EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.12.2018

COM(2018) 795 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Koordineret plan for kunstig intelligens

1.    INDLEDNING – DEN EUROPÆISKE STRATEGI FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Som elektriciteten gjorde i fortiden, ændrer kunstig intelligens (AI) vores verden. Vi har den lige ved fingrene, når vi oversætter tekster online eller bruger en mobilapp til at finde ud af, hvordan vi bedst når frem til vores næste destination. I hjemmet kan en intelligent termostat sænke energiforbruget med op til 25 % ved at analysere beboernes vaner og tilpasse temperaturen dertil 1 . Inden for sundhedsvæsenet kan algoritmer hjælpe hudlæger med at stille bedre diagnoser, så de f.eks. kan opdage 95 % af alle hudkræfttilfælde ud fra erfaringerne fra store sæt medicinske billeder 2 .

Ved at analysere store mængder data for at skabe effektive løsninger forbedrer kunstig intelligens produkter, processer og forretningsmodeller inden for alle økonomiske sektorer. Kunstig intelligens kan hjælpe virksomheder med at identificere, hvilke maskiner der skal vedligeholdes, inden de går i stykker. Kunstig intelligens ændrer også de offentlige tjenester.

De ændringer, som kunstig intelligens skaber, giver imidlertid også anledning til bekymringer. Arbejdstagere frygter, at de vil miste deres job på grund af automatisering, forbrugere er bekymrede for, hvem der bærer ansvaret, hvis der træffes en forkert beslutning af et AI-baseret system, små virksomheder ved ikke, hvordan de skal anvende AI i deres virksomhed, nye AI-fokuserede virksomheder kan ikke finde de ressourcer og talenter, de skal bruge, i Europa, og den internationale konkurrence er hårdere end nogensinde før med massive investeringer i USA og Kina.

For at løse disse udfordringer og udnytte de muligheder, som kunstig intelligens giver, offentliggjorde Kommissionen en europæisk strategi 3 i april 2018. Kommissionen foreslog en tilgang, som sætter mennesket i centrum for udviklingen af kunstig intelligens (menneskecentreret AI), og som tilskynder til at anvende denne avancerede teknologi til at hjælpe med at løse nogle af verdens største udfordringer: fra behandling af sygdomme til bekæmpelse af klimaændringer og foregribelse af naturkatastrofer til forbedring af trafiksikkerheden 4 og bekæmpelse af kriminalitet og forbedring af cybersikkerheden.

Denne strategi støtter etisk, sikker og banebrydende kunstig intelligens produceret i Europa. Den bygger på Europas videnskabelige og industrielle styrker 5 og er baseret på tre søjler: intensivering af de offentlige og private investeringer i kunstig intelligens, forberedelse af socioøkonomiske forandringer og sikring af en passende etisk og retlig ramme. For at strategien kan gennemføres, er koordinering på europæisk plan afgørende.

2.    DEN KOORDINEREDE PLAN FOR KUNSTIG INTELLIGENS – OVERSIGT

I sin strategi for kunstig intelligens for Europa fremsatte Kommissionen forslag til et samarbejde med medlemsstaterne om en koordineret plan for kunstig intelligens inden udgangen af 2018 med et mål om at maksimere effekten af investeringer på EU-plan og nationalt plan, fremme synergier og samarbejde i hele Unionen, udveksle bedste praksis og kollektivt definere vejen frem for at sikre, at Unionen som helhed kan konkurrere globalt. Forslaget til en koordineret plan var baseret på den samarbejdsaftale vedrørende kunstig intelligens, der blev lanceret i april 2018 på den digitale dag og undertegnet af alle medlemsstater og Norge 6 . Den blev godkendt af Rådet i juni 2018 7 .

Medlemsstaterne (som en del af gruppen vedrørende digitalisering af den europæiske industri og AI), Norge, Schweiz og Kommissionen udarbejdede planen på en række møder mellem juni og november 2018. Udvekslinger fandt også sted på møderne i Rådet (konkurrenceevne) under det østrigske EU-formandskab.

På disse møder udpegede medlemsstaterne og Kommissionen en række fælles tiltag for at forøge investeringerne, samle data – råmaterialet til kunstig intelligens – udvikle talent og skabe tillid 8 med udgangspunkt i den europæiske strategi. De prioriterede områder af almen interesse, f.eks. sundhed, transport og mobilitet, sikkerhed, sikring og energi, og vigtige økonomiske sektorer, f.eks. fremstilling og finansielle tjenesteydelser.

Resultatet af denne fælles indsats, den koordinerede plan, er bilaget til denne meddelelse. Den beskriver de tiltag, der skal iværksættes i 2019-2020, og baner vejen for aktiviteter i de efterfølgende år. Planen vil blive revideret og ajourført hvert år.

I denne meddelelse fremhæves de vigtigste mål og initiativer i planen.

2.1 Fælles mål og supplerende tiltag

I den koordinerede plan opstilles der en strategisk ramme for de nationale strategier for kunstig intelligens. På nuværende tidspunkt har fem medlemsstater allerede vedtaget en national strategi for kunstig intelligens med et særligt budget 9 . Alle andre medlemsstater opfordres til at udvikle en national strategi for kunstig intelligens inden midten af 2019 med udgangspunkt i det arbejde, der er udført på europæisk plan. I strategierne bør investeringsniveauer og gennemførelsesforanstaltninger skitseres.

I løbet af det kommende år vil medlemsstaterne og Kommissionen aftale fælles indikatorer for overvågningen af optagelsen og udviklingen af kunstig intelligens i Unionen samt succesraten for de indførte strategier med støtte fra "AI Watch", som er udvikles af Kommissionens Fælles Forskningscenter 10 .

Europa er i dag bagud med hensyn til private investeringer i kunstig intelligens 11 . Uden en større indsats risikerer Unionen at gå glip af de muligheder, som kunstig intelligens tilbyder, hvilket kan medføre hjerneflugt og gøre Unionen til en forbruger af løsninger, der er udviklet andre steder. Derfor er der fastsat ambitiøse, men dog realistiske mål i den europæiske strategi for kunstig intelligens: I Unionen skal de offentlige og private investeringer i kunstig intelligens forøges for at nå målet om 20 mia. EUR om året i løbet af det kommende årti. Som det første skridt øger Kommissionen investeringerne i kunstig intelligens under rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020 til 1,5 mia. EUR i perioden 2018-2020. Dette beløb svarer til en stigning på 70 % i forhold til perioden 2014-2017. Hvis medlemsstaterne og den private sektor yder en tilsvarende indsats, vil de samlede investeringer i Unionen stige til mere end 20 mia. EUR for perioden 2018-2020 12 , og det vil positionere Unionen til yderligere at intensivere indsatsen i det kommende årti med investeringer, der gradvist når op på 20 mia. EUR om året.. Dette vil svare til en årlig investering på 7 mia. EUR fra den offentlige sektor (medlemsstaterne og Kommissionen), hvilket er på linje med andre kontinenter. Kommissionen har foreslået, at Unionen i løbet af den næste programmeringsperiode 2021-2027 foretager investeringer i kunstig intelligens på mindst 1 mia. EUR om året under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa 13 .

På baggrund af disse mål har medlemsstaterne bekræftet, at der er behov for ambition, og at den nationale indsats skal intensiveres. En koordineret offentlig indsats vil tilskynde til øgede private investeringer.

De offentlige investeringer spiller en vigtig rolle, men det er samtidig vigtigt, at tilsynsmyndighederne fjerner de hindringer, der skyldes de fragmenterede markeder. Produkter og tjenester hænger mere og mere sammen og bliver mere og mere digitaliserede. I denne sammenhæng er det afgørende, at markedsfragmentering undgås inden for strategiske sektorer som f.eks. kunstig intelligens, herunder ved at styrke støtteteknologier (f.eks. fælles standarder og hurtige kommunikationsnet). Et virkeligt indre marked med en integreret digital dimension 14  vil gøre det lettere for virksomhederne at udvide og handle på tværs af grænserne, og det vil sætte skub i investeringerne.

2.2     Mod et europæisk offentlig-privat partnerskab inden for kunstig intelligens og flere midler til nystartede virksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder 15

Medlemsstaterne og Kommissionen vil styrke samarbejdet med den private sektor. Kommissionen vil føre virksomheder og forskningsinstitutioner sammen med det formål at udvikle en fælles strategisk forskningsdagsorden for kunstig intelligens, fastlægge prioriteter i overensstemmelse med markedets behov og tilskynde til udvekslinger mellem sektorer og på tværs af grænser. Dette vil bane vejen for et nyt forsknings- og innovationspartnerskab om kunstig intelligens, som vil fremme samarbejdet mellem den akademiske verden og industrien i Europa. Som en del af dette kontraktbaserede partnerskab forventes den private sektor at forpligte sig til at foretage specifikke og høje investeringer i kunstig intelligens. Dette partnerskab bygger videre på eksisterende partnerskaber inden for robotteknologi og big data 16 , som tegner sig for 4,4 mia. EUR af investeringerne, hvoraf hovedparten (3,2 mia. EUR) kommer fra industrien. Interessenter har allerede bekræftet, at de støtter etableringen af et AI-partnerskab 17 .

Kommissionen har desuden til hensigt at stille ressourcer til rådighed for nystartede virksomheder og innovatorer inden for kunstig intelligens og blockchainteknologi for at hjælpe dem med at udvide deres virksomheder. I første omgang bør der mobiliseres 100 mio. EUR i 2020, som kan suppleres gennem deltagelsen af interesserede nationale erhvervsfremmende banker og andre institutioner. Dette kan hjælpe med at bane vejen for styrket adgang til finansiering af kunstig intelligens under InvestEU-programmet fra 2021.

Samtidig arbejder Kommissionen for at etablere Det Europæiske Innovationsråd, som skal støtte banebrydende teknologier og de mest innovative nystartede virksomheder. Som svar på Rådets opfordring i juni 2018 18 lanceres der et nyt pilotinitiativ 19 i begyndelsen af 2019, som også omfatter støtte til næste generation af menneskecentrerede AI-teknologier.

2.3    Styrkelse af ekspertise i troværdige AI-teknologier og bred udbredelse 20

Medlemsstaterne og Kommissionen ønsker at øge den nationale forskningskapacitet og opnå den kritiske masse ved at etablere tættere net af førende AI-forskningscentre i Unionen. Målet er at etablere samarbejde mellem de bedste forskningsteam i Europa, så de i fællesskab kan løse de store videnskabelige og teknologiske udfordringer med kunstig intelligens mere effektivt.

Inden de nyeste AI-applikationer kan komme på markedet, skal der gennemføres forsøg og test i virkelige miljøer. I forbindelse med gennemførelsen af strategien for digitalisering af EU's industri 21 , som blev vedtaget i 2016, støtter Kommissionen allerede på nuværende tidspunkt pilotprojekter i stor skala og forsøg inden for f.eks. intelligent landbrug, intelligente byer og opkoblede og autonome køretøjer.

Erfaringerne fra disse pilotprojekter og forsøg vil blive udnyttet. For at optimere investeringerne og undgå dobbeltarbejde foreslår Kommissionen, at der etableres en række store referencetestcentre, som er tilgængelige for alle aktører i Europa, med støtte på op til 1,5 mia. EUR fra AI-temaet under det foreslåede program for et digitalt Europa, som skal bygge videre på den stærke base af eksisterende ekspertisecentre i medlemsstaterne. Eksempler på testfaciliteter, som medlemsstaterne etablerer, omfatter grænseoverskridende test af opkoblet og autonom kørsel 22 og forsøg med intelligente hospitaler i virkelig skala. I forbindelse med opkoblet og autonom mobilitet vil identifikationen af sådanne testfaciliteter og selve testene blive koordineret – i første omgang af den fælles EU-platform, der er omhandlet i EU-strategien for fremtidens mobilitet 23 , og dernæst af det tilsvarende partnerskab, som vil blive etableret under Horisont Europa.

Det er lige så vigtigt at sikre den bredest mulig optagelse af kunstig intelligens i økonomien, navnlig blandt nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Ved at styrke offentlighedens bevidsthed og dele de nyeste videnskabelige fremskridt og de afprøvede banebrydende teknologier, der er udviklet i Europa, kan vi sikre, at alle virksomheder, uanset om de er små eller store, højteknologiske eller ej, og den offentlige sektor kan gribe disse digitale muligheder. Med det foreslåede nye program for et digitalt Europa investerer medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab i digitale innovationsknudepunkter i Europa, herunder via fondene under samhørighedspolitikken. Programmet vil fremme spredningen af AI-kapacitet i den enkelte medlemsstat og vil etablere forbindelse til en AI-on-demand-platform 24 . Til dette formål skal medlemsstaterne i 2019 udpege digitale innovationsknudepunkter for kunstig intelligens på deres område.

2.4    Tilpasning af lærings- og uddannelsesprogrammer og -systemer, så samfundet bliver mere parat til kunstig intelligens 25

Den hurtige teknologiske udvikling betyder, at arbejdsverdenen ændres markant, og det sker hurtigere end forventet. De teknologiske forandringer ændrer navnlig de færdigheder, der kræves af arbejdstagerne, og det betyder, at et stort antal arbejdstagere potentielt skal opkvalificeres. Der skal således fokuseres mere på livslang læring. Ét specifikt aspekt af forandringerne vedrører de arbejdstagere, som faktisk udformer og gennemfører fremtidens AI-løsninger. I næsten alle medlemsstater er der mangel på fagfolk inden for informations- og kommunikationsteknologi, og der er i dag mere end 600 000 ledige stillinger som digitale eksperter 26 . Talentfulde forskere og lovende nystartede virksomheder modtager desuden stadig oftere interessante tilbud fra udlandet. I 2017 var der f.eks. 240 000 europæere i Silicon Valley 27 , hvoraf mange rejste til USA for at arbejde i en specifik stilling i den teknologiske industri. Europa skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde sådanne talenter og tilskynde til iværksættervirksomhed, diversitet og balance mellem kønnene.

Medlemsstaterne vil derfor udveksle bedste praksis for, hvordan ekspertise styrkes, og talentfulde arbejdstagere fastholdes, og for hvordan man kan intensivere og sætte skub i indsatsen for at indføre og udnytte de muligheder, som de nuværende migrationsregler, herunder det blå EU-kort, giver 28 for at tiltrække talent. Det blå EU-kort er en arbejdstilladelse, som giver højtuddannede tredjelandsstatsborgere tilladelse til at arbejde og opholde sig i Unionen. Færdigheder bør også være omhandlet i de nationale strategier for kunstig intelligens, der skal offentliggøres inden midten af 2019. Strategierne bør omhandle AI-relevante færdigheder inden for det formelle uddannelsesprogram, herunder erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, samt forbedring af mulighederne for personer med kandidat- og ph.d.-grader i kunstig intelligens.

Kommissionen vil støtte personer med kandidat- og ph.d.-grader i kunstig intelligens gennem det foreslåede tættere samarbejde mellem førende AI-forskningscentre og mere generelt EU's forsknings- og innovationsprogrammer. Tværfaglighed vil blive støttet ved at fremme fælles grader, f.eks. i jura eller psykologi og kunstig intelligens. Digitale færdigheder, der letter udviklingen og brugen af kunstig intelligens, bør integreres i læseplanerne for alle uddannelser.

I medfør af den disruptive karakter af mange af de teknologiske fremskridt skal beslutningstagerne udvikle strategier til håndtering af de beskæftigelsesmæssige ændringer for at sikre inklusion, da den fart, hvormed bestemte job forsvinder, og andre dukker op, sandsynligvis vil accelerere, samtidig med at forretningsmodeller og den måde, hvorpå opgaver eller job udføres, vil ændre sig. Dette kan kræve ændringer af det nuværende arbejdsmarked og tilpasning af de sociale sikringssystemer for at understøtte omstillinger på arbejdsmarkedet. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende den digitale omstillings indvirkning på EU's arbejdsmarkeder, som fremlægger en rapport om disse spørgsmål i foråret 2019 29 .

2.5    Opbygning af det europæiske dataområde, som er nødvendigt for kunstig intelligens i Europa, herunder for den offentlige sektor 30

Yderligere udviklingstiltag inden for kunstig intelligens kræver et velfungerende dataøkosystem, som er baseret på tillid, datatilgængelighed og infrastruktur 31 . Den generelle forordning om databeskyttelse 32 sikrer den nødvendige tillid til det indre marked for data. Med denne forordning er der indført en ny global standard med stærkt fokus på den enkeltes rettigheder, som afspejler europæiske værdier og medvirker til at sikre tilliden til kunstig intelligens. Denne tillid er især vigtig i forbindelse med behandling af sundhedsdata til AI-drevne applikationer. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udvikle retningslinjer for behandling af personoplysninger i forbindelse med forskning. Dette vil lette udviklingen af store forskningsdatasæt på tværs af landene, der kan anvendes til kunstig intelligens.

I forbindelse med kunstig intelligens er der behov for, at der udvikles store mængder data. Maskinlæring, som er en type kunstig intelligens, virker ved at identificere mønstre i de tilgængelige data og derefter anvende denne viden på nye data. Jo større et datasæt er, jo bedre kan kunstig intelligens lære og afdække selv subtile forbindelser i dataene.

Når algoritmer er oplært, kan de klassificere objekter, som de aldrig har set, korrekt, i flere og flere tilfælde med en præcision, der overstiger menneskers. Adgang til data er således en vigtig ingrediens i et konkurrencedygtigt AI-landskab, som Unionen bør fremme under fuld overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Ikrafttrædelsen af forordningen om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger 33 i løbet af 2019 vil hjælpe med at frigøre data, navnlig maskingenererede data, og i stort omfang lette de grænseoverskridende aktiviteter for virksomheder i Unionen. Åbenhed over for internationale datastrømme vil stadig blive sikret under fuld overholdelse af EU's regler om beskyttelse af personoplysninger og i overensstemmelse med gældende retlige instrumenter, herunder frihandelsaftaler.

En aftale om revision af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer 34 vil også øge den mængde data, der er til rådighed for innovation.

Oprettelsen af fælles europæiske dataområder inden for forskellige sektorer, f.eks. fremstilling og energi, vil være et vigtigt aktiv for europæiske innovatorer og virksomheder. Disse fælles europæiske dataområder vil samle data – fra både den offentlige sektor og fra business-to-business – fra hele Europa og gøre dem tilgængelige til oplæring af kunstig intelligens 35 i et omfang, som vil gøre det muligt at udvikle nye produkter og tjenesteydelser. Der er behov for hurtig udvikling og vedtagelse af europæiske regler, f.eks. interoperabilitetskrav og -standarder. Unionen skal også yde støtte for at sikre sømløs adgang til, udveksling af og videreanvendelse af sådanne datasæt. Medlemsstaternes identifikation af datasæt af stor værdi vil øge mulighederne for at videreanvende dem åbent. Kommissionen bidrager også med store mængder af jordobservationsdata og oplysninger fra flagskibsprogrammet Copernicus.

Især på sundhedsområdet er AI-applikationerne lovende. I 2020 vil Kommissionen via Horisont 2020 – i samarbejde med medlemsstaterne – støtte udviklingen af en fælles database over sundhedsbilleder (anonymiserede og baseret på patienters frivillige datadonation). Denne billeddatabase vil i første omgang blive anvendt til de mest udbredte kræftformer, hvor kunstig intelligens vil blive anvendt til at forbedre diagnosticering og behandling. Arbejdet vil blive udført i overensstemmelse med alle lovgivningsmæssige, sikkerhedsmæssige og etiske krav.

I fremtiden vil AI-værktøjer være nødvendige for de offentlige forvaltningers arbejde. Medlemsstaterne og Kommissionen vil benytte peerlæring og drøfte områder, hvor der kan foretages fælles indkøb af AI-løsninger, herunder cybersikkerhed, samt specifikke udfordringer for den offentlige sektor. Når kunstig intelligens er implementeret, f.eks. til sikkerhed og retshåndhævelse, vil der opstå særlige juridiske og etiske udfordringer, eftersom det kræves, at de offentlige forvaltninger handler i overensstemmelse med loven og begrunder deres afgørelser, og eftersom deres handlinger er underlagt forvaltningsdomstoles domstolsprøvelse.

Endelig er der behov for computerkapacitet for at behandle data. Fællesforetagendet for højtydende databehandling 36 (EuroHPC) samler ressourcer til at udvikle den næste generation af supercomputere til behandling af big data og træning af kunstig intelligens. I denne sammenhæng er det aktive partnerskab med medlemsstaterne og industrien om mikroelektroniske komponenter og systemer (ECSEL 37 ) samt det europæiske processorinitiativ 38 , som arbejder for at udvikle processorteknologi med lavt effektforbrug til højtydende databehandling, datacentre og autonome køretøjer, afgørende for udviklingen af et uafhængigt og innovativt europæisk økosystem for udvikling af avancerede chips.

