EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.10.2018

COM(2018) 491 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT 2017



OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-KOMMISSIONEN OG DE NATIONALE PARLAMENTER

ÅRSRAPPORT 2017
OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-KOMMISSIONEN OG DE NATIONALE PARLAMENTER

1.INDLEDNING

I 2017 har forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter fortsat været tætte og udbytterige, både med hensyn til besøg og møder mellem medlemmer af henholdsvis Kommissionen og de nationale parlamenter og for så vidt angår det antal udtalelser fra nationale parlamenter, der er modtaget efter proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet eller i forbindelse med den "politiske dialog".

De nationale parlamenter har deltaget aktivt i de drøftelser om Europas fremtid, der blev indledt med Kommissionens hvidbog i marts 2017 og de efterfølgende fem debatoplæg, som Kommissionen har modtaget i alt 23 udtalelser om ved udgangen af 2017. De politikker, der har udløst det højeste antal udtalelser fra nationale parlamenter, vedrører bl.a. energiunionen, vejtransportmobilitet og offentlige tjenester. Sikkerhed, migration og asyl var også fortsat vigtige emner i parlamenternes debatter og udtalelser, men det indre marked og sociale anliggender var lige så fremtrædende. Én fælles udtalelse fra Visegradlandene og 16 udtalelser fra House of Lords vedrørte Brexit.

De nationale parlamenters meget vigtige rolle, som fremhæves i denne Kommissions prioritet nr. 10 "En Union med demokratiske forandringer", blev også understreget i kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand i september 2017, da han omtalte deres betydning for at intensivere arbejdet med Europas fremtid og erklærede, at de – og de regionale parlamenter – fra dag ét ville blive holdt fuldt underrettet om forhandlinger vedrørende handelsaftaler. Regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence, foretager også fortsat kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, ligesom de indgår i drøftelser om politiske og institutionelle anliggender, der er relevante for dem.

Forslag til metoder til at øge inddragelsen af nationale parlamenter og regionale og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af EU-lovgivningen var også et af hovedmålene for den taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt", som kommissionsformand Juncker nedsatte i november 2017, og som fremlagde sin rapport for Kommissionen den 10. juli 2018 under den første næstformands formandskab 1 .

Denne rapport har fokus på den politiske dialog, som Kommissionen igangsatte med de nationale parlamenter i 2006. Proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, som giver de nationale parlamenter ret til at vurdere, om lovgivningsforslag på områder, hvor Unionen ikke har enekompetence, overholder nærhedsprincippet, er omhandlet i årsrapporten 2017 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet 2 . Rapporten, som offentliggøres samtidig, skal ses som et supplement til denne rapport.

2.POLITISK DIALOG MED NATIONALE PARLAMENTER

a. Generelle bemærkninger om de skriftlige udtalelser 

I 2017 forelagde de nationale parlamenter Kommissionen 576 udtalelser (herunder 52 begrundede udtalelser). Dette er et lille fald på 7 % sammenlignet med 2016, hvor nationale parlamenter indgav 620 udtalelser. Antallet af indgivne begrundede udtalelser i 2017 (52) var 20 % lavere end i 2016 (65 udtalelser), men deres procentvise andel forblev stort set den samme (9-10,5 % af det samlede antal udtalelser).

b. Bidrag og anvendelsesområde

Som i de tidligere år var der stor forskel på, hvor mange udtalelser de nationale parlamenter indgav til Kommissionen. De 10 mest aktive kamre indgav næsten 74 % af alle udtalelser (dvs. 424 udtalelser), hvilket er stort set den samme procentvise andel som tidligere (73 % i 2016 og 70 % i 2015).

Det kammer, der indgav flest udtalelser i 2017, var den portugisiske Assembleia da República. Dette kammers 64 udtalelser tegnede sig for 11 % af det samlede antal modtagne udtalelser. De øvrige nationale parlamenter og kamre, som indgav mange udtalelser i 2016, var også de mest aktive i 2017, nemlig italienske Senato della Repubblica (56 udtalelser), det tjekkiske Senát (53 udtalelser), det italienske Camera dei Deputati (45 udtalelser), det tyske Bundesrat (43 udtalelser), det rumænske Camera Deputaților (41 udtalelser), det spanske Cortes Generales (38 udtalelser) 3 , det rumænske Senat (33 udtalelser), det franske Sénat (29 udtalelser) og det britiske House of Lords (22 udtalelser). Nærmere oplysninger findes i bilag 1.

c. Centrale emner i udtalelserne i den politiske dialog

Sammen med den række af debatoplæg, der fulgte hvidbogen om Europas fremtid, var følgende lovpakker nogle af de elementer, der tiltrak sig mest opmærksomhed fra nationale parlamenter (nærmere oplysninger findes i bilag 2):

-hvidbogen om Europas fremtid og debatoplæggene 4 – 23 udtalelser

-pakken "Ren energi til alle europæere" 5 – 62 udtalelser om pakkens forskellige elementer

-Pakken om tjenesteydelser 6 – 22 udtalelser og

-mobilitetspakken "Et mobilt Europa" 7 – 21 udtalelser.

·Hvidbogen om Europas fremtid og debatoplæggene

Den 1. marts 2017 vedtog Kommissionen en hvidbog om Europas fremtid 8 , hvori den præsenterer fem forskellige scenarier for, hvordan EU-27 kan udvikle sig frem mod 2025, og lægger op til at indlede en proces med refleksion, drøftelser og beslutninger om Unionens fremtid. Denne hvidbog blev suppleret med fem debatoplæg om konkrete emner:

·I debatoplægget om Europas sociale dimension 9 , som blev vedtaget den 26. april 2017, præsenteres en række muligheder for, hvordan Europas sociale dimension kan udvikles i fremtiden.

·I oplægget om styring af globaliseringen 10 , der blev vedtaget den 10. maj 2017, ses der nærmere på, hvordan Unionen bedst kan styre globaliseringen, udnytte mulighederne og reagere på udfordringerne.

