EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.11.2017

COM(2017) 645 final

2017/0287(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Meningen med enhver forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder er at begrænse udnyttelsen af bestandene til niveauer, som er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles fiskeripolitik. I denne forbindelse er det Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik ("grundforordningen"), der fastlægger målene for de årlige forslag om fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for at sikre, at Unionens fiskeri er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

Fiskerimulighederne fastsættes inden for rammerne af en årlig forvaltningsprocedure (hvert andet år, hvis der er tale om dybhavsbestande). Dette udelukker dog ikke, at der også indføres langsigtede forvaltningsstrategier. Nogle af de gældende flerårige planer er forældede, da de ikke er forenelige med de mål, der er fastsat i grundforordningen, eller deres biologiske referencepunkter har ændret sig i mellemtiden. Kommissionen har derfor den 3. august 2016 fremsat et forslag til en flerårig plan for Nordsøen 1 og planlægger snart at forelægge et forslag til en flerårig plan i Atlanterhavet.

Dette forslag indeholder fiskerimuligheder, som Unionen fastsætter uafhængigt af andre. Det indeholder desuden fiskerimuligheder, som er resultatet af multi- eller bilaterale samråd om fiskeri. Resultaterne af disse samråd gennemføres ved at fastlægge en intern fordeling blandt medlemsstaterne på grundlag af princippet om relativ stabilitet.

Dette forslag omfatter derfor foruden bestande, som Unionen træffer autonome afgørelser om:

·Fælles bestande, dvs. bestande i Nordsøen og Skagerrak, der forvaltes i fællesskab med Norge, eller som forvaltes på grundlag af samråd mellem de kyststater, der er medlemmer af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEACF).

·Fiskerimuligheder, der følger af aftaler, som er indgået inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er).

Nogle af fiskerimulighederne i dette forslag er anført som "pm" (pro memoria). Dette skyldes, at:

–foreligger rådgivningen om visse bestande ikke på det tidspunkt, hvor forslaget vedtages eller

–også foreligger visse fangstbegrænsninger og andre henstillinger fra de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer først efter disse organisationers årsmøder, eller

–også foreligger der endnu ingen tal for visse bestande i grønlandske farvande, fælles bestande, og bestande, der udveksles med Norge og andre tredjelande, fordi samrådene med disse lande først afsluttes i november og december 2017, eller

–også - når det gælder visse TAC'er - er rådgivningen modtaget, men vurderingen er endnu ikke afsluttet.

Tilgang for fastsættelse af fiskerimuligheder

Kommissionen har som sædvanlig vurderet de forhold, som der skal tages hensyn til i forbindelse med forslaget til fiskerimuligheder ved hjælp af sin årlige meddelelse om høring om fiskerimulighederne (COM(2017) 368 - i det følgende benævnt "meddelelsen"). Meddelelsen indeholder en oversigt over bestandenes tilstand, som er udarbejdet på grundlag af den videnskabelige rådgivning, der er forelagt.

Efter anmodning fra Kommissionen forelagde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin årlige rådgivning vedrørende størstedelen af de fiskebestande, der er omfattet af nærværende forslag, den 30. juni 2017. ICES har taget hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har forelagt i sin meddelelse.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i alt væsentligt afhængig af, at der indberettes data. Det er således kun muligt at foretage en dækkende vurdering af de bestande, som der foreligger tilstrækkelige og pålidelige data om, så der kan udarbejdes overslag over bestandenes størrelse og prognoser for, hvordan de vil reagere på de forskellige udnyttelsesscenarier (dette kaldes "fangstmulighedstabeller"). Når der foreligger tilstrækkelige data, kan de videnskabelige organer udarbejde overslag over de justeringer af fiskerimulighederne, der skal foretages for at få bestanden til at frembringe det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Rådgivningen omtales herefter som "MSY-rådgivning". I andre tilfælde baserer de videnskabelige organer sig på forsigtighedsprincippet, når de udarbejder anbefalinger om, hvilket niveau fiskerimulighederne bør fastsættes på. Den metode, som ICES anvender i denne forbindelse, er beskrevet i offentliggjorte ICES-dokumenter vedrørende implementeringen af rådgivning om bestande, som der foreligger begrænsede oplysninger om 2 .

Alle de foreslåede fiskerimuligheder er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning om bestandenes tilstand, som Kommissionen har fået forelagt, og som den har anvendt som beskrevet i meddelelsen.

Landingsforpligtelsen som indført ved forordning (EU) nr. 1380/2013

Den landingsforpligtelse, som er indført ved grundforordningen for den fælles fiskeripolitik, træder i kraft gradvis i perioden 2015-2019. I 2019 skal alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, være omfattet af landingsforpligtelsen. Fra den 1. januar 2016 har visse former for bundfiskeri i Nordsøen samt det nordvestlige og sydvestlige Atlanterhav været omfattet af landingsforpligtelsen. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget delegerede forordninger om fastsættelse af specifikke planer for udsmid. I 2016 har medlemsstaterne forelagt opdaterede fælles henstillinger med henblik på gradvis at udvide landingsforpligtelsen fra den 1. januar 2017. Gennemførelsen af landingsforpligtelsen fortsætter i 2017, og medlemsstaterne har fremlagt fælles henstillinger for fiskeri, der er omfattet af landingsforpligtelsen fra den 1. januar 2018.

Med indførelsen af landingsforpligtelsen skal de foreslåede fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 i stedet for at afspejle de mængder, der landes, nu afspejle de mængder, der fanges, idet der tages hensyn til, at udsmid ikke længere er tilladt. Dette skal foregå på grundlag af den videnskabelige rådgivning, som er modtaget for fiskebestandene i de fiskerier, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik. Fiskerimulighederne bør også fastsættes i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser, dvs. artikel 16, stk. 1, (som omhandler princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4, (som omhandler den fælles fiskeripolitiks mål og reglerne i de flerårige planer).

Kommissionen vil derfor foreslå TAC-supplementer (forhøjelser) for bestande, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018 og 2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som skal landes.

Disse tillæg vil blive beregnet på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger. Det er besluttet, at Kommissionens forslag indtil videre skal indeholde tallene uden tillæg, indtil disse oplysninger er blevet forelagt. Tillæggene vil blive tilføjet, så snart de oplysninger, der skal bruges til beregningen, foreligger.

Der bør desuden tages hensyn til forbindelsen mellem den fælles fiskeripolitiks grundforordning og Rådets forordning (EF) nr. 847/96. Ved sidstnævnte fastsættes der supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. Der er for nylig ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en fleksibilitetsmekanisme. For at undgå overdreven anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne, hvilket ville undergrave princippet om rationel og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre realiseringen af den fælles fiskeripolitiks mål, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 ikke kan finde anvendelse, hvis man gør brug af den årlige fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Foranstaltninger for europæisk ål

Den europæiske åls livscyklus er særpræget, da det er en fisk, der lever længe og breder sig over et stort område: af ny dokumentation fremgår det, at ålen gyder i Sargassohavet, og dens larver ankommer med havstrømme til kontinentalsoklen i Europa og Nordafrika, hvor de forvandles til glasål og søger op i ferskvandsområderne.

Af den periodiske videnskabelige rådgivning fremgår, at: "...ved anvendelse af forsigtighedsprincippet for europæisk ål bør alle menneskeskabte påvirkninger (f.eks. rekreativt og kommercielt fiskeri på alle stadier, vandkraft, pumpestationer og forurening), der skaber faldende produktion og flugt af blankål, reduceres til eller bibeholdes så tæt på nul som muligt." 3  

På grundlag af ICES' rådgivning er det vigtigt, at alle fiskerier, der går specielt efter gydefisk, bør indstilles, til der foreligger et klart tegn på, at det går fremad til med bestanden. I lyset af denne alvorlige rådgivning fra ICES er det derfor, indtil der er fundet mere langsigtede løsninger, hensigtsmæssigt at forbyde fiskeri af europæisk ål i 2018 i EU-farvande i ICES-området og i Østersøen.

Foranstaltninger for havbarsfiskeriet

Foranstaltningerne for havbarfiskeriet fastlægges på baggrund af den videnskabelige rådgivning fra ICES, som offentliggøres den 24. oktober 2017.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med EU's politik for bæredygtig udvikling.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig politikkerne på miljøområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslags retsgrundlag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i grundforordningen for den fælles fiskeripolitik.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. traktatens artikel 3, stk. 1, litra d). Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag: Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.

Den foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit at tildele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører efter eget skøn, jf. artikel 16 og 17 i grundforordningen. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: forordning.

3.RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

a)Høringsmetoder, hovedmålgrupper og deltagernes generelle profil

Kommissionen har hørt interesserede parter, navnlig gennem de rådgivende råd, og medlemsstaterne om den foreslåede tilgang til de forskellige forslag om fiskerimuligheder på grundlag af sin høring om fiskerimuligheder for 2018.

Kommissionen har desuden fulgt retningslinjerne i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning (KOM(2006) 246 endelig), som beskriver principperne for den såkaldte frontloading-procedure.

b)Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Reaktionen på Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder som nævnt ovenfor afspejler medlemsstaternes og de interesserede parters synspunkter om Kommissionens evaluering af ressourcernes tilstand og af, hvordan man kan sikre en passende forvaltning. Kommissionen har taget hensyn til svarene under udarbejdelsen af forslaget.

•Ekspertbistand

Hvad angår den anvendte metode, har Kommissionen som allerede nævnt hørt Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Rådgivning fra ICES udarbejdes på grundlag af rådgivningsrammer, der er udviklet af organisationens ekspertgrupper og beslutningsorganer, og forelægges i overensstemmelse med det aftalememorandum, der er indgået med Kommissionen.

Det endelige mål er at genoprette bestandene til og opretholde dem på et niveau, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette mål er udtrykkeligt fastsat i den nye grundforordning for den fælles fiskeripolitik, navnlig i artikel 2, stk. 2, som har følgende ordlyd: "[...] skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler det tilsagn, som EU har afgivet i forbindelse tiltrædelsen af konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende gennemførelsesplan. Som allerede nævnt foreligger der for nogle bestande faktisk oplysninger om det maksimale bæredygtige udbytte. Herunder hører de med hensyn til fangstmængde og handelsværdi meget vigtige bestande som kulmule, torsk, havtaske, tunge, glashvarre, kuller og jomfruhummer.

For at realisere MSY-målet kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en reduktion af fiskeridødeligheden og/eller en reduktion af fangsterne. Dette forslag bygger derfor på MSY-rådgivningen, i det omfang en sådan rådgivning foreligger. I de tilfælde, hvor TAC'en er foreslået på grundlag af MSY-rådgivning, svarer TAC'en til det niveau, som ifølge nævnte rådgivning sikrer realiseringen af MSY-målet i 2018, hvilket er i overensstemmelse målene i den fælles fiskeripolitik. Denne strategi følger principperne i meddelelsen om fiskerimuligheder for 2018.

Når det gælder de bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, vil de rådgivende videnskabelige organer anbefale, om fangsterne bør reduceres, stabiliseres eller forøges. ICES-rådgivning har i mange tilfælde givet kvantitative retningslinjer om sådanne variationer, hvorved der af forsigtighedsgrunde gælder en højstegrænse på +/- 20 % for forhøjelse eller nedsættelse af fangsten fra det ene år til det andet. Denne vejledning er blevet anvendt som grundlag for fastsættelsen af de foreslåede TAC'er. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, er forsigtighedstilgangen blevet fulgt, dvs. præventive nedsættelser af TAC'erne med 20 %.

•Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens artikel 43, stk. 3.

Forslaget tager sigte på at undgå kortsigtede strategier og i stedet støtte beslutninger, der sikrer bæredygtigheden på lang sigt, idet der tages hensyn til de berørte parters og de rådgivende råds initiativer, hvis disse er godkendt af ICES eller/og STECF. Kommissionens forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik blev desuden, som det sig hør og bør, udarbejdet på grundlag af en konsekvensanalyse (SEC(2011) 891) i forbindelse med hvilken MSY-målet blev analyseret. Ifølge konsekvensanalysens konklusioner er dette mål en nødvendig betingelse for, at der kan opnås miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i EU og medlemsstaterne), især hvad angår indsatsforvaltningen.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

2017/0287 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 4 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt i lyset af enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(3)Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i nævnte forordning bør fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(5)Landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres særskilt for de enkelte fiskerier. I den region, der er omfattet af nærværende forordning, gælder det, at når et fiskeri er omfattet af landingsforpligtelsen, skal alle arter i det pågældende fiskeri, som er underlagt fangstbegrænsninger, landes. Fra den 1. januar 2016 finder landingsforpligtelsen anvendelse på de arter, der karakteriserer det pågældende fiskeri. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når der indføres landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger om fastsættelse på midlertidig basis og for en periode på højst tre år af specifikke planer for udsmid som forberedelse til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud.

