EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0372
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on collective management of copyright and related rights and multi-territorial licensing of rights in musical works for online uses in the internal market
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked
/* COM/2012/0372 final - 2012/0180 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked /* COM/2012/0372 final - 2012/0180 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Begrundelse og formål Formålet med dette forslag til direktiv er at
skabe passende retlige rammer for den kollektive rettighedsforvaltning, der
varetages af forvaltningsselskaber på vegne af rettighedshavere, idet der
hermed etableres en række regler, som sikrer bedre styring og større
gennemsigtighed i alle forvaltningsselskaber, og som tilskynder til og fremmer
selskabernes multiterritoriale forvaltning af ophavsmænds licensrettigheder til
deres musikværker. Der kræves en licens fra den relevante
indehaver af enhver ophavsret eller ophavsretsbeslægtet rettighed, når der ydes
en tjeneste, der omfatter udnyttelse af en ophavsmands beskyttede værk, f.eks.
en sang eller et musikstykke eller andet beskyttet materiale, f.eks. et
fonogram eller en optræden. Sådanne tjenester kan leveres offline, f.eks.
fremvisning af en film i en biograf eller fremførelse af musik i en koncertsal,
men også i stigende grad online. Der kræves i så fald en licens fra alle de
forskellige rettighedshavere (ophavsmænd, kunstnere, producenter). Inden for
visse brancher afgives licenserne oftest direkte af de individuelle
rettighedshavere (f.eks. filmproducenter), mens den kollektive
rettighedsforvaltning spiller en meget vigtig rolle inden for andre brancher,
især for ophavsmænds rettigheder til musikværker. Visse former for udnyttelse
afhænger ligeledes af den kollektive forvaltning, f.eks. for så vidt angår
kunstneres og fonogramproducenters rettigheder til vederlag for udsendelse og
offentlig fremførelse af fonogrammer. Rettighedshavere overdrager deres rettigheder
til et forvaltningsselskab, der forvalter rettighederne på deres vegne. De
leverer også tjenester til rettighedshavere og brugere, der omfatter udstedelse
af licenser til brugere, administration af rettighedsindtægter, betaling af
tilgodehavende til rettighedshavere og håndhævelse af deres rettigheder.
Forvaltningsselskaber spiller en betydelig rolle, særlig når det ikke er
praktisk muligt og det ville medføre uforholdsmæssige store omkostninger at
forhandle med individuelle ophavsmænd. De spiller ligeledes en central rolle
med hensyn til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers
mangfoldighed ved at give de små og mindre populære værker adgang til markedet. Det anses for nødvendigt at gøre en indsats på
to områder. For det første er det nødvendigt med en
tilpasning af den kollektive forvaltning af rettigheder for så vidt angår de
tjenesteydelser, der leveres til medlemmer og brugere, med hensyn til
effektivitet, præcision, gennemsigtighed og ansvarliggørelse. Det går meget
langsomt med at modernisere dette område, hvilket har en negativ indvirkning på
adgangen til nye tjenester for forbrugere og tjenesteydere, da det især bremser
udviklingen af innovative tjenester i online-miljøet. For at kunne sikre en
passende levering af tjenester, der gør brug af værker eller andre
frembringelser, der er beskyttet af ophavsretten og beslægtede rettigheder i
det indre marked, bør forvaltingsselskaberne bringes til at tilpasse deres metoder
til gavn for kunstnere, tjenesteudbydere, forbrugere og Europas økonomi som
helhed. Forvaltningsselskaberne udsteder licens til rettigheder på vegne af
nationale og udenlandske rettighedshavere, og de har således en afgørende
indvirkning på udnyttelsen af disse rettigheder på tværs af det indre marked.
Den måde, som visse selskaber fungerer på, har givet anledning til bekymring
med hensyn til deres gennemsigtighed, styring og håndteringen af
rettighedsindtægter, der opkræves på vegne af rettighedshaverne. Man har bl.a.
været betænkelig med hensyn til visse selskabers ansvar over for deres
medlemmer generelt og til deres økonomiske forvaltning i særdeleshed. En række
forvaltningsselskaber har endnu ikke levet op til den udfordring, som det er at
tilpasse sig virkeligheden og behovet i det indre marked. For det andet har udviklingen af et indre
marked for online-kulturindhold ført til ønsket om ændringer med hensyn til
licenser til ophavsrettigheder, særlig licenser for rettigheder tilhørende
ophavsmænd til musikværker, eftersom online-leverandører af musiktjenester har
vanskeligt ved at opnå licenser for et sammenlagt repertoire i mere end én
medlemsstat ad gangen. En række faktorer bidrager til den territoriale
opsplitning af online-musiktjenester, herunder leverandørernes kommercielle
valg, men man bør ikke undervurdere vanskelighederne ved at opnå
multiterritoriale licenser. Denne situation fører til en fragmentering af
EU-markedet for disse tjenester, hvilket begrænser online-tjenesteudbyderes
levering af online-musiktjenester, og som følge heraf er udstedelsen af
licenser til ophavsmændenes musikværker og betalingen herfor ikke, som det
kunne have været. Denne fragmentering forhindrer også forbrugerne i at få fuld
adgang til musikrepertoirernes betydelige mangfoldighed. Den kollektive
rettighedsforvaltning har på andre områder ikke givet anledning til nogen
vanskeligheder, som bør behandles i denne anledning, men den kollektive
forvaltning af ophavsmænds rettigheder til musikværker bør behandles. Det er af
helt afgørende betydning, at man løser problemerne på dette område, hvis man
vil stimulere det lovlige online-udbud af musik i EU. Formålet med dette forslag er således: a) at
forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring og gennemsigtighed,
således at rettighedshavere kan føre en mere effektiv kontrol med disse og
bidrage til at gøre forvaltningen mere effektiv, og b) fremme
forvaltningsselskabernes udstedelse af multiterritoriale licenser til
ophavsmænds rettigheder til musikværker med henblik på levering af
online-tjenester. 1.2. General baggrund Dette forslag er forelagt inden for rammerne
af den digitale dagsorden for Europa[1]
og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[2]. I sin akt for det indre marked[3] fremhævede Kommissionen
intellektuel ejendom som et af de områder, hvor en indsats er påkrævet, og den
understregede, at den kollektive forvaltning i internetalderen bør kunne
udvikle sig hen imod mere tværnationale, eventuelt EU-dækkende modeller for
licenser, der dækker flere medlemsstater. I sin meddelelse "Et indre
marked for intellektuelle ejendomsrettigheder"[4] meddelte Kommissionen, at den
ville foreslå en retlig ramme for kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder. Betydningen af dette lovgivningsforslag blev også
fremhævet i Den Europæiske Forbrugerdagsorden[5]
fra Kommissionen. I henhold til artikel 167 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle
aspekter i sin indsats, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine
kulturers mangfoldighed. Teknologien, den hurtige udvikling inden for
digitale forretningsmodeller og internetforbrugernes voksende autonomi kræver
en konstant vurdering af, hvorvidt de gældende ophavsretlige bestemmelser skaber
de rette incitamenter og giver rettighedshaverne, brugerne af rettigheder og
forbrugerne mulighed for at drage fordel af de muligheder, som den moderne
teknologi tilbyder. Dette forslag bør ikke ses isoleret men som led i en række
foranstaltninger, der er eller vil blive foreslået af Kommissionen for at
fremme licensering af rettigheder og mere generelt give adgang til et
attraktivt digitalt indhold, navnlig i en grænseoverskridende kontekst. Ud over
at dette forslag vedrører den måde, hvorpå forvaltningsselskaberne fungerer,
overvejer Kommissionen også, om der er behov for andre foranstaltninger for at
fremme licensering generelt, uanset om det foretages af individuelle
rettighedshavere, af personer, der har fået overdraget rettighederne, eller af
forvaltningsselskaber. Disse overvejelser omfatter spørgsmålet om
multiterritorial licensering og dens virkninger på licensering af visse indhold
eller tjenester. Også i forbindelse med den digitale dagsorden
for Europa, Kommissionens meddelelser "et indre marked for intellektuelle
ejendomsrettigheder" og "en sammenhængende ramme til styrkelse af
tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester"[6] samt opfølgningen på
"grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske
Union"[7]
foretager Kommissionen en grundig retlig og økonomisk analyse med hensyn til
anvendelsesområdet og virkemåden for ophavsrettigheder og beslægtede
rettigheder i forbindelse med internetfremførelse i det indre marked, herunder
om de nuværende undtagelser og indskrænkninger i forhold til ophavsret i
henhold til direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret
og beslægtede rettigheder i informationssamfundet[8] bør opdateres eller yderligere
harmoniseres på EU-plan. 1.3. Gældende bestemmelser på det
område, forslaget vedrører Nogle af de gældende direktiver om ophavsret[9] indeholder henvisninger til
forvaltningsselskabers rettighedsforvaltning, men de indeholder ingen modus
operandi for disse selskaber som sådan. I Kommissionens henstilling 2005/737/EF om
grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede
rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet[10] opfordres medlemsstaterne til
at fremme et regelsæt, der er egnet til forvaltning af ophavsret og beslægtede
rettigheder i tilknytning til levering af lovlige online-musiktjenester og til
at forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring og gennemsigtighed.
Der var imidlertid blot tale om en henstilling, som således ikke var bindende,
og den frivillige gennemførelse har været utilfredsstillende. 1.4. Sammenhæng med andre
politikker Dette forslag supplerer direktiv 2006/123/EF
af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[11], som har til formål at skabe
en retlig ramme for at sikre etableringsfriheden og den frie bevægelighed for
tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Forvaltningsselskaber er som udbydere
af kollektiv rettighedsforvaltning omfattet af direktiv 2006/123/EF. Forslaget er vigtigt for beskyttelsen af
ophavsret og beslægtede rettigheder. Bernerkonventionen til værn for litterære
og kunstneriske værker og Romkonventionen om beskyttelse af udøvende kunstnere,
fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender,
Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede aspekter af
intellektuelle ejendomsrettigheder, Verdensorganisationen for Intellektuel
Ejendomsret, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og fremførelser
og fonogrammer er vigtige internationale instrumenter i den henseende. UNESCO's
konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers
mangfoldighed, som udvider forpligtelsen for den Europæiske Union på
internationalt plan bekræfter ligeledes vigtigheden af intellektuel
ejendomsret. 2. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG
HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER 2.1 Offentlig høring Forslaget bygger på en omfattende dialog med
og høring af de berørte parter, herunder forfattere, forlæggere, kunstnere,
producenter, forvaltningsselskaber, kommercielle brugere, forbrugere og
offentlige organer. Forslaget tager hensyn til de
tilkendegivelser, der blev modtaget i forbindelse med en offentlig høring om
"online-indhold"[12],
som havde til formål at fremme yderligere overvejelser og debat om eventuelle
europæiske løsninger på de udfordringer, der følger i kølvandet på den digitale
"dematerialisering" af indhold, herunder nemmere og hurtigere
strukturer for clearing af rettigheder samtidig med, at der sikres en retfærdig
og rimelig betaling til rettighedshaverne. Høringen drejede sig specifikt om forvaltningsselskabers
styring og gennemsigtighed og den grænseoverskridende forvaltning af
rettigheder til online-musiktjenester. Flere respondenter følte, at en
sammenlægning af forskellige musikrepertoirer vil lette clearingen af
rettigheder og licensering. En række forfattersammenslutninger, forlæggere og
kommercielle brugere talte til fordel for yderligere overvejelser vedrørende
forvaltningsselskabernes styring og gennemsigtighed. Forbrugerorganisationer
støttede generelt et lovgivningsmæssigt initiativ (f.eks. ved hjælp af en
bindende retsakt). I 2010 hørte Kommissionen
forvaltningsselskaber og online-musiktjenesteydere. Kommissionen har også
afholdt en offentlig høring[13]
om styring af den kollektive rettighedsforvaltning i EU med deltagelse af
næsten 300 interessenter. Disse høringer bekræftede de mangler i den kollektive
rettighedsforvaltning, som allerede var blevet identificeret, og behovet for at
forbedre forvaltningsselskabernes standarder for styring og gennemsigtighed
samt skabe en ramme for fremme af online-licensering af musikværker. 2.2 Ekspertbistand Der var ikke brug for ekstern ekspertbistand. 2.3 Konsekvensanalyse Konsekvensanalysen undersøger to grupper af
optioner med henblik på at behandle: a) spørgsmål vedrørende mangler i de
standarder for styring og gennemsigtighed, der anvendes af visse
forvaltningsselskaber, og som ofte resulterer i en svag finansiel
administration; b) spørgsmål som følge af forvaltningsselskabernes manglende
vilje til at udstede multiterritoriale online-licenser på grund af de krav, der
stilles til denne type aktivitet, og opfattelsen af retsusikkerhed, hvilket gør
det vanskeligere at foretage sammenlægning af musikværker. De politiske valgmuligheder vedrørende
forvaltningsselskabers styring og gennemsigtighed er som følger: –
Opretholdelse af status quo (A1) ved at
overlade det til markedet og gruppepresset (herunder selvregulering) vil ikke
løse grænseoverskridende problemer (f.eks. styring af royalties). –
Bedre håndhævelse (A2)
af den gældende EU-lovgivning og større sammenhæng på nationalt plan i
anvendelsen af dens principper vil ikke føre til en harmonisering af
forvaltningsselskabernes driftsforhold. Spørgsmål, der ligger uden for de
eksisterende princippers anvendelsesområde, vil forblive uløste. –
Kodificering af eksisterende principper (A3) vil ophæve de principper, der er blevet fastlagt i Domstolens
retspraksis, Kommissionens beslutninger om karteller og monopoler og
henstilling 2005/737/EF, til lov, men det vil ikke omfatte mere nyligt
konstaterede problemer vedrørende finansiel gennemsigtighed og
rettighedshavernes kontrol. –
En retlig ramme for styring og gennemsigtig (A4) vil kodificere de eksisterende principper og give mere detaljerede
regler om styring og gennemsigtighed, hvilket vil øge mulighederne for kontrol
med forvaltningsselskaber. Følgende politiske valgmuligheder blev
undersøgt for at løse de komplicerede spørgsmål i forbindelse med kollektiv
licensering af ophavsrettigheder til musikværker til online-anvendelse: –
Under status quo (B1) vil det indre marked
fortsat være opsplittet, da licenseringen af rettigheder til online-tjenester
fortsat ville være kompleks og belastende. –
Det europæiske licenspas (B2) vil fremme frivillig sammenlægning af repertoirer til
online-anvendelse af musikværker på EU-plan og licensering af rettigheder
gennem procedurer for multiterritorial licensering. Det vil fastlægge fælles
regler for alle kollektive licensgivere i hele EU og skabe et
konkurrencemæssigt pres på forvaltningsselskaberne til at udvikle en mere
effektiv licenseringspraksis. –
Parallel direkte licensering (B3) vil give rettighedshaverne mulighed for at indgå direkte licenser med
brugerne uden først at skulle trække deres rettigheder tilbage fra
forvaltningsselskaberne. Det vil fremme konkurrencen mellem forvaltningsselskaber,
men det vil hverken føre til etablering af et sæt fælles minimumsregler for
licensgivere eller medføre repertoiresammenlægning. –
En udvidet kollektiv licensering og
oprindelseslandsprincippet (B4) vil give en formodning
om, at hvert forvaltningsselskab har myndighed til at udstede
"generelle" licenser til online-anvendelser, der omfatter hele
repertoiret, forudsat at forvaltningsselskabet har
"repræsentationsret". Denne løsningsmodel vil heller ikke være noget
incitament for forvaltningsselskaberne til at blive mere effektive eller
forenkle multiterritorial licenseringen af rettigheder (på grund af forbehold
fra den kollektive rettighedsforvaltning, som ofte vil føre til opsplitning af
repertoirer). –
En central portal (B5)
ville give forvaltningsselskaberne mulighed for at samle deres repertoire for
multiterritorial licensering i en enkelt transaktion, samordnet via portalen.
Denne løsningsmodel rejser betydelig tvivl med hensyn til forenelighed med
konkurrencereglerne. Efter en omhyggelig afvejning af fordele og
ulemper for hver af de anvendte modeller, blev valgmulighed A4 og B2 valgt. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD 3.1. Retsgrundlag Forslaget er
baseret på artikel 50, stk. 2, litra g), artikel 53 og 62 i TEUF, der har til
formål at lette den frie udveksling af tjenesteydelser. Indførelsen af centrale
standarder for styring og gennemsigtighed i forvaltningsselskaberne vil
beskytte medlemmernes og brugernes interesser og dermed lette og fremme
leveringen af kollektive rettighedsforvaltningstjenester på tværs af grænserne,
især fordi forvaltningsselskaberne ofte forvalter rettigheder for
rettighedshavere fra andre medlemsstater (herunder via de såkaldte
repræsentationsaftaler, som forvaltningsselskaber traditionelt har indgået med
forvaltningsselskaber i andre medlemsstater) og grænseoverskridende
royalty-strømme. Det vil desuden lette den frie bevægelighed for alle
tjenesteydelser, som omfatter indhold, der er beskyttet af ophavsret og
beslægtede rettigheder, hvis der træffes foranstaltninger til at undgå
fragmenteringen af de regler, der finder anvendelse på kollektiv
rettighedsforvaltning i hele Europa. Det vil især lette online-distributionen
af og -adgangen til sådanne musikværker, hvis der træffes foranstaltninger til
at lette udstedelsen fa multiterritoriale licenser til online-tjenesteudbydere. 3.2. Nærheds- og
proportionalitetsprincippet Det er i henhold
til nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i TEUF) nødvendigt med en
indsats på EU-niveau, da de lovgivningsmæssige rammer både nationalt og på
EU-plan har vist sig at være utilstrækkelige til at løse problemerne. EU har
allerede vedtaget lovgivning, som harmoniserer rettighedshavernes vigtigste
rettigheder, som forvaltes af forvaltningsselskaber[14], og hvorefter forvaltningen af
disse rettigheder i det indre marked bør finde sted på en sammenlignelig,
effektiv og gennemsigtig måde på tværs af de nationale grænser. Desuden kan
målsætningerne med den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, og de kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på grund af
problemernes tværnationale karakter: –
Hvad angår styring og gennemsigtighed kommer en
betydelig andel af forvaltningsselskabernes opkrævning af royalties fra
udenlandske repertoirer. Problemet med medlemmer, som ikke har tilsyn med deres
forvaltningsselskabs aktiviteter, er mere udtalt for så vidt angår udenlandske
rettighedshavere. Da de ikke er medlemmer af de pågældende
forvaltningsselskaber, har de ringe indsigt i og endnu mindre indflydelse på
beslutningsprocessen i de forvaltningsselskaber, der handler på vegne af deres
eget forvaltningsselskab. For at beskytte rettighedshavernes interesser i EU
bør alle royalty-strømme, særlig grænseoverskridende strømme, være
gennemsigtige og bogførte. Det er usandsynligt, at medlemsstaterne i fremtiden
vil sikre den nødvendige gennemsigtighed for rettighedshavere til at udøve
deres rettigheder på tværs af grænserne. En indsats på EU-niveau er den eneste
måde at sikre udøvelsen af rettigheder på og især opkrævning og fordeling af
royalties på en konsekvent måde i hele EU. –
Multiterritorial licenseringen for
online-anvendelse af musikværker er pr. definition af grænseoverskridende
karakter. Bestemmelser, der skal sikre velfungerende multiterritorial
licensering, er derfor mere hensigtsmæssige på EU-plan, da medlemsstaterne ikke
ville være i stand til at udarbejde regler, som på sammenhængende vis kan
regulere forvaltningsselskabernes grænseoverskridende aktiviteter. Forslaget er i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, i
TEU), da det ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå målene. De
foreslåede regler om styring og gennemsigtighed vil i vid udstrækning være en
kodificering af Domstolens gældende retspraksis inden for rammerne af
Kommissionens beslutninger på kartelområdet[15].
De tager også hensyn til forvaltningsselskabernes størrelse og giver
medlemsstaterne mulighed for at undtage de mindste fra visse forpligtelser, der
kan være ude af proportioner. Reglerne om multiterritorial licensering til online-anvendelser
af musikværker er begrænset til ophavsmænds rettigheder og udgør de
mindsteprincipper, der er nødvendige for at sikre en effektiv og moderne
licensordning, der fungerer i den digitale tidsalder, og sikre
repertoiresammenlægning, herunder for nicheproduktioner og mindre kendte
musikværker. Der gives passende garantier i denne henseende: f.eks. vil et
forvaltningsselskab skulle vælge mellem selv at udstede multiterritoriale
licenser til sit eget repertoire eller overdrage dette til andre selskaber; en
forfatter vil ligeledes ikke være fastlåst i et forvaltningsselskab, som ikke
er villig til at udstede multiterritoriale licenser direkte eller bemyndige et
andet forvaltningsselskab at gøre det på sine vegne. 3.3. Reguleringsmiddel Kommissionen foreslår
et direktiv. Dette er i overensstemmelse med kravene i artikel 50, stk. 2,
litra g), artikel 53 og 62 i TEUF. Et direktiv giver desuden mulighed for den
nødvendige fleksibilitet med hensyn til midlerne til at nå disse målsætninger
og tager hensyn til, at medlemsstaterne har forskellig praksis for
forvaltningsselskabers juridiske form og tilsyn. 3.4. Nærmere beskrivelse af
forslaget 3.4.1. Anvendelsesområde og
definitioner Afsnit I
indeholder generelle bestemmelser om genstanden (artikel 1), anvendelsesområde
(artikel 2) og definitioner (artikel 3). Dette direktiv finder
anvendelse på: i) forvaltningsselskabers forvaltning af ophavsret og beslægtede
rettigheder, uanset i hvilken sektor de er aktive (afsnit II)[16], og ii) den multiterritoriale
licensering af online-musikrettigheder, der foretages af rettighedshavernes
forvaltningsselskaber (afsnit III). Afsnit I og II gælder også for selskaber,
der foretager multiterritorial licensering i medfør af afsnit III. 3.4.2. Forvaltningsselskaber Afsnit II omhandler
organisatoriske regler og gennemsigtighedsregler, som finder anvendelse på alle
typer forvaltningsselskaber. Kapitel 1
indeholder regler for, hvorledes forvaltningsselskaberne organiserer deres
medlemmer. Artikel 4 indeholder visse krav for forholdet mellem
forvaltningsselskaber og rettighedshaverne. Artikel 5 sikrer, at
rettighedshaverne kan bemyndige et forvaltningsselskab efter eget valg til at
forvalte rettigheder og helt eller delvis trække en sådan bemyndigelse tilbage.
Forvaltningsselskaberne bør basere deres regler om medlemskab og deltagelse i
den interne beslutningstagning på objektive kriterier (artikel 6). Artikel
7 fastsætter generalforsamlingens mindstebeføjelser. Artikel 8
pålægger forvaltningsselskaberne at oprette en tilsynsfunktion, der gør det
muligt for deres medlemmer at overvåge og kontrollere deres forvaltning, under
hensyntagen til medlemsstaternes forskellige institutionelle ordninger. Artikel
9 fastlægger visse forpligtelser til at sikre, at forvaltningsselskaber
forvaltes på en forsigtig og forsvarlig måde. Kapitel 2
indeholder regler om forvaltningsselskabers finansielle forvaltning: –
indtægter, der hidrører fra opkrævning som følge af
udnyttelse af de rettigheder, der repræsenteres, skal være adskilt fra
forvaltningsselskabets egne aktiver og skal forvaltes under strenge betingelser
(artikel 10) –
et forvaltningsselskab skal specificere de gældende
fradrag i sine aftaler med rettighedshavere og sikre både medlemmer og
rettighedshavere rimelig adgang til eventuelle sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige tjenesteydelser, hvis de finansieres via fradragene (artikel
11) –
forvaltningsselskaber skal betale de skyldige beløb
til rettighedshavere præcist og uden unødig forsinkelse samt bestræbe sig på at
identificere rettighedshaverne (artikel 12). Kapitel 3
indeholder et krav om ikke-diskriminering for et forvaltningsselskabs
forvaltning af rettigheder på vegne af et andet forvaltningsselskab i henhold
til en repræsentationsaftale (artikel 13). Det er ikke muligt at
foretage fradrag af de beløb, der skal betales til et andet
forvaltningsselskab, uden sidstnævntes udtrykkelige samtykke, og betalinger bør
foretages nøjagtigt til andre selskaber (artikel 14). Kapitel 4 pålægger
forvaltningsselskaber og brugerne at føre forhandlinger i god tro. Tarifferne
skal baseres på objektive kriterier og afspejle værdien af rettighederne i
handelen og af den faktiske tjenesteydelse, som forvaltningsselskabet leverer (artikel
15). Kapitel 5
(gennemsigtighed og rapportering) fastsætter følgende niveauer for
forvaltningsselskabers offentliggørelse af oplysninger: –
oplysninger til rettighedshavere om beløb, der
opkræves og betales, forvaltningsgebyrer, der opkræves, og andre fradrag (artikel
16) –
oplysninger til andre forvaltningsselskaber om
forvaltning af rettigheder i henhold til repræsentationsaftaler (artikel 17) –
oplysninger til rettighedshavere, andre
forvaltningsselskaber og brugerne på anmodning (artikel 18) –
oplysninger til offentligheden om, hvorledes
forvaltningsselskabet er organiseret og fungerer (artikel 19) –
offentliggørelse af en årlig
gennemsigtighedsrapport, herunder om styringsprincipper og deres gennemførelse,
finansielle opgørelser osv. (artikel 20). 3.4.3. Multiterritorial licensering
af online-musikrettigheder foretaget af ophavsmændenes forvaltningsselskaber Afsnit III
fastsætter de betingelser, som ophavsmænds forvaltningsselskaber skal opfylde,
når de foretager multiterritorial licensering af online-musikrettigheder (artikel
21): –
de skal være i stand til på effektiv og gennemsigtig
vis at behandle de data, der er nødvendige for udnyttelsen af sådanne licenser
(f.eks. identifikation af deres musikrepertoire, overvågning af anvendelsen)
ved hjælp af en tidsfølsom, autoritativ database indeholdende de nødvendige
oplysninger (artikel 22) –
de skal være gennemsigtige med hensyn til det
online-musikrepertoire, som det repræsenterer (artikel 23) –
de skal give rettighedshavere og andre
forvaltningsselskaber mulighed for at korrigere de relevante data og sikre
deres nøjagtighed (artikel 24) –
de skal overvåge den faktiske anvendelse af de
værker, der er omfattet af licensen, og være i stand til at behandle rapporter
om anvendelse og fakturering. Der skal forefindes procedurer for at give
brugere mulighed for at anfægte nøjagtigheden af fakturaer (f.eks. for at undgå
dobbelt fakturering). Der skal anvendes passende branchestandarder, hvis
sådanne foreligger (artikel 25) –
rettighedshavere og andre forvaltningsselskaber
skal betales uden unødig forsinkelse, og de skal modtage oplysninger om de
værker, der anvendes, og finansielle oplysninger vedrørende deres rettigheder
(f.eks. beløb, der opkræves, fradrag, der foretages) (artikel 26). Forvaltningsselskaber kan beslutte ikke at
udstede multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder, men fortsat
udstede nationale licenser til deres eget repertoire og/eller nationale
licenser til andre forvaltningsselskabers repertoire i henhold til gensidige
aftaler. For imidlertid at sikre, at repertoirer nemt kan sammenlægges til gavn
for musiktjenesteydere, der ønsker at tilbyde så fuldstændig en tjeneste som
mulig i hele Europa, og til gavn for den kulturelle mangfoldighed og
forbrugerne generelt, skal der indføres specifikke garantier for at sikre, at
alle selskabers repertoire har adgang til multiterritorial licensering: –
et forvaltningsselskab kan anmode et andet selskab,
der udsteder multiterritoriale licenser og multirepertoirelicenser, om at få
sit repertoire repræsenteret på et ikke-diskriminerende og ikke-eksklusivt
grundlag med henblik på multiterritorial licensering (artikel 28). Det
forvaltningsselskab, der modtager en sådan anmodning, kan ikke nægte, hvis det
allerede repræsenterer (eller hvis det tilbyder at repræsentere) et eller flere
forvaltningsselskabers repertoire til samme formål (artikel 29) –
rettighedshaverne kan efter en overgangsperiode
udstede licenser (enten direkte eller gennem en anden mellemmand) for deres
egne online-rettigheder, hvis deres forvaltningsselskab ikke udsteder
multiterritoriale licenser, og hvis det ikke indgår i en af de ovennævnte
aftaler (artikel 30). Et forvaltningsselskab kan outsource tjenester
i forbindelse med de multiterritoriale licenser, som det udsteder, uden at
dette berører dets forpligtelser over for rettighedshavere,
online-tjenesteudbydere eller andre forvaltningsselskaber (artikel 27).
Afsnit III gælder også for datterselskaber af forvaltningsselskaber, der er
omfattet af dette afsnit (artikel 31). For at opnå den ønskede grad af fleksibilitet,
der er nødvendig for at fremme udstedelsen af licenser til innovative
online-tjenester (dvs. som har været tilgængelige for offentligheden i mindre
end 3 år), kan forvaltningsselskaber udstede sådanne licenser, uden at være
bundet af dem som præcedens for fastsættelse af betingelserne for andre
licenser (artikel 32). Undtagelsesvis er forvaltningsselskaberne
ikke underlagt afsnit III ved udstedelse af multiterritoriale licenser til
programudbyderne til online-anvendelse af deres radio- eller tv-programmer, der
indeholder musikværker (artikel 33). 3.4.4. Håndhævelsesforanstaltninger Afsnit IV pålægger
forvaltningsselskaberne at give deres medlemmer og rettighedshaverne adgang til
klage- og tvistbilæggelsesprocedurer (artikel 34). Der bør ligeledes
forefindes ordninger til bilæggelse af tvister om licensbetingelser mellem
brugere og forvaltningsselskaber (artikel 35). Endelig kan visse typer
tvister vedrørende multiterritorial licensering mellem forvaltningsselskaber og
brugere, rettighedshaverne eller andre selskaber indbringes for en uafhængig og
upartisk alternativ tvistbilæggelsesordning (artikel 36). Medlemsstaterne skal udpege de kompetente
myndigheder, som gives beføjelse til (artikel 39): a) at forvalte
klageprocedurer (artikel 37), b) at forvalte effektive, forholdsmæssige
og afskrækkende sanktioner (artikel 38) og c) at kontrollere anvendelsen
af afsnit III (artikel 40). Artikel 39 pålægger imidlertid ikke
medlemsstaterne at oprette uafhængige tilsynsmyndigheder, som er specifikt
dedikeret tilsyn med forvaltningsselskaber. 3.4.5 Grundlæggende rettigheder og
specifikke betragtninger Forslaget indeholder effektive forholdsregler
vedrørende anvendelsen af de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De garantier, der
kræves af forvaltningsselskaberne hvad angår deres styring og betingelserne for
levering af grænseoverskridende multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder, vil i forhold til den nuværende situation begrænse
forvaltningsselskabernes frihed til at drive virksomhed som defineret i chartret.