·Sigtet med oplægget om en dybere økonomisk og monetær union 11 , som blev vedtaget den 31. maj 2017, er at sætte gang i debatten om Den Økonomiske og Monetære Union og dens fremtidige opbygning.

·I oplægget om fremtiden for det europæiske forsvar 12 , som blev vedtaget den 7. juni 2018, opstilles der en række mulige scenarier for det europæiske forsvar i fremtiden. og

·I oplægget om fremtiden for EU's finanser 13 , der blev vedtaget den 28. juni 2018, fremlægges en række muligheder og forslag til reformer, idet de pågældende muligheder, risici og afvejninger i forbindelse med fremtiden for EU's budget samtidig kortlægges.

I 2017 indgav otte nationale parlamenter 14 i alt 23 udtalelser om hvidbogen og/eller debatoplæggene.

Fem udtalelser 15 vedrørte selve hvidbogen. I disse fremhæves navnlig behovet for at opnå bredere opbakning til Unionens politikker fra borgerne, bevare Unionens enhed og afvise et Europa i flere hastigheder. I nogle udtalelser skitseres en række idéer om, hvordan de nationale parlamenter bedre kan involveres i udformningen og gennemførelsen af EU-politikkerne og kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet. I sine svar forklarede Kommissionen, at formålet med hvidbogen faktisk var at indlede en indgående debat med borgerne for at bringe Unionen tættere på dem. Desuden henviste Kommissionen til de indledte drøftelser om "Europas fremtid" og den rolle, som de nationale parlamenter spiller i den henseende. Kommissionen præciserede endvidere, at udgangspunktet for alle scenarierne i hvidbogen – som allerede anført i denne – var, at de 27 medlemsstater bevæger sig fremad sammen som en Union, og at de muligheder, som de nuværende traktater rummer for mange forskellige former for samarbejde i grupperinger på tværs af alle medlemsstaterne, ikke bør udlægges eller forstås som noget nyt, der underminerer Unionens enhed.

Der blev indgivet to udtalelser 16 vedrørende debatoplægget om Europas sociale dimension. I den ene understreges vigtigheden af Unionens sociale dimension og den rolle, som den bør spille med hensyn til at styrke Unionens konkurrenceevne. I den anden sættes der spørgsmålstegn ved valget af de scenarier, der præsenteres i oplægget. I sine svar understregede Kommissionen, at "et socialt Europa" og sociale investeringer står højt på dens dagsorden, ligesom den forklarede, at formålet med de mulige scenarier, der præsenteres i oplægget, ikke var at begrænse debatten, men blot at illustrere mulighederne. 

De tre udtalelser 17 , der blev indgivet vedrørende debatoplægget om styring af globaliseringen, fremhævede navnlig handelsaftalers store betydning for fremme af beskæftigelse og vækst i Den Europæiske Union, cybersikkerhedens betydning, vigtigheden af at frembringe et erhvervsklima, der stimulerer innovation, og den vigtige rolle, som struktur- og investeringsfonde spiller med hensyn til at afhjælpe de negative aspekter ved globalisering. Kommissionen tog stilling til disse spørgsmål og glædede sig over en række nationale parlamenters påskønnelse af de bestræbelser, der gøres på EU-plan for at udnytte mulighederne og tage hånd om udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og formgive den til gavn for EU-borgerne.

Alle de fem udtalelser 18 , der blev indgivet vedrørende debatoplægget om en dybere økonomisk og monetær union, kom fra medlemsstater, som i dag ikke tilhører euroområdet. Heri fremhævedes timingen af de forskellige foranstaltninger, der skitseres i debatoplægget, risikoen for at skabe en kløft mellem medlemsstaterne som følge af et budget for euroområdet og behovet for at opretholde det indre markeds integritet, inddragelse af nationale parlamenter og forskellige tekniske problemstillinger. I sine svar præciserede Kommissionen navnlig rækken af planlagte foranstaltninger i to faser, der afsluttes i henholdsvis 2019 og 2025. Derudover understregede den sit engagement med hensyn til Den Europæiske Unions enhed, ligesom den henviste til sit forslag om at tilbyde de medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen, den tekniske og økonomiske støtte, som er nødvendig for at sætte dem i stand til det og derved høste fordelene ved et fuldgyldigt EU-medlemskab. 

Det blev indgivet fire udtalelser 19 vedrørende debatoplægget om fremtiden for det europæiske forsvar. Disse udtalelser fremhævede komplementariteten mellem EU og NATO og udtrykte en vis bekymring vedrørende adgangen til Den Europæiske Forsvarsfond og finansieringen af denne. I sine svar erkendte Kommissionen, at overlapning med NATO bør undgås. Kommissionen forklarede, at de programmer og værktøjer, der udvikles under Den Europæiske Forsvarsfond, vil være rummelige og åbne for deltagelse blandt støttemodtagere fra alle medlemsstaterne, herunder små og mellemstore virksomheder, og ikke få en negativ indvirkning på eksisterende programmer.

De fire udtalelser 20 vedrørende oplægget om fremtiden for EU's finanser omfattede detaljerede redegørelser for synspunkter og forslag med hensyn til flere aspekter ved den fremtidige flerårige finansielle ramme, herunder udgifter, indtægter, generelle tendenser og omfang, og med hensyn til hvilken varighed de nationale parlamenter foretrak for denne flerårige finansielle ramme. Nogle nationale parlamenter understregede desuden den betydning, som komplementaritet mellem de europæiske og nationale budgetter har for at levere resultater, som alle EU-borgerne kan have gavn af. Kommissionen satte stor pris på disse bidrag som input til udarbejdelsen af dens forslag til den næste flerårige finansielle ramme i maj 2018.

·Pakken om "ren energi til alle europæere"

Som bebudet i Kommissionens strategi for energiunionen fremlagde Kommissionen den 30. november 2016 pakken "ren energi til alle europæere", som består af en meddelelse 21 og otte lovforslag 22 , hvoraf fire vedrører elforsyning. De foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, har til formål at fremskynde, ændre og konsolidere omstillingen af Unionens økonomi til ren energi, hvorved der skal skabes beskæftigelse og vækst inden for nye økonomiske sektorer og forretningsmodeller. Forslagene i pakken dækker områder som energieffektivitet, vedvarende energi, elmarkedets udformning, sikker elforsyning og regler for forvaltning af energiunionen. Derudover foreslog Kommissionen en ny vej frem for miljøvenligt design og en strategi for opkoblet og automatiseret mobilitet.

I 2017 indgav nationale parlamenter i alt 62 udtalelser 23 , herunder 19 begrundede udtalelser 24 , om enkelte dokumenter i pakken. I størstedelen af udtalelserne, som dækkede mange forskellige emner, blev der udtrykt opbakning til forslagene i pakken. Bortset fra de indvendinger vedrørende nærhedsprincippet, som navnlig kom til udtryk med hensyn til forslaget om det indre marked for elektricitet, fokuserede de parlamentariske kamre på behovet for at sikre en rimelig fordeling blandt medlemsstaterne med henblik på opnåelse af Unionens mål for vedvarende energikilder, det påståede indgreb fra forslaget om vedvarende energi i medlemsstaternes frihed til at vælge deres eget energimiks og nationale bidrag til opnåelse af EU-målet. Andre betænkeligheder fra kamrenes side vedrørte de beføjelser, der tillægges Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, den foreslåede nye beslutningsproces i agenturets repræsentantskab og tvivl om etableringen af regionale operationelle centre på det indre marked for elektricitet. Nogle kamre udtrykte desuden bekymring over de forpligtelser, som ejere og lejere pålægges i forslaget til et revideret direktiv om bygningers energimæssige ydeevne.

I sine svar reagerede Kommissionen på de forskellige argumenter fra de nationale parlamenter, idet den tilbageviste det argument, at nogle af forslagene i pakken vil underminere medlemsstaternes beføjelser til selv at træffe beslutninger om deres eget energimiks. For så vidt angår forslaget om energieffektivitet bekræftede Kommissionen, at formålet med forslaget er at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at iværksætte foranstaltninger, der åbner mulighed for yderligere udbredelse af vedvarende energi i sektoren. Med hensyn til de operationelle centre på regionalt plan anførte Kommissionen, at det var nødvendigt at etablere regionale enheder, der handler i hele regionens interesse, for at undgå at ineffektive løsninger blev anvendt på regionalt plan som følge af manglende aftaler mellem transmissionssystemoperatører.

·Pakken om tjenesteydelser

25 26 Som led i den køreplan, der er fastlagt i strategien for det indre marked, præsenterede Kommissionen den 10. januar 2017 forslaget til pakken om tjenesteydelser med et mål om at udnytte hele det indre markeds potentiale. Pakken om tjenesteydelser omfatter en meddelelse om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv og fire lovgivningsinitiativer, nemlig et forslag til en forordning om et europæisk e-tjenesteydelseskort, et forslag til et direktiv om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-tjenesteydelseskort, et forslag til et direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv og et forslag til et direktiv om forbedret anmeldelse af udkast til national lovgivning om tjenesteydelser. Mens forslagene om et e-tjenesteydelseskort har til formål at gøre det nemmere for tjenesteudbydere at overholde administrative formaliteter, skal forslagene om ændrede procedurer i forbindelse med anmeldelse og en proportionalitetstest sikre, at nye foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter, er i overensstemmelse med EU-retten og tager hensyn til erfaringer og bedste praksis fra andre medlemsstater. I alle forslagene fokuseres der på at sikre, at de gældende EU-regler på området for tjenesteydelser anvendes bedre, da erfaringerne viser, at det vil sætte skub i EU's økonomi, hvis de gennemføres således, at deres potentiale udnyttes fuldt ud.

27 I 2017 indgav nationale parlamenter i alt 22 udtalelser om enten pakken som helhed eller enkelte forslag i den. 14 af disse var begrundede udtalelser. Undtagen hvad angår sidstnævnte, var de fleste nationale parlamenter enige med Kommissionen i, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser skal fremmes yderligere, mens bureaukratiet skal mindskes, og det europæiske indre marked skal uddybes yderligere. Der blev påpeget, at det – alene med det mål at sætte skub i den økonomiske aktivitet – ikke er berettiget at fjerne alle juridiske hindringer for erhvervsudøvernes frie bevægelighed og etablering af virksomheder, da sådanne foranstaltninger ville bringe visse erhverv og sektorer i fare på grund af deres særlige karakter.

I sine svar forklarede Kommissionen, at næsten 50 mio. mennesker – 22 % af EU's arbejdsstyrke – arbejdede i erhverv, som man skal have bestemte kvalifikationer for at få adgang til, eller hvor anvendelsen af en bestemt titel var beskyttet, f.eks. farmaceut eller arkitekt. Regulering er berettiget i en lang række erhverv, f.eks. på sundheds- og sikkerhedsområdet. Unødigt byrdefulde og forældede regler kan dog skabe hindringer for erhvervsudøvernes og kvalificerede kandidaters frie bevægelighed og adgang til disse job, hvilket også er til skade for forbrugerne.

·Mobilitetspakken "Et mobilt Europa"

Den 31. maj 2017 fremlagde Kommissionen en "mobilitetspakke" på vejtransportområdet bestående af otte lovforslag 28 , som skal forbedre konkurrencevilkårene i sektoren, førernes arbejdsvilkår og trafiksikkerheden, reducere emissionerne og begrænse vejtransportens øvrige negative eksterne virkninger, forenkle og præcisere de gældende regler, gøre håndhævelsen mere effektiv og mindske den administrative byrde.

29 30 I 2017 indgav nationale parlamenter i alt 21 udtalelser, herunder to begrundede udtalelser, om enten pakken som helhed eller enkelte forslag i den. De fleste nationale parlamenter bakkede op om målene i pakken, men enkelte udtrykte bekymringer om den del af pakken, der vedrører sociale bestemmelser for førere, mens andre var bekymrede over liberaliseringen af cabotage. Der var også visse betænkeligheder med hensyn til indskrænkning af medlemsstaternes autonomi og politiske råderum på området for vejafgifter/bompenge.

I sine svar på de fremførte bekymringer fremhævede Kommissionen pakkens sammenhæng, idet den navnlig understregede den store betydning, som hensigtsmæssige sociale bestemmelser (navnlig hviletidsvilkår) har for trafiksikkerheden, og vigtigheden af at anlægge en afbalanceret tilgang under hensyntagen til både førernes ret til en passende løn og behovet for at sikre et velfungerende indre marked. Med hensyn til cabotage forklarede Kommissionen endvidere, at formålet med forslagene hverken er at åbne eller lukke markedet sammenlignet med den nuværende situation, men snarere at lempe håndhævelsen, og at forslagene ikke begrænser medlemsstaternes manøvrerum på beskatningsområdet.

d. Fælles initiativudtalelser

I 2017 modtog Kommissionen fire fælles initiativudtalelser fra nationale parlamenter, som primært vedrører de vigtigste institutionelle spørgsmål i Den Europæiske Union.

31 I en initiativudtalelse underskrevet af 26 parlamenter/kamre om gennemsigtig politisk beslutningstagning i EU (efter en præsentation fremlagt af det nederlandske Tweede Kamer på COSAC-plenarmødet) blev det navnlig anført, at dokumenter af lovgivningsmæssig art fra Rådet straks bør offentliggøres, at Rådet bør vedtage særlige bestemmelser vedrørende rapportering om lovgivningsmæssige forhandlinger, og at uformelle møder i Det Europæiske Råd eller Rådet (f.eks. i forbindelse med møder i EU-27 i Brexitformat) og møder i Eurogruppen bør formaliseres, bl.a. ved at anvende forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter internt.

I sit svar forklarede Kommissionen, at øget gennemsigtighed er en af dens hovedprioriteter, som omsættes i praksis gennem en række initiativer og skridt, der skal åbne det forberedende lovgivningsarbejde og gøre det mere gennemsigtigt. Den tilskyndede til bestræbelser, der fører til øget gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, og udtrykte sin opbakning til alle foranstaltninger, som medlovgiverne måtte vedtage i denne henseende.

Derudover blev der i 2017 modtaget en række andre fælles initiativudtalelser, nemlig

-to udtalelser, der er underskrevet af seks parlamenter/kamre i Visegradlandene, og som indeholder konklusionerne fra de fælles møder i deres udvalg om europæiske anliggender, der vedrører en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i spørgsmål om EU, Brexit, Europas fremtid og to forskellige kvaliteter af fødevarer. 

-en fælles erklæring om den fremtidige fælles landbrugspolitik frem mod 2020, som er underskrevet af det franske Sénat, det irske Dáil, det italienske Senato della Repubblica og det polske Senat.

3.DE REGIONALE PARLAMENTERS ROLLE

32 De regionale parlamenter bidrager indirekte til Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter. I henhold til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal de nationale parlamenter, når de foretager nærhedstjek af udkast til EU-retsakter med henblik på at indgive begrundede udtalelser, når det er relevant, høre de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence. Medlemmer af regionale parlamenter er også repræsenteret i Regionsudvalget, som foretager overvågning via nærhedsovervågningsnetværket og sin onlineplatform, som skal understøtte deltagelsen blandt regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence, i den tidlige varslingsmekanisme vedrørende overvågningen af overholdelsen af nærhedsprincippet (REGPEX). Regionsudvalgets aktiviteter i forbindelse med kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet er beskrevet i yderligere detaljer i årsrapporten 2017 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

I 2017 kom 30 ud af i alt 66 bidrag fra REGPEX-partnere fra de regionale parlamenter. De mest aktive regionale parlamenter var den regionale lovgivende forsamling i Emilia Romagna (ni udtalelser) og Thüringens delstatsregering (syv udtalelser). De forslag, der udløste flest reaktioner fra regionale parlamenter, var pakken om tjenesteydelser (fem) og forslaget om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (tre).

Selv om traktaterne ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om en direkte interaktion mellem Kommissionen og regionale parlamenter, indgav en række regionale parlamenter, især delstatsparlamenter i Østrig og Tyskland, en række udtalelser til Kommissionen 2017 med bemærkninger til ikke blot nærhedsprincippet, men også en række politiske aspekter ved forskellige forslag fra Kommissionen. Kommissionen noterede sig alle de fremhævede aspekter og behandlede dem generelt i sine svar til de regionale parlamenter.

På baggrund af "Heiligendamm-erklæringen" 33 fra 2015 vedtog underskriverne af den to yderligere erklæringer i 2017. I "Feldkirch-erklæringen" 34 af 13. juni 2017 understreger formændene for de tyske og østrigske parlamenter, der har lovgivningskompetence 35 , den vigtige rolle, som de regionale parlamenter spiller ved gennemførelsen af EU-politikkerne og med hensyn til at skabe forbindelse med Unionens borgere. De bestræber sig på at styrke dialogen med EU-institutionerne og opfordrer disse til i højere grad at inddrage de regionale parlamenter i deres forhandlinger (om bl.a. Europas fremtid), f.eks. ved at forelægge dem dokumenter på tysk.

Den samme gruppe vedtog "Bruxelles-erklæringen" 36 i forbindelse med konferencen om Europas fremtid i november 2017 i Bruxelles, hvor kommissionsformand Junckers kabinetschef redegjorde for Kommissionens arbejde med hensyn til Europas fremtid og nærheds- og proportionalitetsprincippet. I Bruxelles-erklæringen understreges behovet for streng overholdelse af nærhedsprincippet, og der foreslås ændringer af proceduren for kontrol af nærhedsprincippet, herunder en forlængelse af kontrolperioden på otte uger og en sænkning af den tærskel, hvor der udløses "gule" og "orange" kort. Derudover foreslås det at drøfte Europas fremtid – ikke i abstrakt form, men i relation til konkrete politikker – ligesom der præsenteres en række områder, hvor der kan opnås en klar merværdi ved handling på EU-plan. I erklæringen opfordres der desuden til at styrke de institutionelle rettigheder hos lovgivende organer på subnationalt plan (bl.a. ved at styrke Regionsudvalgets rolle) og give dem en mere fremtrædende rolle i Kommissionens høringsprocesser.

Kommissionsformand Juncker fremhævede i sin tale om Unionens tilstand den 13. september 2017, at de nationale og regionale parlamenter spiller en vigtig rolle i forbindelse med handelsaftaler, og han understregede, at de lige fra indledningen af forhandlingerne bør holdes fuldt underrettet på lige fod med medlemmerne af Europa-Parlamentet.

I årets løb mødtes han desuden med repræsentanter for mange regionale regeringer og parlamenter i bl.a. Baden-Württemberg, Niedersachsen, Sachsen, Thüringen (Tyskland), Oberösterreich, Tyrol (Østrig), Baskerlandet, fællesskabet Valencia (Spanien), Flandern, føderationen mellem Vallonien og Bruxelles (Belgien) samt Île de France (Frankrig). Andre medlemmer af Kommissionen afholdt lignende møder med regionale regeringer og parlamenter i Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Østrig og Spanien.

Kort: Kommissionsmedlemmers samlede antal besøg og møder med de nationale parlamenter i 2017: 215

4.Bilaterale kontakter og besøg

Som i de foregående år aflagde medlemmer af Kommissionen besøg i næsten alle nationale parlamenter i 2017. Mange kamre modtog mere end et besøg af kommissionsformand Juncker, første næstformand Timmermans, næstformændene eller kommissionsmedlemmerne. Derudover sendte en række parlamenter delegationer til Bruxelles for at møde medlemmer af Kommissionen. I alt blev der gennemført mere end 190 besøg og møder i 2017. Også chefforhandleren, som stod i spidsen for Kommissionens taskforce for forberedelse og gennemførelse af forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i TEU, Michel Barnier, mødtes med flere nationale parlamenter for at orientere dem om forhandlingerne. I løbet af 2017 deltog (primært ledende) tjenestemænd fra Kommissionens tjenestegrene i mere end 80 udvalgsmøder i nationale parlamenter for at drøfte lovgivningsforslag på et mere teknisk plan. Tjenestemænd fra Kommissionen blev desuden opfordret til at fremlægge centrale initiativer og vigtige emner såsom Brexit på 18 møder for de nationale parlamenters faste repræsentanter med base i Bruxelles. De ansvarlige for det europæiske semester i Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne havde desuden jævnlig kontakt med nationale parlamenter i forbindelse med det europæiske semester og andre økonomiske spørgsmål.

5.Vigtige møder og konferencer

Kommissionen fortsatte sit tætte samarbejde med de nationale parlamenter i hele 2017, idet den deltog på vigtige interparlamentariske møder og konferencer 37 , herunder Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) 38 , konferencen af parlamentsformænd i Den Europæiske Union, den europæiske parlamentariske uge 39 , den interparlamentariske konference om stabilitet, samordning og styring 40 samt den interparlamentariske konference vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP/FSFP) 41 .

Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC)

Kommissionen var repræsenteret på COSAC-møderne i 2017 og fremlagde et skriftligt svar på de bidrag, som COSAC havde vedtaget på sine to plenarmøder i årets løb. 42 På COSAC-formandsmødet, som blev afholdt i Valletta (Malta) den 23. januar 2017 med deltagelse af Kommissionens første næstformand, drøftede de delegerede Kommissionens arbejdsprogram for 2017, udfordringerne i forbindelse med Brexit og mulighederne for at rette op på mange borgeres åbenbare mangel på tillid til det europæiske projekt.

På det 57. COSAC-plenarmøde i maj 2017, hvor den første næstformand også deltog, fortsatte man drøftelsen af de nationale parlamenters rolle og af, hvilken betydning det kan få for genopretningen af borgernes tillid til EU-institutionerne, hvis Rådet og Europa-Parlamentet følger Kommissionens eksempel og øger gennemsigtigheden. Ved andre drøftelser blev der fokuseret på status vedrørende Brexit med bidrag fra Kommissionens chefforhandler og på en mere bæredygtig integreret havpolitik på EU-plan.

COSAC-formandsmødet, som blev afholdt i Tallinn (Estland) den 10. juli 2017, udgjorde et forum for drøftelser om prioriteterne for det estiske formandskab. Unionens støtte til vækst blandt nystartede virksomheder og vækstvirksomheder blev også drøftet.

På sit 58. plenarmøde den 26-28. november i Tallinn drøftede COSAC en lang række emner, herunder Den Europæiske Unions fremtid, idet der navnlig blev rettet fokus mod konsekvenserne af Brexit, og igen bidrog Kommissionens chefforhandler. Det blev desuden drøftet, hvordan de nationale parlamenter kan blive bedre til at udveksle eksempler på bedste praksis med hensyn til at bringe Den Europæiske Union tættere på borgerne. Også det digitale indre marked blev drøftet, idet der blev rettet særlig fokus mod Estlands erfaringer med landets omstilling til en digital økonomi og offentlig forvaltning og mod den eksterne dimension af migration. Sir Julian King, som er kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen, skitserede EU's aktuelle initiativer på dette område. Endelig blev de nationale parlamenters deltagelse i taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt" drøftet.

