30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/25

1.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at havnebyer og havneområder udgør en vigtig del af Den Europæiske Unions (EU) økonomi, og at de set i lyset af globaliseringen har stor betydning for mulighederne i tilknytning til konjunkturopsving, øget effektivitet, fremme af innovation og sikring af den langsigtede konkurrenceevne;

2.

henviser til, at den teknologiske udvikling i den internationale og den indenlandske skibsfart medfører en koncentration af havneoperationerne og påvirker mange små og mellemstore havne i stort omfang, hvilket kan medføre, at deres erhvervsmæssige grundlag forsvinder, og at havneområderne og de omkringliggende byområder forfalder;

3.

henleder opmærksomheden på, at tendensen til liberalisering af havneforvaltningen er vigtig med henblik på at øge effektiviteten, hvilket bidrager til at styrke den europæiske transportsektors konkurrencedygtighed. Regionsudvalget bemærker i den henseende, at der er bekymring for, at liberaliseringen potentielt kan begrænse havnenes udbud af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse (samt varetagelse af andre havnefunktioner, der er vigtige for de respektive havnebyers funktion og udvikling). Det fremgår imidlertid af artikel 345 i TEUF, at traktaterne på ingen måde må berøre reglerne i medlemsstaterne om den ejendomsretlige ordning, og EU-bestemmelserne foreskriver ikke en bestemt havneforvaltningsmodel for havnens forvaltningsorganer;

4.

mener, at de foranstaltninger til fornyelse af havnebyer og havneområder, herunder på øer, der hidtil er gennemført på lokalt og regionalt plan, kræver en øget og mere målrettet støtte via EU's samhørighedspolitik og andre politikker i tråd med EU's territoriale dagsorden, EU's dagsorden for byerne, Leipzigcharteret og Amsterdampagten for at udnytte de muligheder, der opstår som følge heraf;

5.

bifalder principperne i havneforordningens artikel 15 og opfordrer, uden at stille spørgsmålstegn ved den indgåede aftale, til, at Kommissionen udarbejder yderligere retningslinjer for gennemførelsen. Regionsudvalget minder om, at kommercielle havneoperationer udføres af private operatører, og at havnemyndighederne bør høre de private operatører vedrørende udviklingen af havnene;

6.

opfordrer havnemyndigheder, rederier, farvandsmyndigheder, private terminaloperatører og de relevante europæiske og regionale foreninger til at indlede en dialog med lokale og regionale myndigheder i kystområder, på øer og i vandløbsoplande for at udarbejde fleksible kompromisløsninger, der kan bidrage til en fornyelse af alle typer sø- og indlandshavnebyer og havneområder.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at søhavne, og navnlig de 104 hovedhavne i det transeuropæiske transportnet, fortsat er de primære adgange til det europæiske økonomiske område, og at deres forbindelser til internationalt vigtige havne og havnebyer (f.eks. i Kina) har afgørende betydning for at opretholde og styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne og dermed også vores velstand og sociale fred;

8.

er klar over, at indlandshavne og navnlig de 79 TEN-T-indlandshavne i det centrale netværk fungerer som knudepunkter for de regionale og lokale økonomier. De fungerer som effektive multimodale knudepunkter på de europæiske korridorer af indre vandveje. De udgør grænsefladen mellem de interkontinentale søveje og landtransporten (pr. jernbane og vej) samt transporten ad indre vandveje. De udgør forbindelsesleddet til søhavnene;

9.

fremhæver, at visse europæiske lokale myndigheder, navnlig i landdistrikter og i øsamfund, også optræder som havnemyndigheder med en bred vifte af ansvarsområder, hvor målet er at støtte kystsamfund, fremme den økonomiske udvikling og udvikle velfungerende og bæredygtige havne. De regionale og lokale myndigheder kan varetage vigtige offentlige indgreb i den effektive forvaltning af havne;

10.

udleder lignende konklusioner fra de mange empiriske undersøgelser, der bekræfter og dokumenterer, at de gensidige relationer mellem europæiske havne og havnebyer, der er udviklet gennem flere hundrede år, på det seneste har undergået store forandringer, der skyldes de stadigt større handels- og passagerskibe, den betydelige omlægning til containertransport og den geografiske koncentration af havneoperationerne;

