This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0534
Proposal for a COUNCIL REGULATION on the establishment of the European Public Prosecutor's Office
Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
/* COM/2013/0534 final - 2013/0255 (APP) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed /* COM/2013/0534 final - 2013/0255 (APP) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Retsforfølgning i forbindelse med
lovovertrædelser, der skader EU-budgettet, henhører i dag under
medlemsstaternes enekompetence, og der findes ingen EU-myndighed på området.
Selv om disse lovovertrædelser kan være meget alvorlige, efterforsker de
relevante nationale myndigheder ikke altid sagerne og indbringer dem ikke altid
for domstolene på grund af begrænsede håndhævelsesressourcer. Som følge heraf
er den nationale retshåndhævelsesindsats på området ofte meget blandet, og
myndighederne opdager typisk ikke overtrædelsernes grænseoverskridende
dimension. Håndteringen af grænseoverskridende sager om
svig kræver et tæt koordineret samarbejde og effektiv efterforskning og
retsforfølgning på EU-plan, men den aktuelle informationsudveksling og
koordinering er i den henseende ikke tilstrækkelig, trods en øget indsats fra
flere EU-instansers side, bl.a. Eurojust, Europol og Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF). Der er talrige problemer og begrænsninger forbundet
med koordineringen, samarbejdet og informationsudvekslingen, fordi ansvaret er
delt mellem myndigheder, som har forskellige territoriale og saglige
kompetencer. Der opstår dagligt huller i den retlige indsats for at bekæmpe
svig på forskellige niveauer og mellem forskellige myndigheder, hvilket er en
alvorlig hindring for en effektiv efterforskning og retsforfølgning i
forbindelse med overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. Eurojust og Europol har en overordnet
beføjelse til at lette informationsudveksling og koordinere medlemsstaternes
strafferetlige efterforskning og retsforfølgning, men har ikke beføjelse til
selv at foretage efterforskning eller retsforfølgning. Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelse til at undersøge sager om svig og
ulovlige aktiviteter, der skader Unionen, men dets beføjelser er begrænset til
administrative undersøgelser. Medlemsstaternes retsmyndigheder er ofte lang tid
om at gribe ind, generelt indbringes kun få sager for domstolene, og der sker
ikke lige mange domfældelser i de forskellige medlemsstater i Unionen som
helhed. På grundlag af disse konstateringer kan medlemsstaternes retlige
indsats mod svig i dag ikke betragtes som effektiv, ensartet og afskrækkende,
sådan som det kræves i traktaten. Da medlemsstaternes myndigheder med ansvar for
efterforskning og retsforfølgning i dag ikke er i stand til at sikre en
ensartet beskyttelse og håndhævelse, har Unionen ikke blot kompetence til, men
også pligt til at skride ind. Dette fremgår af traktatens artikel 325, men
i betragtning af de specifikke EU-regler, der gælder på området, har Unionen
desuden de bedste forudsætninger for at beskytte sine egne finansielle
interesser, bl.a. gennem retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser,
der skader disse interesser. Artikel 86 i traktaten giver hjemmel til at
oprette et anklagesystem på EU-niveau med det formål at rette op på manglerne i
det nuværende håndhævelsessystem, der alene er baseret på medlemsstaternes
indsats, og sikre større ensartethed og en bedre koordinering af denne indsats. Formålet med dette forslag er at oprette Den
Europæiske Unions Anklagemyndighed og fastlægge dens kompetencer og procedurer.
Forslaget supplerer et tidligere forslag til retsakt[1], som beskriver de strafbare
handlinger, der er omfattet, og sanktionsmulighederne. Forslaget indgår i en lovgivningspakke og
fremsættes sammen med et forslag vedrørende en reform af Eurojust. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Med henblik på udarbejdelsen af denne
forordning har Kommissionen ved en række lejligheder og i stor udstrækning
rådført sig med interessenter og også taget udgangspunkt i tidligere drøftelser
vedrørende Den Europæiske Anklagemyndighed, et spørgsmål, som har været drøftet
i over ti år[2].
Under de indledende høringer vedrørende dette forslag blev de vigtigste
spørgsmål i denne forordning behandlet, bl.a. forskellige institutionelle,
retlige, organisatoriske og operationelle muligheder for opbygning af et
europæisk system til brug for efterforskning og retsforfølgning i forbindelse
med de relevante lovovertrædelser. I starten af 2012 blev to spørgeskemaer
offentliggjort og udsendt via internettet. Det ene var rettet til retsvæsenets
aktører, og det andet var rettet til den brede offentlighed. Generelt var
tilbagemeldingerne positive med hensyn til at tage nye skridt til at styrke de
materielle og proceduremæssige rammer for at bekæmpe lovovertrædelser, der
skader Unionens finansielle interesser, og de fleste bakkede også op om idéen
med at oprette en europæisk anklagemyndighed. Der fremkom også en række mere
detaljerede forslag, bekymringer og spørgsmål, især vedrørende forholdet mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale anklagemyndigheder, Den
Europæiske Anklagemyndigheds kompetence til at lede og koordinere
efterforskninger på nationalt plan og de potentielle vanskeligheder med at
anvende harmoniserede europæiske procedureregler i forbindelse med Den
Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed. Samtidig blev der foretaget
feltundersøgelser i en række medlemsstater som led i den eksterne undersøgelse
til støtte for initiativet. Gennem hele 2012 og i starten af 2013 fandt en
række drøftelser og møder desuden sted på EU-plan: ·
Netværket af anklagemyndigheder eller tilsvarende
funktioner ved medlemsstaternes øverste domstole, Budapest, den 25.-26. maj
2012. ·
Konference: En plan for Den Europæiske
Anklagemyndighed? Luxembourg, den 13.-15. juni 2012. Eksperter og højtstående
repræsentanter fra den akademiske verden, EU-institutionerne og medlemsstaterne
deltog i konferencen. ·
Næstformand i Kommissionen Viviane Redings
høringsmøde med medlemsstaternes statsadvokater og rigsadvokater, Bruxelles,
den 26. juni 2012. På mødet var der åben drøftelse af specifikke spørgsmål
vedrørende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. ·
Den 18. oktober 2012 afholdt Kommissionen et
høringsmøde vedrørende en mulig reform af Eurojust, hvor bl.a. spørgsmål om
oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed blev drøftet med repræsentanter
fra medlemsstaterne. På mødet var der generelt opbakning til at skabe en tæt
forbindelse mellem Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed. ·
Den tiende OLAF-konference for anklagere, der
arbejder med bekæmpelse af svig, Berlin, den 8.-9. november 2012, gav anledning
til at undersøge, hvordan nationale anklagere ville skulle samarbejde med Den
Europæiske Anklagemyndighed, såfremt den blev oprettet. ·
På det uformelle høringsmøde med forsvarsadvokater
(CCBE og ECBA) den 26. november 2012 drøftede deltagerne mistænktes processuelle
garantier og fremsatte nyttige anbefalinger i den forbindelse. ·
ERA-seminaret "Towards the European Public
Prosecutor's Office (EPPO)", den 17. og 18. januar 2013. ·
Møde i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende en
EU-politik på det strafferetlige område, Bruxelles, den 23. januar 2013. ·
Nyt høringsmøde med ECBA og CCBE, Bruxelles, den 9.
april 2013. Der har desuden været afholdt talrige bilaterale
høringsmøder med medlemsstaternes myndigheder i løbet af andet halvår 2012 og i
starten af 2013. Kommissionen foretog en konsekvensanalyse af
de forskellige løsningsmuligheder under hensyntagen til bl.a. en ekstern
undersøgelse (specifik kontrakt nr. JUST/2011/JPEN/FW/0030.A4), hvori der behandles
en række løsninger, som bl.a. indebærer oprettelsen af en europæisk
anklagemyndighed. Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed oprettes som et
decentralt, integreret EU-kontor, der er støttet på de nationale retssystemer,
medfører det ifølge konsekvensanalysen flest fordele og færrest omkostninger. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET 3.1. Retsgrundlag Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 86.
Stk. 1 i denne artikel fastsætter, at for "at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en
særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra
Eurojust." Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse. I stk. 2 i denne artikel fastlægges Den
Europæiske Anklagemyndigheds kompetence: "Den Europæiske Anklagemyndighed
har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage
efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende
til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt
i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til at stille dem for en domstol. Den
Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved
medlemsstaternes kompetente domstole." Endelig fastsætter stk. 3 i
traktatens artikel 86 omfanget af de forordninger, der skal vedtages i
henhold hertil: "Ved forordning som nævnt i stk. 1 fastsættes statutten
for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens
funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt regler om anerkendelse
af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den
Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv". 3.2. Nærheds- og
proportionalitetsprincippet Der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den
planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension. Den indebærer
EU-baseret styring og koordinering af efterforskning og retsforfølgning i
forbindelse med strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle
interesser, som skal beskyttes af både Unionen og medlemsstaterne, jf. artikel
310, stk. 6, og artikel 325 i TEUF. I overensstemmelse med nærhedsprincippet
kan dette mål kun nås på EU-plan på grund af dets omfang og virkninger. Den
nuværende situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes
myndigheder, opfylder som anført ovenfor ikke i tilstrækkelig grad dette mål. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst
indgribende for så vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle
strukturer. De vigtigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der
finder anvendelse på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den
decentrale karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med
domstolskontrol, blev udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål. Unionens kompetence til at bekæmpe svig og
andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, fremgår klart
af traktatens artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er underordnet
medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompetence er blevet
nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle
interesser, er den foreslåede pakke i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 3.3. Redegørelse for forslaget
efter kapitel Hovedformålene med forslaget er at: ·
bidrage til en bedre beskyttelse af Unionens
finansielle interesser og til videreudviklingen af et europæisk retligt område
og øge virksomhedernes og borgernes tillid til Unionens institutioner under
overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder ·
oprette et sammenhængende europæisk system til brug
for efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der
skader Unionens finansielle interesser ·
sikre en mere effektiv efterforskning og
retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader Unionens
finansielle interesser ·
øge antallet af sager, der indbringes for
domstolene, hvilket skal føre til flere domfældelser og sikre inddrivningen af
uretmæssigt udbetalte EU-midler ·
sikre et tæt samarbejde og effektiv
informationsudveksling mellem de kompetente europæiske og nationale myndigheder
·
øge den præventive indsats i forbindelse med
lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. 3.3.1. Kapitel I: Genstand og
definitioner I dette kapitel fastsættes forordningens
formål, som er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed. Desuden defineres en
række begreber, som er anvendt i teksten, bl.a. "Unionens finansielle
interesser". 3.3.2. Kapitel II: Almindelige
bestemmelser Dette kapitel regulerer de grundlæggende
aspekter af Den Europæiske Anklagemyndighed, dens status og dens struktur som
et nyt EU-kontor, der udfører efterforsknings- og retsforfølgningsopgaver.
Kapitlet indeholder specifikke regler om udnævnelse og afskedigelse af den
europæiske anklager og dennes delegerede. Det fastsætter også de principper,
der ligger til grund for Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed. I afdeling 1 (Den Europæiske Anklagemyndigheds
status, organisation og struktur) redegøres der for, hvordan Den Europæiske
Anklagemyndighed oprettes, og hvilke opgaver der overdrages til den. I teksten
fastsættes, at den oprettes som et nyt EU-organ med status som juridisk person,
og at den skal samarbejde med Eurojust. Nogle af de vigtigste kendetegn ved Den
Europæiske Anklagemyndighed er ifølge teksten uafhængighed og ansvarlighed, som
skal garantere, at den kan udøve sin virksomhed og udnytte sine beføjelser på
en måde, der beskytter den mod uretmæssig påvirkning. De vigtigste kendetegn
ved Den Europæiske Anklagemyndigheds struktur er også beskrevet i teksten. I afdeling 2 (Udnævnelse og afskedigelse af
Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer) fastsættes reglerne for udnævnelse
og afskedigelse af den europæiske anklager og dennes stedfortrædere og
personale. Proceduren for udnævnelse af den europæiske anklager garanterer
denne uafhængighed og ansvarlighed over for Unionens institutioner.
Afskedigelsesproceduren henhører til gengæld under Den Europæiske Unions
Domstol. Med hensyn til de europæiske delegerede anklagere, som udnævnes og
afskediges af den europæiske anklager, sikrer proceduren deres integrering i de
nationale anklagesystemer. I afdeling 3 (Grundlæggende principper)
beskrives de vigtigste retlige principper, der kommer til at regulere Den
Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed, herunder Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, proportionalitetsprincippet, national ret, som
skal gælde i forbindelse med gennemførelsen af forordningen, proceduremæssig
neutralitet, princippet om lovlig og hurtig efterforskning og medlemsstaternes pligt
til at bistå den efterforskning og retsforfølgning, som Den Europæiske
Anklagemyndighed har iværksat. I afdeling 4 (Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetence) præciseres det, hvilke strafbare handlinger der henhører under Den
Europæiske Anklagemyndigheds materielle kompetencer. Disse strafbare handlinger
skal defineres under henvisning til de nationale bestemmelser, der gennemfører
EU-lovgivning (direktiv 2013/XX/EU). I teksten skelnes der mellem to typer
strafbare handlinger, hvor den første type automatisk falder ind under Den
Europæiske Anklagemyndigheds kompetence (artikel 12), og hvor der for den anden
type (artikel 13) gælder, at Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence,
hvis der er visse forbindelser til overtrædelser af den første type. I denne
afdeling beskrives også, hvordan Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin
kompetence i forbindelse med disse strafbare handlinger. 3.3.3. Kapitel III: Procedureregler
for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager Dette kapitel dækker de vigtigste aspekter ved
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskninger og retsforfølgning, herunder
bestemmelser om, hvordan anklagemyndigheden kontrolleres af de nationale
domstole, hvilke afgørelser anklagemyndigheden kan træffe, når efterforskningen
er afsluttet, hvordan den udøver sin funktion som anklager, og hvordan de
indsamlede bevismidler anvendes ved retssager. I afdeling 1 (Udførelse af efterforskningen)
fastsættes generelle regler for Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskninger,
herunder hvilke kilder der anvendes, hvordan en efterforskning indledes og
udføres, og hvordan Den Europæiske Anklagemyndighed kan indhente yderligere
oplysninger fra databaser eller anmode om at få indsamlet oplysninger. I afdeling 2 (Behandling af oplysninger)
forklares det, hvordan sagsforvaltningssystemet fungerer. I afdeling 3 (Efterforskningsskridt)
fastsættes det hvilke typer efterforskningsskridt Den Europæiske
Anklagemyndighed har adgang til, samt under hvilke betingelser de konkrete
efterforskningsskridt kan anvendes. Teksten regulerer ikke hver enkelt af disse
efterforskningsskridt i detaljer, men henviser til national ret. I afdeling 4 (Afslutning af efterforskningen
og beføjelser i forbindelse med retsforfølgningen) fastsættes det hvilke typer
afgørelser Den Europæiske Anklagemyndighed har mulighed for at træffe, når
efterforskningen er afsluttet herunder retsforfølgning og henlæggelse af sagen. I afdeling 5 (Anerkendelse af bevismidler)
fastsættes bestemmelser om anerkendelsen af de bevismidler, som Den Europæiske
Anklagemyndighed har indsamlet og fremlægger ved retssagen. I afdeling 6 (Konfiskation) fastsættes regler
om behandlingen af de midler, som den nationale domstol har konfiskeret som
resultat af Den Europæiske Anklagemyndigheds retsforfølgning. 3.3.4. Kapitel IV: Processuelle
garantier Bestemmelserne i dette kapitel yder garantier
for de mistænkte og andre personer, der er involveret i en retssag anlagt af
Den Europæiske Anklagemyndighed. Disse garantier skal leve op til de relevante
standarder, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Bestemmelserne henviser til EU-lovgivningen (direktiver om en række
processuelle rettigheder i forbindelse med retssager) hvad angår visse
rettigheder, men definerer også uafhængigt en række andre rettigheder, der
endnu ikke reguleres af EU-lovgivning. Som sådan udgør disse bestemmelser et
ekstra lag af beskyttelse sammenlignet med national ret, således at mistænkte
og andre nyder direkte gavn af EU-beskyttelse. 3.3.5. Kapitel V: Domstolsprøvelse I medfør af traktatens artikel 86, stk. 3, har
EU-lovgiver adgang til at fastsætte regler om domstolskontrol med de
processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen
af sit hverv. Denne mulighed afspejler Den Europæiske Anklagemyndigheds
specifikke karakter, idet den adskiller sig fra alle andre EU-institutioner og
-agenturer og derfor nødvendiggør særlige regler om domstolskontrol. Det fremgår af artikel 86, stk. 2, at Den
Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved medlemsstaternes
kompetente domstole. De retsakter som Den Europæiske Anklagemyndighed
udfærdiger i forbindelse med efterforskningen, er også nært forbundet med den
retsforfølgning, som efterforskningen eventuelt munder ud i, og de påvirker
medlemsstaternes retsorden. I de fleste tilfælde vil de også blive udført af de
retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne efter instruks fra Den Europæiske
Anklagemyndighed, og eventuelt også efter at have opnået en retskendelse fra en
national domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed er derfor et EU-organ, der
primært vil få relevans for den nationale retsorden. Det er derfor
hensigtsmæssigt at anse den Europæiske Anklagemyndighed for en national
myndighed i relation til domstolsprøvelse af de afgørelser, som den træffer i
forbindelse med sin efterforskning og retsforfølgning. De nationale domstole
bør derfor forestå domstolsprøvelsen af alle de afgørelser, som Den Europæiske
Anklagemyndighed træffer, og Unionens domstole bør ikke have direkte kompetence
til prøvelse af de retsakter, der er omfattet af traktatens artikel 263, 265 og
268, idet sådanne retsakter ikke bør anes for retsakter hidrørende fra et
EU-kontor med hensyn til domstolsprøvelse. I henhold til traktatens artikel 267 har de
nationale domstole mulighed for, og under visse omstændigheder pligt til for
EU-Domstolen, at indbringe præjudicielle spørgsmål om fortolkning eller
gyldigheden af bestemmelser i EU-retten, der er relevante for domstolsprøvelse
af retsakter, som Den Europæiske Anklager udfærdiger i forbindelse med sin
efterforskning og retsforfølgning. Dette kan omfatte spørgsmål vedrørende
fortolkningen af denne forordning. Eftersom Den Europæiske Anklagemyndighed
betragtes som en national myndighed for så vidt angår domstolskontrol, kan de
nationale domstole kun henvende sig til Domstolen om fortolkningsspørgsmål hvad
angår anklagemyndighedens retsakter. Proceduren for præjudicielle afgørelser
sikrer, at denne forordning anvendes ensartet i hele Unionen, mens gyldigheden
af Den Europæiske Anklagemyndigheds retsakter kan anfægtes ved de nationale
domstole i overensstemmelse med national ret. 3.3.6. Kapitel VI: Databeskyttelse Dette kapitel fastsætter bestemmelser om
behandlingen af personoplysninger, der i forbindelse med Den Europæiske
Anklagemyndighed konkretiserer og supplerer gældende EU-lovgivning om
EU-organers behandling af personoplysninger (navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger). Tilsynet med behandlingen af alle personoplysninger i forbindelse
med Den Europæiske Anklagemyndigheds aktiviteter ligger hos en Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse. 3.3.7. Kapitel VII: Finansielle
bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale Bestemmelser i dette kapitel regulerer
forholdene vedrørende Den Europæiske Anklagemyndigheds budget og personale. De
bygger på gældende EU-lovgivning, dvs. hvad angår budgetspørgsmål på
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.
oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og
om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og hvad angår
personalespørgsmål på forordning (EØS) nr. 31 som ændret. 3.3.8. Kapitel VIII:
Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbindelser med sine partnere
Dette kapitel fastsætter regler om Den
Europæiske Anklagemyndigheds forbindelser med EU's institutioner og andre
organer samt med aktører uden for Unionen. Der gælder særlige bestemmelser for
Den Europæiske Anklagemyndigheds forbindelse med Eurojust, som følge af de
aspekter, der binder dem sammen, dvs. operationelle aktiviteter, administration
og ledelse. 3.3.9. Kapitel IX: Almindelige
bestemmelser Disse bestemmelser vedrører de institutionelle
spørgsmål, der opstår, når der oprettes et nyt EU-kontor eller -agentur. De
bygger i vid udstrækning på "den fælles tilgang til EU's decentraliserede
agenturer", men tager hensyn til Den Europæiske Anklagemyndighed særlige
(juridiske) natur. Bestemmelserne dækker spørgsmål, såsom retlig status og
vilkår, sprogordning, gennemsigtighed, bestemmelser om forebyggelse af svig, håndtering
af klassificerede oplysninger, administrative undersøgelser og generelle regler
om ansvar. 3.3.10. Kapitel X: Afsluttende
bestemmelser Disse bestemmelser vedrører gennemførelsen af
forordningen og vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser, overgangsbestemmelser,
administrative bestemmelser og ikrafttræden. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har til formål at være
omkostningseffektivt for EU-budgettet: en del af OLAF's nuværende ressourcer
vil blive anvendt til at oprette Den Europæiske Anklagemyndigheds centrale
hovedkontor, som også vil drage fordel af administrativ støtte fra Eurojust. Der vil kun pågå begrænsede ekstra
omkostninger i forbindelse med de europæiske delegerede anklageres stillinger,
idet de vil være placeret i medlemsstaterne og være en integreret del af Den
Europæiske Anklagemyndighed. Som følge af deres dobbelte rolle som både EU-anklagere
og nationale anklagere, modtager de vederlag over EU-budgettet og er omfattet
af personalevedtægten. Idet opstarten af Den Europæiske Anklagemyndighed
sandsynligvis vil tage adskillige år, vil personalet blive overflyttet fra OLAF
til Den Europæiske Anklagemyndighed lidt efter lidt. Antallet af medarbejdere,
der overføres, og de dertilhørende finansieringsomkostninger trækkes ud af
OLAF's stillingsfortegnelse. Den Europæiske Anklagemyndighed vil være fuldt
operativt, når det nødvendige personaleniveau er nået. Dette niveau ligger på
235 medarbejdere, heraf 180 stillinger i stillingsfortegnelsen og 55 eksternt
ansatte, og forventes nået i 2023. De forventede omkostninger i forbindelse med
dette personaleniveau for 2023 er på ca. 35 mio. EUR. 2013/0255 (APP) Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 86, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til godkendelse fra
Europa-Parlamentet, efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter en særlig lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Unionen og medlemsstaterne
har en forpligtelse til at beskytte Unionens finansielle interesser mod strafbare
handlinger, der hvert år påfører Unionen et betydeligt tab. Disse
lovovertrædelser efterforskes og retsforfølges imidlertid ikke for nuværende i
tilstrækkeligt omfang af de relevante nationale myndigheder. (2) I traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) er der hjemmel til at oprette en europæisk
anklagemyndighed inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. (3) I traktaten er det
udtrykkeligt fastsat, at Den Europæiske Anklagemyndighed skal oprettes ud fra
Eurojust, hvilket indebærer, at denne forordning bør etablere forbindelser
mellem dem. (4) Det bestemmes i traktaten, at
Den Europæiske Anklagemyndigheds opgave er at bekæmpe lovovertrædelser, der
skader Unionens finansielle interesser. (5) Lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser kan på grund af deres omfang og virkninger, jf.
nærhedsprincippet, bedst bekæmpes på EU-plan. I den nuværende situation, hvor
retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle
interesser, udelukkende påhviler medlemsstaternes myndigheder, opfyldes dette
mål ikke i tilstrækkelig grad. Målet for denne forordning, nemlig at oprette en
europæisk anklagemyndighed, kan som følge af opsplitningen af de nationale
procedurer ved retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser, ikke opfyldes af medlemsstaterne, og kan
derfor som følge af, at Den Europæiske Anklagemyndighed skal have enekompetence
til retsforfølgning i forbindelse med sådanne overtrædelser, bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor gennemføre foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. (6) I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål, og det sikres, at dens indvirkning på retsordenen og de
institutionelle strukturer i medlemsstaterne er så begrænset som muligt. (7) Den Europæiske
Anklagemyndigheds opgaver bør være at efterforske og retsforfølge
lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og sørge for, at
gerningsmændene stilles for en domstol. Dette nødvendiggør selvstændige
beføjelser til efterforskning og retsforfølgning, herunder mulighed for at
udføre efterforskning i grænseoverskridende eller komplekse sager. (8) Den Europæiske
Anklagemyndigheds organisatoriske struktur bør også gøre det muligt at træffe
hurtige og effektive beslutninger ved efterforskning og retsforfølgning i
forbindelse med strafbare handlinger, uanset om de involverer én eller flere
medlemsstater. (9) Den efterforskning, der
udføres af Den Europæiske Anklagemyndighed, bør som hovedregel udføres af
anklagere i medlemsstaterne, som Den Europæiske Anklagemyndighed har delegeret
sin kompetence til. I sager, der involverer flere medlemsstater, eller sager,
der er særligt komplekse, kan en effektiv efterforskning og retsforfølgning
eventuelt nødvendiggøre, at Den Europæiske Anklagemyndighed også udøver sine
beføjelser til at give instrukser til de nationale retshåndhævende myndigheder. (10) Da Den Europæiske
Anklagemyndighed skal tildeles beføjelser til efterforskning og
retsforfølgning, bør der indføres institutionelle sikkerhedsforanstaltninger
for at sikre, dels at den kan udføre sine opgaver uafhængigt, dels at den er
underlagt EU-institutionernes kontrol. (11) En streng kontrol modsvarer
dens uafhængighed og de beføjelser, som den tillægges i medfør af denne
forordning. Den europæiske anklager er fuldt ud ansvarlig for opfyldelsen af
sine pligter i sin egenskab af øverste chef for Den Europæiske
Anklagemyndighed, og den pågældende har herved det overordnede institutionelle
ansvar for myndighedens generelle virksomhed i relation til EU's institutioner.
Som følge heraf kan enhver EU-institution indgive en begæring til Den
Europæiske Unions Domstol om, at den pågældende afskediges under særlige
omstændigheder, herunder i tilfælde af grove tjenesteforseelser. Dette ansvar
bør kombineres med en streng ordning med retlig kontrol, inden for rammerne af
hvilken Den Europæiske Anklagemyndighed kun kan anvende tvangsindgreb i
forbindelse med efterforskningen efter forudgående retskendelse, og den
kompetente domstol bør kunne prøve, om de fremlagte bevismidler opfylder
kravene i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (12) For at sikre en konsekvent
udøvelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed, og dermed en
tilsvarende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bør myndighedens
organisatoriske opbygning gøre det muligt at etablere en central koordinering
og styring af hele den efterforskning og retsforfølgning, der henhører under
dens kompetence. Den Europæiske Anklagemyndighed bør derfor have en
centraliseret struktur, hvor afgørelserne træffes af den europæiske anklager. (13) For at maksimere
effektiviteten og minimere omkostningerne bør Den Europæiske Anklagemyndighed
iagttage princippet om decentralisering, hvorved den i princippet bør lade de anklagere
i medlemsstaterne, hvortil myndigheden har delegeret sin kompetence, udføre den
relevante efterforskning og retsforfølgning. Den Europæiske Anklagemyndighed
bør lade sig bistå af de nationale myndigheder, herunder politiet, navnlig ved
gennemførelsen af tvangsindgreb. I kraft af princippet om loyalt samarbejde er
alle nationale myndigheder og de relevante EU-organer, herunder Europol,
Eurojust og OLAF, forpligtet til aktivt at bistå Den Europæiske
Anklagemyndighed i forbindelse med dennes efterforskning og retsforfølgning og til
at samarbejde med myndigheden i videst muligt omfang. (14) Den Europæiske
Anklagemyndigheds operationelle virksomhed bør på vegne af den europæiske
anklager og under dennes instruktionsbeføjelse udføres af de udpegede
europæiske anklagere, til hvem myndigheden har delegeret sin kompetence, eller
af deres medarbejdere i medlemsstaterne. Den europæiske anklager og dennes
stedfortrædere bør råde over det personale, der er nødvendigt for, at de kan
udføre deres funktioner i medfør af denne forordning. Den Europæiske
Anklagemyndighed bør betragtes som en uadskillelig enhed. (15) Ved den procedure, der
anvendes ved udnævnelsen af den europæiske anklager, bør hans uafhængighed
sikres, og hans legitimitet bør afledes fra EU's institutioner. Den europæiske
anklagers stedfortrædere bør udnævnes efter samme procedure. (16) Ved den procedure, der
anvendes ved udnævnelsen af de europæiske anklagere, til hvem myndigheden har
delegeret sin kompetence, bør det sikres, at de udgør en integreret del af Den
Europæiske Anklagemyndighed, og at de på både operationelt og funktionelt
niveau integreres i de nationale retssystemer og i deres strafferetspleje. (17) Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder udgør grundlaget for beskyttelse af den
mistænkte/tiltalte i straffesager, før og under retssagen. Den Europæiske
Anklagemyndigheds virksomhed bør på alle niveauer udføres under streng
iagttagelse af disse rettigheder. (18) Den Europæiske
Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning bør overholde
proportionalitetsprincippet, og sagsbehandlingen bør være upartisk og
retfærdighed over for den mistænkte/tiltalte, hvilket indebærer en forpligtelse
til at tilvejebringe alle former for såvel belastende som diskulperende
materiale. (19) Det er nødvendigt at fastlægge
de procedureregler, der skal finde anvendelse på Den Europæiske
Anklagemyndigheds virksomhed. Da det ville være uforholdsmæssigt at fastsætte
detaljerede bestemmelser om myndighedens efterforskning og retsforfølgning, bør
denne forordning kun indeholde en opregning af de efterforskningsskridt, som
Den Europæiske Anklagemyndighed kan få behov for at foretage, og overlade de
øvrige forhold, navnlig reglerne vedrørende deres gennemførelse, til national
ret. (20) For at garantere retssikkerhed
og nultolerance over for lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle
interesser, bør Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed være underlagt
princippet om obligatorisk retsforfølgning, hvorefter den skal indlede en
efterforskning og, såfremt yderligere betingelser er opfyldt, retsforfølge
enhver lovovertrædelse, der henhører under dens kompetence. (21) Den Europæiske
Anklagemyndigheds saglige kompetence bør begrænses til strafbare handlinger,
der skader Unionens finansielle interesser. Enhver udstrækning af denne
kompetence til at omfatte alvorlig grænseoverskridende kriminalitet er betinget
af, at Det Europæiske Råd træffer en enstemmig afgørelse herom. (22) Lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser, er ofte tæt forbundet med andre overtrædelser.
Af procesbesparende hensyn og for at undgå en mulig krænkelse af ne bis in idem-princippet
bør den europæiske anklagers kompetence også omfatte lovovertrædelser, der i
national ret ikke formelt er defineret som lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser, hvis gerningsindholdet er identisk med eller
uadskilleligt forbundet med gerningsindholdet i de lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser. I sådanne blandede sager, hvor den
lovovertrædelse, der skader Unionens finansielle interesser, er mest
tungtvejende, bør Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence udøves efter
samråd med de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat. Spørgsmålet om,
hvilken lovovertrædelse, der er mest tungtvejende, bør afgøres efter
overtrædelsens finansielle konsekvenser for Unionen og for de nationale
budgetter, antallet af skadelidte, eller andre omstændigheder, der har relation
til overtrædelsens grovhed, eller dennes strafferamme. (23) Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetence i relation til lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser, bør have forrang for nationale krav om at
blive tillagt den stedlige kompetence, således at den kan sikre en konsekvent
håndtering og styring af efterforskning og retsforfølgning på EU-plan. I
forbindelse med disse lovovertrædelser bør medlemsstaternes myndigheder kun
handle, såfremt Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætter begæring herom,
medmindre hasteforanstaltninger er påkrævet. (24) Da Den Europæiske
Anklagemyndighed skal foretage retsforfølgningen ved de nationale domstole, bør
dens kompetence defineres under henvisning til de nationale strafferetlige
regler, der sanktionerer handlinger eller undladelser, der skader Unionens
finansielle interesser, og som fastlægger de strafferetlige sanktioner ved
gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, navnlig [direktiv 2013/xx/EU[3]] i de nationale retssystemer. (25) Den Europæiske
Anklagemyndighed bør udøve sin kompetence i så vid udstrækning som muligt, så
dens efterforskning og retsforfølgning i givet fald kan udstrækkes til
lovovertrædelser, der er begået uden for medlemsstaternes område. Udøvelsen af
myndighedens kompetence bør derfor tilpasses reglerne i [direktiv 2013/xx/EU]. (26) Da Den Europæiske
Anklagemyndighed har enekompetence til at behandle lovovertrædelser, der skader
Unionens finansielle interesser, bør den efterforskning, der udføres på
medlemsstaternes område, lettes af de kompetente nationale myndigheder og de
relevante EU-organer, herunder Eurojust, Europol og OLAF, fra det tidspunkt hvor
Den Europæiske Anklagemyndighed får anmeldelse om en mulig lovovertrædelse, og
indtil den afgør, om der skal rejses tiltale, eller sagen skal behandles på
anden vis. (27) Med henblik på fuldt ud at
opfylde sin forpligtelse til at underrette Den Europæiske Anklagemyndighed, når
der opstår mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, der henhører under
dens kompetence, bør de nationale myndigheder såvel som Unionens institutioner,
organer, kontorer og agenturer følge den gældende anmeldelsesprocedure, og de
bør råde over effektive mekanismer til brug for en umiddelbar bedømmelse af de
forhold, de får kendskab til. Unionens institutioner, organer, kontorer og
agenturer kan i givet fald bruge OLAF i dette øjemed. (28) Det er af afgørende betydning
for en effektiv efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med
lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, at Den Europæiske
Anklagemyndighed kan indhente materiale overalt i Unionen ved hjælp af et
omfattende sæt af efterforskningsskridt under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet og overholdelse af betingelsen om, at der skal
foreligge en retskendelse, før visse efterforskningsskridt kan foretages. Disse
skridt bør være til rådighed for så vidt angår lovovertrædelser, der falder ind
under Den Europæiske Anklagemyndigheds mandat, til brug for dens efterforskning
og retsforfølgning. Når Den Europæiske Anklagemyndighed eller den kompetente
retsinstans på dennes vegne har begæret sådanne skridt iværksat, bør de
gennemføres i overensstemmelse med national ret. Den Europæiske
Anklagemyndighed bør desuden have adgang til alle relevante kilder, herunder
offentlige og private registre. (29) Anvendelsen af de
efterforskningsskridt, der kan foretages i henhold til denne forordning, bør
opfylde de betingelser, der er fastsat heri, herunder kravet om, at der skal
indhentes en retskendelse, før visse tvangsindgreb kan iværksættes. Andre
efterforskningsskridt kan være betinget af en retskendelse, hvis det kræves
efter national ret i den medlemsstat, hvor det pågældende efterforskningsskridt
skal foretages. Det almindelige krav om proportionalitet og nødvendighed bør
finde anvendelse i forbindelse med Den Europæiske Anklagemyndigheds begæringer
om disse skridt og i forbindelse med den kompetente retsinstans godkendelse
heraf i medfør af denne forordning. (30) Det fremgår af traktatens
artikel 86, at Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager,
hvilket indebærer, at den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses
tiltale mod en mistænkt, og udpeger den retsinstans, ved hvilken straffesagen
skal gennemføres. Afgørelsen om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod den
mistænkte, bør træffes af Den Europæiske Anklagemyndighed, således at der
etableres en fælles politik for retsforfølgning. Den Europæiske
Anklagemyndighed bør udpege den pågældende retsinstans på grundlag af klare
kriterier. (31) Under hensyn til princippet om
obligatorisk retsforfølgning bør Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning normalt føre til tiltalerejsning ved de kompetente nationale
domstole i sager, hvor der i bevismaterialet er stærke holdepunkter for, at der
er begået en lovovertrædelse, og der ikke er retlige hindringer for
tiltalerejsning. Er der ikke sådanne holdepunkter, og er der ikke udsigt til,
at de fornødne bevismidler vil blive fremlagt under sagen, kan sagen henlægges.
Den Europæiske Anklagemyndighed bør endvidere have adgang til at henlægge
sagen, hvis lovovertrædelsen er af ringe betydning. I tilfælde, hvor sagen ikke
henlægges af disse årsager, men tiltalerejsning heller ikke er berettiget, bør
Den Europæiske Anklagemyndighed have mulighed for at afgøre sagen ved at
fremsætte et bødeforlæg for sigtede, hvis det er begrundet i hensynet til en
god retspleje. De regler, der finder anvendelse på bødeforlæg, og de, der
finder anvendelse på beregningen af de bøder, der skal pålægges, bør fastsættes
i Den Europæiske Anklagemyndigheds forretningsorden. Afslutning af en sag ved
bødeforlæg i medfør af denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders
anvendelse af administrative foranstaltninger, for så vidt som disse
foranstaltninger ikke omfatter sanktioner, der kan sidestilles med
strafferetlige sanktioner. (32) De bevismidler, der af Den
Europæiske Anklagemyndighed fremlægges for den domstol, hvorved straffesagen
gennemføres, bør uden videre anerkendes af den pågældende domstol, og den skal
således lægge til grund, at de opfylder de relevante formelle krav i
lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen
anser det for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang
og den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Den relevante domstol kan ikke afvise det materiale,
som fremlægges af Den Europæiske Anklagemyndighed, under henvisning til, at de
betingelser og regler, der gælder for tilvejebringelse af denne type materiale,
afviger fra dem, der er fastsat i den lovgivning, der finder anvendelse på den
pågældende domstol. (33) Denne forordning respekterer
de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I henhold til
chartret skal Den Europæiske Anklagemyndighed i særdeleshed respektere retten
til en retfærdig rettergang, retten til forsvar og uskyldsformodningen som fastsat
i chartrets artikel 47 og 48. Chartrets artikel 50, der sikrer retten til
ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange (ne bis in idem) for
den samme lovovertrædelse, er til hinder for, at der finder dobbelt
strafforfølgning sted som følge af de straffesager, der rejses af Den
Europæiske Anklagemyndighed Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed bør
således udføres under streng overholdelse af disse rettigheder, og forordningen
bør anvendes og fortolkes i overensstemmelse hermed. (34) I henhold til traktatens
artikel 82, stk. 2, kan Unionen fastsætte minimumsregler om
enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen med henblik på at
sikre, at retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang respekteres.
