EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.7.2019
COM(2019) 600 final
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse (EU) 2019/276 for så vidt angår tilpasninger af de beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet for 2019 for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet og Rådet besluttede den 12. december 2018 at anvende fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 1 164 mio. EUR: 179 mio. EUR til udgiftsområde 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse til styrkelse af centrale programmer for konkurrenceevnen (nærmere betegnet Horisont 2020 og Erasmus+) og 985,6 mio. EUR til udgiftsområde 3, som foreslået af Kommissionen.
Kommissionen fremlægger i dag forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, der omfatter reduktioner i forpligtelsesbevillingerne til både udgiftsområde 1a og 3 og derfor reducerer behovet for at anvende fleksibilitetsinstrumentet. Nærværende forslag ledsager dette forslag til ændringsbudget og har til formål at tilpasse de beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, i overensstemmelse hermed og samtidig respektere formålet med anvendelsen.
Den tilpassede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet beløber sig til 1 090 mio. EUR (i stedet for 1 164 mio. EUR), hvoraf 160 mio. EUR til udgiftsområde 1a og 930 mio. EUR til udgiftsområde 3.
Med dette forslag til afgørelse om anvendelse ændres afgørelse (EU) 2019/276 af 12. december 2018.
Nedenstående tabel indeholder en vejledende oversigt over de betalingsbevillinger, der svarer til den foreslåede reducerede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet:
(i mio. EUR, løbende priser)
|
År
|
Fordeling af betalingsbevillinger i forbindelse med anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i 2019
|
|
2019
|
511,5
|
|
2020
|
242,3
|
|
2021
|
126,3
|
|
2022
|
132,0
|
|
2023
|
78,3
|
|
I alt
|
1 090,4
|
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om ændring af afgørelse (EU) 2019/276 for så vidt angår tilpasninger af de beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet for 2019 for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, særlig punkt 12,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder.
(2)Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er på 600 000 000 EUR (2011-priser), jf. artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013, i givet fald forhøjet med de bortfaldne beløb, der stilles til rådighed i henhold til stk. 1, andet afsnit, i samme artikel.
(3)Den 12. december 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2019/276 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet for regnskabsåret 2019 ud over loftet for udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) med et beløb på 178 715 475 EUR til styrkelse af centrale programmer for konkurrenceevnen og ud over loftet for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) med 985 629 138 EUR med henblik på at finansiere foranstaltninger på migrations-, flygtninge- og sikkerhedsområdet.
(4)Ændringsbudget nr. 4/2019 omfatter reduktioner i forpligtelsesbevillingerne til både udgiftsområde 1a og 3 og reducerer derfor behovet for at anvende fleksibilitetsinstrumentet. Det er derfor nødvendigt at tilpasse de via fleksibilitetsinstrumentet for 2019 anvendte beløb i overensstemmelse hermed. Det er også nødvendigt at tilpasse den forventede betalingsprofil.
(5)Afgørelse (EU) 2019/276 bør derfor ændres.
(6)Anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet vedtages samtidig med ændringen af budgettet for 2019, da det gør det muligt at finansiere visse foranstaltninger ud over et loft i den flerårige finansielle ramme. For at sikre sammenhæng med denne ændring bør nærværende afgørelse træde i kraft på dagen for vedtagelsen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1, stk. 1, første afsnit, i afgørelse (EU) 2019/276 foretages følgende ændringer: "EUR 178 715 475" erstattes af "EUR 160 195 475", og "EUR 985 629 138" erstattes af "EUR 930 188 138". I stk. 2, første afsnit, affattes litra a)-e) således:
"a)
511 468 976 EUR i 2019
b)
242 308 256 EUR i 2020
c)
126 300 853 EUR i 2021
d)
131 990 641 EUR i 2022
e)
78 314 887 EUR i 2023."
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand