Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0800

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mozambique

    /* KOM/2011/0800 endelig - 2011/0377 (NLE) */

    52011PC0800

    /* KOM/2011/0800 endelig - 2011/0377 (NLE) */ Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mozambique


    BEGRUNDELSE

    I henhold til det mandat[1], Kommissionen har fået af Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Mozambique om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique. Som resultat af disse forhandlinger blev der den 2. juni 2011 paraferet en ny protokol for en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om midlertidig anvendelse af den nævnte protokol, efter at den gældende protokol er udløbet den 31. december 2011.

    Denne procedure er iværksat sideløbende med procedurerne for Rådets afgørelse – med Europa-Parlamentets godkendelse – om indgåelse af den nye protokol og Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne blandt EU-medlemsstaterne i henhold til denne protokol.

    Kommissionens baserede overvejende sin forhandlingsposition på resultaterne af en efterfølgende evaluering af den gældende protokol, som var foretaget af uvildige eksperter i april 2011.

    Den nye protokol er i overensstemmelse med formålet med fiskeripartnerskabsaftalen, hvis mål er at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Mozambique og fremme en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Mozambiques eksklusive fiskerizone i begge parters interesse.

    De to parter er enige om at samarbejde om gennemførelsen af Mozambiques sektorpolitik for fiskeriet og viderefører med henblik herpå den politiske dialog om den relevante programmering.

    Ifølge den nye protokol beløber den samlede finansielle modydelse sig til 2 940 000 EUR for hele perioden. Dette beløb svarer til: a) 520 000 EUR pr. år svarende til en årlig referencetonnage på 8 000 tons, og b) 460 000 EUR pr. år, svarende til et yderligere budget, som EU betaler til støtte for Mozambiques fiskeri- og havpolitik. Hermed beløber den samlede årlige finansielle modydelse fra Den Europæiske Unions budget sig til 980 000 EUR. Der stilles fiskerimuligheder til rådighed for 43 notfartøjer og 32 langlinefartøjer, dvs. i alt 75 af EU-tunfiskerflådens fartøjer.

    Kommissionen anmodes om at vedtage dette forslag og forelægge det for Rådet.

    2011/0377 (NLE)

    Forslag til

    RÅDETS AFGØRELSE

    om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mozambique

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen[2] og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Den 22. november 2007 vedtog Rådet Rådets forordning (EF) nr. 1446/2007 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mozambique[3].

    (2) Den nugældende protokol til denne partnerskabsaftale udløber den 31 december 2011.

    (3) Den Europæiske Union forhandlede med Republikken Mozambique om en ny protokol til partnerskabsaftalen, hvorved EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Mozambiques højhedsområde eller jurisdiktion. For at sikre kontinuiteten i EU-fartøjers fiskeri indeholder protokollen bestemmelser om midlertidig anvendelse, jf. dennes artikel 13.

    (4) Disse forhandlinger resulterede i, at en protokol blev paraferet den 2. juni 2011.

    (5) Den nye protokol bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af, at procedurerne for den formelle indgåelse afsluttes —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Undertegnelsen af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mozambique godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne, med forbehold af aftalens indgåelse.

    Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af protokollen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af protokollen.

    Artikel 3

    Protokollen anvendes midlertidigt, jf. dennes artikel 13, i afventning af dens ikrafttræden.

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

    Udfærdiget i

    På Rådets vegne

    Formand

    PROTOKOL

    om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mozambique

    Artikel 1 Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

    1. Fiskerimulighederne for Den Europæiske Unions fartøjer i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 fastsættes således for en periode på tre år:

    Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982)

    a) 43 oceangående notfartøjer til tunfiskeri og

    b) 32 langlinefartøjer med flydeline.

    2. Stk. 1 anvendes, jf. dog denne protokols artikel 5 og 6.

    3. Ifølge fiskeripartnerskabsaftalens artikel 6 og denne protokols artikel 7 må fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, kun fiske i Mozambiques farvande, hvis de er opført på IOTC-listen over fangstberettigede fartøjer og er i besiddelse af en fiskeritilladelse, der er udstedt i henhold til betingelserne i denne protokol i overensstemmelse med bilaget til protokollen.

    Artikel 2 Finansiel modydelse - betalingsmåder

    1. For perioden omhandlet i artikel 1 fastsættes den samlede finansielle modydelse omhandlet i artikel 7 i fiskeripartnerskabsaftalen til 2 940 000 EUR for denne protokols gyldighedsperiode.

    2. Den samlede finansielle er sammensat af:

    a) et årligt beløb for adgang til Mozambiques fiskerizone på 520 000 EUR svarende til en årlig referencemængde på 8 000 tons og

    b) et specifikt beløb på 460 000 EUR pr. år, der skal anvendes til at støtte og gennemføre Mozambiques fiskeri- og havpolitik.

    3. Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 3, 5, 6, 8 og 9.

    4. Den Europæiske Union betaler den finansielle modydelse omhandlet i stk. 1 i årlige rater på 980 000 EUR i denne protokols anvendelsesperiode svarende til det samlede beløb i denne artikels stk. 2, litra a), og litra b), (dvs. henholdsvis 520 000 EUR og 460 000 EUR).

    5. Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede tunfangster pr. år i Mozambiques fiskerizone overstiger 8 000 tons, er den samlede årlige finansielle modydelse for adgangsretten 65 EUR pr. ton yderligere fangst. Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i stk. 2, litra a), (dvs. 1 040 000 EUR). Hvis Den Europæiske Unions fartøjers fangster i Mozambiques fiskerizone overstiger en mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige beløb, betales det skyldige beløb for mængden derudover det følgende år i henhold til bestemmelserne i bilaget.

    6. Betaling skal finde sted senest 60 dage efter protokollens midlertidige anvendelse, jf. artikel 15, for det første år og senest på årsdagen for protokollens indgåelse i de efterfølgende år.

    7. Mozambique har fuld råderet med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

    8. Den finansielle modydelse indbetales eller overføres til den særlige konto, der til formålet er oprettet af det mozambiquiske finansministerium. Kontonummeret meddeles af Mozambiques myndigheder.

    Artikel 3 Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Mozambiques farvande

    1. Den Europæiske Union og Mozambique aftaler snarest muligt efter denne protokols ikrafttræden og senest tre måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, i Den Blandede Komité nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, et flerårigt sektorprogram på grundlag af Mozambiques fiskeriudviklingsplan og Kommissionens politiske ramme og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder navnlig:

    a) de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den finansielle modydelses specifikke beløb, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), skal anvendes

    b) de årlige og flerårige mål, der skal nås for at skabe et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Mozambiques nationale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder beskyttede havområder

    c) de nødvendige kriterier og procedurer, herunder i givet fald budgetmæssige og finansielle indikatorer, for en årlig evaluering af resultaterne.

    2. Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af parterne i Den Blandede Komité.

