This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0047
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL On Progress in Romania under the Co-operation and Verification Mechanism
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt i Rumænien inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt i Rumænien inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen
/* COM/2013/047 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt i Rumænien inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen /* COM/2013/047 final */
I juli 2012 aflagde
Kommissionen rapport om de fremskridt, Rumænien havde gjort siden 2007, som led
i samarbejds- og kontrolmekanismen[1].
I rapporten så man på, om reformprocessen var holdbar og uigenkaldelig.
Eftersom rapporten blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor der i høj grad blev
rejst tvivl om respekten for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed, indeholdt
den specifikke henstillinger om at genetablere respekten for disse
grundlæggende principper. Det blev også besluttet at aflægge rapport seks måneder
efter med fokus på Kommissionens henstillinger på dette område. I løbet af de seneste seks
måneder har situationen i Rumænien været præget af valgforberedelserne. Det er
Kommissionens opfattelse, at udnævnelsen af den nye regering efter valgene er
en ny anledning til at sikre respekt for retsstaten, retsvæsenets uafhængighed
og stabilitet. En forudsætning for at skabe det rette grundlag for at gøre
fremskridt med reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption er, at der
er et loyalt samarbejde mellem institutionerne og en reel tredeling af magten. I denne rapport gøres der
status over de specifikke henstillinger, Kommissionen har fremsat vedrørende
respekt for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed. Der ses også på
samarbejds- og kontrolmekanismens benchmark for de øvrige aspekter af reformen
af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption.
1.
Respekt for retsstaten og
retsvæsenets uafhængighed
Kommissionen fremsatte 10
specifikke henstillinger, som skulle bidrage til at løse kontroverser om
retsstaten og sikre retsvæsenets uafhængighed. Den rumænske regering
bekræftede over for Kommissionen, at den ville gennemføre henstillingerne[2]. Kommissionen har nøje fulgt
fremskridtet på disse områder i lyset af de benchmark, der blev sat i
afgørelsen om samarbejds- og kontrolmekanismen. Det fremgår af analysen, at
Rumænien har gennemført en del af Kommissionens henstillinger for at skabe
fornyet respekt for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed. Forfatningen og
forfatningsdomstolens rolle og afgørelser er ganske vist blevet respekteret,
men tilsagnene om at sikre retsvæsenets uafhængighed og om at efterleve
afgørelser om manglende integritet er ikke blevet indfriet tilfredsstillende.
Samtidig er der endnu ikke udnævnt en ny ledelse af anklagemyndigheden og det nationale
direktorat for bekæmpelse af korruption. Rumæniens forfatning Et af de største problemer, som
Kommissionen fremhævede i juli, var den manglende forfatningsmæssige
stabilitet. Forfatningsdomstolens rolle er
i den sammenhæng særlig vigtig. Forfatningsdomstolens beføjelse til at
kontrollere, om parlamentets afgørelser er i overensstemmelse med forfatningen,
er reelt blevet genetableret, og hasteanordning 38 er de facto uanvendelig[3]. Med ophævelsen af
hasteanordning 41 er det sikret, at domstolens afgørelser om det
beslutningsdygtige flertal, der skal til for at afholde folkeafstemning,
overholdes. Det forhold, at man respekterer forfatningsdomstolens endelige
afgørelse om gyldigheden af folkeafstemningen den 29. juli[4], er et tydeligt signal om, at
der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved forfatningsdomstolens normer. Brugen af hasteanordninger har
også vakt bekymring, som deles af Europarådets Venedigkommission[5]. Det var især brugen af denne