Sådanne begrænsninger vil imidlertid være i overensstemmelse med de
betingelser, der er fastsat i chartret, ifølge hvilket udøvelsen af de
relevante frihedsrettigheder kan begrænses under visse omstændigheder. Disse
begrænsninger er nødvendige for at beskytte medlemmernes, rettighedshavernes og
brugeres interesser og for at fastsætte minimumskvalitetsstandarder for
forvaltningsselskabernes udøvelse af deres frihed til at levere
multiterritoriale licenstjenester til online-anvendelser af musikværker i det
indre marked. Medlemsstaterne er på grund af forslagets
kompleksitet og anvendelsesområde forpligtet til at fremsende en
sammenligningstabel over bestemmelserne i deres nationale lovgivning og
direktivet. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har ingen virkninger for Den
Europæiske Unions budget. 2012/0180 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til
musikværker med henblik på online-anvendelse i det indre marked (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 2, litra g), samt
artikel 53 og 62, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[17],
efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) De direktiver, der er
vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, giver allerede et højt
niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for
udnyttelsen af det indhold, som er beskyttet af disse rettigheder. De bidrager
til at fremme og fastholde kreativiteten. I et indre marked uden
konkurrenceforvridninger vil beskyttelsen af innovation og intellektuel
kreativitet også fremme investeringer i innovative tjenester og produkter. (2) Udbredelsen af indhold, der
er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, og de hermed forbundne
tjenester, herunder bøger, audiovisuelle produktioner og musikindspilninger,
kræver udstedelse af licensrettigheder fra forskellige indehavere af ophavsret
og beslægtede rettigheder, f.eks. forfattere, udøvere, producenter og
forlæggere. Det er normalt for rettighedshavere at vælge mellem individuel
eller kollektiv forvaltning af deres rettigheder. Forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder omfatter udstedelse af licenser til brugere, kontrol af
licenser og overvågning af anvendelsen af rettigheder, håndhævelse af ophavsret
og beslægtede rettigheder, opkrævning af rettighedsindtægter hidrørende fra
udnyttelsen af rettigheder og fordeling af skyldige beløb til rettighedshavere.
Forvaltningsselskaber giver rettighedshavere mulighed for at få betaling for
anvendelser, som de ellers ikke ville være i stand til selv at kontrollere eller
håndhæve, herunder på udenlandske markeder. De spiller ligeledes en betydelig
social og kulturel rolle, fordi de fremmer de kulturelle udtryksformers
mangfoldighed ved at give de små og mindre populære repertoirer adgang til
markedet. Artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
pålægger EU at tage hensyn til kulturelle aspekter i sin indsats, navnlig med
henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed. (3) Forvaltningsselskaber, som er
etableret i EU, skal som leverandører af tjenesteydelser opfylde de nationale
krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[18], hvormed der skabes en retlig
ramme til sikring af den fri etablering og den fri bevægelighed for
tjenesteydelser mellem medlemsstater. Det indebærer, at forvaltningsselskaber
frit bør kunne levere deres tjenester på tværs af grænserne, at de kan
repræsentere nationale rettighedshavere eller rettighedshavere, der er
etableret i andre medlemsstater, eller at de kan udstede licenser til nationale
brugere eller brugere, der er etableret i andre medlemsstater. (4) Der er betydelige forskelle i
de nationale regler for driften af forvaltningsselskaber, særlig med hensyn til
deres gennemsigtighed og ansvar over for medlemmer og rettighedshavere. Ud over
de vanskeligheder, som udenlandske rettighedshavere har, når de vil håndhæve
deres rettigheder, og den ofte meget dårlige finansielle forvaltning af
opkrævede indtægter, har en række problemer i forbindelse med måde, hvorpå
forvaltningsselskaberne fungerer, ført til en række mangler i udnyttelsen af
ophavsret og beslægtede rettigheder på tværs af det indre marked til lige stor
skade for forvaltningsselskabernes medlemmer, rettighedshavere og brugere.
Disse vanskeligheder forekommer ikke i forbindelse med uafhængige
rettighedsforvaltere, der fungerer som agenter for rettighedshavere for
forvaltningen af deres rettigheder på et kommercielt grundlag, hvor
rettighedshaverne ikke har nogen medlemsrettigheder. (5) Det er allerede ved tidligere
lejligheder blevet fremhævet, at der er behov for at forbedre den måde, hvorpå
forvaltningsselskaberne fungerer. Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18.
maj 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet[19] indeholder en række
principper, herunder rettighedshavernes ret til frit at vælge deres
forvaltningsselskab, den lige behandling af kategorier af rettighedshavere og
ligelig fordeling af royalties. Den henstiller også til forvaltningsselskaberne
at give brugerne tilstrækkelig information om tariffer og repertoirer forud for
eventuelle forhandlinger. Den indeholder ligeledes henstillinger med hensyn
rapporteringspligt, rettighedshavernes repræsentation i
forvaltningsselskabernes beslutningstagende organer og tvistbilæggelse.
Kommissionens henstilling 2005/737/EF var imidlertid et ikke-bindende
instrument med begrænset anvendelsesområde. Det er således meget forskelligt, hvorledes
der er fulgt op på denne henstilling. (6) Beskyttelsen af de
interesser, som medlemmer af forvaltningsselskaber, rettighedshavere og
tredjeparter har, kræver, at medlemsstaternes lovgivning om forvaltning af
ophavsret og udstedelsen af multiterritoriale licenser for
online-musikrettigheder koordineres med henblik på at opnå en ensartet
beskyttelse i hele EU. Direktivet er således baseret på traktatens artikel 50,
stk. 2, litra g). (7) Formålet med dette direktiv
er at samordne de nationale regler om forvaltningsselskabers adgang til at
udøve virksomhed med forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder og
reglerne vedrørende deres styring og tilsyn, og direktivet er ligeledes baseret
på traktatens artikel 53, stk. 1. Eftersom dette er et område, hvor der
tilbydes tjenester i EU, er dette direktiv desuden også baseret på traktatens
artikel 62. (8) For at sikre, at indehavere
af ophavsret og beslægtede rettigheder kan få fuldt udbytte af det indre
marked, når deres rettigheder forvaltes kollektivt, og at deres frihed til at
udøve deres rettigheder ikke berøres i urimelig grad, er det nødvendigt at
indføre en række passende sikkerhedsforanstaltninger i forvaltningsselskabernes
stiftelsesdokumenter. Forvaltningsselskaber bør desuden i henhold til direktiv
2006/123/EF ikke direkte eller indirekte diskriminere mellem rettighedshavere
på grundlag af deres nationalitet, opholdssted eller etableringssted, når de
leverer deres forvaltningstjenester. (9) Friheden til at levere og til
at modtage kollektive forvaltningsstjenester på tværs af de nationale grænser
medfører, at rettighedshaverne frit kan vælge et forvaltningsselskab til
forvaltningen af deres rettigheder, herunder rettigheder til offentlig
fremførelse eller udsendelse, eller kategorier af rettigheder, herunder
interaktiv kommunikation med offentligheden, såfremt det pågældende
forvaltningsselskab allerede forvalter sådanne rettigheder eller kategorier af
rettigheder. Dette betyder, at rettighedshavere nemt kan trække deres
rettigheder eller kategorier af rettigheder tilbage fra et forvaltningsselskab
og overlade eller overføre eller nogle af disse rettigheder til et andet
forvaltningsselskab eller en anden enhed, uanset forvaltningsselskabets eller
rettighedshaverens medlemsstat eller nationalitet. Forvaltningsselskaber, der
forvalter forskellige typer af værker og andre frembringelser, herunder
litterære, musiske eller fotografiske værker, bør også give rettighedshavere
denne fleksibilitet med hensyn til forvaltningen af forskellige typer af værker
eller frembringelser. Forvaltningsselskaber bør informere rettighedshavere om
disse valgmuligheder og give dem mulighed for nemt at anvende disse. Endelig
tilsidesætter direktivet ikke rettighedshavernes muligheder for at forvalte
deres rettigheder individuelt, herunder til ikke-kommercielle formål. (10) Medlemskabet af et
forvaltningsselskab bør være baseret på objektive og ikke-diskriminerende
kriterier, herunder med hensyn til forlæggere, der i henhold til en aftale om
udnyttelse af rettigheder har ret til en andel af indtægterne fra de
rettigheder, der forvaltes af forvaltningsselskaber, og til at opkræve sådanne
indtægter fra forvaltningsselskabet. (11) Forvaltningsselskaber
forventes at handle i deres medlemmers interesse. Det er derfor vigtigt at skabe
nogle rammer, der giver forvaltningsselskabernes medlemmer mulighed for at
udøve deres medlemsrettigheder ved at deltage i selskabernes beslutningsproces.
De forskellige kategorier af medlemmers repræsentation i beslutningsprocessen
bør være retfærdige og afbalancerede. Reglerne om generalforsamling for
forvaltningsselskabernes medlemmer vil blive undermineret, hvis der ikke var
nogen bestemmelser om, hvorledes generalforsamlingen bør foregå. Det er derfor
nødvendigt at sikre, at der indkaldes til generalforsamling på regelmæssig
basis, mindst årligt, og at de vigtigste beslutninger i forvaltningsselskabet
træffes af generalforsamlingen. (12) Forvaltningsselskabernes
medlemmer bør have adgang til at deltage i og stemme på generalforsamlingen;
udøvelsen af disse rettigheder kan kun være underlagt retfærdige og
forholdsmæssige begrænsninger. Det bør være nemt at udøve stemmerettigheder. (13) Medlemmerne bør have mulighed
for at deltage i overvågningen af forvaltningsselskabernes ledelse.
Forvaltningsselskaberne bør til dette formål etablere en tilsynsfunktion, der
passer til deres organisationsstruktur, og give medlemmerne mulighed for at
være repræsenteret i det organ, der varetager denne funktion. For at undgå at
pålægge mindre forvaltningsselskaber for stor en byrde og for at sikre, at de
forpligtelser, der indføres i kraft af dette direktiv, er forholdsmæssige, bør
medlemsstaterne være i stand til, såfremt de finder det nødvendigt, at undtage
de mindste forvaltningsselskaber fra forpligtelsen til at oprette en sådan
tilsynsfunktion. (14) For at sikre en forsvarlig
forvaltning skal forvaltningsselskabernes øverste ledelse være uafhængig.
Ledere og bestyrelsesmedlemmer bør hvert år oplyse forvaltningsselskabet om
eventuelle interessekonflikter mellem egne interesser og selskabets interesser. (15) Forvaltningsselskaber
opkræver, forvalter og fordeler indtægter fra udnyttelsen af de rettigheder, de
får overdraget af rettighedshaverne. Disse indtægter tilfalder i sidste instans
rettighedshaverne, der kan være medlemmer af selskabet eller et andet selskab.
Det er derfor vigtigt, at forvaltningsselskaberne udviser størst mulig omhu i
forbindelse med opkrævning, forvaltning og fordeling af disse indtægter. En nøjagtig fordeling
er kun mulig, hvis forvaltningsselskaberne opretholder passende registre over
medlemskab, licenser og anvendelsen af værker og andre frembringelser.
Rettighedshavere og brugere bør i givet fald også indgive data, der
kontrolleres af forvaltningsselskabet. Beløb, der opkræves og tilfalder rettighedshaverne,
bør forvaltes separat i forhold til forvaltningsselskabets eventuelle egne
aktiver, og enhver investering af disse midler, inden de fordeles til
rettighedshaverne, skal ske i overensstemmelse med den investeringspolitik, der
er vedtaget på forvaltningsselskabets generalforsamling. For at opretholde et
højt beskyttelsesniveau af rettighedshavernes rettigheder og at sikre, at
enhver form for indtægt, der hidrører fra udnyttelsen af deres rettigheder, er
til fordel for rettighedshaverne, bør de investeringer, der foretages og
besiddes af forvaltningsselskabet, forvaltes i overensstemmelse med en række
kriterier, som pålægger forvaltningsselskabet at udvise forsigtighed og
samtidig giver selskabet mulighed for at vælge den mest sikre og effektive investeringspolitik.
