EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011IR0273

Regionsudvalgets udtalelse om »Udvikling af en europæisk kultur for forvaltning på flere myndighedsniveauer: opfølgning af Regionsudvalgets hvidbog«

EUT C 113 af 18.4.2012, p. 62–72 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/62


Regionsudvalgets udtalelse om »Udvikling af en europæisk kultur for forvaltning på flere myndighedsniveauer: opfølgning af Regionsudvalgets hvidbog«

2012/C 113/12

REGIONSUDVALGET

minder om, at der er behov for at forny EU-metoden og indføre en mere inklusiv beslutningsproces samt iværksætte en forvaltning på flere myndighedsniveauer;

glæder sig over den enstemmige politiske opbakning til udvalgets syn på EU's forvaltning og over EU-institutionernes støtte til udvalgets tiltag;

har taget initiativ til at indføre en resultattavle om forvaltning på flere myndighedsniveauer inden for EU, der kan bidrage til en årlig vurdering af, i hvilket omfang de vigtigste mekanismer og redskaber for forvaltning på flere myndighedsniveauer tages i betragtning i Den Europæiske Unions politiske cyklus med særlig fokus på den territoriale dimension af de analyserede politikker og strategier;

mener, at man med henblik på at konsolidere Regionsudvalgets overvågning på den næste konference om nærhedsprincippet kunne sætte særligt fokus på praksis med forvaltning på flere myndighedsniveauer;

vil i de kommende måneder konkretisere sin ambition om et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der skal føre til større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske demokrati; den åbne og deltagelsesorienterede måde, chartret vil blive udarbejdet på, vil fremme de lokale og regionale folkevalgte repræsentanters medansvar over for det.

Ordfører

Luc VAN DEN BRANDE (BE/PPE), formand for Kontaktkontoret Flandern-EU

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

bekræfter det politiske engagement, som det påtog sig med vedtagelsen af hvidbogen om forvaltning på flere myndighedsniveauer den 17. juni 2009 (1); har stillet et politisk forslag om "Opbygning af Europa i partnerskab" og vil fremover sikre gennemførelsen af denne målsætning ved at bekæmpe enhver form for modsatrettet udvikling, idet det vil fremme den europæiske integrationsproces (2).

A.    Generelle principper for forvaltning på flere myndighedsniveauer

REGIONSUDVALGET

2.

forstår ved forvaltning på flere niveauer et princip om en samordnet indsats af Unionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, baseret på principperne om nærhed og proportionalitet samt partnerskab, som konkretiseres i et funktionelt og institutionaliseret samarbejde, der tager sigte på at udarbejde og iværksætte Den Europæiske Unions politikker;

3.

minder derfor om, at der er behov for at forny EU-metoden og indføre en mere inklusiv beslutningsproces samt iværksætte en forvaltning på flere myndighedsniveauer, som ville gøre EU's indsats mere effektiv ved at skabe en ny interinstitutionel og politisk samarbejdskultur, som fremmer inddragelsen af de folkevalgte fra alle myndighedsniveauer i EU's beslutningsproces og under alle omstændigheder de folkevalgte i regioner med lovgivningsbeføjelser;

4.

glæder sig over den enstemmige politiske opbakning til udvalgets syn på EU's forvaltning og over EU-institutionernes støtte til udvalgets tiltag; er overbevist om, at den praktiske indførelse af en kultur med forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa forudsætter, at følgende tre betingelser er opfyldt:

konsolidering af de grundtanker og principper, der ligger bag denne forvaltningsform, i EU's og medlemsstaternes institutionelle og politiske rammer,

gennemførelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer ved hjælp af relevante mekanismer og instrumenter,

sikring af betingelserne for de enkelte myndighedsniveauers – især de lokale og regionale myndigheders – finansielle autonomi og effektive pooling af ressourcer i kraft af en bedre krydssubsidiering i de offentlige finanser;

5.

minder om, at Lissabontraktaten klart har forankret forvaltning på flere myndighedsniveauer i EU's funktionsmåde, bl.a. ved at styrke dens status i den institutionelle struktur og ved at knæsætte målsætningen om territorial samhørighed og den subnationale dimension af nærhedsprincippet;

6.

mener, at EU's, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders almene interesse derfor bedst og utvetydigt kan sikres ved at betragte nærhedsprincippet som en naturlig følge af EU's merværdi og forvaltning på flere myndighedsniveauer som en fleksibel og participatorisk forvaltningsform, der styrker EU's værdier, ansvarlighed og solidaritet i mødet med en globaliseret verden, hvis dele bliver mere og mere afhængige af hinanden og indgår i en indbyrdes konkurrence;

7.

mener, at enhver overvejelse over europæiske styreformer giver anledning til at rejse det meget vigtige spørgsmål om respekt for nærhedsprincippet i forbindelse med en dynamisk politisk og lovgivningsmæssig proces, og insisterer på, at nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer er uadskillelige størrelser: Det ene drejer sig om de forskellige myndighedsniveauers kompetence, mens det andet lægger vægt på interaktionen mellem disse;

8.

at placering af subsidiaritet og proportionalitet i en kontekst med forvaltning på flere myndighedsniveauer fører til den erkendelse, at der er behov for at gøre EU's politiske indsats mere tværgående og vekselvirkende. Om de globale strategier, som i dag er centralt placeret på EU's dagsorden, krones med held, afhænger i stadig højere grad af kvaliteten af delt forvaltning i EU og af overholdelsen af nærhedsprincippet, der forhindrer, at beslutningerne koncentreres på et enkelt myndighedsniveau, og sikrer, at politikker udformes og gennemføres på det bedst egnede niveau;

9.

fremsætter sine forslag i tilknytning til den igangværende europæiske integrationsproces, der lægger op til øget ansvar og solidaritet hos de ansvarlige politikere i EU, medlemsstaterne og på regionalt og lokalt hold i overensstemmelse med gensidighedsprincippet  (3).

