5.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/23

—

er enigt med EU's miljøkommissær i, at de hidtil gennemførte undersøgelser viser, at der er en række usikkerhedsmomenter eller huller i den aktuelle EU-lovgivning; understreger, at det vil være af allerstørste betydning at tage ansvar for de sundheds- og miljømæssige risici, hvis industrien skal opnå accept fra borgerne, og opfordrer Kommissionen til at udforme en ramme for forvaltning af risiciene og afhjælpning af manglerne i den relevante EU-lovgivning;

—

beder om, at lokale og regionale myndigheders beslutninger om at forbyde, begrænse og kontrollere udvikling/aktiviteter i forbindelse med udvinding af ukonventionelle kulbrinter respekteres. Lokale og regionale myndigheder skal have ret til at udelukke følsomme områder (f.eks. drikkevandsbeskyttelsesområder, landsbyer, agerjord osv.) fra mulige aktiviteter til udvikling af ukonventionelle kulbrinter;

—

understreger gennemsigtighedsprincippets grundlæggende betydning og det afgørende vigtige i, at de berørte befolkningsgrupper samt de lokale og regionale myndigheder inddrages i beslutningerne på dette følsomme område, og er bekymret over, at der endnu ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til disse principper i alle medlemsstater;

—

støtter forslaget om, at ukonventionelle kulbrinter indbefattes i bilag I i det reviderede EU-direktiv om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), således at de pågældende projekter systematisk underkastes en miljøkonsekvensvurdering, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre fælles miljøstandarder for efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter i EU med det formål at gøre det lettere at opnå sammenhængende og forståelige VVM'er.

Ordfører

Brian MEANEY (IE/EA), Clare County Council og Mid-West Regional Authority

Basisdokument

Initiativudtalelse

1.

er klar over, at Europa har brug for CO2-neutrale, bæredygtige, internationalt konkurrencedygtige og sikre energikilder til fornuftige priser. Dette er en stor udfordring for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne har derfor behov for at finde alternativer, hvilket har skabt betydelig interesse for ukonventionelle kulbrinter. Interessen har udviklet sig på baggrund af en hidtil meget forskellig og ukoordineret lovgivningsramme i EU-landene; peger imidlertid på, at ukonventionelle kulbrinter hverken er bæredygtige hvad angår afbødning af klimaændringer eller en langsigtet energiforsyning, og at de er forbundet med store risici;

2.

er klar over, at der er betydelige miljø- og sundhedsmæssige risici forbundet med horisontal hydraulisk frakturering med anvendelse af store mængder vand med tilsætningsstoffer (udvikling af ukonventionelle kulbrinter), som bruges til at hente ukonventionelle kulbrinter op;

3.

fremhæver behovet for et stærkt politisk svar fra Kommissionen og henstiller til Kommissionen, at den kræver af medlemsstaterne, at de tildeler de kompetente regionale og lokale myndigheder tilstrækkelige ressourcer til korrekt at varetage de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige roller og opgaver, bl.a. på det sociale område, på miljøområdet og for så vidt angår god forvaltning af naturressourcerne inden for rammerne af de regionale og lokale myndigheders forskelligartede kompetencer i EU;

4.

understreger det vigtige i, at målet om overgang til 100 % vedvarende energi hele tiden ses som en mulighed, og at det sikres, at 'ukonventionelle' eller andre former for energi ikke afleder opmærksomheden og ressourcerne herfra; erkender, at ukonventionelle kulbrinter spiller en rolle i overgangen fra fossil energi til vedvarende energi.

5.