11.

henviser til, at mange europæiske havnebyer og de nærliggende regioner trods den generelt stigende søtransport mister arbejdspladser og oplever en nedgang i de økonomiske aktiviteter, og at de bynære havnearealer forfalder;

12.

gentager, at yderligere innovation, automatisering, digitalisering og udnyttelse af potentialet i nye kontinentale og bæredygtige markeder som den cirkulære økonomi og bioøkonomien er vigtige forudsætninger for fremtidig vækst som følge af den aktuelle økonomiske lavkonjunktur og fremtidsperspektiverne;

13.

understreger, at der er behov for et stabilt investeringsklima og vedvarende EU-støtte til innovative projekter og initiativer. Regionsudvalget støtter bottom up-initiativer og ideer som den langsigtede platform for transport ad indre vandveje med deltagelse af offentlige og private interessenter og statslige institutioner, der yder støtte til forskning og innovation med henblik på at forbedre forbindelserne mellem havne og byer og forbedre den innovative kapacitet i sektoren;

14.

henviser især til, at de positive eksterne effekter, som havnene skaber, selv for de største havnes vedkommende, som følge af globaliseringen udflyttes til fjerntliggende regioner og byer (herunder også uden for Europa). Regionsudvalget glæder sig til gengæld over diversificeringen af tidligere havne i krise, der tiltrækker nye former for økonomisk aktivitet med positiv afsmitning på lokalt niveau;

15.

påpeger, at det er nødvendigt at aflaste vejnettene, også set i lyset af EU's målsætning om at flytte 30 % af transporten fra vej til jernbane og vandveje inden 2030 (hvidbogen om transport, 2011, COM(2011) 144 final), og at et godt udbygget net af indre vandveje og indlandshavne med bedre forbindelser til søhavnene kan have stor betydning for baglandet;

16.

minder tillige om den rolle, som mellemstore havne, der indgår i TEN-T-nettet, såvel som mindre havne på øer, øgrupper og i perifere regioner spiller som drivkræfter for den økonomiske udvikling. De har også afgørende betydning for den territoriale samhørighed i EU. De bør derfor have langt bedre adgang til finansiering fra Connecting Europe-faciliteten;

17.

fastslår, at en øget effektivitet og konkurrenceevne hos indlandshavne og søhavne samt mere velfungerende havnebyer og en fornyelse af havneområderne i stort omfang kan bidrage til at løse EU-medlemsstaternes og regionernes aktuelle vækstproblemer og få stor betydning for den globale reindustrialisering;

18.

mener endvidere at yderligere fokus på en bedre udnyttelse af havnebyer og -områder inden for rammerne af samhørighedspolitikken og andre sektorspecifikke foranstaltninger kan tjene som katalysator for den økonomiske, samfundsmæssige og territoriale udvikling i EU.

19.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at både søhavne og indlandshavne og havnebyer i Europa afhængigt af størrelse, geografisk beliggenhed, potentiale og omladningskapacitet adskiller sig meget fra hinanden, hvad angår de økonomiske funktioner og havnens betydning for byens økonomi;

20.

fastslår, at forholdet mellem små, mellemstore og store kystbyer og havne med lav, middel eller høj omladningskapacitet udviser forskellige problemmønstre, der kræver forskellige typer tiltag, og foreslår, at Kommissionen, når den stiller forslag om politiske tiltag til løsning af disse problemer tager højde for forskellene og inddrager interessenter fra de maritime virksomheder og fra de lokale myndigheder og hører deres synspunkter, hvilket vil være i tråd med nærhedsprincippet;

21.

fastslår, at en uligevægt mellem en havn og den tilhørende havneby generelt er skadelig for udviklingen af strukturen i både havnen og havnebyen til ulempe for begge. Dette kan forhindres i overensstemmelse med EU's territoriale dagsorden gennem fælles tiltag med deltagelse af virksomheder fra den maritime sektor, industrien, servicesektoren og de kommunale og regionale myndigheder understøttet af retlige og finansielle instrumenter inden for rammerne af koordinerede, sektorspecifikke EU-foranstaltninger.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at havneområder er en særlig type område, hvor et stort antal økonomiske aktører og deres specifikke behov og interesser er koncentreret på meget lidt plads, hvilket skaber en kompleks territorial, økonomisk og samfundsmæssig struktur og uundgåeligt fører til modstridende interesser og konflikter, der kræver en konkret, integreret partnerskabsindsats på flere niveauer;

23.

henviser til, at mange europæiske havne, navnlig fra det 19. århundrede, reelt er havne- og industriområder, hvor mange produktionsanlæg er afhængige af adgangen til vand eller forarbejder råstoffer og halvfabrikata og leverer forskellige serviceydelser i forbindelse med skibsfarten, omladning af gods eller andre havnefunktioner med relation til fiskeri og akvakultur, fritidsaktiviteter og energiproduktion;

24.

peger på behovet for at sikre god koordination mellem havne i samme administrative region og øget samarbejde mellem havne ved samme kystlinje, uafhængigt af hvilken region de tilhører;

25.

understreger behovet for at forbedre de institutionelle forbindelser mellem havnebyer og havneområder og anbefaler at nedsætte udvalg for integration mellem by og havn og dermed følge eksemplerne på god praksis fra store europæiske havne, hvor der findes sådanne udvalg, der er sammensat af lokale, regionale og havnemyndigheder;

26.

opfordrer til, at TEN-T-fora tager spørgsmålet om forbindelser mellem havnebyer og havneområder op, og anbefaler, at der skabes særlige platforme for havnebyer, der er defineret som byknudepunkter;

27.

understreger, at en bedre udnyttelse af havnebyer og havneområder inden for rammerne af en integreret strategi skal tage højde for en lang række faktorer: strategisk forvaltning af havnebyer, synergi mellem havnebyer og i konstellationen havn–havneby–kystregion, offentlige fremmende foranstaltninger og investeringer, diversificering af økonomien i havnebyerne og havneområderne, sammenhæng til landtransport og indenlandsk skibsfart, forbindelser til jernbanetransport, miljøproblemer, byplanlægning af havne, byer og kystområder og integration af havnen i byens samfundsmæssige liv;

28.

henviser til, at nødvendigheden af en afbalanceret udvikling af havnebyerne kræver innovative og integrerede løsninger, der er i overensstemmelse med de grundlæggende principper for den integrerede udvikling af byerne i EU, og som tager højde for de økonomiske og samfundsmæssige aspekter på området.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg fastslår, at de moderne container- og godsterminaler i stigende omfang etableres uden for havneområderne, der ofte er beliggende i byernes centrum eller i nærheden heraf. Det skaber ændringer i synergieffekterne mellem havn og by, uden at de dog bliver mindre, især med hensyn til trafikforbindelserne mellem havn og bagland, telekommunikations- og elektricitetsinfrastruktur, adgangen til serviceydelser fra byen, kvalificeret arbejdskraft, opretholdelse af sikkerhed, højt specialiserede havneserviceydelser og rammebetingelser for virksomhederne;

30.

understreger, at synergieffekterne i forholdet mellem havn og by bør kortlægges og styrkes. Om nødvendigt kan ikke-forpligtende tiltag såsom fremme af passende vilkår for erfaringsudveksling, kommunikation, adfærdskodeks, retningslinjer osv. være nyttige instrumenter.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg fastslår, at havneområder, hvor omladningsaktiviteterne og industriaktiviteterne ved vandet er blevet begrænset eller helt er ophørt, på den ene side udgør en betydelig belastning for havnebyerne, og på den anden side også rummer betydelige udviklingsmuligheder. Hvilket af de to aspekter der vejer tungest afhænger hovedsageligt af forholdet og sammenhængen mellem havnen og byen;

32.

henviser til, at nedlagte havne og industriområder ved vandet næsten i alle tilfælde kræver en omkostningsintensiv, langvarig og vanskelig teknisk og miljømæssig sanering, samtidig med at de tilgrænsende byarealer kan kræve en social sanering, og det er en ubetinget forudsætning for, at områderne kan frigives til investering. Investeringer, der understøtter sanering og fremmer forandring, kan have afgørende betydning;

33.

kræver, at der udarbejdes retsinstrumenter i forbindelse med gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og Amsterdampagten, der kan danne det retlige og finansielle grundlag for den tekniske og miljømæssige sanering af disse områder;

34.

påpeger, at havne også er vigtige økonomiske, kulturelle og historiske livliner til landdistrikter, øområder og perifere områder. En udvidelse af aktiviteter i tilknytning til turisme, krydstogter og sejlads, der udnytter natur- og kulturarven på optimal vis er nøglen til vækst. I de mere landlige og fjerntliggende lokalsamfund samt på øer kan betydningen af en fornyelse af bykerner og investeringer være endnu større;

35.

foreslår, at der under overholdelse af nærhedsprincippet gives mulighed for at udlægge nedlagte havneområder og industriområder beliggende ved vandet til institutionelle løsninger i form af særlige økonomiske zoner, hvor de grundlæggende principper for transparent finansiering skal overholdes, og der skal fastlægges klare kriterier for statsstøtte;

36.

henviser til muligheden for at trække på de tidligere erfaringer samt koncepter for offentlige private partnerskaber udarbejdet på europæisk og på nationalt plan, navnlig med henblik på planlægning af bydelen langs vandet.

37.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at havnene udgør en del af EU's offentlige infrastruktur, og at de fortsat hovedsageligt forvaltes af nationale, regionale eller lokale myndigheder. Med henblik på en stærkere og mere afbalanceret økonomisk udvikling i hele EU bør denne struktur fastholdes;

38.

er i den forbindelse opmærksom på, at fornyelse af havneområder og fremme af den økonomiske aktivitet i havnebyerne kræver finansiering, som langt overstiger de offentlige budgetter, og dermed skal finansieringen delvist tilvejebringes i form af private investeringer og fra finansieringsinstitutter. Regionsudvalget opfordrer derfor de offentlige myndigheder på alle niveauer i Europa til at udforme politikker, der kan tiltrække sådanne investeringer. På den måde kan de offentlige budgetter, navnlig dem der er under alvorligt pres, målrettes mere effektivt mod de tilfælde, hvor markedskræfterne alene ikke kan levere de nødvendige svar;

39.

understreger, at set på baggrund af de forskellige roller, som EU's havne og havnebyer spiller, og på baggrund af deres forskellige udviklingsstand, er det vigtigt at vælge en tilgang, der er tilpasset til de konkrete forhold i hvert enkelt tilfælde og indgå en række kompromiser for at sikre den rette balance mellem offentlige og private interesser, der på lang sigt vil indebære fordele for alle parter;

40.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde løsninger, der muliggør private investeringer i havneområder, og som samtidig sikrer økonomisk frihed, ligebehandling af virksomhedsaktører, finansiel transparens og klare kriterier for offentlig støtte, og som tager højde for de langsigtede regionale og lokale interesser.

41.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at mange af de europæiske havne og havnebyers position i den nationale og regionale bolig-, trafik- og økonomiske struktur har ændret sig som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling inden for sø- og landtransport;

42.

mener, at denne udvikling ikke kun medfører en svækkelse af det økonomiske grundlag men også en funktionel diversificering af byer og lokalsamfund, og det skaber behov for en fornyelse af de nedlagte havneanlæg og industriområder ved vandet. Regionsudvalget understreger, at havnenes og havnebyernes nye økonomiske funktioner ikke altid kræver beliggenhed ved vandfronten, men at det vælges af investorerne, fordi det sikrer let adgang til bycentrum og infrastruktur og er interessant i kulturel og beliggenhedsmæssig henseende;

43.

henviser især til, at mange europæiske havne — både søhavne og indenlandske havne — rummer vigtige kulturelle værdier, og derfor er der behov for konkrete tiltag inden for rammerne af programmer og projekter til bevaring af den europæiske kulturarv med fokus på deres respektive kendetegn;

44.

mener, at både private og offentlige projekter målrettet mod en bedre udnyttelse af disse arealer bør fremmes inden for rammerne af programmer og instrumenter til fornyelse af nedlagte havneområder samt industriområder beliggende ved vandet, også selvom projekterne ikke har tilknytning til maritime aktiviteter eller trafikken på vandvejene.