Selv om Unionen allerede har fastsat en lang række forskrifter på dette område,
har nogle af disse rettigheder endnu ikke været genstand for EU-retlig
harmonisering. Med hensyn til disse rettigheder bør der i forordningen
fastsættes regler, der udelukkende vil finde anvendelse med henblik på at opnå
dennes formål. (35) Den ret til forsvar, der
allerede er fastsat i den relevante EU-lovgivning, så som Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og
oversætterbistand i straffesager[4],
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret
til information i straffesager[5]
og [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/12/EU af
xx xxx 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og
ret til kommunikation ved anholdelse], og gennemført i national lovgivning,
bør finde anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed. Enhver
person, som Den Europæiske Anklagemyndighed mistænker for at have begået en
lovovertrædelse, som myndigheden beslutter at efterforske, bør have denne ret. (36) I medfør af traktatens artikel
86, stk. 3, har EU-lovgiveren adgang til at fastsætte regler om domstolskontrol
med de proceduremæssige foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed træffer
under udøvelsen af sit hverv. Denne kompetence, som EU-lovgiveren er blevet
tillagt, afspejler Den Europæiske Anklagemyndigheds specifikke karakter, idet
den adskiller sig fra alle andre EU-institutioner og -agenturer og derfor
nødvendiggør særlige regler om domstolskontrol. (37) Det fremgår af artikel 86,
stk. 2, at Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved
medlemsstaternes kompetente domstole. Den Europæiske Anklagemyndigheds
handlinger i forbindelse med efterforskningen er nært forbundet med den
retsforfølgning, som efterforskningen eventuelt munder ud i, og de påvirker
medlemsstaternes retsorden. I de fleste tilfælde vil de blive udført af de
retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne efter instruks fra Den Europæiske
Anklagemyndighed, eventuelt efter at have opnået en retskendelse fra en
national domstol. Det er derfor hensigtsmæssigt at anse Den Europæiske
Anklagemyndighed for en national myndighed i relation til domstolskontrol af
dens efterforskning og retsforfølgning. De nationale domstole bør derfor
forestå domstolskontrollen af hele Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning og retsforfølgning, som måtte blive anfægtet, og Den Europæiske
Unions Domstol bør ikke have direkte kompetence til efter traktatens artikel 263,
265 og 268 at foretage domstolskontrol, eftersom disse handlinger ikke bør
anses som et EU-organs handlinger. (38) I henhold til traktatens
artikel 267 har de nationale domstole mulighed for og under visse
omstændigheder pligt til at indbringe præjudicielle spørgsmål om fortolkningen
eller gyldigheden af bestemmelser i EU-retten for EU-Domstolen, herunder bestemmelserne
i denne forordning, der er relevante for domstolskontrollen af Den Europæiske
Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning. De nationale domstole bør
ikke have mulighed for at indbringe spørgsmål om gyldigheden af Den Europæiske
Anklagemyndigheds handlinger for EU-Domstolen med henblik på domstolskontrol,
eftersom disse handlinger ikke bør anses som et EU-organs handlinger. (39) Det bør også præciseres, at
sager vedrørende fortolkningen af bestemmelser i national ret, der kan bringes
i anvendelse i kraft af denne forordning, alene bør behandles af de nationale
domstole. Disse domstole kan følgelig ikke indbringe præjudicielle spørgsmål
for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den nationale ret, som der henvises
til i denne forordning. (40) Da det i traktaten
foreskrives, at Den Europæiske Anklagemyndighed skal oprettes ud fra Eurojust, bør
de organisatorisk, operationelt og administrativt fungere side om side,
samarbejde og supplere hinanden. (41) Den Europæiske
Anklagemyndighed bør også arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner og ‑agenturer
med henblik på at lette udøvelsen af dens funktioner efter denne forordning og
om nødvendigt indgå formelle aftaler om detaljerede regler om
informationsudveksling og samarbejde. Der bør lægges særlig vægt på samarbejdet
med Europol og OLAF for at undgå, at de samme opgaver udføres to gange, og for
at give Den Europæiske Anklagemyndighed adgang til de oplysninger, som de råder
over, såvel som til deres analyser i bestemte sager. (42) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger[6]
finder anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds behandling af
personoplysninger. Dette gælder for behandling af personoplysninger inden for
rammerne af Den Europæiske Anklagemyndigheds mål og opgaver, personoplysninger
i relation til personalet såvel som de administrative personoplysninger, som
den ligger inde med. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør
overvåge Den Europæiske Anklagemyndigheds behandling af personoplysninger. De
principper, der er opstillet i forordning (EF) nr. 45/2001, bør om
nødvendigt konkretiseres og suppleres med hensyn til Den Europæiske
Anklagemyndigheds behandling af operationelle personoplysninger. Når Den
Europæiske Anklagemyndighed overfører operationelle personoplysninger til et
tredjeland, til en international organisation eller til Interpol i kraft af en
international aftale indgået i medfør af traktatens artikel 218, bør de
passende garantier, der ydes med hensyn til beskyttelsen af personers privatliv
og grundlæggende rettigheder og friheder, sikre, at denne forordnings
bestemmelser om databeskyttelse opfyldes. (43) [Direktiv 2013/xx/EU om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger] finder
anvendelse på medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af
personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse
eller retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger eller pålæggelse
af straf. (44) Den Europæiske
Anklagemyndigheds databehandlingssystem bør bygge på Eurojusts
sagsforvaltningssystem, men deres midlertidige elektroniske sagsmapper bør
anses for at henhøre under sagens akter fra det tidspunkt, hvor en
efterforskning indledes. (45) Den Europæiske
Anklagemyndigheds finansieringsordning såvel som ordningen vedrørende dens
budget og personale bør leve op til de relevante EU-standarder, der finder
anvendelse på de organer, der henvises til i artikel 208 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[7],
dog under behørig hensyntagen til den omstændighed, at Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetence til at udføre efterforskning og retsforfølgning på
EU-plan har karakter af en enekompetence. Den Europæiske Anklagemyndighed bør
underlægges en forpligtelse til årlig rapportering. (46) De almindelige regler om
åbenhed i forvaltningen, der finder anvendelse på EU's agenturer, bør ligeledes
finde anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndighed, men kun med hensyn til
dens administrative opgaver, således at den fortrolige karakter af dens operationelle
arbejde på ingen måde bringes i fare. På samme måde bør de administrative
undersøgelser, som Den Europæiske Ombudsmand foretager, respektere Den
Europæiske Anklagemyndigheds krav om fortrolighed. (47) I medfør af artikel 3 i
protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt
angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de [ikke]
ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. (48) I medfør af artikel 1 og 2 i
protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om
Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for
og ikke finder anvendelse i Danmark. (49) Medlemsstaternes stats- og
regeringschefer fastlagde på deres møde i Bruxelles den 13. december 2003
Den Europæiske Anklagemyndigheds sæde — VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER Artikel 1
Genstand Ved denne forordning
oprettes Den Europæiske Anklagemyndighed, og der fastsættes regler om dens
virksomhed. Artikel 2
Definitioner I denne forordning forstås
ved: a) "person": enhver fysisk
eller juridisk person b) "strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser": de handlinger, der er nævnt i
direktiv 2013/xx/EU, som gennemført i national ret c) "Unionens finansielle
interesser": alle indtægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af,
anskaffet ved eller som tilkommer EU's budget og budgettet for de
institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet i medfør af
traktaterne, samt de budgetter, som de forvalter eller fører tilsyn med d) "administrative
personoplysninger": alle personoplysninger, der behandles af Den
Europæiske Anklagemyndighed, bortset fra operationelle personoplysninger. e) "operationelle
personoplysninger": alle personoplysninger, der behandles af Den
Europæiske Anklagemyndighed for at nå de mål, der er fastsat i artikel 37. KAPITEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER Afdeling 1
Den Europæiske Anklagemyndigheds status, organisation og struktur Artikel 3
Oprettelse 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
oprettes som et EU-organ med en decentral struktur. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed er en
juridisk person. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
samarbejder med Eurojust og benytter sig af dennes administrative bistand, jf. artikel
57. Artikel 4
Opgaver 1. Den Europæiske Anklagemyndigheds
opgave er at bekæmpe strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle
interesser. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed er
ansvarlig for efterforskning og retsforfølgning af gerningsmænd og medvirkende
til de strafbare handlinger, der er nævnt i stk. 1, og for, at de stilles
for en domstol. I dette øjemed leder Den Europæiske Anklagemyndighed og fører
tilsyn med den relevante efterforskning og træffer procesledende
foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgningen, herunder beslutninger om
at henlægge sagen. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
optræder som anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole i sager, der
vedrører de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1, herunder rejser tiltale
og iværksætter appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Artikel 5
Uafhængighed og ansvar 1. Den Europæiske Anklagemyndighed er
uafhængig. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed,
herunder den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og personale, de
europæiske delegerede anklagere og deres ansatte i medlemsstaterne hverken
søger eller modtager instrukser fra nogen person, nogen medlemsstat, nogen institution,
noget organ eller noget kontor eller agentur ved udførelsen af sine opgaver.
Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer og
medlemsstaterne respekterer Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed, og
de må ikke forsøge at øve indflydelse på den under udførelsen af dens opgaver. 3. Den Europæiske Anklager er ansvarlig
over for Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen for Den Europæiske
Anklagemyndigheds generelle virksomhed og udarbejder bl.a. en årsberetning, jf. artikel 70.
Artikel 6
Den Europæiske
Anklagemyndigheds struktur og organisation 1. Den Europæiske Anklagemyndighed er
opbygget således, at den omfatter en europæisk anklager, dennes stedfortrædere,
de ansatte, der bistår dem under udførelsen af deres opgaver inden for rammerne
af denne forordning, såvel som de europæiske delegerede anklagere, der gør
tjeneste i medlemsstaterne. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed
ledes af den europæiske anklager, der forestår dens virksomhed og
tilrettelægger dens arbejde. Den europæiske anklager bistås af fire
stedfortrædere. 3. Stedfortræderne bistår den
europæiske anklager under udførelsen af dennes opgaver og afløser denne i
overensstemmelse med de regler, der vedtages i medfør af artikel 72,
litra d), når den pågældende er fraværende eller forhindret i at udføre
sine opgaver. En af stedfortræderne er ansvarlig for gennemførelsen af
budgettet. 4. Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning og retsforfølgning udføres af de europæiske delegerede anklagere
under ledelse af den europæiske anklager og under dennes tilsyn. Når det
skønnes nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller retsforfølgningen, kan
den europæiske anklager også udøve sine beføjelser direkte i medfør af artikel
18, stk. 5. 5. Der er mindst én europæisk delegeret
anklager i hver medlemsstat, som er en integreret del af Den Europæiske
Anklagemyndighed. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksomhed
under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger udelukkende
dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udfører den
efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de handler
inden for rammerne af det mandat, som de er blevet tillagt ved denne
forordning, er de fuldstændig uafhængige af de nationale retshåndhævende
organer, og de har ingen forpligtelser over for dem. 6. De europæiske delegerede anklagere
kan også udøve deres funktioner som nationale anklagere. I tilfælde af en
sammenfaldende tildeling af sager underretter de europæiske delegerede
anklagere den europæiske anklager, der efter samråd med de kompetente
retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat kan give ham instrukser
om af hensyn til Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og
retsforfølgning at give deres opgaver efter denne forordning forrang. I sådanne
tilfælde underretter den europæiske anklager straks medlemsstatens kompetente
retshåndhævende myndigheder herom. 7. Embedshandlinger, der udføres af den
europæiske anklager, de europæiske delegerede anklagere, Den Europæiske
Anklagemyndigheds personale eller enhver anden person, der optræder på vegne
heraf under udførelsen af sine opgaver, anses for udført af Den Europæiske
Anklagemyndighed. Den europæiske anklager repræsenterer Den Europæiske
Anklagemyndighed over for EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjemænd. 8. Når det af hensyn til
efterforskningen eller retsforfølgningen viser sig nødvendigt, kan den
europæiske anklager midlertidigt tilføre de delegerede europæiske anklagere
ressourcer og personale. Artikel 7
Den Europæiske
Anklagemyndigheds forretningsorden 1. Den Europæiske Anklagemyndigheds forretningsorden
fastsættes ved en afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes
fire stedfortrædere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den
europæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation
for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtlige
medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle medlemmer har
én stemme. Ved stemmelighed er den europæiske anklagers stemme udslagsgivende. 2. Forretningsordenen regulerer
tilrettelæggelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds arbejde og omfatter
almindelige regler om sagsfordelingen. Afdeling 2
Udnævnelse og afskedigelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer Artikel 8
Udnævnelse og afskedigelse af
den europæiske anklager 1. Den europæiske anklager udnævnes af
Rådet med Europa-Parlamentets godkendelse for en embedsperiode på otte år uden
mulighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. 2. Den europæiske anklager udvælges
blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som har de nødvendige
kvalifikationer for udnævnelse til høje retlige embeder, og som har relevant
erfaring med straffesager. 3. Udvælgelsen sker på grundlag af et
stillingsopslag, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende,
hvorefter Kommissionen opstiller en kort liste over egnede ansøgere, som den
forelægger for Europa-Parlamentet. Før listen forelægges Parlamentet, indhenter
Kommissionen en udtalelse fra et af denne nedsat udvalg bestående af syv
personer, der udvælges blandt tidligere medlemmer af Den Europæiske Unions
Domstol, medlemmer af de nationale højesteretter, de nationale retshåndhævende
myndigheder og/eller kompetente advokater, hvoraf én indstilles af
Europa-Parlamentet, samt formanden for Eurojust, der har observatørstatus. 4. Hvis den europæiske anklager ikke
længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver, eller han har
gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse, kan Den Europæiske Unions
Domstol efter begæring fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen
afskedige den pågældende. Artikel 9
Udnævnelse og afskedigelse af
den europæiske anklagers stedfortrædere 1. Den europæiske anklagers
stedfortrædere udnævnes efter reglerne i artikel 8, stk. 1. 2. Den europæiske anklagers
stedfortrædere udvælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som
har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til høje retlige embeder, og
som har relevant erfaring med straffesager. 3. Udvælgelsen sker på grundlag af et
stillingsopslag, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende,
hvorefter Europa-Kommissionen opstiller en kort liste over egnede ansøgere, som
afspejler den demografiske balance og geografiske spredning i medlemsstaterne, og
som med den europæiske anklagers godkendelse forelægges for Europa-Parlamentet
og Rådet . 4. Stedfortræderne kan afskediges efter
reglerne i artikel 8, stk. 4, på foranledning af den europæiske anklager. Artikel 10
Udnævnelse og afskedigelse af
de europæiske delegerede anklagere 1. De europæiske delegerede anklagere
udnævnes af den europæiske anklager på grundlag af en af den/de berørte
medlemsstat(er) fremlagt liste omfattende mindst tre ansøgere, der opfylder de
krav, der er fastsat i stk. 2. De udnævnes for en embedsperiode på fem år
med mulighed for genudnævnelse. 2. De europæiske delegerede anklagere
skal have de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til høje retlige embeder
og have relevant erfaring med straffesager. Deres uafhængighed skal være
uomtvistelig. Medlemsstaterne udnævner den europæiske delegerede anklager til
anklager i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for
udnævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede har en sådan status. 3. Den europæiske anklager kan
afskedige europæiske delegerede anklagere, hvis de ikke længere opfylder de
krav, der er fastsat i stk. 2, eller de kriterier, der finder anvendelse i
forbindelse med udførelsen af deres opgaver, eller hvis de har gjort sig
skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationale myndigheder kan
ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne de europæiske delegerede
anklagere fra deres stilling som national anklager, så længe de udøver deres
funktioner på vegne af Den Europæiske Anklagemyndighed. Afdeling 3
Grundlæggende principper Artikel 11
De grundlæggende principper,
der gælder for Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
sikrer, at den under udøvelsen af sin virksomhed respekterer de rettigheder,
der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 2. Den Europæiske Anklagers virksomhed
er underlagt proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 26, stk. 3. 3. Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning og retsforfølgning er undergivet bestemmelserne i denne
forordning. National ret finder anvendelse i det omfang et spørgsmål ikke er
reguleret i denne forordning. Den nationale lovgivning, der finder anvendelse,
er lovgivningen i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller
retsforfølgningen finder sted. Når et spørgsmål både reguleres af national ret
og denne forordning, har sidstnævnte forrang. 4. Den Europæiske Anklagemyndighed har
enekompetence til efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. 5. Den Europæiske Anklagemyndighed
udfører efterforskningen på en upartisk måde og tilvejebringer al relevant
materiale såvel belastende som diskulperende. 6. Den Europæiske Anklagemyndighed
indleder den relevante efterforskning uden ugrundet ophold og sikrer sig, at
efterforskningen og retsforfølgningen udføres hurtigt. 7. Medlemsstaternes kompetente
myndigheder bistår og støtter aktivt den af Den Europæiske Anklagemyndighed
iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodning og afstår fra
enhver handling, politik eller procedure, der forsinker eller hindrer dennes
gang. Afdeling 4
Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence Artikel 12
Strafbare handlinger, der er
omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence
med hensyn til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle
interesser, jf. direktiv 2013/xx/EU som gennemført i national ret. Artikel 13
Accessorisk kompetence 1. Når de lovovertrædelser, der er
omhandlet i artikel 12, er uadskilleligt forbundet med andre strafbare
handlinger end dem, der er omfattet af artikel 12, og en samlet efterforskning
og retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje, har
Den Europæiske Anklagemyndighed også kompetence til at inddrage disse andre
strafbare handlinger i sagen, forudsat at de lovovertrædelser, der er omhandlet
i artikel 12, er mest tungtvejende, og de øvrige strafbare handlinger
hviler på samme faktiske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er
opfyldt, er den medlemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige
lovovertrædelser, ligeledes kompetent med hensyn til de i artikel 12
omhandlede lovovertrædelser. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed og
de nationale retshåndhævende myndigheder konsulterer hinanden for at afgøre,
hvilken myndighed der har kompetence i henhold til stk. 1. I situationer,
hvor det er hensigtsmæssigt for at lette fastlæggelsen af denne kompetence, kan
Eurojust inddrages i medfør af artikel 57. 3. I tilfælde af uenighed mellem Den
Europæiske Anklagemyndighed og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne
om, hvem der har kompetencen i henhold til stk. 1, er det den nationale
myndighed, der har beføjelse til at tage stilling til kompetencefordelingen i
straffesager, der træffer afgørelse vedrørende den accessoriske kompetence. 4. Afgørelser om kompetencefordelingen
i medfør af denne artikel kan ikke appelleres. Artikel 14
Udøvelse af Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetence Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin
enekompetence til efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med enhver
strafbar handling, der er omfattet af artikel 12 og 13, hvis en sådan handling
helt eller delvist blev begået a) på en eller flere medlemsstaters
område, eller b) af en statsborger i en af
medlemsstaterne, samt af en af Unionens ansatte eller et medlem af
institutionerne. Kapitel III
PROCEDUREGLER FOR EFTERFORSKNING, RETSFORFØLGNING OG BEHANDLING AF STRAFFESAGER Afdeling 1
Udførelse af efterforskningen Artikel 15
Kilder til efterforskningen 1. Alle medlemsstaternes myndigheder og
alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer underretter straks
Den Europæiske Anklagemyndighed om ethvert forhold, der kunne have karakter af
en lovovertrædelse, der henhører under dens kompetenceområde. 2. Når de europæiske delegerede
anklagere får kendskab til et forhold, der kunne have karakter af en