B.    Konsolidering af værdier og principper for forvaltning på flere myndighedsniveauer

Mod en ny forståelse af princippet om institutionel ligevægt

REGIONSUDVALGET

10.

understreger, at princippet om institutionel ligevægt  (4), som er kernen i Den Europæiske Unions struktur, er en grundlæggende garanti for europæisk demokrati, og mener, at ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, som giver Regionsudvalget en styrket institutionel og juridisk status med hensyn til at kunne forsvare sine beføjelser ved EU-Domstolen, kræver fuld overholdelse af dette princip i forhold til Regionsudvalget;

11.

mener at udarbejdelsen af et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som vil bidrage til at indskrive en fælles opfattelse af europæiske styreformer i EU's værdigrundlag, vil være et afgørende skridt i gennemførelsen af EU's politiske dagsorden;

12.

konstaterer, at der ikke findes nogen sammenhængende europæisk administrativ lovgivning, som sikrer minimumsstandarder for anvendelse af procedurer for høring, koordinering og deltagelse af regioner og byer, og opfordrer derfor Kommissionen til på længere sigt at overveje at udarbejde en akt om EU's administrative procedurer, som kunne udmønte det kommende charters centrale værdier og principper i nogle mere participatoriske procedurer;

13.

mener, at revisionen af samarbejdsaftalen mellem Kommissionen og Regionsudvalget, som i øjeblikket er til forhandling, i højere grad bør fremhæve de lokale og regionale myndigheders legitimitet og ansvar i Den Europæiske Unions virke og – til gavn for den samlede beslutningsproces i EU – sikre respekten for de to ledende principper for EU's indsats: nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samt fastslå princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer som et grundlæggende princip;

14.

mener, at denne revision skal ledsages af en dynamisk proces, som fører til, at udvalget sammen med Kommissionen vedtager en rullende handlingsplan, som indkredser de initiativer, der vil kunne have en effekt på lokalt og regionalt niveau, og den forudgående og efterfølgende analyse, som udvalget kunne bidrage med ved at mobilisere medlemmernes ekspertise og de platforme af lokale og regionale myndigheder, som det råder over (Europa 2020-platformen, nærhedsovervågningsplatformen, EGTS-platformen) (5);

15.

opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke sin institutionelle mobilisering for at gennemføre principperne for og mekanismerne i forvaltning på flere myndighedsniveauer og integreret tilgang og støtter forslaget om et europæisk mærke for forvaltning på flere myndighedsniveauer (6);

16.

hilser det velkomment, at Rådet for Den Europæiske Union i marts 2010 (7) tog initiativ til at holde det første uformelle ministermøde om forvaltning på flere myndighedsniveauer. I konklusionerne herfra opfordres Regionsudvalget udtrykkeligt til "løbende at fremme en politisk evaluering af fremskridt for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Den Europæiske Union"; beder de kommende formandskaber videreføre dette arbejde; konstaterer desuden, at en mere systematisk deltagelse fra Regionsudvalgets side i rådsmøder og tværstatslige regeringsmøder medfører, at der i højere grad tages højde for denne forvaltningsform;

17.

er tilfreds med udsigten til et tættere forhold til formandskabet for Det Europæiske Råd og med formandskabets lydhørhed over for virkningerne for de lokale og regionale myndigheder af de politiske beslutninger, der træffes af stats- og regeringscheferne, og finder det i den sammenhæng passende, at der hvert år afholdes et møde forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde;

18.

har til hensigt at indgå i en mere systematisk dialog med Domstolen om overholdelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om territorial samhørighed, for så vidt angår korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen og indvirkningen på de lokale og regionale myndigheder, samt om overholdelse af de fire friheder, og med Revisionsretten om god forvaltning af EU's finanser og indvirkningen af forvaltningen heraf på den territoriale samhørighed og byernes og regionernes konkurrenceevne.

En partnerskabstilgang til intelligent regulering

REGIONSUDVALGET

19.

tilslutter sig den nye tilgang, som indvarsles med konceptet intelligent regulering baseret på en EU-lovgivningsproces, hvor lovgivningen løbende tilpasses til nye udfordringer og omstændigheder, og dens gennemførelse underkastes en omhyggelig evaluering; mener imidlertid, at den bør ledsages af en større hensyntagen til virkningerne for regioner og kommuner (8);

20.

gentager sit krav om i forbindelse med den kommende revision af den interinstitutionelle aftale "Bedre lovgivning" at få tilføjet en særlig protokol, der dækker visse bestemmelser, hvor udvalget skal inddrages fuldt ud, dvs. særligt dem, der vedrører konsekvensanalyser og efterfølgende evaluering af lovgivningen;

21.

agter at styrke sin deltagelse i opfølgningen af handlingsplanen "Bedre lovgivning", navnlig ved at få sin årlige rapport om opfølgningen af nærhedsprincippet medtaget som et anerkendt bidrag til Kommissionens årlige rapport "Bedre lovgivning";

22.

opfordrer til en revision af de retningslinjer for konsekvensanalyser, som Kommissionen har foreslået, da det ville være befordrende for en systematisk gennemførelse af forudgående og efterfølgende territoriale konsekvensanalyser og udvikling af territoriale indikatorer og inklusiv forvaltning; vil fremlægge konkrete forslag herom baseret på erfaringerne fra det samarbejde, der allerede er indledt med Kommissionen;

23.

støtter fuldt ud det overordnede mål for arbejdet i gruppen på højt niveau om at mindske de administrative byrder (Stoiber-gruppen) og understreger sit engagement i denne gruppe med det sigte at lette den byrde, der tynger de lokale og regionale myndigheder;

24.

beklager den manglende inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i udvalgsproceduren og opfordrer Kommissionen til at afhjælpe denne mangel, som hæmmer en korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen på lokalt og regionalt plan.