2.6    Udvikling af etiske retningslinjer med et globalt perspektiv, som sikrer innovationsvenlige retlige rammer 39

For at skabe den nødvendige tillid, for at samfundene kan acceptere og anvende kunstig intelligens, skal teknologien være forudsigelig, ansvarlig og kontrollerbar, og den skal respektere de grundlæggende rettigheder og være i overensstemmelse med de etiske regler. Ellers kan brugen af kunstig intelligens have uønskede konsekvenser, f.eks. udvikling af et ekkokammer, hvor man kun modtager de oplysninger, der stemmer overens med ens egne holdninger, eller forværret forskelsbehandling, som f.eks. i det tilfælde, hvor en algoritme blev racistisk på et døgn efter eksponering for racistisk materiale 40 .

Det er afgørende, at mennesker forstår, hvordan kunstig intelligens træffer beslutninger. Europa kan blive verdens bedste til at udvikle og udnytte kunstig intelligens til gode formål, hvor en menneskecentreret tilgang og indbyggede etiske principper fremmes.

For at forankre disse principper mere fast i udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, har Kommissionen nedsat en uafhængig ekspertgruppe på højt niveau vedrørende kunstig intelligens, som har fået til opgave at udvikle et udkast til etiske retningslinjer for kunstig intelligens. En første udgave vil blive offentliggjort inden udgangen af 2018, og eksperterne vil fremlægge deres endelige udgave af retningslinjerne for Kommissionen i marts 2019 efter en bred høring gennem den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens 41 . Ambitionen er derefter at overføre Europas etiske tilgang til den globale scene. Kommissionen indleder et samarbejde med alle tredjelande, der ønsker at dele de samme værdier.

Videreudviklingen inden for kunstig intelligens kræver også en lovgivningsmæssig ramme, som er tilstrækkeligt fleksibel til at fremme innovation og samtidig sikre et højt niveau af beskyttelse og sikkerhed. Kommissionen vurderer i øjeblikket, om sikkerhedsrammerne og EU's og medlemsstaternes rammer for ansvar er egnede til formålet i lyset af disse nye udfordringer, eller om der er mangler, der skal udbedres. Til dette formål vil Kommissionen senest medio 2019 offentliggøre en rapport om de potentielle huller i og udviklingstendenser med hensyn til rammerne for ansvar og sikkerhed vedrørende kunstig intelligens.

2.7    Sikkerhedsrelaterede aspekter af AI-applikationer og -infrastruktur og den internationale sikkerhedsdagsorden

Der er behov for mere viden om, hvordan kunstig intelligens kan påvirke sikkerheden, i tre henseender: hvordan AI kan forbedre sikkerhedssektorens mål, hvordan AI-teknologier kan beskyttes mod angreb, og hvordan potentielt misbrug af AI til ondsindede formål kan forhindres.

AI-applikationernes voksende potentiale og følsomhed inden for mange områder af den digitale økonomi og det digitale samfund, f.eks. autonom mobilitet eller forhindring af strømsvigt, betyder, at det er særdeles relevant at fastsætte cybersikkerhedskrav til kunstig intelligens 42 .

Anvendelsen af kunstig intelligens i våbensystemer kan potentielt fundamentalt ændre væbnede konflikter og giver derfor anledning til alvorlige bekymringer og spørgsmål. Unionen vil fortsat understrege, at folkeretten, herunder den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, finder fuld anvendelse på alle våbensystemer, herunder autonome våbensystemer, og at stater stadig er ansvarlige for deres udvikling og anvendelse i en væbnet konflikt. Det er stadig EU's holdning, at den menneskelige kontrol skal bevares ved beslutninger om brug af dødbringende våben og skal være indbygget i hele livscyklussen for alle våbensystemer 43 .

3.    KONKLUSION

Kunstig intelligens – AI – er allerede en del af vores dagligdag, men dets potentiale er langt større, end vi hidtil har set. For at Europa kan vil førende inden for kunstig intelligens, skal det udvikle sine styrker og støtte udviklingen af etisk, sikker og banebrydende kunstig intelligens, der er produceret i Europa.

Kommissionen opfordrer derfor:

·Rådet til at godkende den koordinerede plan

·medlemsstaterne til at gennemføre den koordinerede plan, herunder senest medio 2019 at udvikle nationale strategier for kunstig intelligens, som skitserer investeringsniveauer og gennemførelsesforanstaltninger

·lovgiverne til hurtigt at vedtage de resterende initiativer, som er afgørende for gennemførelsen af den europæiske AI-strategi, herunder de forslag, der er fremsat inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme.

(1)

      https://www.latribune.fr/entreprises-finance/la-tribune-de-l-energie-avec-erdf/cinq-objets-connectes-pour-economiser-l-energie-545571.html  

(2)

      https://www.theguardian.com/society/2018/may/29/skin-cancer-computer-learns-to-detect-skin-cancer-more-accurately-than-a-doctor  

(3)

     COM(2018) 237.

(4)

     Det anslås, at omkring 90 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl (se COM(2016) 787).

(5)

     Europa har forskere og nystartede virksomheder i verdensklasse inden for kunstig intelligens og står stærkt inden for robotteknologi og business-to-business-software/-platforme. Europas stærke sektorer inden for transport, sundhed og fremstilling bør være på forkant med hensyn til kunstig intelligens.

(6)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-member-states-sign-cooperate-artificial-intelligence  

(7)

      https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/  

(8)

     Alle disse tiltag skal overholde EU's konkurrence- og statsstøtteregler.

(9)

     Frankrig, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige og Tyskland har vedtaget målrettede strategier for kunstig intelligens. Nogle lande, f.eks. Danmark, Luxembourg, Nederlandene, Irland og Norge, medtager AI-relaterede tiltag i deres bredere digitaliseringsstrategier. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Tyskland, Italien, Letland, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Spanien er i gang med at udvikle strategier.

(10)

      https://ec.europa.eu/knowledge4policy/ai-watch_en

(11)

     Europa investerede i alt 2,4-3,2 mia. EUR i 2016, sammenlignet med 6,5-9,7 mia. EUR i Asien og 12,1-18,6 mia. EUR i Nordamerika. Kilde: "10 imperatives for Europe in the age of AI and automation" ("10 imperativer for Europa i den kunstige intelligens' og automatiseringens tidsalder", McKinsey, 2017.

(12)

     Dette kan omfatte investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde. Fem regioner har udpeget AI-relaterede prioriteter i deres strategier for intelligent specialisering: Niedersachsen [DE], Pohjois-Savo [FI], Łódzkie [PL], Nordvest [RO] og Nordøst [RO]. Se: http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/map  

(13)

     Forslagene til den næste flerårige finansielle ramme, navnlig det nye program for et digitalt Europa og Horisont Europa, Unionens hidtil mest ambitiøse rammeprogram for forskning og innovation, støtter den europæiske strategi for kunstig intelligens.

(14)

Se Kommissionens nylige meddelelse "Det indre marked i en verden i forandring" (COM(2018) 772).

(15)

     Se afsnit B i den koordinerede plan for flere oplysninger om de foreslåede tiltag.

(16)

     De offentlig-private partnerskaber om robotteknologi ("SPARC") og big data ("Big Data Value") tegner sig for 1,2 mia. EUR i offentlige investeringer plus 3,2 mia. EUR i private investeringer i perioden 2014-2020, dvs. i alt 4,4 mia. EUR.

(17)

     Big Data Value Association, den private partner i det offentlig-private partnerskab, har udarbejdet et strategisk dokument vedrørende kunstig intelligens med en anbefaling om at arbejde for et partnerskab om kunstig intelligens (november 2018). http://bdva.eu/sites/default/files/AI-Position-Statement-BDVA-Final-12112018.pdf

(18)

      https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/  

(19)

     Alene i 2018 blev der finansieret 74 innovative SMV-projekter og nystartede virksomheder med det formål at udvikle AI-relaterede innovationsprojekter i Det Europæiske Innovationsråds pilotfase.

(20)

     Se afsnit C i den koordinerede plan for flere oplysninger om de foreslåede tiltag.

(21)

     COM(2016) 180.

(22)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/cross-border-corridors-connected-and-automated-mobility-cam

(23)

COM(2018) 283.

(24)

      http://ai4eu.org/

(25)

     Se afsnit D i den koordinerede plan for flere oplysninger om de foreslåede tiltag.

(26)

      https://www.pocbigdata.eu/monitorICTonlinevacancies/general_info/

(27)

      https://jointventure.org/images/stories/pdf/index2018.pdf

(28)

     Rådets direktiv 2009/50/EF om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse. Kommissionen har fremsat et forslag om revision af denne retsakt (COM(2016) 378).

(29)

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/appointment-members-high-level-expert-group-impact-digital-transformation-eu-labour-markets

(30)

     Se afsnit E og G i den koordinerede plan for flere oplysninger om de foreslåede tiltag.

(31)

     "Data is the lifeline of AI" ("Data er AI's livline") (se kapitel 12 i Det Fælles Forskningscenters rapport "Artificial Intelligence: a European Perspective" ("Kunstig intelligens: et europæisk perspektiv") https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/artificial-intelligence-european-perspective .

(32)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(33)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union.

(34)

     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning) (COM(2018) 234).

(35)

     Links til datalagre stilles til rådighed gennem AI-on-demand-platformen, som yder tjenester til AI-miljøet.

(36)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/eurohpc-joint-undertaking

(37)

      https://www.ecsel.eu/  

(38)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-processor-initiative-consortium-develop-europes-microprocessors-future-supercomputers

(39)

     Se afsnit F og H i den koordinerede plan for flere oplysninger om de foreslåede tiltag.

(40)

      https://www.theguardian.com/technology/2016/mar/24/tay-microsofts-ai-chatbot-gets-a-crash-course-in-racism-from-twitter

(41)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-ai-alliance

(42)

     Dette princip er fastsat i den fælles meddelelse om cybersikkerhed fra september 2017(JOIN(2017) 2017).

(43)

     EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik vil med støtte fra Kommissionen tage udgangspunkt i høringer i FN, Global Tech Panel og andre multilateral fora og koordinere forslag til løsning af disse komplekse sikkerhedsudfordringer. 