lovovertrædelse, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,
underretter de straks den europæiske anklager herom. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
indsamle eller modtage oplysninger fra enhver person om forhold, der kunne have
karakter af en lovovertrædelse, der henhører under dens kompetenceområde. 4. Ethvert forhold, som Den Europæiske
Anklagemyndighed gøres opmærksom på, registreres og verificeres af den
europæiske anklager eller de europæiske delegerede anklagere. Hvis de efter
endt verificering beslutter ikke at indlede en efterforskning, henlægger de
sagen og noterer begrundelsen herfor i sagsforvaltningssystemet. De informerer
den nationale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur,
som gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres
foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet, hvis
det er hensigtsmæssigt. Artikel 16
Indledning af en
efterforskning 1. Den europæiske anklager eller, på
dennes vegne, de europæiske delegerede anklagere træffer en skriftlig afgørelse
om indledning af en efterforskning, hvis der er begrundet formodning om, at en
lovovertrædelse, der henhører under dens kompetenceområde, er ved at blive
begået, eller er blevet begået. 2. Når efterforskningen indledes af den
europæiske anklager, tildeler han en europæisk delegeret anklager sagen,
medmindre han selv ønsker at udføre efterforskningen i overensstemmelse med de
kriterier, der er fastsat i artikel 18, stk. 5. Når efterforskningen indledes
af en europæisk delegeret anklager, underretter vedkommende straks den
europæiske anklager. Efter modtagelse af en sådan underretning kontrollerer den
europæiske anklager, at han ikke selv allerede har indledt efterforskningen,
eller at en sådan ikke allerede er blevet indledt af en anden europæisk
delegeret anklager. For at sikre en effektiv efterforskning kan den europæiske
anklager tildele en anden europæisk delegeret anklager sagen eller beslutte
selv at overtage den i overensstemmelse med kriterierne i artikel 18, stk. 5. Artikel 17
Hasteforanstaltninger og
henvisninger 1. Er det påkrævet straks at iværksætte
tiltag i relation til en lovovertrædelse, der henhører under Den Europæiske
Anklagers kompetenceområde, træffer de nationale myndigheder alle de
hasteforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv
efterforskning og retsforfølgning. De nationale myndigheder henviser
efterfølgende sagen til Den Europæiske Anklagemyndighed uden ugrundet ophold. I
så tilfælde bekræfter Den Europæiske Anklagemyndighed om muligt inden 48 timer
efter indledningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale
myndigheder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet
og gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne
forordning. 2. Giver sagen på et hvilket som helst
stadium af efterforskningen anledning til tvivl om kompetencefordelingen, kan
Den Europæiske Anklagemyndighed konsultere de nationale retshåndhævende
myndigheder for at afgøre, hvilken myndighed der er kompetent. I afventning af
en afgørelse om kompetencespørgmålet træffer Den Europæiske Anklagemyndighed
alle hasteforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv
efterforskning og retsforfølgning i sagen. Når det er fastslået, at det er den
nationale myndighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed inden
48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de
foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet. 3. Når en efterforskning, der er
indledt af Den Europæiske Anklagemyndighed, viser, at den adfærd, der er
genstand for efterforskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører
under dens kompetenceområde, henviser den uden ophold sagen til de kompetente
nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser. 4. Når en efterforskning, der er
indledt af de nationale myndigheder, efterfølgende viser, at den pågældende
adfærd udgør en strafbar handling, der ligger inden for Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetenceområde, henviser de nationale myndigheder uden ophold
sagen til Den Europæiske Anklagemyndighed. I så tilfælde bekræfter Den
Europæiske Anklagemyndighed om muligt inden 48 timer efter indledningen af sin
efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet,
også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og gennemført i medfør
af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning. Artikel 18
Udførelse af efterforskningen 1. Den europæiske delegerede anklager,
der er udpeget til at forestå efterforskningen, leder efterforskningsarbejdet
på vegne af den europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske
delegerede anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten
selv foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente retshåndhævende
myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver sin tjeneste, instrukser
herom. Disse myndigheder efterkommer den europæiske delegerede anklagers
instrukser og foretager de efterforskningsskridt, de er blevet pålagt at
foretage. 2. I grænseoverskridende sager, hvor
det er nødvendigt at foretage efterforskningsskridt i en anden medlemsstat end
den, hvor efterforskningen blev indledt, handler den europæiske delegerede
anklager, der indledte efterforskningen, eller som fik sagen tildelt af den
europæiske anklager, i tæt samråd med den europæiske delegerede anklager i den
medlemsstat, hvor det pågældende efterforskningsskridt skal foretages. Den
europæiske delegerede anklager foretager enten selv det relevante
efterforskningsskridt eller giver de kompetente nationale myndigheder instruks
om at foretage dem. 3. I grænseoverskridende sager kan den
europæiske anklager inddrage flere europæiske delegerede anklagere i sagen og
nedsætte fælles efterforskningshold. Han kan give en europæisk delegeret
anklager instruks om at indsamle relevante oplysninger eller foretage
efterforskningsskridt på hans vegne. 4. Den europæiske anklager fører tilsyn
med den efterforskning, der udføres af de europæiske delegerede anklagere og
sikrer, at deres arbejde samordnes. Om fornødent udøver han sin
instruktionsbeføjelse. 5. Den europæiske anklager kan omfordele
sagen til en anden europæisk delegeret anklager eller selv forestå
efterforskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv
efterforskning eller retsforfølgning på grundlag af et eller flere af
nedennævnte kriterier: a) lovovertrædelsens grovhed b) særlige omstændigheder i relation til den
formodede gerningsmand c) særlige omstændigheder i relation til
efterforskningens grænseoverskridende karakter d) de retshåndhævende myndigheder i den
berørte medlemsstat kan ikke fås i tale eller e) de kompetente myndigheder i den relevante
medlemsstat har anmodet herom. 6. Hvis den europæiske anklager selv
forestår efterforskningen, underretter han den europæiske delegerede anklager i
den medlemsstat, hvor de relevante efterforskningsskridt skal foretages. Den
europæiske anklagers efterforskningsskridt gennemføres i samarbejde med
myndighederne i den medlemsstat, hvis område er berørt. Tvangsindgreb foretages
af de kompetente nationale myndigheder. 7. Den efterforskning, der udføres
under Den Europæiske Anklagemyndigheds kontrol, beskyttes af de gældende
EU-retlige regler om tavshedspligt. De myndigheder, der deltager i Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning, er ligeledes forpligtet til at
overholde reglerne om tavshedspligt i den relevante nationale lovgivning. Artikel 19
Ophævelse af privilegier og
immuniteter 1. Når Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning involverer personer, der er beskyttet af privilegier eller
immuniteter efter national ret, og disse privilegier og immuniteter er til
hinder for udførelsen af en bestemt efterforskning, fremsætter Den Europæiske
Anklagemyndighed en begrundet skriftlig anmodning om ophævelse heraf efter den
fremgangsmåde, der er fastsat i national ret. 2. Når Den Europæiske Anklagemyndigheds
efterforskning involverer personer, der er beskyttet af EU-retlige privilegier
eller immuniteter, navnlig protokollen vedrørende Den Europæiske Unions
Privilegier og Immuniteter, og disse privilegier og immuniteter er til hinder
for udførelsen af en bestemt efterforskning, fremsætter Den Europæiske
Anklagemyndighed en begrundet skriftlig anmodning om ophævelse heraf efter den
fremgangsmåde, der er fastsat i EU-retten. Afdeling 2
Behandling af oplysninger Artikel 20
Den Europæiske
Anklagemyndigheds adgang til oplysninger Fra
det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en sag, skal
den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i nationale
databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhævelse, såvel
som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder, eller have
adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres mellemkomst. Artikel 21
Indsamling af oplysninger 1. Når det er nødvendigt af hensyn til
efterforskningen, kan Den Europæiske Anklagemyndighed på anmodning indhente
enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der henhører under
dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, og den kan ligeledes anmode
Europol om at give analytisk støtte til en bestemt igangværende efterforskning.
2. Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer samt medlemsstaternes myndigheder yder fornøden bistand
til og fremlægger de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed
på dennes anmodning. Artikel 22
Sagsforvaltningssystem,
fortegnelse og midlertidige elektroniske sagsmapper 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
opretter et sagsforvaltningssystem bestående af midlertidige elektroniske
sagsmapper og en fortegnelse, som indeholder de personoplysninger, der er
omhandlet i bilaget, og andre oplysninger end personoplysninger. 2. Formålet med
sagsforvaltningssystemet er: a) at støtte forvaltningen af den
efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske
Anklagemyndighed, navnlig ved sammenholdelse af oplysninger b) at lette adgangen til oplysninger om
igangværende efterforskning og retsforfølgning c) at lette kontrollen med, at behandlingen
af personoplysninger er lovlig og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
forordning. 3. Sagsforvaltningssystemet kan kobles
til den sikre telekommunikationsforbindelse, der er omhandlet i artikel 9 i
afgørelse 2008/976/RIA[8]. 4. Fortegnelsen skal indeholde
henvisninger til de midlertidige elektroniske sagsmapper, der behandles inden
for rammerne af Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed, og må ikke
indeholde andre personoplysninger end dem, der er nævnt i punkt 1, litra a) -
i), k), og m), og i punkt 2 i bilaget. 5. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
under udførelsen af sine opgaver efter denne forordning behandle oplysninger om
de konkrete sager, som den arbejder med, i en midlertidig elektronisk
sagsmappe. Den Europæiske Anklagemyndighed tillader, at den i artikel 41 omhandlede
databeskyttelsesansvarlige får adgang til den midlertidige elektroniske
sagsmappe. Den Europæiske Anklagemyndighed underretter den
databeskyttelsesansvarlige hver gang, den opretter en ny midlertidig
elektronisk sagsmappe, der indeholder personoplysninger. 6. Til brug for behandling af
personoplysninger, der kommer frem under sagen, må Den Europæiske
Anklagemyndighed ikke oprette andre elektroniske databaser end
sagsforvaltningssystemet eller en midlertidig elektronisk sagsmappe. Artikel 23
Anvendelsen af de
midlertidige elektroniske sagsmapper og fortegnelsen 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
opretter en midlertidig elektronisk sagsmappe for hver sag, den får fremsendt
oplysninger om, for så vidt denne fremsendelse er i overensstemmelse med denne
forordning eller andre gældende retsakter. Den Europæiske Anklagemyndighed er
ansvarlig for forvaltningen af de midlertidige elektroniske sagsmapper, som den
har oprettet. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed
beslutter fra sag til sag, om adgangen til den midlertidige elektroniske
sagsmappe skal begrænses, eller de ansatte skal gives hel eller delvis adgang
hertil, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
afgør, hvilke oplysninger i forbindelse med en midlertidig elektronisk
sagsmappe, der skal indføres i fortegnelsen. Oplysninger, der er registreret og
genstand for verificering i henhold til artikel 15, stk. 4, skal ikke indføres
i fortegnelsen, medmindre den europæiske anklager beslutter det. Artikel 24
Adgang til
sagsforvaltningssystemet De europæiske delegerede anklagere og deres
ansatte har i det omfang, de har forbindelse til sagsforvaltningssystemet, kun
adgang til: a) fortegnelsen, medmindre de
udtrykkeligt er blevet nægtet adgang hertil b) de midlertidige elektroniske
sagsmapper, der er oprettet af Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse
med efterforskning eller retsforfølgning, der finder sted i deres medlemsstat c) de midlertidige elektroniske
sagsmapper, der er oprettet af Den Europæiske Anklager i forbindelse med
efterforskning eller retsforfølgning, der finder sted i en anden medlemsstat,
for så vidt som de vedrører efterforskning eller retsforfølgning, der finder
sted i deres medlemsstat. Afdeling 3
Efterforskningsskridt Artikel 25
Den Europæiske
Anklagemyndigheds efterforskningsbeføjelser 1. I relation til den efterforskning og
retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Anklagemyndighed, anses
medlemsstaternes område for ét retsområde, inden for hvilket myndigheden kan
udøve sin kompetence. 2. Når Den Europæiske
anklagemyndigheder beslutter at udøve sin kompetence i relation til en
lovovertrædelse, der helt eller delvis blev begået uden for medlemsstaternes
område af en statsborger i en af medlemsstaterne, af en EU-ansat eller af et
medlem af institutionerne, etablerer den et samarbejde med det berørte
tredjeland ved hjælp af de i artikel 59 nævnte instrumenter og procedurer.
Artikel 26
Efterforskningsskridt 1. Den Europæiske Anklagemyndighed har
beføjelse til at begære eller foreskrive følgende efterforskningsskridt
foretaget: a) ransagning af lokaliteter,
transportmidler og private boliger samt undersøgelse af tøj og andre personlige
ejendele og edb-systemer b) fremlæggelse af alle relevante genstande
eller dokumenter, af lagrede elektroniske data, herunder trafikdata og krypterede
eller ikke-krypterede data vedrørende bankkonti, enten i originalform eller i
en anden bestemt form c) forsegling af lokaliteter og
transportmidler samt indefrysning af data for at bevare deres oprindelige
indhold, for derved at undgå, at bevismidler går tabt eller forvanskes eller
for at sikre muligheden for konfiskation d) indefrysning af redskaber, der har været
anvendt til at begå strafbare handlinger, eller udbytte fra strafbart forhold,
herunder indefrysning af formuegoder, hvis det forventes, at den domstol, sagen
indbringes for, vil anordne konfiskation, og der er rimelig grund til at
antage, at ejeren, besidderen eller den, der har kontrol over formuegodet, vil
forsøge at komme en retskendelse om konfiskation i forkøbet e) opfangelse af telekommunikation, herunder
e-mails, til og fra den mistænkte på et hvilket som helst
telekommunikationsmedium, som den mistænkte benytter sig af f) iværksættelse af løbende overvågning af
telekommunikation ved at foreskrive øjeblikkelig videregivelse af
telekommunikationstrafikdata for at lokalisere den mistænkte og for at
identificere personer, der har været i kontakt med den pågældende på et bestemt
tidspunkt g) overvågning af finansielle transaktioner
ved at pålægge kreditinstitutter eller finansielle institutioner løbende at
underrette Den Europæiske Anklagemyndighed om enhver finansiel transaktion, der
finder sted ved hjælp af en bestemt konto, der indehaves eller kontrolleres af
den mistænkte, eller ved hjælp af andre konti, der med rimelig grund må antages
at blive brugt i forbindelse med lovovertrædelsen h) blokering af fremtidige finansielle
transaktioner ved at pålægge kreditinstitutter eller finansielle institutioner
at afstå fra at udføre enhver finansiel transaktion, der involverer en bestemt
konto eller bestemte konti, der indehaves eller kontrolleres af den mistænkte i) iværksættelse af
overvågningsforanstaltninger på ikke frit tilgængelige steder ved at foreskrive
video- og audioovervågning af ikke frit tilgængelige steder, dog ikke
observation af private boliger, og optagelse af resultaterne heraf j) iværksættelse af skjult efterforskning
ved at pålægge en polititjenestemand at optræde i civil eller under falsk
identitet k) tilsigelse af mistænkte og vidner til at
give møde, når der er rimelig grund til at antage, at de kan bibringe
efterforskningen nyttig information l) iværksættelse af
identifikationsforanstaltninger ved at foreskrive fotografering, videooptagelse
af personer og registrering af en persons biometriske kendetegn m) beslaglæggelse af genstande, der tjener
som bevismidler n) adgang til lokaliteter og prøvetagning af
varer o) inspektion af transportmidler, når der er
rimelig grund til at antage, at varer, der har forbindelse med
efterforskningen, transporteres p) iværksættelse af foranstaltninger for at
opspore og kontrollere personer med henblik på at lokalisere en person q) opsporing og eftersporing af genstande
ved hjælp af tekniske hjælpemidler, herunder kontrollerede leveringer af varer
og kontrollerede finansielle transaktioner r) iværksættelse af målrettet observation
af den mistænkte og tredjemænd på offentlige steder s) opnåelse af adgang til offentlige
registre i medlemslandene eller i EU og registre, der føres af private enheder
i en offentlig interesse t) afhøring af den mistænkte og af vidner u) udpegning af eksperter af egen drift
eller efter anmodning fra den mistænkte, når sagkyndig bistand er påkrævet. 2. Medlemsstaterne påser, at de
foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes i forbindelse
med den efterforskning og retsforfølgning, som Den Europæiske Anklagemyndighed
udfører. Disse foranstaltninger er underlagt de betingelser, der er fastsat i
denne artikel og de betingelser, der er fastsat i national lovgivning. Den
Europæiske Anklagemyndighed kan kun foreskrive eller begære andre
efterforskningsskridt foretaget end dem, der er nævnt i stk. 1, hvis der
er adgang hertil i lovgivningen i den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. 3. De konkrete efterforskningsskridt,
der er omhandlet i stk. 1, må ikke iværksættes uden rimelig grund, og
heller ikke såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende
foranstaltninger. 4. Medlemsstaterne påser, at de
efterforskningsskridt, der er omhandlet i stk. 1, litra a) til j), kun
iværksættes efter kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den
medlemsstat, hvor de skal foretages. 5. De efterforskningsskridt, der er
omhandlet i litra k) til u), foretages efter retskendelse, hvis det kræves efter
lovgivningen i den medlemsstat, hvor de skal foretages. 6. Hvis betingelserne i denne artikel
såvel som de betingelser, der efter national ret gælder for at tillade den
foranstaltning, der begæres iværksat, er opfyldt, skal tilladelsen gives inden for
48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse truffet af den
kompetente retsinstans. 7. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
fremsætte en begæring for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte
anholdes eller varetægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret. Afdeling 4
Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med
retsforfølgningen Artikel 27
Retsforfølgning ved de
nationale domstole 1. Den europæiske anklager og de
europæiske delegerede anklagere har samme beføjelser som de nationale anklagere
med hensyn til gennemførelsen af straffesager, navnlig beføjelse til at
fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de
relevante retsmidler. 2. Når den kompetente europæiske
delegerede anklager anser efterforskningen for at være tilendebragt, sender han
et sammendrag af sagen bilagt et udkast til anklageskrift og en
bevisfortegnelse til den europæiske anklager til gennemsyn. Hvis den europæiske
anklager ikke giver instruks om, at sagen skal henlægges i medfør af artikel
28, giver han den europæiske delegerede anklager instruks om at rejse en
straffesag for den kompetente nationale domstol, eller hjemviser sagen med
henblik på yderligere efterforskning. Den europæiske anklager kan også selv
indbringe sagen for den kompetente nationale domstol. 3. Når anklageskriftet sendes til den
kompetente nationale domstol, skal det indeholde en fortegnelse over de
beviser, som anklageren vil påberåbe sig under straffesagen. 4. Den europæiske anklager udvælger
efter samråd med den europæiske delegerede anklager, der skal anlægge
straffesagen, og under hensyn til en forsvarlig retspleje den retskreds, hvori
sagen skal føres, og udpeger den kompetente nationale domstol ud fra følgende
kriterier: a) stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået,
eller i tilfælde af flere lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse
blev begået b) stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl c) stedet, hvor bevismidlet forefindes d) stedet, hvor de direkte skadelidte har
sædvanlig bopæl 5. Når det er nødvendigt af hensyn til
tilbagesøgning, administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn,
underretter den europæiske anklager de kompetente nationale myndigheder, de
berørte personer og de relevante EU-institutioner, organer eller agenturer om
tiltalerejsningen. Artikel 28
Henlæggelse af sagen 1. Den europæiske anklager henlægger
sagen, hvis straffesagen ikke kan gennemføres af følgende årsager: a) den mistænkte er afgået ved døden b) de handlinger, der har været genstand for
efterforskning, har ikke karakter af strafbare handlinger c) den mistænkte får amnesti eller immunitet d) sagen kan ikke gennemføres på grund af
nationale forældelsesfrister e) den mistænkte er allerede blevet endeligt
frikendt eller dømt på grundlag af de samme faktiske omstændigheder, jf.
artikel 29. 2. Den europæiske anklager kan henlægge
sagen af følgende årsager: a) lovovertrædelsen er af ringe betydning
som omhandlet i den lovgivning, hvorved direktiv 2013/xx/EU om bekæmpelse af
svig til skade for Unionens finansielle interesser ved hjælp af strafferetlige
bestemmelser gennemføres b) bevismangel 3. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
videregive henlagte sager til OLAF eller til de kompetente nationale
administrative eller retlige myndigheder med henblik på tilbagesøgning,
administrativ opfølgning eller administrativt tilsyn. 4. Hvis efterforskningen blev indledt
på grundlag af oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter
Den Europæiske Anklagemyndighed den pågældende herom. Artikel
29 Bødeforlæg 1. Hvis sagen ikke henlægges, og det er
i overensstemmelse med hensynet til en forsvarlig retspleje, kan Den Europæiske
Anklagemyndighed, efter at tabet er blevet erstattet, fremsætte et bødeforlæg
for sigtede, der, når bøden er betalt, medfører, at sagen endeligt er afgjort.