45.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at de barrierer for udvikling, som de europæiske søhavne står overfor, i væsentlig grad skyldes utilstrækkelige transportforbindelser til baglandet, som lægger hindringer i vejen for effektive transport- og logistikkæder. Udvalget opfordrer derfor til bedre forbindelser mellem havne og havneområder og de øvrige transportformer, især forbindelser med jernbanetransporten, samt til merværdiaktiviteter i havnene, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling af områderne;

46.

understreger, at gennemførelse af et effektivt transportnet med henblik på integreret logistik nødvendigvis kræver, at der etableres en logistikplatform inde i landet dels til oplagring, sortering og opbevaring af varer, dels for at opfylde kravene om intermodalitet;

47.

mener, at Kommissionen først og fremmest gennem udarbejdelse af de lovgivningsmæssige rammer og dernæst gennem nye finansieringsinstrumenter kan støtte tiltag, der sigter mod forbedringer af transportforbindelserne mellem eksisterende og planlagte havne og deres bagland samt fjerntliggende områder, øer og områder i den yderste periferi. I den sammenhæng bør de eksisterende transportforbindelser moderniseres inden for rammerne af TEN-T og TEN-R samt de transeuropæiske energinet (TEN-E) og de transeuropæiske telenet (TEN-Tele), samtidig med at havnebyernes behov og interesser vedrørende bytrafik og regional nærtrafik tilgodeses;

48.

mener, at kystområder, især hvor der findes havne, har gode muligheder for at blive ekspertisecentre for vedvarende energi, bæredygtig turisme og kreative industrier set i lyset af deres naturaktiver. Imidlertid er kystområder ofte perifere eller beliggende i den yderste periferi og har brug for, at der udvikles infrastruktur, der kan forbinde dem med kernen i EU's indre marked og med den øvrige del af deres egen region.

49.

Det Europæiske Regionsudvalg fastslår, at drift og udbygning af havnene medfører en lang række alvorlige miljøproblemer, der ikke kun berører havnene men hele kystregionen; herunder forstyrrelse af balancen mellem kyst og kystsikring, vandforurening, forstyrrelse af akvatiske økosystemer samt på lokalt plan produktion af farligt affald, fare for bakterieforurening, støj og udledning af skadelige stoffer;

50.

henviser til, at nedlagte havne og industriområder beliggende ved vandet normalt er stærkt forurenede og kræver en miljøsanering, som der bør fastlægges særlige krav til inden for rammerne af de miljøprogrammer og -projekter, der foreligger på forskellige niveauer, herunder programmer til beskyttelse af hav- og flodbredder. Dette gælder navnlig i forbindelse med olieafskibningsterminaler, olieprodukter og naturgas samt de dermed forbundne forarbejdningsanlæg, hvor miljørisikoen er markant højere;

51.

understreger, at anlæggelse af nye omladningsterminaler, som hovedregel langt væk fra de eksisterende havneområder, normalt medfører betydelige miljøbelastninger, og det kræver en særlig grundig planlægning samt inddragelse af de lokale og regionale kompetente myndigheder, samfundsmæssige interessenter samt miljøorganisationer for at begrænse skaderne i videst muligt omfang og sikre de relevante miljømæssige kompensationer;

52.

påpeger, at risikovurderings- og sikkerhedsstyringssystemer, hvor arbejdstagerne støttes, er yderst vigtige i forbindelse med den fortsatte drift af havne og lystbådehavne. EU's havne og de omkringliggende områder har ikke råd til et imagetab i den henseende;

53.

minder om de nye forpligtelser i medfør af direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i havne, hvorefter der inden 31. december 2025 skal være adgang til flydende naturgas (LNG) og elektricitet på kajen. Disse nye bestemmelser er fuldt ud berettigede af hensyn til miljøet og folkesundheden i havnebyerne, men kræver finansiel støtte fra EU, hvilket bør indføjes i transportpakken allerede nu, men først og fremmest i den næste programmeringsperiode efter 2020;

54.

henviser til, at der skal tages højde for miljøproblematikken i alle EU-programmer og EU-projekter til fornyelse af havnebyer og havneområder i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesprogrammer og -projekter og navnlig havmiljøet og de akvatiske økosystemer.