beføjelse i starten af juli, der vakte bekymring over omgåelsen af de
forfatningsmæssige normer. Den rumænske regering har lovet kun at anvende
hasteanordninger i de tilfælde, der er beskrevet i forfatningen, og kun i
hastetilfælde. Spørgsmålet har været mindre aktuelt i de seneste måneder, og et
nyt parlament med et klart flertal burde bidrage til at fastslå, at det er den
almindelige lovgivningsprocedure, der skal anvendes, når der lovgives. Kommissionen har bemærket, at
alle retsakter, herunder forfatningsdomstolens afgørelser, ser ud til at være
blevet rettidigt offentliggjort i Rumæniens lovtidende. Parlamentet udnævnte den nye
ombudsmand i januar 2013. Da ombudsmanden kun har den herskende koalitions
fulde opbakning, men ikke oppositionens, vil det være særlig vigtigt for ham
gennem sine handlinger at vise, at han er hævet over partipolitik. En af
ombudsmandens vigtigste roller er at sikre kontrol af systemet, navnlig
kontrollen med den udøvende magts beføjelse til at lovgive gennem anordninger. Kort sagt har forfatningen og
forfatningsdomstolen genvundet sin plads i overensstemmelse med Kommissionens
henstillinger. Det er dog vigtigt, at præsidenten, den nye regering og det nye
parlament sikrer, at der ikke pilles ved forfatningen, og alle politiske
partier bør gøre en indsats for at mindske polariseringen i det politiske
system. Forud for valgene blev det også
drøftet, om der skulle ske forfatningsændringer. I forbindelse med en
forfatningsmæssig reform er det vigtigt at sikre, at den gennemføres med
respekt for de grundlæggende værdier, herunder respekt for retsstaten og
magtens tredeling. Det indebærer fuld respekt for den rolle,
forfatningsdomstolen spiller som garant for forfatningens forrang, og for at
retsvæsenets institutioner, herunder anklagemyndigheden, er uafhængige og
solide. Det er også vigtigt, at debatten om en eventuel reform er åben og
grundig, således at man gennem den rette forfatningsprocedure kan sikre størst
mulig konsensus. Det er i den forbindelse vigtigt at forsikre
retsinstitutionerne om deres uafhængighed og undgå spekulation, som skaber
usikkerhed. Retsvæsenets uafhængighed Et af de større problemer i
løbet af sommeren var de tydelige tegn på, at retsvæsenet lå under for pres, og
at dets uafhængighed ikke blev respekteret. Det er stadig et stort problem.
Kommissionen har modtaget adskillige rapporter om intimidering eller chikane af
individer, som arbejder i vigtige retsinstitutioner og institutioner, der
bekæmper korruption, herunder personlige trusler mod dommere og deres familie,
samt om mediekampagner, der ligner decideret chikane[6]. Desværre er Kommissionens
henstilling ikke blevet fulgt til fulde. De politisk motiverede angreb mod
dommerstanden er ikke ophørt. Det er altafgørende, at domstolenes afgørelser
respekteres: det forudsætter, at alle politikere bliver enige om, at man ikke
sværter retsafgørelser til, fordi det undergraver dommernes troværdighed eller
lægger pres på dem. Kommissionen vil også gerne
gøre opmærksom på mediernes rolle. Der har været mange eksempler på, at
medierne lægger pres på dommerstanden, og der har hersket tvivl om, hvorvidt
det nationale audiovisuelle råd er en effektiv kontrolinstans. Det ser ud til,
at der er behov for dels at revidere de gældende regler og at sikre, at
pressefriheden ledsages af en ordentlig beskyttelse af individers grundlæggende
rettigheder, dels at sikre effektive klagemuligheder. Kommissionen var især bange
for, at tidligere retsafgørelser kunne omstødes ved benådninger under de
særlige omstændigheder, der sidste sommer herskede i forbindelse med en
overgangspræsident. Overgangspræsidenten har efterlevet denne henstilling til
fulde. Et andet aspekt af retsvæsenets
uafhængighed er den udøvende og den lovgivende magts forpligtelse til at sikre
kvalitet i forbindelse med udnævnelser til nøgleposter i retsinstitutionerne.
Kommissionen mener, at det er i bekæmpelsen af korruption på højt plan, at
Rumænien har gjort størst fremskridt i forbindelse med samarbejds- og
kontrolmekanismen. Det er vigtigt at bevare en effektiv og upartisk
anklagemyndighed under den nye ledelse. Kommissionen mener derfor, at det er
vigtigt at få etableret en ny ledelse i anklagemyndigheden og det nationale
direktorat for bekæmpelse af korruption (DNA), som kan udvise den uafhængighed,
integritet og faglighed, der er nødvendig for at vinde offentlighedens tillid
og fortsat kunne levere gode resultater. Det blev i den forbindelse
understreget i rapporten, at udnævnelsen af en ny statsadvokat og chefanklager
for det nationale direktorat for bekæmpelse af korruption er en mulighed for at
vise åbenhed og vælge kandidater med faglig kompetence, integritet og erfaring
med bekæmpelse af korruption. Proceduren var oprindelig forhastet og affødte
ingen tillid til dommerstanden. Justitsministeriet forlængede derefter
fristerne og indførte en række proceduremæssige forbedringer[7], men kun et begrænset antal
kandidater søgte. De to kandidater, der blev udvalgt, fik ingen positiv
udtalelse fra det øverste retsråd, og de blev efterfølgende vraget af
præsidenten. Det er Kommissionens opfattelse, at en forudsætning for at få en
ledelse, der kan vinde offentlighedens tillid er, at der er et tilstrækkeligt
antal højtkvalificerede kandidater, som vælges ved en åben og gennemsigtig
udvælgelsesprocedure, og som så vidt muligt får en positiv udtalelse fra det
øverste retsråd. Integritet Personer på magtfulde poster
skal udvise stor integritet. Hvis retsmyndigheder konstaterer, at det ikke er
tilfældet, betyder manglende efterlevelse af deres afgørelser også manglende
respekt for retsstaten. Kommissionen anførte i sin rapport fra juli, at den var
bekymret over, at hverken regeringen eller parlamentet fuldt ud efterleverede
dette princip. I november førte det nationale
integritetsagenturs rapporter[8]
mod ministre og topledere ikke til, at disse trådte tilbage[9]. Den nye regering understregede
igen sit mål om at bekæmpe korruption, men blandt de nye ministre er der to,
som er genstand for en korruptionsundersøgelse. Kommissionen anfører i sine
henstillinger fra juli, at den forventer, at ministre går foran med et godt
eksempel, når det handler om integritet: det samme bør forventes i
korruptionsanklager. Det er meget vigtigt for regeringens troværdighed, at
personer med ministerielle funktioner, har offentlighedens tillid og træder
tilbage, så snart det nationale integritetsagentur har anfægtet deres
integritet ved en rapport mod dem. Forfatningskrav, herunder om suspension fra
ministerposter i tilfælde af anklage, skal håndhæves fuldt ud. Ligeledes
ville parlamentets troværdighed vinde ved, at der indføres klarere procedurer
for behandlingen af sager, hvor parlamentsmedlemmer risikerer, at en domstol
anfægter deres integritet, eller anklages for korruption. Anklagemyndigheden
må inden for rammerne af gældende forfatningsregler formodes at kunne udføre
sit arbejde på samme måde, som hvis der var tale om enhver anden borger.
Klarhed og automatik er den bedste måde at fjerne tidligere bekymringer for, at
parlamentets procedurer på dette område ikke var helt objektive. I januar
2013 vedtog parlamentet ændringer til vedtægten for parlamentsmedlemmer,
hvorved proceduren for at hæve immuniteten ændres, i tilfælde af at
parlamentarikere bliver genstand for en efterforskning eller anholdes, eller at
tidligere ministre retsforfølges. Der er planlagt yderligere foranstaltninger,
herunder udarbejdelsen af en adfærdskodeks. Foranstaltningerne bør indebære, at
der fastsættes en frist for de enkelte trin i proceduren og et krav om, at
parlamentet nøje skal begrunde de tilfælde, hvor det nægter at hæve
immuniteten. Det er ligeledes vigtigt at få præciseret, at det nationale
integritetsagentur er den eneste myndighed, der har til opgave at kontrollere,
hvorvidt valgte og udnævnte embedsmænd foretager sig noget, der er uforeneligt
med deres funktion. Parlamentets
generelle anfægtelse af retsafgørelser i et bestemt tilfælde vakte stor
bekymring: det øverste retsråd måtte appellere til forfatningsdomstolen for at
sikre, at parlamentet reelt efterlevede en afgørelse truffet af højesteretten i
sidste instans. [10]
Tanken er, at de nye procedurer skal forhindre, at disse problemer gentager
sig. Henstillinger Kommissionen
er glad for de positive skridt, der er taget siden juli, men mener, at der
stadig skal gøres meget, før dens henstillinger er gennemført fuldt ud.