Hvis sigtede accepterer at betale bøden, betales beløbet til Unionen. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed
påser, at beløbet indbetales. 3. Når bødeforlægget accepteres af
sigtede, og beløbet er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager
endeligt sagen og underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende
myndigheder og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante
EU-institutioner, ‑organer og ‑agenturer. 4. Den i stk. 3 omhandlede
beslutning om at henlægge sagen kan ikke prøves af nogen retsinstans. Afdeling 5
ANERKENDELSE AF BEVISMIDLER Artikel 30
Anerkendelse af bevismidler 1. De bevismidler, som Den Europæiske
Anklagemyndighed fremlægger for den kompetente domstol, skal, når domstolen
finder, at anerkendelsen heraf ikke vil så tvivl om en retfærdig rettergang og
ikke vil krænke forsvarets rettigheder som fastsat i artikel 47 og 48 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, anerkendes under sagen
uden nogen form for validering eller lignende retlig procedure, selv i tilfælde
hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, indeholder
andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse af sådanne bevismidler. 2. Denne umiddelbare anerkendelse af
bevismidlerne berører ikke de nationale domstoles kompetence til frit at
bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Anklagemyndighed under
sagen. Afdeling 6
Konfiskation Artikel 31
Behandling af de konfiskerede
midler Når den kompetente domstol på Den Europæiske
Anklagemyndigheds begæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer,
der har relation til eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal værdien
i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's budget, i det
omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab. KAPITEL IV
PROCESSUELLE GARANTIER Artikel 32
Mistænktes, tiltaltes og
andre involverede personers rettigheder 1. Den Europæiske Anklagemyndigheds
virksomhed udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten
til en retfærdig rettergang og retten til forsvar. 2. Enhver mistænkt eller tiltalt, der
er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske Anklagemyndighed,
har som minimum følgende processuelle rettigheder, som fastsat i EU-retten
eller i den relevante medlemsstats lovgivning: a) ret til tolke- og oversætterbistand, som
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU b) ret til information og aktindsigt, som
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU c) ret til adgang til advokatbistand og ret
til kommunikation med og underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse,
som fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om ret til
adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse] d) ret til ikke at udtale sig og ret til
uskyldsformodning e) ret til retshjælp f) ret til at fremlægge bevismidler, udpege
sagkyndige og føre vidner. 3. Mistænkte og tiltalte har de
rettigheder, der er opregnet i stk. 2, fra det tidspunkt hvor de mistænkes
for at have begået en lovovertrædelse. Efter at den kompetente nationale
domstol har berammet sagen, hviler den mistænktes og den tiltaltes processuelle
rettigheder på den nationale ordning, der gælder for den pågældende sag. 4. De rettigheder, der er opregnet i stk. 2,
gælder også for andre personer end en mistænkt eller tiltalt, når vedkommende
høres, udspørges eller afhøres af Den Europæiske Anklagemyndighed, og der i den
forbindelse opstår mistanke om, at vedkommende har begået en strafbar handling.
5. De rettigheder, der er fastsat i
dette kapitel, berører ikke de processuelle rettigheder, som mistænkte og
tiltalte såvel som andre personer, der er involveret i en straffesag, der er
rejst af Den Europæiske Anklagemyndighed, har efter den relevante nationale
lovgivning. Artikel 33
Ret til ikke at udtale sig og
til uskyldsformodning 1. Den mistænkte og den tiltalte, der
er involveret i en straffesag, som er rejst af Den Europæiske Anklagemyndighed,
har i overensstemmelse med bestemmelserne herom i national lovgivning ret til
ikke at udtale sig, når vedkommende udspørges med hensyn til de faktiske
omstændigheder i relation til de strafbare handlinger, som han eller hun
mistænkes for at have begået, og vedkommende skal informeres om, at han eller
hun ikke er forpligtet til at inkriminere sig selv. 2. Den mistænkte/den tiltalte anses for
uskyldig, indtil det modsatte er bevist i overensstemmelse med national ret. Artikel 34
Adgang til retshjælp Enhver person, der er mistænkt eller tiltalt
for en lovovertrædelse, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetenceområde, har i overensstemmelse med reglerne herfor i national
lovgivning ret til at opnå vederlagsfri eller delvis vederlagsfri retshjælp fra
de nationale myndigheder, hvis vedkommende ikke råder over tilstrækkelige
midler til selv at afholde udgiften hertil. Artikel 35
Rettigheder med hensyn til
bevismateriale 1. Den mistænkte eller tiltalte har i overensstemmelse med national
lovgivning ret til at fremskaffe bevismateriale, som Den Europæiske
Anklagemyndighed tager i betragtning. 2. Den mistænkte eller tiltalte har i overensstemmelse med national
lovgivning ret til at anmode Den Europæiske Anklagemyndighed om at
tilvejebringe alt materiale, der er relevant for efterforskningen, herunder ved
at udpege sagkyndige og afhøre vidner. KAPITEL V
DOMSTOLSPRØVELSE Artikel 36
Domstolsprøvelse 1. Når Den Europæiske Anklagemyndighed
udarbejder processkrifter under udøvelse af sin virksomhed, anses den for en
national myndighed i relation til domstolsprøvelse. 2. Når bestemmelser i national ret
finder anvendelse i kraft af denne forordning, anses disse bestemmelser ikke
for EU-retlige bestemmelser i relation til traktatens artikel 267. KAPITEL VI
DATABESKYTTELSE Artikel 37
Behandling af
personoplysninger 1. Den Europæiske Anklagemyndighed må
inden for rammerne af denne forordning kun foretage manuel eller elektronisk
databehandling af de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i bilaget, i
relation til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning
mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertrædelse, der
er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence, eller som er blevet
dømt for en sådan lovovertrædelse, til følgende formål: –
strafferetlig efterforskning og retsforfølgning,
der foretages i medfør af denne forordning –
udveksling af oplysninger med de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne
forordning –
samarbejde med tredjelande i henhold til denne
forordning. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed må
kun behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget, i
relation til personer, som i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning
betragtes som vidner eller forurettede inden for rammerne af en strafferetlig
efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med en eller flere af de
former for lovovertrædelser, der er omfattet af Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetence, eller i relation til personer, der er under
18 år. Behandlingen af sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis
det er absolut nødvendigt med henblik på de formål, der er nævnt i stk. 1. 3. I undtagelsestilfælde må Den
Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset tidsrum, som ikke må overskride
det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte den sag, som de behandlede
oplysninger vedrører, behandle andre personoplysninger end dem, der er nævnt i
stk. 1 og 2, vedrørende omstændighederne omkring en lovovertrædelse,
såfremt de er af umiddelbar betydning for og indgår i en igangværende
efterforskning, som Den Europæiske Anklagemyndighed foretager, og såfremt
behandlingen af disse oplysninger er strengt nødvendig af de årsager, der er
beskrevet i stk. 1, forudsat at behandlingen af sådanne specifikke
oplysninger finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
forordning. Den databeskyttelsesansvarlige underrettes straks, hvis dette
stykke bringes i anvendelse. 4. Den Europæiske Anklagemyndighed må
kun foretage manuel eller elektronisk databehandling af personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller
filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt
vedrørende helbredsforhold og seksualliv, hvis disse oplysninger er strengt
nødvendige for efterforskningen, og såfremt de supplerer andre
personoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den
databeskyttelsesansvarlige underrettes straks, hvis dette stykke bringes i
anvendelse. Disse oplysninger må ikke behandles i den fortegnelse, der er
omhandlet i artikel 22, stk. 4. Såfremt disse andre oplysninger
vedrører vidner eller forurettede, jf. stk. 2, skal beslutningen om at
behandle dem træffes af den europæiske anklager. 5. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder
anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds behandling af personoplysninger
i forbindelse med dens virksomhed. Denne forordning specificerer og supplerer
forordning (EF) nr. 45/2001 for så vidt angår operationelle personoplysninger. Artikel 38
Frister for lagring af
personoplysninger 1. Personoplysninger, som behandles af
Den Europæiske Anklagemyndighed, må ikke lagres længere end indtil den første
af følgende datoer: a) datoen for udløbet af forældelsesfristen
for påtale i alle de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og
retsforfølgningen b) den dato, hvor personen blev frifundet,
og retsafgørelsen har fået retskraft c) tre år efter den dato, hvor
retsafgørelsen har fået retskraft i den sidste af de medlemsstater, der er
berørt af efterforskningen og retsforfølgningen d) den dato, hvor Den Europæiske
Anklagemyndighed konstaterede, at det ikke længere var nødvendigt for den at
fortsætte efterforskningen eller retsforfølgningen. 2. Overholdelsen af de i stk. 1,
nævnte frister for lagring kontrolleres løbende ved hjælp af hensigtsmæssig
elektronisk databehandling. Under alle omstændigheder vurderes det hvert tredje
år efter indlæsningen, om det fortsat er nødvendigt at lagre oplysningerne.
Hvis oplysninger vedrørende de i bilaget nævnte personer lagres i en længere
periode end fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse herom. 3. Når en af de i stk. 1 nævnte frister
udløber, foretager Den Europæiske Anklagemyndighed en vurdering af, om det er
nødvendigt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver,
og den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste vurdering
skal foretages. Det skal angives, hvorfor en fortsat lagring heraf er
berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres. Hvis der ikke træffes
beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne, slettes de automatisk efter
tre år. 4. Når oplysninger i henhold til stk. 3
lagres i længere tid end de datoer, der er nævnt i stk. 1, vurderer Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse hvert tredje år, om det fortsat
er nødvendigt at opbevare dem. 5. Hvis en sagsmappe indeholder
ikke-elektronisk behandlede og ikke-strukturerede oplysninger, og fristen for lagring
er udløbet for så vidt angår den seneste elektronisk behandlede oplysning i sagsmappen,
tilintetgøres alle sagsakterne og eventuelle kopier. Artikel 39
Registrering og dokumentation 1. Med henblik på kontrol af
lovligheden af databehandlingen samt med henblik på at udøve egenkontrol og
sikre, at de pågældende data beskyttes, og at indholdet ikke ændres,
registrerer Den Europæiske Anklagemyndighed enhver indsamling, ændring, adgang,
videregivelse, samkøring og sletning af personoplysninger, der anvendes til
operationelle formål. Disse registeroplysninger slettes efter 18 måneder,
medmindre oplysningerne stadig skal bruges til løbende kontrol. 2. Registeroplysningerne i henhold til
stk. 1 meddeles Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på dennes
anmodning. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan kun anvende
disse oplysninger til kontrol af databeskyttelsen, til at sikre korrekt
databehandling og til at sikre, at de pågældende data beskyttes, og at
indholdet ikke ændres. Artikel 40
Autoriseret adgang til
personoplysninger Kun den europæiske
anklager, de europæiske delegerede anklagere og deres autoriserede medarbejdere
kan med henblik på at udføre deres opgaver og inden for de begrænsninger, der
er fastsat i denne forordning, få adgang til de personoplysninger, som Den
Europæiske Anklagemyndighed behandler i forbindelse med sin operationelle
virksomhed. Artikel 41
Databeskyttelsesansvarlig 1. Den europæiske anklager udpeger en
databeskyttelsesansvarlig i henhold til artikel 24 i forordning
(EF) nr. 45/2001. 2. Den databeskyttelsesansvarlige skal
med henblik på overholdelsen af forpligtelserne i artikel 24 i forordning
(EF) nr. 45/2001: a) sikre, at videregivelse af personoplysninger
registreres skriftligt b) samarbejde med de ansatte ved Den
Europæiske Anklagemyndighed, der er ansvarlige for procedurer, oplæring og
rådgivning i forbindelse med databehandling c) udarbejde en årsberetning og sende denne
til den europæiske anklager og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse. 3. Den databeskyttelsesansvarlige har under
udførelsen af sine opgaver adgang til alle de oplysninger, som behandles af Den
Europæiske Anklagemyndighed, og til alle myndighedens lokaler. 4. De ansatte ved Den Europæiske
Anklagemyndighed, der bistår den databeskyttelsesansvarlige i dennes udførelse
af sine opgaver, har adgang til de personoplysninger, som behandles af den og
til dennes lokaler, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
deres opgaver. 5. Hvis den databeskyttelsesansvarlige
er af den opfattelse, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 eller i
denne forordning vedrørende behandling af personoplysninger ikke er overholdt,
underretter denne den europæiske anklager og anmoder vedkommende om at løse
problemet med manglende overholdelse inden en fastsat frist. Hvis den
europæiske anklager ikke inden den fastsatte frist løser problemet med
manglende overholdelse af bestemmelserne vedrørende behandling af personoplysninger,
henviser den databeskyttelsesansvarlige sagen til Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse. 6. Den europæiske anklager vedtager de
gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 24, stk. 8, i forordning
(EF) nr. 45/2001. Artikel 42
Nærmere regler for udøvelse
af retten til aktindsigt 1. Enhver, der har været genstand for
registrering, kan udøve retten til aktindsigt i personoplysninger i medfør af
forordning (EF) nr. 45/2001 og særligt forordningens artikel 13. 2. Når retten til aktindsigt er
begrænset, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EF)
nr. 45/2001, underretter Den Europæiske Anklagemyndighed skriftligt den
registrerede i henhold til forordningens artikel 20, stk. 3.
Oplysninger om de vigtigste bevæggrunde for anvendelsen af begrænsningen kan
udelades, hvis videregivelsen af sådanne oplysninger vil fratage begrænsningen
dens virkning. Den registrerede skal som minimum underrettes om, at Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har foretaget al nødvendig
kontrol. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
begrunder udeladelsen af oplysninger om de vigtigste bevæggrunde, som den i
stk. 2 nævnte begrænsning støttes på. 4. Når Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse under anvendelse af artikel 46 og 47 i forordning (EF)
nr. 45/2001 kontrollerer, om Den Europæiske Anklagemyndigheds behandling af
personoplysninger er lovlig, underretter den som minimum den registrerede om,
at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har foretaget al nødvendig
kontrol. Artikel 43
Ret til berigtigelse,
sletning og begrænsning af behandlingen af personoplysninger 1. Hvis personoplysninger, der er
blevet behandlet af Den Europæiske Anklagemyndighed, skal berigtiges, slettes
eller omfattes af begrænset behandling som omhandlet i artikel 14, 15
eller 16 i forordning (EF) nr. 45/2001, berigtiger, sletter eller begrænser Den
Europæiske Anklagemyndighed behandlingen af disse oplysninger. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i
artikel 14, 15 eller 16 i forordning (EF) nr. 45/2001, underrettes alle
modtagerne af disse oplysninger straks, jf. artikel 17 i forordning (EF)
nr. 45/2001. Derefter berigtiger, sletter eller begrænser modtagerne
behandlingen af oplysningerne i deres eget system i henhold til de for dem
gældende regler. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
informerer skriftligt og uden ugrundet ophold og under alle omstændigheder
senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen den registrerede om, at
oplysningerne vedrørende den pågældende er blevet berigtiget, slettet eller
omfattet af begrænset behandling. 4. Den Europæiske Anklagemyndighed
informerer skriftligt den registrerede om afslag på at berigtige, slette eller
begrænse behandlingen af oplysningerne og oplyser den pågældende om muligheden
for at klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og om
adgangen til at indbringe afslaget for domstolene. Artikel 44
Databeskyttelsesansvar 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
behandler personoplysninger på en sådan måde, at det kan konstateres, hvilken
myndighed der har meddelt oplysningerne, eller hvorfra personoplysningerne
hidrører. 2. Ansvaret for overholdelsen af
forordning (EF) nr. 45/2001 og denne forordning påhviler den europæiske
anklager. Ansvaret for lovligheden af videregivelsen af personoplysninger, der
er meddelt Den Europæiske Anklagemyndighed, påhviler den, der har meddelt disse
oplysninger, og påhviler Den Europæiske Anklagemyndighed for så vidt angår
personoplysninger, som den har meddelt medlemsstater, EU-organer og tredjelande
eller organisationer. 3. Med forbehold af andre bestemmelser
i denne forordning er Den Europæiske Anklagemyndighed ansvarlig for alle de
oplysninger, som den behandler. Artikel 45
Samarbejde mellem Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de nationale
datatilsynsmyndigheder 1. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse udfører sine opgaver i nært samarbejde med de kompetente
nationale datatilsynsmyndigheder i konkrete spørgsmål, der kræver national
medvirken, navnlig hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller
en kompetent national datatilsynsmyndighed finder væsentlige uoverensstemmelser
mellem medlemsstaternes praksis eller potentielt ulovlig videregivelse ved brug
af Den Europæiske Anklagemyndigheds kommunikationskanaler, eller i forbindelse
med spørgsmål, der er rejst af en eller flere nationale tilsynsmyndigheder
vedrørende implementeringen og fortolkningen af denne forordning. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de kompetente nationale
datatilsynsmyndigheder inden for rammerne af deres respektive beføjelser om
fornødent udveksle relevant information, bistå hinanden i forbindelse med audit
og inspektioner, drøfte vanskeligheder ved fortolkning eller anvendelse af
denne forordning, undersøge problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller
med de registreredes udøvelse af deres rettigheder, udarbejde harmoniserede
forslag til fælles løsninger på ethvert problem og fremme bevidstheden om
databeskyttelsesrettigheder. 3. De nationale tilsynsmyndigheder og
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes efter behov med henblik
på de formål, der er beskrevet i denne artikel. Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse afholder udgifterne i forbindelse med møderne og varetager
støttefunktionerne. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige
arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. Artikel 46
Klageadgang til Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse 1. Når en klage indgivet af en
registreret i henhold til artikel 32, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 45/2001 vedrører en afgørelse som omhandlet i artikel 43, hører Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse de nationale kontrolinstanser
eller den kompetente retsinstans i den medlemsstat, der var kilden til oplysningerne,
eller den direkte berørte medlemsstat. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse træffer afgørelse, der også kan bestå i et afslag på at meddele
oplysninger, i nært samarbejde med den nationale kontrolinstans eller den
kompetente retsinstans. 2. Når klagen vedrører behandlingen af
oplysninger, som EU-organer, tredjelande eller organisationer eller private har
meddelt Den Europæiske Anklagemyndighed, sikrer Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse sig, at Den Europæiske Anklagemyndighed har foretaget de
nødvendige undersøgelser. Artikel 47
Ansvar for uautoriseret eller
ukorrekt behandling af oplysninger 1. Den Europæiske Anklagemyndighed er i
henhold til traktatens artikel 340 ansvarlig for enhver skade, der
forvoldes en person, og som skyldes Den Europæiske Anklagemyndigheds uautoriserede
eller ukorrekte behandling af oplysninger. 2. Søgsmål, der støttes på Den
Europæiske Anklagemyndigheds ansvar i henhold til stk. 1, indbringes for
Domstolen i medfør af traktatens artikel 268. KAPITEL VII
FINANSIELLE BESTEMMELSER OG BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE Afdeling 1
Finansielle bestemmelser Artikel 48
Finansielle aktører 1. Den europæiske anklager har ansvaret
for at træffe afgørelser om finansielle og budgetmæssige spørgsmål. 2. Den stedfortræder, der udpeges af
den europæiske anklager i henhold til artikel 6, stk. 3, er ansvarlig for at
gennemføre Den Europæiske Anklagemyndigheds budget, idet han fungerer som den
anvisningsberettigede. Artikel 49
Budget 1. Der udarbejdes et overslag over alle
Den Europæiske Anklagemyndigheds indtægter og udgifter for hvert regnskabsår
svarende til kalenderåret, og de opføres i dens budget. 2. Der skal være ligevægt mellem
indtægter og udgifter på Den Europæiske Anklagemyndigheds budget. 3. Den Europæiske Anklagemyndigheds
indtægter omfatter ud over andre indtægter: a) et tilskud fra Den Europæiske Unions
almindelige budget, b) betaling for publikationer og tjenester,
der ydes af Den Europæiske Anklagemyndighed. 4. Den Europæiske Anklagemyndigheds
udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og
infrastrukturudgifter samt driftsudgifter. 5. Når de europæiske delegerede
anklagere handler inden for rammerne af Den Europæiske Anklagemyndigheds
opgaver, anses de udgifter, der afholdes i den forbindelse, for aktionsudgifter.
Artikel 50
Opstilling af budgettet 1. Hvert år opstiller den i artikel 48
omhandlede stedfortræder for den europæiske anklager et foreløbigt overslag
over Den Europæiske Anklagemyndigheds indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.
Den europæiske anklager udarbejder på grundlag af dette overslag et foreløbigt
overslag over Den Europæiske Anklagemyndigheds indtægter og udgifter for det
følgende regnskabsår. 2. Det foreløbige overslag over Den
Europæiske Anklagemyndigheds indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår
sendes til Kommissionen senest den 31. januar hvert år. Den europæiske anklager
sender senest den 31. marts et endeligt overslag, som skal omfatte et udkast
til stillingsfortegnelse, til Kommissionen. 3. Kommissionen sender en oversigt over
overslagene til Europa-Parlamentet og Rådet (budgetmyndigheden) sammen med
forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget. 4. På grundlag af oversigten over
overslagene opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på
baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det
almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget,
som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til traktatens artikel 313 og
314. 5. Budgetmyndigheden godkender
bevillingerne til tilskuddet til Den Europæiske Anklagemyndighed. 6. Budgetmyndigheden vedtager Den
Europæiske Anklagemyndigheds stillingsfortegnelse. 7. Den europæiske anklager vedtager Den
Europæiske Anklagemyndigheds budget. Budgettet bliver endeligt efter den
endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Om nødvendigt
tilpasses det i overensstemmelse hermed. 8. I forbindelse med ethvert
ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for
budgettet, underretter Den Europæiske Anklagemyndighed så tidligt som muligt
Europa-Parlamentet og Rådet, jf. artikel 203 i forordning (EU, Euratom) nr.
966/2012. 9. Undtagen i tilfælde af force majeure
som omhandlet i artikel 203 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
behandler Europa-Parlamentet og Rådet ejendomsprojektet inden for fire uger fra
den dato, hvor begge institutioner modtog det. Ejendomsprojektet anses for at
være godkendt ved udløbet af fristen på fire uger, medmindre Europa-Parlamentet
eller Rådet inden for denne frist træffer afgørelse om ikke at godkende
forslaget. Såfremt Europa-Parlamentet eller Rådet inden for fristen på fire
uger giver udtryk for behørigt begrundede betænkeligheder, forlænges denne
frist én gang med to uger. Såfremt Europa-Parlamentet eller Rådet beslutter
ikke at godkende ejendomsprojektet, trækker Den Europæiske Anklagemyndighed sit
forslag tilbage og kan fremsætte et nyt. 10. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
finansiere et ejendomserhvervelsesprojekt ved hjælp af et lån under
forudsætning af budgetmyndighedens forhåndsgodkendelse, jf. artikel 203 i
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Artikel 51
Gennemførelse af budgettet 1. Den i artikel 48 omhandlede
europæiske anklagers stedfortræder, der handler i sin egenskab af Den
Europæiske Anklagemyndigheds anvisningsberettigede, gennemfører myndighedens
budget på eget ansvar og inden for rammerne af det givne budget. 2. Hvert år sender den i artikel 48
omhandlede europæiske anklagers stedfortræder alle relevante oplysninger om
resultaterne af evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden. Artikel 52
Regnskabsaflæggelse og
decharge 1. Eurojusts regnskabsfører fungerer
som Den Europæiske Anklagemyndigheds regnskabsfører ved gennemførelsen af
myndighedens budget. Der træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at
undgå interessekonflikter. 2. Den Europæiske Anklagemyndigheds
regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår
det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.
3. Den Europæiske Anklagemyndighed
sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår beretningen om den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og
Revisionsretten. 4. Kommissionens regnskabsfører sender
senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Den Europæiske
Anklagemyndigheds foreløbige årsregnskab konsolideret med Kommissionens
årsregnskab til Revisionsretten. 5. I overensstemmelse med
artikel 148, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
fremsætter Revisionsretten senest den 1. juni det efterfølgende år sine
bemærkninger til Den Europæiske Anklagemyndigheds foreløbige årsregnskab. 6. Ved modtagelsen af Revisionsrettens
bemærkninger til Den Europæiske Anklagemyndigheds foreløbige årsregnskab, jf.
artikel 148 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, opstiller Den
Europæiske Anklagemyndigheds regnskabsfører på eget ansvar myndighedens
endelige årsregnskab. 7. Den Europæiske Anklagemyndigheds
regnskabsfører sender inden den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår
det endelige årsregnskab til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og
Revisionsretten. 8. Den Europæiske Anklagemyndigheds
endelige årsregnskab offentliggøres senest den 15. november det
efterfølgende år i Den Europæiske Unions Tidende. 9. Den i artikel 48 omhandlede
europæiske anklagers stedfortræder sender senest den 30. september det
efterfølgende år Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den Europæiske
Anklagemyndigheds svar sendes samtidig til Kommissionen. 10. Hvis Europa-Parlamentet anmoder
derom, forelægger den i artikel 48 omhandlede europæiske anklagers
stedfortræder det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at
dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe
tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3 i forordning (EU, Euratom)
nr. 966/2012. 11. Efter henstilling fra Rådet, der
træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden
den 15. maj i år n + 2 den i artikel 48 omhandlede europæiske
anklagers stedfortræder decharge for gennemførelsen af budgettet for
regnskabsår n. Artikel 53
Finansielle bestemmelser De finansielle bestemmelser vedrørende Den
Europæiske Anklagemyndighed vedtages af den europæiske anklager i medfør af
[forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om
rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets
forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget] og efter høring af Kommissionen.
De kan kun afvige fra [forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002],
hvis det er særligt nødvendigt af hensyn til Den Europæiske Anklagemyndigheds
drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke. Afdeling 2
BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONALE Artikel 54
Almindelige bestemmelser 1. Vedtægten for tjenestemænd i Den
Europæiske Union[9]
og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de regler, som Den
Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget til brug for
anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for den
europæiske anklager, stedfortræderne og Den Europæiske Anklagemyndigheds
personale, medmindre andet er anført i denne afdeling. 2. De beføjelser, som
ansættelsesmyndigheden er blevet tillagt ved vedtægten for tjenestemænd i Den
Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Unions øvrige
ansatte til at indgå ansættelseskontrakter, udøves af den europæiske anklager i
relation til den Europæiske Anklagemyndigheds personale. 3. Den europæiske anklager udsteder
passende gennemførelsesbestemmelser til tjenestemandsvedtægten og
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne i medfør af
tjenestemandsvedtægtens artikel 110. Den europæiske anklager udarbejder også en
stillingsfortegnelse som en del af programmeringsdokumentet. 4. Protokollen vedrørende Den
Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter gælder for Den Europæiske
Anklagemyndighed og dens personale. 5. De europæiske delegerede anklagere
ansættes som særlige rådgivere som omhandlet i artikel 5, 123 og 124 i
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. De
kompetente nationale myndigheder letter udøvelsen af de europæiske delegerede
anklageres funktioner inden for rammerne af denne forordning og afstår fra
enhver handling eller politik, der kan have en negativ indvirkning på deres
karriere og status inden for de nationale retshåndhævende myndigheder. De
kompetente nationale myndigheder stiller navnlig de ressourcer og det udstyr,
der er nødvendigt for, at de europæiske delegerede anklagere kan udføre deres
funktioner efter denne forordning, til deres rådighed og sikrer, at de er fuldt
integrerede i deres nationale retshåndhævende myndigheder. Artikel 55
Udstationerede nationale
eksperter og andet personale 1. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andre personer, som ikke er
ansat af myndigheden. De udstationerede nationale eksperter er underlagt Den
Europæiske Anklagemyndigheds instruktionsbeføjelse under udførelsen af opgaver,
der er forbundet med Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed. 2. Den europæiske offentlige anklager
vedtager en afgørelse, hvorved der fastsættes regler for udstationering af
nationale eksperter til Den Europæiske Anklagemyndighed og om fornødent
yderligere gennemførelsesbestemmelser. KAPITEL VIII
BESTEMMELSER OM DEN EUROPÆISKE ANKLAGEMYNDIGHEDS FORBINDELSER MED SINE PARTNERE
Afdeling 1
FÆLLES BESTEMMELSER Artikel 56
Fælles bestemmelser 1. I det omfang det er nødvendigt for
Den Europæiske Anklagemyndigheds udførelse af sine opgaver, kan den indlede et
varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i overensstemmelse med disse
organers og agenturers mål, de kompetente myndigheder i tredjelande,
internationale organisationer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation
(Interpol). 2. I det omfang det er relevant for
udførelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds opgaver, kan den i medfør af
artikel 61 direkte udveksle alle oplysninger, med undtagelse af
personoplysninger, med de i stk. 1 nævnte enheder. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 45/2001 modtage og behandle
personoplysninger fra de i stk. 1 nævnte enheder, i det omfang det er
nødvendigt for udførelsen af dens opgaver, medmindre bestemmelserne i
afdeling 3 er til hinder derfor. 4. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
kun videregive personoplysninger til tredjelande, internationale organisationer
og Interpol, hvis det er nødvendigt for at forebygge og bekæmpe
lovovertrædelser, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetenceområde, og i overensstemmelse med denne forordning. 5. Medlemsstater, EU-organer eller
-agenturer og internationale organisationer eller Interpol må ikke videregive
personoplysninger, som de har modtaget fra Den Europæiske Anklagemyndighed, til
tredjemand, hvis oplysningerne skal anvendes til et specifikt formål, der ikke
er uforeneligt med det formål, hvortil de blev indsamlet, medmindre Den
Europæiske Anklagemyndighed har givet udtrykkeligt samtykke hertil efter at
have vurderet omstændighederne i den konkrete sag. AFDELING 2
FORBINDELSER MED PARTNERE Artikel 57
Forbindelser med Eurojust 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
etablerer og opretholder et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et
nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og
forvaltningsmæssige forbindelser mellem dem som fastlagt nedenfor. 2. I operationelle sager kan Den
Europæiske Anklagemyndighed inddrage Eurojust i sin virksomhed med hensyn til
grænseoverskridende eller komplekse sager ved: a) at dele oplysninger, herunder
personoplysninger, navnlig når der herved afsløres forhold, der falder uden for
Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kompetence. b) at anmode Eurojust eller dets kompetente
nationale medlem(mer) om at deltage i koordineringen af bestemte
efterforskningsskridt med hensyn til specifikke aspekter, der eventuelt falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kompetence c) at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlemsstat/medlemsstater om
accessorisk kompetence som omhandlet i artikel 13, dog uden at dette berører
muligheden for, at den kompetente retsinstans i den berørte medlemsstat afgør
spørgsmålet d) at anmode Eurojust eller dets kompetente
nationale medlem(mer) om at udøve de beføjelser, som de har fået tillagt i
kraft af EU-retten eller national ret med hensyn til bestemte
efterforskningsskridt, der eventuelt falder uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds
saglige eller stedlige kompetence e) at dele oplysninger med Eurojust eller
dets kompetente nationale medlem(mer) om de i artikel 27, 28 og 29 omhandlede
procesledende afgørelser, før de forelægges for den europæiske anklager, når
Eurojusts beføjelser kan blive berørt, og dette findes hensigtsmæssigt set i
lyset af Eurojusts tidligere inddragelse i sagen f) at anmode Eurojust eller dets kompetente
nationale medlem(mer) om at yde bistand i forbindelse med fremsendelse af dens
afgørelser eller anmodninger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater,
der er medlemmer af Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den
Europæiske Anklagemyndighed, eller tredjelande. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed har
adgang til en mekanisme til brug for automatisk krydskontrol af oplysninger,
der indføres i Eurojusts sagsforvaltningssystem. Når der er overensstemmelse
mellem oplysninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har indført i
sagsbehandlingssystemet, og oplysninger, som Eurojust har indført, underrettes
både Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed samt den medlemsstat, som
meddelte oplysningerne til Eurojust. Såfremt oplysningerne blev meddelt af et
tredjeland, underretter Eurojust kun dette tredjeland om overensstemmelsen,
hvis Den Europæiske Anklagemyndighed giver sit samtykke hertil. 4. Det samarbejde, der er etableret i
henhold til stk. 1, omfatter udveksling af oplysninger, herunder
personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må kun
anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af
oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det
modtagende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ,
som meddelte oplysningerne. 5. Den europæiske anklager udpeger de
medarbejdere, som har adgang til resultaterne af krydskontrolmekanismen, og
underretter Eurojust herom. 6. Den Europæiske Anklagemyndighed
benytter sig af Eurojusts administrative bistand og ressourcer. Det nærmere
indehold af denne ordning reguleres ved en aftale. Eurojust yder følgende
tjenester til Den Europæiske Anklagemyndighed: a) teknisk bistand i forbindelse med
udarbejdelsen af årsbudgettet, det programmeringsdokument, der indeholder den
årlige og den flerårige programmering, og forvaltningsplanen b) teknisk bistand i forbindelse med
ansættelse af personale og karriereudvikling c) sikkerhedstjenester d) it-tjenester e) tjenester inden for økonomisk
forvaltning, regnskab og revision f) alle andre tjenester af fælles
interesse. Artikel 58
Forbindelser med
EU-institutioner, agenturer og andre organer 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
udvikler et særligt tæt forhold til Europol. 2. Det samarbejde, der etableres i
henhold til stk. 1, omfatter udveksling af oplysninger, herunder
personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må kun
anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af
oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det
modtagende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ,
som meddelte oplysningerne. 3. Den Europæiske Anklagemyndighed
samarbejder med Kommissionen, herunder med OLAF med henblik på at gennemføre de
forpligtelser, der er omhandlet i traktatens artikel 325, stk. 3. I dette
øjemed indgår de en aftale, hvorved de nærmere regler for dette samarbejde
fastsættes. 4. Den Europæiske Anklagemyndighed skal
etablere og opretholde et særligt tæt forhold til andre EU-institutioner, ‑organer,
‑kontorer og ‑agenturer. Artikel 59
Forbindelser med tredjelandes
myndigheder og internationale organisationer 1. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
etablere samarbejdsordninger med de enheder, der er nævnt i artikel 56,
stk. 1. Disse samarbejdsordninger kan navnlig vedrøre udveksling af
strategiske oplysninger og udstationering af forbindelsesofficerer ved Den
Europæiske Anklagemyndighed. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
efter aftale med de kompetente myndigheder udpege kontaktpunkter i tredjelande
for at lette samarbejdet. 3. Europa-Kommissionen kan i medfør af
traktatens artikel 218 fremlægge forslag om indledning af forhandlinger om
aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Europæiske
Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredjelande med hensyn
til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der henhører under Den
Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde. 4. For så vidt angår strafbare
handlinger, der henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetenceområde, anerkender medlemslandene den enten som en kompetent
myndighed i forbindelse med gennemførelsen af deres internationale aftaler om
retshjælp i straffesager og i forbindelse med udlevering, eller ændrer om
fornødent disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske
Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den
udfører sine opgaver i henhold til artikel 75, stk.2. AFDELING 3
VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER Artikel 60
Videregivelse af
personoplysninger til EU-organer eller -agenturer Den Europæiske Anklagemyndighed kan direkte
videregive personoplysninger til EU-organer eller ‑agenturer, i det
omfang det er nødvendigt for, at myndigheden selv eller det modtagende EU-organ
eller -agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsninger
herfor i medfør af denne forordning. Artikel 61
Videregivelse af
personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer 1. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
alene videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol i det omfang, det er nødvendigt for
udførelsen af dens opgaver, med hjemmel i: a) en afgørelse, som Kommissionen har
vedtaget i henhold til artikel 25 og 31 i direktiv 95/46/EF om, at det
pågældende land eller den pågældende internationale organisation eller en
behandlingssektor inden for tredjelandet eller den internationale organisation
sikrer et tilstrækkeligt niveau for databeskyttelse (i det følgende
"afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau"), eller b) en international aftale, der er indgået
mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale
organisation i medfør af traktatens artikel 218, og som frembyder
tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og
fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder. En sådan videregivelse kræver ikke yderligere
godkendelse. Den Europæiske Anklagemyndighed kan indgå
samarbejdsordninger med henblik på gennemførelsen af sådanne aftaler eller
afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. 2. Uanset stk. 1 kan Den
Europæiske Anklagemyndighed give tilladelse til videregivelse af
personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer eller
Europol under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis a) det er strengt nødvendigt at videregive
oplysninger for at beskytte Unionens væsentlige interesser inden for rammerne
af Den Europæiske Anklagemyndigheds målsætninger b) det er strengt nødvendigt at videregive
oplysningerne af hensyn til forebyggelse af en nært forestående fare forbundet
med kriminalitet eller terrorhandlinger c) det af andre grunde er nødvendigt, eller
der gælder en retlig forpligtelse til, at oplysningerne videregives for at
beskytte en vigtig samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er
anerkendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan
fastslås, gøres gældende eller forsvares eller d) det er nødvendigt at videregive
oplysningerne for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale
interesser. 3. Derudover kan Den Europæiske
Anklagemyndighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, hvis der foreligger garantier for beskyttelsen af privatlivets
fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, give
tilladelse til løbende videregivelse af en række oplysninger i overensstemmelse
med litra a)-d) i en periode, der ikke må overstige et år, dog med mulighed for
forlængelse. 4. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse underrettes, hvis stk. 3 har været anvendt. 5. Den Europæiske Anklagemyndighed kan
videregive administrative personoplysninger i henhold til artikel 9 i
forordning (EF) nr. 45/2001. KAPITEL IX
ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 62
Retlig status og vilkår 1. I hver medlemsstat tillægges Den
Europæiske Anklagemyndighed den mest omfattende rets- og handleevne, som denne
stats nationale ret tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed
erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i en retssag. 2. De nødvendige dispositioner for at
tilvejebringe lokaler til Den Europæiske Anklagemyndighed og de faciliteter,
som værtsmedlemsstaten skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der
skal gælde i den pågældende medlemsstat for den europæiske anklager, dennes stedfortrædere,
myndighedens ansatte og de pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en
hjemstedsaftale mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og værtsmedlemsstaten
senest [2 år efter denne forordnings ikrafttræden]. 3. Den Europæiske Anklagemyndigheds værtsmedlemsstat
sikrer de bedst mulige vilkår for, at Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve
sin virksomhed, herunder tilbud om undervisning på flere sprog med et europæisk
indhold og passende transportforbindelser. Artikel 63
Sprogordning 1. Forordning nr. 1[10] finder anvendelse på de i
artikel 7 og 72 omhandlede akter. 2. De oversættelsesopgaver, der er
nødvendige af hensyn til Den Europæiske Anklagemyndigheds virke, udføres af
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer. Artikel 64
Tavshedspligt 1. Den europæiske anklager,
stedfortræderne og deres ansatte, de europæiske delegerede anklagere og deres
nationale personale er underlagt tavshedspligt for så vidt angår oplysninger,
som de har fået kendskab til som led i deres virke. 2. Tavshedspligten gælder alle personer
og alle organer, der skal samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed. 3. Tavshedspligten gælder også efter
ophøret af de i stk. 1 og 2 omhandlede personers tjenesteperiode,
tjenestekontrakt eller virke. 4. Alle oplysninger, som modtages af
Den Europæiske Anklagemyndighed, er omfattet af tavshedspligt, medmindre
oplysningerne allerede er blevet offentliggjort, eller offentligheden har
adgang til dem. 5. Medlemmer og ansatte ved Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er underlagt tavshedspligt for så
vidt angår oplysninger, som de har fået kendskab til som led i deres virke. Artikel 65
Gennemsigtighed 1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder
anvendelse på dokumenter, som vedrører Den Europæiske Anklagemyndigheds
administrative opgaver. 2. Den europæiske anklager vedtager
senest seks måneder efter sin oprettelse de nærmere regler for anvendelse af
forordning (EF) nr. 1049/2001. 3. Afgørelser, som Den Europæiske
Anklagemyndighed træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF)
nr. 1049/2001, kan påklages til ombudsmanden eller indbringes for Den
Europæiske Unions Domstol, hvis betingelserne i henholdsvis artikel 228 og
263 i traktaten er opfyldt. Artikel 66
OLAF og Den Europæiske
Revisionsret 1. For at lette arbejdet med bekæmpelse
af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999[11] tiltræder Den Europæiske
Anklagemyndighed inden seks måneder efter, at den er blevet operationel, den
interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der
foretages af OLAF, og vedtager passende bestemmelser, som skal finde anvendelse
på Den Europæiske Anklagemyndigheds medarbejdere, ved anvendelse af modellen i
bilaget til nævnte aftale. 2. Revisionsretten har beføjelse til
gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle
tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget
EU-midler gennem Den Europæiske Anklagemyndighed. 3. OLAF kan udføre undersøgelser,
herunder kontrol og inspektion på stedet, i henhold til bestemmelserne og efter
procedurerne i forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 2185/96[12]
for at fastslå, om der foreligger uregelmæssigheder, der er til skade for
Unionens finansielle interesser i forbindelse med udgifter, der finansieres af
Den Europæiske Anklagemyndighed. 4. Den Europæiske Anklagemyndigheds
samarbejdsordninger med tredjelande og internationale organisationer eller
Interpol, kontrakter, tilskudsaftaler og afgørelser om ydelse af tilskud skal
indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF
beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i
overensstemmelse med deres respektive beføjelser, uden at dette berører stk. 1,
2 og 3. Artikel 67
Sikkerhedsregler om
beskyttelse af klassificerede oplysninger Den Europæiske Anklagemyndighed anvender de
sikkerhedsprincipper, som er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til
beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikke-klassificerede
oplysninger, som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF,
EKSF, Euratom[13].
Disse skal blandt andet omfatte bestemmelser om udveksling, behandling og lagring
af disse oplysninger. Artikel 68
Administrative undersøgelser Den Europæiske Anklagemyndigheds
administrative virksomhed er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser
i overensstemmelse med traktatens artikel 228. Artikel 69
Almindelige bestemmelser om
ansvar 1. Den Europæiske Anklagemyndigheds
ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse
på den pågældende kontrakt. 2. Den Europæiske Unions Domstol har
kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i
kontrakter, som Den Europæiske Anklagemyndighed har indgået. 3. For så vidt angår ansvar uden for
kontraktforhold erstatter Den Europæiske Anklagemyndighed i overensstemmelse
med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes
retssystemer, og uanset et eventuelt ansvar efter artikel 47, enhver skade
forvoldt af Den Europæiske Anklagemyndighed eller dens personale under
udøvelsen af deres hverv, i det omfang skaden kan tilskrives dem. 4. Stk. 3 finder også anvendelse
på skader, som en europæisk delegeret anklager forvolder under udøvelsen af sit
hverv. 5. Den Europæiske Unions Domstol har
kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3
omhandlede skader. 6. Spørgsmålet om, hvilke nationale
domstole i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister,
hvori Den Europæiske Anklagemyndighed er erstatningsansvarlig i medfør af denne
artikel, afgøres under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.[14] 7. Den Europæiske Anklagemyndigheds
ansattes personlige ansvar over for Den Europæiske Anklagemyndighed fastlægges
i den personalevedtægt eller de ansættelsesvilkår, der gælder for dem. Artikel 70
Rapportering 1. Den Europæiske Anklagemyndighed
aflægger årsberetning om sin generelle virksomhed. Den sender denne
årsberetning til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt til Rådet
og Kommissionen. 2. En gang om året giver den europæiske
anklager møde i Europa-Parlamentet og Rådet for at redegøre for Den Europæiske
Anklagemyndigheds generelle virksomhed under iagttagelse af tavshedspligten.
Den europæiske anklager giver efter anmodning også møde i Kommissionen. 3. De nationale parlamenter kan
opfordre den europæiske anklager eller de europæiske delegerede anklagere til
at deltage i meningsudvekslinger om Den Europæiske Anklagemyndigheds generelle
virksomhed. KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 71
Overgangsbestemmelser 1. Inden den europæiske anklager
påbegynder sit hverv, træffer han enhver foranstaltning, der er nødvendig for
at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed. 2. Den første udnævnelse af to af den
europæiske anklagers stedfortrædere, som vælges ved lodtrækning, sker for en
periode på seks år, jf. dog artikel 9. 3. Medlemsstaterne bevarer deres
kompetence indtil den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed er blevet
oprettet og har påtaget sig sine opgaver, jf. artikel 75, stk. 2.
Efter denne dato udøver Den Europæiske Anklagemyndighed sin kompetence i
forbindelse med enhver lovovertrædelse, der henhører under dens kompetenceområde.
Den Europæiske Anklagemyndighed kan også udøve sin kompetence i forbindelse med
enhver lovovertrædelse, der henhører under dens kompetenceområde, men er begået
inden denne dato, såfremt en kompetent national myndighed ikke allerede har
indledt en efterforskning eller retsforfølgning. Artikel 72
Administrative bestemmelser
og programmeringsdokumenter Den europæiske anklager a) vedtager hvert år det
programmeringsdokument, der skal indeholde den årlige og flerårige
programmering af Den Europæiske Anklagemyndighed b) vedtager en strategi til bekæmpelse
af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen for svig under hensyntagen
til omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der skal gennemføres c) vedtager bestemmelser med henblik på
forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, der vedrører de europæiske
delegerede anklagere d) vedtager bestemmelser om
stedfortrædernes og de europæiske delegerede anklageres status, deres
rettigheder og pligter samt de resultatkriterier, der er gældende for dem, og
om rotationsordningen for de europæiske delegerede anklagere med henblik på
anvendelsen af artikel 7 e) vedtager bestemmelser om
håndteringen af bødeforlæg fremsat efter artikel 29 og de nærmere regler
for beregning af de bødebeløb, der skal betales f) vedtager bestemmelser om de nærmere
regler for at give tilbagemeldinger til personer eller enheder, som har meddelt
oplysninger til Den Europæiske Anklagemyndighed g) vedtager de nærmere regler
vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 i Den Europæiske
Anklagemyndigheds virke h) vedtager de gennemførelsesbestemmelser,
der er omhandlet i artikel 24, stk. 8, i forordning (EF) nr. 45/2001. Artikel 73
Underretninger Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, som
har kompetence med hensyn til artikel 6, stk. 6, artikel 13,
stk. 3, artikel 17, stk. 2, og artikel 26, stk. 4.
Oplysninger om de udpegede myndigheder og om enhver efterfølgende ændring
meddeles samtidigt til den europæiske anklager, Rådet og Kommissionen. Artikel 74
Evaluering 1. Senest [fem år efter at denne
forordning er bragt i anvendelse,] forelægger Kommissionen sin
evalueringsrapport om forordningens gennemførelse for Europa-Parlamentet og
Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer. Rapporten skal indeholde
Kommissionens vurdering af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den
Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf.
traktatens artikel 86, stk. 4. 2. Kommissionen fremsætter forslag til
lovgivning for Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den vurderer, at der er behov
for mere detaljerede bestemmelser om oprettelsen af Den Europæiske
Anklagemyndighed og dens virke eller om den procedure, der finder anvendelse på
dens virksomhed. Den kan anbefale Det Europæiske Råd at udvide Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetenceområde i medfør af traktatens artikel 86,
stk. 4. Artikel 75
Ikrafttræden 1. Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 2. Den Europæiske Anklagemyndighed
påtager sig de efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver, som
overdrages til den ved denne forordning, fra en dato, som fastsættes ved en
kommissionsafgørelse efter forslag fra den europæiske anklager, når Den
Europæiske Anklagemyndighed er blevet oprettet. Kommissionens afgørelse
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med
traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På
Rådets vegne
Formand Bilag Kategorier af personoplysninger 1. a) efternavn, pigenavn,
fornavne og eventuelle kaldenavne eller påtagede navne b) fødselsdato og fødested c) statsborgerskab d) køn e) den pågældendes bopæl, erhverv og
opholdssted f) socialsikringsnummer, kørekort,
identifikationsdokumenter og pasoplysninger, toldnummer og
skatteregistreringsnummer g) oplysninger vedrørende juridiske
personer, hvis de omfatter oplysninger om identificerede eller identificerbare
fysiske personer, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning h) konti i banker og i andre finansieringsinstitutter i) en beskrivelse af de påståede
overtrædelser samt deres art, den dato hvor de blev begået, en strafferetlig
beskrivelse af dem og status over efterforskningen j) de faktiske forhold, der giver grund til
at antage, at sagen har udløbere i udlandet k) oplysninger om formodet medlemskab af en
kriminel organisation l) telefonnumre, e-mailadresser, trafikdata
og lokaliseringsdata samt lignende data, der er nødvendige for at identificere
abonnenten eller brugeren m) oplysninger i motorkøretøjsregistre n) dna-profiler, der er fastlagt på grundlag
af den ikke-kodende del af dna, fotografier og fingeraftryk. 2. a) efternavn, pigenavn,
fornavne og eventuelle kaldenavne eller påtagede navne b) fødselsdato og fødested c) statsborgerskab d) køn e) den pågældendes bopæl, erhverv og
opholdssted f) beskrivelse af de overtrædelser, der
vedrører dem, samt deres art, den dato, hvor de blev begået, en strafferetlig
beskrivelse af dem og status over efterforskningen. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets titel
Kommissionens
forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen Politikområde:
Retlige Anliggender Aktivitet:
Afsnit 33 1.3. Forslagets/initiativets art X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning X Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning
af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Bidrage
en bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser og til videreudviklingen
af et europæisk retsligt område og øge virksomhedernes og borgernes tillid til
Unionens institutioner under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der
er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål nr. 2: Styrke det
strafferetlige samarbejde og dermed bidrage til at skabe et egentligt europæisk
retligt område (del af generelt mål nr. 2: Styrke tilliden i
det europæiske retlige område) Berørte ABM/ABB-aktiviteter 33 03
– Retspleje i strafferetlige og civilretlige anliggender 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Oprettelsen
af Den Europæiske Anklagemyndighed forventes at øge beskyttelsen af Unionens
finansielle interesser. Det forventes, at oprettelsen af anklagemyndigheden vil
medføre en stigning i antallet af retsforfølgninger af gerningsmænd til
lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, flere
domfældelser, et højere niveau af inddrivninger af uretmæssigt udbetalte midler
og en øget afskrækkende virkning. Endvidere vil anklagemyndighedens
uafhængighed sikre, at der vil blive gået videre med efterforskninger og
retsforfølgning af relevante lovovertrædelser uden de nationale myndigheders
direkte indvirkning herpå. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Et
øget antal og en øget procentdel af vellykkede efterforskninger og
retsforfølgninger. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Selvom
både Unionen og medlemsstaterne har en forpligtelse til at beskytte Unionens
budget, har Unionen i realiteten begrænset kontrol over medlemsstaternes
udgifter og stort set ingen beføjelser til at gribe ind i sager om misbrug af
EU-midler. Langt størstedelen af EU-budgettet forvaltes af de nationale
myndigheder (f.eks. når EU yder tilskud til offentlige udbud finansieret over EU-budgettet),
og enhver efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med
lovovertrædelser, som skader Unionens budget, hører under medlemsstaternes
kompetence. Efterforskninger af svig og andre lovovertrædelser vedrørende
EU-budgettet hindres ofte af divergerende lovgivning og håndhævelsesindsatser
i medlemsstaterne. De nationale retshåndhævende myndigheder, anklagemyndigheder
og dommere i medlemsstaterne træffer afgørelse om, og i så fald, hvordan de
skal gribe ind for at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med de
prioriteter, som er fastlagt i den nationale strafferetspolitik, og på
grundlag af nationale strafferetlige kompetencer og procesretlige regler. Følgelig
varierer niveauet af beskyttelse af Unionens finansielle interesser væsentligt
fra medlemsstat til medlemsstat. Det forhold, at succesraten for
retsforfølgninger af lovovertrædelser i forbindelse med EU-budgettet varierer
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat i EU (fra 19 % til 91 %[15]), viser, at der er et hul i
de eksisterende beskyttelsesmekanismer, og dette nødvendiggør korrigerende
foranstaltninger. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Merværdien
ved oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed skal primært findes i et øget
antal retsforfølgninger af lovovertrædelser, der skader Unionens
finansielle interesser. Oprettelsen
af Den Europæiske Anklagemyndighed skal forbedre anvendelsen af ressourcer
og den udveksling af oplysninger, som er nødvendig for at kunne
gennemføre succesrige efterforskninger og retsforfølgninger af relevante
lovovertrædelser. Dette vil på den anden side generelt styrke den
retshåndhævende indsats over for disse lovovertrædelser og øge den
forebyggende virkning (afskrækkende virkning) for potentielle kriminelle.
Den Europæiske Anklagemyndighed vil være i stand til at samle efterforsknings-
og retsforfølgningsressourcer med henblik på behovet i en givet situation,
hvilket gør den europæiske og nationale retshåndhævelse mere effektiv. Den
Europæiske Anklagemyndighed skal lede efterforskninger og retsforfølgninger
direkte i medlemsstaterne, sikre effektiv koordinering af efterforskninger
og retsforfølgninger og løse problemer i forbindelse med de forskellige
retssystemer. Det nuværende system, hvor det er medlemsstaterne, der har
enekompetence i forbindelse med efterforskninger og retsforfølgninger med
støtte fra Eurojust og Europol, er ikke effektivt nok til at håndtere det høje
niveau af lovovertrædelser og de deraf følgende erstatninger. Det
er absolut nødvendigt for udgifternes lovmæssighed og for at sikre den
offentlige tillid til Unionen, at dens begrænsede finansielle ressourcer
anvendes bedst muligt i EU-borgernes interesse og beskyttes bedre mod svig. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Der
er på nationalt plan ofte utilstrækkelig informationsudveksling om
formodede lovovertrædelser, som involverer EU-midler, mellem overvågnings- og
kontrolmyndighederne, dem, der håndterer de administrative undersøgelser, og de
retshåndhævende organer. Dette skyldes delvis huller i den processuelle ramme,
som der henvises til ovenfor, og som hæmmer effektive tværfaglige
efterforskninger, der involverer de retlige såvel som de administrative
myndigheder samt told- og skattemyndighederne i medlemsstaterne. De agenturer,
som forvalter og kontrollerer udbetalingen af EU-midler, fokuserer nogle gange
udelukkende på at få deres penge tilbage ved hjælp af administrative og
civilretlige procedurer, selv hvis der er en stærk mistanke om, at der har
fundet en strafbar handling sted. Dette kan medføre, at man forsømmer den
strafferetlige retsforfølgning, og dermed den afskrækkende virkning og den
generelle forebyggelse. Effektiv
efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle
interesser, hæmmes yderligere af det forhold, at de retshåndhævende myndigheder
og anklagemyndighederne ikke altid videreformidler oplysninger om strafbare
handlinger til deres kolleger i andre medlemsstater eller til Eurojust eller
Europol. Ydermere
fungerer de klassiske metoder til internationalt samarbejde gennem anmodninger
om gensidig retshjælp eller gennem fælles efterforskningshold ofte ikke godt
nok til at efterforskning og retsforfølgning kan gennemføres effektivt på trods
af indsatsen hos europæiske organer som Eurojust og Europol. Reaktionerne på
anmodninger om gensidig retshjælp er ofte meget langsomme og politi og retlige
myndigheder oplever ofte praktiske problemer i forbindelse med kontakt til og
samarbejde med kolleger i udlandet på grund af sprogproblemer og
forskelligheder i retssystemerne. I nogle stater har langsomt og ineffektivt
internationalt samarbejde ofte medført, at det har været umuligt at forfølge
sagen, idet forældelsesfristen er blevet overskredet. Endvidere er sager, der
skader Unionens finansielle interesser, særligt komplicerede. For
så vidt angår samarbejdet på Unionsniveau, er der indberettet blandede
oplevelser i forbindelse med samarbejdet med Eurojust og Europol og mellem
medlemsstaterne og OLAF. Eurojust og Europol modtager ikke altid de
informationer, som er nødvendige for at kunne yde medlemsstaterne bistand. OLAF
støtter medlemsstaterne via sin mulighed for at yde specialiseret teknisk og
operativ bistand, som fastsat i artikel 7 i anden protokol til konventionen om
beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Samtidig er
gennemførelsen af OLAF's undersøgelser underlagt særlige betingelser, navnlig
for så vidt angår videregivelse af oplysninger til nationale domstole, herunder
de gældende databeskyttelsesregler. Derfor er samarbejdet med OLAF også
lejlighedsvis blevet kritiseret, især fordi det nogle gange tager OLAF lang tid
at dele oplysninger med de nationale anklagemyndigheder. Nogle medlemsstater
begrænser også samarbejdet med ikke-retslige organer som OLAF på grundlag af
regler om hemmeligholdelse i forbindelse med retsforfølgning. OLAF's
årlige statistik viser, at sager, som videregives til national
efterforskning og de retlige myndigheder, ikke retsforfølges tilstrækkeligt og
lige effektivt på tværs af EU. OLAF analyserede i sin 11. årsberetning medlemsstaternes
opfølgning på OLAF's sager over en periode på 12 år og fandt "meget store
forskelle mellem landenes evne til at bringe efterforskninger og retsforfølgninger,
der vedrører EU-budgettet, til domfældelse inden for et rimeligt tidsrum".
Det forhold, at den gennemsnitlige andel af retsforfølgninger ligger under
50 %, viser, at der er alvorlige problemer med at opnå den overordnede
effektivitet i efterforskninger og retsforfølgninger i medlemsstaterne. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Forslag til direktiv om bekæmpelse af svig Unionens
igangværende tiltag for at beskytte dens finansielle interesser omfatter undersøgelser,
kontroller og revisioner, samt lovgivningstiltag, herunder Kommissionens
forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den
Europæiske Unions finansielle interesser, men de løser ikke de problemer, der
er blevet påpeget i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af
strafbare handlinger, der skader beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser. Eurojust Eurojust
kan kun koordinere og opfordre til efterforskninger og retsforfølgninger, samt
bidrage med udveksling af oplysninger. Hvis en medlemsstat afviser at
efterforske eller retsforfølge en sag, kan Eurojust ikke tvinge den til at gøre
det. De nationale medlemmer af Eurojust mangler ofte beføjelser til at sikre en
effektiv opfølgning i medlemsstaterne, og hvis de har disse, afstår de som
regel fra at gøre brug af dem, selvom de er blevet dem tilstået via national
lovgivning. Der opnås konsensus om størstedelen af afgørelserne på dette
område. Forslaget
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ledsages af et forslag om en reform
af Eurojust, som tilpasser agenturet til den fælles tilgang til europæiske
agenturer, som Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er blevet enige om, og
det skal desuden skabe forbindelse mellem Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed.
Reformen kan føre til en mere effektiv udveksling af oplysninger og et bedre
samarbejde mellem de nationale myndigheder. Der
er og vil altid være sager, hvor både Den Europæiske Anklagemyndighed og
Eurojust skal involveres, navnlig de sager, hvor de mistænkte både er
involveret i lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og i
andre former for kriminalitet. Dette betyder, at der fortsat vil være behov for
tæt samarbejde. For at sikre dette indeholder begge forordninger bestemmelser
om, at Den Europæiske Anklagemyndighed kan anmode Eurojust eller dennes
nationale medlemmer om at gribe ind, koordinere eller på anden måde gøre brug
af deres beføjelser i en given sag. Det
er endvidere meningen, at Eurojust skal levere støttetjenester til Den
Europæiske Anklagemyndighed, for så vidt angår administrative spørgsmål, såsom
personale, finansiering og IT, uden at det medfører nye omkostninger. Denne
tilgang giver væsentlige synergier. Et eksempel på sådanne synergier er, at Den
Europæiske Anklagemyndighed vil kunne udnytte Eurojusts IT-infrastruktur,
herunder sagsforvaltningssystemet, midlertidige elektroniske sagsmapper og
fortegnelsen, til sine egne sager. Detaljerne omkring disse ordninger
fastsættes i en aftale mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og Eurojust. OLAF På
nuværende tidspunkt gennemfører OLAF undersøgelser med henblik på at beskytte Unionens
finansielle interesser. OLAF har specialiseret personale med betydelig erfaring
inden for samarbejde med de nationale strafferetlige myndigheder. Mange
medlemmer af OLAF har desuden en relevant baggrund fra deres nationale
retshåndhævende og retlige forvaltninger (politi, told og anklagemyndighed). En
del af OLAF's ressourcer vil således blive brugt til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed under hensyntagen til deres erfaring med at gennemføre
undersøgelser og målet om at undgå overlapning af undersøgelser og
efterforskninger. Et andet vigtigt aspekt er anvendelsen af de eksisterende
net, som OLAF har udviklet gennem årene inden for undersøgelser af svig. Endelig skal OLAF bidrage til oprettelsen af Den Europæiske
Anklagemyndighed med specialiseret bistand i forbindelse med kriminaltekniske
analyser, teknisk og operativ bistand til undersøgelser og efterforskninger
samt i forbindelse med tilvejebringelse af beviser i straffesager i forbindelse
med lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser. Et
forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der
foretages af OLAF (OLAF-reformen), er under interinstitutionel
behandling. Selvom forslaget forbedrer udvekslingen af oplysninger mellem OLAF
og EU's institutioner, organer, agenturer og kontorer samt medlemsstaterne, og
det medfører en bedre styring af OLAF og en række processuelle rettigheder for
personer, der er berørt af OLAF's undersøgelser, bibringer det ikke OLAF nogen
nye virkemidler, herunder beføjelser til at udføre strafferetlige
efterforskninger. Europol Europols
rolle er begrænset til at bidrage med efterretninger og støtte nationale
retshåndhævelsesaktiviteter. Agenturet kan ikke sikre opfølgning på dets
analyser i medlemsstaterne eller lede nationale efterforskninger. Europols
beføjelser er også begrænset af TEUF. I henhold til artikel 88 i TEUF kan
Europol ikke selvstændigt efterforske kriminalitet og enhver operativ aktion,
som Europol ønsker at gennemføre, skal foretages i samarbejde og i forståelse
med de nationale retshåndhævende myndigheder. Selvom Europols støttefunktioner i
særdeleshed er vigtige, kan de ikke erstatte beføjelser til selvstændigt at
efterforske kriminel adfærd. Kommissionen
vedtog i marts 2013 et forslag til en forordning om Europol, som
fokuserede på at tilpasse Europols beføjelser til TEUF og gøre agenturet til et
knudepunkt for udveksling af oplysninger, samtidig med at det fik nye
ansvarsområder inden for uddannelse. Dette indbefatter ikke beføjelser inden
for politiefterforskning eller retshåndhævelse med henblik på at beskytte Unionens
finansielle interesser. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [...] til [...] –
¨ Finansielle virkninger fra [...] til [...] X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2017 til
2023 –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) Direkte forvaltning
ved Kommissionen –
ved dens tjenestegrene, herunder ved dens personale
i Unionens delegationer –
ved forvaltningsorganer ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne X Indirekte central
forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget –
¨ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere) –
¨EIB og Den Europæiske Investeringsfond –
X organer omhandlet i finansforordningens artikel
208 og 209 –
¨ offentligretlige organer –
¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige
tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle
garantier –
¨ privatretlige organer, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat,
og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab,
og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
FUSP-aktioner i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den
relevante basisretsakt. – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder,
gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Den
Europæiske Anklagemyndighed skal aflægge årsberetning om sin virksomhed. En
gang om året giver den europæiske anklager møde i Europa-Parlamentet og Rådet
for at redegøre for Den Europæiske Anklagemyndigheds resultater og prioriteter
af efterforskninger og retsforfølgninger under iagttagelse af tavshedspligten. Den
Europæiske Anklagemyndighed eller de europæiske delegerede anklagere kan også
anmodes om at fremlægge oplysninger for de nationale parlamenter. Endvidere
skal Europa-Kommissionen seneste fem år efter ikrafttrædelsen af forordningen
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed vurdere dens gennemførelse,
herunder gennemførlighed og tilrådeligheden af at udvide Den Europæiske
Anklagemyndigheds kompetencer til at omfatte andre lovovertrædelser i henhold
til artikel 86, stk. 4, i TEUF. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Efterforsknings-
og retsforfølgningsskridt, herunder håndhævelsesbeføjelser, er følsomme
aktiviteter, som delvis påvirker menneskerettighederne, og de kan derfor
medføre erstatningssøgsmål. Behandlingen
af personoplysninger i afventende efterforskninger kan også være årsag til
erstatningssøgsmål i sager om ulovlig behandling. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) I
forbindelse med den almindelige dechargeprocedure er Den Europæiske
Anklagemyndighed bl.a. forpligtet til: –
at sende sit foreløbige årsregnskab til
Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten –
at sende det endelig årsregnskab til
Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten –
at indsende enhver oplysning, der er nødvendig for,
at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe
tilfredsstillende til Europa-Parlamentet på opfordring. Endvidere
skal der, for så vidt angår bekæmpelsen af svig og revision af Den Europæiske
Revisionsret, ske følgende, når anklagemyndigheden er blevet operationel: –
Den Europæiske Anklagemyndighed skal tiltræde den
interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser,
der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og
vedtage de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets
medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte
aftale –
Den Europæiske Revisionsret har beføjelse til gennem
bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere,
kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem kontoret –
OLAF kan gennemføre undersøgelser, herunder kontrol
og inspektion på stedet, i henhold til bestemmelserne og efter procedurerne i
de gældende EU-regler for at fastslå, om der foreligger uregelmæssigheder, der
er til skade for Unionens finansielle interesser, i forbindelse med et tilskud
eller en kontrakt, der finansieres af Den Europæiske Anklagemyndighed –
Den Europæiske Anklagemyndigheds
samarbejdsordninger med tredjelande og internationale organisationer,
kontrakter, tilskudsaftaler og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde
bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at
foretage disse revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres
respektive beføjelser. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende
eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Vedtagelse
af en strategi til bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen
for svig, og under hensyntagen til omkostningseffektiviteten af de
foranstaltninger, der skal gennemføres. Vedtagelsesregler
til forebyggelse og håndtering af personales interessekonflikter. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse………………………...……….] || OB/IOB ([16]) || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || Iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || || || || || || · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse………………………...……….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || Iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 3 || 33.03.YY.YY Den Europæiske Anklagemyndighed || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne (i 2013-priser) i mio. EUR (indtil tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 3 || Sikkerhed og unionsborgerskab Den Europæiske Anklagemyndighed[17] || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Afsnit 1[18] || Forpligtelser || (1) || 1,393 || 4,144 || 6,895 || 11,039 || 23,471 Betalinger || (2) || 1,393 || 4,144 || 6,895 || 11,039 || 23,471 Afsnit 2[19] || Forpligtelser || (1a) || 0,099 || 0,194 || 0,293 || 0,487 || 1,073 Betalinger || (2a) || 0,099 || 0,194 || 0,293 || 0,487 || 1,073 Afsnit 3[20] || Forpligtelser || (3a) || 1,052 || 2,455 || 3,507 || 4,558 || 11,572 || Betalinger || (3b) || 1,052 || 2,455 || 3,507 || 4,558 || 11,572 Bevillinger I ALT til Den Europæiske Anklagemyndighed || Forpligtelser || =1+1a +3a || 2,544 || 6,793 || 10,695 || 16,084 || 36,116 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration" i mio. EUR (indtil tre decimaler) || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT GD JUST || Menneskelige ressourcer || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,170 || 0,680 Andre administrationsudgifter || 0,050 || 0,050 || 0,050 || 0,050 || 0,200 I ALT GD JUST || Bevillinger || 0,220 || 0,220 || 0,220 || 0,220 || 0,880 Menneskelige ressourcer || 0,131 || 0,131 || 0,131 || 0,131 || 0,524 Andre administrationsudgifter || 0,050 || 0,050 || 0,050 || 0,050 || 0,200 I ALT OLAF || Bevillinger || 0,181 || 0,181 || 0,181 || 0,181 || 0,724 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,401 || 0,401 || 0,401 || 0,401 || 1,604 i mio. EUR (indtil tre decimaler) || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 2,945 || 7,194 || 11,096 || 16,485 || 37,720 Betalinger || 2,945 || 7,194 || 11,096 || 16,485 || 37,720 Reduktioner for at kunne opnå omkostningseffektivitet under udgiftsområdet i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration" Reduktioner i udgiftsområde 5 (OLAF) || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Afsnit 1[21] || Forpligtelser || (1) || -1,393 || -4,144 || -6,895 || -11,039 || -23,471 Betalinger || (2) || -1,393 || -4,144 || -6,895 || -11,039 || -23,471 Afsnit 2[22] || Forpligtelser || (1a) || -0,099 || -0,194 || -0,293 || -0,487 || -1,073 Betalinger || (2a) || -0,099 || -0,194 || -0,293 || -0,487 || -1,073 Afsnit 3[23] || Forpligtelser || (3a) || -0,350 || -1,051 || -1,401 || -1,750 || -4,552 || Betalinger || (3b) || -0,350 || -1,051 || -1,401 || -1,750 || -4,552 Reduktioner I ALT under udgiftsområde 5 || Forpligtelser || =1+1a +3a || -1,842 || -5,389 || -8,589 || -13,276 || -29,096 Under indfasningsperioden vil enhver stigning
i bevillinger eller fuldtidsækvivalenter i Den Europæiske Anklagemyndighed
modsvares af en tilsvarende nedgang i OLAF-ressourcer. Forskel, dvs. omkostninger i forbindelse
med kontrakter om serviceydelser med europæiske delegerede anklagere (afsnit 3) || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT || Forpligtelser || (1) || 0,702 || 1,404 || 2,106 || 2,880 || 7,020 Betalinger || (2) || 0,702 || 1,404 || 2,106 || 2,880 || 7,020 Disse omkostninger svarer til 9, 18, 27 og 36
europæiske delegerede anklagere beregnet i fuldtidsækvivalenter. Disse omkostninger skal dækkes inden for
marginen i afsnit 3 eller af reduktioner i andre agenturer.
3.2.2. Anslåede virkninger for
[agenturets] bevillinger –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
aktionsbevillinger som anført herunder: – Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3
decimaler) i 2013-priser Der angives mål og resultater ò || || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT || RESULTATER || Type || Gnsntl. om-kost-ninger || Antal [24] || Om-kost-ninger || Antal || Om-kost-ninger || Antal || Om-kost-ninger || Antal || Om-kost-ninger || Sam-lede resul-tater || Samlede omkost-ninger || SPECIFIKT MÅL NR. 1 Beskyttelse af finansielle interesser efterforskninger || || || || || || || || || || || - Resultat || sager sager || 0,0083 || 184 || 1,526 || 491 || 4,076 || 773 || 6,417 || 1163 || 9,650 || || 21,669 || Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || 1,526 || || 4,076 || || 6,417 || || 9,650 || || 21,669 || SPECIFIKT MÅL NR. 2 Beskyttelse af finansielle interesser retsforfølgninger || || || || || || || || || || || - Resultat || sager || 0,0083 || 92 || 0,763 || 246 || 2,038 || 387 || 3,208 || 581 || 4,825 || || 10,834 || Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || 0,763 || || 2,038 || || 3,208 || || 4,825 || || 10,834 || SPECIFIKT MÅL NR. 3 Samarbejde med andre || || || || || || || || || || || - Resultat || || 0,0083 || 31 || 0,254 || 82 || 0,679 || 129 || 1,069 || 194 || 1,608 || || 3,610 || Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || 0,254 || || 0,679 || || 1,069 || || 1,608 || || 3,610 || OMKOSTNINGER I ALT || || 2,543 || || 6,793 || || 10,694 || || 16,083 || || 36,113[25] || 3.2.3. Anslåede virkninger for Den
Europæiske Anklagemyndigheds menneskelige ressourcer 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
X Forslaget/initiativet medfører
anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder: Menneskelige ressourcer || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (samlet antal ansatte) || 18 || 36 || 54 || 90 - Heraf AD || 12 || 24 || 36 || 60 - Heraf AST || 6 || 12 || 18 || 30 Eksternt personale (fuldtidsækvivalenter) || 6 || 11 || 17 || 28 - Heraf kontraktansatte || 5 || 9 || 14 || 23 - Heraf udstationerede nationale eksperter (UNE) || 1 || 2 || 3 || 5 Ansatte i alt || 24 || 47 || 71 || 118 i mio. EUR (indtil
tre decimaler) Personaleudgifter || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt Stillinger i stillingsfortegnelsen || 1,179 || 3,537 || 5,895 || 9,432 || 20,043 - Heraf AD || 0,786 || 2,358 || 3,930 || 6,288 || 13,362 - Heraf AST || 0,393 || 1,179 || 1,965 || 3,144 || 6,681 Eksternt personale || 0,214 || 0,607 || 1,000 || 1,607 || 3,428 - Heraf kontraktansatte || 0,175 || 0,490 || 0,805 || 1,295 || 2,765 - Heraf udstationerede nationale eksperter (UNE) || 0,039 || 0,117 || 0,195 || 0,312 || 663 Personaleudgifter i alt || 1,393 || 4,144 || 6,895 || 11,039 || 23,471 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer til det overordnede generaldirektorat –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
menneskelige ressourcer som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
én decimal) || || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || 33 01 01 01 Personale JUST || 1,3 || 1,3 || 1,3 || 1,3 || || 24 01 07 00 01 01 Personale OLAF || 1 || 1 || 1 || 1 || || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) || XX 01 02 01 (KA. UNE. V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || XX 01 02 01 (KA. LA.UNE. V og UED i delegationerne) || || || || || || XX 01 04 yy || - i hovedsædet || || || || || || - i delegationerne || || || || || || XX 01 05 02 (KA. UNE. V - indirekte forskning) || || || || || || 10 01 05 02 (KA. UNE. V - direkte forskning) || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || I ALT || 2,3 || 2,3 || 2,3 || 2,3 || XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Politisk opfølgning og rådgivning til Den Europæiske Anklagemyndighed, budgetmæssig og finansiel rådgivning til Den Europæiske Anklagemyndighed og konkrete betalinger af tilskuddet, decharge og udarbejdning af budget Eksternt personale || Ikke relevant Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til
fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilaget. Under indfasningsperioden vil enhver stigning
i bevillinger eller fuldtidsækvivalenter i Den Europæiske Anklagemyndighed
modsvares af en tilsvarende nedgang i OLAF-ressourcer. Reduktion i menneskelige ressourcer i OLAF || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (samlet antal ansatte) || -18 || -36 || -54 || -90 - Heraf AD || -12 || -24 || -36 || -60 - Heraf AST || -6 || -12 || -18 || -30 Eksternt personale (fuldtidsækvivalenter) || -6 || -11 || -17 || -28 - Heraf kontraktansatte || -5 || -9 || -14 || -23 - Heraf udstationerede nationale eksperter (UNE) || -1 || -2 || -3 || -5 Ansatte i alt || -24 || -47 || -71 || -118 i mio. EUR (3
decimaler) i 2013-priser Reduktion i personaleudgifter til OLAF || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt Stillinger i stillingsfortegnelsen || -1,179 || -3,537 || -5,895 || -9,432 || -20,043 - Heraf AD || -0,786 || -2,358 || -3,930 || -6,288 || -13,362 - Heraf AST || -0,393 || -1,179 || -1,965 || -3,144 || -6,681 Eksternt personale || -0,214 || -0,607 || -1,000 || -1,607 || -3,428 - Heraf kontraktansatte || -0,175 || -0,490 || -0,805 || -1,295 || -2,765 - Heraf udstationerede nationale eksperter (UNE) || -0,039 || -0,117 || -0,195 || -0,312 || -663 Personaleudgifter i alt 24,0107 || -1,393 || -4,144 || -6,895 || -11,039 || -23,471 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
X Forslaget/initiativet er foreneligt med
indeværende flerårige finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet
anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres. Udgiftsområde
5 skal reduceres for at afspejle reduktionen i OLAF's stillingsfortegnelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
X Forslaget/initiativet indeholder ikke
bestemmelser om samfinansiering med tredjemand. –
¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (indtil 3 decimaler) || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. –
X Forslaget/initiativet har følgende
finansielle virkninger: –
¨ for egne indtægter –
X for diverse indtægter i mio. EUR (indtil tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Artikel XX || || pm || pm || pm || pm For diverse
indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets
udgiftsposter der påvirkes. […] Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. Indtægterne
vil bestå af såkaldte "transaktionsgebyrer", som indbetales direkte
til EU-budgettet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive mængderne
med sikkerhed. [1] Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig
rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (KOM(2012) 363 endelig
af 11.7.2012) [2] Se
grønbog om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og
oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (KOM(2001) 715 endelig af
11.12.2001) og den opfølgende rapport (KOM(2003) 128 endelig af 19.3.2003). [3] Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig
rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (KOM(2012) 363 endelig
af 11.7.2012). [4] EUT
L 280 af 26.10.2010, s. 1. [5] EUT
L 142 af 1.6.2012, s. 1. [6] EFT
L 8 af 12.1.2001, s. 1. [7] Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, af 26.10.2012, s. 1). [8] EUT
L 348 af 24.12.2008, s. 130. [9] Rådets
forordning nr. 31 (EØF) og nr. 11 (Euratom) af 18. december 1961 om vedtægten
for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT
1959-1962, s. 126), som navnlig ændret ved Rådets forordning (EØF, Euratom,
EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 (EFT 1968 (I), s. 30 ), med senere
ændringer. [10] EFT
P 17 af 6.10.1958, s. 385. [11] EFT
L 136 af 31.5.1999, s. 1. [12] EFT
L 292 af 15.11.1996, s. 2. [13] EFT
L 317 af 3.12.2001, s. 1. [14] EFT
L 12 af 16.1.2001, s. 1. Forordning (EF) nr. 44/2001 erstattes af forordning
(EU) nr. 1215/2012 fra den 10. januar 2015. [15] Kommissionens
årsberetning om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser –
Bekæmpelse af svig, COM(2012) 408. [16] OB
= opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [17] Kun
efterforsknings- og retsforfølgelsespersonale og de dertil hørende omkostninger
er beregnet. Administrative støttestrukturer vil blive leveret af EUROJUST,
uden at det medfører nye omkostninger. [18] Der
er planlagt en progressiv rekruttering (10 % 20 % - 30 % - 40 %- 50 % - 75 %-
100 %). [19] Det
forventes, at værtsmedlemsstaten stiller en bygning til rådighed og sikrer
klargøring af bygningen med alt kontor-, it- og sikkerhedsudstyr. Det er kun
forsynings- og IKT-omkostninger pr. m2, der er medtaget her. Hvis
værtsmedlemsstaten ikke tilbyder dette, skal dette afsnit revideres. [20] Dette
afsnit er baseret på OLAF's erfaringer fra undersøgelsesarbejde. Der er
ydermere inkluderet omkostningerne for kontrakter om tjenesteydelser med op til
36 europæiske delegerede anklagere (fuldtidsækvivalenter) estimeret til
80 % af en AD 10 løn. Progressionsraten for disse er 50 % - 75 % -
100 %. [21] Der
er planlagt en progressiv rekruttering (10 % 20 % - 30 % - 40 %- 50 % - 75 %-
100 %). [22] Det
forventes, at værtsmedlemsstaten stiller en bygning til rådighed og sikrer
klargøring af bygningen med alt kontor-, it- og sikkerhedsudstyr. Det er kun
forsynings- og IKT-omkostninger pr. m2, der er medtaget her. Hvis
værtsmedlemsstaten ikke tilbyder dette, skal dette afsnit revideres. [23] Dette
afsnit er baseret på OLAF's erfaringer fra undersøgelsesarbejde. Der er
ydermere inkluderet omkostningerne for kontrakter om tjenesteydelser med op til
36 europæiske delegerede anklagere (fuldtidsækvivalenter) estimeret til
80 % af en AD 10 løn. Progressionsraten for disse er 50 % - 75 % -
100 %. Eftersom de europæiske delegerede anklagere foreslås af medlemsstaterne,
er det sandsynligt, at denne progressionsrate ikke vil blive opnået. –
[24] Antallet af sager er baseret på de antagelser, der er
undersøgt i den konsekvensanalyse, som ledsager udkastet til forslaget. [25] Forskellen
fra de samlede omkostninger på 36,116 mio. EUR, som er nævnt under afsnit 3.2.1
skyldes afrundingsreglerne.