52015PC0099

BEGRUNDELSE

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde foreskriver, at medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Det foreskrives i to særskilte artikler, at Rådet skal vedtage henholdsvis overordnede retningslinjer for økonomiske politikker (artikel 121) og retningslinjer for beskæftigelsespolitikker (artikel 148), og det præciseres, at sidstnævnte skal være i overensstemmelse med førstnævnte. På dette retsgrundlag præsenteres retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker og retningslinjerne for økonomiske politikker som to særskilte — men tæt forbundne — retlige instrumenter:

· Rådets henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker — Del I i de integrerede retningslinjer

· Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker — Del II i de integrerede retningslinjer.

Retningslinjerne blev i 2010 først vedtaget sammen ("integreret pakke"), hvilket understøttede Europa 2020-strategien. I 2010 blev det også besluttet, at de integrerede retningslinjer i vidt omfang burde være stabile indtil 2014. Mens de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er gyldige for en hvilken som helst tidsperiode, skal beskæftigelsesretningslinjerne fastlægges hvert år.

Ud over at udstikke anvendelsesområdet og retningen for medlemsstaternes samordning af de økonomiske politikker danner retningslinjerne også grundlag for landespecifikke henstillinger på de respektive områder.

Det nuværende sæt ”integrerede retningslinjer” skal understøtte Europa 2020-strategien inden for rammerne af den nye tilgang til økonomisk politikudformning, der bygger på investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed som beskrevet i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015. Samtidig skal de integrerede retningslinjer fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og hjælpe med at nå målene for det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker.

De "overordnede retningslinjer" er følgende:

Retningslinje 1:           Fremme af investeringer

Retningslinje 2:           Fremme vækst ved at gennemføre strukturreformer

Retningslinje 3:           Fjerne vigtige forhindringer for vækst og jobskabelse på EU-plan

Retningslinje 4:           Fremme de offentlige finansers bæredygtighed og bidrag til vækst

Retningslinje 5:           Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft

Retningslinje 6:           Styrke udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer

Retningslinje 7:           Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på

Retningslinje 8:           Sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder.

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råd, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.

(2)       I overensstemmelse med traktatens bestemmelser har Den Europæiske Union udviklet og implementeret instrumenter til samordning af finanspolitikken og de makrostrukturelle politikker. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret multilateralt, økonomisk og budgetmæssigt tilsyn. Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 vil yderligere forbedre dets måde at fungere på.

(3)       Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet vigtige svagheder i økonomien i Unionen og dens medlemsstater. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at opnå en situation, hvor Unionen skaber stærk, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobs. Dette kræver en koordineret og ambitiøs politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og Unionens økonomiske styring. En sådan indsats bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden og omfatte fremme af investeringer, et nyt tilsagn om strukturreformer og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed.

(4)       Medlemsstaterne og EU bør også tage fat på krisens sociale virkninger og bestræbe sig på at opbygge et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien. Der bør sikres adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres, især ved at sikre, at arbejdsmarkeder og sociale velfærdssystemer fungerer effektivt, og ved at fjerne hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner.

(5)       En indsats, der er i overensstemmelse med retningslinjerne, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien. Retningslinjerne udgør en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra europæiske politikker til Europa 2020-strategiens målsætninger.

(6)       Selv om disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder, i tæt samarbejde med parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.

(7)       De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og afspejler deres indbyrdes afhængighed. De er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Retningslinjerne bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.         Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Den Europæiske Union bør i deres økonomiske politikker tage hensyn til de retningslinjer, der er fastsat i bilaget. Disse retningslinjer skal udgøre en del af de "integrerede retningslinjer".

Udfærdiget i Bruxelles, den .

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

Overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker Del I i de integrerede retningslinjer

Retningslinje 1: Fremme af investeringer

Nøglen til at øge efterspørgslen og forbedre konkurrenceevnen og det langsigtede vækstpotentiale i Europa er at øge omfanget af produktive investeringer i Europa. Indsatsen bør have fokus på at mobilisere midler til investeringer, få midlerne ud i realøkonomien og forbedre miljøet for investeringer.

Potentialet i EU’s fonde, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og strukturfondene, og nationale fonde til at finansiere vækstfremmende investeringer på centrale områder bør udnyttes fuldt ud. Den resultatorienterede forvaltning af fonde samt øget brug af innovative finansielle instrumenter er i den henseende afgørende elementer.

Hvis midlerne skal ud i realøkonomien, kræver det øget gennemsigtighed og mere information, særligt via gennemførelsen af et europæisk knudepunkt for investeringsrådgivning i Den Europæiske Investeringsbanks regi og etableringen af en gennemsigtig reserve af projekter, både på europæisk og nationalt plan. Et tæt samarbejde med alle relevante interessenter er nøglen til at sikre, at operationer gennemføres gnidningsløst, at der tages passende risici, og at der skabes maksimal merværdi.

Makroøkonomisk og finansiel stabilitet samt lovgivningsmæssig forudsigelighed, åbenhed og gennemsigtighed i den finansielle sektor er kritiske elementer, hvis Unionen skal forblive et attraktivt værtsområde for udenlandske økonomiske investeringer.

Retningslinje 2: Fremme vækst ved at gennemføre strukturreformer

For at styrke og understøtte den økonomiske genopretning, korrigere skadelige makroøkonomiske ubalancer og frigøre potentialet i Unionens økonomier er det afgørende, at medlemsstaterne gennemfører ambitiøse strukturelle reformer af både produkt- og arbejdsmarkeder og sociale velfærdssystemer. Dette ville også bidrage til at opnå økonomisk og social samhørighed. Konkurrencefremmende reformer, særligt i den ikkehandelsbare sektor, mere velfungerende arbejdsmarkeder og et bedre miljø for virksomheder bidrager til at fjerne hindringer for vækst og investeringer og øge økonomiens tilpasningsevne. Medlemsstaterne bør nøje samordne sådanne reformer og betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse for at maksimere de positive afsmittende virkninger og minimere de negative.

Der skal gennemføres reformer af arbejdsmarkedet og de sociale systemer for at fremme vækst og beskæftigelse, samtidig med at der sikres adgang for alle til økonomisk overkommelige og bæredygtige sociale tjenesteydelser og goder af høj kvalitet. Indsatsen på arbejdsmarkedsreformområdet, herunder lønfastsættelsesmekanismer, bør videreføres i overensstemmelse med den mere detaljerede vejledning i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikker[1]. Tiltag vedrørende lovlig migration kan gøre Unionen til et attraktivt mål for personer med talent og kvalifikationer.

Reformer og yderligere integration af produktmarkederne bør videreføres for at sikre, at Unionens forbrugere og virksomheder får gavn af lavere priser samt et større udvalg af varer og tjenesteydelser. Mere velintegrerede markeder giver virksomhederne adgang til et betydeligt større marked end deres hjemmemarked, hvilket giver dem flere muligheder for udvidelse. Mere konkurrencedygtige og mere velintegrerede produktmarkeder kan også bidrage til hurtigere tilpasning til og større modstandsdygtighed over for økonomiske chok.

Der bør fortsat gøres en indsats for at strømline de lovgivningsmæssige rammer, som virksomheder opererer inden for. Denne indsats bør også omfatte modernisering af den offentlige forvaltning, større gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption, skatteunddragelse og sort arbejde samt forbedring af retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet, sideløbende med håndhævelse af kontrakter og velfungerende konkursregler.

Informations- og kommunikationsteknologi og den digitale økonomi er en vigtig drivkraft for produktivitet, innovation og vækst i alle økonomiske sektorer. Fremme af private investeringer i forskning og innovation bør ledsages af omfattende reformer for at modernisere forsknings- og innovationssystemer, styrke samarbejdet mellem offentlige institutioner og den private sektor og forbedre de generelle rammebetingelser for, at virksomhederne kan blive mere vidensintensive. En højere kvalitet af offentlige investeringer i forskning og innovation vil fortsat forbedre kvaliteten af de offentlige finanser.

Retningslinje 3: Fjerne vigtige forhindringer for vækst og jobskabelse på EU-plan

Nøglen til at sikre, at Europa forbliver et attraktivt sted for både indenlandske og udenlandske virksomheder, er yderligere integration af det indre marked, øget konkurrence og et forbedret miljø for erhvervslivet. For at flytte Europas produktivitetsgrænse er det nødvendigt at øge innovation og menneskelig kapital og sikre et integreret, velfungerende digitalt indre marked. Hvis både forbrugere og erhvervsliv øger deres brug af informations- og kommunikationsteknologi, kan det bidrage til at skabe et grænseløst digitalt Europa og øge produktiviteten.

En velfungerende finanssektor er afgørende for, at økonomien fungerer gnidningsløst. De skærpede regulerings- og tilsynsmæssige bestemmelser og den øgede forbrugerbeskyttelse på de finansielle markeder og i de finansielle institutioner bør gennemføres fuldt ud. Der bør træffes foranstaltninger for at opbygge et bæredygtigt marked for securitisering i Europa, hvilket vil forbedre EU-bankernes faktiske finansieringsevne. På grundlag af de resultater, der er opnået på det fælles marked for finansielle tjenesteydelser og kapital, skal der etableres en egentlig kapitalmarkedsunion.

Opbygningen af en stærk energiunion kan sikre økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi til virksomheder og husholdninger. Gennemførelsen af klima- og energirammen for 2030 og overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi bør fortsættes. Der bør herunder gennemføres reformer på både efterspørgsels- og udbudssiden. Energi- og transportsektoren kræver i den henseende særlig opmærksomhed.

EU-lovgivningen bør fokusere på de områder, der bedst kan behandles på EU-plan, og være udformet således, at den tager hensyn til deres økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger. Etablering af fælles spilleregler på tværs af grænserne, med større forudsigelighed og i fuld overensstemmelse med konkurrencereglerne, vil yderligere tiltrække investeringer. Et bedre og mere forudsigeligt miljø for erhvervslivet er særligt vigtig i netværksindustrierne, der er kendetegnet ved lang investeringshorisont og store investeringer ved opstart. Det indre markeds eksterne dimension bør udvikles yderligere.

Retningslinje 4:          Fremme de offentlige finansers bæredygtighed og bidrag til vækst

Stabile offentlige finanser er nøglen til vækst og jobskabelse. Finanspolitisk bæredygtighed er afgørende for at sikre investorernes tillid og de finanspolitiske rammer, der er nødvendige for at imødegå uventede udviklinger og maksimere de offentlige finansers positive bidrag til økonomien. Medlemsstaterne bør sikre langsigtet kontrol med underskud og gæld. Finanspolitikker skal gennemføres inden for Unionens regelbaserede rammer suppleret med fornuftige nationale budgetmæssige bestemmelser. Finanspolitikker bør afspejle de økonomiske betingelser og risici for bæredygtigheden på medlemsstatsniveau, samtidig med at der sikres en god koordinering af økonomiske politikker og en sammenhængende finanspolitisk linje i hele Unionen og i euroområdet, om muligt under anvendelse af finanspolitisk råderum til støtte for vækst og investeringer.

Strategierne for udformning og gennemførelse af budgetmæssig konsolidering bør prioritere vækstfremmende udgiftsposter på områder som f.eks. uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelsesegnethed samt forskning, udvikling, innovation og investeringer i netværk med positive virkninger for produktiviteten, f.eks. højhastighedsinternet, energi- og transportforbindelser og infrastruktur. Reformer af udgifter bør være rettet imod effektivitetsforbedringer i den offentlige administration; sådanne reformer kan især forberedes ved hjælp af udgiftsanalyser med henblik på at sikre langsigtet bæredygtighed.

Reformer af udgifter, der fremmer en effektiv ressourcefordeling med henblik på at støtte vækst og beskæftigelse og samtidig bevare egenkapital, bør suppleres med modernisering af indtægtssystemerne. Målet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør forfølges. En sænkning af skatten på arbejde, hvor budgetneutraliteten sikres, ved at skattebyrden flyttes til forbrugsskatter, periodiske ejendomsskatter og miljøafgifter, kan medvirke til at afhjælpe markedsineffektiviteten og lægge fundamentet for vedvarende vækst og jobskabelse. Skattesystemets effektivitet kan forbedres ved at udvide skattegrundlaget, f.eks. ved at fjerne eller reducere brugen og omfanget af undtagelser og præferenceordninger og ved at styrke skatteforvaltningen, forenkle skattesystemet og bekæmpe skattesvig og aggressiv skatteplanlægning.

[1]               Insert cross reference to EG.