This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0910
Proposal for a COUNCIL OPINION on the Economic Partnership Programme of the Netherlands
Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for Nederlandene
Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for Nederlandene
/* COM/2013/0910 final - 2013/0397 (NLE) */
Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for Nederlandene /* COM/2013/0910 final - 2013/0397 (NLE) */
2013/0397 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for
Nederlandene
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj
2013[1] om fælles bestemmelser om overvågning og
evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af
uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet, særlig
artikel 9, stk. 4, under henvisning til
forslag fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende
betragtninger: 1) Stabilitets- og vækstpagten
har til formål at sikre budgetdisciplin i hele Unionen og fastsætter rammerne
for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Den er
baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at
styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som
bygger på finansiel stabilitet, hvorved den medvirker til at nå Unionens mål
for holdbar vækst og beskæftigelse. 2) Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser for
overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af
korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet
fastsætter bestemmelser med henblik på en skærpet overvågning af
budgetpolitikkerne i euroområdet og med henblik på at sikre, at de nationale
budgetter er i overensstemmelse med de retningslinjer for den økonomiske
politik, der udstedes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og det
europæiske semester. Eftersom rent budgetspecifikke foranstaltninger vil kunne
være utilstrækkelige til at sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud, kan der være behov for yderligere politiske foranstaltninger
og strukturreformer. 3) Artikel 9 i forordning (EU)
nr. 473/2013 fastsætter retningslinjerne for de økonomiske
partnerskabsprogrammer, som medlemsstaterne i euroområdet skal forelægge som
led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det
økonomiske partnerskabsprogram fastlægger køreplanen for de foranstaltninger,
der skal bidrage til en effektiv og varig korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud, og bør beskrive de væsentligste finanspolitiske
strukturreformer, bl.a. inden for beskatning, pension og sundhed, og
budgetrammer, som skal medvirke til en varig korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud. 4) Den 2. december 2009 vedtog
Rådet en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 6, i TEUF, hvorved der blev
indledt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over
for Nederlandene. Rådet vedtog den 21. juni 2013 en revideret henstilling i
henhold til artikel 126, stk. 7. I den forbindelse blev Nederlandene anmodet om
at forelægge et økonomisk partnerskabsprogram senest den
1. oktober 2013. 5) Den 30. september 2013, og
dermed inden for fristen fastsat i artikel 9, stk. 3, og artikel 17, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 473/2013, forelagde Nederlandene et økonomiske
partnerskabsprogram for Kommissionen og Rådet, som navnlig fastsætter de
finanspolitiske reformer, der skal sikre en effektiv og varig korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud (henstilling 1). Det økonomiske
partnerskabsprogram omfatter også foranstaltninger, der sigter mod de
overordnede landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Nederlandene
den 9. juli 2013: begrænsning af gælden og tilhørende finansielle risici på
boligmarkedet; forøgelse af omsætningen på boligmarkedet; forbedring af det
sociale boligmarkeds funktionsmåde, herunder anvisningen af boliger; fremme af
det private lejeboligmarked (henstilling 2); forbedring af det finansielle
tilsyn med pensionsfondene, hvilket skal skabe større balance mellem risici og
ambitioner - også fra et generationsmæssigt synspunkt; sænkning af den årlige
tilskrivningssats for arbejdsmarkedspensioner, hvor der tages højde for den
længere optjeningsperiode, som følger af en forhøjet pensionsalder; forbedring
af ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed; reformering af
langtidsplejesystemet (henstilling 3); fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og
lettelse af overgange på arbejdsmarkedet (henstilling 4). I sit udkast til
budgetplan har Nederlandene fremlagt yderligere konsolideringsforanstaltninger
for 2014 og fremefter. Derudover er der i det økonomiske partnerskabsprogram
fastlagt nye strukturelle finanspolitiske foranstaltninger, som skal sørge for
en strengere overholdelse af budgetreglerne i de regionale og lokale
forvaltninger. De konkrete foranstaltninger, der er fastsat i det økonomiske
partnerskabsprogram, og som dækker henstilling 2 og 4, var i vid udstrækning
allerede iværksat før den seneste udgave af de landespecifikke henstillinger
blev offentliggjort. 6) De strukturelle finanspolitiske
foranstaltninger, som Nederlandene har til hensigt at gennemføre, består
navnlig i en kodificering af budgetreglerne og en strengere overholdelse af
disse regler i de regionale og lokale forvaltninger, hvilket styrker den
nationale finanspolitiske ramme. I kombination med de yderligere
finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, der blev vedtaget i forbindelse
med udkastet til budgetplan for 2014, forventes det, at foranstaltningerne vil
støtte en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og
forfølgelsen af det mellemfristede mål for den strukturelle budgetbalance. 7) Foranstaltninger, der skal
forbedre boligmarkedets funktionsmåde, kan forventes gradvist at reducere
støtten til lånefinansiering af boligkøb og af den kreditrisiko, som regeringen
løber med den nationale realkreditlånsordning. Det er dyrt at sænke
ejerskifteafgiften pga. mistede skatteindtægter, men det forventes at forbedre
balancen mellem udbud og efterspørgsel og kapitaltilførslen til boligmarkedet.
De vigtigste foranstaltninger er allerede beskrevet i det nationale
reformprogram. Det ser generelt ud til at gå i den rigtige retning, men der er
behov for opfølgning og eventuel tilpasning for at sikre, at foranstaltningerne
er en tilstrækkelig reaktion på den relevante landespecifikke henstilling
(henstilling 2). 8) De foranstaltninger, der
skal forbedre pensionsfondenes funktion, forventes at reducere de skattemæssige
subsidier til systemet og samtidig øge ældre arbejdstageres
beskæftigelsesegnethed. Foranstaltningerne forventes at forbedre
langtidsplejesystemets effektivitet, hvis resultaterne bliver som forudset, og
vil dermed bidrage til finanspolitisk holdbarhed. Der er dog stadig risiko med
hensyn til gennemførelsens detaljer og foranstaltningernes økonomiske og
budgetmæssige virkninger såvel som indvirkningen på faktiske pensionsbidrag.
Eftersom foranstaltningerne stadig er under udarbejdelse, er der behov for en
videre analyse af de politiske planers virkning og deres bidrag til
håndteringen af den udfordring, det er at skabe finanspolitisk holdbarhed. 9) De foranstaltninger, der
skal fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, omfatter ændringer i de overdragelige
skattegodtgørelser og reformer af en række arbejdsløshedsydelser. Generelt
forventes foranstaltningerne også at få en positiv indvirkning på
budgetbalancen. Foranstaltningerne skal dog efter planen gennemføres langsomt,
hvilket også er et resultat af aftaler med de af arbejdsmarkedets parter, der
skal forvalte gennemførelsen. De vigtigste foranstaltninger er allerede
beskrevet i det nationale reformprogram. Hurtigere gennemførelse vil betyde en
forbedring af arbejdsmarkedets virkemåde og støtte den økonomiske vækst — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Det økonomiske
partnerskabsprogram, som Nederlandene forelagde for Kommissionen og Rådet den
30. september 2013, omfatter en passende række finanspolitiske
strukturreformer, der bidrager til en effektiv og varig korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud. Det økonomiske partnerskabsprogram giver igen
tilsagn om de reformer, der er beskrevet i det seneste nationale reformprogram,
og giver yderligere detaljer om gennemførelsen af nogle af disse
foranstaltninger efter programmets fremlæggelse og om tidsplanen for
opfølgning. Tidsplanen for de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse
med den landespecifikke henstilling om især arbejdsmarkedet, forekommer at
kunne trække omfattende reformer på området i langdrag. Selvom der er givet
detaljerede oplysninger om alle foranstaltninger, mangler det økonomiske
partnerskabsprogram oplysninger med hensyn til specifikke udfordringer og
risici i forbindelse med foranstaltningernes gennemførelse. Nederlandene
opfordres derfor til i det kommende nationale reformprogram og
stabilitetsprogram at indgive yderligere oplysninger om gennemførelsen af de
planlagte reformer og sikre, at der sker fremskridt med hensyn til at efterleve
de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
Kommissionen og Rådet overvåger gennemførelsen af reformerne som led i det europæiske
semester. Udfærdiget i Bruxelles, På
Rådets vegne Formand [1] EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.