Tiltrædelsen af den nye regering og det nye parlament er en udmærket anledning
til at konsolidere disse skridt og tage fat på de udestående spørgsmål. De
principper, der ligger til grund for Kommissionens henstillinger om at beskytte
retsstaten og retsvæsenets evne til at træffe afgørelser uden andres indgriben,
vil fortsat være centrale for Kommissionens tilgang fremover. Forfatningsdomstolens
ansvar og afgørelser skal fortsat anerkendes, og det skal sikres, at alle
forfatningsmæssige krav overholdes til fulde for at sikre et velfungerende
pluralistisk rumænsk demokrati og mindske dets polarisering. Det skal også
sikres, at den forfatningsmæssige reform forløber med respekt for retsstaten,
magtens tredeling og retsvæsenets uafhængighed og stabilitet, samtidig med at
den bygger på bredest mulig konsensus. Den nye
regering har allerede tilkendegivet, at den vil sikre retsvæsenets uafhængighed
og retsstatsprincippernes forrang i den institutionelle samarbejdsaftale mellem
præsidenten og premierministeren. Dette bør nu følges op, navnlig ved følgende
tiltag: ·
Der skal indføres klare krav[11] om, at retsafgørelser ikke må
anfægtes og undergraves, og om, at der ikke må lægges pres på dommere, og det
skal sikres, at disse krav reelt efterleves. Det øverste retsråd bør opfordres
til at udtale sig om de relevante bestemmelser. ·
De gældende normer skal revideres, således at man
sikrer frie og pluralistiske medier og samtidig effektive muligheder for at
klage over mediernes krænkelser af individets grundlæggende rettigheder og
uforholdsmæssigt store pres på eller intimidering af retsvæsenet og
institutioner, der bekæmper korruption. Det nationale audiovisuelle råd bør
være helt uafhængigt og fuldt ud udfylde sin rolle og udarbejde og styrke en
adfærdskodeks på dette område. ·
Det skal sikres, at den fremtidige ledelse af
anklagemyndigheden og det nationale direktorat for bekæmpelse af korruption
vælges på baggrund af en tilstrækkelig bred vifte af højtkvalificerede
kandidater efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure, og at den
opfylder kriterierne i den institutionelle samarbejdsaftale, navnlig med hensyn
til erhvervserfaring, integritet og erfaring med bekæmpelse af korruption. For
at sikre offentlighedens tillid er det vigtigt, at det øverste retsråd udtaler
sig positivt. ·
Den nye ombudsmand skal udvise ubestridt autoritet,
integritet og uafhængighed og må ikke have et partipolitisk tilhørsforhold. ·
Det skal sikres, at ministre, hvis integritet er
anfægtet ved en domstolsafgørelse, træder tilbage. Det skal også sikres, at
forfatningsreglerne om suspension af ministre, der er genstand for en dom,
anvendes straks. ·
Parlamentet bør på grundlag af de nye regler
vedtage klare og objektive procedurer for suspension af parlamentarikere, hvis
integritet er anfægtet ved en domstolsafgørelse, eller som er dømt for
korruption, og det bør fastsætte korte frister for behandling af anmodninger
fra anklagemyndigheden om at hæve parlamentarikeres immunitet. Hvis parlamentet
ikke tillader den almindelige retsforfølgelse at finde sted, bør dette
begrundes nærmere.
2.
Reform af retsvæsenet,
integritet og bekæmpelse af korruption
I dette afsnit ses på, hvilke
fremskridt der er gjort på baggrund af benchmark i samarbejds- og
kontrolmekanismen og Kommissionens tidligere henstillinger. Disse forbliver
gyldige og vil blive evalueret i den næste rapport. Reform af retsvæsenet Den første henstilling i
rapporten fra juli om reform af retsvæsenet vedrørte gennemførelsen af alle
fire love[12].
Planlægningen af gennemførelsen af denne vigtige reform er stadig usikker. Den
civile retsplejelov forventes stadig at træde i kraft til februar 2013. Fristen
for straffelovens og strafferetsplejelovens ikrafttræden er forsøgsvist
planlagt til februar 2014. Der må skabes klarhed over, hvordan man undgår, at
disse frister igen udsættes. Siden den seneste rapport har
justitsministeriet udarbejdet en flerårig strategi for, hvordan lovene skal
gennemføres, herunder også med hensyn til ressourcer. Det skaber ekstra
usikkerhed, at man først vil se på konsekvenserne, når parlamentet har vedtaget
lovene, og der forventes først at foreligge en fuld analyse af de
ressourcemæssige konsekvenser i 2014[13].