Regionsudvalget tager til efterretning, at det i Lissabontraktaten (2009, artikel 194) hedder, at hver medlemsstat har "ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning". Derfor er der vidt forskellige holdninger til skifergas i EU-landene. Regionsudvalget beder om, at de lokale og regionale myndigheders kompetencer, ansvar, holdninger og syn anerkendes, respekteres og tages til efterretning af alle og især Kommissionen, når forslagene udformes, med henblik på at muliggøre en sikker udvinding af ukonventionelle kulbrinter i respekt for de lokale naturressourcer;

6.

beder under hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders kompetence, særlige lokalkendskab og ressourcemæssige begrænsninger og under yderligere hensyntagen til de betydelige og mangfoldige indvirkninger og risici ved ukonventionel kulbrinteudvinding om, at de lokale og regionale myndigheders beslutninger om at forbyde, begrænse og kontrollere udviklingen/aktiviteterne i forbindelse med udvinding af ukonventionelle kulbrinter respekteres; understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal have ret til at udelukke følsomme områder (f.eks. drikkevandsbeskyttelsesområder, landsbyer, agerjord osv.) fra mulige aktiviteter til udvikling af ukonventionelle kulbrinter, eller hvis disse aktiviteter ville gøre det umuligt for myndighederne at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasser. Derudover skal de lokale og regionale myndigheder have styrket autonomi til at træffe beslutninger om at forbyde udvikling af ukonventionelle kultbrinter på deres territorium; minder i den forbindelse om det forbud mod anvendelse af ukonventionelle kulbrinter, der f.eks. er indført i Bulgarien, Frankrig, Luxembourg, den schweiziske kanton Fribourg og den spanske region Cantabrien;

7.

er enigt med Europa-Parlamentet i, at de frivillige retningslinjer, som eksisterer for industrien, og som kræver, at virksomhederne træffer forholdsregler mod den negative sociale og miljømæssige indvirkning af udvindingsindustriens aktiviteter, herunder Global Reporting Initiative, FN's Global Compact og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, er utilstrækkelige til at mindske den negative indvirkning af udvinding;

8.

er enigt med EU's miljøkommissær i, at de hidtil gennemførte undersøgelser viser, at der er en række usikkerhedsmomenter eller huller i den aktuelle EU-lovgivning; understreger, at det vil være af allerstørste betydning at tage ansvar for de sundheds- og miljømæssige risici, hvis industrien skal opnå accept fra borgerne, og opfordrer Kommissionen til at udforme en ramme for forvaltning af risici og afhjælpning af mangler i den relevante EU-lovgivning;

9.

anmoder Kommissionen om at bede medlemsstaterne om at begrænse udviklingen af ukonventionelle kulbrinter, indtil de lovgivningsmæssige huller i de relevante EU-direktiver er lukket;

10.

understreger, at enhver udvikling af ukonventionelle kulbrinter, uanset medlemsstaternes beføjelser vedrørende udnyttelsen af deres energiressourcer, bør sikre lige vilkår i EU under fuld overholdelse af den relevante europæiske lovgivning om beskyttelse af miljøet og folkesundheden. En klar og juridisk bindende lovgivningsramme i EU, helst i form af et direktiv om efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter, skal give passende garanti mod risici for miljøet og menneskers sundhed som følge af skifergasaktiviteter;

11.

er af den opfattelse, at forsigtighedsprincippet i EU's miljølovgivning bør gennemføres konsekvent i hele EU, og at der skal være obligatorisk miljøkonsekvensvurdering uanset omfanget af efterforskningen og udvindingen af ukonventionelle kulbrinter, under hensyntagen til økonomiske interesser og behovet for at garantere energiforsyningssikkerheden og for støtte til bæredygtig udvikling;

12.

kræver, at der gennemføres en obligatorisk livscyklusanalyse for hvert individuelt projekt om udvikling af ukonventionelle kulbrinter, inden der gives tilladelse til drift, og dette skal være hjørnestenen i et nyt EU-direktiv om efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter i EU.

13.

understreger gennemsigtighedsprincippets grundlæggende betydning og det afgørende vigtige i, at de berørte befolkningsgrupper samt de lokale og regionale myndigheder inddrages i beslutningerne på dette følsomme område; er bekymret over, at der endnu ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til disse principper i alle medlemsstater.

14.

Regionsudvalget bemærker, at de seneste teknologiske fremskridt har tilskyndet til hurtig kommerciel udvinding af ukonventionel gas i visse dele af verden, navnlig i USA, hvor skifergas anses for at have ændret spillereglerne, og Regionsudvalget er bevidst om de tekniske og økonomiske begrænsninger, der er for skifergas i EU. Der er stadig større bevidsthed om, at det er meget usandsynligt, at Europa vil få det samme boom, som USA har haft (1). De europæiske forekomster af ukonventionel gas ses i bedste fald som en kompensation for den faldende produktion af konventionel gas, som til dels er begrænset af forskellig geologi (2), lovgivning, såvel som af højere befolkningstæthed. Udvalget anerkender, at der stadig er brug for gennemgribende vurderinger på dette område;

15.

konstaterer desuden, at eftersom boringer efter ukonventionelle kulbrinter udtømmes meget hurtigere end boringer efter konventionelle kulbrinter, er der brug for langt flere borehuller, hvilket medfører en forøgelse af produktionsomkostningerne; bemærker imidlertid, at ukonventionel kulbrinteudvinding gennemføres ved hjælp af moderne teknikker, som f.eks. horisontale boringer og boreplatforme med flere brønde (hvor der bores flere brønde på en enkelt platform), hvilket kan reducere følgevirkningerne for miljøet og lokalområdet;

16.

mener i lyset af de aktuelle gaspriser, at skifergaspotentialet er for lille til at kunne få markant indvirkning på den europæiske gasforsyningssituation. Selv en hurtigere udvikling af gasskifer i Europa kan kun og i bedste fald bidrage moderat til de europæiske gasforsyninger. Den vil ikke vende den fortsatte tendens til lavere indenlandsk produktion og øget importafhængighed (3). Udvalget anerkender, at der er behov for yderligere vurderinger på dette område;

17.

er bevidst om, at en lempelig regulering kan have været en af forhåndsbetingelserne for skifergassens levedygtighed, idet skifergassens undtagelse fra en række miljøbeskyttelseslove har været en af de afgørende faktorer bag skifergasboomet i USA. som eksempel kan det nævnes, at den nøjagtige sammensætning af fraktureringstilsætningsstofferne er beskyttet af patentloven og ikke skal oplyses; understreger derfor kraftigt, at oplysning om alle kemiske bestanddele og disses andel af fraktureringsvæsken bør være en ufravigelig betingelse for godkendelse af sådanne aktiviteter i EU;

18.

bemærker, at den uundgåelige indvirkning af skifergas og -olieudvinding under boringen er en stor og intensiv arealudnyttelse, som kan true byområders/landdistrikters og naturlige levesteders bæredygtighed på grund af boreplatforme og manøvreområder til lastvogne, udstyr, gasbehandlings- og transportfaciliteter samt tilkørselsveje. Væsentlige dokumenterede og mulige indvirkninger er udledning af luftforurenende stoffer, forurening af grundvandet som følge af ukontrollerede gas- eller væskeudslip som følge af udblæsninger eller udslip, udløbende fraktureringsvæske og ukontrolleret udledning af spildevand. Fraktureringsvæsker indeholder farlige stoffer, og returvandet indeholder desuden tungmetaller og radioaktive materialer fra lejerne. Skifergasboringer udgør en "højrisiko" for menneskers sundhed (4) og miljøet, der er værre end den, der stammer fra andre fossile brændstoffer (5), så meget desto mere som der er brug for flere borehuller for at udvinde den samme mængde;

19.

er betænkeligt ved, at de eksisterende love om minedrift i Europa og dertil knyttede bestemmelser, der berører mineaktiviteter, ikke tager højde for de specifikke aspekter af udviklingen af ukonventionelle kulbrinter. Der er store forskelle mellem de minedriftsrelaterede lovgivninger i EU-medlemsstaterne. I mange tilfælde har minerettighederne forrang frem for borgerrettighederne, og de lokale politiske myndigheder har ofte ingen indflydelse på mulige projekter eller miner, da disse tildeles af nationale regeringer eller delstatsregeringer og disses myndigheder; henviser endvidere til, at jordejere i Europa, i modsætning til USA, ikke automatisk ejer de mineraler, der findes under deres jord, hvilket betyder, at de heller ikke altid drager fordel af udvindingen heraf;

20.

beder om en korrekt evaluering af det reelle potentiale for ukonventionel gas i Europa, da dette er et aspekt, som kan få afgørende betydning for enhver energiplanlægning og/eller energipolitik, der måtte blive gennemført, som en overgangsressource på vej hen imod en større procentandel af vedvarende energi i EU, hvilket der slås til lyd for i toneangivende dokumenter i EU om Europas energimæssige fremtid, f.eks. Energikøreplan 2050. Denne evaluering burde også gøre det muligt at undersøge perspektiverne i en mere systematisk anvendelse af lokale energikilder. Et af målene med denne planlægning og politikkerne bør være at sikre, at overgangen til fremtidige, økonomisk konkurrencedygtige energikilder med mindst muligt CO2-fodaftryk kommer til at foregå på en sådan måde, at EU bliver konkurrencedygtig i forhold til andre geopolitiske regioner. Ud over at indebære uforudsigelige risici for miljø, klima og folkesundhed kan skifergas også underminere udviklingen af vedvarende energikilder og fastlåse Europa i en endnu dybere afhængighed af fossile brændstoffer. Skifergas kan ligesom opsamling og lagring af CO2 ikke være et politisk mål i sig selv adskilt fra borgernes behov og bør ikke promoveres som et grønt alternativ i Europas energimæssige fremtid. I lyset af skifergassens høje CO2-intensitet samt den nødvendige investeringsudvidelses omfang og niveau skal det gøres klart, hvordan den kunne blive et "overgangsbrændstof". Indvirkningen af faldende gaspriser som følge af øget skifergasudvikling i USA kan true levedygtigheden af CO2-fattige alternativer og lægge pres på offentlige støtteordninger;

21.

er betænkeligt ved, at øget skifergasudvinding, -efterforskning og -produktion på verdensplan kan føre til en betydelig stigning i flygtige metanemissioner, hvis drivhuseffekt er 20 til 25 gange stærkere end effekten af CO2, og at det overordnede drivhusgasopvarmningspotentiale (GWP) forudsiger en stigning på over 3,5 grader (6). (Målet for den acceptable stigning er 2 grader). Derudover kan udnyttelsen af ukonventionelle olie- og gasressourcer være til hinder for, at man når FN's milleniumudviklingsmål (MDG) 7 — gående ud på at sikre miljømæssig bæredygtighed — og underminere de seneste internationale forpligtelser med hensyn til klimaændringerne, som er nedfældet i Københavnsaftalen;

22.

støtter tanken om at øge EU's F&U-støtte til økodesignsektoren via strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Investeringsbank, men bemærker dog, at der sideløbende med disse tiltag bør gives større opmærksomhed til den konkurrenceforvridning, vedtagelsen af de nye standarder kan medføre; hilser Kommissionens foreløbige vurdering af EU's miljølovgivningsramme for ukonventionelle kulbrinter velkommen; opfordrer indstændigt Kommissionen til hurtigt at:

23.

Regionsudvalget beder Kommissionen om at kræve, at industrien tilvejebringer en uafhængig og verificerbar fastlæggelse af miljøforholdene i områder, hvor der er planer om udvikling af ukonventionelle kulbrinter:

24.

Regionsudvalget er betænkelig ved, at det nuværende VVM-direktiv ikke tager højde for de daglige produktionsniveauer af ukonventionelle kulbrinter. Dette betyder, at de pågældende projekter trods miljøindvirkningen ikke underkastes en obligatorisk VVM. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og som anmodet om i Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2012 støtter Regionsudvalget forslaget om, at ukonventionelle kulbrinter indbefattes i bilag I i det reviderede direktiv, således at de pågældende projekter systematisk underkastes VVM;

25.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre fælles miljøstandarder for efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter i EU med det formål at gøre det lettere at opnå sammenhængende og forståelige VVM'er;

26.

medgiver, at der mangler erfaringer og ekspertise i Europa; understreger, at den korrekte regulering af udvikling, efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter delvis afhænger af de regionale og lokale myndigheders kompetence og ressourcer; erkender, at der er behov for at øge kompetencen og styrke de regionale og lokale myndigheders menneskelige ressourcer, når det gælder ukonventionelle kulbrinter.

27.

Regionsudvalget mener, at det allervigtigste forhold vedrørende kontamination af grundvandet er brøndintegritet og kvaliteten af indkapsling og cementering, eftersom udviklingen af ukonventionelle kulbrinter finder sted i en dybde på over 2 km, og amerikanske erfaringer viser, at 6 % af brøndene var utætte (7);

28.

beder om, at hvert fraktureringstrin overvåges, og at informationer om den maksimale brudlængde angiver afstanden fra vandførende lag;

29.

beder Kommissionen om at kræve, at industrien udformer en procedure for korrigerende foranstaltninger, hvis der opstår udslip af metan eller naturligt forekommende radioaktivt materiale i grundvandet eller udslip af andre stoffer, der skader kvaliteten af grundvandet, hvor frakturer migrerer til grundvandet, eller ved mangler i integriteten af indkapsling eller cementering;

30.

opfordrer til obligatorisk cementbinding og undersøgelse af trykket i overfladeindkapsling og -cementering inden starten af driften;

31.

understreger, at en effektiv forebyggelse kræver konsekvent overvågning af, om der sker nøje overholdelse af de højeste etablerede standarder og praksisser i boringskonstruktioner; understreger, at både industrien og de kompetente myndigheder bør sikre regelmæssig kvalitetskontrol med integriteten af indkapsling og cementering;

32.

opfordrer til, at operatører, myndigheder og alarmtjenester i fællesskab udarbejder planer for obligatorisk kontrol med forebyggelse af udslip samt beredskabsplaner (SPCC);

33.

opfordrer til, at der fastsættes minimumsafstande mellem boreplatforme og offentlige eller private kilder og vandbrønde.

34.

henviser til, at affald og spildevand fra udnyttelsen af ukonventionelle kulbrinteaflejringer kan medføre en række problemer hvad angår sikker oplagring, genanvendelse og bortskaffelse, og at der derfor er behov for lovgivning herom. I den sammenhæng er det vigtigt at inddrage de berørte lokale og regionale myndigheder, som ofte har ansvaret for affaldshåndteringen.

35.

Regionsudvalget opfordrer til, at spildevand fra hydraulisk frakturering genanvendes på en sådan måde, at risikoen for udslip og udsivning minimeres; er klar over, at der opstår store mængder affaldsvand indeholdende forskellige forurenende stoffer ved hydraulisk frakturering; mener, at lukkede systemer til genanvendelse af vand på stedet under prospekteringen/udviklingen af aflejringer ved hjælp af opbevaringstanke af stål er en metode til behandling af tilbageløbsvand, der vil minimere vandmængden, mindske muligheden for overløb af overfladevand og reducere omkostninger, trafik og beskadigelse af veje i forbindelse med transport med henblik på vandbehandling; opfordrer til, at der ikke længere anvendes beklædte gruber på grund af den højere risiko for udslip og udsivning;

36.

beder om offentliggørelse af mængder og indhold af de fraktureringsvæsker, der ikke opsamles efter udvikling af ukonventionelle kulbrinter, og deres sandsynlige indvirkning på grundvand og fauna ud fra viden om jordbundens og klippens struktur;

37.

påpeger, at kommunale og nationale affaldsforvaltningsvirksomheder og virksomheder, der renser det spildevand og de særlige affaldsprodukter, som udvindingen resulterer i, muligvis ikke har kapacitet eller teknisk udrustning til at forvalte mængden og den specifikke sammensætning af affaldsvandet; opfordrer til, at der fastsættes affaldsvandsforvaltningsstandarder og obligatoriske vandforvaltningsplaner af operatørerne i samarbejde med vandforvaltningsmyndighederne og de myndigheder, der udsteder tilladelser;

38.

minder om, at radioaktivt materiale, som findes naturligt i geologiske formationer, er forskelligt fra den ene type skifer til den anden; understreger behovet for en evaluering af det radioaktive indhold, før der gives produktionstilladelse.

39.

Regionsudvalget er betænkeligt ved, at der for tiden ikke er nogen EU-forpligtelse til at deklarere det kemiske indhold i fraktureringsvæsken; anfører atter, at der skal være fuld gennemsigtighed og obligatorisk offentliggørelse fra operatørernes side; beder Kommissionen om at undersøge, hvilken retsakt der er bedst egnet til at indbefatte en sådan forpligtelse på europæisk plan;

40.

opfordrer til en større indsats for at udvikle tilsætningsstoffer til fraktureringsvæsker med den laveste toksicitet og mindste miljørisiko.

