586 af 14.9.2016).

(83)  Bedre regulering: retningslinjer og værktøjskasse, jf. »Guidelines on evaluation (including fitness checks) and key requirements«, kapitel VI, tekstboks »Key requirements«.

(84)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltning af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer (COM(2020) 346 final af 31.7.2020).

(85)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om identiteten af kapitalforvalteren for den fælles hensættelsesfond i henhold til artikel 212 i finansforordningen 2018/1046 (COM(2020) 130 final af 25.3.2020).

(86)  Kommissionens arbejdsdokument, »A Revised EU International Cooperation and Development Results Framework in line with the Sustainable Development Goals of the 2030 Agenda for Sustainable Development and the New European Consensus on Development« (SWD(2018) 444 final af 11.10.2018), afsnit 2.

(87)  Idem, indledningen.

(88)  Gennemførelsesrapporten, afsnit 5,3.

(89)  Den eksterne vurderingsrapport, resuméet.

(90)  Særberetning nr. 21/2015, punkt 80.