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.12.2018

COM(2018) 795 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Koordineret plan for kunstig intelligens

Koordineret plan for udviklingen og anvendelsen af
kunstig intelligens produceret i Europa – 2018

Kunstig intelligens (AI) kan hjælpe os med at løse nogle af verdens største udfordringer. Kunstig intelligens sætter læger i stand til at stille bedre diagnoser og udvikle behandlinger af sygdomme, som ikke kan behandles i dag. Kunstig intelligens kan sænke energiforbruget ved at optimere ressourcerne. Kunstig intelligens kan bidrage til et renere miljø ved at mindske behovet for pesticider. Kunstig hjælper med at forbedre vejrprognoserne og foregribe katastrofer osv. Listen er praktisk talt uden ende. Kunstig intelligens vil blive den primære drivkraft bag økonomisk vækst og øget produktivitet og vil bidrage til bæredygtigheden og rentabiliteten af den industrielle base i Europa 1 . Kunstig intelligens forandrer, ligesom dampmaskinen og elektricitet har gjort det tidligere, den verden, vi lever i.

Unionen sigter mod at udvikle pålidelig kunstig intelligens baseret på de etiske og samfundsmæssige værdier, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Mennesker bør ikke kun have tillid til kunstig intelligens, men også drage fordele af anvendelsen af kunstig intelligens i deres private og professionelle liv. Europa ønsker at skabe et innovationsvenligt økosystem for kunstig intelligens: et miljø, hvor de økonomiske aktører har adgang til den infrastruktur, de forskningsfaciliteter, de testmiljøer, de finansielle midler, de retlige rammer og de færdighedsniveauer, der er nødvendige for at investere i og implementere kunstig intelligens. Europas ambition er samlet set at blive verdens førende region med hensyn til udvikling og implementering af banebrydende, etisk og sikker kunstig intelligens, hvor en menneskecentreret tilgang fremmes i global kontekst.

Kunstig intelligens har stået øverst på Rådets dagsorden siden det digitale topmøde, der blev afholdt af det estiske formandskab i september 2017. I meddelelsen "Kunstig intelligens for Europa" af 25. april 2018 2 foreslår Kommissionen en europæisk strategi til støtte for dette mål. I meddelelsen foreslås også en koordineret plan for udviklingen af kunstig intelligens i Europa 3 , som medlemsstaterne skal udarbejde inden udgangen af 2018. Denne meddelelse blev godkendt af Rådet 4 . Dette dokument imødekommer denne anmodning. Kun hvis medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder, kan Europa omsætte denne vision til virkelighed.

Den koordinerede plan bygger på en "samarbejdsaftale", der blev undertegnet af alle EU-medlemsstater og Norge i forbindelse med den digitale dag 2018 5 , og som understreger ønsket om et tættere samarbejde om kunstig intelligens. Det østrigske formandskab for Unionen opstillede også kunstig intelligens som et prioriteret område i forbindelse med industriens omstilling 6 .

Hovedmålene med den koordinerede plan er at maksimere effekten af investeringer på EU-plan og nationalt plan, fremme synergier og samarbejde i hele Unionen, herunder om etiske spørgsmål, udveksle bedste praksis og kollektivt definere vejen frem. Ved at samarbejde kan Unionen maksimere sin evne til at konkurrere globalt.

Medlemsstaternes gruppe vedrørende digitalisering af den europæiske industri og kunstig intelligens og Kommissionen drøftede i perioden mellem juni og november 2018 de mulige samarbejdsområder. For at tage højde for den hast, hvormed kunstig intelligens forandrer samfundene og økonomierne, indgik medlemsstaterne, Norge og Schweiz en aftale om at indføre en rullende koordineret plan, som skal overvåges og revideres hvert år for at sikre, at den altid er ajourført. Dette dokument er den første udgave af denne plan og omfatter primært aktiviteter for 2019 og 2020 med vægt på de aktiviteter, der er planlagt på EU-plan under den nuværende finansielle ramme. Planen forventes at række ind i det næste årti og muligvis indtil 2027 i overensstemmelse med den næste flerårige finansielle ramme 7 . 

Der er konstateret et behov for en koordineret indsats med fokus på investering i, ekspertise i og udbredelse af kunstig intelligens, datatilgængelighed, samfundsmæssige udfordringer, etiske spørgsmål og den lovgivningsmæssige ramme. Tiltag vedrører både private og offentlige sektorer med mange synergier.

"Kunstig intelligens produceret i Europa", som opfylder borgernes forhåbninger, opfylder samfundsmæssige behov og styrker konkurrenceevnen

Den koordinerede plan vil maksimere fordelene ved kunstig intelligens for alle europæere ved at fremme udviklingen af pålidelig kunstig intelligens, som er i overensstemmelse med europæiske etiske værdier og opfylder borgernes forhåbninger. Europa vil progressivt øge sin indsats inden for områder af almen interesse, f.eks. sundhed, transport, sikkerhed, uddannelse og energi, samt andre områder som f.eks. fremstilling og finansielle tjenesteydelser (herunder gennem blockchain).

I denne plan opstilles der et sæt konkrete og komplementære tiltag på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan 8 med henblik på at:

-fremme investeringer og styrke ekspertisen inden for AI-teknologier og -applikationer, som er troværdige og etiske og sikre "by design". Investeringer skal foretages i en stabil lovgivningsmæssig ramme, som muliggør eksperimentering og støtter disruptiv innovation i hele Unionen, så der sikres den bredeste og bedste udnyttelse af kunstig intelligens i den europæiske økonomi og det europæiske samfund.

-udnytte Europas styrker til i partnerskab med industrien og medlemsstaterne at udvikle og gennemføre fælles dagsordener for forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejde mellem industrien og den akademiske verden.

-tilpasse lærings- og opkvalificeringsprogrammer og -systemer for at forberede Europas samfund og de kommende generationer til kunstig intelligens.

-udnytte de væsentlige kapaciteter i Europa til støtte for kunstig intelligens, f.eks. dataområder og referenceforsøgscentre i verdensklasse.

-gøre de offentlige forvaltninger i Europa til frontløbere med hensyn til anvendelse af kunstig intelligens.

-implementere – på grundlag af ekspertarbejde – klare etiske retningslinjer for udviklingen og brugen af kunstig intelligens med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder med det formål at fastsætte globale etiske standarder og være verdens førende inden for etisk og pålidelig kunstig intelligens.

-revidere de eksisterende nationale og europæiske retlige rammer for at tilpasse dem bedre til de specifikke udfordringer.

Støtteteknologier

Fremskridt med kunstig intelligens åbner døren for nye muligheder inden for områder som f.eks. personaliseret og målrettet sundhedspleje, mobilitet (autonom kørsel 9 ), finansteknologi, avanceret produktion, rumbaserede applikationer, intelligente energinet, bæredygtig og cirkulær bioøkonomi, forbedret afsløring og efterforskning af kriminelle aktiviteter (f.eks. hvidvask af penge og skattesvig), medier osv.

Denne digitale omstilling kræver i mange tilfælde en betydelig opgradering af den eksisterende infrastruktur. Effektiv implementering af kunstig intelligens kræver, at det digitale indre marked og dets lovgivningsmæssige rammer fuldføres. Dette omfatter en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre 10 , forstærket konnektivitet gennem frekvenskoordinering, meget hurtige 5G-mobilnet og optiske fibre, næstegenerationsclouds og satellitteknologier 11 . Højtydende databehandling og kunstig intelligens vil gribe mere og mere ind i hinanden, efterhånden som fremtidens nye databehandlings-, lagrings- og kommunikationsteknologier indføres. Infrastrukturer bør desuden være både tilgængelige og økonomisk overkommelige, så der sikres en inklusiv indførelse af kunstig intelligens i hele Europa, især blandt små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Industrien, og navnlig små og unge virksomheder, skal være bevidste om og kunne integrere disse teknologier i nye produkter, tjenesteydelser og tilknyttede produktionsprocesser og -teknologier, herunder ved at opkvalificere og omkvalificere deres arbejdsstyrke. Standardisering er også afgørende for udviklingen af kunstig intelligens på det digitale indre marked og vil hjælpe med at sikre interoperabiliteten.

Der kræves også et paradigmeskift i de tilfælde, hvor data skal behandles lokalt (f.eks. ved opkoblet automatiseret kørsel, hvor der skal træffes hurtige beslutninger uden at afvente et svar fra en fjernserver). Denne tendens ligger til grund for efterspørgslen efter avancerede, halvlederteknologier med lavt effektforbrug. Nye paradigmer ud over skalering er allerede ved at dukke op, og der bliver behov for nye energieffektive databehandlingsarkitekturer (f.eks. neuromorfisk databehandling og kvanteteknologier) for at sikre bæredygtig energiudnyttelse. De eksisterende partnerskaber mellem medlemsstaterne og Unionen gennem fællesforetagender som f.eks. ECSEL 12 (elektroniske komponenter og systemer), EuroHPC (højtydende databehandling) 13 og kvanteflagskibsinitiativet under programmet for forskning og innovation, Horisont 2020, er vigtige for behandlingen af big data og videreudviklingen inden for kunstig intelligens.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil fortsat støtte implementeringen af støtteteknologier og vil integrere kunstig intelligens i de tilknyttede initiativer.

Den koordinerede plan hænger sammen med de igangværende parallelle strategier på disse områder.

A.Strategiske tiltag og koordinering

Kommissionen fremlagde sin tilgang til kunstig intelligens i meddelelsen "Kunstig intelligens for Europa", som blev offentliggjort i april 2018, og som hviler på tre søjler:

·styrkelse af EU's teknologiske og industrielle kapacitet og anvendelse af kunstig intelligens på tværs af de økonomiske sektorer, både i den private sektor og i den offentlige sektor

·forberedelse af Europa på de socioøkonomiske ændringer, som kunstig intelligens skaber

·sikring af en passende etisk og retlig ramme, baseret på Unionens værdier og i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Som anført i meddelelsen fra april har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende kunstig intelligens, som har fået til opgave at udarbejde etiske retningslinjer for kunstig intelligens. Ekspertgruppen på højt niveau skal også fremsætte forslag til politiske anbefalinger vedrørende investeringer og lovgivningsmæssige rammer.

Kommissionen har desuden givet ekspertgruppen vedrørende ansvar og nye teknologier til opgave at hjælpe Kommissionen med at opstille en vejledning om gennemførelsen af produktansvarsdirektivet og udvikle EU-principper, der kan fungere som retningslinjer for de nødvendige tilpasninger af den gældende lovgivning på EU-plan og nationalt plan.

Kommissionens ekspertgruppe for observationscentret for onlineplatformøkonomien vil desuden undersøge politiske spørgsmål på AI-relaterede lovgivningsområder, f.eks. dataadgang 14 , onlinereklamer og algoritmers rolle i den digitale platformsøkonomi.