(6)Fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen fra den 1. januar 2018, bør kompensere for tidligere udsmid og baseres på videnskabelige oplysninger og rådgivning. Med henblik på at sikre en rimelig kompensation for fisk, der tidligere er blevet smidt ud og skal landes fra den 1. januar 2018, bør et tillæg beregnes efter følgende metode: Det nye landingstal bør beregnes ved at trække de mængder, der fortsat vil blive smidt ud i forbindelse med udøvelsen af landingsforpligtelsen, fra tallet fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES) for de samlede fangster; efterfølgende bør et tillæg, der anvendes for TAC-tallet, være proportionalt med ændringen mellem det nye beregnede landingstal og det tidligere tal for ICES-landinger.

(7)For så vidt angår den europæiske ålebestand, har ICES rådgivet om, at al menneskeskabt dødelighed, herunder rekreativt og kommercielt fiskeri, bør reduceres til nul eller bibeholdes så tæt på nul som muligt. Det er derfor nødvendigt at gennemføre denne rådgivning ved at etablere et forbud mod fiskeri efter denne art i Østersøen, Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og Atlanterhavet (EU-farvande).

(8)[Foranstaltningerne for havbarfiskeriet fastlægges på baggrund af den videnskabelige rådgivning fra ICES, som offentliggøres den 24. oktober 2017.]

(9)Visse TAC'er for bestande af Elasmobranchii (hajer og rokker) har i flere år været sat til 0 med en dertil knyttet forpligtelse om straks at genudsætte utilsigtede fangster af sådanne arter. Grunden til denne særbehandling er, at disse bestandes bevarelsesstatus er meget dårlig, og at udsmid ikke øger fiskeridødeligheden for, men anses for at være til gavn for, disse arter, fordi de har en høj overlevelsesrate. Fra den 1. januar 2015 har fangster af disse arter i pelagisk fiskeri imidlertid skullet landes, medmindre de er omfattet af en af undtagelserne fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i nævnte forordning kan sådanne undtagelser anvendes på arter, som der ikke må fiskes efter, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Det bør derfor forbydes at fiske efter disse arter i de pågældende områder.

(10)I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. TAC'erne for bestandene af tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, rødspætte og tunge i Nordsøen og almindelig tun i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør derfor fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 5 , (EF) nr. 676/2007 6 og (EF) nr. 302/2009 7 . For den sydlige kulmulebestand er formålet, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 8 , at genopbygge biomassen af de berørte bestande, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser samtidig med, at de fortsat er i overensstemmelse med de videnskabelige data. I overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning er det, i mangel af endelige data om et mål for gydebiomassen og samtidig med, at der tages hensyn til ændringer i sikre biologiske grænser, hensigtsmæssigt, med henblik på at bidrage til opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013, at fastsætte TAC'en på grundlag af rådgivningen fra ICES om det maksimale bæredygtige udbytte.

(11)Hvad angår sildebestanden vest for Skotland har ICES på grundlag af nyligt fastlagte benchmarks forelagt rådgivning for den samlede sildebestand i afsnit 6a, 7b og 8c (vest for Skotland og vest for Irland). Rådgivningen omfatter to separate TAC'er (dvs. en for 6aS, 7b og 8c og en for 5b, 6b og 6aN). Ifølge ICES skal der udarbejdes en genopretningsplan for denne bestand. Eftersom forvaltningsplanen for den nordlige bestand 9 ifølge den videnskabelige rådgivning ikke kan anvendes på den samlede bestand, og det ikke er muligt at fastsætte særskilte fiskerimuligheder for disse to bestande, fastsættes en TAC for at muliggøre begrænsede fangster i et kommercielt drevet videnskabeligt prøveudtagningsprogram.

(12)For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(13)Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 10 blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført af artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(14)Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(15)Det er nødvendigt at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2018 i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 509/2007, artikel 9 i forordning (EF) nr. 676/2007 og artikel 5 og 9 i forordning (EF) nr. 302/2009.

(16)For visse arter, såsom bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter sådanne arter.

(17)På 11. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt den 3.-9. november 2014 i Quito, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i tillæg I og II til konventionen med virkning fra den 8. februar 2015. Disse arter bør derfor beskyttes, når det gælder EU-fiskerfartøjer, der fisker i alle farvande, og når det gælder tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande.

(18)De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 11 , særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(19)Ifølge rådgivningen fra ICES bør den særlige ordning for forvaltning af tobis i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 opretholdes. Eftersom den videnskabelige rådgivning fra ICES først forventes at foreligge i februar 2018, bør TAC'er og kvoter for denne bestand midlertidigt fastsættes til nul, indtil rådgivningen foreligger.

(20)Unionen har i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge 12 og Færøerne 13 , holdt samråd om fiskerirettigheder med disse partnere. Efter proceduren i aftalen og protokollen om fiskeriforbindelserne med Grønland 14 har Den Blandede Komité fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2018. Det er derfor nødvendigt at indarbejde disse fiskerimuligheder i denne forordning [Betragtningen opdateres efter høringerne].

(21)På årsmødet i 2017 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) bevarelsesforanstaltninger for de to bestande af rødfisk i Irmingerhavet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.[Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(22)På årsmødet i 2017 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) at forlænge TAC'en og kvoterne for nord- og sydatlantisk hvid tun og nord- og sydatlantisk sværdfisk og forlænge TAC'en for gulfinnet tun. Den fastsatte desuden også en fangstbegrænsning for nordatlantisk blåhaj og øst- og vestatlantisk sejlfisk, fastsatte en TAC for sværdfisk i Middelhavet og bekræftede for 2018 de tidligere fastsatte TAC'er og kvoter for almindelig tun og storøjet tun. For så vidt angår blå og hvid marlin bekræftede ICCAT for 2018 de tidligere fastsatte TAC'er og accepterede den foreslåede tilbagebetalingsplan, som EU havde foreslået som følge af Spaniens overfangst i 2014 og 2015. Som det allerede er tilfældet for bestanden af almindelig tun, bør fangster i rekreativt fiskeri af alle andre ICCAT-bestande være omfattet af de fangstbegrænsninger, der er vedtaget af denne organisation. EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 20 meter, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, bør desuden være underlagt de kapacitetsbegrænsninger, som ICCAT har vedtaget i ICCAT-henstilling 15-01. Alle disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.[Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(23)På det 35. årsmøde i 2016 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter for 2016/17 og 2017/18. Der bør ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2017 tages hensyn til udnyttelsen af disse kvoter i 2016. [Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(24)Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) vedtog på sit årsmøde i 2016 fangstbegrænsninger for gulfinnet tun (Thunnus albacares). Den vedtog også en foranstaltning, der begrænser brugen af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD) samt brugen af forsyningsfartøjer. Eftersom forsyningsfartøjernes aktiviteter og anvendelsen af FAD'er er en integrerende del af den fiskeriindsats, der udøves af notfartøjsflåden, bør foranstaltningen gennemføres i EU-retten.[Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(25)Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 30. januar 2017– 3. februar 2018. Indtil årsmødet har fundet sted, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet opretholdes foreløbigt.

(26)På sit årsmøde i 2017 vedtog Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) en bevarelsesforanstaltning for gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit for perioden 2018-2020 og ændrede de eksisterende bevarelsesforanstaltninger for 2017 for disse arter. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(27)Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) vedtog på sit årlige møde i 2016 en bevarelsesforanstaltning med toårige TAC'er for sort patagonisk isfisk, røde dybvandskrabber, sort berycider og Pseudopentaceros spp. Der blev også vedtaget en toårig TAC for orange savbug i afsnit B1, samtidig med at TAC'en for disse arter i resten af SEAFO-konventionsområdet blev begrænset til et år. De gældende foranstaltninger om tildeling af fiskerimuligheder, som SEAFO har vedtaget, bør gennemføres i EU-retten.[Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(28)Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) bekræftede på sit 13. årsmøde de eksisterende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten.[Betragtningen opdateres efter årsmødet].

(29)Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit 39. årsmøde i 2017 en række fiskerimuligheder for 2018 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(30)På sit 40. årsmøde i 2016 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) fangst- og indsatsbegrænsninger for visse små pelagiske bestande for årene 2017 og 2018 i det geografiske underområde 17 og 18 (Adriaterhavet) i GFCM-aftaleområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. De maksimale fangstbegrænsninger, som er fastsat i bilag IL, fastsættes udelukkende for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden samt en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(31)Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde og deres marginale indvirkning på bestandene af små pelagiske arter, er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre adgang for den slovenske flåde til en minimumsmængde af små pelagiske arter.

(32)Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, vedtages af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ved årets udgang og finder anvendelse, før denne forordning træder i kraft. Det er derfor nødvendigt at anvende de bestemmelser, der gennemfører disse foranstaltninger i EU-retten, med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for en periode, der begynder den 1. december 2017, bør de relevante bestemmelser i denne forordning gælde fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse.

(33)For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber i området omkring Svalbard indrømmer Paristraktaten af 1920 en lige og ikkediskriminerende adgang til ressourcer for alle parter i denne traktat, herunder med hensyn til fiskeri. Unionens opfattelse af denne adgang for så vidt angår fiskeri efter arktiske krabber på kontinentalsoklen omkring Svalbard er anført i en verbalnote til Norge af 25. oktober 2016 vedrørende den norske forskrift for fiskeri efter arktiske krabber på dets kontinentalsokkel, som efter Unionens opfattelse tilsidesætter de særlige bestemmelser i Paristraktaten og navnlig dem, der er fastsat i dennes stk. 2 og 3. For at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området ved Svalbard sker i overensstemmelse med de regler om ikkeforskelsbehandling, der måtte være fastsat af Norge, hvis højhedsområde og jurisdiktion området inden for nævnte traktats grænser hører under, er det passende at fastsætte antallet af fartøjer, der har tilladelse til det pågældende fiskeri. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2018. Der mindes om, at det primære ansvar for at sikre overholdelsen af gældende ret påhviler flagmedlemsstaten. [Betragtningen opdateres i lyset af den eventuelle udvikling]

(34)I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst 15 er det nødvendigt at fastsætte fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(35)Under hensyntagen til at visse bestemmelser skal anvendes løbende og for at undgå retsusikkerhed i perioden mellem udgangen af 2017 og datoen for ikrafttræden af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2018 er det hensigtsmæssigt, at bestemmelserne vedrørende forbud og fredningsperioder fortsat finder anvendelse i begyndelsen af 2019, indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019.

(36)For at sikre ensartede betingelser for, at de enkelte medlemsstater kan få tilladelse til at benytte sig af systemet for fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 16 .

(37)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på tildelingen af ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri og for øget videnskabelig observatørdækning og fastlæggelse af formatet for regneark til indsamling og videresendelse af oplysninger vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag.

(38)For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2018 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2018, og visse bestemmelser vedrørende specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(39)Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

2.Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:

a)fangstbegrænsninger for 2018 og, hvor det er anført i denne forordning, for 2019

b)fiskeriindsatsbegrænsninger for perioden fra den 1. februar 2018 til den 31. januar 2019, medmindre der er fastsat andre perioder for indsatsbegrænsninger i artikel 25, 26 og 38 eller i bilag IIE samt vedrørende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD)

c)fiskerimuligheder for perioden fra den 1. december 2017 til den 30. november 2018 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet

d)fiskerimuligheder for visse bestande i de områder af IATTC-konventionsområdet, der er fastlagt i artikel 27, for de perioder i 2017 og 2018, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på følgende fartøjer:

a)EU-fiskerfartøjer

b)tredjelandsfartøjer i EU-farvande.

2.Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3
Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Desuden forstås ved:

a)"tredjelandsfartøj": et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland

b)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer, herunder til rekreation, turisme eller sport

c)"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

d)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):

i)i fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

ii)i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver bestand

e)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f)"analytiske vurderinger": kvantitative evalueringer af bestandsudviklingen på baggrund af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne give videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

g)"maskestørrelse": maskestørrelsen i fiskenet som målt i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 17

h)"EU-fiskerflåderegister": det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013

i)"fiskerilogbog": den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 omhandlede logbog.

Artikel 4
Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved:

a)"ICES-områder" (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til forordning (EF) nr. 218/2009 18

b)"Skagerrak": det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

c)"Kattegat": det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d)"Funktionel enhed 16 i ICES-underområde 7": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–53° 30' N 15° 00' V,

–53° 30' N 11 ° 00' V,

–51 ° 30' N 11 ° 00' V,

–51 ° 30' N 13 ° 00' V,

–51 ° 00' N 13 ° 00' V,

–51 ° 00' N 15 ° 00' V,

–53° 30' N 15° 00' V;

e)"Funktionel enhed 26 i ICES-afsnit 9a": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–43 ° 00' N 8 ° 00' V,

–43 ° 00' N 10 ° 00' V,

–42 ° 00' N 10 ° 00' V,

–42 ° 00' N 8 ° 00' V;

f)"Funktionel enhed 27 i ICES-afsnit 9a": det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–42 ° 00' N 8 ° 00' V,

–42 ° 00' N 10 ° 00' V,

–38 ° 30' N 10 ° 00' V,

–38 ° 30' N 9 ° 00' V,

–40 ° 00' N 9 ° 00' V,

–40 ° 00' N 8 ° 00' V;

g)"Cadizbugten": den geografiske del af ICES-afsnit 9a, der ligger øst for 7°23'48″V

h)"CECAF-områder" (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 19

i)"NAFO-områder" (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 20

j)"SEAFO-konventionsområdet" (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav 21

k)"ICCAT-konventionsområdet" (ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet 22

l)"CCAMLR-konventionsområdet" (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 23

m)" IATTCkonventionsområdet" (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica 24

n)"IOTC-kompetenceområdet" (IOTC: Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean 25

o)"SPRFMO-konventionsområdet" (SPRFMO: Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav 26 ;

p)"WCPFC-konventionsområdet" (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav 27

q)"GFCM-underområde" (GFCM: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet): områder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 1343/2011 28 .

r)"Beringshavets højsøområde": det geografiske højsøområde i Beringshavet, der ligger uden for 200 sømil fra de basislinjer, som det ydre territorialfarvands bredde måles fra for kyststaterne ved Beringshavet

s)"overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne": det geografiske område, der er afgrænset som følger:

–længdegrad 150°V

–længdegrad 130°V

–breddegrad 4°S

–breddegrad 50°S.

AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER
FOR EU-FISKERFARTØJER

KAPITEL I
Generelle bestemmelser

Artikel 5
TAC'er og tildelinger

1.I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fiskerfartøjer i EU-farvande eller i visse andre farvande og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.

2.EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I, tage fangster i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands og Norges fiskerijurisdiktioner og i fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 14 i og bilag III til nærværende forordning og i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 29 samt i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 6
TAC'er, som skal fastlægges af medlemsstaterne

1.TAC'erne for visse fiskebestande fastlægges af den berørte medlemsstat. Disse bestande er angivet i bilag I.

2.De TAC'er, en medlemsstat fastlægger, skal:

a)være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)resultere i:

i)en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2018 og frem, hvis der foreligger analytiske vurderinger

ii)en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger eller disse er ufuldstændige.

3.Hver af de berørte medlemsstater skal senest den 15. marts 2018 indgive følgende oplysninger til Kommissionen:

a)de vedtagne TAC'er

b)de data, den berørte medlemsstat har indsamlet og vurderet, og som de vedtagne TAC'er er baseret på

c)nærmere oplysninger om, hvorledes de vedtagne TAC'er er i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 7
Betingelser for landing af fangster og bifangster

1.Fangster, der ikke er omfattet af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun bevares om bord eller landes, hvis:

a)fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

2.De bestande af ikkemålarter, som er inden for sikre biologiske grænser som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at modregne fangsterne i de relevante kvoter, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 8
Fiskeriindsatsbegrænsninger

For de perioder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes følgende fiskeriindsatsforanstaltninger:

a)bilag IIA for forvaltningen af rødspætte- og tungebestandene i ICES-underområde 4

b)i bilag IIB, når det gælder genopretningen af kulmule- og jomfruhummerbestandene i ICES-afsnit 8c og 9a med undtagelse af Cadizbugten

c)i bilag IIC, når det gælder forvaltningen af tungebestanden i ICES-afsnit 7e.

Artikel 9
Foranstaltninger for havbarsfiskeriet

[Foranstaltningerne for havbarfiskeriet fastlægges på baggrund af den videnskabelige rådgivning fra ICES, som offentliggøres den 24. oktober 2017.]

Artikel 10
Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder

1.Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)omfordelinger i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1006/2008

d)yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

f)nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009

g)kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 15 i nærværende forordning

2.De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96.

3.Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, anvendes artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

4.Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat benytter sig af årsbaseret fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 11
Fiskeriforbudsperioder

1.Det er forbudt at fiske efter følgende arter og bevare dem om bord i Porcupine Bank i perioden fra den 1. maj til den 31. maj 2018: torsk, glashvarre, havtaske, kuller, hvilling, kulmule, jomfruhummer, rødspætte, lubbe, sej, rokker, almindelig tunge, brosme, byrkelange, lange og almindelig pighaj.

Med henblik på dette stykke omfatter Porcupine Bank det geografiske område, der er afgrænset af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

Uanset første afsnit er det i henhold til artikel 50, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 tilladt at gennemsejle Porcupine Bank med de arter om bord, der er omhandlet i samme afsnit.

2.Kommercielt fiskeri efter tobis med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 fra den 1. januar til den 31. marts 2018 og fra den 1. august til den 31. december 2018.

Forbuddet i første afsnit gælder også for tredjelandsfiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter tobis og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i ICES-underområde 4.

Artikel 12
Forbud

1.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande følgende arter:

a)Europæisk ål (Anguilla anguilla) med en samlet længde på mindst 12 cm i EU-farvande i ICES-området og i Østersøen;

b)tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

c)stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i alle farvande

d)brun pighaj (Centrophorus squamosus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES underområde 1 og 14

e)portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

f)brugde (Cetorhinus maximus) i alle farvande,

g)chokoladehaj (Dalatias licha) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14,

h)næbhaj (Deania calcea) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

i)skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

j)lyshaj (Etmopterus princeps) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

k)glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

l)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

m)sildehaj (Lamna nasus) i alle farvande

n)djævlerokke (Manta alfredi) i alle farvande

o)almindelig djævlerokke (Manta birostris) i alle farvande

p)følgende arter af djævlerokker (Mobula) i alle farvande:

i)lille djævlerokke (Mobula mobular)

ii)lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)

iii)pighalet djævlerokke (Mobula japanica)

iv)glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)

v)djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee

vi)djævlerokke af arten Mobula munkiana

vii)chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)

viii)djævlerokke af arten Mobula kuhlii

ix)vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

q)følgende arter af savrokke (Pristidae) i alle farvande:

i)knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidata)

ii)dværgsavrokke (Pristis clavata)

iii)småtandet savrokke (Pristis pectinata)

iv)almindelig savrokke (Pristis pristis)

v)grøn savrokke (Pristis zijsron),

r)sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a,

s)sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit 6a, 6b, 7a, 7b, 7c, 7e, 7f, 7 g, 7h og 7k,

t)broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6 og 10

u)spidsrokke (Rostroraja alba) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 7, 8, 9 og 10

v)guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 12

w)almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, med undtagelse af programmer med henblik på at undgå fangst, som fastsat i bilag IA

x)havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Artikel 13
Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Kapitel II
Tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande

Artikel 14
Fiskeritilladelser

1.Det maksimale antal fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, er fastsat i bilag III.

2.Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 overfører kvoter til en anden medlemsstat som led i en bytteaftale ("swap") i de fiskeriområder, der er nævnt i bilag III, skal overførslen ledsages af en overførsel af de relevante fiskeritilladelser og meddeles Kommissionen. Det samlede antal fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. bilag III til nærværende forordning, må dog ikke overskrides.

Kapitel III
Fiskerimuligheder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationers farvande

Artikel 15
Kvoteoverførsler og -udvekslinger

1.Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations ("RFFO") regler er tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i RFFO'en, kan en medlemsstat ("den pågældende medlemsstat") drøfte dette med en kontraherende part i RFFO'en og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant.

2.Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom fra den pågældende medlemsstat, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling, som medlemsstaten har drøftet med den relevante kontraherende part i RFFO'en. Herefter giver Kommissionen uden unødig forsinkelse den relevante kontraherende part i RFFO'en meddelelse om godkendelsen af at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen meddeler RFFO'ens sekretariat den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling i henhold til den pågældende organisations regler.

3.Kommissionen underretter medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.De fiskerimuligheder, der er modtaget fra eller overført til den relevante kontraherende part i RFFO'en i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den pågældende medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -udvekslingen får virkning i overensstemmelse med betingelserne i aftalen med den relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante RFFO, alt efter hvad der er relevant. En sådan tildeling må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

5.Denne artikel anvendes indtil den 31. januar 2019 for kvoteoverførsler fra en kontraherende part i en RFFO til Unionen og for den efterfølgende fordeling mellem medlemsstaterne.

Afdeling 1
ICCAT-konventionsområdet

Artikel 16
Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapaciteten

1.Antallet af EU-stangfartøjer og EU-dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 1.

2.Antallet af EU-fartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 2.

3.Antallet af EU-fartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 3.

4.Antallet af fiskerfartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage med tilladelse til at fiske efter, bevare om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i punkt 4 i bilag IV.

5.Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 5.

6.Tunopdrætskapaciteten, opfedningskapaciteten og det maksimale input af fanget vild almindelig tun til akvakulturbrugene i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 6.

7.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter nordlig hvid tun som målart, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 520/2007, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 7.

8.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 20 meter, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 8.

Artikel 17
Rekreativt fiskeri

Medlemsstaterne afsætter eventuelt en særlig andel til rekreativt fiskeri fra de kvoter, de tildeles i henhold til bilag ID.

Artikel 18
Hajer

1.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten storøjet rævehaj (Alopias superciliosus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.Det er forbudt at drive direkte fiskeri efter rævehajarter af slægten Alopias.

3.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo) i forbindelse med fiskerier i ICCAT-konventionsområdet er forbudt.

4.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

5.Opbevaring om bord af arten silkehaj (Carcharhinus falciformis) i enhver form for fiskeri er forbudt.

Afdeling 2
CCAMLR-konventionsområdet

Artikel 19
Forbud og fangstbegrænsninger

1.Direkte fiskeri efter de arter, der er anført i bilag V, del A, er forbudt i de områder og perioder, der er anført i samme bilag.

2.For forsøgsfiskeri gælder de TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i bilag V, del B, i de underområder, der er anført i samme bilag.

Artikel 20
Forsøgsfiskeri

1.Medlemsstaterne kan deltage i forsøgsfiskeri med langline efter isfiskarter (Dissostichus spp.) i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for områder henhørende under national jurisdiktion i fangståret 2018. Hvis en medlemsstat agter at deltage i sådant fiskeri, skal den underrette CCAMLR's sekretariat, jf. artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, og under alle omstændigheder senest den 1. juni 2018.

2.Hvad angår FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a, er de samlede TAC'er og bifangstbegrænsninger pr. underområde og afsnit og deres fordeling på små forskningsfelter (SSRU'er) i hver af disse fastsat i bilag V, del B. Fiskeriet i et givet SSRU skal ophøre, når den rapporterede fangst når op på den fastsatte TAC, og det pågældende SSRU skal lukkes for fiskeri i resten af fangståret.

3.Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a er det dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

Artikel 21
Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangstperioden 2017/2018

1.Hvis en medlemsstat agter at fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) i CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2017/2018, underretter den senest den 1. maj 2017 Kommissionen ved brug af formatet i nærværende forordnings bilag V, del C, om sin hensigt om at fiske efter antarktisk lyskrebs. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen underretningerne for CCAMLR's sekretariat senest den 30. maj 2017.

2.Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal for hvert fartøj, som medlemsstaten giver tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004.

3.En medlemsstat, der har til hensigt at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fartøjer med tilladelse, som enten fører dens flag på det tidspunkt, hvor den fremsender underretningen, eller som fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag, og som på tidspunktet for fiskeriet forventes at føre den pågældende medlemsstats flag.

4.Medlemsstaterne kan give andre fartøjer end dem, der er anmeldt til CCAMLR's sekretariat i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs, hvis et fartøj med tilladelse er forhindret i at deltage af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen herom, og samtidig forelægge:

a)alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfartøj(er), herunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004

b)en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

5.Medlemsstaterne må ikke give et fartøj, der er opført på en af CCAMLR's lister over fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs.

Afdeling 3
IOTC-kompetenceområdet

Artikel 22
Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker i IOTC-kompetenceområdet

1.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI, punkt 1.

2.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) og hvid tun (Thunnus alalunga) i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI, punkt 2.

3.Medlemsstaterne kan foretage en omfordeling af de fartøjer, der er udpeget til det ene af de i stk. 1 og 2 omhandlede to typer fiskeri, til det andet fiskeri, forudsat at de over for Kommissionen kan godtgøre, at ændringen ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

4.Medlemsstaterne sørger for, hvis der foreslås overførsel af kapacitet til deres flåde, at de fartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's fartøjsregister eller i andre regionale tunfiskeriorganisationers fartøjsregistre. Det er desuden ikke tilladt at overføre fartøjer, der er opført på en RFFO's liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri.

5.Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de i stk. 1 og 2 nævnte lofter inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, der er forelagt IOTC.

Artikel 23
Drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) og forsyningsfartøjer

1.Et notfartøj må højst anvende 425 aktive drivende FAD'er ad gangen.

2.Antallet af EU-forsyningsfartøjer må ikke overstige halvdelen af EU-notfartøjerne. Med henblik på dette stykke skal antallet af EU-forsyningsfartøjer og EU-notfartøjer fastsættes på grundlag af IOTC's register over aktive fartøjer.

Artikel 24
Hajer

1.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af rævehajer af alle arter af familien Alopiidae i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt, undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 m, der udelukkende fisker inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ) i den medlemsstat, hvis flag de fører, og på den betingelse, at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.

3.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Afdeling 4
SPRFMO-konventionsområdet

Artikel 25
Pelagisk fiskeri

1.Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i det pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IJ.

2.De i stk. 1 anførte medlemsstater skal begrænse den samlede bruttotonnage for fartøjer, der fører deres flag, og som fisker efter pelagiske bestande i 2017, til den samlede bruttotonnage på EU-niveau på 78 600 ton i det pågældende område.

3.De fiskerimuligheder, som er fastsat i bilag IJ, må kun udnyttes på betingelse af, at medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender listen over fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet, oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer, månedlige fangstrapporter, og, hvis det er muligt, oplysninger om havneanløb til Kommissionen med henblik på videresendelse af denne information til SPRFMO-sekretariatet.

Artikel 26
Bundfiskeri

1.Medlemsstaterne skal begrænse deres fangster af bundfisk eller bundfiskeriindsats i 2017 i SPRFMO-konventionsområdet til de dele af konventionsområdet, hvor bundfiskeri har fundet sted i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, og til et niveau, der ikke overstiger de årlige gennemsnitlige fangstmængder eller indsatsparametre i nævnte periode. De må kun fiske ud over den dokumenterede indsats eller de dokumenterede fangster, hvis SPRFMO godkender deres fiskeriplan.

2.Medlemsstater, der ikke kan dokumentere fangster af bundfisk eller en bundfiskeriindsats i SPRFMO-konventionsområdet i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, må kun fiske, hvis SPRFMO godkender deres plan om at fiske uden dokumenteret indsats eller dokumenterede fangster.

Afdeling 5
IATTC-konventionsområdet

Artikel 27
Fiskeri med notfartøjer

1.Fiskeri med notfartøjer efter gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) er forbudt:

a)    fra den 29. juli kl. 00.00 til den 8. oktober 2018 kl. 24.00 eller fra den 9. november 2017 kl. 00.00 til den 19. januar 2018 kl. 24.00 i det område, der afgrænses af følgende:

–de amerikanske stillehavskystlinjer

–længdegrad 150°V

–breddegrad 40°N

–breddegrad 40°S

b)fra den 9. oktober 2018 kl. 00.00 til den 8. november 2018 kl. 24.00 i det område, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

–længdegrad 96°V

–længdegrad 110°V

–breddegrad 4°N

–breddegrad 3°S.

2.De berørte medlemsstater skal for hvert af deres fartøjer inden den 1. april 2017 meddele Kommissionen, hvilken af de i stk. 1 omhandlede lukningsperioder de vælger. Alle notfartøjer fra de berørte medlemsstater indstiller notfiskeriet i det område, der er defineret i stk. 1, i den valgte periode.

3.Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal bevare om bord og derefter lande eller omlade hele fangsten af gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit.

4.Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede til konsum, eller

b)under det sidste sæt på en fangstrejse, hvor der måske ikke er tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle de tun, der er fanget i det pågældende sæt.

Artikel 28
Drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er)

1. Et notfartøj må ikke på noget tidspunkt have mere end 450 aktive FAD'er i IATTC-konventionsområdet. En FAD anses for at være aktiv, når den anvendes til havs, begynder at udsende information om, hvor den befinder sig, og spores af fartøjet, dets ejer eller operatøren. En FAD må kun aktiveres om bord på et notfartøj.

2. Et notfartøj må ikke anvende FAD'er i 15 dage før begyndelsen af den valgte forbudsperiode, jf. artikel 27, stk. 1, litra a), og det skal opsamle det samme antal FAD'er, som det oprindeligt har sat ud, senest 15 dage før begyndelsen af forbudsperioden.

3.    Medlemsstaterne skal hver måned indberette de daglige oplysninger om alle aktive FAD'er til Kommissionen i overensstemmelse med IATTC's krav. Indberetningerne skal sendes tidligst inden for 60 dage og senest inden for 75 dage. Kommissionen videresender straks oplysningerne til IATTC's sekretariat. 

Artikel 29
Fangstbegrænsninger for storøjet tun i langlinefiskeri

De samlede årlige fangster af storøjet tun med langlinefartøjer i de enkelte medlemsstater i IATTC-konventionsområdet må ikke overstige 500 ton eller deres respektive årlige fangster af storøjet tun i 2001.

Artikel 30
Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj

1.Det er forbudt at fiske efter arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-konventionsområdet og at bevare om bord, omlade, lagre, udbyde til salg, sælge eller lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj fanget i det pågældende område.

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af denne art genudsættes straks af fartøjets befragter.

3.Fartøjets befragter sørger for at:

a)registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller levende)

b)rapportere oplysningerne i litra a) til den medlemsstat, hvor vedkommende er hjemmehørende. Medlemsstaterne sender de oplysninger, der er indsamlet i løbet af det foregående år, til Kommissionen senest den 31. januar.

Artikel 31
Forbud mod fiskeri efter djævlerokker

Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af djævlerokker (familien Mobulidae, herunder arterne Manta og Mobula). Så snart EU-fiskerfartøjer bemærker, at sådanne rokker er blevet fanget, genudsætter de dem straks, levende og uskadte, hvis det er muligt.

Afdeling 6
SEAFO-konventionsområdet

Artikel 32
Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer

Direkte fiskeri efter følgende dybvandshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:

–spøgelseskattehaj (Apristurus manis)

–større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

–korthalet lanternehaj (Etmopterus brachyurus)

–lyshaj (Etmopterus princeps)

–glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

–rokker (Rajidae)

–fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

–dybvandshajer af overordenen Selachimorpha

–almindelig pighaj (Squalus acanthias).

Afdeling 7
WCPFC-konventionsområdet

Artikel 33
Begrænsninger for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i højsøområdet mellem 20°N og 20°S, ikke overstiger 403 dage.

2.EU-fiskerfartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) in WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S.

3.Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus) med langliner ikke overstiger 2 000 ton i 2017.

4.Medlemsstaterne sikrer, at bifangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus) med notfartøjer ikke overstiger 2 857 ton i 2017.

Artikel 34
Lukket område for FAD-fiskeri

1.I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det forbudt for notfartøjer at fiske med FAD'er mellem kl. 00.00 den 1. juli 2017 og kl. 24.00 den 31. oktober 2017. I denne periode må et notfartøj kun fiske i nævnte del af WCPFC-konventionsområdet, hvis det har en observatør om bord, som kan overvåge, at fartøjet ikke på noget tidspunkt:

a)benytter eller betjener en FAD eller dertil knyttet elektronisk udstyr

b)fisker efter stimer i forbindelse med FAD'er.