    3. Mozambique beslutter hvert år om nødvendigt at afsætte et beløb ud over den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), til gennemførelsen af det flerårige program. Den Europæiske Union underrettes om en sådan tildeling.

    Artikel 4 Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri

    1. De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Mozambiques farvande efter principperne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

    2. I protokollens gyldighedsperiode tilstræber Den Europæiske Union og Mozambique at overvåge fiskeressourcernes tilstand i Mozambiques fiskerizone.

    3. De to parter tilstræber at respektere henstillinger og afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) og rådgivning fra den fælles videnskabelige arbejdsgruppe, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i aftalen, angående bevarelse og ansvarlig forvaltning af fiskeriet.

    4. I henhold til artikel 4 i aftalen og på grundlag af henstillinger og afgørelser vedtaget af IOTC og den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og i givet fald resultaterne af det fælles videnskabelige møde, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 4, holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, for om nødvendigt at nå til enighed om foranstaltninger, som skal sikre en bæredygtig forvaltning af Mozambiques fiskeressourcer.

    5. Hvis EU-fartøjer lander deres fangster i tredjelande har Mozambiques myndigheder mulighed for at overvåge disse landinger.

    Artikel 5 Justering af fiskerimuligheder efter fælles overenskomst

    1. De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles overenskomst tilpasses, hvis henstillinger og afgørelser vedtaget af IOTC og den fælles videnskabelige arbejdsgruppe bekræfter, at denne tilpasning vil garantere en bæredygtig forvaltning af tun og tunlignende arter i Det Indiske Ocean.

    2. I så fald tilpasses den finansielle modydelse i artikel 2, stk. 2, litra a), forholdsmæssigt og pro rata temporis. Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 2, litra a).

    3. Parterne underretter hinanden om eventuelle ændringer i deres respektive fiskeripolitikker og lovgivning.

    Artikel 6Nye fiskerimuligheder

    1. Hvis Den Europæiske Unions fartøjer er interesseret i andet fiskeri end det, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalens artikel 1, holder parterne samråd, inden myndighederne eventuelt giver tilladelse til sådant fiskeri og aftaler i givet fald betingelserne for det pågældende fiskeri, herunder de nødvendige ændringer af denne protokol og dens bilag.

    2. Parterne bør tilskynde til forsøgsfiskeri, navnlig efter de dybvandsarter, som udgør et uudnyttet potentiale, der forekommer i Mozambiques farvande. Med henblik herpå holder parterne samråd, hvis en af parterne anmoder om det, og fastlægger i hvert enkelt tilfælde arter, betingelser og andre relevante parametre.

    3. Forsøgsfiskeriet foregår efter de parametre, som parterne aftaler, eventuelt i form af en administrativ aftale. Tilladelser til forsøgsfiskeri bør højst gives for 6 måneder.

    4. Hvis parterne mener, at resultatet af forsøgsfiskeriet har været positivt, kan Mozambiques regering tildele Den Europæiske Unions flåde fiskerimuligheder for nye arter, indtil denne protokol udløber. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 2, litra a), skal i så fald forhøjes. Redernes gebyr og betingelserne som fastsat i bilaget ændres tilsvarende.

    Artikel 7Fiskeribetingelser – eksklusivitetsklausul

    Uden at dette berører fiskerpartnerskabsaftalens artikel 6, må Den Europæiske Unions fiskerfartøjer kun fiske i Mozambiques farvande, hvis de er i besiddelse af en gyldig fiskeritilladelse, der er udstedt af Mozambique i henhold til denne protokol og bilaget hertil.

    Artikel 8Suspension og revision af den finansielle modydelse

    1. Uden at dette berører bestemmelserne i protokollens artikel 9, revideres eller suspenderes den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), efter samråd mellem de to parter, hvis:

    a) det ikke er muligt at udøve fiskeriaktiviteter i Mozambiques fiskerizone af andre årsager end naturfænomener

    b) der sker væsentlige ændringer i en af parternes politiske retningslinjer, som berører de relevante bestemmelser i denne protokol.

    2. De opnåede resultater med sektorstøtten og forholdet mellem omkostninger og udbytte vil blive vurderet af Mozambiques regering eller af en ekstern evaluator, som skal udpeges af Mozambiques regering. Resultatet af denne årlige evaluering vil blive analyseret inden for rammerne af Den Blandede Komité i henhold til artikel 3 i denne protokol. Hvis det viser sig, at de opnåede resultater med støtten til fiskeripolitikken ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen, kan Europa-Kommissionen helt eller delvis suspendere betalingen af den specifikke modydelse omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b).

    3. Betalingen af den finansielle modydelse og/eller fiskeriaktiviteterne kan genoptages efter samråd og overenskomst mellem de to parter, så snart den situation, der gik forud for de ovennævnte begivenheder, er bragt i orden.

    Artikel 9Suspension af protokollens gennemførelse

    1. Gennemførelsen af denne protokol kan suspenderes på initiativ af en af de to parter efter samråd og overenskomst mellem parterne i Den Blandede Komité, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 9, hvis:

    a) usædvanlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, gør det umuligt at fiske i Mozambiques fiskerizone

    b) Den Europæiske Union ikke foretager den betaling, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), af årsager, som ikke er nævnt i denne protokols artikel 8

    c) der opstår tvister mellem de to parter om fortolkningen af denne protokol og dens bilag, som ikke kan løses i mindelighed

    d) en af parterne ikke overholder denne protokols og dens bilags bestemmelser

    e) der sker væsentlige ændringer i en af parternes politiske retningslinjer, som berører de relevante bestemmelser i denne protokol

    f) en af parterne konstaterer overtrædelser af afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. i Cotonou-aftalens artikel 9 efter proceduren i dennes artikel 8 og 96

    g) ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet ikke overholdes, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 3, stk. 5.

    2. For at protokollens gennemførelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden.

    3. Suspenderes gennemførelsen, fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på deres tvist. Når en sådan løsning er fundet, fortsætter protokollens gennemførelse, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis alt efter, hvor længe protokollens gennemførelse har været suspenderet.

    Artikel 10Gældende national lovgivning

    1. Den Europæiske Unions fiskerfartøjer fisker i Mozambiques farvande efter Mozambiques gældende love og administrative bestemmelser, medmindre andet er bestemt i protokollen og dens bilag.

    2. Mozambiques myndigheder underretter Europa-Kommissionen om enhver lovændring eller ny lovgivning, der berører fiskeripolitikken.

    Artikel 11Tavshedspligt

    Parterne skal til enhver tid sikre, at alle oplysninger vedrørende EU-fartøjer og deres fiskeriaktiviteter i Mozambiques farvande, behandles fortroligt. Sådanne oplysninger anvendes udelukkende til gennemførelse af aftalen og med henblik på de relevante kompetente myndigheders fiskeriforvaltning, opfølgnings-, kontrol- og overvågningsaktiviteter.

    Artikel 12Elektronisk udveksling af data

    Mozambique og Den Europæiske Union forpligter sig til hurtigst muligt at etablere de nødvendige systemer for elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter, der vedrører aftalens gennemførelse. Den elektroniske udgave af et dokument vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

    De to parter giver omgående meddelelse om svigt i computersystemet, der hindrer en sådan udveksling. Under disse omstændigheder erstattes oplysninger og dokumenter vedrørende aftalens gennemførelse automatisk af papirudgaver på den måde, der er fastlagt i bilaget.

    Artikel 13Varighed

    Denne protokol og det tilhørende bilag finder anvendelse i en periode på tre (3) år fra den midlertidige anvendelse i henhold til artikel 15, medmindre den opsiges i henhold til artikel 14.

    Artikel 14Aftalens ophør

    1. Ved opsigelse af denne protokol skal den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt meddele den anden part sin hensigt om at opsige protokollen.

    2. Efter meddelelsen om opsigelse som omhandlet i det foregående stykke indleder parterne samråd.

    Article15Foreløbig anvendelse

    Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, dog tidligst fra den 1. januar 2012.

    Artikel 16 Ikrafttræden

    Denne protokol og dens bilag træder i kraft på den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de fornødne procedurer i den forbindelse er afsluttet.

    BILAG

    BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I MOZAMBIQUES FISKERIZONE

    KAPITEL I

    Almindelige bestemmelser

    1. Udpegning af ansvarlige myndigheder

    Med henblik på anvendelsen af dette bilag og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (EU) og Mozambique følgende:

    - for EU: Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen i Mozambique

    - for Mozambique: fiskeriministeriet

    2. Mozambiques fiskerizone

    Alle bestemmelser i protokollen og dens bilag finder udelukkende anvendelse i Mozambiques fiskerizone som anført i bilag 2.

    3. Udpegning af lokal repræsentant

    Ethvert EU-fartøj, der har til hensigt at ansøge om fiskeritilladelse i henhold til den nuværende protokol, bør repræsenteres af en repræsentant med bopæl i Mozambique.

    4. Bankkonto

    Inden protokollen træder i kraft, giver Mozambique EU meddelelse om, hvilken bankkonto eller hvilke bankkonti de beløb, som EU-fartøjerne skal betale i henhold til aftalen, skal indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførsler afholdes af rederen.

    KAPITEL II

    Fiskeritilladelse til fiskeri af tun

    1. Betingelse for tildeling af fiskeritilladelse til fiskeri af tun – berettigede fartøjer

    Tilladelse til fiskeri af tun som omhandlet i aftalens artikel 6 udstedes på betingelse af, at det pågældende fartøj er registreret i EU-fiskerflåderegisteret på listen over IOTC-fartøjer med fiskeritilladelse, og at alle rederens, førerens eller fartøjets tidligere forpligtelser som følge af fiskeriaktiviteter i Mozambique i henhold til aftalen og til Mozambiques fiskerilovgivning er opfyldt.

    2. Ansøgning om fiskeritilladelse

    EU indgiver en ansøgning om fiskeritilladelse for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til aftalen, til Mozambique mindst 20 arbejdsdage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse på et skema som vist i tillæg 1 til dette bilag. Ansøgningen skal være maskinskrevet eller skrevet i hånden med letlæselige blokbogstaver.

    Ved hver førstegangsansøgning om fiskeritilladelse i henhold til den gældende protokol, eller ved ansøgning om fiskeritilladelse efter en teknisk ændring af det pågældende fartøj, indsendes sammen med ansøgningen:

    i. bevis for forudbetaling af afgiften for den gyldighedsperiode, hvorom der ansøges om fiskeritilladelse

    ii. navn, adresse og kontaktoplysninger på:

    - fiskerfartøjets ejer

    - fiskerfartøjets operatør

    - den lokale repræsentant for fartøjet, hvis der er en sådan.

    iii. et nyere farvefoto af fartøjet set fra siden på mindst 15 × 10 cm

    iv fartøjets sødygtighedsbevis

    v. fartøjets registreringsattest

    vi. fartøjets hygiejnecertifikat, udstedt af den kompetente EU-myndighed

    vii. kontaktoplysninger på fartøjet (fax, e-mail osv.).

    Ved fornyelse af en fiskeritilladelse i henhold til den gældende protokol skal ansøgningen om fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages af et bevis for betaling af afgiften.

    3. Forudbetaling af fast afgift

    Størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal forudbetales, fastsættes på grundlag af den årlige sats, der er anført i databladene i tillæg 2 til dette bilag. Den inkluderer alle lokale og nationale afgifter undtagen havneafgifter, landingsafgifter, omladningsafgifter og udgifter til tjenesteydelser.

    4. Foreløbig liste over fartøjer med fiskeritilladelse

    Så snart Mozambique har modtaget ansøgningerne om fiskeritilladelse, opstiller den nationale fiskerikontrolmyndighed hurtigst muligt for hver fartøjskategori en foreløbig liste over ansøgerfartøjer. Listen fremsendes uden ophold til EU af Mozambiques kompetente myndigheder.

    EU fremsender den foreløbige liste til rederen eller dennes repræsentant. Hvis EU's kontor er lukket, kan Mozambique fremsende den foreløbige liste direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til EU.

    5. Udstedelse af fiskeritilladelse

    Fiskeritilladelser for alle fartøjer udstedes til rederne eller deres repræsentanter senest 15 arbejdsdage efter, at de kompetente myndigheder har modtaget den fuldstændige ansøgning. En genpart af disse fiskeritilladelser sendes omgående til EU-delegationen.

    6. Liste over fartøjer med fiskeritilladelse

    Så snart fiskeritilladelsen er udstedt opstiller den nationale fiskerikontrolmyndighed for hver fartøjskategori hurtigst muligt en endelig liste over de fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Mozambiques fiskerizone. Listen fremsendes omgående til EU og erstatter ovennævnte foreløbige liste.

    7. Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode

    Fiskeritilladelser gælder i ét år og kan fornys.

    Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens start forstås ved årlig periode:

    i. i protokollens første anvendelsesperiode, perioden mellem datoen for protokollens ikrafttræden og den 31. december samme år

    ii. derefter, hvert hele kalenderår

    ii. i protokollens sidste anvendelsesår, perioden fra den 1. januar til datoen for protokollens udløb.

    For protokollens første og sidste år beregnes forudbetalingen af afgiften pro rata temporis.

    8. Dokumenter, som skal forefindes om bord

    Under ophold i Mozambiques farvande eller i en mozambiquisk havn skal følgende dokumenter altid forefindes om bord:

    a) fiskeritilladelse

    b) dokumenter udstedt af en kompetent myndighed i det pågældende fartøjs flagstat, af hvilke følgende fremgår:

    - det nummer, som fartøjet er registreret under, fartøjets registreringscertifikat

    - overensstemmelsesattest i henhold til Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) Torremolinos-konvention

    c) ajourførte, bekræftede tegninger eller beskrivelser af fartøjets indretning, især fartøjets antal fiskelastrum med angivelse af lastrumskapacitet udtrykt i kubikmeter

    d) hvis der er foretaget ændringer i fartøjets særlige kendetegn, hvad angår dets samlede længde, fartøjets bruttoregistertonnage, dets hoved- eller hovedmotorers effekt eller dets lastrumskapacitet, en bekræftet attest fra den kompetente myndighed i fartøjets flagstat med en beskrivelse af ændringens omfang

    e) hvis fiskerfartøjet er udstyret med tanke med nedkølet havvand om bord, et dokument bekræftet af en kompetent myndighed i fartøjets flagstat, der angiver tankkalibreringen i kubikmeter

    f) tilladelse udstedt til fiskerfartøjet til at fiske uden for farvandene under flagstatens jurisdiktion,

    g) en kopi af Mozambiques fiskerilovgivning (Lov nr. 3/90) og havfiskeribestemmelser (REPMAR dekret nr. 43/2003).

    9. Overdragelse af fiskeritilladelse

    En fiskeritilladelse udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages.

    I tilfælde af påvist force majeure og efter anmodning fra EU kan fiskeritilladelsen dog erstattes af en ny tilladelse, der udstedes for et andet tilsvarende fartøj eller for et fartøj svarende til det fartøj, som skal udskiftes, uden at der skal betales en ny forudbetalt fast afgift. I dette tilfælde skal der i opgørelsen over afgifter for notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer i kapitel IV medregnes begge fartøjers samlede fangst i Mozambiques fiskeriområde.

    En sådan overdragelse foregår på den måde, at rederen eller dennes repræsentant i Mozambique leverer den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, tilbage, og at Mozambique straks herefter udsteder erstatningstilladelsen. Erstatningstilladelsen udstedes uden yderligere forsinkelse til rederen eller dennes repræsentant efter, at den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, er leveret tilbage. Erstatningstilladelsen er gyldig fra den dag, hvor den tilladelse, der skal udskiftes, leveres tilbage.

    Mozambique ajourfører hurtigst muligt listen over fartøjer med fiskeritilladelse. Den nye liste sendes straks til Mozambiques fiskerikontrolmyndigheder og EU.

    10. Hjælpefartøjer

    Hjælpefartøjer skal have en tilladelse i henhold til de bestemmelser og betingelser, der er fastsat i Mozambiques lovgivning.

    Den årlige licensafgift for et hjælpefartøj er 3 580 EUR pr. år.

    Mozambiques kompetente myndigheder forelægger regelmæssigt Kommissionen en liste over disse tilladelser via EU's delegation i Mozambique.

    KAPITEL III

    Tekniske foranstaltninger

    De tekniske foranstaltninger, der gælder for fartøjer med fiskeritilladelse med hensyn til fiskeriområde, fiskeredskaber og fangst udover referencemængde, er fastsat i tillæg 2 til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier.

    Fartøjerne overholder Mozambiques fiskerilovgivning og alle resolutioner, der er vedtaget af IOTC (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean).

    KAPITEL IV

    Rapportering af fangster

    1. Definition af fangstrejse

    Ved anvendelsen af dette bilag forstås ved varigheden af et EU-fartøjs fangstrejse:

    - perioden mellem indsejling i og udsejling af Mozambiques fiskerizone eller

    - perioden mellem indsejling i Mozambiques fiskerizone og omladning i havn og/eller landing i Mozambique.

    2. Fiskerilogbog

    Føreren af et EU-fartøj, der udøver fiskeri inden for rammerne af aftalen, fører en IOTC-fiskerilogbog som vist i tillæg 3 til dette bilag for hver fiskerikategori.

    Fiskerilogbogen skal overholde IOTC's resolution 08/04 for langlinefartøjer og resolution 10/03 for notfartøjer.

    Fiskerilogbogen udfyldes af fartøjsføreren for hver dag, hvor fartøjet befinder sig i Mozambiques fiskerizone.

    Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart angiver fartøjsføreren også bifangst.

    Fiskerilogbogen skal være letlæselig, udfyldes med blokbogstaver og underskrives af fartøjsføreren.

    Fartøjsføreren er ansvarlig for korrektheden af oplysningerne i fiskerilogbogen.

    3. Fangstopgørelser

    Fartøjsføreren indberetter fartøjets fangster ved at sende Mozambique sine fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Mozambiques fiskerizone.

    Indgivelsen af fiskerilogbøgerne foregår på en af følgende måder:

    i. ved anløb af havn i Mozambique afleveres hver original fiskerilogbog til Mozambiques lokale repræsentant, som skriftligt bekræfter modtagelsen. En kopi af logbogen afleveres til Mozambiques inspektionshold

    ii. hvis fiskerfartøjet forlader Mozambiques fiskerizone uden at have anløbet havn i Mozambique, indgives hver original fiskerilogbog senest 7 arbejdsdage efter anløb af anden havn og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter, at fartøjet har forladt Mozambiques fiskerizone

    a. via e-mail til den e-mail-adresse, som er anvist af den nationale fiskerikontrolmyndighed

    b. eller via fax til det nummer, som er anvist af den nationale fiskerikontrolmyndighed

    c. eller via brev til den nationale fiskerikontrolmyndighed.

    De to parter indfører fra den 1. januar 2012 en protokol for elektronisk udveksling af alle fangst- og meddelelsesdata på grundlag af en elektronisk logbog. Parterne tilrettelægger derefter indførelsen af protokollen og udskiftningen af papirudgaven af fangstopgørelsen med en elektronisk udgave senest den 1. juli 2012.

    Fartøjsføreren sender en kopi af alle fiskerilogbøger til EU og til flagstatens kompetente myndigheder. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline sender fartøjsføreren også en kopi af alle fiskerilogbøger til Instituto Nacional de Investigação Pesqueira (IIP) og til ét af følgende videnskabelige institutter:

    i. Institut de recherche pour le développement (IRD)

    ii. Instituto Español de Oceanografía (IEO)

    iii. Instituto Português de Investigação Maritima (IPIMAR).

    Hvis fartøjet vender tilbage til Mozambiques fiskerizone i fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, skal der indgives en ny fangstopgørelse.

    Hvis bestemmelserne vedrørende fangstopgørelse ikke overholdes, kan Mozambique suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Mozambique har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og idømme rederen sanktioner i henhold til Mozambiques lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Mozambique nægte at forny en fiskeritilladelse. Mozambique underretter hurtigst muligt EU om enhver sanktion i den forbindelse.

    4. Endelig opgørelse over de skyldige afgifter for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline

    EU udarbejder for hvert oceangående notfartøj til tunfiskeri og langlinefartøj med flydeline på grundlag af fangstopgørelser bekræftet af ovennævnte videnskabelige institutter en endelig opgørelse over, hvor meget de enkelte fartøjer skal betale i afgift for deres fiskeri i det foregående kalenderår.