Kommissionen har endvidere også nedsat en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende den digitale omstillings indvirkning på EU's arbejdsmarkeder, som fremlægger en rapport om strategier til håndtering af beskæftigelsesmæssig disruption i foråret 2019 15 .

Investeringerne i kunstig intelligens i Unionen er lave og fragmenterede i forhold til andre dele af verden som f.eks. USA og Kina. For at afhjælpe denne situation fastsætter Kommissionen i meddelelsen fra april et ambitiøst mål om at øge investeringerne til i alt (for den offentlige og den private sektor) mindst 20 mia. EUR i perioden 2018-2020 og øge investeringerne progressivt til 20 mia. EUR om året i det næste årti.

Kommissionen øger investeringerne i kunstig intelligens under rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020 til 1,5 mia. EUR i perioden 2018-2020, hvilket er en stigning på 70 % i forhold til 2014-2017. Under den næste flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået, at der afsættes mindst 1 mia. EUR om året fra Horisont Europa 16 og programmet for et digitalt Europa 17 til kunstig intelligens. Mulighederne for at mobilisere ressourcer fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struktur- og investeringsfonde undersøges. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling forventes f.eks. at investere i kunstig intelligens på grundlag af den næste generation af strategier for intelligent specialisering.

På nuværende tidspunkt har Frankrig, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige og Tyskland vedtaget målrettede strategier for kunstig intelligens. Nogle lande, f.eks. Danmark, Luxembourg, Nederlandene, Irland og Norge, medtager AI-relaterede tiltag i deres bredere digitaliseringsstrategier. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Tyskland, Italien, Letland, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Spanien er i gang med at udvikle strategier 18 . For at maksimere investeringerne, samle vigtige ressourcer som f.eks. data og tilvejebringe sømløse lovgivningsmæssige rammer skal alle medlemsstater fastlægge nationale strategier for kunstig intelligens og støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de tilsagn, de gav i samarbejdsaftalen om kunstig intelligens på den digitale dag.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil overvåge fremskridtet med gennemførelsen af planen en gang om året 19 .

B.Maksimering af investeringer gennem partnerskaber

For at fremme og styrke investeringerne i kunstig intelligens og for at maksimere virkningen i både den offentlige og den private sektor kræves der en fælles indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes og den private sektors side. Kun hvis både Kommissionen og medlemsstaterne dirigerer deres investeringer i den samme retning gennem fælles programmer og tilskynder til betydelige private investeringer, kan Europa som helhed opnå gennemslagskraft og etablere sin strategiske autonomi inden for kunstig intelligens.

·Bane vejen for et nyt partnerskab om kunstig intelligens: Kunstig intelligens er i dag omfattet af forskellige offentlig-private partnerskaber under Horisont 2020, herunder navnlig de offentlig-private partnerskaber om robotteknologi og big data, som har særskilte forsknings- og innovationsdagsordener. Det akademiske forskningssamfund er også organiseret i netværk som f.eks. EurAI, den europæiske sammenslutning vedrørende kunstig intelligens. Kommissionen vil med støtte fra medlemsstaterne samarbejde med industrien og den akademiske verden om en fælles forsknings- og innovationsdagsorden indenfor kunstig intelligens. Med udgangspunkt i Europas styrker vil den fokusere på at skabe et dynamisk innovationsvenligt økosystem for kunstig intelligens, som dækker hele Unionen, fremme et tæt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og styrke konkurrenceevnen på tværs af hele værdikæden for kunstig intelligens. For at nå dette mål vil Kommissionen i første omgang støtte dialogen med interessenter fra de offentlig-private partnerskaber om robotteknologi og big data og senere udvide den til repræsentanter for alle relevante interessenter fra industrien og forskningsinstitutter for at udvikle en fælles strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for kunstig intelligens. Kommissionen planlægger at nedsætte en ledelsesgruppe.

·Samarbejde om investering i kunstig intelligens: Det er nødvendigt, at Europa identificerer og investerer i den næste generation af kunstig intelligens og hurtigt udruller den. Et vigtigt element er at stille tilstrækkelige investeringer til rådighed for nystartede virksomheder i deres tidlige fase og for virksomheder i deres vækstfase. Til dette formål er det Kommissionens mål at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for nystartede virksomheder og innovatorer inden for kunstig intelligens og blockchain i deres tidlige fase og for virksomheder i deres vækstfase ved brug af eksisterende instrumenter, herunder f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020 og Den Europæiske Investeringsfond. Indledningsvis bør der mobiliseres 100 mio. EUR i 2020. Da visse tidligere blockchain-applikationer, som anvender mining (Bitcoin), forbruger store mængder energi, vil Kommissionen ved fastlæggelsen af udvælgelseskriterierne for investering i et sådant finansielt program prioritere støtte til nye energieffektive blockchain-infrastrukturer og -applikationer. Fonden kan fokusere på at i) finansiere en portefølje af innovative AI-/blockchain-virksomheder, ii) udvikle en dynamisk investorgruppe på tværs af Unionen med fokus på kunstig intelligens, iii) multiplicere investeringerne på nationalt plan ved at inddrage de nationale erhvervsfremmende banker, der er villige til at deltage, iv) tilskynde til investeringer fra den private sektor og v) gøre Europa til et mere attraktivt sted, hvor nystartede virksomheder vil blive og udvide. I de kommende år kan der ydes yderligere støtte til kunstig intelligens og blockchain gennem InvestEU-programmet.

·Som en opfølgning på Rådets konklusioner fra juni 2018 24 er Kommissionen i gang med at forberede et udvidet pilotprojekt vedrørende et europæisk innovationsråd, som skal støtte opskalering af innovative virksomheder (nystartede virksomheder og SMV'er), som skaber banebrydende innovation på markedet, samt banebrydende forskning og centrale støtteteknologier, som kan føre til disruptiv innovation.

C.Fra laboratoriet til markedet: i) opbygge førende forskningscentre, ii) etablere referenceforsøgsfaciliteter i verdensklasse og iii) accelerere optagelsen af kunstig intelligens gennem digitale innovationsknudepunkter.

Kommissionen og medlemsstaterne anerkender vigtigheden af, at de fortsat styrker deres videnskabsbase 25 og støtter forskning og innovation, for at sikre konkurrenceevnen inden for teknologi, løse innovationsmæssige udfordringer og lette overførslen af forskningsresultater til industrien.

Kommissionen vil styrke sine investeringer i forskning og innovation under Horisont 2020 og vil mainstreame kunstig intelligens på alle områder, hvor dets fordele kan udvikles eller udnyttes. Der skal f.eks. tildeles betydelige midler til kunstig intelligens til sikkerhedsformål for på den ene side at forhindre, at ondsindede aktører udnytter AI-teknologier til kriminelle aktiviteter eller terror, og for på den anden siden at implementere AI-værktøjer og -løsninger, som kan hjælpe retshåndhævende agenturer med bedre at forhindre, opdage og efterforske kriminelle aktiviteter eller terror 26 .

Kommissionen vil desuden arbejde for at styrke europæiske AI-ekspertisecentre, etablere referenceforsøgsfaciliteter i verdensklasse og accelerere optagelsen af kunstig intelligens gennem digitale innovationsknudepunkter, så Europa får gavn af resultaterne af forskningsaktiviteterne.

Kommissionen vil sikre en geografisk balance i sin indsats for at styrke digitale innovationsknudepunkter, sikre geografisk spredning af netværkene af ekspertisecentre og testfaciliteter og tilskynde til komplementaritet med investeringer under samhørighedspolitikken. Europa besidder ubestridelige styrker med sine mange førende forskningscentre, men det er afgørende, at kræfterne forenes, for at bevare konkurrenceevnen på globalt plan. Europa vil øge den nationale forskningskapacitet og opnå kritisk masse ved at etablere tættere netværk af førende europæiske AI-forskningscentre 27 . Målet er at skabe samarbejde mellem de bedste forskergrupper i Europa, som i fællesskab bedre kan løse de store videnskabelige og teknologiske udfordringer inden for kunstig intelligens, og mobilisere industrien til at blive integreret i og finde synergier med forskergrupperne.

Etablere referenceforsøgsfaciliteter i verdensklasse 28 : Et vigtigt skridt for at bringe teknologi på markedet vedrører forsøg med og test af ny teknologi i virkelige miljøer. For at optimere investeringerne og undgå dobbeltarbejde eller konkurrerende tiltag bør der udvikles et begrænset antal specialiserede AI-referencecentre i stor skala, som bør åbnes for alle aktører i Europa.

Eksempler på sådanne testfaciliteter omfatter den grænseoverskridende afprøvning af opkoblet og autonom kørsel, testfaciliteter til autonome skibe og oprettelse af dataområder. Kommissionen og medlemsstaterne vil identificere behovet for nye testfaciliteter i stor skala til de nyeste AI-teknologier inden for centrale områder såsom mobilitet, sundhed, fremstilling, landbrugsfødevarer og sikkerhed. Disse testfaciliteter kan omfatte reguleringsmæssige sandkasser (dvs. områder, hvor reguleringen er begrænset eller gunstig for test af nye produkter eller tjenesteydelser) inden for udvalgte områder, hvor loven giver myndighederne tilstrækkeligt råderum til at lempe specifikke retlige og reguleringsmæssige krav i sandkassens varighed.

Accelerere optagelsen af kunstig intelligens gennem digitale innovationsknudepunkter: Lige så vigtig er indsatsen for at fremme optagelsen af kunstig intelligens i den bredere økonomi, navnlig blandt SMV'er. Dette omfatter videregivelse af viden og videnskabelige fremskridt, der er skabt på de førende AI-forskningscentre i Europa, og teknologier, der er afprøvet på ovennævnte testfaciliteter. Digitale innovationsknudepunkter kan hjælpe med at sikre, at alle virksomheder, uanset om de er små eller store, højteknologiske eller ej, og den offentlige sektor kan gribe de disse digitale muligheder. Digitale innovationsknudepunkter, der er centreret omkring tekniske universiteter eller forskningsinstitutioner, fungerer som one-stop-shops, hvor virksomheder og den offentlige sektor kan få adgang til teknologi, test og teknisk støtte, rådgivning om finansiering, markedsundersøgelser og netværksmuligheder. På området for kunstig intelligens kan digitale innovationsknudepunkter mere specifikt hjælpe SMV'er og offentlige forvaltninger med at identificere nødvendige datasæt, udvikle algoritmer, oplære kunstig intelligens og etablere forbindelse til databehandlingsanlæg baseret på "AI-on-demand-platformen". De kan hjælpe med at videreuddanne fagfolk fra SMV'erne i brugen af AI-løsninger og rådgive om eksisterende finansiel støtte. De etablerer forbindelse til forskningscentre og tilgængelige testfaciliteter.

