This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0161
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Regulation (EU) No 7/2010 opening and providing for the management of autonomous tariff quotas of the Union for certain agricultural and industrial products
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter
/* COM/2012/0161 final - 2012/0086 (NLE) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter /* COM/2012/0161 final - 2012/0086 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET Autonome EU-toldkontingenter for produkter er
nødvendige, når produktionen i EU ikke i tilstrækkelig grad opfylder
EU-industriens behov i den nuværende kontingentperiode. Efter anmodning fra
flere medlemsstater har Kommissionen i samarbejde med de berørte nationale
eksperter undersøgt, om det er nødvendigt at åbne autonome toldkontingenter for
visse landbrugs- og industriprodukter. Den 22. december 2009 vedtog Rådet forordning
(EU) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for
visse landbrugs- og industriprodukter, så efterspørgslen i EU efter de
pågældende produkter kan efterkommes på de bedst mulige betingelser. Der bør åbnes nye EU-toldkontingenter til
nultold eller nedsat told i forhold til den autonome toldsats i den fælles
toldtarif for passende mængder, uden at ligevægten på markedet for disse
produkter forstyrres. Under drøftelserne på møder i Gruppen for Økonomiske
Tarifspørgsmål fremgik det, at medlemsstaterne var parate til at åbne to nye
kontingenter, at forhøje tre eksisterende kontingentmængder og at ændre
produktbeskrivelsen for kontingentet med løbenummer 09.2633, uden at dette
forstyrrer markederne for disse produkter. Det var også nødvendigt at lukke
toldkontingentet med løbenummer 09.2767, eftersom der vil blive åbnet en
autonom toldsuspension for det pågældende produkt den 1. juli 2012. Forslaget er i overensstemmelse med EU's
politik inden for landbrug, handel, erhverv, udvikling og eksterne
forbindelser. Navnlig har forslaget ingen negative virkninger for lande, der
har indgået en præferencehandelsaftale med EU (f.eks. GSP- og AVS-lande,
kandidatlandene og potentielle kandidatlande). 2. RESULTATER AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål, som
repræsenterer virksomhederne i de enkelte medlemsstater, er blevet hørt. Alle
anførte kontingenter er aftalt i gruppen. Der blev ikke nævnt eventuelt alvorlige risici
med uoprettelige følger. Forslaget sendes til tværtjenstlig høring og
vil blive offentliggjort, når det er vedtaget af Rådet. 3. FORSLAGETS JURIDISKE
ASPEKTER Ændring af en rådsforordning om åbning og
forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og
industriprodukter med artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde som retsgrundlag. I henhold til
denne artikel skal autonome toldkontingenter fastsættes af Rådet, der med
kvalificeret flertal træffer afgørelse på forslag af Kommissionen. Forslaget hører under Unionens enekompetence.
Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Foranstaltningerne er i overensstemmelse med
principperne om forenkling af procedurerne for erhvervsdrivende, der
beskæftiger sig med udenrigshandel, og er i overensstemmelse med Kommissionens
meddelelse 98/C 128/02 fra 1998 vedrørende autonome toldsuspensioner og
toldkontingenter (EFT C 128 af 25.4.1998, s. 2). 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Ikke-opkrævet told svarende til et samlet
beløb på –1 254 825 EUR. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER I bilaget til forordningsforslaget er der
opstillet en liste over åbninger, forhøjelser og ændringer af autonome
kontingenter. 2012/0086 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om
åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og
industriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: (1) For at sikre tilstrækkelige
og uafbrudte forsyninger med visse produkter, hvoraf der ikke produceres nok i
Unionen, og for at undgå at forstyrre markederne for visse landbrugs- og
industriprodukter er der ved Rådets forordning nr. 7/2010[1] åbnet autonome toldkontingenter,
der muliggør import af disse produkter til nultold eller nedsat told. Af de
samme årsager er det for to produkter nødvendigt at åbne et nyt toldkontingent
til nulsats for passende mængder med virkning fra den 1. juli 2012. (2) De tidligere fastsatte kontingentmængder
for autonome EU-toldkontingenter med løbenumrene 09.2638, 09.2814 og 09.2889 er
utilstrækkelige til at opfylde industriens behov i Unionen. Disse
kontingentmængder bør derfor forhøjes fra den 1. januar 2012. (3) For det autonome EU-toldkontingent
med løbenummer 09.2633 bør produktbeskrivelsen desuden revideres. (4) Derudover er det for
kontingentet med løbenummer 09.2767 ikke længere i Unionens interesse at
indrømme et toldkontingent for anden halvdel af 2012. Det bør derfor lukkes med
virkning fra den 1. juli 2012, og den tilsvarende række bør udgå af bilaget til
forordning (EU) nr. 7/2010. (5) Forordning (EU) nr. 7/2010
bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (6) Da nogle af de
foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, får virkning fra den 1.
januar 2012 og andre fra den 1. juli 2012, bør forordningen anvendes fra samme
datoer og straks træde i kraft — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I bilaget til forordning (EU) nr. 7/2010
foretages følgende ændringer: 1) Rækkerne med
løbenumrene 09.2644 og 09.2645 som
angivet i bilag I til denne forordning indsættes. 2) Rækkerne for toldkontingenterne med
løbenumrene 09.2638, 09.2814 og 09.2889 affattes som angivet i bilag II til
nærværende forordning. 3) Rækkerne for toldkontingenterne med
løbenummer 09.2638 affattes som angivet i bilag I til denne forordning. 4) Rækken for toldkontingentet med
løbenummer 09.2767 udgår. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 2012. Artikel 1, nr. 2, anvendes dog fra den 1.
januar 2012. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med
traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 13.4.2012. På
Rådets vegne Formand BILAG I Toldkontingenter omhandlet i artikel 1, nr. 1
og 3 Løbenr. || KN-kode || TARIC || Produktbeskrivelse || Kontingent-periode || Kontin-gent-mængde || Kon-tingent-toldsats (%) 09.2644 || ex 3824 90 97 || 96 || Tilberedning med indhold af: — dimethylglutarat på 55 % eller derover, men ikke over 78 % — dimethyladipat på 10 % eller derover, men ikke over 28 % og — dimethylsuccinat på ikke over 25 % || 1.7.-31.12. || 7 500 tons || 0 % 09.2645 || ex 3921 14 00 || 20 || Celleblokke af celluloseregenerater, som er imprægneret med vand med indhold af magnesiumchlorid og kvaternær ammoniumforbindelse, og som måler 100 cm (± 10 cm) x 100 cm (± 10 cm) x 40 cm (± 5 cm) || 1.7.-31.12. || 650 tons || 0 % 09.2633 || ex 8504 40 82 || 20 || Elektriske ensrettere, med effekt på 1 kVA og derunder, til anvendelse ved fremstilling af hårfjerningsapparater1) || 1.1.-31.12. || 4 500 000 stk. || 0 % 1) Henførsel under denne underposition sker på de betingelser, der er fastsat i artikel 291 til 300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 11.10.1993, s. 1). BILAG II Toldkontingenter omhandlet i artikel 1, nr. 2 Løbenr. || KN-kode || TARIC || Produktbeskrivelse || Kontin-gent-periode || Kontin-gent-mængde || Kon-tingent-toldsats (%) 09.2638 || ex 2915 21 00 || 10 || Eddikesyre af renhed på 99 vægtprocent og derover (CAS RN 64-19-7) || 1.1.-31.12. || 1 000 000 tons || 0 % 09.2889 || 3805 10 90 || || Sulfatterpentin || 1.1.-31.12. || 25 000 tons || 0 % 09.2814 || ex 3815 90 90 || 76 || Katalysator, bestående af titandioxid og wolframtrioxid || 1.1.-31.12. || 3 000 tons || 0 % FINANSIERINGSOVERSIGT TIL
FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE 1. FORSLAGETS BETEGNELSE: Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse
landbrugs- og industriprodukter 2. BUDGETPOSTER Kapitel og artikel: Kapitel 12, artikel 120 Budgetteret beløb for 2012: 19 171 200 000 EUR
3. FINANSIELLE VIRKNINGER ¨ Forslaget har ingen finansielle virkninger X Forslaget har ingen finansielle
virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for
indtægter: (mio. EUR, 1 decimal) || || Budgetpost || Indtægt[2] || 12-månedersperiode fra 1.1.2012 || 6-månedersperiode fra 1.7.2012 Artikel 120 || Virkninger for EU's egne indtægter || - 0,7 || - 0,6 4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Bestemmelserne om forvaltning af toldkontingenter
omfatter de forholdsregler, der er nødvendige for at forebygge og beskytte mod
svig og uregelmæssigheder. 5. ANDRE
BEMÆRKNINGER BILAG
I Med virkning fra 1.7.2012: Toldkontingenter omhandlet i artikel 1, nr. 1
og 3 Produkt-beskrivelse || Kontingent-mængde (tons) || Forventet pris (EUR pr. ton) || Told (%) (FTT 2012) || Kontingent-toldsats (%) || Forventet indtægtstab (EUR) Tilberedning 09.2644 || + 7 500 tons (oprindelig mængde: 0 tons) || 1 235 || 6,5 || 0 || 602 063 Celleblokke 09.2645 || + 650 tons (oprindelig mængde: 0 tons) || 4 230 || 6,5 || 0 || 178 718 Samlet
indtægtstab:
(780 781 EUR – 195 195 EUR) = 585 586 EUR netto. BILAG II Med virkning fra den 1.1.2012: Toldkontingenter omhandlet i artikel 1, nr. 2 Produkt-beskrivelse || Ændring i kontingent-mængde (tons) || Forventet pris (EUR pr. ton) || Told (%) (FTT 2012) || Kontingent-toldsats (%) || Forventet indtægtstab i forhold til den foregående kontingentperiode (EUR) Eddikesyre 09.2638 || + 500 000 tons (oprindelig mængde: 500 000 tons) || 20 || 5,5 || 0 || 550 000 Terpentin 09.2889 || + 5 000 tons (oprindelig mængde: 20 000 tons) || 677 || 3,2 || 0 || 108 320 Katalysator 09.2814 || + 800 tons (oprindelig mængde: 3 000 tons) || 4 500 || 6,5 || 0 || 234 000 Samlet indtægtstab i forhold til den
foregående kontingentperiode:
(892 320 EUR – 223 080 EUR) = 669 240 EUR netto. [1] EUT L 3 af 7.1.2010, s. 1. [2] Hvad angår EU's traditionelle egne indtægter
(landbrugsafgifter, sukkerafgifter og told), skal der være tale om nettobeløb,
dvs. bruttobeløb med fradrag af opkrævningsomkostninger på 25 %.