41.

Regionsudvalget understreger, at en bestemt regions geologiske egenskaber bestemmer dimensioneringen og metoden for udvindingsaktiviteter; opfordrer til, at de nationale geologiske institutter og de berørte lokale og regionale myndigheder inddrages aktivt og i tide; opfordrer til obligatorisk forhåndsgodkendelse inden geologiske undersøgelser af dybde- og overfladegeologi for et eventuelt skiferprojekt, herunder rapporter om eventuel tidligere eller nuværende minedrift i regionen; opfordrer endvidere til at udføre borehulslogging;

42.

bemærker, at horisontale brønde i flere niveauer fra én boreplatform minimerer arealanvendelse og påvirkning af naturen;

43.

plæderer for anvendelse af økologisk forbrændingsudstyr (såkaldte green completions) til mindskelse eller genanvendelse af metanemissioner under boringsudbygning;

44.

minder om, at ulykker på borestedet ofte skyldes uuddannet personale, forsømmelighed eller ukorrekt omgang med sikkerhedsinstrukser;

45.

henstiller, at der opstilles standardiserede beredskabsplaner og oprettes specialiserede beredskabshold.

46.

Regionsudvalget opfordrer til særlig overvågning af helbredet hos borgere, der bor tæt ved borelokaliteter; plæderer for oprettelsen af et særligt regionalt register over befolkningens helbred;

47.

anbefaler, at befolkningen informeres om aktiviteter i forbindelse med ukonventionelle kulbrinter af lokale grupper og specialister udefra, som under hensyntagen til lokalmiljøet og de økonomiske forhold kan levere et objektivt perspektiv på alle faser af driften med vægt på de økonomiske gevinster såvel som de sociale og miljømæssige risici;

48.

mener, at offentlighedens deltagelse bør sikres via obligatoriske offentlige informationskampagner inden efterforskningen og offentlige høringer, inden udvindingen går i gang; beder om en mere udfarende tilgang og information af borgerne om aktiviteter med ukonventionelle kulbrinter, så de forstår, accepterer og har tillid til reguleringen af disse aktiviteter.

49.

Regionsudvalget mener i lyset af tidligere erfaringer, at de lokale og regionale myndigheder vil have behov for at få stillet finansielle garantier, der er 1,5 gang højere end omkostningerne ved den reelle plombering og forsegling af hvert enkelt borehul, som gør det inaktivt. Disse omkostninger indbefatter samtlige materialer plus ekspertise til at gennemføre arbejdet og evaluere den endelige proces;

50.

kræver yderligere, at de finansielle garantier gives til de lokale myndigheder for at sikre bedste praksis i borings- og fraktureringstrinnene. Garantien skal være omfattende for at sikre genoprettelse i tilfælde af, at en virksomhed ikke længere eksisterer;

51.

beder om, at industrien også deltager finansielt og på anden vis for at sikre bedste praksis i forbindelse med afhjælpning og genopretning af faciliteter, hvor der har været udvundet ukonventionelle kulbrinter;

52.

beder om, at lokale myndigheder med de relevante kompetencer får tildelt de nødvendige ressourcer til længerevarende overvågning af luft og grundvand i områder, hvor der har fundet udvikling af ukonventionelle kulbrinter sted.

53.

Regionsudvalget bemærker, at scenarierne for udvikling af skifergas på mange trin kan udgøre en forvaltningsmæssig udfordring, når det skal sikres, at lovgivning om korrekte procedurer efterleves i forbindelse med planlægning, miljøovervågning og håndhævelsesaktioner; beder medlemsstaterne sikre, at de lokale og regionale myndigheder har ressourcer nok til at tage den udfordring op.

54.

Regionsudvalget bemærker, at presset på lokale myndigheder med lave budgetter, de økonomiske interesser og muligheden for delvis energiuafhængighed er med til at minimere analysen af de sociale risici, hvorved der udløses irreversible processer;

55.

er i lyset af de lokale og regionale myndigheders erfaringer med op- og nedgangscyklerne i udvindingsindustrien klar over, at: