EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.2.2016

COM(2016) 48 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

1.Baggrund

I artikel 27, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet 1 fastsættes det, at "senest den 8. december 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling. Rapporten skal bygge på resultaterne af en videnskabelig undersøgelse, hvor sådanne systemer sammenlignes med dem, der fastholder kvæg i opretstående stilling, og de skal tage hensyn til både dyrevelfærdsaspekter og samfundsøkonomiske virkninger, herunder accept fra trossamfundenes side og operatørernes sikkerhed. Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af lovgivningsforslag med henblik på ændring af denne forordning vedrørende systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling."

Med henblik på udarbejdelsen af denne rapport bestilte Kommissionen en undersøgelse (i det følgende benævnt "BoRest-undersøgelsen" 2 ).

På grund af undersøgelsens specifikke natur og kompleksitet (særligt indsamlingen af tekniske og videnskabelige data på slagterierne), tog dens udarbejdelse og gennemførelse meget længere tid end forventet, hvilket medførte en forsinkelse i vedtagelsen af denne rapport.

2.Fastholdelsesanordninger for kvæg, der slagtes uden bedøvelse

2.1.Problematikken

På slagterier fastholdes kvæg 3 i en opretstående stilling i en fastholdelsesfold, før de bedøves, hvilket normalt sker med en penetrerende boltpistol.

I artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1099/2009 fastsættes det, at de krav til bedøvelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og i bilag I til denne forordning ikke finder anvendelse, hvis slagtningen sker efter særlige metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer, forudsat at slagtningen finder sted på et slagteri. Under disse betingelser tillader EU-lovgivningen undtagelsesvis slagtningsmetoder uden bedøvelse, såsom afblødning af dyr uden forudgående bedøvelse, hvilket omfatter rituel slagtning, der er foreskrevet af jødiske og muslimske ritualer. Med henblik herpå er der udformet specifikke fastholdelsesanordninger, der enten kan dreje kvæget om på ryggen eller om på siden (vipbar fold) for at lette slagterens opskæring. Disse fastholdelsesanordninger må kun anvendes, hvis dyrene slagtes uden bedøvelse 4 .

I en rapport fra 2004 om de velfærdsmæssige aspekter af bedøvelses- og aflivningsmetoder til dyr udtrykte forskere fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sig positivt over for fastholdelse af dyr i en opretstående stilling ved slagtning uden bedøvelse 5 . Deres udtalelse var baseret på en publikation fra 1990, hvori de to slags folde (opretstående og vipbar) blev sammenlignet.

I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1099/2009 blev det dog fremført, at de vipbare folde, der anvendes i Europa er væsentligt forskellige i dag i forhold til den model, der er beskrevet i publikationen fra 1990. Desuden gav visse religiøse samfund udtryk for den bekymring, at en opretstående stilling ikke nødvendigvis er forenelig med deres religiøse ritual.

2.2.Den generelle situation

I 2012 blev der i alt slagtet 25 mio. kreaturer i EU 6 . Heraf blev omkring 2,1 mio. 7 (8,5 %) slagtet uden bedøvelse, hvilket for næsten alles vedkommende (97 %) foregik i én af seks medlemsstater 8 .

1,6 mio. af de 2,1 mio. dyr blev slagtet i en vipbar anordning (78 % af dyrene blev slagtet uden bedøvelse), mens resten (22 %) blev slagtet i en opretstående anordning.

I 2012 blev vipbare anordninger ikke anvendt i Letland, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige. Den opretstående stilling var obligatorisk i Det Forenede Kongerige 9 .

Fordelingen mellem opretstående og vipbare folde varierer betydeligt mellem medlemsstaterne fra at være 100 % opretstående (i Det Forenede Kongerige som følge af lovgivningen) til 90 % vipbare (i Frankrig) og med varierende tal mellem de to yderpunkter.

Der er stor forskel på den måde, vipbare folde anvendes på. De fleste slagterioperatører (80 %) benytter den omvendte stilling af 180° (drejet om på ryggen), mens de øvrige anbringer dyret i en stilling med delvis drejning på 90° (drejet om på siden).

2.3.Vipbare anordninger

Der anvendes mange forskellige typer udstyr (32 modeller blev identificeret i BoRest-undersøgelsen) fremstillet af forskellige fabrikanter. De tre største producenters markedsandel udgør 50 %, mens den anden halvdel af markedet er dækket af lokale virksomheder.

Ifølge BoRest-undersøgelsen er mere end 90 % af franske slagterier, uanset deres størrelse, udstyret med moderne konstruerede vipbare anordninger. Disse anordninger anvendes også i andre lande, f.eks. Nederlandene, Spanien og Belgien (sammen med Frankrig tegner disse medlemsstater sig for 85 % af de dyr, der slagtes uden bedøvelse).