55.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at ældre havneområder, der er anlagt over mange år, på grund af de daværende tekniske og økonomiske vilkår normalt grænser direkte op til bymidterne og ofte udgør en havnebys mest attraktive bydel;

56.

henviser til, at bymidten i mange europæiske byer, som følge af udflytning af mange funktioner til byens periferi, kræver både teknisk, økonomisk og social byfornyelse for at gøre midtbyen mere attraktiv for indbyggerne samt for handel, gastronomi, kulturinstitutioner og offentlige og civilsamfundsinstitutioner;

57.

mener, at der kan udarbejdes et samlet koncept for saneringsmodne bymidter samt nedlagte havneområder og industriområder ved vandet, da begge områdetyper skal fornyes og tildeles støtte i overensstemmelse med de generelle principper i EU's dagsorden for byerne og Amsterdampagten;

58.

understreger, at inddragelse af lokalbefolkningen og omlægning af mindst en del af det fornyede område til offentlige områder, der kan benyttes af både de faste beboere og turister, er af afgørende betydning for sådanne projekters succes;

59.

henviser til, at sanering af havneområder i højere grad bør integreres i programmer og projekter til udvikling af offentlige rum og fremme af lokalbefolkningernes vilkår på EU-niveau, medlemsstatsniveau og regionalt niveau.

60.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en vellykket fornyelse af havnebyer og havneområder forudsætter et tæt samarbejde mellem alle interessenter (private, offentlige og samfundsmæssige) og innovative løsninger inden for strategisk planlægning og byplanlægning for kystområderne på lokalt og regionalt plan, hvor havbassiner, indre farvande, havnebyer og områder anlagt ved vandet inddrages;

61.

mener, at forskelligartede regler og procedurer for strategisk planlægning og byplanlægning samt for forvaltningen af havneområderne vanskeliggør fornyelsen heraf betydeligt, og at støtte, erfaringsudveksling og eventuelt en lempelig regulering på EU-plan derfor er nødvendig.

62.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at EU's dagsorden for byerne tager højde for de geografiske og funktionelle forskelle mellem byer og navnlig havnebyers specifikke udviklingsproblemer; mener at dette bør udbedres i forbindelse med det videre arbejde med gennemførelsen heraf;

63.

bifalder, at begge dokumenter tager udgangspunkt i partnerskabsprincippet og den særligt vigtige inddragelse af kommunalforvaltningerne, civilsamfundsorganisationerne, videns- og innovationsinstitutioner samt erhvervslivet.

64.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at der, selvom problemerne vedrørende havne og havnebyer hovedsageligt hører under de regionale og lokale myndigheders ansvarsområder, kan være fordele ved et effektivt samarbejde og støtte på EU-plan. Det er vigtigt at fortsætte udviklingen af de forskellige transeuropæiske net, TEN-T, TEN-E og TEN-Tele, med særlig vægt på moderniseringen af transportforbindelser og med TEN-T som prioritet uden at udelukke, at der kan etableres nye;

65.

anbefaler, at udviklingsudfordringer vedrørende havne og havnebyer indarbejdes i EU-tiltag inden for områderne transport, maritime industrier, havmiljøbeskyttelse og vandmiljø;

66.

anbefaler desuden, at der ved fremtidige foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og Amsterdampagten tages højde for havnebyernes forskelligartede funktionsmåder og udviklingsbehov;

67.

anbefaler, at jernbaneforbindelser til havnebyer og havneområder i afsides beliggende regioner udvides og forbedres.