Konferencen af parlamentsformænd i Den Europæiske Union

Konferencen af parlamentsformænd i Den Europæiske Union 43 fandt sted i Bratislava den 24.-25. april 2017. I sin hovedtale på konferencen opfordrede næstformand Katainen indtrængende de nationale parlamenter til at gå i dialog med deres borgere og dele deres holdninger til hvidbogen om Europas fremtid. Konferencen vedtog de endelige retningslinjer for Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol vedrørende Europol. Denne gruppe bestående af medlemmer af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, som har til formål at sikre behørig demokratisk kontrol med Europols aktiviteter, holdt sit første møde den 9. oktober 2017.

6.Konklusioner og fremtidsudsigter

I den politiske dialog mellem Kommissionen og de nationale parlamenter i 2017 fortsatte tendensen fra 2016 med hensyn til både de mange indgivne udtalelser fra nationale parlamenter og de hyppige møder mellem dem og medlemmer af kollegiet. I lighed med tidligere år viser antallet af begrundede udtalelser (52) i forhold til det samlede antal indgivne udtalelser (576) de nationale parlamenters fortsatte interesse i at samarbejde om spørgsmål, der rækker ud over de rent nærhedsrelaterede aspekter ved Kommissionens initiativer, og i at yde værdifulde bidrag til indholdet i disse initiativer. Ud over at samarbejde om initiativer i Kommissionens årlige programmer har de nationale parlamenter fokuseret på horisontale emneområder, navnlig overvejelserne om fremtiden for EU-27, og på EU's vigtigste udfordringer med hensyn til bl.a. sikkerhed, økonomiske spørgsmål og konsekvenserne af Brexit. I 2017 har de nationale parlamenter desuden gjort en særlig stor indsats for at fremlægge deres synspunkter i fælles udtalelser, hvilket afspejler et øget engagement med hensyn til at koordinere deres input til den politiske dialog med Kommissionen.

I januar 2018 påbegyndte taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt" sit arbejde med deltagelse af repræsentanter for nationale parlamenter og Regionsudvalget. Den har givet nationale og regionale parlamenter en fornyet interesse i – også på COSAC-plan – at indgå i drøftelser om deres rolle i forbindelse med kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet og EU-anliggender mere generelt, idet målet har været at sikre en tættere forbindelse mellem Unionens institutioner og dens borgere. Taskforcen har desuden arbejdet på at udpege politikområder, hvor beslutningstagningen og/eller gennemførelsen med tiden helt eller delvist kan overlades til medlemsstaterne, eller hvor den gældende lovgivning bør revideres eller måske helt ophæves. I den endelige rapport 44 , der blev forelagt for kommissionsformand Juncker den 10. juli 2018, fremsatte taskforcen forslag til forbedringer af de nuværende rammer for inddragelse af de nationale og regionale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen. Desuden påpegede den en række forbedringer, som vil kræve en ændring af traktaterne. På baggrund af overvejelserne og scenarierne med en Europæisk Union bestående af 27 medlemsstater har Kommissionen ud fra et 2025-perspektiv givet sit første svar på taskforcens arbejde i en meddelelse, der blev vedtaget sammen med denne rapport 45 , der indeholder Kommissionens vision om videreudvikling af relationerne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter ved udgangen af 2018.

(1)       https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/report-task-force-subsidiarity-proportionality-doing-less-more-efficiently_1.pdf  

(2)      COM(2018) 490.

(3)      Talte som 38 fælles udtalelser fra begge kamre.

(4)      COM(2017) 2025 final af 1. marts 2017 og COM(2017) 206 af 26. april 2017, COM(2017) 240 af 10. maj 2017, COM(2017) 291 af 31. maj 2017, COM(2017) 315 af 7. juni 2017, COM(2017) 358 af 28. juni 2017.

(5)      COM(2016) 759, 761, 763, 765 og 767 og COM(2016) 861, 862, 863 og 864 af 30. november 2016.

(6)      COM(2016) 820, 821, 822, 823 og 824 af 10. januar 2017.

(7)      COM(2016) 275, 276, 277, 278, 279, 280, 281 og 282 af 31. maj 2017.

(8)      COM(2017) 2025.

(9)      COM(2017) 206.

(10)      COM(2017) 240.

(11)      COM(2017) 291.

(12)      COM (2017) 315.

(13)      COM(2017) 358.

(14)      Det østrigske Bundesrat, det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det tjekkiske Senát, det kroatiske Hrvatski Sabor, det italienske Senato Della Repubblica, det rumænske Camera Deputaților, det rumænske Senat og den svenske Riksdag.

(15)      Det østrigske Bundesrat, det tjekkiske Senát, det kroatiske Hrvatski Sabor, det rumænske Camera Deputaților og den svenske Riksdag.

(16)      Det tjekkiske Senát og det rumænske Camera Deputaților.

(17)      Det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det rumænske Camera Deputaților og den svenske Riksdag.

(18)      Det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det tjekkiske Senát, det rumænske Camera Deputaților, det rumænske Senat og den svenske Riksdag

(19)      Det tjekkiske Senát, det italienske Senato Della Repubblica, det rumænske Camera Deputaților og den svenske Riksdag.

(20)      Det tjekkiske Senát, det rumænske Camera Deputaților, det rumænske Senat og den svenske Riksdag.

(21)      Meddelelsen "Clean Energy For All Europeans" (COM(2016) 860 final).

(22)      Et forslag til en forordning om forvaltning af energiunionen (COM(2016) 759 final), et forslag til et revideret direktiv om energieffektivitet (COM(2016)761final), et forslag til et revideret direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (COM(2016)765 final), et forslag om omarbejdning af direktivet om vedvarende energi (COM(2016) 767 final), et forslag om omarbejdning af direktivet om det indre marked for elektricitet (COM(2016) 861 final), et forslag til en forordning om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktivet om forsyningssikkerhed (COM(2016) 862 final), et forslag om omarbejdning af forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (COM(2016)863 final) og et forslag om omarbejdning af forordningen om det indre marked for elektricitet (COM(2016) 864 final).

(23)      Udtalelser fra det østrigske Bundesrat (fire udtalelser), det tjekkiske Senát (tre udtalelser), det tjekkiske Poslanecká sněmovna (fem udtalelser), det franske Sénat (fire udtalelser), det tyske Bundesrat (fire udtalelser), den tyske Forbundsdag (to udtalelser), det spanske Congreso de los Diputados/Senato (fire udtalelser), det danske Folketing (en udtalelse), det nederlandske Eerste Kamer (en udtalelse), det nederlandske Tweede Kamer (en udtalelse), det italienske Senato Della Repubblica (tre udtalelser), det italienske Camera Dei Deputati (syv udtalelser), det ungarske Országgyűlés (to udtalelser), det polske Senat (tre udtalelser), det polske Sejm (to udtalelser), den portugisiske Assembleia da República (fem udtalelser), det rumænske Senat (fire udtalelser), det rumænske Camera Deputaților (fire udtalelser), det slovakiske Národná rada (tre udtalelser) og den svenske Riksdag (en udtalelse).

(24)      Oplysninger om de begrundede udtalelser om pakken fremgår af årsrapporten 2017 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, COM(2018) 490, punkt 3.1. 

(25)      COM(2016) 820 af 10. januar 2017.

(26)      Henholdsvis COM(2016) 824, COM(2016) 823, COM(2016) 822 og COM(2016) 821 af 10. januar 2017.

(27)      Yderligere oplysninger fremgår af årsrapporten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, punkt 3.2.

(28)      Forslag vedrørende vejafgifter (forslag til et direktiv, COM(2017) 275 final), beskatning af køretøjer (forslag til et direktiv, COM(2017) 276 final), sociale bestemmelser for førere (forslag til en forordning, COM(2017) 277 final), udstationering af førere (forslag til et direktiv, COM(2017) 278 final), overvågning og indberetning af CO2-emissioner (forslag til en forordning, COM(2017) 279 final), interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer (forslag til et direktiv, COM(2017) 280 final), adgang til markedet for international godskørsel (forslag til en forordning, COM(2017) 281 final) og rammer for brugen af lejede lastvogne (forslag til et direktiv, COM(2017) 282 final).

(29)      Udtalelser fra det østrigske Bundesrat (to udtalelser), det tjekkiske Senát (to udtalelser), det tjekkiske Poslanecká sněmovna (en udtalelse), det franske Sénat (en udtalelse), det nederlandske Tweede Kamer (en udtalelse), det italienske Senato Della Repubblica (en udtalelse), det ungarske Országgyűlés (en udtalelse), det polske Senat (tre udtalelser), den portugisiske Assembleia da República (to udtalelser) og det rumænske Senat (syv udtalelser).

(30)      Fra det østrigske Bundesrat vedrørende COM(2017) 275 og det polske Senat vedrørende COM(2017) 278. 

(31)      Se:  http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/docs/netherlands/own_initiative/ oi_transparency_of_political_decision_making_in_the_eu/oi_transparency_of_political_decision_making_in_the_eu_tweedekamer_opinion_en.pdf  

(32)      Artikel 6, stk. 1, i protokol nr. 2 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

(33)      "Heiligendamm-erklæringen" af 16. juni 2015 blev vedtaget af formændene for de tyske og de østrigske delstatsparlamenter og delstatsparlamentet i Sydtyrol. I erklæringen opfordrer de til øget inddragelse af regionale parlamenter med lovgivningskompetence i tilsynet og kontrollen med nærhedsprincippet, og anmoder om, at resolutioner, der vedtages af regionale parlamenter med lovgivningskompetence inden for rammerne af den tidlige varslingsmekanisme vedrørende overvågningen af overholdelsen af nærhedsprincippet nævnes af Europa-Kommissionen i officielle dokumenter, f.eks. Kommissionens årsrapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og Kommissionens årsrapport om forbindelserne mellem Kommissionen og de nationale parlamenter.

(34)       https://www.bayern.landtag.de/aktuelles/presse/pressemitteilungen/pressemitteilungen-2017/landtagspraesidentenkonferenz-verabschiedet-europapolitische-erklaerung-von-feldkirch-barbara-stamm-gesetzgebende-regionen-staerker-in-bruessel-einbinden/

(35)      Delstatsparlamentet i Sydtyrol og formanden for det tyske sprogfællesskab i Belgien bidrog også.

(36)       http://www.pdg.be/PortalData/34/Resources/dokumente/diverses/Bruesseler_Erklaerung.pdf

(37)      Nærmere oplysninger om disse møder findes i Europa-Parlamentets rapport om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten fra 2017: http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/en/about/annual-reports.html

(38)      COSAC er det eneste interparlamentariske forum, der er nedfældet i traktaterne, nemlig i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union. Det mødtes ved to lejligheder i de medlemsstater, der havde det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i 2017. Kommissionen har observatørstatus i COSAC.

(39)      Valdis Dombrovskis, som er næstformand for Kommissionen med ansvar for euroen og den sociale dialog, og Pierre Moscovici, som er kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, holdt taler under den europæiske parlamentariske uge, som fandt sted i Europa-Parlamentet den 30. januar og 1. februar 2017. Yderligere oplysninger: http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/en/conferences/european-parliamentary-week.html

(40)      Valdis Dombrovskis, som er næstformand for Kommissionen for euroen og den sociale dialog, og Günther Oettinger, der er medlem af Kommissionen med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, holdt taler på denne konference, som blev afholdt den 30.-31. oktober 2017 i Tallinn. Yderligere oplysninger: http://www.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc55d1a225d015d1c0237bc00f5  

(41)      Det 10. og 11. fælles møde i disse konferencer blev afholdt henholdsvis den 26.-28. april 2017 i Valletta og den 7.-9. september 2017 i Tallinn. Den højtstående repræsentant/næstformanden for Kommissionen, Federica Mogherini, deltog på begge møder. Yderligere oplysninger: http://www.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc55898c90b01589adfe78c014b og http://www.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc55d0fd5e3015d12272613017c

(42)      På COSAC's websted http://www.cosac.eu/en/ findes der detaljerede protokoller over COSAC's møder, kopier af COSAC-bidrag og Kommissionens svar på disse.

(43)      Konferencen afholdes en gang om året i den medlemsstat, der havde det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i anden halvdel af det foregående år. For så vidt angår mødet i 2017 henvises der til http://www.ipex.eu/IPEXL-WEB/euspeakers/getspeakers.do?id=082dbcc55898c90b01589abbb37500fa

(44)       https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/report-task-force-subsidiarity-proportionality-doing-less-more-efficiently_1.pdf

(45)      COM(2018) 703.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.10.2018

COM(2018) 491 final

BILAG

til

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-KOMMISSIONEN OG DE NATIONALE PARLAMENTER

BILAG 1

Antal udtalelser til Kommissionen i 2017 pr. nationalt parlament/kammer (politisk dialog og proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet)

BILAG 2

De dokumenter fra Kommissionen, der foranledigede det største antal udtalelser 4 til Kommissionen i 2017 (politisk dialog og procedure for kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet)

BILAG 3

Antal udtalelser til Kommissionen i 2017 fordelt på tjenestegren i Kommissionen (politisk dialog og procedure til kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet)

(1)      Antallet omfatter både udtalelser og begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter.

(2)      For at blive betragtet som en begrundet udtalelse ifølge definitionen i protokol nr. 2 skal det i en udtalelse tydeligt angives, at nærhedsprincippet er blevet tilsidesat, og begrundelsen skal indsendes til Kommissionen inden otte uger efter, at lovgivningsforslaget er sendt til de nationale parlamenter.

(3) Talte som 38 fælles udtalelser fra to kamre.

(4)      Tabellen viser alle Kommissionens dokumenter, som var genstand for mindst syv udtalelser.

(5)      Antallet omfatter både udtalelser og begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter.

(6)      For at blive betragtet som en begrundet udtalelse i henhold til definitionen i protokol nr. 2 skal det i en udtalelse tydeligt angives, at nærhedsprincippet er blevet tilsidesat, og begrundelsen skal indsendes til Kommissionen inden otte uger efter, at lovgivningsforslaget er sendt til de nationale parlamenter.

(7)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 862, COM(2016) 863 og COM(2016) 861. En af udtalelserne fra den portugisiske Assembleia da República vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 863 og COM(2016) 861.

(8)      To udtalelser, fra den portugisiske Assembleia da República og det rumænske Camera Deputaților, vedrørte både COM(2017) 253 og COM(2017) 252.

(9)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det spanske Cortes Generales vedrørte både COM(2016) 864 og COM(2016) 767. En udtalelse fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 862, COM(2016) 863 og COM(2016) 861. En udtalelse fra den portugisiske Assembleia da República vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 863 og COM(2016) 861.

(10)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2016) 759 og COM(2016) 767. En udtalelse fra det tjekkiske Poslanecká sněmovna vedrørte både COM(2016) 759, COM(2016) 767, COM(2016) 761 og COM(2016) 760.

(11)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det tjekkiske Poslanecká sněmovna vedrørte både COM(2017) 10, COM(2017) 8 og COM(2017) 7.

(12)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra den portugisiske Assembleia da República vedrørte både COM(2016) 824, COM(2016) 823, COM(2016) 821, COM(2016) 822 og COM(2016) 820. En udtalelse fra det spanske Cortes Generales vedrørte både COM(2016) 824, COM(2016) 823 og COM(2016) 822.

(13)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 862, COM(2016) 863 og COM(2016) 861. En udtalelse fra den portugisiske Assembleia da República vedrørte både COM(2016) 864, COM(2016) 863 og COM(2016) 861. En udtalelse fra det franske Sénat vedrørte både COM(2016) 863 og COM(2016) 861. En udtalelse fra det østrigske Bundesrat vedrørte både COM(2016) 862 og COM(2016) 863.

(14)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra den portugisiske Assembleia da República vedrørte både COM(2016) 824, COM(2016) 823, COM(2016) 863, COM(2016) 822 og COM(2016) 820.

(15)      To udtalelser, fra det østrigske Bundesrat og den portugisiske Assembleia da República, vedrørte både COM(2016) 765 og COM(2016) 761. En udtalelse fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2017) 277, COM(2016) 765 og COM(2016) 761.

(16)      En af udtalelserne om dette dokument fra Kommissionen fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2016) 759 og COM(2016) 767. En udtalelse fra det tjekkiske Poslanecká sněmovna vedrørte både COM(2016) 759, COM(2016) 767, COM(2016) 761 og COM(2016) 860. En udtalelse fra det polske Sejm vedrørte både COM(2016) 759 og COM(2016) 860. En udtalelse fra det spanske Cortes Generales vedrørte både COM(2016) 759 og COM(2016) 862.

(17)      To udtalelser, fra det ungarske Országgyűlés og fra den portugisiske Assembleia da República, vedrørte både COM(2017) 277 og COM(2017) 278. En udtalelse fra det franske Sénat vedrørte både COM(2017) 277, COM(2017) 278 og COM(2017) 281. En udtalelse fra det tjekkiske Senát vedrørte både COM(2017) 282, COM(2017) 277, COM(2017) 278 og COM(2017) 281.

(18)      Antallet omfatter både udtalelser og begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter.

(19)      EU-Udenrigstjenesten er ikke en tjenestegren i Kommissionen, men et uafhængigt organ.

(20)      Artikel 50-Taskforcen er ikke en tjenestegren i Kommissionen, men et uafhængigt organ.