    EU sender den endelige opgørelse til Mozambique og rederen senest den 31. juli i det indeværende år. Mozambique kan inden for en frist på 30 arbejdsdage fra meddelelsesdatoen gøre indsigelse mod den endelige opgørelse, idet en sådan indsigelse dog skal behørigt begrundes. I tilfælde af uenighed holder parterne samråd i Den Blandede Komité. Hvis Mozambique ikke gør indsigelse inden for fristen på 30 arbejdsdage, betragtes den endelige opgørelse som godkendt.

    Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere beløb end den forudbetalte faste afgift for fiskeritilladelsen, betaler rederen saldoen til Mozambique senest den 30. september i det indeværende år. Hvis den endelige opgørelse lyder på et lavere beløb end den forudbetalte faste afgift, kan rederen ikke kræve restbeløbet betalt tilbage.

    KAPITEL V

    Landing og omladning

    Omladning på havet er forbudt. Enhver omladning i havn overvåges ved tilstedeværelse af Mozambiques fiskerikontrolmyndigheder.

    Føreren af et EU-fartøj, der ønsker at lande eller omlade, skal senest 48 timer før landing eller omladning meddele Mozambique:

    a. navnet på det fiskerfartøj, der skal lande eller omlade fangst, og dets nummer i IOTC's fartøjsregister

    b. landings- eller omladningshavn

    c. forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning

    d. mængde (i kilogram levende vægt eller om nødvendigt antal fisk) af hver art, der skal landes eller omlades (identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode)

    e. ved omladning, modtagerfartøjets navn.

    For modtagerfartøjer gælder, at føreren af modtagerfartøjet senest 24 timer før påbegyndelse og afslutning af omladningen skal oplyse Mozambiques myndigheder om mængden af tun og tunlignende arter, der omlades til hans fartøj, og udfylde og indgive omladningserklæringen til Mozambiques myndigheder inden for 24 timer.

    Omladning kræver en forudgående tilladelse, som Mozambique skal overgive til fartøjsføreren eller dennes repræsentant senest 24 timer efter ovennævnte meddelelse. Omladningen skal finde sted i en mozambiquisk havn, hvor det er tilladt at foretage omladning.

    De udpegede fiskerihavne i Mozambique, hvor det er tilladt at foretage omladning, er Maputo, Beira og Nacala (havne, der er anmeldt til IOTC i henhold til resolution 10/11 og opfylder PSME-normer).

    EU-fartøjer, der lander deres fangst i en mozambiquisk havn, skal bestræbe sig på at sikre, at deres bifangster er tilgængelige for lokale forarbejdningsvirksomheder til lokale markedspriser. På anmodning fra EU-fiskevirksomheder tilvejebringer Mozambiques myndigheder en liste og kontaktoplysninger på de lokale forarbejdningsvirksomheder.

    Ved manglende overholdelse af disse bestemmelser finder de sanktioner, der er fastsat i Mozambiques lovgivning, anvendelse.

    KAPITEL VI

    Kontrol

    1. Indsejling i og udsejling af Mozambiques fiskerizone

    EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal senest tre timer før hver indsejling i eller udsejling af Mozambiques fiskerizone, give Mozambique meddelelse om sådan ind- eller udsejling.

    Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af Mozambiques fiskerizone, meddeler det bl.a.:

    i. forventet dato, klokkeslæt og det valgte passagepunkt

    ii. mængde af hver målart om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

    iii. mængde af hver bifangst af andre arter om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

    iv. mængde udsmid af hver bifangst af andre arter, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

    Meddelelsen skal om muligt sendes pr. e-mail, eller i mangel heraf pr. fax til en e-mail-adresse eller telefonnummer eller et faxnummer, som Mozambique har oplyst, ved at benytte skemaet som vist i tillæg 4 til bilaget. Mozambique anerkender straks modtagelsen pr. e-mail eller pr. fax.

    Mozambique giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og EU meddelelse om eventuelle ændringer af e-mail-adresse, telefonnummer eller radiofrekvens.

    Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Mozambiques fiskerizone uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, anses som et fartøj uden fiskeritilladelse.

    Overtrædelse af denne bestemmelse straffes i henhold til henhold til Mozambiques fiskerilovgivning.

    Indsejlings- og udsejlingsmeddelelser skal opbevares om bord i mindst ét år fra datoen for indgivelsen af opgørelsen.

    2. Regelmæssig fangstopgørelse

    Når et EU-fartøj udøver fiskeri i Mozambiques farvande, skal føreren af et EU-fartøj med fiskeritilladelse hver tredje dag give Mozambiques myndigheder meddelelse om fangsten i Mozambiques fiskerizone. Den første fangstopgørelse indgives fem dage efter datoen for indsejling i Mozambiques fiskerizone.

    Hver femte dag giver fartøjet, når det indgiver sin regelmæssige fangstopgørelse, meddelelse om:

    i. dato, klokkeslæt og position på tidspunktet for meddelelsen

    ii. mængde af hver målart, der er fanget og opbevaret om bord i løbet af de fem dage, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

    ii. mængde af hver bifangst af andre arter, der er beholdt om bord i løbet af de fem dage, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

    iv. mængde udsmid af hver bifangst af andre arter, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

    v. varernes præsentation

    vi. for notfartøjer til tunfiskeri:

    - antal vellykkede træk/sæt med FAD siden sidste meddelelse

    - antal vellykkede træk/sæt på frit svømmende stimer siden sidste meddelelse

    - antal resultatløse træk/sæt.

    vii. for langlinefartøjer til tunfiskeri:

    - antal træk/sæt siden sidste meddelelse

    - antal anvendte kroge siden sidste meddelelse.

    Meddelelsen skal om muligt sendes pr. e-mail, eller i mangel heraf pr. fax til en e-mail-adresse eller telefonnummer, der er oplyst af Mozambique, ved at benytte skemaet som vist i tillæg 5 til bilaget. Mozambique giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og EU meddelelse om eventuelle ændringer af e-mail-adresse, telefonnummer eller radiofrekvens.

    Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Mozambiques fiskerizone uden at have indgivet sin regelmæssige fangstopgørelse for femdagesperioden, anses som et fartøj uden fiskeritilladelse. Overtrædelse af denne bestemmelse straffes i henhold til Mozambiques fiskerilovgivning.

    De regelmæssige fangstopgørelser skal opbevares om bord i mindst ét år fra datoen for indgivelsen af opgørelsen.

    3. Inspektion på havet

    Inspektion af EU-fartøjer med fiskeritilladelse i Mozambiques fiskerizone foretages af fartøjer og kontrollører fra Mozambique, der tydeligt kan identificeres som fiskerikontrolfartøjer og fiskerikontrollører.

    Inden de kommer om bord giver kontrollørerne med bemyndigelse til at foretage inspektion EU-fartøjet besked om, at de har besluttet at gennemføre en inspektion. Inspektionen gennemføres af fiskerikontrollører, der skal fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion.

    De bemyndigede kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at fartøjet og dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt.

    Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder de bemyndigede kontrollører en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der har udarbejdet den, og af EU-fartøjets fører.

    De bemyndigede kontrollører giver EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet. I tilfælde af overtrædelse skal kopi af meddelelsen om overtrædelsen også fremsendes til EU, således som fastsat i kapitel VIII.

    4. Forudgående orientering og inspektion før påbegyndelse af fiskeri

    Hvert kalenderår skal 33 % af EU-fartøjer med tilladelse til at udøve fiskeri i Mozambiques farvande anløbe en mozambiquisk havn, før de påbegynder fiskeriaktiviteter, med henblik på forudgående orientering og inspektion før påbegyndelse af fiskeri.

    Mozambiques myndigheder meddeler rederne, med kopi til EU, listen over de fartøjer, der skal inspiceres før påbegyndelse af fiskeri. Fiskeritilladelsen til de skibe, der er på listen, vil blive overgivet direkte umiddelbart efter inspektionen i havn.

    Rederen skal 72 timer i forvejen underrette Mozambiques myndigheder om tidspunktet og den valgte havn for inspektionen. Inspektioner finder sted 24 timer efter ankomst til den valgte havn, dvs. Maputo, Beira eller Nacala.

    Mozambique kan give EU tilladelse til at deltage som observatør i inspektionen i havn.

    Føreren af EU-fartøjet tillader de mozambiquiske kontrollører at udføre deres arbejde.

    Ved afslutning af hver inspektion udarbejder den mozambiquiske kontrollør en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten.

    Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der har udarbejdet den, og af EU-fartøjets fører.

    Efter endt inspektion giver Mozambiques kontrollører EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten. Mozambique sender en kopi af inspektionsrapporten til EU senest 8 arbejdsdage efter inspektionen.

    5. Inspektion i havn ved landing og omladning

    Inspektion i havn af EU-fartøjer, der i en havn i Mozambique lander eller omlader fangster taget i Mozambiques fiskerizone, foretages af kontrollører fra Mozambique, der tydeligt kan identificeres som fiskerikontrollører.

    Kontrollører skal inden de foretager inspektion fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører. Mozambiques kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er nødvendigt for at udføre inspektionsopgaverne, og de foretager inspektion på en sådan måde, at fartøj, landing eller omladning og last påvirkes mindst muligt.

    Efter hver afsluttet inspektion udarbejder kontrollørerne en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at skrive eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, der udarbejder rapporten, og af EU-fartøjets fører.

    Mozambiques kontrollører afleverer en kopi af inspektionsrapporten til EU-fartøjets fører efter endt inspektion.

    KAPITEL VII

    Satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS)

    1. Fartøjspositionsmeldinger – FOS

    EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal være udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission hver time af fartøjernes position til fiskeriovervågningscentret (FOC) i fartøjernes flagstat.

    Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:

    a. fartøjets identifikation

    b. fartøjets seneste geografiske position (længde, bredde) med en fejlmargin på under 500 m og et konfidensinterval på 99 %

    c. dato og klokkeslæt for registrering af position

    d. fartøjets fart og kurs.

    Hver positionsmelding skal opfylde de krav til format, der er fastsat i tillæg 5 til dette bilag.

    Den første position, der registreres efter indsejling i Mozambiques fiskerizone identificeres ved koden "ENT". Alle efterfølgende positioner identificeres ved koden "POS", bortset fra den første position, der registreres efter udsejling af Mozambiques fiskerizone, og som identificeres ved koden "EXI". Flagstatens FOC er ansvarlig for automatisk behandling og i givet fald elektronisk transmission af positionsmeldinger. Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år.

    2. Fremsendelse af positionsmeldinger for fartøjet i tilfælde af driftssvigt i FOS

    Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger sendes korrekt til flagstatens FOC.

    EU-fartøjer med defekt FOS må ikke sejle ind i Mozambiques fiskerizone.

    Udøver fartøjet allerede fiskeri i Mozambiques fiskerizone skal fartøjets FOS i tilfælde af svigt repareres ved slutningen af fangstrejsen eller udskiftes senest inden for ti dage. Efter udløbet af denne frist må fartøjet ikke længere fiske i Mozambiques fiskerizone.

    Fartøjer, der fisker i Mozambiques fiskerizone med defekt FOS, sender deres positionsmeldinger med alle obligatoriske oplysninger pr. e-mail eller pr. fax til flagstatens og Mozambiques FOC mindst hver anden time.

    3. Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til Mozambique

    Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende fartøjers positionsmeldinger til Mozambiques FOC. Flagstatens og Mozambiques FOC udveksler e-mail-adresser og giver hurtigst muligt hinanden meddelelse om eventuelle ændringer.

    Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem flagstatens og Mozambiques FOC sker elektronisk gennem et sikkert kommunikationssystem.

    Mozambiques FOC underretter hurtigst muligt flagstatens FOC og EU, hvis der ikke længere regelmæssigt modtages positionsmeldinger for et fartøj med fiskeritilladelse, og det pågældende fartøj ikke har meddelt, at det er sejlet ud af fiskerizonen.

    4. Funktionsfejl i kommunikationssystemet

    Mozambique er ansvarlig for, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver hurtigst muligt EU meddelelse om eventuelle funktionsfejl i forbindelse med fremsendelse og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst det pågældende tekniske problem. Eventuelle tvister forelægges for Den Blandede Komité.

    Fartøjsføreren betragtes om ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på at forstyrre systemets drift eller forfalske positionsmeldinger. Enhver overtrædelse straffes efter gældende lovgivning i Mozambique.

    5. Ændring af positionsmeldingshyppighed

    Ved begrundet mistanke om overtrædelse kan Mozambique sende en anmodning til flagstatens FOC med kopi til EU om at reducere positionsmeldingsintervallet for et fartøj til intervaller på tredive minutter i en vis undersøgelsesperiode. Mozambique sender bevismaterialet til flagstatens FOC og til EU. Flagstatens FOC sender hurtigst muligt positionsmeldingerne efter den nye hyppighed til Mozambique.

    Mozambiques fiskeriovervågningscenter underretter straks flagstatens kontrolcenter og Europa-Kommissionen om afslutningen på inspektionsproceduren.

    Når den pågældende undersøgelsesperiode er afsluttet, underretter Mozambique flagstatens FOC og EU om en eventuel opfølgning.

    KAPITEL VIII

    Overtrædelser

    Manglende overholdelse af protokollens forskrifter og bestemmelser, foranstaltningerne til forvaltning og bevarelse af biologiske ressourcer og Mozambiques fiskerilovgivning kan straffes med bøde, suspension, tilbagekaldelse eller ikke-fornyelse af fartøjets fiskeritilladelse.