Denne proces vil blive vanskeligere, hvis ordlyden af lovene ofte tages op til
fornyet behandling: man må ikke glemme, at det overordnede mål er at sikre en
mere effektiv og hurtig retsforfølgelse, f.eks. i forbindelse med fremlæggelse
af beviser i retssager om korruption. Den anden henstilling vedrørte
det overordnede arbejdspres på Rumæniens retssystem og behovet for at omlægge
retssystemet og anklagemyndigheden, således at personale og arbejdsbyrde
afstemmes. Regeringen har taget fat på nogle af de specifikke årsager til de
mange nye sager gennem lovgivningsændringer[14].
Dette forsøg på at begrænse arbejdsbyrden de steder i systemet, hvor problemet
opstår, kan vise sig at være mere effektivt end at forsøge at løse problemet
ved at øge antallet af dommere og anklagere – hvilket også kunne risikere at
bringe den seneste forbedring i kvaliteten og uddannelsen af nye dommere og
anklagere i fare. Den sidste henstilling vedrørte
oprettelsen af en overordnet overvågningsgruppe for reformen af retsvæsenet.
Det afspejler behovet for at skabe konsensus om reformen af retsvæsenet. Der er
siden juli ikke sket noget fremskridt i forsøget på at bringe de vigtigste
spillere sammen på en effektiv måde. Retsvæsenets ansvarlighed Det nye regelkompleks for
retsinspektoratet, som blev vedtaget i 2011, har gjort det muligt for
retsinspektoratet at udføre sit arbejde mere effektivt, hvilket har resulteret
i, at der er indledt 21 nye disciplinærsager i de første måneder[15]. Justitsministeriet har ydet
støtte til det nye inspektorat i form af en række praktiske foranstaltninger,
herunder tilrettelæggelsen af opførelsen af hovedkontorets nye bygning. De mere
generelle erfaringer fra individuelle sager kunne bidrage til den fælles
politik, som Kommissionen anbefaler det øverste retsråd og regeringen at føre
for at anspore til større ansvarlighed og integritet. Et andet element, der spiller
en vigtig rolle for retsvæsenets ry og ansvarlighed, er proceduren for
udnævnelsen af dommere. Den nye ordning for at blive forfremmet til højesteret
ser ud til at have tilført systemet en ny stringens: det synes vigtigere at
bevare kvaliteten i udvælgelsen end at afhjælpe formodede mangler, som kan vise
sig at være kortsigtede. Konsekvent og effektiv
retsforfølgelse Konsekvens og gennemsigtighed i
retsforfølgelsen er en forudsætning for, at den er troværdig og effektiv.
Højesteretten har siden rapporten fra juli taget konkrete skridt til at
ensrette og forbedre retspraksis og derved sikre meddelelse af afgørelser til
underretter og bedre onlineadgang. En gradvis omdannelse af højesteret til en
egentlig appeldomstol med mindre appelansvar ville også være med til at
ensrette retspraksis. Appelproceduren i en appelsag i retlig interesse er
allerede et skridt i den retning. Det er vigtigt, at disse fremskridt ikke
bremses af den ekstra arbejdsbyrde, der opstår som følge af den nye procedure
for præjudicielle afgørelser, men det nuværende antal dommere i højesterettens
paneler ser ud til at sikre den rette balance. En vigtig forudsætning for at
få ensrettet retspraksis er at få opdateret det forældede it-system. Det
eksisterende system begrænser dommernes kendskab til andre lignende domme. Der
er to projekter på trapperne. Justitsministeriet har til hensigt at gennemføre
en strategi for at få enkel og hurtig adgang til den vigtigste juridiske
database ECRIS, og det øverste retsråd forsøger sideløbende at forbedre det
alternative system Jurindex. Det ville være en fordel at gøre fremskridt med
disse initiativer samtidigt[16]. Effektiv retsforfølgning Højesterettens tilgang til
højtprofilerede korruptionssager er stadig karakteriseret ved en kærkommen grad
af proaktiv ledelse. Højesteretten har registreret betydelige fremskridt i
behandlingen af højtprofilerede korruptionssager med et fald fra 28 til 10
uafsluttede sager, samt en stigning i antallet af sager, der afgøres i første
instans. I tilfælde, hvor anklagede dømmes, er strafudmålingen også blevet mere
rimelig og ensartet. Resultatet er, at retsforfølgelsen ser ud til at have en
mere afskrækkende virkning. Hvis retsforfølgelsen skal være
effektiv, skal hele systemet også være præget af en effektiv og fair
retshåndhævelse. Højesteretten gør fortsat fremskridt med at fastlægge normer
og retningslinjer for underretterne. I de seneste måneder har
anklagemyndigheden, det nationale direktorat for bekæmpelse af korruption og
højesteret alle arbejdet professionelt og upartisk ofte under ekstremt pres.
Disse institutioners ihærdighed bekræfter indtil videre konklusionen om, at
deres resultater med højprofileret korruption er et af de tydeligste tegn på,
at Rumænien har gjort fremskridt takket være resultat- og kontrolmekanismen.
Det er meget vigtigt, at disse fremskridt fastholdes af den nye ledelse. Den må
heller ikke undergraves af andre begrænsninger i de retshåndhævende
myndigheders muligheder for retsforfølgning[17]. Integritet Siden den seneste rapport har
det nationale integritetsagentur fortsat arbejdet på at forbedre sine
resultater og øge sin operationelle effektivitet[18]. Det nationale
integritetsagentur har iværksat et ambitiøst it-projekt, som går ud på at
indsamle data om valgte og udpegede embedsmænd, og som gør det muligt at
krydstjekke med oplysninger i andre nationale databaser, såsom handelsregistret
eller skatteregistret, for at påvise eventuelle interessekonflikter. Der skal
dog tilføjes ekstra ressourcer, hvis det skal fungere rigtig godt. Det er stadig et problem, at
der ofte sættes spørgsmålstegn ved det nationale integritetskontors afgørelser.
Det sker, på trods af at agenturet ofte vinder de appelsager, der anlægges mod
det ved domstolen. Både agenturet, det nationale integritetsråd og deres
personale udsættes regelmæssigt for politiske angreb og medieangreb.
Parlamentet har ikke håndhævet det nationale integritetsagenturs rapporter,
selv når disse var understøttet af endelige retsafgørelser (se ovenfor). I
november 2012 offentliggjorde det nationale integritetskontor fire rapporter om
ministres og ledende embedsmænds hvervsuforenelighed. Alle fire er blevet
appelleret ved retten, og ingen er trådt tilbage af den grund[19]. Sammen med de forslag, der
hyppigt fremsættes om at ændre reglerne for det nationale integritetsagentur,
skaber det en usikkerhed, som forhindrer Rumænien i at vise, at det har solide
integritetsregler. Bekæmpelse af korruption Det lykkedes fortsat for det
nationale direktorat for bekæmpelse af korruption at efterforske og rejse
sager. Antallet af domme, som er afsagt på grundlag af direktoratets anklager,
er steget til det dobbelte i 2012 sammenlignet med året før. De har vedrørt
politikere i alle de større partier. Antallet af klager og domme i EU-sager om
svindel, som direktoratet har ledet, har også været i konstant stigning. Det
kan tjene som et vigtigt eksempel for anklagemyndigheden generelt, idet der
tilsyneladende er stor forskel på, hvilke resultater anklagemyndighedens
forskellige afdelinger opnår. Samarbejds- og
kontrolmekanismen forudsætter også, at der gøres en stor indsats for at tackle
korruption på alle niveauer i det rumænske samfund. Ifølge meningsmålingerne er
offentligheden stadig meget bekymret over den udbredte korruption[20]. Det skal i den forbindelse
nævnes, at rapporten fra juli hilste den nationale strategi for bekæmpelse af
korruption velkommen. Nogle departementer har taget nogle vigtige skridt, og de
lokale myndigheders deltagelse ser ud til at stige[21].
