EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.7.2015

COM(2015) 359 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET

TOLVTE RAPPORT

OVERSIGT OVER TREDJELANDES BRUG AF HANDELSPOLITISKE BESKYTTELSESINSTRUMENTER OVER FOR DEN EUROPÆISKE UNION I 2014

{SWD(2015) 145 final}

1.Indledning

De tre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger. Hensigten med antidumping- og antisubsidieforanstaltninger er at modvirke de negative virkninger af urimelig handelspraksis, som f.eks. dumpet/subsidieret import, mens formålet med beskyttelsesforanstaltninger er at beskytte industrier midlertidigt fra de negative virkninger af uventede og væsentlige stigninger i importen. Beskyttelsesforanstaltninger adskiller sig også fra de to andre instrumenter ved, at de bliver anvendt over for import fra alle oprindelseslande, mens antidumping- og antisubsidieforanstaltninger er rettet mod specifikke lande (og endda virksomheder).

— Ved anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal WTO's regler respekteres nøje. Fejlagtig anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger fører til ulovlige og uberettigede foranstaltninger, som har en negativ indvirkning på fri og fair handel. Dette er særligt tilfældet for beskyttelsesinstrumentet, som er det mest handelsbegrænsende instrument, og for hvilket reglerne er endnu strengere end for antidumping- og antisubsidieforanstaltninger.

I løbet af de seneste år og i forbindelse med den globale økonomiske krise har der kunnet observeres en stigning i anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. I økonomiske krisetider, hvor det indenlandske forbrug i visse sektorer falder, leder industrierne naturligvis efter andre steder at afsætte deres produktion og fokuserer på eksportmarkeder. Det er derfor af afgørende betydning, at eksportmulighederne ikke bliver begrænset af uberettigede handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som uretmæssigt indskrænker markedsadgangen.

WTO's medlemmer har ret til at gøre brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. EU anvender selv regelmæssigt disse instrumenter (med undtagelse af beskyttelsesforanstaltninger) men ud fra en afbalanceret og moderat tilgang og benytter sig endda af særlig strenge standarder, der er mere omfattende, end WTO-forpligtelserne kræver. Det forventes, at EU's handelspartnere overholder de obligatoriske standarder, der er fastsat inden for rammerne af WTO, når beskyttelsesinstrumenterne anvendes. I den forbindelse fortsætter Kommissionen sine bestræbelser på at fremme bedste praksis i anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter blandt EU's handelspartnere, og overvågningen heraf er blevet intensiveret yderligere.

Når det er nødvendigt, griber Kommissionen ind for at adressere systemiske problemer i tredjelandenes anvendelse og udførelse af handelspolitisk beskyttelse og sikre, at det sker i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne. Kommissionen fremsætter systematisk skriftlige kommentarer og deltager også i stigende grad i offentlige høringer i forbindelse med tredjelandes procedurer vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, navnlig når EU-eksportørers rettigheder og interesser er blevet uretmæssigt berørt.

Kommissionen underviser desuden embedsmænd fra undersøgelsesmyndigheder i tredjelande i handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, i et forsøg på at udbrede sine egne høje standarder for undersøgelser i forbindelse med handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og derved øge kvaliteten af de undersøgelser, som tredjelande foretager. Undervisningen afholdes normalt en gang om året som et ugeseminar med deltagelse af op til 25 personer fra cirka fem tredjelande. På grund af den store interesse blev der afholdt et ekstra seminar i 2014. Embedsmænd fra Israel, Kosovo, Pakistan, Panama, Tadsjikistan, Ukraine, Vietnam, Den Dominikanske Republik og Tyrkiet deltog i de to seminarer i 2014. Derudover underviste Kommissionens eksperter i handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter marokkanske embedsmænd på et seminar i Rabat. Der blev i 2014 også modtaget anmodninger fra Egypten og Tunesien om undervisning af deres embedsmænd, som skulle forestås af Kommissionens eksperter i handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i de pågældende lande.

Denne rapport beskriver de generelle tendenser i tredjelandes handelsbeskyttelsesaktiviteter, som har negative konsekvenser eller som potentielt kan have indvirkninger på EU's eksport (tredjelandes antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger kan enten være rettet mod EU som helhed eller mod individuelle medlemsstater). Den giver også et overblik over, hvad der specifikt menes med overvågning af tredjelande, inklusive detaljerede analyser for hvert land og detaljerede tal i bilaget.

2.Overordnede tendenser

Ligesom i 2013 lå tredjelandes handelsbeskyttelsesaktiviteter også på et højt niveau i 2014.

Mens antallet af gældende foranstaltninger er faldet til 140 (fra 152 i 2013) - hvilket primært skyldes, at bestemte foranstaltninger udløb - blev der indført 34 nye foranstaltninger i 2014 (sammenlignet med 27 i 2013), og der blev indledt 41 nye undersøgelser (sammenlignet med 43 i 2013). Det forventes derfor også, at den øgede aktivitet vil fortsætte i 2015.

Samlet antal gældende foranstaltninger

Kilde: Statistik fra WTO og EU

Med hensyn til hvilken type instrument der bliver anvendt, er 104 af de 140 gældende foranstaltninger antidumpingforanstaltninger, 4 er antisubsidieforanstaltninger, og 32 er beskyttelsesforanstaltninger (det skal dog bemærkes, at EU-eksporten ikke berøres af alle beskyttelsesforanstaltninger). De 34 nye foranstaltninger, der blev indført i 2014, består af 19 antidumping-, 1 antisubsidie- og 14 beskyttelsesforanstaltninger. Hvad angår de nye undersøgelser blev der indledt 23 beskyttelses-, 17 antidumping- og 1 antisubsidieundersøgelse i 2014. Antallet af nye beskyttelsesundersøgelser i 2013 lod til at indikere en faldende tendens, især i forhold til antallet af antidumpingundersøgelser. Men denne tendens er ikke blevet bekræftet i 2014. Tværtimod er antallet af nyindledte beskyttelsesundersøgelser i 2014 (23) lige så højt som i 2012, hvilket kun blev overgået i 2009, hvor 31 nye beskyttelsesundersøgelser blev indledt.

I 2014 lader fokus til at være specifikt rettet mod bestemte sektorer. Stålsektoren er således ofte ramt af handelsbeskyttelsesforanstaltninger - i særlig høj grad i Middelhavsområdet men også i Latinamerika. Faktisk vedrørte 12 af de nye undersøgelser, der blev indledt i 2014, stålprodukter. Den kemiske sektor ligger på en tæt andenplads med 11 nyindledte undersøgelser i 2014. Papirindustrien var også i fokus i 2014, hvor 5 nye undersøgelser blev indledt - efterfulgt af endnu én i starten af 2015.

Nye undersøgelser indledt i 2014 fordelt efter sektor

Kilde: Statistik fra WTO og EU

Det mest aktive land i 2014 var Indien. Indien har i alt 26 gældende foranstaltninger (4 beskyttelses- og 22 antidumpingforanstaltninger). I 2014 indførte landet 4 nye antidumpingforanstaltninger og 4 nye beskyttelsesforanstaltninger, og der blev indledt 7 nye beskyttelsesundersøgelser og 3 nye antidumpingundersøgelser. Indien bliver efterfulgt af Kina og USA, der hver har 18 gældende foranstaltninger (Kina har 16 antidumping- og 2 antisubsidieforanstaltninger, og USA har 17 antidumping- og 1 antisubsidieforanstaltning). I 2014 indførte Kina 4 nye foranstaltninger (3 antidumping- og 1 antisubsidieforanstaltning) og indledte 1 antidumpingundersøgelse. USA indførte 1 ny antidumpingforanstaltning og indledte ingen nye undersøgelser.

Gældende foranstaltninger ved udgangen af 2014 fordelt efter land

Kilde: Statistik fra WTO og EU

På regionsplan har Asien, Latinamerika og Middelhavsområdet været meget aktive med henholdsvis 16, 12 og 10 nyindledte undersøgelser i 2014.

I Latinamerika kan der klart ses en stigende tendens med henholdsvis 6, 10 og 12 nye undersøgelser i løbet af de seneste 3 år.

Middelhavsområdet har også øget sin aktivitet i 2014 med 7 nye undersøgelser (sammenlignet med, at der kun blev indledt 4 undersøgelser i 2013). Men det er stadig under niveauet for 2012 (11 nye undersøgelser).

En af de væsentligste bekymringer i Asien og i Middelhavsområdet er den omfattende brug af beskyttelsesforanstaltninger. I Asien tegner beskyttelsesundersøgelser sig for 12 af de 16 undersøgelser, der blev indledt i 2014, og i Middelhavsområdet udgør de 6 ud af 7 nyindledte undersøgelser. I Latinamerika er kun 2 af de 12 nye undersøgelser beskyttelsesundersøgelser.

Nye undersøgelser indledt i 2014 fordelt efter region

Kilde: Statistik fra WTO og EU    

3.Tilbagevendende problemer

3.1.Anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger

Det giver fortsat anledning til bekymring, at der indledes så mange nye beskyttelsesundersøgelser. I 2014 indledte tredjelande 23 nye beskyttelsesundersøgelser sammenlignet med 18 i 2013. Tendensen er så meget desto mere foruroligende, fordi det i mange af undersøgelserne er tvivlsomt, om de strenge regler, der er fastsat i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, overholdes. Som det er nævnt i tidligere rapporter, er beskyttelsesinstrumentet det mest restriktive instrument og bør derfor kun anvendes under helt særlige omstændigheder. Selv om det ikke er alle beskyttelsesundersøgelser, der påvirker EU's eksport direkte, griber Kommissionen systematisk ind i næsten alle undersøgelser for allerede i den indledende fase at påpege alvorlige mangler i mange af dem.

Der er mange fejl, der går igen i beskyttelsesundersøgelserne og indledningen af dem. Ofte tager tredjelande ikke højde for uforudsete begivenheder, eller de reagerer på en stigning i importen, der ikke er opstået for nylig og tilstrækkeligt pludseligt, kraftigt og betydeligt. Desuden er både skadebilledet og årsagssammenhængen ofte tvivlsom. I den forbindelse skal det huskes, at kravet til skadeniveauet i beskyttelsesundersøgelser er alvorlig skade, hvilket er et strengere krav end væsentlig skade, som kræves ved antidumping- og antisubsidieundersøgelser. På trods af Kommissionens indgriben - i samarbejde med industrien - bliver foranstaltninger ofte pålagt alligevel. I visse tilfælde har interventionerne dog ført til mindre restriktive foranstaltninger (lavere toldsatser, højere kvoter, kortere varighed eller hurtigere lempelse af foranstaltningerne).

3.2.De nye vækstøkonomiers anvendelse af instrumenterne

Manglende overholdelse af WTO's regler om handelsbeskyttelse fører til uberettigede foranstaltninger, der ikke tjener deres formål. Kommissionen har konstateret, at en række nye vækstøkonomier ofte anvender beskyttelsesforanstaltninger, uanset om der er tale om dumping eller subsidieret import. Specielt i de tilfælde, hvor importen primært stiger ét sted fra, ville det som regel være passende at benytte enten antidumping- eller antisubsidieinstrumenterne, som er landespecifikke, og hvor man kan målrette indsatsen over for den urimelige handelspraksis.

I modsætning til antidumping- og antisubsidieforanstaltninger påvirker beskyttelsesforanstaltninger import alle steder fra og kan derfor være med til at forhindre fair konkurrence. Ved nærmere eftersyn af de mange beskyttelsesundersøgelser, der blev indledt sidste år - heraf de fleste er i vækstøkonomierne - involverede de ofte industrier, der enten havde en dominerende lokal markedsposition, eller som var i gang med en omfattende kapacitetsopbygning. Her er der tydeligvis tale om situationer, hvor brugen af beskyttelsesinstrumentet ikke er berettiget.

Kommissionen har også observeret en "afsmittende effekt" i visse regioner. Dette er særligt blevet bemærket i Middelhavsområdet, hvor Marokko siden 2012 er begyndt at anvende instrumenterne regelmæssigt, hvilket Egypten, Tunesien og Jordan efterfølgende har kopieret, hvorimod Tyrkiet er en mere traditionel og meget aktiv bruger af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

3.3.Manglende gennemsigtighed

Et centralt element i alle handelsbeskyttelsesundersøgelser vedrører de berørte parters ret til at forsvare sig. Det er op til undersøgelsesmyndighederne at sikre, at et passende, meningsfuldt, ikke-fortroligt dossier stilles til rådighed, som parterne kan gøre sig bekendt med rettidigt. Et sådant dossier skal indeholde en ikke-fortrolig udgave af alle de dokumenter, det indeholder, og/eller et meningsfuldt sammendrag af de oplysninger, der er afgivet i fortrolighed. Desværre er der i mange undersøgelser, navnlig når der kun er få eller én klager, næsten ikke oplyst nogen informationer i det ikke-fortrolige dossier. I de tilfælde griber Kommissionen ind for at få undersøgelsesmyndighederne til i det mindste at stille informationerne til rådighed i form af indeks eller intervaller, så parterne som minimum kan få et generelt billede af situationen.

4.Aktivitet i WTO

Kommissionen er aktiv i WTO for at sikre fuld overholdelse af WTO-bestemmelserne.

Hvis foranstaltninger, der træffes af andre WTO-medlemmer, overtræder WTO's regler, kan Kommissionen anmode om nedsættelse af et WTO-panel.

For eksempel anmodede Kommissionen i august 2013 om, at der oprettedes et panel vedrørende de antidumpingforanstaltninger, Kina havde indført over for importen af visse typer stålrør. Proceduren fandt hovedsagelig sted i 2014 og resulterede i et positivt slutresultat for EU (yderligere oplysninger nedenfor). I 2014 anmodede Kommissionen også om nedsættelse af et panel vedrørende de antidumpingforanstaltninger, Rusland havde indført over for importen af lette erhvervskøretøjer. Proceduren vil fortsætte i 2015.

Kommissionen griber desuden også ind som tredjepart i WTO-paneler, som tredjelande har anmodet om, med det primære formål at adressere og overvåge spørgsmål af systemisk interesse, som måske også vil påvirke EU’s anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Der er en offensiv interesse bag interventionerne, da Kommissionen slår til lyd for højere standarder inden for handelsbeskyttelsesundersøgelser uden for EU. I 2014 greb Kommissionen ind som tredjepart i sager som f.eks. USA – antidumping- og udligningsforanstaltninger vedrørende store vaskemaskiner til husholdningsbrug fra Sydkorea (WT/DS464) og USA – antidumpingforanstaltninger over for specielle slags rejer fra Vietnam (AB-2015-01)(DS429).

Endelig deltager Kommissionen også aktivt i relevante WTO-udvalg i Genève. I antidumping-/antisubsidieudvalgene bliver de foranstaltninger, som andre medlemmer af WTO træffer, gennemgået i forbindelse med de halvårlige og månedlige rapporter til WTO. WTO's Komité for Beskyttelsesforanstaltninger er genstand for særlig opmærksomhed grundet den stigende brug af beskyttelsesinstrumentet, som giver anledning til bekymring. Kommissionen tager de enkeltsager op, hvor EU har en økonomisk eller systemisk interesse. Hertil kommer, at Kommissionen også deltager i en mere generel diskussionsgruppe om beskyttelsesspørgsmål, hvis drøftelser finder sted i tilknytning til denne WTO-komité. Hovedformålet er at udveksle synspunkter om WTO-medlemmernes respektive handlemønstre.

5.De vigtigste resultater

5.1.Egypten — afslutning af en antisubsidieundersøgelse uden indførelse af foranstaltninger

I juni 2014 indledte Egypten en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af Edammerost fra Nederlandene. Undersøgelsen var både rettet mod støtteordninger fra EU og Nederlandene. Kommissionen samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og bistod også de nederlandske myndigheder. Desuden bidrog Kommissionen med indlæg, der tydeliggjorde, at det var ikke-specifikke subsidier, der blev undersøgt, som derfor ikke kunne påklages i henhold til WTO's regler. Desuden rejste Kommissionen alvorlig tvivl om både skaden samt analysen af årsagssammenhængen. Kommissionen deltog også i konsultationer, der blev afholdt i Kairo. I marts 2015 blev undersøgelsen afsluttet uden indførelse af foranstaltninger. De egyptiske myndigheder konkluderede, at der var tale om ikke-specifikke subsidieordninger, som derfor ikke kunne påklages, og at deres undersøgelse ikke kunne fastslå, at den indenlandske industri havde lidt væsentlig skade.

5.2.Sydafrika — nedsættelse af de endelige toldsatser

I undersøgelsen vedrørende frosne kyllingedele fra Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, foreslog ITAC (International Trade Administration Commission) i Sydafrika en endelig antidumpingtold på import fra disse tre medlemsstater. Efter at have modtaget bemærkninger fra interesserede parter, herunder Kommissionens indlæg, der havde særligt fokus på dumpingmargener og beregningerne for Det Forenede Kongerige, sænkede ITAC væsentligt både toldsatsen for individuelle britiske virksomheder (fra 18,68 % til 13,07 %) samt satsen for "alle andre" britiske virksomheder (fra 34,7 % til 22,3 %).

5.3.Tyrkiet – fald i foranstaltningernes negative indvirkning

Tyrkiet indførte beskyttelsesforanstaltninger vedrørende terephthalsyre (TPA). Men som følge af Kommissionens aktive indgriben til støtte for EU’s industri er den pålagte told relativt lav (4 %) og udløber om to år. Kommissionen afslørede svagheder i analysen af årsagssammenhængen, og understregede, at på grund af stigningen i forbruget kunne en eventuel told være til hinder for et tilstrækkeligt forsyningsniveau.

5.4.Marokko — tilsagn godtaget

Marokko indledte en antidumpingundersøgelse af importen af insulin i december 2012. En midlertidig told blev indført i april 2014, og i august 2014 blev indførelsen af en endelig told på 13,89 % foreslået. Som følge af Kommissionens indgriben til støtte for EU's industri, godtog de marokkanske myndigheder et tilsagn fra den berørte danske producent og suspenderede tolden.

5.5.USA — afslutning af en udløbsundersøgelse uden videreførelse af foranstaltninger

Kommissionen deltog aktivt i den første fuldstændige undersøgelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført i 2008 over for importen af letvægtstermopapir fra Tyskland. Den 28. maj 2014 vurderede det amerikanske handelsministerium, at ophævelsen af foranstaltningen sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping. Kommissionen deltog efterfølgende i den offentlige høring afholdt af USA's International Trade Commission (US ITC) i oktober 2014 og støttede i den forbindelse tysk industri. Efter et favorabelt afstemningsresultat i US ITC blev antidumpingafgørelsen ophævet den 17. december 2014.

5.6.Australien — lav eller ingen told for flere virksomheder

Den 9. juli 2013 indledte de australske myndigheder en antidumpingundersøgelse af forarbejdede tomatprodukter fra Italien. Kommissionen intervenerede ved flere lejligheder gennem en række indlæg til den australske anti-dumpingkommission (ADC) til støtte for italiensk industri. Under kontrolbesøgene var en ekspert fra Kommissionen desuden til stede for at støtte de berørte virksomheder. Resultatet blev at 45 % af eksporten blev fritaget fra foranstaltningen, og tolden for de øvrige samarbejdsvillige eksportører blev forholdsvis lav (4 % i gennemsnit).

Desværre indledte de australske myndigheder en ny undersøgelse blot få måneder senere - i 2015 - for én gang til at undersøge importen fra de to virksomheder, der tidligere var blevet fritaget fra foranstaltningen. Kommissionen vil fortsætte med at intervenere til støtte for de italienske eksportører, da grundlaget for at indlede en ny undersøgelse forekommer meget svagt.    

5.7.Filippinerne — afslutning af en beskyttelsesundersøgelse uden indførelse af foranstaltninger

I september 2012 indledte de filippinske myndigheder en beskyttelsesundersøgelse af importen af plader og ruller af galvaniseret jern og af forlakeret galvaniseret jern. Kommissionen greb ind på et tidligt stadium af undersøgelsen for at understrege, at det bevismateriale, der var fremlagt, ikke var tilstrækkeligt til at begrunde indførelsen af foranstaltninger. Undersøgelsen, som gav anledning til en generel bekymring for et muligt misbrug af beskyttelsesinstrumentet, blev til sidst afsluttet uden indførelse af foranstaltninger i februar 2015 med den begrundelse, at den pågældende import ikke påførte den indenlandske industri nogen skade.

5.8.Kina — afslutning af en antidumpingundersøgelse uden indførelse af foranstaltninger

I juni 2014 indledte Kina en antidumpingundersøgelse over for importen af hæmodialyse-tilbehør med oprindelse i EU og Japan. De vigtigste EU-eksportører, som blev berørt af undersøgelsen, var hjemmehørende i Tyskland, Sverige og Italien. Kommissionen indgik i dialog med de kinesiske myndigheder og påpegede klagens tekniske mangler samt ydede teknisk støtte til de berørte eksportører. Klagen blev til sidst trukket tilbage, og sagen blev afsluttet i december 2014 uden indførelse af foranstaltninger.

5.9.Kina — positivt resultat af WTO-panelprocedure

I november 2012 anmodede EU (og Japan) om oprettelsen af et WTO-panel vedrørende de antidumpingforanstaltninger, der var indført af Kina over for importen af visse rør af rustfrit stål. Kommissionen havde konstateret betydelige mangler i denne undersøgelse. Størstedelen af panelproceduren fandt sted i 2014, og resultaterne blev offentliggjort i begyndelsen af 2015. I sine konklusioner gav panelet EU medhold i en række vigtige påstande (dét, at Kina ikke havde sikret en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, samt dét, at Kinas undersøgelse af, hvad der må tilskrives andre skadesfaktorer end dumpingimporten, var mangelfuld). Det vurderes, at Kina bliver nødt til at fjerne de foranstaltninger, der er uforenelige med WTO-forpligtelserne, for at implementere panelets konklusioner korrekt. Sagen er blevet appelleret, og Appelorganet er for øjeblikket ved at gennemgå panelets rapport.

Panelets konklusioner er af systemisk betydning. De fremhæver tilbagevendende mangler i de handelsbeskyttelsesundersøgelser, som Kina udfører. Det vil i givet fald være anden gang, at EU med held har anfægtet Kinas antidumpingtold i WTO-regi. Efter den forrige afgørelse (DS 425) ophævede Kina sin antidumpingtold på røntgenscannere, som var uforenelig med landets WTO-forpligtelser.

I den forbindelse - og ovenpå de meget omtalte vin- og polysiliciumsager fra 2013 - var der i 2014 ingen tegn på, at Kina havde indledt nye undersøgelser som gengældelse for undersøgelser, EU har indledt. Dette betyder imidlertid ikke, at denne uhensigtsmæssige praksis bliver holdt nede, og Kommissionen vil fortsat være opmærksom herpå.

6.Konklusion

Handelsbeskyttelsesaktiviteten over for EU eller dets medlemsstater i 2014 svarede til niveauet i 2013. Selv om det samlede antal foranstaltninger er faldet, er det nye antal af undersøgelser - særligt nye beskyttelsesundersøgelser - betydeligt.

I 2014 fortsatte Kommissionen sin indsats med henblik på at mindske den negative indvirkning af tredjelandes handelsbeskyttelsesforanstaltninger gennem interventioner på både et teknisk og i nogle tilfælde også et politisk plan. Som beskrevet ovenfor var sådanne interventioner i nogle tilfælde vellykkede.

Mange af de udfordringer, der er opstået over de seneste år, fortsætter dog - nogle endda på en forværret måde, herunder navnlig den mere udbredte anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger og den tvivlsomme måde, dette instrument anvendes på i en række tredjelande. Generelt set går uberettigede handelsbeskyttelsesforanstaltninger klart imod EU's strategi om åbne markeder og markedsadgang for varer, der handles på rimelige vilkår.

Handelsbeskyttelsesforanstaltninger indført af tredjelande samt løbende undersøgelser har en betydelig indvirkning på EU's eksport. Derfor vil Kommissionen fortsætte sine bestræbelser på at fremme de høje standarder, EU benytter sig af i forbindelse med sin anvendelse af instrumenterne, blandt vores handelspartnere. Den vil også intensivere sine interventioner og bidrag i form af teknisk støtte og rådgivning til EU-eksportører, især når de står over for tredjelandes mulige misbrug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Disse bestræbelser er i fuld overensstemmelse med Kommissionens øvrige bestræbelser med hensyn til markedsadgang. I den henseende går Kommissionens aktiviteter vedrørende tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter langt ud over simpel overvågning.