En løsning for at styrke borgernes tilslutning til den europæiske integrationsproces

REGIONSUDVALGET

25.

ser positivt på anbefalingerne fra den refleksionsgruppe, som Det Europæiske Råd har pålagt at hjælpe EU med at påpege de udfordringer, som EU sandsynligvis vil blive stillet over for på længere sigt (2020-2030), og undersøge, hvordan de kan tackles. Gruppen foreslår en ny pagt og erkender dermed berettigelsen af et system med "flerniveaustyring, hvor kompetencerne deles – i stedet for at de opsplittes – mellem forskellige myndighedsniveauer", som "kan og skal præge den politiske beslutningstagning i EU og relationerne på alle niveauer, mellem enkeltpersoner og generationer og mellem lokalsamfundene, regionerne og medlemsstaterne"; glæder sig over vismandsgruppens anbefaling om, "at Regionsudvalget skal høres og inddrages for at styrke det politiske medborgerskab i Europa og således sikre, at borgerne tager det europæiske projekt til sig" (9);

26.

finder det relevant at foretage en evaluering på årsbasis af, hvor langt man er kommet med regionaliseringen og decentraliseringen i EU, for at få et barometer for udviklingen af de lokale og regionale myndigheders politiske, juridiske og skattemæssige selvstændighed; mener, at en sådan evaluering er et godt supplement til Regionsudvalgets forpligtelse til at overvåge nærhedsprincippet og bør indgå i et udvidet samarbejde med Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder;

27.

støtter iværksættelsen af et Erasmus-program for lokale og regionale folkevalgte politikere, som bør planlægges i et institutionelt samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen, og bifalder, at der afsættes midler til et pilotprojekt som foreslået af Europa-Parlamentet;

28.

fremhæver, at det agter at bidrage til gennemførelsen af det nye instrument for direkte demokrati, det europæiske borgerinitiativ, navnlig kan det udnytte sine egne og sine medlemmers informationskanaler og netværk til at skabe større bevidsthed om borgerinitiativet og til at støtte Kommissionen på en måde, der vil kunne være en hjælp for eksempel i forbindelse med den forudgående kontrol af, om foreslåede initiativer er antagelige for så vidt angår deres indvirkning på nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Derudover kan udvalget være behjælpelig med at indsamle og formidle information om planlagte og igangsatte europæiske borgerinitiativer og med at iværksætte debatter med bred deltagelse i Bruxelles og andre steder (10). Endelig ønsker udvalget at blive fuldt inddraget i og tilbyder at bistå ved de høringer, der vil blive tilrettelagt af Europa-Parlamentet som reaktion på succesrige europæiske borgerinitiativer;

29.

opfordrer til, at der etableres et samarbejde med Kommissionen og de andre institutioner om at fremme denne proces; dette instrument bør nemlig fremmes via partnerskaber, og samtidig bør man fremme diskussioner blandt de lokale og regionale myndigheder og de regionale parlamenter og mobilisere de lokale og regionale medier;

30.

mener, at integrationen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i EU's primære ret og udsigten til EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention vil være befordrende for en beskyttelse på flere myndighedsniveauer af disse rettigheder; anmoder derfor om at blive inddraget i den interinstitutionelle dialog om Kommissionens årsberetning om anvendelsen af chartret, som efterlyses af Rådet, der mener, "at en effektiv anvendelse af chartret bør understøttes af foranstaltninger i alle EU's institutioner og organer, kontorer og agenturer" (11);

31.

agter at styrke sit samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, især inden for rammerne af en årlig dialog om beskyttelse og fremme på flere myndighedsniveauer af grundlæggende rettigheder, og vil tage nye initiativer med henblik på det europæiske år for aktivt medborgerskab i 2013;

32.

opfordrer til decentrale kommunikationstiltag i EU's kommuner og regioner om EU's resultater og deres indvirkning på borgerne og understreger, at der er et presserende behov for at give tilstrækkelige midler til at støtte samarbejdet med de regionale og lokale medier, som har et stort publikum blandt borgerne.

C.    Gennemførelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer I eu's strategier og politikker

Princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer som grundlæggende princip for alle EU's politikker og strategier med stærk territorial effekt

REGIONSUDVALGET

33.

mener, at den foreslåede forvaltningsstruktur for Europa 2020-strategien ligesom den, der bør gælde for reformen af samhørighedsreformen, skal sikre et dobbelt paradigmeskift:

Forvaltning på flere myndighedsniveauer skal integreres fuldt ud i lovmæssige og administrative bestemmelser for politikker, der har omfattende regionale og lokale konsekvenser, og først og fremmest den fremtidige samhørighedspolitik.

Princippet om samarbejde mellem mange forskellige niveauer og aktører skal styrkes i forbindelse med gennemførelsen.

En ny forvaltningsramme for europæisk vækst

REGIONSUDVALGET

34.

konstaterer, at i lyset af den budgetkrise, som Europa i øjeblikket er ramt af, og hvis økonomiske og sociale konsekvenser er borgernes største bekymring, er spørgsmålet om EU's merværdi og de midler, EU råder over til dette formål, af afgørende betydning;

35.

støtter "konventstilgangen", som Europa-Parlamentet har foreslået og det polske formandskab har iværksat – og som Regionsudvalget bør inddrages i – så man i partnerskab kan fastlægge de politiske prioriteter for EU's udgifter og finansieringen heraf i perioden 2014-2020;

36.

ønsker at blive inddraget i denne tilgang i betragtning af, at den økonomiske genopretning i EU er afhængig af bidraget fra de regionale og lokale myndigheder, som tegner sig for 16 % af EU's BNP og 58 % af de offentlige investeringer i Europa (12);

37.

gør i den forbindelse opmærksom på den bekymrende situation omkring de lokale og regionale myndigheders offentlige finanser, som har negativ indflydelse på genopretningen af den europæiske økonomi og dermed er til hinder for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien; mener derfor, at det bør overvejes at gøre status over de lokale og regionale offentlige finanser i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme.

Gennemførelse af Europa 2020-strategien og de syv flagskibsinitiativer i partnerskab takket være indgåelse af territoriale pagter

REGIONSUDVALGET

38.

bemærker, at samtlige EU-institutioner klart erkender, at der er behov for at indføre forvaltning på flere myndighedsniveauer for at opnå de centrale mål i Europa 2020-strategien og de syv flagskibsinitiativer;

39.

støtter i denne henseende navnlig henstillingen fra Det Europæiske Råd, der i sine konklusioner fra samlingen den 25. marts 2011 (13) anerkender, at opfyldelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske halvår kræver en tæt inddragelse af Regionsudvalget og regionerne sammen med andre politiske og økonomiske hovedaktører;

40.

glæder sig over, at de nationale reformprogrammer i en række medlemsstater tager bedre højde for potentialet i et partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer; beklager dog den klare mangel på troværdige mekanismer og procedurer, som kunne virkeliggøre princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og sikre en reel samordning af de forskellige forvaltningsniveauers politikker og afstemning af deres dagsordener og budgetter i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

41.

opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at inddrage de regionale og lokale myndigheder i processen med udvikling og gennemførelse af de nationale reformprogrammer og i stabilitets- og konvergensprogrammerne, for der kan kun slås bro over kløften mellem de overordnede mål for Europa 2020-strategien og de bebudede bidrag i de nationale reformprogrammer ved hjælp af et partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer (14);

42.

beder desuden Kommissionen om at styrke overvågningen af den forvaltningsmæssige side af de nationale reformprogrammer og medlemsstaternes årlige statusrapporter, således at Rådet for Den Europæiske Union er i stand til at vedtage eksplicitte anbefalinger, som kan tilskynde medlemsstaterne til at udvide og styrke partnerskaber mellem de forskellige forvaltningsniveauer i gennemførelsen af de nationale reformprogrammer;

43.

bekræfter på ny målet om kontraktindgåelse på flere myndighedsniveauer som metode til gennemførelse af de syv flagskibsinitiativer og iværksættelse af innovative mekanismer (15) i overensstemmelse med de lokale digitale dagsordener og de "interessentarrangementer", der er foreslået inden for rammerne af "Den digitale dagsorden for Europa" (16), "Platformen for intelligent specialisering", som Kommissionen har lanceret, og gennemførelsen af målsætningerne for flagskibsinitiativerne "Unge på vej" og "Innovation i EU", og samtidig styrke samhørigheden mellem alle aktører og strategier på samtlige niveauer (17);

44.

beklager manglen på direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i alle faser af den åbne koordinationsmetode med henblik på at gennemføre Europa 2020-strategien og insisterer på det kraftigste på, at de inddrages i processen;

45.

minder om merværdien af en integreret tilgang, især når det gælder om, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at styrke synergien mellem EU's strategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien og anvendelsen af strukturfondsmidler til energiinvesteringer samt indarbejdelsen af målet om afbødning af og tilpasning til klimaændringerne i alle EU's eksisterende strategiske rammer, navnlig landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne.

Et nyt mønster for fremtidens samhørighedspolitik

REGIONSUDVALGET

46.

påpeger, at resultaterne af høringen om Kommissionens femte samhørighedsrapport bekræfter opfordringen fra udvalget og de samlede regionale og lokale myndigheder til at styrke partnerskabsprincippet, en fremgangsmåde, som bifaldes af Rådet, der erkender betydningen af forvaltning på flere niveauer for gennemførelsen af Europa 2020-strategien gennem den nye samhørighedspolitik (18);

47.

konstaterer med tilfredshed, at "EU's territoriale dagsorden 2020", som Rådet vedtog i maj 2011, slår til lyd for at anvende forvaltning på flere myndighedsniveauer til at gennemføre territorial samhørighed og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den territoriale dimension i sine konsekvensanalyser og Regionsudvalget til at videreformidle input fra de lokale og regionale myndigheder;

48.

konstaterer med tilfredshed, for så vidt angår samhørighedspolitikken efter 2013, at Kommissionen har levet op til udvalgets forventninger, idet den har inddraget visse principper og mekanismer for forvaltning på flere myndighedsniveauer og den integrerede og multifunktionelle fremgangsmåde  (19) og således i sit forslag til en ny rammeforordning om strukturfondene og Samhørighedsfonden taget hensyn til de anmodninger, der sigter mod:

at indarbejde en udtrykkelig henvisning i den nye artikel til partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer, som er to principper, der skal følges i alle de forskellige faser af partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer,

at afspejle disse principper i andre relevante artikler i forordningen vedrørende partnerskabskontrakter og de operationelle programmer,

at indføje en opfordring til medlemsstaterne om i deres årlige rapport at gøre status over fremskridt mht. overholdelse af principperne om partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer,

at give mulighed for at udarbejde nogle velfungerende operationelle programmer;

49.

ser positivt på Kommissionens forslag om at skabe en fælles strategisk ramme og kombinere de forskellige løftestænger for EU's tiltag til fremme af lokal og regional udvikling (ELFUL, strukturfondene EFRU og ESF, Samhørighedsfonden, EFF); anmoder ligeledes om, at de regionale og lokale myndigheder også i denne sammenhæng inddrages rent praktisk i udarbejdelsen af partnerskabskontrakterne;

50.

beder derfor EU's lovgivende myndighed om at bekræfte disse foranstaltninger og at styrke dem for navnlig at sikre:

tilstedeværelse af repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaternes delegation, når indholdet af partnerskabskontrakten forhandles med Kommissionen,

en stærk konsolidering af principperne om partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer i den fremtidige EU-kodeks om målene og kriterierne for disse principper,

en dialog mellem Kommissionen og Regionsudvalget om forvaltningsaspektet i deres årsrapporter med henblik på at vurdere de enkelte medlemsstaters fremskridt og hindringer forud for Rådets vedtagelse af sine anbefalinger,

etablering på sigt af et samarbejdsindeks, der gør det muligt at måle graden af participatorisk forvaltning i medlemsstaterne;

51.

opfatter territorialt samarbejde som en fast bestanddel af regionalpolitikken og påpeger, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) er et sandt laboratorium for forvaltning på flere niveauer (20);

52.

glæder sig over, at forslaget om revision af EGTS-forordningen, forelagt af Kommissionen i oktober 2011, ligger på linje med ønsket om gennemførelse af målet om territorial samhørighed og indeholder en række forslag fremsat tidligere i processen af Regionsudvalget, navnlig hvad angår oprettelsen af bilaterale EGTS med myndigheder fra tredjelande (21); henleder opmærksomheden på mulighederne i EGTS som samarbejdsstruktur i forbindelse med andre EU-sektorpolitikker end blot regionalpolitikken;

53.

understreger betydningen af Regionsudvalgets EGTS-platform, når det drejer sig om at fremme dette instrument og yde praktisk støtte til etablering af nye europæiske grupper for territorialt samarbejde, især ved hjælp af udveksling af bedste praksis;

54.

anmoder i forbindelse med udviklingen af makroregionale strategier Kommissionen om at være særlig opmærksom på:

en nøje overholdelse af princippet om flerniveauforvaltning i de makroregionale strategiers organer for høring, tilrettelæggelse, gennemførelse og overvågning,

indførelse af opfølgningsinstrumenter og finansielle programmer, som på grundlag af lokale og regionale udviklingsstrategier og -planer kan sikre en flerniveautilgang med henblik på også at udvikle makroregionerne til "regionale klynger",

fast inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i den endelige udformning af sådanne strategier for at forhindre den eventuelle koncentration af styringen på nationalt plan,

skildringen af den europæiske merværdi af disse strategier, bl.a. i forbindelse med en hvidbog.