Justitsministeriet har indført foranstaltninger, som skal understøtte arbejdet,
og som på trods af det begrænsede antal ser ud til at have hjulpet. Missioner
på stedet og et ønske om at etablere den bedste praksis viser gode tegn på
initiativ. Det er vigtigt at sikre de rette ressourcer til en gnidningsløs
gennemførelse af strategien. Derudover ydes der EU-midler til en række
korruptionsbekæmpende projekter, herunder i undervisningsministeriet,
sundhedsministeriet og ministeriet for regional udvikling og offentlig
administration. Det går fremad med gennemførelsen, og nu venter man bare på
resultaterne. Et andet vigtigt element er
retsforfølgelse af hvidvaskning af penge og beslaglæggelse. Det nye
regelkompleks om udvidet beslaglæggelse blev indført i 2012, men endnu er det
for tidligt at sige noget om, hvor effektivt det er. Med hensyn til
hvidvaskning af penge som den eneste forbrydelse verserer der i øjeblikket en
vigtig sag for højesteretten. Kontoret til inddrivelse af aktiver har
konstateret en stigning i de anmodninger, det behandler, og navnlig i antallet
af anmodninger fra de rumænske myndigheder. Der findes i øjeblikket ingen
fyldestgørende statistikker over den nøjagtige værdi af beslaglagte aktiver,
men den skønnes at være forholdsvis beskeden. Der findes heller ingen
fyldestgørende statistikker over de beløb, der reelt er blevet inddrevet som
følge af en afgørelse om beslaglæggelse. Endelig ser det ud til, at der
kun er gjort meget begrænsede fremskridt med at forebygge og straffe korruption
i forbindelse med offentlige indkøb. De fremskridt, der er gjort med at bekæmpe
korruption på højt plan, ses ikke i samme grad inden for offentlige indkøb.
Sagsbehandlingen ser ud til at tage lang tid, til dels på grund af behovet for
specifik finansiel ekspertise, hvilket skaber det særlige problem, at der
indgås kontrakter, inden der afsiges dom om overtrædelsen. Embedsmænd, der er
involveret i sager om svig i forbindelse med offentlige indkøb, gives fortsat
kun en meget lille straf, og loven giver ikke mulighed for at annullere
projekter, der allerede er gennemført, med den begrundelse, at der er
interessekonflikter. Der hersker også tvivl om, hvorvidt sagsbehandlingen i
disse sager er effektiv[22].
De seneste forslag ser ud til at sætte spørgsmålstegn ved, om der er det
solide, uafhængige institutionelle grundlag, som er afgørende for reelt at gøre
fremskridt. En god løsning kunne være en mere systematisk tilgang til
forudgående kontrol, som er en opgave, der logisk set kunne udføres af det
nationale integritetsagentur (med nye ressourcer), og som også ville sikre en
ensartet og helhedsorienteret gennemførelse.
3.
Konklusion
Det fremgår af analysen, at
Rumænien har gennemført nogle, men ikke alle Kommissionens henstillinger for at
skabe fornyet respekt for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed. Forfatningen
og forfatningsdomstolens rolle og afgørelser respekteres ganske vist, men
forpligtelsen til at beskytte dommerstanden mod angreb, til at afskedige
ministre, hvis integritet er genstand for en retsafgørelse, og forpligtelsen
for parlamentsmedlemmer til at træde tilbage, hvis de er genstand for en
endelig afgørelse om hvervsuforenelighed og interessekonflikt eller en endelig
dom for korruption på højt plan, er ikke fuldt ud blevet indfriet. Samtidig er
der endnu ikke udnævnt en ny ledelse hverken af anklagemyndigheden eller det
nationale direktorat for bekæmpelse af korruption. Det er Kommissionens
opfattelse, at valget af et nyt parlament og udnævnelsen af en ny regering er
en chance for, at disse henstillinger snarest efterleves fuldt ud. Den
opfordrer indtrængende den nye regering til at tage de nødvendige skridt. Kommissionen konstaterer
ligeledes, at der er behov at gøre større fremskridt med dens henstillinger
vedrørende reform af retsvæsenet, integritet og bekæmpelse af korruption. Den
vil følge fremskridtet nøje i løbende dialog med de rumænske myndigheder, og
den vil udarbejde en rapport i slutningen af 2013 om reformen. [1] COM(2012) 410 final. Rådet (almindelige
anliggender) godkendte i sine konklusioner i september analyserne og
henstillingerne heri. [2] Brev af 16. juli og 17. juli 2012. [3] Hasteanordning 38/2012 er endnu ikke formelt ophævet. Forfatningsdomstolens
afgørelse nr. 727 af 9. juli 2012 og nr. 738 af 19. september 2012
erklærede hasteanordning 38 forfatningsstridig. Hasteanordning 38 bør ophæves
formelt i overensstemmelse med forfatningsdomstolens afgørelse. [4] Forfatningsdomstolens afgørelse nr. 6 af 21. august 2012. Efterfulgt
af senatets godkendelse den 19.9.2012 af lov om ændring af regeringens
hasteanordning nr. 41 om ændring af lov nr. 3/2000 om afholdelse af
folkeafstemningen. [5] Venedigkommissionen mener, at spørgsmålet om regeringens udbredte brug
af hasteanordninger bør tages op.