Ud fra disse data anslås det i BoRest-undersøgelsen, at over 85 % af dyrene slagtes i moderne fremstillede vipbare anordninger. Dette er i overensstemmelse med det faktum, at 67 % af slagterierne er udstyret med anordninger, der er mindre end 10 år gamle, og at under 15 % af slagterierne foretog investeringer forud for 1990.

3.Dyrevelfærdshensyn

3.1.Litteraturgennemgang

I EFSA-rapporten fra 2004 henviser forskerne til en undersøgelse foretaget i 1990, der sammenlignede den slags fold, hvor dyr fastholdes i opretstående stilling (Cincinnatti-fold eller ASCPA) med en fold, hvor dyrene er drejet om på siden eller om på ryggen (Weinberg-fold). Af denne undersøgelse fremgår det, at der dyrevelfærdsmæssigt er en fordel i at fastholde dyr i en opretstående stilling.

Siden indførelsen af Weinberg-folden er der foretaget væsentlige ændringer til den oprindelige udformning af den vipbare fastholdelse.

At fastholde dyrene drejet om på ryggen vækker en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder: Dyret holdes i en unaturlig stilling, der skaber et abdominalt tryk og stress som følge af at være drejet om på ryggen, især hvis dyrene fastholdes her i længere tid.

På den anden side er opskæringen (oppefra og ned) vanskeligere for slagteren at udføre ved en slagtning uden bedøvelse, når dyret fastholdes i en opretstående stilling, og det skaber muligvis ringere arbejdsforhold.

3.2.Oplysninger indsamlet fra BoRest-undersøgelsen

I BoRest-undersøgelsen blev forskellige problemstillinger vedrørende dyrevelfærd undersøgt på 1 113 kreaturer, og der blev indsamlet oplysninger fra 18 slagterier i seks medlemsstater 10 i perioden juli til december 2013 inden for forskellige kategorier af dyr, fastholdelsesanordninger og udførelsesmetoder. Der blev konstateret flere parametre inden for dyrevelfærd vedrørende fastholdelsens varighed, processen omkring opskæring og afblødning såvel som tab af bevidsthed.

For de fleste af variablerne var gennemsnittene for de tre stillinger (drejet om på ryggen, om på siden og opretstående) meget ens. Resultaterne var ikke helt enslydende, men de fleste af forskellene kunne forklares med enten en særlig udformning af anordningen, kvaliteten på hovedfastholdelsen eller slagterioperatørernes færdigheder.

Fordi der blev konstateret store forskelle under undersøgelsen på både slagteriernes indretning (udformning af korridoren, fastholdelses- og afblødningsområdet samt selve fastholdelsesanordningen, osv.) og på slagternes dygtighed og færdigheder, var det ikke muligt at undersøge og tage hensyn til alle faktorer.

Undersøgelsen førte dog ikke til endelige konklusioner om, at der var betydelige forskelle mellem de to fastholdelsesanordninger, hvad angår dyrevelfærd.

4.Økonomiske, sociale og samfundsmæssige aspekter

Ifølge BoRest-undersøgelsen er de opretstående fastholdelsesanordninger billigere end de vipbare anordninger målt ud fra alle de økonomiske aspekter: samlet investering, vedligeholdelse og levetid.

De årlige omkostninger for en opretstående fastholdelsesanordning anslås til at være omkring 4 300 EUR (herunder afskrivningsomkostninger for en investering på 50 000 EUR, vedligeholdelse og renter) og 12 600 EUR for en vipbar fastholdelsesanordning (herunder afskrivningsomkostninger for en investering på 100 000 EUR, vedligeholdelse og renter).

Det bør dog tages med i betragtning, at omkostningerne ved fastholdelse kun udgør en lille del (mindre end 10 %) af de samlede omkostninger ved slagtning.

Hastigheden på et slagteris slagtelinje er en af de vigtigste faktorer for omkostningerne ved slagtning. I den forbindelse konkluderedes det i undersøgelsen, at det ikke har betydning for slagtelinjens hastighed, om der anvendes en opretstående eller en vipbar fastholdelsesanordning. I begge tilfælde kan der i gennemsnit slagtes mellem 28-30 voksne dyr i timen.

Slagterilederne erklærede, at overvejelser angående personalesikkerhed, dyrevelfærd, samt hvorvidt religiøse ritualer er overholdt, spiller en lige så vigtig rolle for dem som omkostninger, når de skal vælge, hvilken fastholdelsesanordning de vil anvende.

I forbindelse med BoRest-undersøgelsen blev der gjort en indsats for at indhente oplysninger fra en række religiøse repræsentanter 11 .

Repræsentanterne fra det jødiske samfund ville altid foretrække stillingen, hvor dyret er drejet om på ryggen.

Repræsentanterne fra det muslimske samfund ville ofte foretrække at anvende en vipbar anordning, men den opretstående stilling blev også betragtet som acceptabel, hvis den blev tilpasset korrekt, og hvis det var et erfarent personale, der betjente anordningen.

Ifølge repræsentanter fra begge samfund udgjorde hovedfastholdelsesanordningen en bekymring set i forhold til dyrevelfærd samt udførelsen og effektiviteten af afblødningen, uanset hvilken stilling kvæget blev fastholdt i.

Hvad angår arbejdsvilkår kunne der ikke foretages en sammenligning mellem de to fastholdelsesanordninger, fordi der kun var indsamlet et begrænset antal besvarelser fra personale, der arbejdede med den opretstående fastholdelsesanordning. De største risici med hensyn til sikkerhed på arbejdspladsen er forbundet med eventuelle uventede bevægelser fra dyret, efter at det er blevet frigivet fra fastholdelsesanordningen, og mens det er ved at blive hejst op.

5.Handel

Der foreligger ingen officielle oplysninger om handelen med halal- og kosherkød.

Baseret på oplysninger fra Eurostat for 2009-2013 er eksporten af oksekød fra EU til muslimske Middelhavslande og til Israel meget lav (under 15 000 ton slagtekropsækvivalent) sammenlignet med den samlede eksport til tredjelande (op til 400 000 ton pr. år). Der er desuden store udsving fra år til år. EU-eksporten til Mellemøsten er steget betydeligt de seneste år, men er stadig på et lavt niveau.

6.Konklusioner

Fastholdelsesanordningen til kvæg, der slagtes uden bedøvelse, vælges af slagterioperatørerne med henblik på at opfylde religiøse behov i de berørte samfund. Desuden ønsker operatørerne en anordning, hvor dyret hurtigt mister bevidstheden, hvor sikkerheden på arbejdspladsen er i orden, og som er økonomisk mulig.

I EU anvendes der primært to fastholdelsesanordninger:

a)den opretstående anordning, hvor dyrene afblødes i en opretstående stilling (anvendes også til bedøvelse af dyr med en boltpistol)

b)den vipbare anordning, hvor dyrene afblødes, efter at de enten er drejet om på ryggen eller om på siden (kun godkendt til slagtning uden bedøvelse).

Begge anordninger har fordele og ulemper. Den opretstående anordning blev tidligere betragtet som mere hensigtsmæssig ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv, fordi dyret ikke bliver anbragt i en unaturlig stilling. Baseret på oplysninger, der er indsamlet for over tusind dyr i EU, kan der dog ikke drages endelige konklusioner om, hvorvidt den ene anordning er bedre end den anden ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. På grund af de mange forskelle, der er på slagterierne, afhænger graden af dyrevelfærd snarere af den måde, anordningerne er udformet og anvendt på, end af dyrets stilling (opretstående eller ej).

Det samme kan siges om slagterioperatørernes sikkerhed og om slagtelinjens kapacitet.

Investeringer og driftsudgifter er betydeligt højere for de vipbare fastholdelsesanordninger end for de opretstående. Førstnævnte er imidlertid meget udbredte i EU (anvendes på 80 % af kvæg, der slagtes uden bedøvelse).

Langt størstedelen af de vipbare fastholdelsesanordninger, der anvendes i EU, er blevet fremstillet for nylig.

Oplysninger om bedste praksis og uddannelse i korrekt anvendelse af disse fastholdelsesanordninger bidrager til en forbedring af dyrevelfærden, uanset hvilken fastholdelsesanordning der anvendes. BoRest-undersøgelsen kan give et overblik i den henseende.

(1) EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(2) Restraining systems for bovine animals slaughtered without stunning/ Welfare and socio-economic implications – BOREST - (Fastholdelsesanordninger for kvæg, der slagtes uden bedøvelse/Velfærd og socioøkonomiske konsekvenser) af Institut de l'Elevage (koordinator). Juni 2015.(http://ec.europa.eu/food/animals/welfare/practice/slaughter/index_en.htm).

(3) I denne rapport henviser ordet "dyr" kun til kvæg (voksent slagtekvæg og kalve).

(4) Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1099/2009.

(5) http://www.efsa.europa.eu/EFSA/efsa_locale-1178620753812_1178620775454.htm , se side 25.

(6) For yderligere oplysninger: se særligt afsnit 4 i BoRest-undersøgelsen.

(7) Ifølge en undersøgelse fra 2012 udført af de kompetente myndigheder er det præcise tal 2 147 300 kreaturer.

(8) Belgien, Frankrig, Italien, Nederlandene , Spanien og Det Forenede Kongerige.

(9) Den opretstående stilling var også obligatorisk i Estland, men der blev ikke udført slagtninger uden bedøvelse i løbet af undersøgelsen.

(10) Belgien, Frankrig, Italien, Nederlandene , Spanien og Det Forenede Kongerige. Disse seks medlemsstater tegnede sig for 97 % af det kvæg, der er slagtet uden forudgående bedøvelse på undersøgelsestidspunktet.

(11) Se særligt tabel 40, s. 126 og s. 249 i undersøgelsen.