30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/95

1.

Det Europæiske Regionsudvalg tager vel imod den fælles meddelelse »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« (1) og de emneområder, den behandler. Udvalget anser den for at være en værdifuld basis for udviklingen af en global og integreret strategisk tilgang for internationale kulturelle forbindelser med henblik på at fremme samarbejde med partnerlande og styrke Den Europæiske Unions rolle som stærk international aktør;

2.

mener, at det ville gøre en stor forskel, hvis forslaget kun fremlagde den endelige strategi og ikke vejen hen mod denne, eftersom det behandlede emne har central betydning. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremskynde proceduren for vedtagelsen af strategien;

3.

gør opmærksom på, at kultur skal have en central placering i Den Europæiske Unions internationale forbindelser bl.a. med tanke på, at det internationale diplomati i nutidens globaliserede verden er blevet beriget med nye beføjelser, og at der er dukket alternative former og tilgange op, heriblandt kulturdiplomatiet, som omtales sporadisk i den fælles meddelelse;

4.

bakker op om understregningen af, at stater har pligt til at respektere, beskytte og fremme menings- og ytringsfriheden, herunder retten til at udtrykke sig kunstnerisk og kulturelt. Kulturpolitisk arbejde har til formål at sikre kulturens muligheder for at være en fri, uafhængig og udfordrende kraft i samfundet. Dette må være udgangspunktet for arbejdet med fremme af gensidig respekt og den interkulturelle dialog;

5.

tilskynder derfor Kommissionen til at give høj prioritet til videreudvikling af kulturdiplomatiet med henblik på at inkorporere det i gennemførelsen af EU's udenrigspolitik;

6.

bifalder, at kultur og kulturarv anerkendes igennem hele den fælles meddelelse som et redskab til lokal og regional udvikling. Udformningen af en integreret ramme og en sammenhængende tilgang til styrkelse af kulturaktiviteter skaber på den ene side en stærk europæisk merværdi og kan på den anden fremme udtænkning og udvikling af programmer mellem EU-medlemsstaternes regioner og byer og partnere fra tredjelande til gensidig gavn for alle implicerede parter;

7.

understreger, at kulturel mangfoldighed er en uadskillelig del af Den Europæiske Unions værdier, og at EU har påtaget sig en stærk forpligtelse til at fremme en international orden baseret på fred, retsstatsprincippet, ytringsfrihed, gensidig forståelse og respekt for grundlæggende rettigheder. Hertil kommer, at EU som central partner for FN skal fortsætte med at samarbejde tæt med UNESCO (2) om beskyttelse af den internationale kulturarv. Som medunderskriver af UNESCO's konvention fra 2015 (3) skal Unionen desuden opfylde forpligtelsen til at fremme diversitet i de kulturelle udtryk i forbindelse med de internationale kulturelle forbindelser;

8.

bifalder anerkendelsen af kulturens rolle i forbindelse med EU's geografiske samarbejde, hvilket konkret vil sige a) i udvidelsespolitikken, b) i naboskabspolitikken, c) i udviklingssamarbejdet og d) i Cotonou-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i juni 2000 (4);

9.

EU's kulturdiplomati koncentrerer sig om at promovere EU og EU's medlemsstater, herunder uddannelsesmæssig og kulturel udveksling. Men det henvender sig også til den offentlige opinion i tredjelande og disses borgere med en åbenlys interesse i at befordre et positivt billede af EU og EU's medlemsstater. Betydningen af kulturdiplomatiet omfatter endvidere dialog mellem landene, fremme af fred og kulturel mangfoldighed og økonomisk samkvem;

10.

fremkomsten de senere år af kulturdiplomati i udviklingslandene og i landene mod øst er indikatorer for det samme. Det er vigtigt, at der i EU udvikles et kulturdiplomati, og at EU kan konkurrere på den internationale scene med de nye vækstlande på alle niveauer, herunder kulturelt;

11.

erindrer om, at et af principperne bag EU's indsats, når det gælder internationale kulturelle forbindelser, er »at sikre overholdelse af komplementaritets- og nærhedsprincippet« (5). På kulturområdet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag (6). De seneste rådskonklusioner vedrørende kulturens plads i EU's eksterne forbindelser påpegede behovet for en bedre koordinering og indsats med henblik på en strategisk europæisk tilgang (7);

12.