De nuværende 11 knuder i det digitale videns- og innovationsfællesskab under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi samler førende aktører fra de digitale sektorer i bestemte regioner.

D.Færdigheder og livslang læring

Talent er en vigtig ingrediens for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Kunstig intelligens og digitalisering forandrer hastigt samfundet og økonomien som helhed, herunder arbejdsmiljøet. I Europa er der en betydelig og varig kompetencemangel på IKT-området. Efterspørgslen efter færdigheder inden for nye områder som f.eks. kunstig intelligens er særligt akut, og problemet vokser, da udbuddet ofte halter bagefter markedet. I næsten alle medlemsstater er der mangel på IKT-uddannede, herunder inden for kunstig intelligens 32 . Det nuværende udbud af specialiserede videregående uddannelsesprogrammer er begrænset, og sådanne programmer udbydes ikke på samme niveau i alle medlemsstater 33 . 

Utilstrækkelig teknisk viden i den brede befolkning hindrer tilgængeligheden og optagelsen af AI-baserede løsninger. Adgangen til de nødvendige færdigheder bør fremmes i folkeskoler og gymnasier, men her er uddannelsen af lærere stadig en alvorlig udfordring. Der skal udvikles fast track-omskolingsprogrammer, som kan give befolkningen mulighed for at få erfaring med kunstig intelligens. Åbne onlinekurser med mange deltagere kan bruges til at udbrede læring. Emnet kunstig intelligens skal integreres som en del af ikketekniske studieprogrammer gennem formel og uformel uddannelse, så den fremtidige arbejdsstyrke får den viden, der er nødvendig for at arbejde og begå sig i et arbejdsmiljø, hvor kunstig intelligens er en del af de daglige opgaver.

Ud over IKT-kompetencer er andre kompetencer også vigtige for en menneskecentreret AI-udvikling. Etik og andre kompetencer, der ikke vedrører naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, er lige så vigtige og bør være omhandlet i kapitlet om udvikling af talenter i de nationale og internationale strategier for kunstig intelligens. Om- og opkvalificering bør endvidere ledsages af en modernisering af arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne, så de bedre kan imødekomme de stadig hyppigere omstillinger på arbejdsmarkedet.

Problemerne med at tiltrække og fastholde talent i Europa forstærker kompetencemangelen. Talentfulde forskere og lovende nystartede virksomheder modtager ofte attraktive tilbud fra udlandet. I 2017 var 38 % af befolkningen i Silicon Valley udlændinge, der var kommet til USA for at arbejde i en specifik stilling i den teknologiske industri, og 8 % af dem var europæere 34 . Der er især behov for en indsats for at tiltrække og fastholde de bedste talenter i Europa og skabe et konkurrencedygtigt miljø. Et tættere samarbejde med industrien vil hjælpe med at sikre, at læringsindholdet er relevant for arbejdsmarkedets behov.

Kommissionen har vedtaget en handlingsplan for digital uddannelse 35 med det formål at støtte anvendelsen af teknologi og udviklingen af digitale kompetencer på uddannelsesområdet. Som anført i meddelelsen fra april arbejder Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi med at integrere kunstig intelligens på tværs af læseplaner i de uddannelseskurser, som det støtter på kandidat- og ph.d.-niveau. Pilotprojektet "Digital Opportunity Traineeships (2018-20)" 36 støtter praktikophold, der giver Erasmuspraktikanter mulighed for at tilegne sig avancerede digitale færdigheder. Udkastet til sektorsamarbejde om færdigheder støtter udviklingen af sektorbaserede strategier, der kan afhjælpe kompetencemangler 37 , og forbedrer tværfaglige tilgange ved at integrere elementer af kunstig intelligens i andre fag.

Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, herunder for studier i nye fag som f.eks. kunstig intelligens, er vigtig. I maj 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets henstilling 38 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet. I forslaget til Rådets henstilling opfordres medlemsstaterne til indgå en politisk forpligtelse om automatisk anerkendelse inden 2025.

E.Data: en hjørnesten i kunstig intelligens – oprettelse af et fælles europæisk dataområde

Den aktuelle udvidelse af kunstig intelligens drives af tilgængeligheden af store datasæt kombineret med øget databehandlingskraft og konnektivitet. Tilgængeliggørelse af sikre og robuste kvalitetsdata for et spredt spektrum af brugere på tværs af grænserne er en hjørnesten i den europæiske politik. Åbenhed over for internationale datastrømme vil stadig blive sikret under fuld overholdelse af EU's regler om beskyttelse af personoplysninger og i overensstemmelse med gældende retlige instrumenter, herunder frihandelsaftaler, som Unionen indgår med sine partnere, og Kommissionens afgørelser om tilstrækkelighed med hensyn til niveauet af persondatabeskyttelse i tredjelande. Fuld gennemførelse af sektorlovgivning og forbedret adgang til og genanvendelse af information (f.eks. Inspire-direktivet 40 ) vil tilvejebringe de domænespecifikke data, der er nødvendige for at understøtte avancerede AI-applikationer til den offentlige sektor til brug i forbindelse med analyser eller overvågning af politikker 41 .

Ved behandling af data vedrørende personer fastlægges reglerne for indsamling, anvendelse og videregivelse af sådanne personoplysninger i den generelle forordning om databeskyttelse (databeskyttelsesforordningen). Med den nyligt vedtagne forordning om fri udveksling af andre data end personoplysninger lettes de grænseoverskridende datastrømme inden for Unionen – en af hjørnestenene i det digitale indre marked. Blockchainbaserede løsninger til udveksling og tilgængeliggørelse af data, som er i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og reglerne om privatlivets fred, overvejes også. I de foreslåede regler 42 for handelspraksis mellem onlineformidlingstjenester, f.eks. markedspladser, app-butikker eller hotelbookingplatforme, fastlægges betingelserne for forudsigelig og gennemsigtig anvendelse af data blandt hostingtjenester og deres erhvervsbrugere. Sådanne foranstaltninger har til formål at fremme retfærdighed og tillid i forretningsforbindelser og i den kommercielle udnyttelse af data i økosystemet for onlineplatforme.

Der er behov for en indsats for at lette udvekslingen af data, der opbevares af den offentlige sektor og den private sektor, ved at skabe et fælles europæisk dataområde 43 : et problemfrit digitalt område med et omfang, der gør det muligt at udvikle nye produkter og tjenester baseret på data. Data, der genereres og opbevares af den offentlige sektor, er ofte af en meget høj kvalitet og er et vigtigt aktiv for europæiske innovatorer og virksomheder.

For at øge anvendelsen bør data inden for et område gøres så interoperable som muligt, navnlig ved at aftale mål, der sigter mod dataformater, som er åbne, FAIR, maskinlæsbare, standardiserede og dokumenterede, både i interaktionen mellem offentlige og private sektorer, mellem sektorer og på tværs af sektorer 44 .

I direktivet om den offentlige sektors informationer 45 fastlægges rammen for virksomheders videreanvendelse af sådanne data. Tiltag bør have til formål at gøre datasæt lettere tilgængelige i praksis, navnlig for nystartede virksomheder og SMV'er, og fremme aggregering. Det er særligt vigtigt, at der udformes og implementeres interoperable data- og metadataformater, og at standardiserede API'er (Application Programming Interfaces) implementeres på grundlag af den europæiske interoperabilitetsramme 46 .

Disse tiltag supplerer medlemsstaternes indsats for at fremme tilgængeligheden, interoperabiliteten og videreanvendeligheden af data i de sektorer, som er særligt relevante for AI, f.eks. sundhed 47 (se nedenfor), miljø, mobilitet, sikkerhed, migration, bæredygtig og cirkulær bioøkonomi og fødevaresystemet.

F.Ethics by design og lovgivningsmæssige rammer

En passende og forudsigelig etisk og retlig ramme, der er baseret på effektive garantier for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og friheder, er afgørende for, at borgerne vil få tillid til kunstig intelligens, og for at virksomhederne, som har brug for investeringssikkerhed, vil udnytte nye forretningsmuligheder. Ved at gå forrest med den etiske dagsorden og samtidig støtte innovation kan de europæiske virksomheder opnå en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Den øgede udbredelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor vil desuden give anledning til etiske bekymringer og bekymringer vedrørende grundlæggende rettigheder, som skal imødegås fra starten.

Som anført i meddelelsen "Kunstig intelligens for Europa" har Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende kunstig intelligens, som har fået til opgave at udarbejde etiske retningslinjer for kunstig intelligens 54 . Det første udkast til disse retningslinjer vil foreligge i begyndelsen af 2018, og den endelige udgave forventes at foreligge i marts 2019 efter en bred høring gennem den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens 55 . Et centralt princip bliver "ethics by design", hvorefter etiske principper integreres i AI-produkter og -tjenester allerede fra begyndelsen af udviklingsprocessen.

Det er vigtigt, at lovgivning sikrer den rigtige ramme for AI-baseret innovation og optagelse af AI-løsninger, og at den samtidig imødegår de risici, der kan opstå som følge af brugen af og interaktionerne med teknologien, herunder bekymringer med hensyn til cybersikkerhed. Dette betyder, at "cybersikkerheden" skal sikres, dvs. forebygge misbrug (f.eks. hacking eller manipulation af AI-algoritmerne eller manipulation af de data, der behandles af AI-algoritmen), og at der skal integreres mekanismer, som garanterer forbrugernes sikkerhed og effektive klagemuligheder for ofre i tilfælde af overtrædelser, og som kan understøtte efterforskning, hvis AI-systemet kompromitteres. Kravene til cybersikkerhed i forbindelse med kunstig intelligens skal specificeres og bør være omfattet af den certificeringsordning, der er omhandlet i forslaget til en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering 56 . Når virksomheder har aktiviteter inden for sikkerhedsrelevante områder (f.eks. finansielle institutter, producenter af radioaktive materialer osv.), tjener brugen af visse AI-produkter og -processer almene interesser, og kravene skal derfor opfyldes.

En passende ramme for ansvar og sikkerhed, som garanterer et højt niveau af sikkerhed og effektive klageordninger for ofre for overtrædelser, er afgørende for at skabe tillid til kunstig intelligens.

Når de fornødne garantier er sikret, kan reguleringsmæssige sandkasser og andre metoder til forsøg og udvikling af politikker medvirke til at tilskynde til AI-baseret innovation på områder, hvor loven giver myndighederne tilstrækkeligt råderum. I 2019 vurderes det navnlig, om den retlige ramme i Europa er egnet til AI-baserede teknologier generelt og til opkoblet og automatiseret kørsel i særdeleshed.

