52013PC0577

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Det Europæiske Råd har ved afgørelse 2012/419/EU om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union truffet afgørelse om, at Mayotte fra den 1. januar 2014 får status som region i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i stedet for status som et af de oversøiske lande og territorier som nævnt i artikel 355, stk. 2, i TEUF. Ved ovennævnte rådsafgørelse er Mayotte derfor blevet opført på listen over regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i TEUF og den tilsvarende liste i artikel 355, stk. 1, i TEUF. EU-lovgivningen om merværdiafgifter (direktiv 2006/112/EF[1]) og punktafgifter (direktiv 2008/118/EF[2]) finder dermed anvendelse på Mayotte fra datoen for ændringen af Mayottes status. Formålet med dette forslag er at sidestille Mayotte, hvad angår anvendelsen af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF, med de andre franske regioner i den yderste periferi ved at udelukke Mayotte fra nævnte direktivers anvendelsesområder. Ved at føje en henvisning til artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i TEUF til direktiverne, tydeliggøres det, at alle nævnte regioner, inklusive Mayotte, er udelukket fra de to direktivers anvendelsesområder.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

305 || Dette forslag medfører kun ændringer for regionen Mayotte. Eftersom Mayottes situation er sammenlignelig med situationen i de andre franske regioner i den yderste periferi, er hensigten med dette forslag at sikre, at Mayotte behandles på samme måde som disse, hvad angår de to ovennævnte direktiver, fra den 1. januar 2014, hvor Mayotte får status som en region i den yderste periferi. Forslaget vedrører ikke situationen i de andre franske regioner i den yderste periferi. For at tydeliggøre, at Mayotte og de andre franske regioner i den yderste periferi er udelukket fra de to direktiver uanset eventuelle ændringer i den franske lovgivning, foreslår Kommissionen, at deres betegnelse ændres, og at der henvises til artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i TEUF. Det er ikke nødvendigt at udføre en konsekvensanalyse, og Kommissionen har således undladt at udføre en sådan.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget Det fastsættes i forslaget, at direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF ikke finder anvendelse på de franske regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i TEUF.

Retsgrundlag Artikel 113 i TEUF.

Nærhedsprincippet Rådet bemyndiges i artikel 113 i TEUF til at vedtage bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter og punktafgifter. Den Europæiske Union har enekompetence til at fastsætte, på hvilke områder en sådan harmonisering af lovgivningen finder anvendelse. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af nedenstående årsager. Hensigten med forslaget er at give Mayotte samme status, som Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Réunion har haft i mange år. Forslaget tydeliggør den franske del af Saint-Martins status uden at ændre den.

Reguleringsmiddel

Foreslået reguleringsmiddel: Rådsdirektiv på grundlag af artikel 113 i TEUF.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af nedenstående årsag. Da det drejer sig om ændring af to direktiver, bør den samme juridiske form anvendes.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen indvirkning på EU-budgettet.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Artikel 1 ændrer en artikel i direktiv 2006/112/EF og artikel 2 en artikel i direktiv 2008/118/EF, begge vedrørende det territoriale anvendelsesområde. Med ændringerne erstattes ordlyden "de franske oversøiske departementer" med "de franske regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde".

Den nye ordlyd tydeliggør, at ændringer i national lovgivning ikke påvirker disse områders situation, hvad angår de to direktiver.

Det er ikke nødvendigt at undersøge Saint-Barthélemys situation, da dette territorium i henhold til Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 ophørte med at være en region i den yderste periferi fra den 1. januar 2012.

Eftersom gennemførelsesforanstaltningerne er enkle, har Kommissionen ikke behov for forklarende dokumenter for at varetage opgaven med overvågning af direktivernes gennemførelse. Det forventes, at de enkelte gennemførelsesforanstaltninger, som Frankrig skal afgive meddelelse om, ikke kræver nærmere forklaring.

2013/0280 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/18/EF hvad angår de franske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[3],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Det Europæiske Råd har ved afgørelse 2012/419/EU om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union[5] truffet afgørelse om, at Mayotte fra den 1. januar 2014 får status som region i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i stedet for status som et af de oversøiske lande eller territorier som nævnt i artikel 355, stk. 2, i TEUF. Mayotte er derfor ved ovennævnte rådsafgørelse blevet opført på listen over regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 i TEUF og artikel 355, stk. 1, i TEUF. EU's skatte- og afgiftslovgivning finder dermed anvendelse på Mayotte fra datoen for ændringen af status.

(2)       Hvad angår merværdiafgift (moms) og punktafgifter, er Mayottes situation sammenlignelig med situationen i de eksisterende franske regioner i den yderste periferi (Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion og Saint-Martin), der ligger uden for de territoriale anvendelsesområder for Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem[6] og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF[7]. Selvom bestemmelserne i de to direktiver udelukker de franske oversøiske departementer fra de territoriale anvendelsesområder, og Mayotte i henhold til fransk lovgivning besidder netop denne status, er det nødvendigt at ændre de to direktiver, fordi Mayotte ikke var en del af Unionens territorium, da direktiverne blev vedtaget. Artikel 6 i direktiv 2006/112/EF og artikel 5 i direktiv 2008/118/EF bør derfor ændres, således at Mayotte omfattes af bestemmelserne.

(3)       For at tydeliggøre, at Mayotte og de andre franske regioner i den yderste periferi ikke er omfattet af de respektive anvendelsesområder for direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF, uanset eventuelle ændringer af deres status i fransk lovgivning, bør der henvises til artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i TEUF for samtlige regioners vedkommende.

(4)       Direktiv 2006/112/EF og direktiv 2008/118/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EØF erstattes af følgende:

"c) de franske regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde"

Artikel 2

I artikel 5 i direktiv 2008/118/EF foretages følgende ændringer:

a)           Stk. 2, litra b), erstattes af følgende:

"b) de franske regioner i den yderste periferi som nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde"

b)           Stk. 5 erstattes af følgende:

"Frankrig kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på de i stk. 2, litra b), nævnte territorier fra den første dag i den anden måned efter erklæringens afgivelse, for så vidt angår samtlige eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af de tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver anledning til."

Artikel 3

1.           Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2013 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2014.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.           Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

[2]               Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

[3]               EUT C […] af […], s. […].

[4]               EUT C […] af […], s. […].

[5]               EUT L 204 af 31.7.2012, s. 131.

[6]               EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

[7]               EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12.