insisterer på behovet for en omfattende uddybning af samarbejdet på lokalt, regionalt og nationalt niveau om de strategier, der udformes og udvikles til støtte for de internationale kulturelle forbindelser og aktiviteter. Formålet skal være gennem harmonisering af strategierne at skabe en mere prægnant, pluralistisk, europæisk kulturel identitet, der vinder anerkendelse såvel internationalt som internt i Den Europæiske Union blandt borgerne i alle medlemsstater;

13.

er overbevist om, at det er vigtigt, at civilsamfundet, ikkestatslige organisationer, foreninger, sammenslutninger, virksomheder, kunstnere, fagforeninger og organisationer deltager endnu mere aktivt og samordnet i udviklingen af aktiviteter i tilknytning til EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser vil have begrænset effekt, hvis ikke harmoniseringen af indsatsen bliver en succes fra dag ét og resulterer i håndgribelige fordele, eller hvis fordelene først vil vise sig i en fjern fremtid;

15.

understreger den kunstneriske og kulturelle produktions egenværdi og påpeger, at kultur ikke kun bør betragtes som et middel til at nå andre mål. Derfor bør der lægges vægt på udveksling af kulturarbejdere. Det er en vigtig opgave for EU på det kulturpolitiske område at fremme mobiliteten af kunstnere og kulturelt indhold, da dette giver europæisk merværdi;

16.

finder det nødvendigt, at den foreslåede EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser i tæt samråd med medlemsstaterne udformes på en måde, så den fastsætter og indeholder a) konkrete metoder til at udøve og gennemføre politikken på grundlag af en fælles harmoniseringsramme for alle implicerede parter, og b) konkrete mål og en klar tidshorisont for gennemførelsen af de enkelte politikker. Mulighed for at måle de gennemførte strategiers effektivitet og udbytte er ligeledes ønskelig;

17.

minder om de synspunkter, som udvalget tidligere har givet udtryk for med hensyn til de kulturelle og kreative sektorer på den ene side og økonomisk udvikling og beskæftigelse (8) på den anden, hvor det har slået til lyd for dels en bedre integration af kultur og kreativitet i Europa 2020-strategien dels anerkendelse af betydningen af at forbinde disse med andre politikområder som industri, turisme, miljø, uddannelse og finansiering;

18.

mener, at det må være en prioritet for såvel medlemsstaterne og EU's partnerlande at gøre kulturaktiviteter virkeligt inklusive og tilgængelige for alle uanset alder, køn, handicap, nationalitet, race, etnisk oprindelse, religion og socioøkonomisk baggrund. Opfordring til større inddragelse og deltagelse af unge i udformningen og lanceringen af inklusive kulturelle aktiviteter er nøglen til social integration;

19.

kulturindustrien (film, kunst, litteratur osv.) er en af de sektorer, der har størst indflydelse på kulturdiplomatiet, og som i kraft af sin udbredelsesmåde kommer ud til meget forskellige publikummer. Kulturdiplomatiet bør i vid udstrækning støtte udbredelsen af denne industris produkter uden for EU med henblik på at styrke EU's image i verden;

20.

mener, at harmonisering af EU's aktiviteter med partnerskabslandenes aktiviteter, når det gælder flygtninge og migranter, udgør en særskilt del af EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser. Den nylige krise og den øgede tilstrømning af flygtninge til Den Europæiske Union giver nye udfordringer, som kræver en passende løsning. Udviklingen af kulturelle aktiviteter kan komme til at spille en central rolle ved a) at modvirke uro, ængstelse og mistænksomhed, b) at bidrage til en bedre forståelse for kulturelle særpræg og baggrunde, c) at styrke flygtningenes sociale integrationsproces, d) at konsolidere og befæste Den Europæiske Unions etablerede samfundsmodel, der bygger på frihed, demokrati og tolerance, e) at styrke den gensidige respekt mellem henholdsvis flygtningesamfund og værtssamfund og f) at vise det europæiske samfund, hvilken modtagelse tidligere generationer af europæere nød godt af, da de var nødsaget til at emigrere fra kontinentet af økonomiske, politiske eller religiøse årsager eller på grund af krig;

21.