http://www.venice.coe.int/webforms/documents/CDL-AD(2012)026-e.aspx. [6] For eksempel de påstande om pres og intimidering af dommere i
forfatningsdomstolen, som Kommissionen er blevet gjort opmærksom på. Brev fra formand
José Manuel Barroso til den rumænske premierminister Victor Ponta af 10.8.2012:
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-12-621_en.htm. [7] Nogle af ændringerne var affødt af drøftelser med Europa-Kommissionen
og det øverste retsråd. [8] Agenturets rapporter har en direkte virkning, medmindre de anfægtes i
retten inden for 15 dage. Det bør endvidere bemærkes, at kun ca. 5 % af
agenturets rapporter blev anfægtet i retten. [9] Ingen af disse fire personer sidder i den nye regering. [10] Forfatningsdomstolen traf afgørelse om den forfatningsmæssige konflikt
mellem retsvæsenet og senatet i en sag, hvor en endelig afgørelse truffet af
højesteret stadfæstede forfatningsdomstolens afgørelse om en senators
hvervsuforenelighed (Forfatningsdomstolens afgørelse nr. 972 af
21. november 2012). Forfatningsdomstolens afgørelse var stadig ikke
efterlevet, da senatets mandatperiode udløb. [11] F.eks. ved en adfærdskodeks. [12] Den nye civillovbog og straffelovbog og de tilhørende retsplejelove
blev vedtaget i 2009 og 2010, men indtil videre er kun civillovbogen trådt i
kraft. Der er ingen vished om, hvornår de øvrige lovbøger træder i kraft, men
myndigheder har for nylig bekræftet, at den civile retsplejelov træder i kraft
den 1. februar 2013. [13] I juli 2012 påpegede samarbejds- og kontrolmekanismen, at det var
nødvendigt at skelne mellem lovenes konsekvenser for ressourcerne og de mere
generelle spørgsmål om dommerstandens arbejdsbyrde. [14] Man har f.eks. erstattet en retsprocedure for behandling af spørgsmål
vedrørende afgifter ved den første registrering af en bil med en administrativ
procedure, hvilket forventes at fjerne ca. 100 000 sager fra dommernes
bord. [15] I løbet af sommeren blev en særlig vigtig sag suspenderet i afventning
af resultatet af en efterforskning mod en anklager, som også er medlem af det
øverste retsråd. [16] Justitsministeriet har også iværksat et projekt, som på mellemlang
sigt skal bidrage til en kodificering af lovgivningen med eventuelle ændringer,
som skal fremskynde ajourføringen. [17] F.eks. af et nyt forslag om, at bevismateriale, som de retshåndhævende
myndigheder indsamler i forbindelse med andre forbrydelser, ikke må benyttes i
korruptionssager. [18] Det hjælper også, at en appel fra det nationale integritetsagentur
vedrørende en afgørelse truffet af formueundersøgelseskommissionen er blevet
antaget af domstolen. [19] De pågældende tre ministre appellerede rapporterne. En anden ledende
embedsmand trådte tilbage af andre årsager (og appellerede også). [20] Ifølge Eurobarometer nr. 374 fra februar 2012, http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_374_en.pdf
og indekset for om korruption "Transparency International 2012 Corruption
Perceptions Index" http://www.transparency.org/cpi2012/results [21] I januar 2013 var 1 874 kommuner og 20 amter tilmeldt
sekretariatet for den nationale strategi for korruptionsbekæmpelse. [22] Der er sager, som bliver fremhævet som led i Kommissionens overvågning
af lovgivning om offentlige indkøb, og hvor det ikke ser ud til, at
anklagemyndigheden har fulgt op på tydelige tegn på overtrædelser.