This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0584
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Implementation of the Communication from the Commission, from 24 June 2009, on Action Against Cancer: European Partnership [COM (2009) 291 final] and Second Implementation Report on the Council Recommendation of 2 December 2003 on cancer screening (2003/878/EC)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af Kommissionens meddelelse af 24. juni 2009 om europæisk partnerskab om en indsats mod kræft [KOM(2009) 291 endelig] og anden rapport om gennemførelse af Rådets henstilling af 2. december 2003 om kræftscreening (2003/878/EF)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af Kommissionens meddelelse af 24. juni 2009 om europæisk partnerskab om en indsats mod kræft [KOM(2009) 291 endelig] og anden rapport om gennemførelse af Rådets henstilling af 2. december 2003 om kræftscreening (2003/878/EF)
/* COM/2014/0584 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Gennemførelse af Kommissionens meddelelse af 24. juni 2009 om europæisk partnerskab om en indsats mod kræft [KOM(2009) 291 endelig] og anden rapport om gennemførelse af Rådets henstilling af 2. december 2003 om kræftscreening (2003/878/EF) /* COM/2014/0584 final */
RESUMÉ Kræft er et alvorligt folkesundhedsproblem i alle
EU's medlemsstater og en central prioritet i EU's sundhedspolitik. I december
2003 vedtog Rådet henstillingen om kræftscreening[1]. I
juni 2009 vedtog Kommissionen meddelelsen om et europæisk partnerskab om en
indsats mod kræft[2].
I denne rapport sammenfattes de vigtigste resultater med hensyn til
bekæmpelse af kræft i EU inden for rammerne af de to initiativer og med sigte
på at nedbringe antallet af kræfttilfælde med 15 % inden 2020. Ø Lederskab: Langt størstedelen af
medlemsstaterne – 24 ud af 28 – nåede målet om at udarbejde en national
kræftbekæmpelsesplan inden 2013. Ø Støtte til medlemsstaterne: Gennem en fælles
aktion under sundhedsprogrammet er der udarbejdet en vejledning til
medlemsstaterne om fastlæggelse af nationale kræftplaner og om kræftbehandling.
En ny fælles aktion, der blev iværksat i 2014, vil udmønte sig i en europæisk
vejledning om kvalitetsforbedringer inden for omfattende kræftbekæmpelse. Direktivet
om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
giver yderligere muligheder for øget samarbejde mellem sundhedstjenesteydere og
ekspertisecentre gennem europæiske netværk af referencecentre. Ø Forebyggelse: Den fjerde udgave af den europæiske kræftkodeks, der støttes
af Europa-Kommissionen gennem administrative aftaler med Det Internationale
Kræftforskningscenter, udgives inden længe. Ø Screening: På baggrund af de aktuelle prognoser vil der være udført godt 500
mio. screeninger for brystkræft, livmoderhalskræft og/eller tyktarms- og
endetarmskræft i offentligt iværksatte programmer i EU mellem 2010 og 2020. Der
er udarbejdet EU-retningslinjer for kvalitetssikring af screening for og
diagnosticering af brystkræft (2006, tillæg 2013), livmoderhalskræft (2008,
anden udgave 2014) og tyk- og endetarmskræft (2010). Ø Kvalitetssikring: Kommissionen er ved at udvikle en kvalitetssikringsordning for
brystkræftbehandlingstilbud baseret på den europæiske lovramme. Ø Forskning: I de sidste syv år har EU
investeret over 1,4 mia. EUR i kræftforskningsaktiviteter. Over halvdelen
af dette beløb – 770 mio. EUR – er investeret i
samarbejdsforskningsprojekter med sigte på at finde nye metoder til at bekæmpe
kræft og støtte patienterne. Ø Kræftoplysning: I 2012 fik Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter
til opgave at koordinere det europæiske informationssystem på kræftområdet og
fungere som samlingssted for Den Europæiske Unions data og værktøjer. Ø Koordinering: I 2014 har Europa-Kommissionen
for at forbedre koordineringen af de mange kræftinitiativer på EU-plan oprettet
en EU-ekspertgruppe om kræftbekæmpelse. 1. FORORD 1.1. Indledning Den 2. december 2003 vedtog Rådet enstemmigt henstillingen om
kræftscreening[3]
(i det følgende benævnt Rådets henstilling), hvori både betydningen af
kræftbyrden og den dokumenterede effekt af screening for brystkræft,
livmoderhalskræft og tyktarms- og endetarmskræft anerkendes. I henstillingen
opfordres medlemsstaterne til at træffe fælles foranstaltninger for at
gennemføre nationale folkekræftscreeningsprogrammer med relevant
kvalitetssikring i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for bedste
praksis. Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til at aflægge rapport om
gennemførelsen af kræftscreeningsprogrammerne, vurdere, i hvilket omfang de i
henstillingen omhandlede foranstaltninger har effekt, og overveje, om der er
behov for en yderligere indsats. I 2008 blev den første rapport om
gennemførelsen af henstillingen[4],
der dækker perioden 2003-2007, offentliggjort. Den 10. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om
bekæmpelse af kræft i det udvidede EU, og Rådets konklusioner om nedbringelse
af forekomsten af kræft i Europa blev vedtaget den 10. juni 2008. På dette
grundlag vedtog Europa-Kommissionen den 24. juni 2009 en meddelelse om et europæisk
partnerskab om en indsats mod kræft[5]
(i det følgende benævnt Kommissionens meddelelse) for at støtte
medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe kræft ved at skabe en ramme
for kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for
kræftforebyggelse og ‑kontrol og ved at inddrage de berørte parter i hele
Den Europæiske Union i en fælles indsats. I henhold til punkt 3.1 i meddelelsen
vil Kommissionen forelægge en rapport om det udførte arbejde, som vil udgøre
grundlaget for at fastsætte kursen for EU's fremtidige indsats inden for
kræftbekæmpelse. 1.2. Kræftbyrden i Den Europæiske Union Der
anslås at have været godt 2,6 mio. nye kræfttilfælde (eksklusive ikke-melanom
hudkræft) i Den Europæiske Union (EU27) i 2012[6],
heraf 54 % (1,4 mio.) blandt mænd og 46 % (1,2 mio.) blandt kvinder. De
mest almindelige kræftformer var brystkræft (364 000 anslåede tilfælde,
dvs. 13,8 % af alle kræfttilfælde) efterfulgt af prostatakræft
(359 000, 13,7 %), tyk- og endetarmskræft (342 000, 13,0 %)
og lungekræft (309 000, 11,8 %). Disse fire kræftformer
repræsenterede halvdelen (52,3 %) af den anslåede samlede kræftbyrde i Den
Europæiske Union i 2012. De
mest almindelige kræftformer blandt mænd var ifølge skøn i 2012 prostatakræft
(25,1 % af alle tilfælde), lungekræft (211 000, 14,7 %), tyk- og
endetarmskræft (192 000, 13,4 %) og blærekræft (96 000,
6,7 %). Blandt kvinder var brystkræft langt den hyppigst diagnosticerede
kræftform (364 000, 30,4 % af alle tilfælde) efterfulgt af
tyk- og endetarmskræft (151 000, 12,5 %), lungekræft (98 000,
8,2 %) og livmoderkræft (64 000, 5,4 %). I
2012 var det anslåede samlede antal kræftrelaterede dødsfald i Den Europæiske
Union (EU27) 1,263 mio., heraf 56 % (708 000) blandt mænd og
44 % (555 000) blandt kvinder. Lungekræft var med et anslået antal
dødsfald på 310 000 (24,5 % af samtlige) den hyppigste årsag til
dødsfald som følge af kræft i Europa i 2012 efterfulgt af tyk- og
endetarmskræft (150 000 dødsfald, 11,9 %), brystkræft (91 000,
7,2 %) og mavekræft (58 000, 4,6 %). Lungekræft var fortsat den
hyppigste årsag til dødsfald som følge af kræft hos mænd (183 000,
25,9 %) efterfulgt af tyk- og endetarmskræft (82 000, 11,6 %) og
prostatakræft (71 000, 10 %). Brystkræft var den almindeligste
dødsårsag blandt kvinder (91 000, 16,3 %) efterfulgt af tyk- og
endetarmskræft (68 000, 12,3 %), lungekræft (81 000,
14,7 %) og æggestokkræft (30 000, 5,4 %). Overlevelsesraten
for kræftramte varierer meget blandt de europæiske lande til trods for
betydelige forbedringer af kræftdiagnosticeringen og ‑behandlingen i det
første årti af det 21. århundrede. Antallet af voksne, der overlever i mindst
fem år efter diagnosen, er steget støt i hele Den Europæiske Union, hvilket
skyldes store fremskridt inden for kræftbekæmpelse såsom organiserede
kræftscreeningsprogrammer og bedre behandling. Alligevel er der stadig store
variationer mellem landene, og de internationale forskelle på overlevelsesraten
bliver kun mindre for nogle få kræftformer, f.eks. brystkræft, endetarmskræft,
prostatakræft og cutant melanom[7]. 1.3. Kræftudgifterne i Den Europæiske Union Det anslås, at kræft kostede EU's medlemsstater 126 mia. EUR i 2009,
heraf tegnede sundhedsvæsenet sig for 51,0 mia. EUR (40 %)[8]. I EU som
helhed skønnedes sundhedsvæsenets udgifter til behandling af kræft at udgøre et
beløb svarende til 102 EUR pr. indbygger, men de varierede betydeligt fra
16 EUR pr. person i Bulgarien til 184 EUR pr. person i Luxembourg. Produktivitetstab som følge af for tidlig død blev anslået til at koste
42,6 mia. EUR og tabte arbejdsdage til at koste 9,43 mia. EUR. Uformel pleje
ansloges at koste 23,2 mia. EUR. Lungekræft medførte de største anslåede
økonomiske udgifter (18,8 mia. EUR, 15 % af de samlede
kræftudgifter) efterfulgt af brystkræft (15,0 mia. EUR, 12 %), tyk- og
endetarmskræft (13,1 mia. EUR, 10 %) og prostatakræft (8,43 mia. EUR,
7 %). Forskerne påpeger, at disse skøn er forsigtige, eftersom visse
kategorier af sundhedsudgifter, f.eks. screeningsprogrammer, ikke blev
medregnet, fordi det ikke var muligt at få oplyst disse tal for alle lande i
undersøgelsen. 2. RESULTATER AF INDSATSER UNDER RÅDETS HENSTILLING OG KOMMISSIONENS
MEDDELELSE 2.1. Nationale kræftbekæmpelsesplaner Målsætninger: Som en horisontal indsats er
der i Kommissionens meddelelse fastsat et mål om, at alle medlemsstater ved
udgangen af partnerskabet bør have integrerede nationale kræftbekæmpelsesplaner.
Iværksættelsen af sådanne planer på en bæredygtig måde kan være med til at
lette kræftbyrden i EU og nå målet om at reducere antallet af kræfttilfælde med
15 % inden 2020 (510 000 færre nye tilfælde). Nationale kræftbekæmpelsesplaner er offentlige sundhedsprogrammer, som
skal sikre en centralt forvaltet gennemførelse og overvågning af
dokumentationsbaserede strategier for forebyggelse, tidlig påvisning,
diagnosticering, behandling, rehabilitering, lindring og forskning. I 2009
styrkede Kommissionen sit langsigtede engagement i kræftbekæmpelse ved at
iværksætte en fælles aktion i form af et europæisk
partnerskab om en indsats mod kræft (EPAAC). Det overordnede mål med
EPAAC (2009-2013) er at støtte medlemsstaterne og andre interesseparter i deres
bestræbelser på at bekæmpe kræft mere effektivt og skabe en ramme for at
kortlægge og dele viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftforebyggelse og
‑kontrol med henblik på at opnå synergier og undgå manglende koordinering
og dobbeltarbejde. I partnerskabet indgik der en lang række interesseparter,
alle med konkrete erfaringer og ekspertise til at udvide
dokumentationsgrundlaget. Det omfattede medicinske og videnskabelige
forskningsinstitutioner, repræsentanter for industrien og ikke-statslige
patientforeninger fra hele EU. Gennemførte indsatser: De fleste af
medlemsstaterne nåede målet om at udarbejde en national kræftbekæmpelsesplan
inden 2013. 24 af de 28 medlemsstater havde en kræftbekæmpelsesplan, et ‑program
eller en ‑strategi i 2013. De sidste fire er ved at færdiggøre deres
nationale kræftbekæmpelsesplaner. De nationale kræftbekæmpelsesplaner er meget
forskellige med hensyn til omfang, emner, der indgår i programmet, indikatorer
for overvågning og/eller evaluering af disse, planens/programmets/strategiens
varighed, forberedelsesperiode og patientinddragelse. EPAAC har forelagt tre vigtige dokumenter, som kan bruges til
videreudvikling og kvalitetsforbedring af nationale kræftbekæmpelsesplaner:
en rapport om den aktuelle status for de nationale
kræftbekæmpelsesplaner i Den Europæiske Union[9]
en vejledning om udarbejdelse af nationale
kræftbekæmpelsesplaner af høj kvalitet i Den Europæiske Union[10]
indikatorer for overvågning, evaluering og ændring af
nationale kræftbekæmpelsesplaner[11].
I samtlige medlemsstater er der gjort en stor indsats for at udarbejde
nationale kræftbekæmpelsesplaner, og disse er centrale for, at antallet af
kræfttilfælde i EU kan reduceres på en bæredygtig måde, fordi de sikrer de
grundlæggende strukturer, der er nødvendige for kræftbekæmpelse, og skaber en
ansvarsmekanisme. De udgør også en ramme for at indføre nye retningslinjer, behandlingsmetoder
og samarbejdsmekanismer, hvilket er med til at forbedre kræftbehandlingen i
hele EU. 2.2. En tredjedel af alle kræfttilfælde kan forebygges
– det mest omkostningseffektive svar Målsætninger: I
Kommissionens meddelelse tilskyndes partnerskabet til at vælge en horisontal
tilgang på grundlag af en indsats over for de negative konsekvenser af de mest
betydningsfulde sundhedsdeterminanter som en afgørende faktor for at bremse den
stigende forekomst af kræfttilfælde i Den Europæiske Union. Kræft forårsages af
mange faktorer, og kræftforebyggelse skal derfor fokusere på livsstils-,
erhvervs- og miljørelaterede årsager. Det anslås[12], at omkring
en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forebygges ved at ændre eller undgå de
største risikofaktorer. Disse faktorer omfatter rygning, overvægt, lavt indtag
af frugt og grøntsager, fysisk inaktivitet[13],
alkohol, erhvervsmæssig eksponering for kemiske kræftfremkaldende stoffer og
eksponering for sol. Den europæiske kræftkodeks[14]
er et vigtigt element i det europæiske svar. Den sender to klare budskaber, nemlig
at
visse kræftformer kan undgås – og den generelle
sundhedstilstand kan forbedres – ved at leve sundere
nogle kræftformer kan helbredes, eller udsigterne til
helbredelse øges betydeligt, hvis de opdages i tide.
Kodeksen, som henvender sig til den brede offentlighed på en
borgervenlig måde, er et vigtigt kommunikationsredskab til forebyggelse af
kræft og bør være det vigtigste redskab til at formidle forebyggende
foranstaltninger og bidrage til at ændre synet på kræft. Gennemførte indsatser: Sundhedsfremme på
grundlag af de mest betydningsfulde sundhedsdeterminanter har længe været en
prioritet for Europa-Kommissionen og har omfattet strategier for ernæring,
overvægt og fedme[15]
samt alkoholrelaterede skader[16].
Kommissionen har udarbejdet en ambitiøs tobakskontrolpolitik[17] med det
formål at afholde børn og unge fra at begynde at ryge, at harmonisere det indre
marked for tobaksvarer og at støtte den nationale indsats for at beskytte
borgerne mod udsættelse for tobaksforurenet luft under hensyntagen til behovet
for at tilpasse sundhedsfremmeindsatsen til de forskellige befolknings- og
målgrupper. På erhvervsområdet viste evalueringen af EU's strategi for sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012[18],
at de relevante mål var nået, og det blev påpeget, at der er behov for fortsat
at fokusere på forebyggelse af erhvervssygdomme, især kræft, i forbindelse med indsatser
samordnet med EU's øvrige strategier for sundhed og miljø. Til dette formål har
Kommissionen vedtaget en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen 2014-2020[19].
Endvidere fastsættes der i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod
risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller
mutagener[20]
en række forebyggende foranstaltninger med henblik på helt at undgå eller
reducere arbejdsrelateret eksponering for kemiske kræftfremkaldende stoffer og
mutagener. Desuden ajourføres listen over stoffer klassificeret som
kræftfremkaldende stoffer eller mutagener på grundlag af videnskabelig
dokumentation i del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger[21] (CLP-forordningen). På det praktiske plan relancerede EPAAC den europæiske uge mod kræft[22]
for at formidle den europæiske kræftkodeks' sundhedsbudskaber. Arbejdet med fjerde udgave af den europæiske kræftkodeks (første
udgave 1987, anden udgave 1994, tredje udgave 2003), der støttes af
Europa-Kommissionen gennem administrative aftaler med Det Internationale
Kræftforskningscenter (IARC), er i gang. 2.3. Screening og tidlig påvisning af kræft Målsætninger: I Rådets henstilling
anbefales der folkescreening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og
endetarmskræft på grundlag af den foreliggende dokumentation for effekt og
efter indførelse af relevante kvalitetssikringssystemer. I 2011 godkendte WHO
disse henstillinger for organisationens 53 medlemsstater i den europæiske
region[23]. I nogle medlemsstater er der siden 1963 gennemført organiseret
screening for livmoderhalskræft. I slutningen af 1980'erne blev de første
brystkræftscreeningsprogrammer indledt. Der blev dog først iværksat tyk- og
endetarmskræftscreeningsprogrammer i begyndelsen af 2000'erne, og de
gennemføres endnu kun i en lille del af Europa. Ifølge den første rapport om gennemførelsen af Rådets henstilling var
det årlige antal screeningsundersøgelser i EU på det tidspunkt ret stort.
Imidlertid udgjorde antallet af screeninger under halvdelen af det årlige antal
undersøgelser, der som minimum kunne forventes, hvis de screeningsprøver, der
er anført i henstillingen, var tilgængelige for alle EU-borgere i den relevante
alder (ca. 125 mio. undersøgelser pr. år). Endvidere blev under halvdelen af
undersøgelserne på det tidspunkt (41 %) gennemført som programmer rettet
mod hele befolkningen, der udgjorde den organisatoriske ramme for
gennemførelsen af en omfattende kvalitetssikring som krævet i henstillingen. Gennemførte indsatser: På baggrund af de
aktuelle prognoser er screeningsdækningen i EU blevet forbedret væsentligt i de
senere år. Alene i EU vil der blive udført godt 500 mio. screeninger for
brystkræft, livmoderhalskræft og/eller tyktarms- og endetarmskræft i offentligt
iværksatte programmer mellem 2010 og 2020. De tre kræftformer, der er omfattet
af henstillingen (brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarms- og
endetarmskræft), tegner sig for næsten en femtedel eller 400 000 af de 1,8
mio. kræftrelaterede dødsfald i den europæiske region (IARC 2008). De første data fra interviewundersøgelsen
vedrørende sundhed i EU (EHIS) wave 1[24] vedrørende screening for brystkræft,
livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft[25] blev
offentliggjort i december 2010. Ifølge disse data[26]
er procentdelen af kvinder i alderen 50‑69 år, der har fået foretaget en mammografi, blandt de
lande, som indgår i undersøgelsen, størst i Frankrig (92,9 %) efterfulgt
af Spanien (92,3 %), Østrig og Tyskland (90 %), Belgien (89,5 %)
og Ungarn (86,9 %), mens den er mindst i Bulgarien (19,5 %) og
Rumænien (13,5 %). Vedtagelsen af de europæiske retningslinjer for bedste praksis
blev i henstillingen udpeget som den vigtigste aktivitet med henblik på
at gennemføre screeningsprogrammer for at fremme videreudvikling af bedste
praksis inden for kræftscreeningsprogrammer af høj kvalitet på nationalt samt,
hvis det er relevant, på regionalt plan. Allerede i 2006 blev fjerde
udgave af EU's retningslinjer for kvalitetssikring af brystkræftscreening og ‑diagnosticering[27] udarbejdet. Siden offentliggørelsen af den seneste rapport om
gennemførelse er arbejdet med retningslinjer fortsat blevet prioriteret højt:
I 2008 udarbejdede Europa-Kommissionen
i samarbejde med IARC og det europæiske netværk for screening for
livmoderhalskræft (European Cervical Cancer Screening Network - ECCSN) anden
udgave af EU's retningslinjer for kvalitetssikring af
livmoderhalskræftscreening og ‑diagnosticering[28]. Disse retningslinjer indeholder omfattende ajourføringer
vedrørende tekniske detaljer og dokumentation samt vurdering af ny
teknologi, f.eks. væskebaseret cytologi, automatiseret analyse af
celleprøver og test for humane papillomavirus. Retningslinjerne er også
blevet udvidet til at omfatte indgående instrukser udarbejdet af et
tværfagligt eksperthold for praktiserende læger, gynækologer og cytopatologer.
I 2010 udarbejdede Europa-Kommissionen i samarbejde med IARC første
udgave af EU's retningslinjer for kvalitetssikring af screening for og
diagnosticering af tyk- og endetarmskræft[29]. EU's
retningslinjer for screening for tyk- og endetarmskræft tager sigte på at
højne kvalitetsstandarderne ved at fastsætte vejledende principper og give
evidensbaserede anbefalinger om kvalitetssikring, som bør følges ved
gennemførelse af tyk- og endetarmskræftscreeningsprogrammer i EU's
medlemsstater. De omfatter hele screeningsprocessen – fra invitationer og
tilrettelæggelse til diagnosticering og behandling af påviste læsioner. De
fokuserer på elementer, der er væsentlige for screening, men
omfatter også principper, der i forbindelse med diagnosticering er
lige så vigtige: uddannelse, tværfagligt teamwork, overvågning og
evaluering, omkostningseffektivitet, minimering af bivirkninger og iværksættelse
af yderligere undersøgelser i tide.
I 2013
offentliggjorde Europa-Kommissionen i samarbejde med IARC, EUREF, den
europæiske arbejdsgruppe om brystscreeningspatologi og EPAAC tillæggene
til fjerde udgave af EU's retningslinjer for kvalitetssikring af
brystkræftscreening og ‑diagnosticering[30]. Første tillæg (ajourføring vedrørende
digital mammografi) afspejler den hurtige teknologiske udvikling, der har ledsaget
den store stigning i anvendelsen af digital billedteknik inden for
mammografiscreening og ‑diagnosticering siden udgivelsen af fjerde
udgave. I andet tillæg behandles en række emner vedrørende
kvalitetssikring af patologi inden for brystkræftscreening og ‑diagnosticering,
et område, der i de senere år har udviklet sig som følge af nye problemer
og praktiske løsninger samt nye teknikker og andre fremskridt.
I 2014 vil Europa-Kommissionen i samarbejde med IARC
og ECCSN udgive tillæggene til anden udgave af EU's
retningslinjer for kvalitetssikring af livmoderhalskræftscreening og ‑diagnosticering,
som vil omfatte primær HPV-test ved screening for livmoderhalskræft og
organisering af test for human papillomvirus (HPV) samt konventionel
cytologi ved screening for livmoderhalskræft.
Et af målene med EPAAC var at tilrettelægge et intensivt omfattende
kursus i forvaltning af kræftscreeningsprogrammer. For at få
ekspertstøtte til udformning og styring af det intensive kursus blev der
etableret et netværk af europæiske skoler for screeningsstyring (ESSM)[31]. EU's sundhedsprogram har også støttet Aurora-projektet[32]
i at udforme en fælles og gennemførlig strategi for fremme af screening for
livmoderhalskræft blandt kvinder i alderen 30-69 år i de nye EU-medlemsstater
og sikre inddragelse af grupper, som det er svært at nå ud til, bistå de nye
medlemsstater med gennemførelsen af evidensbaseret screening for
livmoderhalskræft og fremme udveksling af oplysninger og ekspertise i Europa. Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) indledte i 2012 en
undersøgelse om brystkræftbehandlingstilbud i europæiske lande[33] med sigte på at kortlægge deres kræftscreenings- og behandlingstilbud.
Ifølge resultaterne af undersøgelsen har 22 lande screeningsprogrammer for
brystkræft, hvoraf 21 er organiseret i henhold til definitionerne i
retningslinjerne. 15 ud af 25 lande har screeningsprogrammer for tyk- og
endetarmskræft, og yderligere fire er ved at gå over til et organiseret
program. 19 ud af 25 lande har screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, og
nogle er i gang med at ændre deres aktuelle ikke-systematiske aktiviteter til
et befolkningsbaseret, kvalitetssikret program. 2.4. Akkreditering af brystkræftbehandlingstilbud i Den Europæiske
Union Målsætninger: Af Kommissionens meddelelse
fremgår det, at Kommissionen har planer om at udvikle en frivillig europæisk pilotakkrediteringsordning
for brystkræftscreening og opfølgning, der er baseret på EU's nye
retningslinjer for brystkræftscreening og ‑diagnosticering (og
de tidligere udgaver heraf, som er de ældste og mest gennemarbejdede
retningslinjer på området). Dette følger henstillingens tilgang om at fremme dokumenteret
kræftscreening efter en systematisk folkeundersøgelsesmetode med kvalitetssikring.
Herefter fulgte Rådets konklusioner om nedbringelse af forekomsten af kræft
i 2008[34],
hvori Kommissionen blev opfordret til at undersøge potentialet for udvikling af
en europæisk pilotakkrediteringsordning for brystkræftscreening og opfølgning
baseret på de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring. Gennemførte indsatser: I december 2012 fik JRC pålagt følgende opgaver:
at udarbejde en ny udgave af EU's retningslinjer for
brystkræftscreening og ‑diagnosticering
at udvikle en kvalitetssikringsordning for
brystkræftbehandlingstilbud baseret på den europæiske lovramme for
akkreditering som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter[35].
I dette projekt, som stadig er i gang, skal der fastlægges et
minimumssæt af kvalitetskrav for brystkræftbehandling i hele EU på grundlag af
en ny udgave af EU's retningslinjer for brystkræftscreening og ‑diagnosticering,
som efter planen udkommer i 2016. Endvidere vil JRC etablere en europæisk
platform for retningslinjer, som skal omfatte de eksisterende
retningslinjer for andre faser af brystkræftrelateret pleje end screening og
diagnosticering, dvs. behandling, rehabilitering, opfølgning, herunder
overvågning og evt. smertebehandling, samt spørgsmål som psykologisk støtte og
palliativ pleje, der er afgørende for et patientorienteret kvalitetsbegreb. 2.5. Anvendelse af de bedste sundhedsplejetiltag i praksis –
identifikation og udbredelse af god praksis Målsætninger: Ifølge
meddelelsen skal uligheder i kræftdødelighed bekæmpes ved at reducere
forskellen mellem de medlemsstater, der klarer sig bedst, og dem, der klarer
sig dårligst, med 70 % inden 2020[36].
Målet støttes ved, at der udarbejdes retningslinjer for modeller for bedste
praksis i forbindelse med kræftrelateret pleje under hensyntagen til nationale,
regionale og lokale forhold. Gennemførte indsatser: EPAAC har udviklet adskillige initiativer inden for sundhedspleje og bl.a.
udarbejdet en samlet oversigt over kræftbehandlingen i Europa:
Identifikation af bedste praksis inden for
europæiske sundhedstjenester ved fremme af innovative netværkstilgange til
udveksling af erfaringer: Der blev formuleret en politisk
erklæring om tværfaglig kræftbehandling[37] for at
fastlægge de centrale elementer, som alle tværfaglige team, der
beskæftiger sig med kræft, bør omfatte. Desuden blev der oprettet et computerbaseret
symptomkontrol- og beslutningsstøttesystem til symptomkontrol
inden for palliativ pleje.
Udvikling af retningslinjer for pædiatrisk
kræftbehandling: Den fælles aktion arbejdede tæt
sammen med European Society for Paediatric Oncology (SIOP) om fremme af
retningslinjer for forbedring af pædiatrisk onkologi. For nylig blev der foretaget
en undersøgelse i medlemsstaterne for at evaluere gennemførelsen af disse
retningslinjer, hvor resultaterne af en lignende undersøgelse udført af
SIOP i 2008 blev anvendt som basismåling. Resultaterne af sammenligningen
forventes i 2014.
Dokumentation og anvendelse af komplementær og
alternativ medicin til kræftbehandling: Der
foretages for øjeblikket en undersøgelse af de europæiske strukturer og
centre, der tilbyder komplementær og alternativ medicin inden for rammerne
af integrativ onkologi.
Udarbejdelse, revision og harmonisering af
indholdet af kliniske retningslinjer og disses gennemførelse: Partnerne i den fælles aktion satte fokus på to områder under
udarbejdelsen af kliniske retningslinjer for kræftbehandling, nemlig
ernæring og sjældne kræftformer. JRC har sendt de retningslinjer, der var
resultatet af arbejdet med ernæring, til de europæiske kræftcentre[38].
Gennemførelse af en uddannelsesstrategi med henblik
på forbedring af psykosociale færdigheder og kommunikationsevner blandt
udbydere af sundhedstjenester: En række
partnerorganisationer bidrog til kortlægning af sundhedssystemers
ressourcer til psykosocial onkologisk pleje, kommunikationsevner blandt
sundhedspersonale og psykoonkologiske uddannelsesaktiviteter samt det
eksisterende misforhold mellem behov og kapacitet. Resultaterne viser, at
psykosocial onkologisk pleje indgår i den nationale kræftbekæmpelsesplan i
20 af de 26 lande, der deltog i undersøgelsen, men at kun 10 har et
særskilt budget dertil[39].
For at sikre kontinuiteten i bestræbelserne på at forbedre
kræftbekæmpelsen, navnlig på sundhedsplejeområdet, iværksatte Kommissionen i
2014 en ny treårig fælles aktion om kræftbekæmpelse, der finansieres
under EU's andet sundhedsprogram. Dens hovedopgave er at udarbejde en europæisk
vejledning for kvalitetsforbedringer inden for omfattende kræftbekæmpelse,
og den skal være en platform, hvor medlemsstaterne kan drøfte kræftrelaterede
emner. Det forventes, at vejledningen og de holdningsdokumenter, der
udarbejdes, omfatter både god praksis og evidensbaserede anbefalinger og
bidrager til at fremme kvalitetsforbedringer i kræftbekæmpelse og ‑behandling
på nationalt plan og til at mindske ulighederne. Vejledningen skal omfatte
spørgsmål vedrørende evidensbaserede og kvalitetsbaserede kræftscreeningsprogrammer,
organisering af omfattende kræftnetværk, lokalsamfundsbaseret kræftbehandling
og overlevelse. Medlemsstaterne vil få vejledning i gennemførelsen af
forskellige aspekter af screeningsprogrammer af høj kvalitet i overensstemmelse
med EU's retningslinjer for kvalitetssikring af screening for brystkræft,
livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft og vejledning om andre potentielle
screeningsprogrammer (for f.eks. lungekræft og prostatakræft). Medlemsstaterne
vil modtage en model for et omfattende kræftnetværk, som de efterfølgende kan
tilpasse til deres egen situation. Kommissionen ønsker også at støtte e-sundhedsløsninger, navnlig gennem
sit e-sundhedsnetværk og sin handlingsplan for e-sundhed, fordi e-sundhed har
potentiale til at skabe en mere personligt tilpasset, målrettet, effektiv og virkningsfuld
kræftbehandling og kan bidrage til at mindske antallet af fejl. Disse fordele
har vist sig, når telemedicin er blevet anvendt til sygdomskontrol og til
sundhedsfremme. På et andet indsatsområde i forbindelse med sundhedsydelser
undersøger Kommissionen tekniske og økonomiske løsninger for forsyning med
medicinske isotoper efter situationer med forsyningsknaphed i Europa. Efter
Rådets konklusioner "Mod en sikker forsyning med radioaktive isotoper
til medicinsk anvendelse i Den Europæiske Union"[40] vedtaget den
6. december 2010 blev der etableret et europæisk observationscenter, der skulle
bidrage til at løse de problemer vedrørende forsyningskæden, som har direkte
indvirkning på behovene i sundhedssektoren. 2.6. Sjældne kræftformer Målsætninger: I meddelelsen understreges
behovet for at bekæmpe uligheder i kræftdødelighed, der skyldes sundhedspleje,
ved at reducere forskellen mellem de medlemsstater, der klarer sig bedst, og
dem, der klarer sig dårligst. Sjældne kræftformer nævnes som et område med
EU-merværdi baseret på fremtidigt samarbejde om europæiske netværk af
referencecentre, f.eks. hvad angår sjældne sygdomme, herunder mange sjældne
kræftformer. I princippet bør sjældne tumorer defineres på samme måde som sjældne
sygdomme. Disse defineres som de tilstande, hvis forekomst er lavere end 5 pr.
10 000 i den europæiske befolkning. Diagnoser af sjældne kræftformer udgør
årligt ca. 22 % af alle kræftdiagnoser. I modsætning til kræft hos voksne
er næsten alle former for kræft hos børn sjældne, men alvorlige. Ca.
40 000 børn diagnosticeres hvert år med kræft i EU. Disse tumorer pålægger
patienterne særlige byrder, fordi de kræver diagnostisk og behandlingsmæssig
ekspertise, som måske ikke umiddelbart er til rådighed i nærheden af
patienternes bopæl. Patienterne må undertiden rejse langt for at få en korrekt
patologisk diagnose og multidisciplinær behandling, og de har ringe muligheder
for at få en supplerende ekspertvurdering. Gennemførte indsatser: EU's politik på området for sjældne sygdomme skal bidrage til at løse
problemer forbundet med behandling af sjældne tumorer. Dette bygger på Kommissionens
meddelelse med titlen Sjældne sygdomme: en udfordring for Europa[41]
fra 2008 og Rådets henstilling om et tiltag vedrørende sjældne
sygdomme[42]
fra 2009. EU's indsats på dette område tager sigte på at forbedre patienternes
adgang til korrekt diagnose i tide, oplysninger samt behandling og pleje. På
dette område kan en indsats på europæisk plan være mere effektiv, end hvis
medlemsstaterne handler hver for sig. Endvidere indeholder direktivet om patientrettigheder i forbindelse
med grænseoverskridende sundhedsydelser[43]
en præcisering af patienters ret til adgang til sikker grænseoverskridende
behandling af god kvalitet inden for EU og til at få udgifterne til
behandlingen godtgjort. Det giver et grundlag for øget samarbejde mellem
nationale sundhedsmyndigheder gennem flere tiltag. Nogle af bestemmelserne
vedrører sjældne sygdomme. Især i artikel 12 lægges der op til øget samarbejde
mellem medlemsstaterne, ligesom Kommissionen får mandat til at støtte
medlemsstaterne i udviklingen af europæiske netværk af referencecentre mellem
sundhedstjenesteydere og ekspertisecentre i EU-medlemsstaterne vedrørende
sygdomme med lav prævalens og komplekse eller sjældne sygdomme. I to afgørelser[44]
[45]
vedtaget i marts 2014 fastsættes kriterierne for de europæiske netværk af
referencecentre og deres medlemmer samt processen for vurdering, evaluering og
godkendelse heraf. Kun netværk, der er godkendt i henhold til disse lovkrav,
vil få officiel anerkendelse i EU og blive tildelt EU's logo for europæiske
netværk af referencecentre, som er et registreret varemærke ejet af Den
Europæiske Union. Baseret på EU's rammer for sjældne sygdomme har Europa-Kommissionen
støttet en række initiativer under sundhedsprogrammet:
i 2012 projektet RARECARENet
(informationsnetværk for sjældne kræftformer)[46],
der byggede på nogle af de tidligere aktiviteter i projektet RARECARE
(overvågning af sjældne kræftformer i Europa)[47],
som fremlagde skøn over incidens, overlevelse, prævalens og dødelighed for
alle sjældne kræftformer. Projektet har til formål i) at give opdaterede
indikatorer for forekomsten af sjældne kræftformer, ii) at indsamle og
formidle oplysninger om behandlingsmuligheder ved sjældne kræftformer,
iii) at fastsætte kriterierne for ekspertcentre for sjældne kræftformer,
iv) at udarbejde og formidle oplysninger om diagnosticering og behandling
af sjældne kræftformer, v) at udvikle en klinisk database for meget
sjældne kræftformer, vi) at tilvejebringe ny viden om disse sygdomme og
den kliniske håndtering af dem og vii) at udarbejde og formidle oplysninger
til patienter, herunder en liste over patientforeninger for sjældne
kræftformer.
i 2013 det europæiske referencenet af eksperter inden for
pædiatrisk onkologi for diagnosticering og behandling (ExPO-r-NeT)
for at støtte behandlingen af børn og unge med kræft i andre medlemsstater
end deres egen, når ekspertisen inden for visse kræftformer er begrænset,
og antallet af tilfælde er lavt, og dermed bidrage til den bedste
grænseoverskridende behandling af børn med sjældne kræftformer.
Desuden blev Rare Cancers Europe[48],
et initiativ med flere interessenter, som beskæftiger sig med de særlige
vanskeligheder forbundet med sjældne kræftformer, etableret. 2.7. Samarbejde om og koordinering af kræftforskning Målsætninger: I henhold
til Kommissionens meddelelse bør der udvikles en koordineret tilgang til
kræftforskning i EU med henblik på at opnå koordinering af en tredjedel af
forskningen fra alle finansieringskilder inden 2013. Gennemførte indsatser: EU er en meget
vigtig finansiel bidragyder til kræftforskning. I løbet af de sidste syv år har
Kommissionen gennem syvende rammeprogram for forskning (2007-2013) investeret over
1,4 mia. EUR i international samarbejdsforskning, frontlinjeforskning,
mobilitetsprogrammer, offentlig-private partnerskaber og koordinering af den
nationale forskningsindsats i forbindelse med kræft. Over halvdelen af dette
beløb – 770 mio. EUR – er blevet brugt til at tilskynde førende aktører i og
uden for Europa til at gå sammen om "samarbejdsforskningsprojekter" i
et forsøg på at finde nye måder at bekæmpe kræft og støtte patienterne på.
Disse projekter bidrager til at opnå en bedre forståelse af, hvordan de
forskellige kræftformer opstår, og hvordan de kan diagnosticeres hurtigere og
behandles mere effektivt. Europa er en af verdens førende regioner inden for kræftforskning.
Størstedelen af forskningen finansieres og udføres i de enkelte lande. For at
bidrage til at koordinere og skabe forbindelse mellem de mange og forskellige
nationale aktiviteter finansierer EU initiativer såsom kortlægning af nationale
kræftmidler via Transcan-netværket[49],
det optimerer og skaber forbindelse mellem nationale og regionale kræftregistre
via Eurocourse-netværket[50],
og det letter ekspertudvekslinger og bidrager til overførsel af bedste praksis
fra et land til et andet. Desuden iværksatte EPAAC et arbejde vedrørende kræftforskning med tre
specifikke mål:
at fastlægge og prioritere områder inden for
kræftforskning, der vil drage fordel af koordinering og samarbejde på
tværs af grænserne
at fastlægge mekanismer for en samordnet tilgang til
koordinering af en tredjedel af kræftforskningen fra alle
finansieringskilder inden 2013
at udvikle forskningssamarbejdspilotprojekter på udvalgte områder.
I den sammenhæng blev pilotprojekter med følgende indhold udviklet: koordinering
af europæisk kræftforskning i den tidlige fase af klinisk forskning, en
europæisk platform for forskning i kræftresultater samt et europæisk
videncenter for epidemiologi og folkesundshedsmæssig kræftforskning:
forskningskoordinering og videndeling. Det stod klart fra begyndelsen, at der ikke kunne anvendes en enkelt
metode til koordinering af alle kræftforskningsområder mellem alle lande.
Udfordringen bestod således i at skræddersy koordineringsmetoder til bestemte
forskningsemner og til de interesserede parters behov ved hjælp af
konsensusbaserede principper for koordinering. 2.8. Tilvejebringelse af sammenlignelige oplysninger,
som er nødvendige for politik og indsats Målsætninger: I henhold
til Kommissionens meddelelse bør der sikres præcise og sammenlignelige data
vedrørende forekomst, omfang, sygelighed, helbredelse, overlevelse og
dødelighed i forbindelse med kræft i EU senest i 2013. Med henblik herpå
anerkendes behovet for et europæisk informationssystem på kræftområdet
(ECIS), der samler institutioner og ressourcer beskæftiget med
kræftoplysninger og ‑data, for at tilvejebringe den viden, der er
nødvendig for at optimere kræftbekæmpelsesaktiviteterne. ECIS bør koordinere og
styre hele processen med indsamling af data, kvalitetskontrol, forvaltning,
analyse og formidling. For at forbedre
sammenligneligheden af epidemiologiske kræftdata var to af de første projekter,
som Europa-Kommissionen støttede inden for rammerne af Europa mod
kræft-programmet i 1987, etableringen af Det Europæiske Netværk af
Kræftregistre (ENCR)[51]
og Eurocare (EUROpean CAncer REgistry based study on survival and care of
cancer patients)[52].
ENRC fremmer samarbejde mellem kræftregistre, definerer
dataindsamlingsstandarder, tilbyder kræftregistreringspersonale uddannelse og
udsender med jævne mellemrum oplysninger om kræftforekomst og ‑dødelighed
i Den Europæiske Union og hele Europa[53]. Formidlingen af
sammenlignelige kræftoplysninger understøttes også af databaser over kræft som
dødsårsag, der dækker hele Europa og forvaltes af Eurostat[54],
som har ansvar for indsamling og homogenisering af statistikker over
kræftdødelighed fordelt på alder, køn, nationalitet og region. Desuden udgør ENRC's
data[55]
et omfattende system af oplysninger om kræftbyrden i Europa (hovedsagelig forekomst
og dødelighed) suppleret med Eurocares data for overlevelse, prævalens
og plejemønstre. Endelig, og for at
skabe et sammenligneligt system af kræftindikatorer, har man i Eurochip-projektet
(European Cancer Health Indicators)[56],
der finansieres under EU's sundhedsprogram, udviklet indikatorer til
overvågning af kræft. Inden for rammerne af Eurocourse-projektet blev
webstedet for det europæiske kræftobservatorium (ECO) udviklet som en
central indgang til automatiseret styring og formidling af kræftregisterdata.
Generelle sundhedsrelaterede data, som er nødvendige for korrekt fortolkning af
kræftindikatorer, er sat i system på EU's websteder om sundhed[57].
Generelle og sundhedsspecifikke økonomiske data indsamles i OECD's
sundhedsdatabase[58].
Endelig er det europæiske forskersamfund førende inden for metodologisk
forskning i befolkningsbaseret epidemiologi og folkesundhed fra analyse af og
prognoser over forekomst- og dødelighedstendenser til overlevelsesanalyse,
prævalensvurdering, planlægning og udførelse af high resolution-undersøgelser
samt hvad angår undersøgelse af sociale og økonomiske uligheder på
sundhedsområdet. Gennemførte
indsatser: EPAAC
prioriterede tre hovedmål i indsatsen for at bidrage til udviklingen af ECIS:
at kortlægge de vigtigste kræftdatakilder i Europa og fastlægge de
prioriterede emner, som partnerskabet skulle støtte
at samle kræftbyrdeindikatorer under en fælles platform (incidens,
dødelighed, overlevelse og prævalens) fra igangværende europæiske
aktiviteter
at nedsætte en taskforce om befolkningsbaseret undersøgelse af
udgifterne forbundet med kræft i Europa.
I 2009 fik EPAAC til opgave inden 2013 at
fremlægge et forslag om grundlaget for et kommende europæisk informationssystem
på kræftområdet i samråd med alle, der er berørt af kræft (dataleverandører,
sundhedspersonale, myndigheder, borgere, patienter og forskere). I 2012 fik JRC ansvar for at koordinere
drøftelserne om et europæisk informationssystem på kræftområdet og fungere som
samlingssted for Den Europæiske Unions data og værktøjer. Rapporten
"Developing a European Cancer Information System: a proposal from
the European Partnership for Action Against Cancer (EPAAC)"[59],
der var et resultat af EPAAC, er grundlaget for JRC's arbejde. Det Fælles
Forskningscenter (JRC) vil sikre bæredygtigheden af ECIS og koordinere dets
videre udvikling. Det udfører sine opgaver i tæt samarbejde med alle vigtige
interessenter på kræftdataområdet, støtter Det Europæiske Netværk af
Kræftregistre (ENCR), som JRC overtog sekretariatet for i 2012, og samarbejder
med Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) og andre videnskabelige
netværk og projekter på europæisk plan som f.eks. Eurocare, Concord (global
overvågning af kræftoverlevelse)[60],
den fælles aktion Parent (grænseoverskridende initiativ vedrørende
patientregistre)[61]
og andre grupper for at finde frem til de bedste og mest effektive løsninger
for alle de vigtigste ECIS-funktioner såsom datakvalitetskontrol, statistisk
analyse, udbredelse og formidling af kræftoplysninger osv. I dag er mere end 200 kræftregistre koblet sammen under ENRC i Europa.
Dataindsamlingssystemerne i de forskellige lande afspejler den specifikke
organisering af de nationale sundhedssystemer, og der er stadig en række
hindringer for dataadgangen, som betyder, at det er vanskeligt at gå fra
national til europæisk målestok, fordi ikke alle indikatorer er sammenlignelige
i hele EU. Registrene indeholder i øjeblikket de fleste epidemiologiske data
vedrørende kræft, men de er underfinansierede og som oftest underbemandede, eller
de er oprettet uden ordentlig planlægning. 2.9. Partnerskabssamarbejde Målsætninger: I meddelelsen får
Europa-Kommissionen til opgave at sikre en samarbejds- og handlingsorienteret
tilgang for partnerskabet og at kontrollere, at de foreslåede aktioner og
aktiviteter er passende for tiltag på EU-plan. Gennemførte indsatser: Fælles aktioner er aktiviteter under sundhedsprogrammet, der udføres af
EU og dets medlemsstater. Under hele partnerskabet har EPAAC's rådgivende
strukturer givet mulighed for omfattende udveksling af synspunkter og et
konstruktivt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Europa-Kommissionen har for at øge synligheden og
forbedre koordineringen af de mange kræftinitiativer på EU-plan oprettet en ekspertgruppe
om kræftbekæmpelse under Kommissionen[62]. Dette imødekommer anmodninger fra medlemsstaterne og de berørte parter
om øget samordning i lyset af det voksende kræftarbejde. Endvidere kan
udveksling af viden og oplysninger være med til at afhjælpe nogle af de vanskeligheder,
som medlemsstaterne står over for i forbindelse med kræftbekæmpelse, og vil lette
samarbejdet med relevante berørte parter. 3. KONKLUSIONER EU's indsats mod
kræft baseret på Kommissionens meddelelse har styrket samarbejdet mellem Den
Europæiske Union, medlemsstaterne og relevante berørte parter og har skabt
europæisk merværdi på relevante områder (nationale kræftbekæmpelsesplaner,
screening, informationssystem på kræftområdet, sjældne kræftformer osv.) og et
praktisk grundlag for at fastholde og udvide samarbejdsmekanismerne. Dette
samarbejde på strategiske områder har tilvejebragt en ramme, der ydede et
bæredygtigt bidrag til at lette kræftbyrden i EU og nå målet om at reducere
antallet af kræfttilfælde med 15 % inden 2020. Ifølge de seneste data
faldt forekomsten af de hyppigst forekommende kræftformer (dvs. brystkræft,
lungekræft, prostatakræft og tyk- og endetarmskræft) med ca. 10 % i
perioden 2000-2010. For at fremme dette
samarbejde er nogle af de næste skridt beskrevet i denne rapport: Ø
EU's tredje sundhedsprogram giver mulighed for at fremme en kræftindsats på folkesundhedsområdet. Ø
Horisont 2020 giver,
navnlig i kraft af dets mål vedrørende sundhed, demografiske ændringer og
velfærd, mulighed for at fortsætte forskningen i kræft og andre alvorlige
kroniske sygdomme. Ø
Kommissionen støtter fortsat udviklingen af nationale
kræftplaner af høj kvalitet i Den Europæiske Union. Ø
Der er behov for at
støtte udbredelsen af fjerde udgave af den europæiske kræftkodeks som et vigtigt
redskab til kræftforebyggelse og fremme af kræftbekæmpelsesaktiviteter i EU. Ø
Det bliver vigtigt at gøre det nye
tobaksvaredirektiv fuldt ud operationelt ved at sikre, at de delegerede
beføjelser og gennemførelsesbeføjelserne deri udnyttes fuldt ud, og støtte
medlemsstaternes gennemførelse af direktivet med henblik på at begrænse
rygningen i hele EU og dermed bidrage til at reducere antallet af
kræfttilfælde. Ø Samarbejdet mellem områderne folkesundhed, miljø og
sundhed på arbejdspladsen skal styrkes for at tackle de uundgåelige årsager
til kræft ud fra et bredere perspektiv. Ø Kommissionen
støtter den nye udgave af EU's retningslinjer for brystkræftscreening og ‑diagnosticering,
en europæisk platform for evidensbaserede brystkræftretningslinjer af høj
kvalitet, der dækker andre faser og aspekter af pleje, og en frivillig
europæisk kvalitetssikringsordning for brystkræftbehandlingstilbud. Ø
Med iværksættelsen af den fælles aktion Cancon er den vigtigste
opgave er at få udarbejdet en europæisk vejledning for kvalitetsforbedringer
inden for omfattende kræftbekæmpelse. Ø
De berørte parter bør overveje at anvende
direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende
sundhedsydelser til oprettelsen af europæiske netværk
af referencecentre, herunder vedrørende sjældne tumorer. Kommissionen agter at
iværksætte indkaldelser af forslag om netværk i 2014 og 2015. Ø
Kræftscreeningssituationen er tydeligt forbedret i de seneste år, navnlig siden vedtagelsen af
Rådets henstilling. Kommissionens tjenestegrene mener dog, at arbejdet med gennemførelse
og ajourføring af screeningsprogrammer og netværkssamarbejdet mellem centre og
eksperter i de kommende år fortsat bør være et prioriteret mål på
folkesundhedsområdet på EU-plan og på nationalt og regionalt plan. Ø
Desuden vil der for at støtte ligebehandling for
patienter, som lider af sjældne tumorer, være en merværdi i at overveje en
specifik indsats vedrørende sjældne kræftformer. Ø
Det vil være vigtigt at udvikle det europæiske
informationssystem på kræftområdet (ECIS) for at tilvejebringe den viden,
der er nødvendig for at optimere kræftbekæmpelsesaktiviteterne. Ø
Kommissionen er ved at udvikle en koordineret
tilgang til kræftforskningsaktiviteter i hele EU. Ø
E-sundhed skal udbredes
mere for at opnå virkningsfuld håndtering af sygdomme og styrke effektive
forebyggelsespraksis. Henstillingerne fra medlemsstater og berørte parter inden for rammerne
af ekspertgruppen om kræftbekæmpelse under Kommissionen vil også blive
taget i betragtning. Europa-Kommissionen fastholder, som det fremgår af meddelelsen, at
målet er at lette kræftbyrden i EU, og at målet om at reducere antallet af
kræfttilfælde med 15 % inden 2020 (510 000 færre nye tilfælde) er
realistisk. [1]
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2003:327:0034:0038:DA:PDF. [2] http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52009DC0291. [3]
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2003:327:0034:0038:DA:PDF. [4]
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0882:FIN:DA:PDF. [5] http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52009DC0291. [6] "Cancer incidence and mortality patterns in
Europe: Estimates for 40 countries in 2012", European Journal on Cancer,
februar 2013. [7] http://press.thelancet.com/EUROCARE1.pdf. [8] "Economic burden of cancer across the European
Union: a population-based cost analysis". The Lancet Oncology. Volume 14, Issue 12, side 1165-1174, november 2013. [9] http://www.epaac.eu/from_heidi_wiki/Final_Report_on_National_Cancer_Control_Programmes.pdf. [10]http://www.epaac.eu/images/END/Final_Deliverables/WP_10_Annex_17_European_Guide_on_Quality_National_Cancer_Control_Programmes.pdf. [11] http://www.epaac.eu/from_heidi_wiki/Final_Report_on_National_Cancer_Control_Programmes.pdf. [12] http://www.who.int/cancer/prevention/en/. [13] Dette mål vil være i tråd
med EU's politiske mål fastlagt i Rådets henstilling af 26. november 2013 om
fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer (EUT C 354 af
4.12.2013, s. 1-5). [14] http://www.cancercode.eu/. [15]
http://ec.europa.eu/health/nutrition_physical_activity/policy/strategy_en.htm. [16]
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52006DC0625. [17] http://ec.europa.eu/health/tobacco/introduction/index_en.htm. [18]
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=10965&langId=en. [19] http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014DC0332.
[20]
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32004L0037. [21] http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008R1272. [22]
http://www.europeancancerleagues.org/ewac/european-week-against-cancer-2013.html. [23]
http://www.euro.who.int/en/health-topics/noncommunicable-diseases/cancer/policy/screening-and-early-detection. [24] EHIS wave 2 udføres i
alle EU's medlemsstater mellem 2013 og 2015 i henhold til Kommissionens
forordning (EU) nr. 141/2013:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:047:0020:0048:DA:PDF. [25] http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=hlth_ehis_hc2&lang=en. http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=hlth_ehis_hc3&lang=en. http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=hlth_ehis_hc4&lang=en. [26]
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Breast_cancer_screening_statistics. [27]
http://ec.europa.eu/health/archive/ph_projects/2002/cancer/fp_cancer_2002_ext_guid_01.pdf. [28]http://bookshop.europa.eu/is-bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/EU-Bookshop-Site/en_GB/-/EUR/ViewPublication-Start?PublicationKey=ND7007117. [29]
http://bookshop.europa.eu/is-bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/EU-Bookshop-Site/en_GB/-/EUR/ViewPublication-Start?PublicationKey=ND3210390. [30]
http://bookshop.europa.eu/en/european-guidelines-for-quality-assurance-in-breast-cancer-screening-and-diagnosis-pbND0213386/. [31]
http://www.epaac.eu/from_heidi_wiki/ESSM_firstannouncement0619.pdf. [32]
http://www.aurora-project.eu/en/web/cervical-cancer-screening-608. [33] http://bookshop.europa.eu/en/report-of-a-european-survey-on-the-organisation-of-breast-cancer-care-services-pbLBNA26593/. [34]
http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%209636%202008%20INIT. [35]
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008R0765&from=DA. [36] http://www.oecd.org/health/cancer-care.htm. [37] http://www.ejcancer.com/article/S0959-8049%2813%2901007-1/abstract. [38] https://ec.europa.eu/jrc/en/news/making-diet-count-cancer-prevention. [39] http://www.epaac.eu/healthcare. [40]
http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2017453%202012%20INIT. [41] http://ec.europa.eu/health/ph_threats/non_com/docs/rare_com_da.pdf. [42]
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2009:151:0007:0010:DA:PDF. [43]
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:088:0045:0065:da:PDF. [44] http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:JOL_2014_147_R_0006. [45]
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:JOL_2014_147_R_0007. [46] http://www.rarecarenet.eu/rarecarenet/. [47] http://www.rarecare.eu/aims/aims.asp. [48] http://www.rarecancerseurope.org/. [49] http://www.transcanfp7.eu/transcan/index.php. [50] http://www.eurocourse.org/. [51] http://www.encr.eu/. [52] http://www.eurocare.it/. [53]
http://unstats.un.org/unsd/methods/m49/m49regin.htm#europe. [54] Eurostats indsamling af
data om dødsårsager foretages nu i henhold til Kommissionens forordning (EU)
nr. 328/2011:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:090:0022:0024:DA:PDF. [55] http://eco.iarc.fr/Default.aspx. [56] http://www.tumori.net/eurochip/. [57] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/health/introduction. [58]
http://www.oecd.org/health/health-systems/oecdhealthdata.htm. [59]
http://www.epaac.eu/cancer-data-and-information. [60]
http://www.lshtm.ac.uk/eph/ncde/cancersurvival/research/concord/concord_2.html. [61] http://www.patientregistries.eu/. [62] Kommissionens afgørelse 2014/C 167/05 af 3. juni 2014,
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014D0604(01).