Dette bør give forvaltningsselskabet mulighed for at vælge den aktivallokering,
der passer til arten og varigheden af enhver risikoeksponering for eventuelle
rettighedsindtægter, der investeres, og som ikke i urimelig grad begrænser eventuelle
rettighedsindtægter, der tilfalder rettighedshaverne. For at sikre, at de
beløb, der tilfalder rettighedshaverne, fordeles på passende og effektiv vis,
er det nødvendigt at kræve, at forvaltningsselskaberne træffer omhyggelige
foranstaltninger, som de i god tro anser for rimelige, med henblik på at
identificere og lokalisere de berørte rettighedshavere. Det er også
hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser om, at forvaltningsselskabernes
medlemmer skal godkende de regler, der gælder i en situation, hvor eventuelle
beløb, der opkræves, ikke kan fordeles, fordi de berørte rettighedshavere ikke
kan identificeres eller lokaliseres. (16) Da rettighedshaverne har ret
til vederlag for udnyttelsen af deres rettigheder, er det vigtigt, at
eventuelle andre fradrag end administrationsgebyrer eller fradrag, der er
foreskrevet ved national lov, fastlægges af forvaltningsselskabets medlemmer,
og at selskabernes regler vedrørende disse fradrag er gennemsigtige for
rettighedshaverne. Berørte rettighedshavere bør have adgang på
ikke-diskriminatorisk vis til eventuelle sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige tjenester, der finansieres gennem disse fradrag. Dette
direktiv bør dog ikke berøre national lovgivning for eventuelle aspekter, der
ikke er omfattet af dette direktiv. (17) Forvaltningsselskaber kan
forvalte rettigheder og opkræve indtægter for deres udnyttelse
("rettighedsindtægter") i henhold til repræsentationsaftaler med
andre forvaltningsselskaber. For at beskytte rettighederne for andre
forvaltningsselskabers medlemmer, bør et forvaltningsselskab ikke sondre mellem
de rettigheder, der forvaltes i henhold til repræsentationsaftaler, og dem, som
selskabet forvalter direkte for sine medlemmer. Forvaltningsselskabet bør
heller ikke have ret for at anvende fradrag for de rettighedsindtægter, der
opkræves på vegne af et andet forvaltningsselskab, uden dette andet selskabs
udtrykkelige samtykke. (18) Det er vigtigt at have
rimelige kommercielle vilkår for licensering for at sikre, at brugere kan
udstede licenser for værker og andre beskyttede frembringelser, for hvilke et
forvaltningsselskab repræsenterer rettighederne, og sikre betaling af
rettighedshaverne. Forvaltningsselskaber og brugere bør derfor føre
licensforhandlinger i god tro og anvende tariffer, der fastsættes på grundlag
af objektive kriterier. (19) For at øge rettighedshavernes,
brugernes og andre forvaltningsselskabers tillid til de forvaltningstjenester,
som leveres af forvaltningsselskaberne, bør hvert forvaltningsselskab
forpligtes til at oprette særlige gennemsigtighedsforanstaltninger. Hvert
forvaltningsselskab bør derfor oplyse hver rettighedshaver om de beløb, der
udbetales til dem, og de tilsvarende fradrag. De bør også have pligt til at
give tilstrækkelige oplysninger, herunder finansielle oplysninger, til de
øvrige forvaltningsselskaber, hvis rettigheder de forvalter i henhold til
repræsentationsaftaler. Hvert forvaltningsselskab bør også offentliggøre
tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at rettighedshavere, brugere og andre
forvaltningsselskaber forstår, hvordan det er struktureret, og hvordan det
udøver sin virksomhed. Forvaltningsselskaber bør navnlig oplyse
rettighedshavere, brugere og andre forvaltningsselskaber om omfanget af deres
repertoire og om deres regler om gebyrer, fradrag og tariffer. (20) For at sikre, at
rettighedshavere er i stand til at overvåge deres forvaltningsselskabers
resultater og sammenligne deres respektive resultater, bør
forvaltningsselskaber offentliggøre en årlig gennemsigtighedsrapport, der
omfatter sammenlignelige reviderede regnskabsoplysninger, der er specifikke for
forvaltningsselskabernes virksomhed. Forvaltningsselskaber bør desuden
offentliggøre en årlig særrapport om anvendelsen af de beløb, der er afsat til
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. For at undgå at
pålægge mindre forvaltningsselskaber alt for stor en byrde og for at sikre, at
de forpligtelser, der følger af dette direktiv, er forholdsmæssige, bør
medlemsstaterne, hvis de finder det nødvendigt, have mulighed for at undtage de
mindste forvaltningsselskaber fra visse forpligtelser mht. gennemsigtighed. (21) Udbydere af online-tjenester,
som anvender musikværker, såsom musiktjenester, der giver forbrugerne mulighed
for at downloade musik eller til at lytte til musik ved streaming, samt andre
tjenester, der giver adgang til film eller spil, hvor musik er et vigtigt
element, bør først indhente tilladelse til at anvende sådanne værker.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om
harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet[20]
kræver en licens for hver rettighed i forbindelse med online-udnyttelsen af
musikværker. Disse rettigheder er eksklusivretten til reproduktion og
eksklusivretten til offentlig udsendelse af musikværker, herunder retten til
tilrådighedsstillelse. De kan forvaltes af de enkelte rettighedshavere selv,
f.eks. forfattere eller musikforlag, eller af forvaltningsselskaber, der
leverer kollektiv rettighedsforvaltning til rettighedshavere. Ophavsmænds reproduktions-
og kommunikationsrettigheder kan forvaltes af forskellige
forvaltningsselskaber. Det kan endvidere forekomme, at flere rettighedshavere
har rettigheder til det samme værk, og at de har givet forskellige
forvaltningsselskaber bemyndigelse til at udstede licenser til deres respektive
andele af rettighederne til værket. Enhver bruger, der ønsker at levere en
online-tjeneste, der tilbyder et bredt udvalg af musikværker til forbrugerne,
vil skulle samle rettighederne til de pågældende værker fra forskellige
rettighedshavere og forvaltningsselskaber. (22) Internettet kender ingen
grænser, men online-markedet for musiktjenesteydelser i EU er stadig
opsplittet, og der er endnu ikke skabt et virkeligt indre marked på dette
område. Kompleksiteten og de vanskeligheder, der er forbundet med den
kollektive forvaltning af rettigheder i Europa, har i en række tilfælde
forværret denne opsplitning af det europæiske digitale online-marked for
musiktjenester. Denne situation står i skarp kontrast til forbrugernes hastigt
voksende efterspørgsel efter adgang til digitalt indhold og tilknyttede
innovative tjenester, herunder på tværs af de nationale grænser. (23) Kommissionens henstilling
2005/737/EF lagde op til en række nye lovrammer, der er bedre tilpasset
forvaltningen på EU-niveau af ophavsret og beslægtede rettigheder i forbindelse
med leveringen af lovlige online-musiktjenester. I vore dage, hvor musikværker
udnyttes på nettet, har erhvervsbrugere imidlertid brug for en licenspolitik,
der er tilpasset det grænseløse onlinemiljø, og som dækker flere territoriale
områder. Det er imidlertid frivilligt om man vil følge henstillingen, og det
har således ikke været tilstrækkeligt til at fremme en generel multiterritorial
licensering af online-rettigheder til musikværker og finde en løsning på de
specifikke krav til multiterritorial licensering. (24) Inden for
online-musikbranchen, hvor den kollektive forvaltning af ophavsrettigheder på
et territorialt grundlag fortsat er normen, er det vigtigt at skabe betingelser,
der fremmer den mest effektive licenspraksis hos forvaltningsselskaberne i en
stadig mere grænseoverskridende kontekst. Det er derfor hensigtsmæssigt at
indføre en række regler, hvormed samordnes de grundlæggende betingelser for
forvaltningsselskabers multiterritoriale kollektive licensering af ophavsmænds
online-musikrettigheder. Disse bestemmelser bør sikre de nødvendige mindstekrav
til kvaliteten af de grænseoverskridende tjenester, som forvaltningsselskaberne
leverer, især med hensyn til gennemsigtigheden af de repertoirer, der
repræsenteres, og nøjagtigheden af de finansielle strømme, der vedrører
anvendelsen af rettigheder. De bør også skabe betingelser, der fremmer en
frivillig sammenlægning af musikrepertoirer og således reducerer antallet af licenser,
som en bruger behøver for at tilbyde en multiterritorial tjeneste. Disse
bestemmelser bør gøre det muligt for et forvaltningsselskab at anmode et andet
forvaltningsselskab om at repræsentere sit repertoire på et multiterritorialt
grundlag, når det ikke selv kan opfylde kravene. Det anmodede
forvaltningsselskab bør, såfremt det samler repertoirer og tilbyder eller
udsteder multiterritoriale licenser, være forpligtet til at acceptere
bemyndigelsen fra det anmodende forvaltningsselskab. Udviklingen af lovlige
online-musiktjenester i EU bør også bidrage til bekæmpelsen af piratkopiering. (25) Adgangen til nøjagtige og
fuldstændige oplysninger om, hvilke musikværker, rettighedshavere og
rettigheder, som hvert forvaltningsselskab er bemyndiget til at repræsentere i
en given medlemsstat, er af særlig betydning for en effektiv og gennemsigtig
licensproces, for den efterfølgende overvågning af anvendelsen af licenserede
rettigheder og den tilsvarende fakturering af tjenesteydere samt for
fordelingen af de beløb, der tilfalder rettighedshaverne. Derfor bør
forvaltningsselskaber, der udsteder multiterritoriale licenser til musikværker,
være i stand til at behandle sådanne data hurtigt og nøjagtigt. Dette kræver
anvendelse af kontinuerligt ajourførte databaser om ejerskab af rettigheder,
hvortil der er givet multiterritorial licens, og som indeholder data, der giver
mulighed for identificering af værker, rettigheder, rettighedshavere og
medlemsstater, som et forvaltningsselskab er bemyndiget til at repræsentere. Disse
databaser bør også bidrage til at matche oplysninger om værker med oplysninger
om fonogrammer eller enhver anden optagelse, i hvilke værket er blevet
indarbejdet. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at potentielle licenstagere og
rettighedshavere har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at
identificere det repertoire, som disse forvaltningsselskaber repræsenterer,
uden at dette berører enhver foranstaltning, som disse selskaber kan være
berettiget til at træffe for at beskytte oplysningernes nøjagtighed og
integritet, for at kontrollere deres genanvendelse og for at beskytte
personoplysninger og kommercielt følsomme oplysninger. (26) For at sikre, at data om det
musikrepertoire, som de behandler, er så nøjagtige som muligt, bør
forvaltningsselskaber, der udsteder multiterritoriale licenser til musikværker,
være forpligtet til at ajourføre deres databaser regelmæssigt og uden
forsinkelse. De bør etablere let tilgængelige procedurer, som giver
rettighedshaverne og andre forvaltningsselskaber, hvis repertoire de eventuelt
repræsenterer, mulighed for at oplyse dem om enhver unøjagtighed, som
forvaltningsselskabernes databaser i givet fald indeholder vedrørende værker,
som de ejer eller kontrollerer, herunder rettigheder – helt eller delvis – og medlemsstater,
i forbindelse med hvilke de har bemyndiget det relevante forvaltningsselskab at
udøve virksomhed. De bør også have kapacitet til at foretage elektronisk
behandling af registreringen af værker og bemyndigelser til at forvalte
rettigheder. Automatiseringen af oplysninger har stor betydning for en hurtig
og effektiv behandling af data, og forvaltningsselskaber bør derfor fastsætte
bestemmelser om brugen af elektroniske midler til rettighedshavernes
strukturerede kommunikation af oplysninger. Forvaltningsselskaber bør så vidt
muligt sikre, at sådanne elektroniske midler tager hensyn til relevante
branchestandarder eller bedste praksis, der er udviklet på internationalt plan
eller på EU-plan. (27) Den digitale teknologi giver
forvaltningsselskaberne mulighed for automatisk overvågning af licenstagernes
anvendelse af de licenserede musikværker og letter fakturering.
Branchestandarder for musikanvendelse, salgsrapportering og fakturering er
afgørende for at forbedre effektiviteten i udvekslingen af data mellem
forvaltningsselskaber og brugere. Overvågning af anvendelsen af licenser bør
respektere de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for
privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger. For at sikre, at
disse effektivitetsgevinster resulterer i en hurtigere finansiel behandling og
i sidste ende i hurtigere betaling af rettighedshavere, bør
forvaltningsselskaber forpligtes til at fakturere tjenesteydere og fordele
skyldige beløb til rettighedshavere uden forsinkelse. For at dette krav kan
realiseres, er det nødvendigt, at licenstagerne bestræber sig på at give
forvaltningsselskaberne præcise og rettidige rapporter om anvendelse af værker.
Forvaltningsselskaber bør ikke være forpligtede til at acceptere brugernes
rapporter i ejendomsretligt beskyttede formater, når der forefindes
branchestandarder. (28) Det er nødvendigt med adgang
til og håndtering af store mængder data samt en høj teknisk kapacitet, for at
forvaltningsselskaber, der udsteder kollektive multiterritoriale licenser, kan
levere forvaltningstjenester af høj kvalitet. Forvaltningsselskaber bør ikke
forhindres i at outsource tjenester vedrørende udstedelse af multiterritoriale
licenser til online-musikrettigheder, forudsat at det ikke berører deres ansvar
over for rettighedshavere, online-tjenesteleverandører eller andre
forvaltningsselskaber, og at forpligtelserne vedrørende databeskyttelse som
fastsat i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[21] overholdes.
Forvaltningsselskaberne bør ved at dele eller samle backofficeressourcer kunne
forbedre forvaltningstjenesterne og rationalisere investeringer i it-værktøjer.
(29) Sammenlægning af forskellige
musikrepertoirer med henblik på udstedelse af multiterritoriale licenser letter
licenseringsprocessen, og ved at gøre alle repertoirer tilgængelige for
markedet for multiterritorial licensering styrkes den kulturelle mangfoldighed,
og der bidrages til at mindske antallet af transaktioner, som en
online-tjenesteyder er nødt til at foretage, for at tilbyde denne tjeneste.
Denne sammenlægning af repertoirer bør fremme udviklingen af nye
online-tjenester og bør føre til en mindskelse af transaktionsomkostningerne,
der væltes over på forbrugerne. Derfor bør forvaltningsselskaber, der ikke er
villige til eller ikke er i stand til at udstede multiterritoriale licenser
direkte til deres eget musikrepertoire, tilskyndes til frivilligt at give andre
forvaltningsselskaber bemyndigelse til at forvalte deres repertoire på
ikke-diskriminerende vilkår. Anmodes der om at give bemyndigelse, bør det
anmodede forvaltningsselskab forpligtes til at acceptere, såfremt det foretager
sammenlægning af repertoirer og tilbyder eller udsteder multiterritoriale
licenser. Desuden ville eksklusivaftaler om multiterritoriale licenser begrænse
valget for andre brugere, der søger multiterritoriale licenser, og det vil også
begrænse de valgmuligheder, som forvaltningsselskaber, der ønsker
administrationstjenesteydelser for deres repertoire på et multiterritorialt
grundlag, har. Alle repræsentationsaftaler mellem forvaltningsselskaber om
multiterritorial licensering bør således indgås på ikke-eksklusive vilkår. (30) Gennemsigtigheden af de
betingelser, hvorunder forvaltningsselskaberne forvalter online-rettigheder,
som de er blevet bemyndiget til at repræsentere, er af særlig betydning for
rettighedshaverne. Forvaltningsselskaber bør derfor give tilstrækkelige
oplysninger til deres rettighedshavere om de vigtigste betingelser i eventuelle
aftaler, hvormed der gives bemyndigelse til et andet forvaltningsselskab til at
repræsentere deres online-musikrettigheder med henblik på multiterritorial
licensering. (31) Det er også vigtigt at kræve,
at forvaltningsselskaber, der tilbyder eller udsteder multiterritoriale
licenser, accepterer at repræsentere repertoiret fra ethvert
forvaltningsselskab, der beslutter ikke at gøre dette direkte. For at sikre, at
dette krav ikke er uforholdsmæssigt og ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt, bør det anmodede forvaltningsselskab kun være forpligtet til at
acceptere repræsentation, hvis anmodningen er begrænset til online-rettigheder
eller kategorier af online-rettigheder, som det repræsenterer. Dette krav bør
desuden kun finde anvendelse på forvaltningsselskaber, der sammenlægger
repertoirer, og det bør ikke omfatte forvaltningsselskaber, der kun udsteder
multiterritoriale licenser til deres eget repertoire. Det bør heller ikke
omfatte forvaltningsselskaber, der blot samler rettigheder til de samme værker
med det formål at kunne udstede fælles licens for både reproduktions- og
udsendelsesrettigheder til sådanne værker. Enhver aftale, hvorved et
forvaltningsselskab giver et andet forvaltningsselskab eller andre
forvaltningsselskaber bemyndigelse til at udstede multiterritoriale licenser
til sit eget musikrepertoire med henblik på online-anvendelse, bør ikke være
til hinder for, at det pågældende forvaltningsselskab fortsat udsteder
licenser, som er begrænset til den medlemsstat, hvor forvaltningsselskabet er
hjemmehørende, til sit eget repertoire eller til andre repertoirer, som det
eventuelt er bemyndiget til at repræsentere i denne medlemsstat. (32) Målsætningerne med og effektiviteten
af reglerne om forvaltningsselskabers multiterritoriale licensering vil i vid
udstrækning blive forringet, hvis rettighedshaverne ikke er i stand til at
udøve deres rettigheder ved at udstede multiterritoriale licenser, når det
forvaltningsselskab, de har overdraget deres rettigheder til, ikke udsteder
eller tilbyder multiterritoriale licenser og ikke ønsker at give et andet
forvaltningsselskab bemyndigelse hertil. Det er derfor vigtigt i sådanne
tilfælde at give rettighedshaverne mulighed for at udøve retten til at udstede
multiterritoriale licenser, der kræves af online-tjenesteudbydere, enten selv
eller gennem en anden part eller andre parter, uden at skulle trække deres
rettigheder tilbage fra forvaltningsselskabet. (33) Af hensyn til online-markedet
bør de grundlæggende krav til adgang til information, databehandlings-,
fakturerings- og betalingsressourcer også finde anvendelse på enhver enhed, der
helt eller delvis ejes af et forvaltningsselskab, og som tilbyder eller
udsteder multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder. (34) I det digitale miljø er
forvaltningsselskaberne ofte nødt til at licensere deres repertoire til helt
nye former for udnyttelse og forretningsmodeller. I sådanne tilfælde, og for at
fremme et gunstigt miljø for udvikling af sådanne licenser og gøre dette så
smidigt som muligt, bør forvaltningsselskaber have den fornødne fleksibilitet
til at levere individualiserede og innovative licenser uden risiko for, at
dette danner præcedens for fastsættelsen af vilkårene for andre og anderledes
licenstyper. (35) Radio- og tv-selskaber
anvender som regel en licens fra et lokalt forvaltningsselskab til deres egen
udsendelse af radio- og tv-programmer, som omfatter musikværker. Denne licens
er ofte begrænset til radio- og tv-spredningsvirksomhed. Det vil være
nødvendigt med en licens for online-musikrettigheder for at tillade, at sådanne
radio- og tv-programmer også er tilgængelige online. For at lette udstedelsen
af licenser til online-musikrettigheder med henblik på direkte eller forskudt
online-transmission af radio- og tv-programmer er det nødvendigt at indføre en
undtagelse fra de regler, som ellers vil gælde for multiterritorial licensering
af musikværker til online-anvendelse. En sådan undtagelse bør begrænses til, hvad
der er nødvendigt for at give online-adgang til radio- og tv-programmer og til
materiale med et klart og underordnet forhold til den oprindelige udsendelse,
der produceres med henblik på f.eks. at supplere, foretage forudgående
gennemgang eller foretage efterfølgende gennemgang af radio- og tv-programmet.