henleder ikke mindst opmærksomheden på nylige fænomener som stigningen i ekstremistiske synspunkter og populisme med en fremmedfjendsk dagsorden, som også af og til kommer til udtryk i forskellige former for EU-skepsis. Udvalget finder det på denne baggrund bydende nødvendigt at styrke de kulturelle aktiviteter, som sigter mod øget bevidsthed om kunstneriske og kulturelle udtryk samt den kulturarv, der findes i Europa. Det er overbevist om vigtigheden af programmer for mobilitet, f.eks. Erasmus+, og universitetssamarbejde samt Horisont 2020-programmet — det største multilaterale program for forskning og innovation i verden, der holder kommunikationskanalerne åbne og giver mulighed for at udveksle idéer uanset kulturel, etnisk og religiøs baggrund.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den vægt, der lægges på at styrke de kulturelle og kreative sektorer, eftersom de er vigtige aktører, der skaber kvalitetsarbejdspladser og befordrer en intelligent, bæredygtig og inklusiv udvikling;

23.

minder om sine tidligere fremsatte synspunkter vedrørende de kulturelle og kreative sektorer og økonomisk udvikling og beskæftigelse (9), ifølge hvilke man med henblik på størst mulig økonomisk fordel skal lette produktion og forbrug af kulturprodukter og stimulere kreativiteten. Regionsudvalget understreger betydningen af at dyrke kreative færdigheder allerede fra en tidlig alder såvel i skolen som i fritidsaktiviteter, således at den nye generation kan få fuld glæde af de nye adgangsveje til kultur;

24.

minder om, at visse regioner som følge af deres geografiske betingelser, f.eks. øer eller ultraperifere regioner, ikke kan udvikle deres kultursektor og kreative sektor på samme vis som resten af EU's regioner. EU's grænseregioner og de ultraperifere regioner i EU spiller en vigtig rolle, idet de bibringer EU en unik merværdi i kraft af det bidrag, der udgøres af de historiske, kulturelle og sproglige forbindelser med andre kontinenter, der er skabt igennem århundreder. Derfor skal disse regioners kulturelle udveksling og kommunikation med resten af EU fremmes ved hjælp af tiltag, der fremmer kunstneres og disses værkers mobilitet fra disse regioner til det øvrige EU og dets nabolande, og omvendt. Derved vil man muliggøre, at de kan deltage på lige vilkår i de konkurrencefordele, som kulturindustrien og den kreative industri kan tilbyde, navnlig for økonomisk vækst og beskæftigelse, således som RU erklærede i udtalelse CDR2391-2012_00_00_TRA_AC;

25.

henleder opmærksomheden på følgerne af de politiske valg, navnlig hvad angår budgettering og ressourceallokering, for kulturarven og -politikken, ikke mindst på langt sigt;

26.

mener, at det er nødvendigt at udvikle et instrument specifikt rettet mod unge talenter, som fremmer deres mobilitet og øger deres muligheder for uddannelse og udveksling med andre lande, ikke blot i EU, men også uden for EU. Som grundlag kunne man benytte ideen om et Erasmus for unge skabere, som har særlig opmærksomhed mod unge fra de fjernest liggende områder, f.eks. ultraperifere områder, eftersom de på grund af de særlige karakteristika i de regioner, de bor i, ofte møder begrænsninger, når de søger adgang til mobilitetsprogrammer, i forhold til de betingelser, der gælder for unge på kontinentet;

27.

bemærker, at investeringer på kulturområdet i en tid med økonomiske og finansielle problemer i mange af EU's medlemsstater er blevet betydeligt begrænset og ramt af budgetstramninger;

28.

understreger, at udgifter på kulturområdet ikke er luksus, men investeringer, og at der kræves en strategi til støtte for den sandsynlige udvikling i en sektor, der beskæftiger mere end 3 mio. mennesker, og hvor en mio. virksomheder er aktive i Europa.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at det i de fleste medlemsstater er de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for de sektorer, der refereres til i den fælles meddelelse, herunder kultur og kulturarv, forskning, uddannelse, turisme og samarbejde om udvikling og beskæftigelse;

30.

understreger, at det kulturelle område bør indarbejdes i de regionale og nationale internationaliseringsplaner, og at man skal satse på en internationalisering af kulturindustrien;

31.

henleder opmærksomheden på vigtigheden af at bevare landskabers og byområders traditionelle udseende og på, at dette aspekt bør udgøre en prioritet i forbindelse med bevarelsen af kulturarven. For at gøre byområderne tiltrækkende bør man støtte programmer, som på et arkitektonisk plan respekterer traditioner, både hvad angår planlægning og anvendelse af materialer, samtidig med at man opfylder de aktuelle krav om rumstørrelser;