Realisering af det indre marked i partnerskab

REGIONSUDVALGET

55.

bifalder de tolv løftestænger for vækst, konkurrenceevne og sociale fremskridt, som foreslås i akten for det indre marked, og støtter Rådet, der har understreget behovet for at styrke styringen af det indre marked, i dets opfordring til Kommissionen om at fortsætte sit arbejde hermed (22);

56.

konstaterer, at Europa-Parlamentet i sin betænkning om styring og partnerskab i det indre marked peger på, "at det indre markeds regler ofte gennemføres af lokale og regionale myndigheder; [EP] opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle og udvide partnerskabet med de lokale og regionale myndigheder fra samhørighedspolitikken til det indre markeds politikker" (23);

57.

anmoder derfor om, at der etableres overvågning af den samlede gennemførelse af akten for det indre marked for at sikre, at tilgangen er sammenhængende, og at det indre marked gennemføres i partnerskab; mener, at en sådan opgave bør varetages af platformen til overvågning af 2020-strategien, som bl.a. går ud på at relancere det indre marked;

58.

understreger, at Regionsudvalget med sit kvalitetsmærke "europæiske iværksætterregioner" bidrager til udvikling af en strategisk vision for en integreret regionaludvikling på grundlag af principperne i Small Business Act (24); anmoder desuden om, at der etableres Small Business Act-partnerskaber til iværksættelse af Small Business Act på regionalt plan, og at der på nationalt og regionalt/territorialt plan udpeges SMV-repræsentanter, samt foreslår, at udvalget inddrages i den rådgivende gruppe om Small Business Act, der skal nedsættes;

59.

gentager, at det er nødvendigt at inddrage de decentrale myndigheder, herunder navnlig regioner med lovgivningsbeføjelser, i de participatoriske mekanismer for at opnå optimal gennemførelse og anvendelse af lovgivningen om det indre marked.

De fremtidige miljø-, klima- og energipolitikker  (25)  (26)

REGIONSUDVALGET

60.

opfordrer indtrængende de internationale institutioner og EU til at tage hensyn til den merværdi, som de regionale og lokale myndigheder tilfører den globale miljøforvaltning og bæredygtige udvikling, herunder gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler, såsom FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) såvel som Rio+20-dagsordenen, som sigter mod en grøn økonomi og en forvaltning baseret på bæredygtig udvikling (27);

61.

er af den opfattelse, at en konstruktiv måde for de lokale og nationale niveauer at samarbejde om klimatilpasningstiltag på er at indgå resultatorienterede aftaler, hvorved de enkelte forvaltningsniveauer på frivillig basis kan forpligte sig til at arbejde hen imod bestemte klimamål og i fællesskab tager ejerskab og ansvar for deres respektive bidrag (28);

62.

understreger, at sektorspecifikke eller tværsektorielle energi- og klimaalliancer mellem regioner og virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle. Disse alliancer bør udtrykkeligt fremmes med henblik på yderligere udvikling og indførelse af kulstoffattige teknologier så hurtigt som muligt med partnerskaber mellem beslutningstagere på lokalt og regionalt plan og små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

63.

konstaterer, at byområder tegner sig for 75 % af CO2-udledningen, og understreger, at en effektiv global indsats kræver "flerniveaustyring", en fremgangsmåde, der indebærer koordinering af indsatsen på de lokale, regionale, nationale og overnationale myndighedsniveauer baseret på nærhedsprincippet; understreger i den forbindelse sit forslag om en "territorial pagt for regionale og lokale myndigheder om Europa 2020-strategien" som et effektivt redskab til håndtering af klimaændringerne;

64.

understreger, at det er vigtigt nøje at undersøge, hvordan Energi 2020-strategiens retningslinjer og lovgivningsbestemmelser indvirker på de lokale og regionale myndigheders administrative og finansielle byrder, og sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes; går varmt ind for oprettelsen af innovative instrumenter til gennemførelse af denne strategi (29);

65.

bekræfter endnu en gang sit engagement i Borgmesteraftalens fælles mål om reduktion af CO2-emissioner og anbefaler en emnemæssig udvidelse af aftalen til andre områder af den bæredygtige økonomi, f.eks. forvaltning af vandressourcerne, og en geografisk udvidelse til Middelhavsunionen og Østpartnerskabet med de politiske platforme, som Regionsudvalget har taget initiativ til, nemlig ARLEM (Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling) og CORLEAP (Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet og EU), samt til hele verden med en "Verdensborgmesteraftale".

Fremtidens fælles landbrugspolitik, fiskeripolitik og havpolitik

REGIONSUDVALGET

66.

mener, at etablering af en ramme for forvaltning på flere myndighedsniveauer er en betingelse for en vellykket reform af den fælles landbrugspolitik efter 2013; dette vil sikre, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i valget af retningslinjer og regler for gennemførelse og forvaltning af denne politik, og at der skabes synergier mellem politikken for udvikling af landdistrikterne og de andre EU-politikker, især samhørighedspolitikken (30);

67.

beder om at blive fuldt ud inddraget i det forberedende arbejde i Kommissionens rådgivende udvalg med det sigte at færdiggøre mekanismen til inddragelse af de lokale og regionale myndigheder forud for fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne;

68.

er af den opfattelse, at den integrerede tilgang bør inspirere den nye fiskeripolitik til at sikre et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne; stiller sig positivt til decentraliseringen af beslutningsprocessen, som sigter mod at mindske uoverensstemmelser forårsaget af europæisk mikroforvaltning, hvor der i visse tilfælde gøres brug af udvalgsproceduren, og hvor forvaltningen af visse former for fiskeri inden for rammerne af EU-lovgivningen overdrages til medlemsstaterne, regionerne og fiskerisektoren selv;

69.

opfordrer til koordinering af de sektorpolitikker, der handler om anvendelsen af havområder, og til etablering af en fælles EU-fond for maritime anliggender og fiskeri, som samler alle eksisterende instrumenter på disse områder på ét sted; støtter derfor oprettelsen af en europæisk havplatform omfattende lokale og regionale myndigheder og andre berørte aktører, der kan bidrage til ansvarsdeling og udveksling af bedste praksis (31).