2.Alle notfartøjer, der fisker i den del af WCPFC-konventionsområdet, der er omhandlet i stk. 1, skal beholde hele fangsten af storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit om bord og lande eller omlade den.

3.Stk. 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)i det sidste sæt på en fangstrejse, hvis fartøjet ikke har tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle fiskene

b)hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager er uegnede til konsum, eller

c)hvis der opstår en alvorlig driftsforstyrrelse i fryseanlægget.

Artikel 35
Begrænsning af antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk

Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) i områder syd for 20°S i WCPFC-konventionsområdet, er fastsat i bilag VII.

Artikel 36
Silkehaj og hvidtippet haj

1.Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af følgende arter i WCPFC-konventionsområdet er forbudt:

a)silkehaj (Carcharhinus falciformis)

b)hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus).

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Artikel 37
Overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne

1.Fartøjer, der udelukkende er opført i WCPFC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra s).

2.Fartøjer, der er opført i både WCPFC's register og IATTC's register, og fartøjer, der udelukkende er opført i IATTC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, litra a), og stk. 2-4, og artikel 28, 29 og 30 ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra s).

Afdeling 8
GFCM-aftaleområdet

Artikel 38
Små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18

1.EU-fiskerfartøjers fangster af små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18 må ikke overstige niveauerne i 2014, som indberettet i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1343/2011, jf. bilag IL til nærværende forordning.

2.EU-fiskerfartøjer, der fisker efter små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18, må ikke overskride 180 fiskedage pr. år. Inden for dette samlede antal på 180 fiskedage, må der højst fiskes efter sardiner i 144 fiskedage og efter ansjoser i 144 fiskedage.

Afdeling 9
Beringshavet

Artikel 39
Forbud mod fiskeri i Beringshavets højsøområde

Det er forbudt at fiske efter sej (Theragra chalcogramma) i Beringshavets højsøområde.

AFSNIT III
FISKERIMULIGHEDER
FOR TREDJELANDSFARTØJER, DER FISKER I EU-FARVANDE

Artikel 40
TAC'er

Fiskerfartøjer, der sejler under norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan tage fangster i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og i kapitel III i forordning (EF) nr. 1006/2008.

Artikel 41
Fiskeritilladelser

Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag skal overholde betingelserne i nærværende forordning og i kapitel III i forordning (EF) nr. 1006/2008. Det maksimale antal fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, er fastsat i bilag VIII.

Artikel 42
Betingelser for landing af fangster og bifangster

Betingelserne i artikel 7 gælder for fangster og bifangster taget af tredjelandsfartøjer i henhold til de tilladelser, der er omhandlet i artikel 41.

Artikel 43
Forbud

1.Det er forbudt for tredjelandsfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande følgende arter, når de befinder sig i EU-farvande:

a)Europæisk ål (Anguilla anguilla) med en samlet længde på mindst 12 cm i EU-farvande i ICES-området og i Østersøen;

b)tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

c)følgende arter af savrokke i EU-farvande:

i)knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidata)

ii)dværgsavrokke (Pristis clavata)

iii)småtandet savrokke (Pristis pectinata)

iv)almindelig savrokke (Pristis pristis)

v)grøn savrokke (Pristis zijsron),

d)brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i EU-farvande

e)skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

f)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

g)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

h)chokoladehaj (Dalatias licha), næbhaj (Deania calcea), brun pighaj (Centrophorus squamosus), lyshaj (Etmopterus princeps) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4 og 14

i)sildehaj (Lamna nasus) i EU-farvande

j)djævlerokke af arten (Manta alfredi) i EU-farvande

k)almindelig djævlerokke (Manta birostris) i EU-farvande

l)følgende arter af djævlerokker (Mobula) i EU-farvande:

i)lille djævlerokke (Mobula mobular)

ii)lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)

iii)pighalet djævlerokke (Mobula japanica)

iv)glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)

v)djævlerokke af arten (Mobula eregoodootenkee)

vi)djævlerokke af arten (Mobula munkiana)

vii)chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)

viii)djævlerokke af arten (Mobula kuhlii)

ix)vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

m)sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

n)Sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit 6a, 6b, 7a, 7b, 7c, 7e, 7f, 7 g, 7h og 7k,

o)broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 9 og 10 og spidsrokke (Rostroraja alba) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 7, 8, 9 og 10

p)guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 12

q)almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10

r)havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 45
Overgangsbestemmelser

Artikel 9, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, 18, 19, 24, 30, 31, 32, 36, 39 og 43 finder fortsat tilsvarende anvendelse i 2019 indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019.

Artikel 46
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Artikel 8 anvendes dog fra den 1. februar 2018.

De bestemmelser om fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 19, 20 og 21 og bilag IE og V for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet, finder anvendelse fra den 1. december 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1) COM(2016)0493

(2) Se navnlig dokumentet "General Context of ICES Advice" på følgende websted: http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2016/2016/Introduction_to_advice_2016.pdf  

(3) Videnskabelig rådgivning fra ICES om fiskerimuligheder, fangst og indsats, Det Nordøstlige Atlanterhav. ICES advice 2016, Book 9, offentliggjort den 28. oktober 2016.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).

(9) Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).

(10) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(11) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(12) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).

(13) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det færøske landsstyre på den anden side (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 12).

(14) Fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 4) og protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen (EUT L 293 af 23.10.2012, s. 5).

(15) EUT L 6 af 10.1.2012, s. 9.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17) Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet (EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(21) Indgået ved Rådets afgørelse 2002/738/EF (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).

(22) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 86/238/EØF (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(23) Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16).

(24) Indgået ved Rådets afgørelse 2006/539/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).

(25) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 95/399/EF (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(26) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2012/130/EU (EUT L 67 af 6.3.2012, s.1).

(27) Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2005/75/EF (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(29) Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.11.2017

COM(2017) 645 final

BILAG

til

forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

BILAG

LISTE OVER BILAG

BILAG I

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I skemaerne i bilag IA, IB, IC, ID, IE, IF, IG, IH, IJ, IK og IL fastsættes TAC’er og kvoter (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt de funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant.

Alle fiskerimulighederne i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009 1 , særlig artikel 33 og 34 i nævnte forordning.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder. Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. I lovgivningsøjemed er det kun de latinske betegnelser, der gælder; de tilsvarende danske navne er kun anført til orientering.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:

Nedenstående sammenlignende oversigt over henholdsvis danske og latinske navne gives udelukkende til orientering:

BILAG IA

Skagerrak, Kattegat, ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14, EU-farvande i CECAF og Fransk Guyanas farvande