    1. Behandling af overtrædelser

    Enhver overtrædelse begået i Mozambiques fiskerizone af et EU-fartøj med fiskeritilladelse, jf. bestemmelserne i dette bilag, skal noteres i en (inspektions)rapport.

    Ved inspektion om bord indskrænker fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten ikke rederens ret til at forsvare sig mod den formodede overtrædelse. Hvis fartøjsføreren nægter at underskrive inspektionsrapporten, skal han i inspektionsrapporten skriftligt give en begrundelse herfor og anføre "underskrift nægtet".

    Ved enhver overtrædelse begået af et EU-fartøj med fiskeritilladelse i Mozambiques fiskerizone sendes meddelelse om den begåede overtrædelse og de supplerende sanktioner, som fartøjsføreren eller fiskerivirksomheden idømmes, direkte til rederne efter procedurerne i Mozambiques fiskerilovgivning. En kopi af meddelelsen fremsendes til fartøjets flagstat og EU inden for 72 timer.

    2. Tilbageholdelse af et fartøj

    Hvis der er hjemmel til det i Mozambiques lovgivning for den pågældende overtrædelse kan et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig på havet, at anløbe havn i Mozambique.

    Mozambique meddeler EU enhver tilbageholdelse af et EU-fartøj, der er i besiddelse af fiskeritilladelse, senest 24 timer efter tilbageholdelsen. Meddelelsen anfører begrundelsen for opbringningen og/eller tilbageholdelsen.

    Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren, besætningen eller lasten, bortset fra foranstaltninger, der skal sikre beviserne, udpeger Mozambique en efterforsker og arrangerer på anmodning af EU og senest én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets tilbageholdelse et informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets tilbageholdelse, og for at informere om foranstaltninger, der vil kunne blive truffet. Ved dette informationsmøde kan en repræsentant for fartøjets flagstat og for rederen deltage.

    3. Sanktioner i forbindelse med overtrædelse – Mæglingsprocedure

    Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Mozambique efter gældende national lovgivning.

    Hvis rederen ikke accepterer bøden, gennemføres en mæglingsprocedure mellem Mozambiques myndigheder og EU-fartøjet, før den retlige procedure indledes, for at nå frem til en mindelig løsning. Ved denne mæglingsprocedure kan en repræsentant for flagstaten deltage. Mæglingsproceduren afsluttes senest 72 timer efter meddelelsen om fartøjets tilbageholdelse.

    4. Retlig procedure - Bankgaranti

    Hvis ovennævnte mæglingsprocedure ender uden resultat, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Mozambique på et beløb, der fastsættes af Mozambique, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets tilbageholdelse, den forventede bøde og eventuel skadeserstatning. Bankgarantien frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.

    Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen således:

    a. det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen straf

    b. saldobeløbet, hvis den idømte pengestraf er mindre end den stillede bankgaranti.

    Mozambique meddeler EU resultatet af den retlige procedure senest otte dage efter domsafsigelse.

    5. Frigivelse af fartøj og besætning

    Fartøjet og dets besætning kan forlade havnen, så snart bødestraffen inden for rammerne af en mæglingsprocedure er betalt, eller når der er stillet en bankgaranti.

    KAPITEL IX

    Påmønstring af sømænd

    1. Antal sømænd, der skal påmønstres

    I perioden for deres aktiviteter i Mozambiques fiskerizone skal oceangående EU-notfartøjer til tunfiskeri påmønstre mindst to kvalificerede mozambiquiske sømænd pr. fartøj. Langlinefartøjer skal påmønstre mindst én kvalificeret mozambiquisk sømand pr. fartøj.

    EU-fartøjers redere skal bestræbe sig på at påmønstre yderligere mozambiquiske sømænd.

    Hvis der af visse grunde ikke påmønstres mozambiquiske sømænd, betaler EU-redere et standardbeløb, der beregnes ud fra antallet af dage, som fartøjet udøvede aktivitet i Mozambiques fiskerzone, ganget med et fast beløb pr. dag, der er fastsat til 30 EUR pr. sømand pr. skib pr. dag. Standardbeløbet betales til Mozambiques myndigheder senest den 31. december det pågældende år.

    Dette beløb anvendes til uddannelse af sømænd/fiskere i Mozambique og indbetales på en konto, der anvises af Mozambiques myndigheder.

    2. Frit valg af sømænd

    Mozambique fører en liste over kvalificerede sømænd, der kan påmønstre EU-fartøjer.

    Rederen eller dennes repræsentant vælger frit fra denne liste over sømænd til påmønstring og meddeler Mozambique navnene på dem, der er blevet opført på besætningslisten.

    3. Sømænds arbejdskontrakter

    Ansættelseskontrakten udfærdiges af rederen eller dennes repræsentant og den pågældende sømand, der eventuelt kan være repræsenteret af sin fagforening, i samarbejde med Mozambique. I kontrakten anføres udtrykkeligt bl.a. påmønstringsdato og -havn.

    Disse kontrakter sikrer, at søfolkene er omfattet af den socialsikringsordning, de hører ind under i Mozambique, og som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring.

    Underskriverne får hver en kopi af kontrakten.

    De mozambiquiske sømænd er omfattet af ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

    4. Aflønning af sømænd

    De mozambiquiske sømænds hyre afholdes af rederen. Den fastsættes, inden der udstedes fiskeritilladelse, og efter aftale mellem reder eller dennes repræsentant i Mozambique.

    Hyren må ikke være lavere end nationale skibsbesætningers hyre eller ligge under ILO-normerne.

    5. Sømænds forpligtelser

    Sømanden melder sig dagen før den påmønstringsdato, der er fastsat i kontrakten, hos føreren af det fartøj, han skal påmønstre Fartøjsføreren oplyser sømanden om påmønstringsdato og -klokkeslæt. Hvis sømanden melder afbud eller ikke møder op på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for hans påmønstring, betragtes kontrakten med den pågældende sømand som ophævet, og rederen fritages automatisk for sin forpligtelse til at påmønstre den pågældende sømand. I dette tilfælde skal rederen hverken betale bøde eller kompensation.

    KAPITEL X

    1. Observation af fiskeriaktiviteter

    Hvert EU-fartøj med fiskeritilladelse i Mozambique bidrager med 300 EUR til fiskeriobservationsprogrammet, og beløbet indbetales, når ansøgningen om tilladelse indgives, på den konto, som den kompetente myndighed har anvist. Midlerne anvendes til dækning af observationsprogrammets udgifter til administration og forvaltning.

    Observationsprogrammet skal opfylde bestemmelserne i IOTC's resolutioner (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean).

    2. Udpegede fartøjer og observatører

    Mozambiques myndigheder udarbejder en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord. Denne liste opdateres løbende. Den sendes til Kommissionen, så snart den foreligger.

    Mozambiques myndigheder meddeler de pågældende redere navnet på de observatører, der er udpeget til at komme om bord på deres fartøj, senest 15 dage før den planlagte dato for observatørens ombordtagning.

    Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at kunne udføre sine opgaver.

    3. Observatørens løn

    Observatørens løn og sociale bidrag påhviler Mozambiques myndigheder.

    4. Betingelser for ombordtagning af observatører

    Betingelserne for ombordtagning af observatører, bl.a. længden af deres ophold om bord, aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og Mozambique.

    Observatøren behandles om bord som officer. Indlogering af observatøren sker dog under hensyn til fartøjets tekniske muligheder.

    Udgifterne til observatørens kost og logi om bord påhviler rederen.

    Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende.

    Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Observatøren har adgang til kommunikationsmidler og alle dokumenter om bord, til dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri, bl.a. fiskerilogbog, fryselogbog og navigationsbog, samt til de dele af fartøjet, der har direkte forbindelse til de opgaver, observatøren skal udføre.

    5. Ombordtagning og ilandsætning af observatører

    Observatøren påmønstrer i en havn valgt af rederen.

    Rederen eller denne repræsentant giver mindst ti dage før ombordtagning Mozambique meddelelse om, på hvilken dato og i hvilken havn observatøren tages om bord. Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter til ombordtagningshavnen.

    Hvis observatøren ikke melder sig om bord senest 12 timer efter den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for ombordtagning, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende observatør om bord.

    Fartøjet kan så frit forlade havnen og påbegynde fiskeriet.

    Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i Mozambique, afholder rederen udgifterne til kost og logi i det tidsrum, hvor observatøren afventer flyafgangen til hjemlandet.

    6. Observatørens opgaver

    I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne for:

    a. at træffe passende foranstaltninger til at undgå at afbryde eller hindre fiskeriet

    b. at behandle materiel og udstyr om bord med påpasselighed

    c. at respektere fortroligheden af alle dokumenter vedrørende fartøjet.

    Når fartøjet befinder sig i Mozambiques fiskerizone rapporterer observatøren mindst én gang om ugen via radio, pr. fax eller pr. e-mail sine observationer, herunder mængden af fangster og bifangster om bord og alle øvrige opgaver, der forlanges af myndigheden.

    7. Observatørens rapport

    Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger denne en observationsrapport for fartøjsføreren. Føreren af EU-fartøjet kan anføre eventuelle bemærkninger i observationsrapporten. Rapporten underskrives af observatøren og fartøjsføreren. Fartøjsføreren får en kopi af observationsrapporten.

    Observatøren sender sin rapport til Mozambique, der sender en kopi heraf til EU senest 15 arbejdsdage efter observatørens ilandsætning.

    Tillæg til dette bilag

    1. Tillæg 1 – Skema til ansøgning om fiskeritilladelse

    2. Tillæg 2 – Datablade

    3. Tillæg 3 – Fiskerilogbog

    4. Tillæg 4 – Meddelelse om indsejling/udsejling

    5. Tillæg 5 – FOS-positionsmeldingens format

    Tillæg 1 - Skema til ansøgning om fiskeritilladelse

    [pic]

    [pic]

    Tillæg 2 – Datablade

    DATABLAD: NOTFARTØJER TIL TUNFISKERI OG LANGLINEFARTØJER MED FLYDELINE |

    Fiskeriområde |

    Uden for 12 sømil fra basislinjen Geografiske koordinater jf. tabellen nedenfor |

    Tilladte fiskeredskaber |

    Not Flydeline |

    Bifangster |

    Overholdelse af resolutioner fra IOTC |

    Tilladt tonnage / Afgift |

    Antal fartøjer med fiskeritilladelse | Oceangående notfartøjer til tunfiskeri: 43 Langlinefartøjer med flydeline: 32 |

    Forudbetalt fast afgift pr. år | 5 100 EUR pr. oceangående notfartøj til tunfiskeri for fangst af 146 tons stærkt vandrende og tilknyttede arter 4 100 EUR pr. langlinefartøj med flydeline > 250 GT for fangst af 118 tons stærkt vandrende og tilknyttede arter 2 500 EUR pr. langlinefartøj med flydeline < 250 GT for fangst af 72 tons stærkt vandrende og tilknyttede arter |

    Yderligere afgift | 35 EUR pr. fanget ton fisk |

    Sømænd fra Mozambique |

    30 EUR pr. sømand pr. dag pr. fartøj ved ikke-påmønstring. |

    (6) Observatører (bidrag til fiskeriobservationsprogram) |

    300 EUR pr. fartøj pr. år |

    Geografiske koordinater:

    Record start | SR | M | Systemdata – angiver, at record'en starter |

    Adressat | AD | M | Meddelelsesdata – modtager. Landets alfa-3-ISO-kode |

    Fra | FR | M | Meddelelsesdata – afsender. Landets alfa-3-ISO-kode |

    Flagstat | FS | O | Meddelelsesdata - flagstat |

    Meddelelsestype | TM | M | Meddelelsesdata – meddelelsestype "ENT", "POS", "EXI" |

    Radiokaldesignal | RC | M | Fartøjsdata – fartøjets internationale radiokaldesignal |

    Den kontraherende parts interne referencenummer | IR | O | Fartøjsdata – den kontraherende parts entydige nummer (flagstatens alfa-3-ISO-kode efterfulgt af et nummer) |

    Havnekendingsnummer | XR | M | Fartøjsdata – nummeret på siden af fartøjet |

    Breddegrad | LA | M | Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter N/S GGMM (WGS-84) |

    Længdegrad | LO | M | Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter Ø/V GGGMM (WGS-84) |

    Kurs | CO | M | Fartøjets kurs på en 360°-skala |

    Hastighed | SP | M | Fartøjets fart i tiendedele knob |

    Dato | DA | M | Fartøjspositionsdata – dato for registrering af position UTC (ÅÅÅÅMMDD) |

    Klokkeslæt | TI | M | Fartøjspositionsdata – klokkeslæt for registrering af position UTC (TTMM) |

    Record slut | ER | M | Systemdata – angiver, at record'en er slut. |

    M = obligatorisk dataelement O = fakultativt dataelement

    Transmission af data struktureres således:

    1. datategn skal være i overensstemmelse med ISO-standard 8859.1

    2. en dobbelt skråstreg ("//") og feltkode SR angiver transmissionens start3. hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt skråstreg ("//")4. der anvendes en enkelt skråstreg ("/") som separator mellem feltkode og data5. ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg ("//") angiver afslutningen på meddelelsen6. fakultative dataelementer indføres mellem "start på record" og "slut på record".

    [1] Rådets afgørelse nr. xxx/2011 af xx xxx 2011 – Ref. SEK(2010) 1593 endelig.

    [2] EUT C […] af ]…], s. […].

    [3] EUT L 331 af 17.12.2007, s. 1.

    Top