Denne undtagelse bør ikke anvendes således, at den medfører en forvridning af
konkurrencen med andre tjenesteydelser, som giver forbrugerne online-adgang til
individuelle musikværker eller individuelle audiovisuelle værker, eller fører
til konkurrencebegrænsende forretningsmetoder, såsom markeds- eller
kundedeling, som er i strid med artikel 101 eller 102 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. (36) Det er nødvendigt at sikre en
effektiv håndhævelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af
dette direktiv. Forvaltningsselskaber bør tilbyde deres medlemmer særlige
procedurer for håndtering af klager og bilæggelse af tvister. Disse procedurer
bør også stilles til rådighed for andre rettighedshavere, som
forvaltningsselskabet repræsenterer. Det er også hensigtsmæssigt at sikre, at
medlemsstaterne råder over uafhængige, upartiske og effektive organer til
bilæggelse af tvister, der kan bilægge kommercielle tvister mellem forvaltningsselskaber
og brugere vedrørende gældende eller foreslåede licensbetingelser samt i
tilfælde, hvor der gives afslag på udstedelse af licens. Endvidere kan
effektiviteten af bestemmelserne om udstedelse af multiterritoriale licenser
til online-musikrettigheder blive undermineret, hvis tvister mellem
forvaltningsselskaber og deres modparter ikke løses hurtigt og effektivt af
uafhængige og uvildige organer. Som følge heraf er det – uden at dette berører
retten til domstolsadgang – hensigtsmæssigt at give adgang til let
tilgængelige, effektive og upartiske udenretslige procedurer for løsning af
konflikter mellem forvaltningsselskaber på den ene side og
online-musiktjenesteydere, rettighedshaverne eller andre forvaltningsselskaber
på den anden side. (37) Desuden bør medlemsstaterne
indføre passende procedurer, hvorved det vil være muligt at indgive klager over
forvaltningsselskaber, der ikke overholder loven, og at sikre, at der, når det
er relevant, anvendes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner. Medlemsstaterne
bør fastsætte, hvilke myndigheder der bør have ansvaret for forvaltningen af
klage- og sanktionsprocedurer. For at sikre, at kravene til multiterritorial
licensering overholdes, bør der fastsættes specifikke bestemmelser om
overvågning af deres gennemførelse. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne
og Europa-Kommissionen bør samarbejde med hinanden til dette formål. (38) Det er vigtigt for
forvaltningsselskaberne at respektere retten til privatlivets fred og
beskyttelsen af personoplysninger for alle rettighedshavere, medlemmer, brugere
eller andre personer, hvis personoplysninger, de bearbejder. Direktiv 95/46/EF
finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medlemsstaterne i
forbindelse med dette direktiv og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente
myndigheder, især offentlige, uafhængige myndigheder, som medlemsstaterne har
udpeget. Rettighedshaverne bør gives passende oplysninger om behandlingen af
deres data, om modtagerne af disse data, om den maksimale periode for opbevaring
af data i deres database, og om hvordan de kan udøve deres ret til at få adgang
til, rette eller slette deres personoplysninger i overensstemmelse med artikel
10 og 11 i direktiv 95/46/EF. Navnlig bør entydige identifikatorer, der giver
mulighed for indirekte identifikation af en person, betragtes som
personoplysninger som defineret i artikel 2, litra a), i nævnte direktiv. (39) I lyset af artikel 12, litra
b), i direktiv 95/46/EF, hvorefter enhver registreret har ret til berigtigelse,
sletning eller blokering af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, sikrer
dette direktiv også, at unøjagtige oplysninger om rettighedshaverne eller andre
forvaltningsselskaber i tilfælde af multiterritoriale licenser skal korrigeres
hurtigst muligt. (40) Bestemmelser om
håndhævelsesforanstaltninger bør ikke berøre de beføjelser, som uafhængige
offentlige nationale myndigheder i medlemsstaterne har i henhold til artikel 28
i direktiv 95/46/EF til at kontrollere efterlevelsen af de nationale
bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af nævnte direktiv. (41) Dette direktiv overholder de
grundlæggende rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder. Kravet i direktivet om, at
medlemmer, rettighedshavere, brugere og forvaltningsselskaber bør have adgang
til tvistbilæggelse, bør ikke være til hinder for, at parterne kan udøve deres
ret til adgang til en domstol, som er garanteret i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. (42) Da målsætningerne med dette
direktiv, som er at forbedre de muligheder, som forvaltningsselskabernes
medlemmer har for at udøve kontrol med selskabernes virksomhed, at sikre
tilstrækkelig gennemsigtighed med forvaltningsselskabers aktiviteter og at
forbedre multiterritorial licensering af ophavsretten til online-anvendelse af
musikværker, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og
derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Den
Europæiske Union træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse
målsætninger. (43) Bestemmelserne i dette
direktiv berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne og enhver anden
relevant lovgivning på andre områder, herunder om fortrolighed,
handelshemmeligheder, databeskyttelse, aktindsigt, aftaleret og international
privatret med hensyn til lovvalg og retternes kompetence. (44) I den fælles politiske
erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om
forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede
tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et
eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Lovgiver
finder fremsendelse af sådanne dokumenter velbegrundet i forbindelse med dette
direktiv – VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Afsnit I Generelle bestemmelser Artikel 1
Genstand Dette direktiv fastsætter de krav, der er
nødvendige for at sikre en velfungerende forvaltning af ophavsret og beslægtede
rettigheder i forvaltningsselskaberne. Det indeholder ligeledes krav til
forvaltningsselskabers multiterritoriale licensering af ophavsrettigheder til
musikværker til online-anvendelse. Artikel 2
Anvendelsesområde Afsnit I, II og IV, med undtagelse af artikel
36 og 40, finder anvendelse på alle forvaltningsselskaber, der er etableret i
Unionen. Afsnit III og artikel 36 og 40 i afsnit IV
finder kun anvendelse på de forvaltningsselskaber, der forvalter
ophavsrettigheder til musikværker til online-anvendelse på et multiterritorialt
grundlag. Artikel 3
Definitioner I dette direktiv forstås ved: a) "forvaltningsselskab":
enhver organisation, som er godkendt ved lov eller ved overdragelse fra, licens
fra eller anden kontraktmæssig aftale med mere end én rettighedshaver til at
forvalte ophavsret eller ophavsretsbeslægtede rettigheder som eneste eller
primære formål, og som er ejet eller kontrolleret af dens medlemmer b) "rettighedshaver": enhver
fysisk person eller retlig enhed, der ikke er et forvaltningsselskab, der
besidder en ophavsret eller en beslægtet rettighed, eller som i henhold til en
aftale om udnyttelse af rettigheder er berettiget til en andel af
rettighedsindtægterne fra en af de rettigheder, som forvaltes af
forvaltningsselskabet c) "medlem af et
forvaltningsselskab": en rettighedshaver eller en enhed, der direkte
repræsenterer rettighedshavere, herunder andre forvaltningsselskaber og
sammenslutninger af rettighedshavere, der opfylder kravene for medlemskab af et
forvaltningsselskab d) "statutter": vedtægterne,
reglerne eller dokumentet om etablering af et forvaltningsselskab e) "direktør": enhver
administrerende direktør og ethvert medlem af bestyrelsen, ledelsen eller
tilsynsrådet i et forvaltningsselskab f) "rettighedsindtægter":
indtægter, der opkræves af et forvaltningsselskab på vegne af
rettighedshaverne, uanset om der er tale om eksklusivret, ret til vederlag
eller ret til kompensation g) "administrationsgebyrer":
det beløb, der opkræves af et forvaltningsselskab til at dække omkostningerne
ved forvaltningen af ophavsret eller beslægtede rettigheder h) "repræsentationsaftale":
en aftale mellem forvaltningsselskaber, hvormed et forvaltningsselskab giver et
andet forvaltningsselskab bemyndigelse til at repræsentere rettigheder til sit
repertoire, herunder en aftale, der er indgået i henhold til artikel 28 og 29 i) "bruger": enhver fysisk
person eller retlig enhed, der udfører handlinger med bemyndigelse fra
rettighedshaverne, vederlag til rettighedshaverne eller betaling af
kompensation til rettighedshaverne, og som ikke handler som forbruger j) "repertoire": værker
eller andre beskyttede frembringelser, som et forvaltningsselskab forvalter
rettighederne til k) "multiterritorial licens":
en licens, som omfatter mere end én medlemsstats territoriale område l) "online-musikrettigheder":
enhver af de rettigheder til et musikværk i henhold til artikel 2 og 3 i
direktiv 2001/29/EF, som er nødvendige for online-levering af musik m) "online-musiktjenesteydelse"
en informationssamfundstjeneste, som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv
98/34/EF, der kræver licensering af musikværker. Afsnit II Forvaltningsselskaber Kapitel 1 Medlemskab og organisation af
forvaltningsselskaber Artikel 4
Overordnede principper Medlemsstaterne sikrer, at
forvaltningsselskaberne handler i deres medlemmers bedste interesse og ikke
pålægger rettighedshavere, hvis rettigheder de forvalter, nogen forpligtelser,
som ikke er objektivt nødvendige for beskyttelsen af disse rettighedshaveres
rettigheder og interesser. Artikel 5
Rettighedshavernes rettigheder 1. Medlemsstaterne sikrer, at
rettighedshaverne har de i stk. 2-7 fastsatte rettigheder, og at disse
rettigheder fremgår af forvaltningsselskabets statutter eller
medlemskabsbetingelser. 2. Rettighedshaverne skal have
ret til at give et forvaltningsselskab efter eget valg bemyndigelse til at
forvalte rettigheder, kategorier af rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser efter eget valg i medlemsstaterne efter eget valg, uanset i
hvilken medlemsstat forvaltningsselskabet eller rettighedshaverne er hjemmehørende
eller etableret, eller hvilken nationalitet de har. 3. Rettighedshaverne skal have
ret til at ophæve en bemyndigelse til at forvalte rettigheder, kategorier af
rettigheder eller typer af værker og andre frembringelser, der er givet til et
forvaltningsselskab, eller til fra et forvaltningsselskab at tilbagetrække de
rettigheder eller kategorier af rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser efter eget valg for medlemsstaterne af eget valg, såfremt de giver
et rimeligt varsel på højst seks måneder. Forvaltningsselskabet kan beslutte,
at en sådan ophævelse eller tilbagetrækning først vil få virkning medio eller
ultimo regnskabsåret, afhængig af, hvilken dato der ligger tættest på udløbet
af meddelelsesfristen. 4. Hvis der er beløb, som tilfalder
en rettighedshaver for en udnyttelse, som fandt sted inden ophævelsen af en
bemyndigelse eller tilbagetrækningen af rettigheder fik virkning, eller i
henhold til en licens, der er udstedt før ophævelsen eller tilbagetrækningen
fik virkning, bevarer rettighedshaveren sine rettigheder i henhold til artikel
12, 16, 18 og 34 for så vidt angår disse udnyttelser. 5. Forvaltningsselskaber må ikke
begrænse anvendelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 3 og 4, ved at
kræve, at forvaltning af rettigheder eller kategorier af rettigheder eller
typer af værker og andre frembringelser, der er omfattet af ophævelsen eller
tilbagetrækningen, overdrages til et andet forvaltningsselskab. 6. Medlemsstaterne skal sikre,
at rettighedshaveren giver udtrykkelig og specifik bemyndigelse for hver
rettighed eller kategori af rettigheder eller type af værker og andre
frembringelser, som rettighedshaveren giver forvaltningsselskabet bemyndigelse
til at forvalte, og at en sådan bemyndigelse er i dokumentarisk form. 7. Et forvaltningsselskab skal
underrette rettighedshavere om deres rettigheder i henhold til stk. 1-6, før de
opnår deres bemyndigelse til at forvalte rettigheder eller kategori af
rettigheder eller typer af værker og andre frembringelser. Forvaltningsselskaber skal underrette deres
medlemmer om deres rettigheder i henhold til stk. 1-6 senest seks måneder efter
gennemførelsesdatoen for dette direktiv. Artikel 6
Forvaltningsselskabernes medlemsregler 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskaberne overholder reglerne i stk. 2-5. 2. Forvaltningsselskaber skal
acceptere rettighedshavere som medlemmer, hvis de opfylder kravene for
medlemskab. De kan kun afvise en anmodning om medlemskab på grundlag af
objektive kriterier. Disse kriterier skal fremgå af forvaltningsselskabets
statutter eller medlemskabsbetingelser og gøres offentligt tilgængelige. 3. Forvaltningsselskabets
statutter skal indeholde passende og effektive mekanismer for medlemmernes
deltagelse i forvaltningsselskabets beslutningsproces. De forskellige
kategorier af medlemmers repræsentation i beslutningsprocessen bør være
retfærdige og afbalancerede. 4. Forvaltningsselskaber skal
give deres medlemmer mulighed for at kommunikere ad elektronisk vej, herunder
med henblik på udøvelsen af deres medlemsrettigheder. Anvendelse af
elektroniske midler må ikke afhænge af det pågældende medlems bopæl eller
forretningssted. 5. Forvaltningsselskaber skal
opbevare fortegnelser over medlemmer, som regelmæssigt ajourføres, således at
medlemmerne kan blive korrekt identificeret og lokaliseret. Artikel 7
Generalforsamling for forvaltningsselskabernes medlemmer 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at generalforsamlingen for forvaltningsselskabers medlemmer organiseres efter
de regler, der er fastsat i stk. 2-8. 2. Der skal mindst én gang om
året indkaldes til generalforsamling for et forvaltningsselskabs medlemmer. 3. Generalforsamlingen skal
godkende eventuelle ændringer af forvaltningsselskabets statutter og
medlemskabsbetingelser, hvis disse betingelser ikke er omfattet af statutten. 4. Generalforsamlingen skal have
beføjelse til at træffe afgørelse om udnævnelse eller afskedigelse af
direktører og godkende deres løn og andre fordele såsom ikke-monetære ydelser,
pension, ret til andre vederlag og fratrædelsesgodtgørelse. Generalforsamlingen træffer ikke afgørelse om
udnævnelse eller afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer eller den administrerende
direktør, når tilsynsrådet har beføjelse til at udnævne eller afskedige disse
personer. 5. I overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat i afsnit II, kapitel 2, skal generalforsamlingen
mindst træffe afgørelse om: a) politikken for fordeling af de skyldige
beløb til rettighedshavere, medmindre generalforsamlingen beslutter at
uddelegere denne beslutning til det organ, der varetager tilsynsfunktionen b) anvendelsen af de beløb, der tilfalder
rettighedshavere, men som ikke kan fordeles som fastsat i artikel 12, stk. 2,
undtagen når generalforsamlingen beslutter at overdrage denne afgørelse til det
organ, der varetager tilsynsfunktionen c) den generelle investeringspolitik,
herunder ydelse af lån eller sikkerhedsstillelse eller garanti for lån
vedrørende rettighedsindtægter d) bestemmelser om fradrag i
rettighedsindtægter. 6. Generalforsamlingen skal
kontrollere forvaltningsselskabets aktiviteter ved i det mindste at træffe
beslutning om udnævnelse og afskedigelse af revisor og godkendelse af den
årlige gennemsigtighedsrapport og revisionspåtegning. 7. Enhver restriktion af
forvaltningsselskabets medlemmers ret til at deltage og til at udøve deres
stemmerettigheder på generalforsamlingen skal være rimelig og forholdsmæssig
samt være baseret på følgende kriterier: a) medlemskabsvarighed b) beløb, der er modtaget eller som
tilfalder et medlem i forhold til den relevante regnskabsperiode. Disse kriterier skal fremgå af
forvaltningsselskabets statutter eller medlemskabsbetingelser og gøres
offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 17 og 19. 8. Alle medlemmer af et
forvaltningsselskab skal have ret til at udpege en hvilken som helst anden
fysisk eller juridisk person som fuldmægtig til at deltage og stemme på
generalforsamlingen i deres navn. Artikel 8
Tilsynsfunktion 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskaber etablerer en tilsynsfunktion, der er ansvarlig for den
løbende overvågning af de aktiviteter og udførelsen af de opgaver, som
varetages af personer med ledelsesmæssigt ansvar i selskaberne.
Forvaltningsselskabernes medlemmer skal være repræsenteret på en rimelig og
afbalanceret måde i det organ, der varetager denne funktion, for at sikre deres
effektive deltagelse. 2. Det organ, der varetager
tilsynsopgaverne, skal mødes regelmæssigt og mindst have følgende beføjelser: a) beføjelse til at godkende
forvaltningsselskabets erhvervelse af fast ejendom b) beføjelse til at godkende oprettelsen af
datterselskaber, overtagelser af andre enheder, erhvervelse af aktier eller
rettigheder i andre enheder, fusioner og alliancer c) beføjelse til at godkende erhvervelse af
lån, ydelse af lån og sikkerhedsstillelse eller garanti for lån. 3. Medlemsstaterne kan bestemme,
at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på et forvaltningsselskab, som på
balancedagen ikke overskrider de numeriske grænser i to af følgende tre
kriterier: a) balancesum: 350 000 EUR b) nettoomsætning: 700 000 EUR c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet
af regnskabsåret: 10. Artikel 9
Forpligtelser for de personer, som reelt forvalter forvaltningsselskabets
aktiviteter 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at de personer, der rent faktisk leder et forvaltningsselskabs aktiviteter og
dets direktører, med undtagelse af de direktører, der udøver en
tilsynsfunktion, forvalter forvaltningsselskabet på en sund og forsigtig måde
ved anvendelse af sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer og
interne kontrolmekanismer. 2. Medlemsstaterne skal sikre,
at de personer, der rent faktisk leder et forvaltningsselskabs aktiviteter og
dets direktører, med undtagelse af de direktører, der udøver en
tilsynsfunktion, udformer procedurer for at undgå interessekonflikter.
Forvaltningsselskabet skal have procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og oplyse om interessekonflikter for at forhindre dem i at skade de
interesser, som forvaltningsselskabets medlemmer har. Procedurerne skal omfatte en individuel årlig erklæring
fra hver af disse personer og direktører, til det organ, der varetager
tilsynsfunktionen, med følgende oplysninger: a) eventuelle interesser i
forvaltningsselskabet b) alle vederlag, der modtages fra
forvaltningsselskabet, herunder pensionsordninger, fordele i form af
naturalydelser og andre typer fordele c) eventuelle beløb modtaget som
rettighedshaver fra forvaltningsselskabet d) en erklæring om en faktisk eller
potentiel konflikt mellem personlige interesser og forvaltningsselskabets
interesser eller mellem forpligtelser over for forvaltningsselskabet og
eventuelle forpligtelser over for enhver anden juridisk eller fysisk person. Kapitel 2 Forvaltning af rettighedsindtægter Artikel 10
Opkrævning og anvendelse af rettighedsindtægter 1. Forvaltningsselskaber skal
udvise omhu ved opkrævning og forvaltning af rettighedsindtægter. 2. Forvaltningsselskaber skal
forvalte og holde rettighedsindtægter adskilt fra eventuelle indtægter, der
hidrører fra investering af egne aktiver, indtægter fra forvaltningstjenesteydelser
eller indtægter fra andre aktiviteter. 3. Forvaltningsselskaber har
ikke ret til at anvende rettighedsindtægter og eventuelle indtægter fra deres
investeringer for egen regning, bortset fra at fratrække
administrationsomkostninger. 4. Når forvaltningsselskabet,
inden de skyldige beløb til rettighedshavere fordeles, investerer
rettighedsindtægter og eventuelle investeringsindtægter, skal det ske i
overensstemmelse med den generelle investeringspolitik som omhandlet i artikel
7, stk. 5, litra c), og følgende regler: a) aktiverne skal investeres således, at
medlemmernes interesser varetages bedst muligt; findes der en potentiel
interessekonflikt, skal forvaltningsselskabet sikre, at investeringerne
foretages udelukkende i medlemmernes interesse b) aktiverne skal investeres således, at der
skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i hele
investeringsporteføljen c) aktiverne skal spredes på passende vis
for at undgå uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt aktiv og koncentrationer
af risici i porteføljen som helhed. Artikel 11
Fradrag 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at man i aftalerne vedrørende forholdet mellem forvaltningsselskabet og dets
medlemmer og rettighedshaverne fastsætter de fradrag, der finder anvendelse på
de i artikel 16, litra e), omhandlede rettighedsindtægter. 2. Medlemsstaterne skal sikre,
at rettighedshaverne, når et forvaltningsselskab leverer sociale, kulturelle
eller uddannelsesmæssige ydelser, der finansieres via fradrag i
rettighedsindtægterne, er berettiget til følgende: a) sociale, kulturelle eller
uddannelsesmæssige tjenesteydelser på basis af rimelige kriterier, navnlig i
forbindelse med adgangen til og omfanget af disse tjenester b) rettighedshavere, der har ophævet
bemyndigelsen til at forvalte rettigheder eller kategorier af rettigheder eller
typer af værker og andre frembringelser, eller som har trukket deres
rettigheder eller kategorier af rettigheder eller typer af værker og andre
frembringelser tilbage fra et forvaltningsselskab, skal fortsat have adgang til
disse tjenester. Kriteriet i forbindelse med adgangen til og omfanget af disse
tjenester kan tage hensyn til rettighedsindtægter, der genereres af disse
rettighedshavere, og varigheden af bemyndigelsen til at forvalte rettigheder,
forudsat at dette kriterium også finder anvendelse på rettighedshavere, der
ikke har ophævet en sådan bemyndigelse eller ikke har trukket deres rettigheder
eller kategorier af rettigheder eller typer af værker og andre frembringelser
tilbage fra forvaltningsselskabet. Artikel 12
Fordeling af beløb, der tilfalder rettighedshavere 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskabet regelmæssigt og omhyggeligt fordeler og betaler
skyldige beløb til alle de rettighedshavere, det repræsenterer.
Forvaltningsselskaberne skal foretage denne fordeling og betaling senest 12
måneder efter udgangen af det regnskabsår, i hvilket de pågældende
rettighedsindtægter er blevet opkrævet, medmindre der er objektive grunde,
navnlig i forbindelse med indberetning fra brugere, identifikation af rettigheder,
rettighedshaverne eller samkørsel af oplysninger om værker og andre
frembringelser med rettighedshaverne, til hinder for, at forvaltningsselskabet
overholder denne frist. Forvaltningsselskaberne skal foretage denne fordeling
og betaling præcist, for således at sikre lige behandling af alle kategorier af
rettighedshavere. 2. Når de beløb, der tilfalder
rettighedshaverne, ikke kan fordeles efter fem år at regne fra udgangen af det
regnskabsår, hvor de pågældende rettighedsindtægter er opkrævet, og når
forvaltningsselskabet har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at
identificere og lokalisere rettighedshaverne, skal forvaltningsselskabet træffe
afgørelse om anvendelsen af de pågældende beløb i overensstemmelse med artikel
7, stk. 5, litra b), hvilket dog ikke berører rettighedshaverens ret til at
kræve disse beløb udbetalt af forvaltningsselskabet. 3. Med henblik på stk. 2 skal
foranstaltninger til at identificere og lokalisere rettighedshaverne omfatte
kontrol af medlemskabsregistre og tilrådighedsstillelse for medlemmer af et
forvaltningsselskab samt offentligheden af en liste over værker eller andre
frembringelser, for hvilke en eller flere rettighedshavere ikke er blevet
identificeret eller lokaliseret. Kapitel 3 Forvaltning af rettigheder på vegne af
andre forvaltningsselskaber Artikel 13
Rettigheder, der forvaltes i henhold til repræsentationsaftaler Medlemsstaterne skal sikre, at et
forvaltningsselskab ikke diskriminerer mellem sine egne medlemmer og de
rettighedshavere, hvis rettigheder det forvalter i henhold til en
repræsentationsaftale, navnlig med hensyn til gældende tariffer,
forvaltningsgebyrer og betingelserne for opkrævning af rettighedsindtægter og
fordeling af de skyldige beløb til rettighedshavere. Artikel 14
Fradrag og betalinger i henhold til repræsentationsaftaler 1. Forvaltningsselskabet skal
ikke foretage fradrag, undtagen for forvaltningsgebyrer, fra de
rettighedsindtægter, der hidrører fra de rettigheder, det forvalter på grundlag
af en repræsentationsaftale med et andet forvaltningsselskab, medmindre det
andet forvaltningsselskab har givet sit udtrykkelige samtykke til disse
fradrag. 2. Forvaltningsselskabet skal
regelmæssigt, omhyggeligt og nøjagtigt fordele og betale skyldige beløb til
andre forvaltningsselskaber. Kapitel 4 Forbindelser med brugerne Artikel 15
Licensering 1. Forvaltningsselskaber og
brugere skal føre forhandlinger om licensering af rettigheder i god tro,
herunder ved tilvejebringelse af alle nødvendige oplysninger om deres
respektive tjenesteydelser. 2. Licensbetingelser skal være
baseret på objektive kriterier, navnlig i forbindelse med tariffer. Tariffer for eksklusive rettigheder skal afspejle
den økonomiske værdi af disse rettigheder i handelen og af den tjenesteydelse,
som forvaltningsselskabet leverer. Findes der ingen national lovgivning, hvormed
fastsættes de beløb, som tilfalder rettighedshavere på grundlag af en ret til
vederlag og en ret til kompensation, skal forvaltningsselskabet basere sin egen
fastsættelse af de skyldige beløb på den økonomiske værdi af disse rettigheder
i handelen. 3. Forvaltningsselskaberne skal
gøre det muligt for brugerne at kommunikere ad elektronisk vej, herunder, når
det er relevant, med henblik på rapportering om licensens anvendelse. Kapitel 5 Gennemsigtighed og rapportering Artikel 16
Oplysninger til rettighedshavere om forvaltning af deres rettigheder Medlemsstaterne skal sikre, at
forvaltningsselskaberne ad elektronisk vej og mindst én gang om året stiller
følgende oplysninger til rådighed for hver rettighedshaver, som de
repræsenterer: a) alle personoplysninger, som
rettighedshaveren har givet forvaltningsselskabet tilladelse til at anvende,
herunder til at identificere og lokalisere rettighedshaveren b) rettighedsindtægterne, der opkræves
på vegne af rettighedshaveren c) de skyldige beløb til
rettighedshaveren pr. kategori af rettigheder, der forvaltes, og type
anvendelse, som betales af forvaltningsselskabet til rettighedshaveren i den
pågældende periode d) den periode, hvor anvendelserne
fandt sted, og for hvilke der skal betales skyldige beløb til rettighedshaveren e) fradragene for
administrationsgebyrer i den pågældende periode f) hvilke beløb der er fratrukket til
andre formål end administrationsgebyrer, herunder dem, der kan kræves i henhold
til national ret for sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige
tjenesteydelser i den pågældende periode g) ethvert skyldigt beløb til
rettighedshaveren, der er udestående for den pågældende periode h) de tilgængelige klagemuligheder og
tvistbilæggelsesordninger i henhold til artikel 34 og 36. Artikel 17
Oplysninger til andre forvaltningsselskaber om forvaltning af rettigheder i
henhold til repræsentationsaftaler Medlemsstaterne skal sikre, at et
forvaltningsselskab ad elektronisk vej og mindst én gang om året stiller
følgende oplysninger til rådighed for det forvaltningsselskab, på hvis vegne
det forvalter rettigheder i henhold til en repræsentationsaftale for en bestemt
periode: a) de skyldige beløb til
rettighedshavere pr. kategori af rettigheder, der forvaltes, og pr. type
anvendelse, der betales af forvaltningsselskabet for licenserne af de
rettigheder, det forvalter i henhold til repræsentationsaftalen b) fradragene for
administrationsgebyrer og til andre formål c) oplysninger om licenser og
rettighedsindtægter, der vedrører værker, som indgår i det repertoire, som er
omfattet af repræsentationsaftalen d) beslutninger på generalforsamlingen. Artikel 18
Oplysninger til rettighedshavere, medlemmer, andre forvaltningsselskaber og
brugerne på anmodning 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskaberne ad elektronisk vej og uden unødig forsinkelse
stiller følgende oplysninger til rådighed på anmodning af enhver
rettighedshaver, hvis rettigheder de repræsenterer, ethvert
forvaltningsselskab, på hvis vegne det forvalter rettigheder i henhold til en
repræsentationsaftale, eller enhver bruger: a) standard licensaftaler og gældende
tariffer b) det repertoire og de rettigheder, de
forvalter, og de medlemsstater, der er omfattet c) en liste over de repræsentationsaftaler,
de har indgået, herunder oplysninger om andre forvaltningsselskaber, der er
involveret, det repertoire, der repræsenteres, og det territoriale
anvendelsesområde, der er omfattet af en sådan aftale. 2. Desuden skal
forvaltningsselskaber på anmodning af en rettighedshaver eller ethvert
forvaltningsselskab, give adgang til oplysninger om værker, for hvilke en eller
flere rettighedshavere ikke er blevet identificeret, herunder, hvis de
foreligger, deres titel, navnet på ophavsmanden, navnet på forlæggeren og alle
andre relevante oplysninger, der kan være nødvendige for at identificere
rettighedshaverne. Artikel 19
Offentliggørelse af oplysninger 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at et forvaltningsselskab offentliggør følgende oplysninger: a) statutterne b) medlemskabsvilkår og betingelserne for
ophævelse af bemyndigelsen til at forvalte rettigheder, hvis de ikke fremgår af
statutterne c) listen over de personer, der er omhandlet
i artikel 9 d) reglerne om fordeling af de skyldige
beløb til rettighedshavere e) reglerne om forvaltningsgebyrer f) reglerne om fradrag fra
rettighedsindtægter til andre formål end administrationsgebyrer, herunder
fradrag til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser g) de tilgængelige klagemuligheder og
tvistbilæggelsesordninger i overensstemmelse med artikel 34, 35 og 36. 2. De i stk. 1 omhandlede
oplysninger skal offentliggøres på forvaltningsselskabets websted og skal
forblive offentligt tilgængelige på dette websted. Forvaltningsselskabet skal føre de i stk. 1 omhandlede
oplysninger ajour. Artikel 20
Årlig gennemsigtighedsrapport 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at et forvaltningsselskab, uanset dets retlige form i henhold til national
lovgivning, senest seks måneder efter afslutningen af regnskabsåret udarbejder og
offentliggør en årlig gennemsigtighedsrapport, herunder en særrapport, for
hvert regnskabsår. Den årlige gennemsigtighedsrapport underskrives af alle
direktører. Den årlige gennemsigtighedsrapport skal
offentliggøres på forvaltningsselskabets websted og forblive offentligt
tilgængelig på webstedet i mindst fem år. 2. Den årlige
gennemsigtighedsrapport skal mindst indeholde de i bilag I fastsatte
oplysninger. 3. Den i stk. 1 nævnte
særrapport skal omhandle anvendelsen af de fradrag, der foretages med henblik
på sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser, og skal mindst
indeholde de i punkt 3 i bilag I anførte oplysninger. 4. De regnskabsmæssige
oplysninger i den årlige gennemsigtighedsrapport skal revideres af en eller
flere personer, der ved lov er autoriseret til at revidere regnskaber i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.
maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber[22]. Revisionsberetningen, inkl. eventuelle forbehold,
gengives ubeskåret i årsrapporten. Ved anvendelsen af dette stykke omfatter de
regnskabsmæssige oplysninger de regnskaber, som er omhandlet i punkt 1, litra
a), i bilag I, og de finansielle oplysninger, der er omhandlet i punkt 1, litra
f) og g), i bilag I, og i punkt 2 i bilag I. 5. Medlemsstaterne kan beslutte,
at punkt 1, litra a), f) og g), i bilag I ikke finder anvendelse på et
forvaltningsselskab, som på statustidspunktet ikke overskrider de numeriske
grænser for to af følgende tre kriterier: a) balancesum: 350 000 EUR b) nettoomsætning: 700 000 EUR c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet
af regnskabsåret: 10. Afsnit III Forvaltningsselskabers udstedelse af
multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder Artikel 21
Multiterritorial licensering i det indre marked 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskaber, der er etableret på deres område, opfylder kravene i
dette afsnit, når de udsteder multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder. 2. Medlemsstaterne skal sikre,
at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 39, kan foretage en
effektiv kontrol af, hvorvidt forvaltningsselskaberne opfylder disse krav. Artikel 22
Kapacitet til at behandle multiterritoriale licenser 1 Medlemsstaterne skal sikre,
at et forvaltningsselskab, som udsteder multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder, har tilstrækkelig kapacitet til på en effektiv og
gennemsigtig måde at foretage elektronisk behandling af de data, der er
nødvendige for forvaltningen af sådanne licenser, herunder med henblik på at
identificere det repertoire og overvåge dets anvendelse, fakturering af
brugere, opkrævning af rettighedsindtægter og fordeling af skyldige beløb til
rettighedshaverne. 2. Med henblik på stk. 1 skal et
forvaltningsselskab mindst opfylde følgende betingelser: a) kapacitet til nøjagtigt at identificere
musikværker, helt eller delvis, som forvaltningsselskabet er bemyndiget til at
repræsentere b) kapacitet til nøjagtigt at identificere
rettigheder, helt eller delvis, og rettighedshavere med hensyn til hver
medlemsstat, hvor denne bemyndigelse gælder, for ethvert musikværk eller dele
deraf, som forvaltningsselskabet er bemyndiget til at repræsentere c) anvendelse af entydige identifikatorer
for at identificere rettighedshavere og musikværker, idet der så vidt muligt
tages hensyn til branchens frivillige standarder og praksis, som er udviklet på
internationalt plan eller EU-plan d) kapacitet til uden unødig forsinkelse at
tage hensyn til enhver ændring af de i litra a) nævnte oplysninger e) kapacitet til at identificere og
rettidigt og effektivt udrede uoverensstemmelser i dataene fra andre
forvaltningsselskaber, der udsteder multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder. Artikel 23
Gennemsigtighed af multiterritoriale repertoireoplysninger 1. Et forvaltningsselskab, som
udsteder multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder, skal ad
elektronisk vej give online-musiktjenesteydere, rettighedshavere og andre
forvaltningsselskaber ajourførte oplysninger, der gør det muligt at identificere
det online-musikrepertoire, det repræsenterer. Dette omfatter de musikværker,
der repræsenteres, de rettigheder, der repræsenteres, helt eller delvis, og de
medlemsstater, der repræsenteres. 2. Forvaltningsselskabet kan
træffe passende foranstaltninger til at beskytte dataenes nøjagtighed og
integritet, at kontrollere deres genanvendelse og at beskytte personoplysninger
og kommercielt følsomme oplysninger. Artikel 24
Nøjagtighed af multiterritoriale repertoireoplysninger 1. Et forvaltningsselskab, som
udsteder multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder, skal indføre
procedurer, der gør det muligt for rettighedshaverne og andre
forvaltningsselskaber at gøre indsigelse mod indholdet af de data, der er
omhandlet i artikel 22, stk. 2, eller oplysninger i henhold til artikel 23,
hvis sådanne rettighedshavere og forvaltningsselskaber, på grundlag af rimeligt
bevismateriale, har grund til at tro, at data eller oplysninger er urigtige i
forbindelse med deres online-musikrettigheder. Hvor kravet er tilstrækkeligt
dokumenteret, skal forvaltningsselskabet sikre, at de pågældende data eller
oplysninger korrigeres uden unødig forsinkelse. 2. Forvaltningsselskaberne skal
give rettighedshaverne, hvis musikværker indgår i deres eget musikrepertoire, mulighed
for ad elektronisk vej at fremsende oplysninger om deres musikværker eller
deres rettigheder til disse værker. Forvaltningsselskabet og rettighedshaverne
skal i denne forbindelse så vidt muligt tage hensyn til eventuelle
branchestandarder eller praksis vedrørende udveksling af data, der er
udarbejdet på internationalt plan eller EU-plan, og som giver
rettighedsindehaverne mulighed for at specificere musikværket, helt eller
delvis, online-rettighederne, helt eller delvis, og de medlemsstater, for hvilke
de giver forvaltningsselskabet bemyndigelse. Artikel 25
Præcis og rettidig rapportering og fakturering 1. Et forvaltningsselskab skal
overvåge den måde, hvorpå online-musiktjenesteydere, til hvilke det har udstedt
en multiterritorial licens til disse rettigheder, anvender
online-musikrettigheder, som det helt eller delvis repræsenterer. 2. Forvaltningsselskabet skal
tilbyde online-musiktjenesteydere mulighed for ad elektronisk vej at rapportere
om den faktiske anvendelse af online-musikrettigheder. Forvaltningsselskabet
skal tilbyde anvendelse af mindst én rapporteringsmetode, der tager hensyn til
branchens frivillige standarder eller praksis, som er udviklet på
internationalt plan eller EU-plan, til elektronisk udveksling af sådanne data.
Forvaltningsselskabet kan nægte at godkende en rapportering fra brugeren i et
ejendomsretligt beskyttet format, hvis selskabet giver mulighed for
rapportering i henhold til en branchestandard for elektronisk dataudveksling. 3. Forvaltningsselskabet skal
foretage elektronisk fakturering af online-musiktjenesteyderen.
Forvaltningsselskabet skal tilbyde anvendelse af mindst et format, hvor der
tages hensyn til branchens frivillige standarder eller praksis, der er udviklet
på internationalt plan eller EU-plan. Fakturaen skal identificere de værker og
rettigheder, hvortil der gives licens, helt eller delvist, på grundlag af de i
artikel 22, stk. 2, omhandlede data, og de tilsvarende faktiske anvendelser i
det omfang, det er muligt på grundlag af de oplysninger, der fremlægges af
brugeren, og det format, der anvendes til at give disse oplysninger. 4. Forvaltningsselskabet skal
fakturere online-musiktjenesteyderen præcist og uden forsinkelse, efter at den
faktiske anvendelse af online-rettigheder til det pågældende musikværk rapporteres,
undtagen i tilfælde, hvor en forsinkelse kan tilskrives
online-musiktjenesteyderen. 5. Forvaltningsselskabet skal
have indført passende procedurer, der giver online-musiktjenesteyderen mulighed
for at anfægte fakturaens rigtighed, herunder når online-musiktjenesteyderen
modtager fakturaer fra et eller flere forvaltningsselskaber for samme
online-rettigheder til samme musikværk. Artikel 26
Nøjagtig og rettidig betaling til rettighedshavere 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at et forvaltningsselskab, som udsteder multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder, præcist og uden forsinkelse, efter at den faktiske
anvendelse af arbejdet rapporteres, fordeler skyldige beløb til
rettighedshavere hidrørende fra sådanne licenser, medmindre yderligere forsinkelser
kan tilskrives online-musiktjenesteyderen. 2. Forvaltningsselskabet skal
mindst give følgende oplysninger til rettighedshaverne: a) den periode, hvor anvendelserne fandt
sted, og for hvilke rettighedshaverne skal have udbetalt et beløb, samt de
medlemsstater, hvor anvendelserne fandt sted b) for hver online-rettighed til ethvert
musikværk, som rettighedshaveren har givet forvaltningsselskabet bemyndigelse
til at repræsentere helt eller delvis, de beløb, der er opkrævet, de fradrag,
der er foretaget, og de beløb, der er fordelt af forvaltningsselskabet c) for hver online-musiktjenesteyder de
beløb, der er opkrævet for rettighedshaveren, de fradrag, der er foretaget, og
de beløb, der er fordelt af forvaltningsselskabet. 3. Når rettighedshaverne ophæver
deres bemyndigelse af et forvaltningsselskab til at forvalte deres
online-musikrettigheder eller helt eller delvis trækker deres
online-musikrettigheder tilbage fra et forvaltningsselskab, finder stk. 1 og 2
anvendelse på multiterritoriale licenser, der er udstedt før ophævelsen eller
tilbagetrækningen, og som fortsat er gældende. 4. Giver et forvaltningsselskab
et andet forvaltningsselskab bemyndigelse til at udstede multiterritoriale
licenser til online-musikrettigheder i henhold til artikel 28 og 29, skal det
bemyndigede selskab fordele de i stk. 1 omhandlede beløb og give de i stk. 2
omhandlede oplysninger til det bemyndigende selskab, som vil være ansvarlig for
den efterfølgende fordeling og oplysning til rettighedshavere, medmindre andet
aftales. Artikel 27
Outsourcing Et forvaltningsselskab kan outsource
tjenester, der vedrører de multiterritoriale licenser, som det udsteder. En
sådan outsourcing berører ikke forvaltningsselskabets ansvar over for
rettighedshavere, online-tjenesteudbydere eller andre forvaltningsselskaber. Artikel 28
Aftaler mellem forvaltningsselskaber om multiterritorial licensering 1. En repræsentationsaftale
mellem forvaltningsselskaber, hvormed et forvaltningsselskab giver et andet
forvaltningsselskab bemyndigelse at udstede multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder i sit egen musikrepertoire, skal være af ikke-eksklusiv
karakter. Det bemyndigede forvaltningsselskab skal forvalte de pågældende
online-rettigheder på ikke-diskriminerende vilkår. 2. Det bemyndigende forvaltningsselskab
skal underrette sine medlemmer om aftalens varighed, de omkostninger, der er
forbundet med de tjenester, der ydes af det andet forvaltningsselskab, og andre
væsentlige vilkår i aftalen. 3. Det bemyndigede
forvaltningsselskab skal underrette det bemyndigende selskab om de væsentligste
vilkår for udstedelse af licenser til dets online-rettigheder, herunder
karakteren af udnyttelsen, alle bestemmelser, der vedrører eller påvirker
licensafgiften, licensens gyldighedsperiode, regnskabsperiode, og de
territoriale områder, der er omfattet. Artikel 29
Forpligtelse til at repræsentere et andet forvaltningsselskab med henblik på multiterritorial
licensering 1. Et forvaltningsselskab, der
ikke giver eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser til
online-musikrettigheder i sit eget musikrepertoire, kan anmode et andet
forvaltningsselskab, der opfylder kravene i dette afsnit, at indgå en
repræsentationsaftale med henblik på at repræsentere disse rettigheder i
overensstemmelse med artikel 28. 2. Det anmodede
forvaltningsselskab skal acceptere en sådan anmodning, hvis det allerede
udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser til samme
kategori af online-musikrettigheder i et eller flere andre
forvaltningsselskabers repertoire. Administrationsgebyret for den tjeneste, som det
anmodede forvaltningsselskab leverer til det anmodende selskab, må ikke
overstige de rimelige omkostninger, der afholdes af det anmodede
forvaltningsselskab i forbindelse med forvaltningen af det anmodende forvaltningsselskabs
repertoire og en rimelig fortjenstmargen. 3. Det anmodende
forvaltningsselskab skal give det anmodede forvaltningsselskab de oplysninger
om sit eget musikrepertoire, der er nødvendige for udstedelsen af
multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder. Er oplysningerne
utilstrækkelige eller i en form, som ikke tillader det anmodede
forvaltningsselskab at opfylde kravene i dette afsnit, har det anmodede
forvaltningsselskab ret til at anmode om betaling af de rimelige omkostninger,
der er afholdt til at opfylde sådanne krav, eller til at udelukke sådanne
værker, for hvilke oplysningerne er utilstrækkelige eller ikke kan anvendes. Artikel 30
Adgang til multiterritorial licensering Når et forvaltningsselskab ikke udsteder eller
tilbyder at udstede multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder
eller ikke giver et andet forvaltningsselskab mulighed for at repræsentere
disse rettigheder til dette formål et år efter datoen for gennemførelse af
dette direktiv, skal medlemsstaterne sikre, at rettighedshavere, der har
bemyndiget det pågældende forvaltningsselskab til at repræsentere deres
online-musikrettigheder, selv kan udstede multiterritoriale licenser til deres
egne online-musikrettigheder eller gennem ethvert forvaltningsselskab, der
opfylder bestemmelserne i dette afsnit, eller enhver anden part, de bemyndiger.
Det forvaltningsselskab, der ikke udsteder eller tilbyder at udstede
multiterritoriale licenser, skal fortsat udstede eller tilbyde at udstede
licenser til online-musikrettigheder tilhørende sådanne rettighedshavere for
deres anvendelse på den medlemsstats område, hvor forvaltningsselskabet er
hjemmehørende, medmindre rettighedshaverne ophæver deres
forvaltningsbemyndigelse. Artikel 31
Multiterritorial licensering foretaget af forvaltningsselskabers
datterselskaber Artikel 18, stk. 1, litra a) og c), artikel
22, 23, 24, 25, 26, 27, 32 og 36 finder ligeledes anvendelse på enheder, der
helt eller delvis ejes af et forvaltningsselskab, og som tilbyder eller
udsteder multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder. Artikel 32
Licensbetingelser for online-tjenester Et forvaltningsselskab, der leverer
multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder, skal ikke være
forpligtet til at anvende licensbetingelser, der er aftalt med en
online-musiktjenesteyder, som præcedens for andre typer tjenester, når
online-musiktjenesteyderen leverer en ny type tjeneste, som har været
tilgængelig for offentligheden i mindre end tre år. Artikel 33
Undtagelse for online-musikrettigheder, der er nødvendige for radio- og
tv-programmer Kravene i dette afsnit finder ikke anvendelse
på forvaltningsselskaber, der på grundlag af frivillig sammenlægning af de
krævede rettigheder, i overensstemmelse med konkurrencereglerne artikel 101 og
102 i TEUF, udsteder en multiterritorial licens til online-musikrettigheder,
som kræves af et radio- og tv-selskab med henblik på kommunikation eller
tilrådighedsstillelse for almenheden af sine radio- og tv-programmer samtidig
med eller efter deres første udsendelse samt ethvert online-materiale, der er
fremstillet af radio- og tv-selskabet, der er accessorisk til den første
udsendelse af radio- og tv-programmer. Afsnit IV Håndhævelsesforanstaltninger Artikel 34
Bilæggelse af tvister for medlemmer og rettighedshavere 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at forvaltningsselskaber giver deres medlemmer og rettighedshavere adgang til
effektive og hurtige procedurer for behandling af klager og for løsning af
tvister, navnlig i forbindelse med bemyndigelsen til at forvalte rettigheder og
ophævelsen eller tilbagetrækningen af rettigheder, medlemskabsvilkår opkrævning
af skyldige beløb, der tilfalder rettighedshavere, fradrag og fordeling. 2. Forvaltningsselskaber skal
svare skriftligt på klager fra medlemmer eller rettighedshavere.
Forvaltningsselskabet skal give en begrundelse, hvis det ikke vil tage imod
klagen. 3. Parterne skal ikke være
forhindret i at udøve og forsvare deres rettigheder ved at anlægge sag ved en
domstol. Artikel 35
Tvistbilæggelse for brugerne 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at tvister mellem forvaltningsselskaber og brugere om gældende eller foreslåede
licensbetingelser, tariffer og enhver afvisning af at udstede en licens, kan
forelægges for retten og, hvis dette er relevant, et uafhængigt og upartisk
tvistbilæggelsesorgan. 2. Gennemføres forpligtelsen i
stk. 1 ved at inddrage et uafhængigt og upartisk tvistbilæggelsesorgan, skal
dette ikke forhindre parterne i at fremlægge og forsvare deres rettigheder ved
at anlægge sag ved en domstol. Artikel 36
Alternativ tvistbilæggelse 1. Medlemsstaterne skal med
henblik på afsnit III sikre, at følgende tvister vedrørende et
forvaltningsselskab, der udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale
licenser til online-musikrettigheder, kan indgives til et uafhængigt og
upartisk alternativt tvistbilæggelsesorgan: a) tvister med en faktisk eller potentiel
online-musiktjenesteyder om anvendelsen af artikel 22, 23 og 25 b) tvister med en eller flere
rettighedshavere om anvendelsen af artikel 22, 23, 24, 25, 26, 28, 29 og 30 c) tvister med et andet forvaltningsselskab
om anvendelsen af artikel 24, 25, 26, 28 og 29. 2. Forvaltningsselskaber skal
underrette de relevante parter om adgangen til alternative
tvistbilæggelsesprocedurer som omhandlet i stk. 1. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede
procedurer er ikke til hinder for, at parterne fremlægger og forsvarer deres
rettigheder ved at anlægge sag ved en domstol. Artikel 37
Klager 1. Medlemsstaterne skal sørge
for, at der indføres procedurer, således at forvaltningsselskabers medlemmer,
rettighedshavere, brugere og andre interesserede parter kan indgive klage til
de kompetente myndigheder vedrørende forvaltningsselskabernes virksomhed, der
er omfattet af dette direktiv. 2. Medlemsstaterne skal træffe
alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede
klageprocedurer forvaltes af de kompetente myndigheder, der har beføjelse til
at sikre overholdelse af de nationale retsregler, der vedtages i medfør af
kravene i dette direktiv. Artikel 38
Sanktioner eller foranstaltninger 1. Medlemsstaterne skal
fastsætte bestemmelser om, at deres respektive kompetente myndigheder kan
pålægge passende administrative sanktioner og træffe passende foranstaltninger,
hvis de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv ikke
overholdes, og de skal sikre, at de finder anvendelse. Sanktionerne skal være
effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en
afskrækkende virkning. 2. Medlemsstaterne skal
underrette Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser senest den
[dato] og give den omgående besked om enhver efterfølgende ændring, der berører
dem. Artikel 39
Kompetente myndigheder Medlemsstaterne skal senest den [dato]
underrette Kommissionen om de i artikel 21, 37, 38 og 40 omhandlede kompetente
myndigheder. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på
sit websted. Artikel 40
Overholdelse af bestemmelserne om multiterritorial licensering 1. Medlemsstaterne skal sikre,
at de i artikel 39 omhandlede kompetente myndigheder til stadighed overvåger,
at forvaltningsselskaber, der er etableret på deres område, ved udstedelse af
multiterritoriale licenser til online-musikrettigheder overholder de krav, der
er fastsat i afsnit III i dette direktiv. 2. Kommissionen skal fremme
regelmæssig udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen om situationen og
udviklingen med hensyn til multiterritorial licensering. 3. Kommissionen skal gennemføre
regelmæssige konsultationer med repræsentanter for rettighedshavere,
forvaltningsselskaber, brugere, forbrugere og andre berørte parter om deres
erfaringer med anvendelsen af bestemmelserne i afsnit III i dette direktiv.
Kommissionen skal give de kompetente myndigheder alle relevante oplysninger,
der stammer fra disse konsultationer, inden for de rammer, der er fastsat i
stk. 2. 4. Medlemsstaterne skal sikre,
at deres kompetente myndigheder senest [30 måneder efter ikrafttrædelsen af
dette direktiv] giver Kommissionen en rapport om situationen og udviklingen
med hensyn til multiterritorial licensering på deres område. Rapporten skal
navnlig indeholde oplysninger om adgangen til multiterritoriale licenser i den
pågældende medlemsstat, om forvaltningsselskabernes overholdelse af bestemmelserne
i afsnit III i dette direktiv og om, hvorledes ydelserne evalueres af brugere
og ikke-statslige organisationer, der repræsenterer forbrugere,
rettighedshavere og andre interesserede parter. 5. Kommissionen skal på grundlag
af de i stk. 4 omhandlede rapporter og de oplysninger, der er indsamlet i
henhold til stk. 2 og 3, vurdere anvendelsen af afsnit III i dette direktiv.
Kommissionen vil, såfremt det er nødvendigt, og i givet fald på grundlag af en
særrapport, overveje yderligere skridt til at løse eventuelle konstaterede
problemer. Vurderingen skal navnlig omfatte følgende: a) antallet af forvaltningsselskaber, der
opfylder kravene i afsnit III b) antallet af repræsentationsaftaler mellem
forvaltningsselskaber i henhold til artikel 28 og 29 c) andelen af repertoirer i medlemsstaterne,
som er til rådighed for multiterritorial licensering. Afsnit V Rapportering og afsluttende bestemmelser Artikel 41
Rapport Kommissionen skal senest [5 år efter udløbet
af gennemførelsesperioden (dato)] vurdere anvendelsen af dette direktiv og
forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette
direktiv, herunder om dets konsekvenser for udviklingen af grænseoverskridende
tjenester og den kulturelle mangfoldighed, samt, hvis det er nødvendigt, om behovet
for revision. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et
lovgivningsforslag. Artikel 42
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne skal sætte de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den [12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse]. De
meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde
en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tilsender
Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 43
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 44
Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
[…] […] Formand Formand BILAG I 1. Oplysninger, der skal afgives
i den i artikel 20, stk. 2, omhandlede årlige gennemsigtighedsrapport: a) årsregnskab med en balance eller en
formueopgørelse, en opgørelse over indtægter og udgifter i regnskabsåret og en
pengestrømsopgørelse b) en aktivitetsrapport for det forløbne
regnskabsår c) en beskrivelse af forvaltningsselskabets
juridiske og forvaltningsmæssige struktur d) oplysninger om alle enheder, som
forvaltningsselskabet har aktieandel i e) oplysninger om det samlede vederlag til
de i artikel 9 omhandlede personer i det foregående år og andre fordele, der
ydes dem f) de i punkt 2 omhandlede finansielle
oplysninger g) en særrapport om anvendelsen af de
fradrag, der foretages med henblik på sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige
tjenesteydelser. 2. Finansielle oplysninger, der
skal afgives i den årlige gennemsigtighedsrapport: a) finansielle oplysninger om
rettighedsindtægter pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr.
anvendelsestype (f.eks. tv, online, offentlig fremførelse) b) finansielle oplysninger om udgifterne til
forvaltning og andre tjenester, som forvaltningsselskabet yder
rettighedshavere, med en fuldstændig beskrivelse af mindst følgende elementer: i) alle driftsomkostninger og finansielle
omkostninger, med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og en
redegørelse for den anvendte metode til fordeling af indirekte omkostninger ii) driftsomkostninger og finansielle
omkostninger, med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder,
udelukkende med hensyn til forvaltning af rettigheder iii) driftsomkostninger og finansielle
omkostninger med hensyn til andre tjenester end forvaltning af rettigheder,
herunder sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser iv) midler anvendt til dækning af
omkostninger v) fradrag i rettighedsindtægter, med en
fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype, og
formålet med fradraget, f.eks. omkostninger i forbindelse med forvaltning af
rettigheder eller sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige tjenesteydelser vi) omkostningerne til forvaltning og andre
tjenester, som forvaltningsselskabet yder rettighedshavere, i procent af
rettighedsindtægterne i det pågældende regnskabsår, pr. kategori af forvaltede
rettigheder c) finansielle oplysninger om skyldige beløb
til rettighedshavere med en fuldstændig beskrivelse af mindst følgende
elementer: i) samlet beløb tildelt til
rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og
anvendelsestype ii) samlet beløb betalt til
rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og
anvendelsestype iii) betalingshyppighed, med en fordeling
pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype iv) samlet beløb, der er opkrævet, men endnu
ikke tildelt til rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype og angivelse af det regnskabsår, i hvilket
beløbene er opkrævet v) samlet beløb, der er tildelt, men endnu
ikke fordelt til rettighedshavere, med en fordeling pr. kategori af forvaltede
rettigheder og anvendelsestype og angivelse af det regnskabsår, i hvilket
beløbene er opkrævet vi) hvis et forvaltningsselskab ikke har
foretaget fordeling og betaling inden for den frist, der er fastsat i artikel
12, stk. 1, grundene til forsinkelsen. d) oplysninger om forbindelser med andre
forvaltningsselskaber med en beskrivelse af mindst følgende elementer: i) finansielle strømme, beløb modtaget fra
andre forvaltningsselskaber og betalt til andre forvaltningsselskaber, med en
fordeling pr. kategori af rettigheder og anvendelsestype og pr.
forvaltningsselskab ii) forvaltningsgebyrer for og andre
fradrag fra skyldige indtægter til andre forvaltningsselskaber, med en
fordeling pr. kategori af rettigheder og pr. forvaltningsselskab iv) forvaltningsgebyrer for og andre fradrag
fra beløb betalt af andre forvaltningsselskaber, med en fordeling pr. kategori
af rettigheder og pr. forvaltningsselskab v) beløb fordelt til rettighedshavere fra
andre forvaltningsselskaber, med en fordeling pr. kategori af rettigheder og
pr. forvaltningsselskab 3. Oplysninger, der skal afgives
i den særrapport, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3: a) beløb, der er opkrævet med henblik på
sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tjenesteydelser i regnskabsåret, med
en fordeling pr. kategori af forvaltede rettigheder og pr. anvendelsestype b) forklaring af brugen af disse beløb med
en opdeling pr. type formål. BILAG II FORKLARENDE
DOKUMENTER I den fælles politiske erklæring af 28.
september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter
har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade
meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Kommissionen finder fremsendelse af sådanne
dokumenter velbegrundet i forbindelse med dette direktiv af følgende grunde: Direktivets og den pågældende sektors
kompleksitet Kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder er et kompliceret område. Det påvirker forvaltningen af
rettigheder til online-anvendelse, men også til mere traditionel
offline-anvendelse. Det vedrører rettighederne for ophavsmænd, men også for
udøvende kunstnere, forlæggere, producenter og radio- og tv-selskaber.
Forskellige typer forvaltningsselskaber er involveret; alt fra store
forvaltningsselskaber, der forvalter ophavsmænds rettigheder, til mindre
selskaber, som opkræver vederlag knyttet til reprografi eller følgeret. Forskellige
typer interessenter er involveret; ikke kun rettighedshavere, men også
kommercielle brugere, som har opnået licenser fra forvaltningsselskaber. Selv om der findes EU-lovgivning om ophavsret
og beslægtede rettigheder, er det første gang, at kollektiv forvaltning
behandles direkte i EU-lovgivningen. De omfattende retlige rammer, der foreslås
i direktivet, vil føre til væsentlige ændringer i de fleste nationale
lovgivninger for så vidt angår regulering af forvaltningsselskaber. Desuden er direktivets titel vedrørende
multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på
online-anvendelse en absolut nyhed set i et lovgivningsmæssigt perspektiv.
Ingen medlemsstater har lovgivning på plads om denne type licenser. Desuden vil bestemmelserne i direktivet også
påvirke national lovgivning om konfliktløsning. Denne nye retlige ramme vil kræve en
struktureret tilgang ved tilsyn med gennemførelsen. I mangel af national
lovgivnings- eller reguleringsmæssig erfaring med bestemte dele af direktivet,
er det af stor betydning, at Kommissionen modtager gennemførelsesdokumenter med
en uddybning af, hvordan medlemsstaterne har gennemført de nye bestemmelser.
Uden velstrukturerede forklarende dokumenter vil Kommissionens forudsætninger
for at føre tilsyn med gennemførelsen blive bragt i alvorlig fare. Overensstemmelse og sammenhæng med andre
initiativer Direktivet er en retsakt, som indebærer
"minimumsharmonisering", og medlemsstaterne kan indføre strengere
og/eller mere detaljerede krav til forvaltningsselskaber end dem, der indgår i
direktivet. Det er vigtigt, at Kommissionen er i stand til at sammenligne de
deraf følgende situationer i de forskellige medlemsstater og således behørigt
udføre sin opgave med at føre tilsyn med EU-lovgivningens anvendelse. Desuden
er der medtaget en revisionsklausul i direktivet, og for at kunne indsamle alle
relevante oplysninger om, hvordan disse bestemmelser fungerer, skal
Kommissionen allerede fra begyndelsen kunne overvåge gennemførelsen af
direktivet. Forvaltningsselskaber skal overholde de
nationale krav i henhold til servicedirektivet (2006/123/EF). De bør frit kunne
tilbyde deres tjenester på tværs af grænser og repræsentere rettighedshavere,
der er bosat eller etableret i andre medlemsstater, eller udstede licenser til
brugere, der er bosat eller etableret i andre medlemsstater. De skal også overholde traktatens
konkurrenceregler. For at sikre, at de nationale bestemmelser,
der gennemfører forslaget til direktiv, er i overensstemmelse med
servicedirektivet og konkurrencereglerne, er det derfor særlig vigtigt, at
Kommissionen kan overvåge og foretage en passende revision af den nationale
gennemførelse på grundlag af de nødvendige forklarende dokumenter. Administrativ byrde Den administrative byrde som følge af kravet
om forklarende dokumenter fra medlemsstaterne er ikke urimelig i betragtning af
direktivets målsætninger og dets nye genstand. Den er desuden nødvendig for, at
Kommissionen kan varetage sin opgave med at føre tilsyn med EU-lovgivningens
anvendelse. I betragtning af ovenstående er Kommissionen
af den opfattelse, at kravet om fremlæggelse af forklarende dokumenter i
forbindelse med forslaget til direktiv er rimeligt og ikke går videre end, hvad
der er nødvendigt for at nå målet, som er at varetage opgaven med at føre
tilsyn med, om direktivet gennemføres korrekt, på en effektiv måde. [1] KOM(2010) 245. [2] KOM(2010) 2020. [3] KOM(2011) 206. [4] KOM(2011) 287. [5] KOM(2012) 225. [6] KOM(2011) 942. [7] Jf. grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle
værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt
indre marked. KOM(2011) 427. [8] EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10. [9] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.
maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om
udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede
rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af
27.12.2006), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september
2001 om følgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstværk (EFT L
272 af 13.10.2001), Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om
samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og
ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via
satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248 af 6.10.1993),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig
beskyttelse af edb-programmer (kodificeret udgave) (EUT L 111 af 5.5.2009),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig
beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og
visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave) (EUT L 372 af 27.12.2006),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om
ændring af direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse
beslægtede rettigheder (EUT L 265 af 11.10.2011). [10] EUT L 276 af 21.10.2005. [11] EUT L 376 af 27.12.2006. [12] I perioden 22.10.2009 til 5.1.2010. [13] Fandt sted den 23.4.2010. [14] Se fodnote 5 ovenfor. [15] F.eks. sag C-395/87, Ministère Public mod Jean-Louis
Tournier, og forenede sager 110/88 og 242/88, Francois Lucazeau m.fl. mod SACEM
og andre, Kommissionens beslutning af 16.7.2008 (CISAC) (COMP/C2/38.698). [16] Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende visse krav på
mikrovirksomheder. [17] EUT C […] af […], s. […]. [18] EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. [19] EUT L 276 af 21.10.2005, s. 54. [20] EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10. [21] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [22] EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.