EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0007

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (2011/0260(COD))

/* COM/2013/07 final - 2011/0260 (COD) */

52013PC0007

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (2011/0260(COD)) /* COM/2013/07 final - 2011/0260 (COD) */


2011/0260 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (2011/0260(COD))

1.           Sagsforløb

Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2011) 0598 endelig - (2011/0260(COD)): || 30. september 2011

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: || ikke relevant

Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: || 13. september 2012

Rådets holdning vedtaget: || 11. december 2012

2.           Formålet med Kommissionens forslag

Forordningen om markedsadgang giver ensidig forudgående midlertidig anvendelse af told- og kvotefri adgang til de AVS-lande, som afsluttede forhandlingerne vedrørende (foreløbige) økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) inden udgangen af 2007. Forordningen er tænkt som en midlertidig løsning forud for ratificeringen af aftalerne for at undgå en afbrydelse af handelen. Den var baseret på en klar forpligtelse for de pågældende lande til at bevæge sig hen imod ratificering og gennemførelse af de aftaler, de havde forhandlet. Kommissionen foreslår en ændring af forordningen om markedsadgang for at forbeholde fordelene ved forordningen om markedsadgang til de lande, der har ratificeret eller anvendt deres ØPA'er senest den 1. januar 2014, dvs. 6 (seks) år efter forordningens ikrafttræden. Af de 36 støttemodtagere under forordningen om markedsadgang har 19 ratificeret eller anvendt deres aftaler. De andre 17 lande har endnu ikke ratificeret eller underskrevet deres aftale. Denne situation er uretfærdig over for dem, der har ratificeret, og også over for andre udviklingslande, der ikke får fri adgang til EU, skønt de er på tilsvarende udviklingsstadier.

3.           Bemærkninger til Rådets holdning

Den 13. september 2012 vedtog Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen en lovgivningsmæssig beslutning, herunder fire ændringer af Kommissionens forslag. Kommissionen afviser tre af disse fire ændringer. To af ændringerne vedrører proceduremæssige aspekter vedrørende delegerede retsakter og er ikke i overensstemmelse med den fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter. Den tredje vedrører datoen for ikrafttrædelsen af ændringen af forordningen (der foreslås den 1. januar 2016 i stedet for den 1. januar 2014).

Den 11. december 2012 vedtog Rådet Kommissionens forslag. Parlamentets ændringer blev ikke medtaget. Rådet indførte en ændring, som genindsatte Zimbabwe i bilag I, da landet har ratificeret en ØPA-aftale, efter at Kommissionens forslag blev vedtaget. Ændringen er i overensstemmelse med selve forslagets grundtanke. Kommissionen kan derfor acceptere den ændring, som Rådet har indført.

4.           Konklusion

Kommissionen kan acceptere de ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget.

Top