32.

påpeger, at den fremtidige strategi kan bidrage til etableringen af bæredygtig turisme i EU's nabolande, eftersom den fremmer erkendelsen af, at kulturarv giver store fordele på lokalt og regionalt niveau;

33.

opfordrer Kommissionen til i henhold til nærhedsprincippet at inddrage Regionsudvalget i planlægningsfasen og de lokale og regionale myndigheder i udviklings- og gennemførelsesfaserne for de aktionsområder og foranstaltninger, som foreslås i den fælles meddelelse;

34.

finder det vigtigt at gøre procedurerne for finansiering af kulturaktiviteter enklere og hurtigere samt at sikre, at de lokale og regionale myndigheder får mere direkte adgang til den eksisterende samarbejdsramme og til finansiering under EU's tematiske programmer med henblik på at fremme internationale kulturelle forbindelser;

35.

glæder sig over forslaget om at oprette europæiske kulturcentre baseret på samarbejdsrelationer mellem EU og de enkelte partnerlande, mener, at der er behov for yderligere budgetmæssig analyse af dette forslag, og slår til lyd for, at de lokale og regionale aktører skal deltage sammen med kulturinstitutioner og andre interessenter. Udvalget pointerer, at centrene i praksis kan antage forskellige former, f.eks. fungere som biblioteker (digitale eller ej). I den sammenhæng vil løbende efteruddannelse af de implicerede parter kun føre til, at initiativet krones med held, hvis der er tale om et reelt samarbejde og ikke konkurrence mellem aktører i EU, der hører hjemme i partnerlande;

36.

foreslår, at de lokale og regionale aktører inddrages i platformen for EU's kulturdiplomati, der blev præsenteret i februar 2016 med fokus på de strategiske partnere;

37.

erindrer om sine tidligere fremsatte synspunkter, hvor de europæiske kulturbyer blev beskrevet som en værdifuld institution, der udstiller de europæiske kulturers rigdom, mangfoldighed og fælles karakteristika (10). Sammen med initiativet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke kan de europæiske kulturbyer også bruges som redskaber til samarbejde med og inddragelse af borgerne;

38.

insisterer på sit tidligere fremsatte forslag om at åbne initiativet »de europæiske kulturbyer« ikke bare for byer i kandidatlande og potentielle kandidatlande, men også for byer i lande under den europæiske naboskabspolitik og EFTA-lande (11). Udvalget mener, at de europæiske kulturbyer kan bidrage til naboskabspolitikken samt til forbindelserne til andre europæiske stater, fordi initiativet ikke kun er med til at styrke det kulturelle samarbejde inden for EU, men også medvirker til at udvikle endnu tættere bånd mellem Unionen og dens østlige og sydlige nabolande med det formål at fremme velstanden, stabiliteten og sikkerheden ved EU's ydre grænser;

39.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder har væsentlige beføjelser hvad angår fremme af den tværkulturelle dialog, ligesom mange tværkulturelle initiativer koordineres på lokalt og/eller regionalt niveau. De lokale og regionale myndigheder er takket være deres nærhed til borgerne strategisk godt placeret til at kunne opfylde de forskellige kulturelle gruppers behov og krav på deres territorium og til at mobilisere dem effektivt i fremme af en bedre tværkulturel dialog (12);

40.

afventer utålmodigt Kommissionens lovforslag vedrørende bekæmpelse af handel med kulturarv. Udvalget understreger, at dette forslag bør dække såvel ulovlig import af kulturprodukter til Europa som ulovlig eksport af EU's kulturprodukter med henblik på at bekæmpe handel med og beskytte nationale skatte med kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi. Det fastholder imidlertid, at dette forslag ikke må medføre uforholdsmæssige restriktioner for lovlig handel med kulturprodukter og skal bevare de administrative byrder for lovlydige handlende på et absolut minimum. Udvalget anser det for at være af afgørende betydning, at der foreslås strenge foranstaltninger mod uautoriserede udgravninger i EU;

41.

erindrer om Kommissionens forslag om at gøre 2018 til europæisk år for kulturarv, da dette bl.a. vil give anledning til at fremme den tværkulturelle dialog og kulturens rolle for fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper.