10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/25

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at socialøkonomien, som omfatter 2 millioner virksomheder, inklusive foreninger, kooperativer og gensidige enheder, er en central aktør i den sociale og økonomiske udvikling i Den Europæiske Union. Den tegner sig for 11 millioner arbejdspladser, dvs. 6 % af den erhvervsaktive befolkning og 10 % af alle virksomheder i EU;

2.

understreger, at socialøkonomiens institutioner og aktører har vist sig at være modstandsdygtige over for krisen og har bidraget til — dog ikke uden vanskeligheder — at forbedre borgernes velfærd og holde dem på arbejdsmarkedet, selv når andre organisationer og virksomheder ikke har kunnet gøre det. Dette træk er særligt markant, når det gælder inddragelse af personer, som har specielle vanskeligheder med at få adgang til eller at komme tilbage til arbejdsmarkedet;

3.

mener, at der skal lægges større vægt på socialøkonomiens bidrag til gennemførelsen af de sociale mål i Europa 2020-strategien i forbindelse med opfølgningen på meddelelsen om styrkelsen af ØMU'ens sociale dimension, som Kommissionen vedtog i 2012, og af pakken vedrørende sociale investeringer, der blev vedtaget i 2013. Endvidere bør investeringer i socialøkonomien efter udvalgets mening indgå i anvendelsesområdet ikke kun for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, men også for Den Europæiske Socialfond og andre EU-finansieringskilder, da disse investeringer ofte bidrager til at skabe kvalitetsjob for EU's borgere;

4.

fremhæver, at eftersom de socialøkonomiske initiativer er baseret på, at enkeltpersoner i lokalsamfundet samarbejder og udviser aktivt medborgerskab, bidrager de til at øge den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt graden af tillid i hele EU takket være de stærke bånd mellem de socialøkonomiske virksomheder og lokalområdet, som nedsætter risikoen for udflytninger og dermed giver de ansatte større sikkerhed — aspekter, der indgår i virksomhedernes sociale ansvar;

5.

glæder sig over den rolle, som socialøkonomien spiller i EU-lovgivningen som f.eks. forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond, forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet »Progress« til fordel for beskæftigelse og social integration. Bifalder også de nye forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfondes programmeringsperiode 2014-2020, som placerer socialt iværksætteri blandt ESF's og EFRU's mulige investeringsprioriteter, styrker partnerskabstilgangen og giver mulighed for at fremme partnerskabsbaserede initiativer mellem socialøkonomien og lokale/regionale myndigheder gennem anvendelse af instrumenter såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet;

6.

minder om, at socialøkonomiske organisationer kan være et incitament for alle borgere til at deltage og udvise solidaritet og foretagsomhed, inklusive dem, som produktionssystemet har tendens til at marginalisere, hvilket i de sociale virksomheders tilfælde bidrager til værdi- og rentabilitetsskabende økonomisk aktivitet selv i økonomisk svage sektorer;

7.

peger på betydningen af at fremme borgerdeltagelse og fælles skabelsesprocesser på det sociale område gennem dynamiske partnerskaber mellem den offentlige sektor, socialøkonomiens mange forskellige institutioner og den private sektor, herunder navnlig »sociale virksomheder«, og samtidig tage en tankegang i retning af socialt innovative foranstaltninger og politikker til sig;

8.

fremhæver den relativt ringe anerkendelse af iværksætterfærdigheder inden for socialøkonomien, der blandt andet skyldes mangel på kontakt mellem aktører fra forskellige regioner og lande. Det er derfor afgørende vigtigt at udveksle bedste praksis, oprette partnerskaber, skabe incitamenter og stille finansiering til rådighed for at fremme iværksætterfærdigheder, social innovation og sociale investeringer. Dette er nødvendige forudsætninger for at gøre den sociale økonomi mere attraktiv og mere anerkendt;

9.

foreslår, at der lægges større vægt på forskning i socialøkonomien i Europa og at der også satses på udformning og udbredelse af almene uddannelsesprogrammer om socialøkonomi for den brede offentlighed, navnlig for studerende, og af mere specialiserede programmer for socialøkonomiens aktører og for arbejdsløse. I denne forbindelse bør der udvikles partnerskaber mellem socialøkonomiske organisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner og regionale og lokale myndigheder;

10.

minder om, at de regionale og lokale myndigheder, medlemsstaterne og EU bør tilskynde til partnerskab og støtte til udviklingen af nye værktøjer og af de nye muligheder for sociale støtteforanstaltninger, som udviklingen af informations- og kommunikationsteknologierne til stadighed åbner op for, ved at forbedre kvaliteten af og adgangen til de leverede ydelser, rationalisere omkostningerne og bidrage til at skabe et attraktivt billede af socialøkonomien i den brede offentlighed;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette de socialøkonomiske aktørers aktiviteter på markedet i betragtning af deres rolle i bekæmpelsen af problemer såsom arbejdsløshed og social udstødelse ved at give beskæftigelse til grupper, der anses for at være ramt af udelukkelse;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en retlig ramme, som omfatter et sæt fælles definitioner for socialøkonomiens forskellige former i Europa, dvs. andelsselskaber, fonde, gensidige selskaber og organisationer for at gøre det muligt for socialøkonomiske virksomheder at drive forretning på et sikkert retsgrundlag og således udnytte fordelene ved det indre marked og den frie bevægelighed. Dette dokument bør omfatte et sæt fælles definitioner, som kan danne grundlag for udformningen af EU-programmer for partnerskab med disse organisationer, så det bliver muligt at tilpasse støtten til behovene i hver organisationstype med det mål at styrke deres kapacitet til at skabe beskæftigelse og fremme iværksætterfærdigheder i lokalområdet;

13.

bemærker, at den positive rolle, som socialøkonomiens institutioner og aktører kan spille i bekæmpelsen af arbejdsløshed og fremme af en inklusiv og bæredygtig vækst, er af særlig stor betydning i områder præget af udvandring, hurtig aldring af befolkningen, mangel på produktiv dynamik og en ringe udviklet iværksætterånd, især i landdistrikterne. I disse områder rækker socialøkonomiens betydning videre end til dækning af den lokale efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, eftersom de socialøkonomiske organisationer er næsten alene om at kunne samle viljestærke kræfter, der kan fremme iværksætteri og fastholde eller tiltrække økonomiske aktører, som evner at udnytte disse områders lokale ressourcer;

14.

anbefaler at fremme samarbejdet mellem socialøkonomien og erhvervsuddannelsen i alle dens former samt støtte udviklingen af skole- og studenterkooperativer for at forbedre de unges karrieremuligheder og dermed forebygge ungdomsarbejdsløshed. I denne ånd går udvalget også ind for, at elev- og studenterkooperativer medregnes blandt socialøkonomiens aktører, og foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen for at medtage andelsbevægelsen og den sociale økonomi i læseplanerne for virksomhedslære i folkeskolen og i de videregående uddannelser;

15.

mener, at den nationale støtte og EU-støtten til partnerskaber med socialøkonomiske organisationer med alle tænkelige midler skal forhøjes i tyndt befolkede områder, i områder med meget høje arbejdsløshedsprocenter og lave beskæftigelsestal for sårbare samfundsgrupper, i geografiske områder, der er ramt af fattigdom og social isolation, samt i områder af særlig miljømæssig interesse, for at fremme deres særlige rolle for værdiskabelsen og værdibevarelsen i disse områder;

16.

opfordrer Kommissionen til at være fleksibel i anvendelsen af reglerne om statsstøtte til socialøkonomiske virksomheder, til at hjælpe de lokale myndigheder med at forstå og anvende disse regler på en rimelig måde og om muligt at øge støtten fra medlemsstaterne eller deres lokale myndigheder og EU til partnerskaber, som omfatter socialøkonomiens organisationer;

17.

glæder sig over den nylige vedtagelse af direktiverne om offentlige indkøb og koncessioner (direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2014/23/EU), som omfatter bestemmelser og sociale kriterier til fremme af bl.a. social inklusion og innovation. Det opfordrer medlemsstaterne til i den aktuelle fase med gennemførelse af disse direktiver i national ret at sikre, at de ordregivende myndigheder får mulighed for fuldt ud at anvende reserverede kontrakter og de fastsatte forenklede procedurer med henblik på at styrke de socialøkonomiske aktørers rolle på såvel nationalt som regionalt og lokalt plan. Opfordrer endvidere EU-institutionerne til at overvåge gennemførelsen af disse bestemmelser på nationalt, regionalt og lokalt plan og til at fortsætte debatten om forbedring heraf;

18.

understreger, at den sociale økonomi kan være et passende og meget effektivt middel til at bekæmpe den sorte økonomi og skabe økonomisk og social værdi;

19.

mener, at det er af afgørende betydning at frigøre socialøkonomiens potentiale ved at forbedre dens adgang til forskellige finansieringsformer såsom EU-fonde, venturekapitalfonde, mikrolån og crowdfunding og ved at mobilisere tilstrækkelige finansielle midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, hvor de nødvendige økonomiske og finansielle krav afvejes mod den offentlige interesse i det arbejde, som disse organisationer udfører i lokalområdet;

20.

beklager, at Kommissionens strategi for et digitalt indre marked ikke nævner socialøkonomien og kun går let hen over den ikke-kommercielle deleøkonomi, som rummer meget store sociale muligheder;

21.

understreger behovet for at fremme en opfølgningskultur i de socialøkonomiske organisationer ved at forbedre deres kapacitet til at evaluere og rapportere om de økonomiske og sociale aspekter af deres arbejde og udvikle metoder og indikatorer, som stemmer overens med deres karakter og særlige forhold. Erfaringer med opfølgning skal udbredes og gøres tilgængelige på forskellige måder;

22.

bifalder Kommissionens oprettelse af en flersproget digital platform — »Social Innovation Europe Platform« — med henblik på udveksling af informationer på området social innovation, men finder det nødvendigt, at platformen omfatter en særlig afdeling, der er dedikeret til socialøkonomien;

23.

foreslår Kommissionen at oprette en særlig enhed for socialøkonomien, da beslutningen om at lægge enheder i Generaldirektoratet GROW sammen til en enhed for »klynger, socialøkonomi og iværksætteri« i den nuværende situation ikke synes at være i overensstemmelse med omfanget af og de reelle vilkår i socialøkonomien;

24.

opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gøre status over og fremme udbredelsen af eksisterende eksempler på nye former for dialog, fælles udarbejdelse af politikker og fælles gennemførelse heraf i partnerskaber bestående af lokale/regionale myndigheder, socialøkonomien og andre aktører;

25.

er af den faste overbevisning, at den geografisk meget begrænsede (eller lokalt baserede) aktionsradius for de fleste socialøkonomiske organisationer er et argument for, at EU og medlemsstaterne baner vejen for og tilskynder til en større rolle for de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen af programmer og politikker for socialøkonomien og i sammenkædningen af dem med andre politikområder, således at virkeliggørelsen af de opstillede mål bringes inden for rækkevidde;

26.

anbefaler Kommissionen at foreslå, at de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, snarest muligt skaber og vedtager de retlige rammer, der er nødvendige for, at socialøkonomien kan fungere og udvikle sig, når en klar strategi er blevet fastlagt for sektoren.