Innovationsaftaler 57 kan bruges inden for rammerne af den eksisterende lovgivning til at vurdere de lovgivningsmæssige hindringer for udvikling og implementering af kunstig intelligens. Innovationsaftaler er frivillige samarbejdsaftaler mellem Unionen, innovatorer og nationale, regionale og lokale myndigheder. Formålet med en innovationsaftale er at få en dybdegående forståelse af, hvordan en EU-regel eller -regulering fungerer i praksis. Hvis det bekræftes, at en regel eller regulering er en hindring for innovation, vil aftalen gøre det synligt, og der vil blive taget hensyn til denne omstændighed i eventuelle yderligere tiltag.

Andre vigtige elementer for etableringen af et integreret europæisk hjemmemarked for AI-forbedrede produkter, tjenester og applikationer er f.eks. databeskyttelse og privatlivets fred 58 , forbrugerbeskyttelse og overensstemmelse med konkurrencereglerne "by design". I forbindelse med udviklingen og optagelsen af kunstig intelligens inden for områder af stor samfundsmæssig og politisk betydning skal der desuden tages særlige hensyn til rimelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår algoritmisk beslutningstagning og tilknyttede forvaltningsmodeller 59 og virkningen af kunstig intelligens på menneskelig adfærd 60 .

Endelig bør spørgsmål vedrørende intellektuel ejendom også undersøges for at sikre, at den tilknyttede lovgivningsmæssige ramme i tilstrækkelig grad omhandler forskellige udfordringer, der er specifikke for kunstig intelligens, så udviklingen af kunstig intelligens kan fremmes effektivt.

G.Kunstig intelligens til den offentlige sektor

AI-applikationer kan bidrage til bedre offentlige tjenester på mange forskellige måder, f.eks. ved at tilvejebringe mere intelligente analysemetoder og en bedre forståelse af realtidsprocesser (f.eks. demografiske, økonomiske, miljømæssige og klimamæssige processer) inden for økonomi, samfund og miljø, herunder afsløring af kriminelle aktiviteter som f.eks. hvidvask af penge og skattesvig.

AI-baserede løsninger kan tilvejebringe kortere og mere avancerede feedbackkredsløb til alle forvaltningsniveauer og skabe mulighed for at levere hurtigere og mere effektive og virkningsfulde tjenester. AI-baserede løsninger har potentiale til at:

·forbedre kvaliteten og ensartetheden af de leverede tjenester

·forbedre udformningen og implementeringen af politiske foranstaltninger

·muliggøre mere effektive og målrettede indgreb

·forbedre effektiviteten og virkningen af offentlige indkøb og

·styrke sikkerhed og identitetsstyring og forbedre tjenester på sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Med hensyn til modtagere af offentlig støtte kan AI-baserede afgørelser forenkle forholdet mellem myndigheder og støttemodtagere gennem integrationen af bredere almene interesser eller lovgivningsmæssige hensyn i den daglige beslutningsproces (gennem målrettet kommunikation, adfærdsmæssige tilskyndelser osv.).

Kunstig intelligens kan forbedre interaktionen mellem borgere og myndigheder gennem konversationssystemer (herunder digitale assistenter og officielle chatbots), flersprogede tjenester og automatiseret oversættelse. Tiltag til anvendelse af kunstig intelligens i social- og sundhedssektoren, til at støtte lægers beslutningstagning og til at støtte tidlige genkendelse af unges marginalisering 63 er undervejs.

Som beskrevet ovenfor foreslås der konkrete foranstaltninger, der har til formål at stille den offentlige sektors data til rådighed for AI-applikationer på områder af almen interesse som f.eks. medicinske billeder og genforskning.

Medlemsstaterne opfordres til at deltage i peer-learning med andre medlemsstater, især med hensyn til reguleringsmæssige sandkasser og testfaciliteter.

H.Internationalt samarbejde

I en tid, hvor kunstig intelligens drøftes over hele verden og inden for mange internationale fora som f.eks. FN, OECD, G7 og G20 67 , er den internationale indsats afgørende. Udviklingen af kunstig intelligens vil blive styrket gennem internationalt samarbejde, især mellem udviklede lande, der er langt fremme med hensyn til forskning og innovation og investeringer i kunstig intelligens. Den fælles udvikling af internationale standarder vil fremme implementeringen og accepten af kunstig intelligens. Unionen vil fremme de etiske retningslinjer for kunstig intelligens på internationalt plan og vil indlede en dialog og et samarbejde med alle tredjelande og interessenter fra tredjelande, som er villige til at tilslutte sig de samme værdier.

For at denne indsats kan lykkes, skal medlemsstaterne og Unionen forsøge at samordne bilaterale tiltag vedrørende kunstig intelligens mellem enkelte medlemsstater og tredjelande og forene kræfterne for at opnå en ansvarlig udvikling af kunstig intelligens på globalt plan. Unionen skal tale med én stemme i den internationale debat om dette emne. I synergi med medlemsstaternes aktiviteter bør Unionen også søge at indgå alliancer med interessenter – teknologivirksomheder, den akademiske verden og andre parter – og skabe en bred alliance for ansvarlig kunstig intelligens på globalt plan.

Unionen vil desuden tilrettelægge et internationalt ministermøde om kunstig intelligens i første halvår 2019 med henblik på at skabe global enighed om de etiske konsekvenser af kunstig intelligens. Unionen bruger desuden sine udenrigspolitiske instrumenter til at indgå i dialog med internationale partnere om reguleringsmæssige og etiske spørgsmål. Nogle medlemsstater har foreslået en mellemstatslig proces i stil med Det Internationale Panel om Klimaændringer. Med hensyn til international sikkerhed vil AI-politikken blive baseret på den højtstående repræsentants indsats i Global Tech Panel, FN og andre multilaterale fora.

Endelig vil Unionen bidrage med ekspertise og øremærkede finansielle midler for at sikre en fastere forankring af kunstig intelligens i udviklingspolitikken. Kunstig intelligens kan uden tvivl yde et virkningsfuldt bidrag til løsningen af globale udfordringer og til udviklingspolitikken. AI-baseret præcisionslandbrug har f.eks. potentialet til at reducere forbruget af pesticider, gødning og vand, og det er således en ideel teknologi for den voksende befolkning i udviklingslandene. Kunstig intelligens kan også bruges til at modellere vejr-, klima- og andre naturfænomener, således at lokale befolkninger f.eks. kan varsles om ekstreme vejrforhold eller forestående katastrofer, så de på forhånd kan træffe de nødvendige forholdsregler. Kunstig intelligens og digitale teknologier kan støtte økonomisk overkommelige højteknologiske løsninger, også for personer i usikre situationer, og samtidig tage højde for etiske problemer og problemer vedrørende privatlivets fred.

Links:

Meddelelse fra Kommissionen: "Kunstig intelligens for Europa"

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/communication-artificial-intelligence-europe  

Erklæring om samarbejdet vedrørende kunstig intelligens

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-member-states-sign-cooperate-artificial-intelligence )

AI Alliance

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-ai-alliance

(1)

     Den strategiske gruppe på højt plan om industriteknologi har anbefalet, at kunstig intelligens medtages som en af de centrale støtteteknologier som følge af dens tværgående støttepotentiale, som er afgørende for den europæiske industri.

https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/28e1c485-476a-11e8-be1d-01aa75ed71a1/language-en

(2)

     COM(2018) 237.

(3)

     Ifølge ovennævnte meddelelse af 25. april 2018 menes der med kunstig intelligens (AI) systemer, der udviser intelligent adfærd ved at analysere omgivelserne og handle – med en vis grad af autonomi – for at opnå specifikke mål. Systemer baseret på kunstig intelligens (AI-systemer) kan være rent softwarebaserede og agere i den virtuelle verden (f.eks. taleassistenter, billedanalyseprogrammer, søgemaskiner, tale- og ansigtsgenkendelsessystemer), eller kunstig intelligens kan indlejres i hardwareudstyr (f.eks. avancerede robotter, autonome biler, droner eller applikationer til tingenes internet). Vi bruger dagligt kunstig intelligens, f.eks. til at oversætte sprog, generere undertekster i videoer eller blokere e-mail-spam. Mange AI-teknologier har brug for data for at forbedre deres ydeevne. Når de fungerer effektivt, kan de hjælpe med at forbedre og automatisere beslutningstagning inden for et område. Et AI-system oplæres og bruges derefter til at opdage cyberangreb på grundlag af data fra det berørte net eller system.

(4)

      https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/

(5)

     Den digitale dag 2018, som fandt sted den 10. april i Bruxelles, havde til formål at sikre fælles tilsagn fra medlemsstaterne med hensyn til Europas digitale fremtid. Underskrivelsen af samarbejdsaftalen om kunstig intelligens finder sted gennem en frivillig og deltagerorienteret proces.

(6)

     Se formandskabsnote 11972 /18 af 14.9.2018.

(7)

     Alle budgettal vedrørende planlagte EU-tilskud fra og med 2020 er med forbehold af, at de relevante myndigheder vedtager retsgrundlaget, arbejdsprogrammerne og de årlige budgetter.

(8)

   Alle disse tiltag skal overholde EU's konkurrence- og statsstøtteregler.

(9)

     I meddelelsen om opkoblet og automatiseret mobilitet anerkendes f.eks. de fordele ved fremskridtene inden for kunstig intelligens, som åbner op for nye former for forretningsudvikling og baner vejen for nye mobilitetsydelser, som gør transport sikrere, mere tilgængelig og bæredygtig.

(10)

     COM(2018) 630.

(11)

   F.eks. Galileo, EU's globale satellitnavigationssystem.

(12)

      https://europa.eu/european-union/about-eu/agencies/ecsel_en

(13)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/blogposts/eurohpc-joint-undertaking-looking-ahead-2019-2020-and-beyond

(14)

     Duch-Brown et al (2017), The economics of ownership, access and trade in digital data (Ejerskabets, adgangens og handelens digitale dataøkonomi). Joint Research Centre Digital Economy Working Paper 2017-01. https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/economics-ownership-access-and-trade-digital-data

(15)

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/appointment-members-high-level-expert-group-impact-digital-transformation-eu-labour-markets

(16)

     COM(2018) 435 og COM(2018) 436.

(17)

     COM(2018) 434.

(18)

     Fem regioner har udpeget prioriteter vedrørende kunstig intelligens i deres strategier for intelligent specialisering, og kunstig intelligens kan spille en rolle i de aspekter af de nationale eller regionale strategier for intelligent specialisering, der vedrører den digitale omstilling af industrien, for så vidt angår EFRU-programmerne efter 2020: Niedersachsen [DE], Pohjois-Savo [FI], Łódzkie [PL], Nord-Vest [RO] og Nord-Est [RO]. Se: http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/map . Der er andre regioner i Europa, f.eks. i Belgien, med strategier for kunstig intelligens.

(19)

     AI Watch, som er udviklet af Det Fælles Forskningscenter, vil hjælpe med at overvåge den AI-relaterede udvikling og gennemføre en række analyser, som er nødvendige for at støtte gennemførelsen af det europæiske AI-initiativ. Det vil bl.a. udvikle AI-indekser for alle dimensioner, der er relevante for beslutningstagningen. Sådanne oplysninger offentliggøres på AI Watch-portalen https://ec.europa.eu/knowledge4policy/ai-watch_en .

(20)

     Herunder på området for social inklusion og beskæftigelse, e-forvaltning, e-sundhed, centrale støtteteknologier, færdigheder, industriel omstilling/intelligent specialisering osv.

(21)

     Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at analysere digitale – herunder AI-relaterede – dimensioner, når de reviderer deres strategier for intelligent specialisering med henblik på fremtidige EFRU-investeringer.

(22)

     Repræsentanter udpeget af medlemsstaternes gruppe vedrørende digitalisering af den europæiske industri og kunstig intelligens.

(23)

     Baseret på eksisterende grupper og med respekt for den specifikke forvaltning af de forskellige involverede EU-instrumenter.

(24)

     EUCO 9/18 af 28.6.2018.

(25)

     Det Europæiske Forskningsråd har f.eks. ydet støtte til mere end 150 banebrydende AI-projekter, der gennemføres af Europas førende forskere inden for eksempelvis dyb læring, neurale netværk, fremskrivninger, maskinoversættelse, natursprogsbehandling, datamatsyn, robotteknologi, kunstige agenter og billeddiagnostik samt forvaltning og standarder.

(26)

     Dette vil også sætte virksomheder i stand til at forbedre deres sikkerhedskapacitet. Kommissionen vil drøfte medtagelsen af de relevante tiltag i Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2020 med programudvalget for sikre samfund.

(27)

     Et AI-ekspertisecenter er et forskningscenter med særlig ekspertise i kunstig intelligens. Sådanne centres primære mål er at skabe fremskridt på specifikke videnskabelige og teknologiske områder.

(28)

     Et referencetest- og forsøgscenter er en teknologiinfrastruktur, som rummer specifik ekspertise i og erfaring med test af moden teknologi inden for en bestemt sektor under virkelige eller næsten virkelige forhold (intelligente hospitaler, rene rum, intelligente byer, forsøgslandbrug, korridor til opkoblet og automatiseret kørsel osv.).

(29)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/new-5g-cross-border-corridors-connected-and-automated-mobility-baltics-will-allow-testing

(30)

     Fællesforetagendet ECSEL er en trepartsstruktur, der samfinansieres af Kommissionen, medlemsstaterne og industrien med det formål at støtte forskning og innovation, herunder demonstrationer og pilotprojekter i stor skala inden for mikroelektroniske komponenter, integration af små systemer og indbygget software med særligt fokus på integrationsprojekter.

(31)

     NUTS 2 er basisregioner for gennemførelsen af regionalpolitikken.

(32)

     Der mangler mere end 80 000 uddannede til databehandling og -forvaltning (én pr. 20 forskere) http://www.pocbigdata.eu/monitorICTonlinevacancies/general_info/ .

(33)

    "I 2018 havde omkring to tredjedele af EU's medlemsstater under ti kandidatprogrammer med stærkt fokus på kunstig intelligens. Mens AI-moduler bliver relativt mere og mere almindelige på tværs af forskellige uddannelsesområder, er der stadig kun en tredjedel af EU's medlemsstater, som har mere end 20 kandidatprogrammer med mindst ét AI-modul". López-Cobo et al. (2018), Academic offer and demand for advanced profiles in the EU. Artificial Intelligence, High Performance Computing and Cybersecurity. Joint Research Centre Scientific Report.

(34)

    https://jointventure.org/images/stories/pdf/index2018.pdf

(35)

     COM(2018) 22.

(36)

    https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-opportunity-traineeships-boosting-digital-skills-job

(37)

      http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=16962&langId=en

(38)

     COM(2018) 270.

(39)

      https://ec.europa.eu/research/mariecurieactions/

(40)

     Direktiv 2007/2/EF.

(41)

     Cetl V., Tomas R., Kotsev A., de Lima V.N., Smith R.S., Jobst M. (2019) Establishing Common Ground Through INSPIRE: The Legally-Driven European Spatial Data Infrastructure. I: Döllner J., Jobst M., Schmitz P. (red.) Service-Oriented Mapping. Lecture Notes in Geoinformation and Cartography. Springer, Cham.

(42)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/business-business-trading-practices  

(43)

      https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=COM:2018:0232:FIN

(44)

     Se European Open Science Cloud (EOSC), som fremmer bedste praksis for FAIR-data (global datasøgbarhed og -tilgængelighed), https://ec.europa.eu/research/openscience/index.cfm?pg=open-science-cloud .

(45)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-legislation-reuse-public-sector-information

(46)

API'er letter udveksling og anvendelse af den offentlige sektors data mellem medlemsstaterne gennem udvikling af fælles tilgange, der bør fremmes gennem forsøg og anvendt forskning med API'er. Det Fælles Forskning indledte en undersøgelse (APIs4DGov) i 2018. Det er deltagerorienteret og tager udgangspunkt i arbejdet i de europæiske offentlige forvaltninger på alle niveauer, og det bidrager til gennemførelsen af den europæiske interoperabilitetsramme og den modulbaserede tilgang, der blev vedtaget i programmet for Connecting Europe-faciliteten. https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/new-study-digital-government-apis-apis4dgov-project  

(47)

     På sundhedsområdet er sådan dataudveksling f.eks. afgørende for de fælles innovationsinvesteringer, der planlægges inden for den tematiske platform for intelligent specialisering "Kunstig intelligens og menneske-maskine-grænseflade". Med deltagelse af Emilia-Romagna (IT), den selvstyrende provins Trento (IT), Baden-Württemberg (DE), Navarra (ES), North Brabant (NL) og Örebro Län (SE). Se: http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/artificial-intelligence  

(48)

      https://www.europeandataportal.eu/en/homepage

(49)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-countries-will-cooperate-linking-genomic-databases-across-borders

(50)

     Kommissionen har allerede etableret en rammepartnerskabsaftale med medlemsstaterne om medfinansiering af anvendelse og mainstreaming af rumdata fra Copernicus og Galileo i kombination med de data, der stilles til rådighed af medlemsstaterne og andre kilder.

(51)

     ICT-13-2018-2019, H2020 work programme 2018-2020 Information and Communication Technologies . 

(52)

      https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=COM:2018:0232:FIN

(53)

      https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1539766272141&uri=CELEX%3A52018SC0125  

(54)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/high-level-expert-group-artificial-intelligence . Dette arbejde bygger på arbejdet i Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. http://ec.europa.eu/research/ege/pdf/ege_ai_statement_2018.pdf

(55)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-ai-alliance

(56)

      https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/eu-cybersecurity-certification-framework

(57)

      https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/law-and-regulations/identifying-barriers-innovation_en

(58)

     Baseret på den eksisterende lovgivningsmæssige ramme som f.eks. databeskyttelsesforordningen, der trådte i kraft i maj 2018.

(59)

     I bestemmelserne og forslagene i den generelle forordning om databeskyttelse , direktivet om markeder for finansielle instrumenter , forslaget til en forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester , Kommissionens henstilling om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet fastsættes der retningslinjer og modeller for relevant gennemsigtigheds- og risikovurdering og risikostyring. Kommissionen undersøger (med støtte fra Europa-Parlamentets AlgoAware-pilotprojekt) bekymringer og muligheder inden for algoritmisk beslutningstagning på onlineplatforme, hvor forskellige relevante tilgange til gennemsigtighed, rimelighed og ansvarlighed kan styrke tilliden. I analysen tages der fuld højde for balancen i den eksisterende lovgivningsmæssige ramme og håndhævelsen af nylige regler samt den tekniske, markedsmæssige og samfundsmæssige udvikling, og de politiske og lovgivningsmæssige værktøjer undersøges.

(60)

     Det Fælles Forskningscenters HUMAINT-projekt har til formål at forklare virkningen af kunstig intelligens på menneskers adfærd med særligt fokus på kognitive og socio-emotionelle færdigheder og beslutningstagning ( https://ec.europa.eu/jrc/communities/community/humaint ).

(61)

     Den reguleringsmæssige sandkasse er et nyttigt og i nogle tilfælde nødvendigt værktøj, men innovation kan under andre omstændigheder også støttes gennem blødere tiltag, f.eks. innovationscentre og politiklaboratorier, som rådgiver og deltager mere eller mindre "hands on".

(62)

     For udvalgte områder, hvor loven giver myndighederne tilstrækkeligt råderum.

(63)

https://www.sitra.fi/en/news/artificial-intelligence-based-systems-help-achieve-better-services-cost-savings-social-health-sector/  

(64)

     Kommissionen sætter handling bag ordene og gennemfører aktioner under handlingsplanen AI@EC for at støtte implementeringen af AI-løsninger i transeuropæiske systemer, som støtter centrale EU-politikområder i samarbejde med medlemsstaterne.

(65)

     Et andet eksempel er aktiviteten under AI Watch vedrørende udviklingen af en metode til at identificere risici og muligheder samt drivkræfter og hindringer for brugen af kunstig intelligens til levering af offentlige tjenester. Med AI Watch fås der et overblik over anvendelsen af og merværdien ved AI-værktøjer, der støtter leveringen af offentlige tjenester, på baggrund af de mest relevante eksempler på prioriterede offentlige tjenester. På grundlag af resultaterne af analysen opstilles der anbefalinger til den videre udvikling af AI-baserede systemer og løsninger inden for den offentlige forvaltning. Endnu et eksempel er Kommissionens og medlemsstaternes fælles innovationsinitiativer vedrørende implementeringen af AI-baserede løsninger til intelligente offentlige tjenester.

(66)

     F.eks. løsninger, der er baseret på prædiktive retsimplementeringer og LegalTech-applikationer.

(67)

     ISO/IEC JTC1/SC 42.