Gennemførelse af Stockholmprogrammet sammen med de lokale og regionale myndigheder

REGIONSUDVALGET

70.

minder om sin dybe involvering i iværksættelsen af handlingsplanen for Stockholmprogrammet og i udarbejdelsen af evalueringsmetoderne for at sikre større hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders erfaringer;

71.

mener, at det vil styrke EU-indsatsens legitimitet, hvis de regionale og lokale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af en EU-ramme for lovlig indvandring, fastlæggelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, beskyttelse af indvandrernes grundlæggende rettigheder og gennemførelse af udviklingssamarbejdet med emigrationslandene, forudsat at nærhedsprincippet overholdes nøje;

72.

opfordrer til anvendelse af territoriale konsekvensanalyser, der skal evaluere de krav, der stilles til regioner og kommuner i forbindelse med de retlige gennemførelsesforanstaltninger, der er besluttet på EU-niveau eller på nationalt niveau;

73.

konstaterer med tilfredshed, at udvalgets deltagelse i de årlige tværministerielle konferencer om integration samt dets bidrag til det europæiske integrationsforum, til Kommissionens håndbog om integration med en beskrivelse af de lokale og regionale myndigheders bedste praksis og til fastlæggelsen af den europæiske integrationsfonds årlige og flerårige prioriteter har ført til anerkendelse af flerniveautilgangen i den anden europæiske dagsorden for integration (32), der forudser:

"territoriale pagter" mellem relevante aktører på forskellige niveauer,

inddragelse af lokale og regionale aktører i udformningen af integrationspolitikker inden for rammerne af EU-programmer,

styrkelse af høringsprocesserne ved hjælp af strategimøder med Regionsudvalget,

videreudvikling af en fleksibel værktøjskasse, der bl.a. indeholder "europæiske moduler", til støtte for nationale og lokale politikker og praksis.

Mekanismer for forvaltning på flere myndighedsniveauer til støtte af EU's udvidelsesstrategi

REGIONSUDVALGET

74.

ser positivt på, at instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) justeres for at tage højde for de lokale og regionale myndigheders behov i de støttemodtagende lande og for udviklingen af det territoriale samarbejde, især EGTS-instrumentet (europæiske grupper for territorialt samarbejde); disse instrumenter er afgørende for konsolideringen af flerniveauforvaltning på paneuropæisk plan.

En naboskabspolitik, der konsolideres gennem forvaltning på flere myndighedsniveauer Regionsudvalget

75.

minder om, at Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP), som samler lokale og regionale folkevalgte repræsentanter fra henholdsvis EU og landene i Middelhavsunionen og fra Østpartnerskabet og EU, kompletterer den institutionelle ramme for disse to processer;

76.

mener, at et demokrati med forvaltning på flere myndighedsniveauer og en inklusiv tilgang er absolutte betingelser for processernes succes, og konstaterer, at disse to politiske initiativer, som styrker naboskabspolitikkens territoriale dimension, imødekommer det reelle behov for at indføre stabile politiske og administrative strukturer på lokalt og regionalt plan, anvende finansieringsinstrumenterne effektivt og etablere mekanismer, der fremmer partnerlandenes økonomiske, sociale og territoriale udvikling, bl.a. via et frugtbart tværregionalt samarbejde;

77.

arbejder på at sikre, at ARLEM knyttes tæt til forvaltningen af Middelhavsunionen, så de lokale og regionale myndigheder fra de tre sider af Middelhavet kan deltage i den politiske dialog i Unionens forskellige organer og få adgang til de mekanismer og instrumenter, der er oprettet for at styrke samarbejdet;

78.

ønsker i forbindelse med konsolideringen af den institutionelle platform, der er oprettet med CORLEAP, at indlede en permanent dialog med Kommissionen og partnerlandene med henblik på at finde konkrete måder, hvorpå Østpartnerskabets lokale og regionale myndigheder kan deltage i arbejdet i partnerskabets fire platforme, inddrages i forberedelsen af associeringsaftaler, strategiske dokumenter og handlingsplaner og især gennemføre og evaluere de nationale vejledende programmer.

Forvaltning på flere myndighedsniveauer i en globaliseret tid – udsigt til en ny dynamik

REGIONSUDVALGET

79.

går ind for en territorial tilgang i revisionen af EU's udviklingspolitik og øget deltagelse af lokale og regionale myndigheder i milleniummålene (33); understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at støtte udviklingen af de lokale og regionale myndigheders tekniske og finansielle kapacitet i partnerlandene;

80.

påpeger merværdien af det decentraliserede samarbejde og af initiativer som "kongressen om decentraliseret udviklingssamarbejde", der har til formål at lette udveksling og politisk dialog mellem de lokale og regionale myndigheder i EU, udviklingslandene og EU's institutioner, internetportalen for decentraliseret samarbejde og børsen for decentraliseret samarbejde – redskaber, der skal konsolideres som led i et institutionelt samarbejde på EU-niveau;

81.

noterer med tilfredshed, at vigtige bidrag fra flere internationale organisationer til høringen om Regionsudvalgets grønbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer (34) har vist, hvor stor betydning de tillægger dette EU-initiativ for udviklingen af deres aktiviteters territoriale dimension og etableringen af partnerskaber i andre egne af verden, som fremmer komplementariteten mellem sektorpolitikkerne;

82.

understreger i forbindelse med bekræftelsen af de lokale og regionale myndigheders rolle i de globale forvaltningsmekanismer:

udviklingen hen imod en større bevidsthed om globaliseringens indvirkning på de regionale og lokale myndigheder fra især de internationale organisationers side og en begyndende debat om en global politik for en afbalanceret udvikling og territorial samhørighed på verdensplan (35),

betydningen af et "paradiplomati" på de lokale og regionale myndigheders niveau, især bydiplomatiet og det diplomati, der er iværksat af regioner med lovgivningsbeføjelser,

bidraget fra dialog og erfaringsudveksling med andre storregioner, der har et subnationalt kammer, såsom Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA) og det regionale kammer i MERCOSUR,

fremkomsten af nye kanaler for samarbejde og politisk dialog foreslået over for Regionsudvalget og de lokale og regionale myndigheder af visse internationale organisationer (OECD, ILO, UNEP, UNDP og UNHABITAT, UNESCO, FAO osv.) (36);

83.

konkluderer på denne baggrund, at udviklingen i retning af decentralisering og subnationale aktørers øgede magt i det internationale samfund nødvendigvis må føre til, at disse aktører inddrages i globaliseringens forvaltningsmekanismer, og at der opstår en ny multilateralisme.

D.    Nye skridt til konsolidering af gennemførelsen af forvaltning på flere myndighedsniveauer

REGIONSUDVALGET

84.

har taget initiativ til at indføre en resultattavle om forvaltning på flere myndighedsniveauer inden for EU, der kan bidrage til en årlig vurdering af, i hvilket omfang de vigtigste mekanismer og redskaber for forvaltning på flere myndighedsniveauer tages i betragtning i Den Europæiske Unions politiske cyklus med særlig fokus på den territoriale dimension af de analyserede politikker og strategier. Den første resultattavle viser de fremskridt og hindringer, som er blevet identificeret i den europæiske beslutningsproces, for fire afgørende strategier og politikker i EU's politiske program for 2010: Europa 2020-strategien, Energistrategien 2011-2020, Stockholmprogrammet og forårsdagsordenen for udviklingspolitikken (37);

85.

konstaterer, hvad angår den første resultattavle:

at den udviklede metode (38) viser fremvæksten af et system med forvaltning på flere niveauer i EU-institutionerne, hvor informationerne er frit flydende og (oftest) gives på en åben og gennemsigtig måde på flere niveauer, og hvor høringsmekanismerne generelt er veletablerede og involverer alle niveauer osv. Evalueringen af yderligere mekanismer og praksis i relation til forvaltning på flere niveauer afslører imidlertid nogle vigtige mangler. Det drejer sig navnlig om brugen af mekanismer og innovative redskaber, som omsætter kravene til forvaltning på flere niveauer til politikindhold,

hvad angår den sammenlignende resultattavle: at den politiske proces omkring udarbejdelsen af Europa 2020-strategien har opnået det højeste samlede resultat. Det vil sige, at man har konstateret praksis, der i højere grad svarer til de indikatorer for forvaltning på flere niveauer, som blev opstillet med henblik på at vurdere kvaliteten af forvaltningen på flere niveauer. Det laveste point er givet for flerniveauforvaltning i forbindelse med forårspakken 2010 vedrørende milleniumudviklingsmålene. Her er det navnlig den manglende gennemsigtighed omkring inddragelsen af interessenterne, der har gjort pointgivningen vanskelig og ført til dårlige resultater. Generelt set er der på alle fire politikområder et klart potentiale for bedre praksis inden for flerniveauforvaltning (39);

86.

mener, at man med henblik på at konsolidere Regionsudvalgets overvågning på den næste konference om nærhedsprincippet kunne sætte særligt fokus på praksis med forvaltning på flere myndighedsniveauer og analysere tendenserne i den første resultattavle og deres indvirkning på den europæiske beslutningsproces;

87.

vil i de kommende måneder konkretisere sin ambition om et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der skal føre til større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske demokrati; den åbne og deltagelsesorienterede måde, chartret vil blive udarbejdet på, vil fremme de lokale og regionale folkevalgte repræsentanters medansvar over for det.

Bruxelles, den 16. februar 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer, CdR 89/2009 fin.

(2)  I resolutionen om Regionsudvalgets prioriteringer for 2011 (CdR 361/2010 fin) gør udvalget opmærksom på, at det "har til hensigt at fortsætte udviklingen af en europæisk kultur for flerniveaustyring og vil med udgangspunkt i hvidbogen om forvaltning på flere myndighedsniveauer evaluere denne politiks gennemførelse samt overvåge status for flerniveaustyring i EU". Denne proces understøttes af en dialog med de europæiske lokale og regionale sammenslutninger og de største tænketanke i Europa.

(3)  Ifølge dette princip påhviler det det enkelte forvaltningsniveau, der deltager i den fælles beslutningstagning, at fremme de andres legitimitet og kapacitet (Landy and Teles, "beyond devolution: from subsidiarity to mutuality" ("hinsides decentralisering: fra nærhed til gensidighed")). Med andre ord skal forvaltning på forskellige niveauer ikke ses som konkurrerende aktiviteter. Derimod bør de forskellige niveauer arbejde i retning af gensidig styrkelse.

(4)  Dette princip består af en ordning for magtfordeling mellem de enkelte EU-institutioner, hvor den enkelte institution tildeles en præcis rolle i EU's institutionelle struktur og i udførelsen af de opgaver, der påhviler EU. Domstolen sikrer overholdelse af retsstatsprincippet ved at føre tilsyn med overholdelsen af den institutionelle ligevægt, dvs. at hver af institutionerne skal udøve sine beføjelser under hensyntagen til de øvrige institutioners beføjelser (jf. dom af 13. juni 1958 i sag 9/56, Meroni mod Den Høje Myndighed, (Sml. 1954-1964, s. 55) og dom af 22. maj 1990 i sag C-70/88, Parlamentet mod Rådet (Sml. I, s. 2041, præmis 21 og 22).

(5)  Fælles pressemeddelelse af 29. juni 2010 fra José Manuel Barroso og Mercedes Bresso (jf. MEMO/10/287 på ://europa.eu/rapid/).

(6)  Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 (Manescu) om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik: støtteforanstaltninger og Europa-Kommissionens kontrol (2009/2231(NI)) (P7_TA(2010) 0468).

(7)  Uformelt ministermøde om territorial politik den 17. marts 2010 i Malaga på foranledning af det spanske formandskab i forbindelse med videreførelsen af den territoriale dialog afholdt i Palma den 18. januar 2010.

(8)  Regionsudvalgets udtalelse "Smart regulering", CdR 353/2010.

(9)  Jf. rapport fra Det Europæiske Råds refleksionsgruppe "Projekt Europa 2030 – Udfordringer og muligheder", marts 2010. Rapporten blev fremlagt den 8. maj 2010 for formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy.

(10)  Regionsudvalgets udtalelse "Borgerinitiativer", CdR 167/2010 fin.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativer, COM(2010) 119 final.

(11)  Rådets konklusioner om Rådets foranstaltninger og initiativer til gennemførelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, 3092. møde i Rådet (almindelige anliggender) i Bruxelles den 23. maj 2011.

(12)  Regionsudvalget udtalelse "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber", CdR 21/2010 fin.

(13)  Under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 – EUCO 10/1/11 rev. 1 – har Regionsudvalget i forbindelse med sit arbejde i Europa 2020-platformen og på baggrund af oplysningerne i de nationale reformprogrammer konstateret, at

 

i to tredjedele af medlemsstaterne (19 ud af 27) har de lokale og regionale myndigheder spillet en rolle i udarbejdelsen af det nationale reformprogram

 

i de fleste medlemsstater er de lokale og regionale myndigheder blevet hørt, og i otte af dem har de deltaget direkte i formuleringen af det nationale reformprogram

 

i tretten medlemsstater (inklusive de fem mest folkerige) nævnes initiativer, som er baseret på forvaltning på flere myndighedsniveauer

 

to medlemsstater (BE og PT) har vedtaget regionalt differentierede målsætninger

 

en medlemsstat (RO) har erklæret, at den vil følge Regionsudvalgets forslag med territoriale pagter, og nævner forslaget specifikt

 

nogle medlemsstater har opstillet det mål at iværksætte en integreret strategi og styrke synergien mellem de forskellige forvaltningsniveauer ved hjælp af nogle mere effektive koordinations- og dialogstrukturer.

(14)  Regionsudvalgets udtalelse "De lokale og regionale myndigheders rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger", CdR 72/2011 rev. 1, og Regionsudvalgets resolution om "Større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i Europa 2020-strategien", CdR 199/2010 fin.

(15)  Regionsudvalgets resolution "Bedre redskaber til gennemførelse af Europa 2020-strategien: integrerede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politik og beskæftigelsespolitik", CdR 175/2010 fin.

(16)  Kommissionens arbejdspapir, SEK(2011) 708 (://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/scoreboard/docs/scoreboard.pdf). Regionsudvalget anmoder i den forbindelse i sin udtalelse CdR 104/2010 fin om, at udvalget tildeles en proaktiv rolle sammen med de lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger i styringsstrukturen for den europæiske digitale dagsorden.

(17)  CdR 373/2010 fin.

(18)  Rådets konklusioner af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed – 3068. møde i Rådet for Almindelige Anliggender, Bruxelles, den 21. februar 2011.

Regionsudvalgets udtalelse "Samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-strategien", CdR 223/2010 fin.

(19)  Regionsudvalgets perspektivudtalelse "Samhørighedspolitikkens fremtid", CdR 210/2009 fin.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid, COM(2010) 642 final.

(20)  Regionsudvalgets initiativudtalelse "Nye perspektiver for revisionen af EGTS-forordningen", CdR 100/2010 fin.

(21)  Regionsudvalgets initiativudtalelse "Nye perspektiver for revisionen af EGTS-forordningen", CdR 100/2010 fin.

(22)  Rådets konklusioner om akten for det indre marked – prioriteter for relancering af det indre marked, den 3105. samling i Rådet (økonomi og finans), Bruxelles, den 12. juli 2011.

Regionsudvalgets udtalelse "En akt for det indre marked", CdR 330/2010 fin.

(23)  Betænkning om styring og partnerskab i det indre marked (2010/2289 (INI)).

(24)  Forslag til Regionsudvalgets udtalelse "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa", CdR 151/2011 rev. 1.

(25)  Se detaljerede anbefalinger i Regionsudvalgets perspektivudtalelse CdR 164/2010 fin "De lokale og regionale myndigheders rolle i den fremtidige miljøpolitik" om, hvordan man kan anvende en tilgang, der bygger på forvaltning på flere myndighedsniveauer, i alle faser af udformningen af EU's miljøpolitik.

(26)  Se bl.a. Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem", COM(2011) 144 final.

(27)  Regionsudvalget udtalelse "EU og international biodiversitet for tiden efter 2010", CdR 112/2010 fin, Regionsudvalgets udtalelse "International klimapolitik efter København", CdR 245/2010 fin. Forslag til Regionsudvalget udtalelse "Bidrag fra EU's lokale og regionale myndigheder til FN-konferencen om bæredygtig udvikling 2012 (Rio+20)", CdR 187/2011 rev. 1.

(28)  Regionsudvalgets udtalelse "International klimapolitik efter København", CdR 245/2010 fin.

(29)  Regionsudvalgets perspektivudtalelse "De lokale og regionale myndigheders rolle i den fremtidige miljøpolitik", CdR 164/2010 fin, og Regionsudvalgets perspektivudtalelse "Indarbejdning af klimaspørgsmål og det fremtidige EU-budget", CdR 104/2011 fin.

(30)  Regionsudvalgets initiativudtalelse "Den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013", CdR 127/2010 fin.

(31)  Regionsudvalgets initiativudtalelse "Videreudvikling af en integreret havpolitik og viden om havene 2020", CdR 339/2010 fin.

(32)  Meddelelse fra Kommissionen " Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere", COM(2011) 455 final.

(33)  Regionsudvalgets udtalelse og Kommissionens grønbog "EU's udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling – Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik", CdR 408/2010 fin.

(34)  Høringsrapport om Regionsudvalgets hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer, CdR 25/2010 fin.

(35)  Jf. arbejdet i FOGAR (det globale forum for sammenslutninger af regioner).

(36)  Regionsudvalget gentager, at Rio+20 giver De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) eller Rådet for Bæredygtig Udvikling mandat til at nedsætte et stående udvalg for subnationale eller lokale regeringer som en ny struktur, der korrekt afspejler forvaltningen på flere niveauer og tilbyder en permanent mekanisme for høring af og samarbejde med decentrale regeringer og lokale myndigheder i hele verden. Regionsudvalget kan her tjene som model. Et andet lovende aspekt er det faktum, at de subnationale og lokale myndigheder inden for de såkaldte FN Rio-konventioner for nylig har opnået øget anerkendelse af deres særlige status som regeringsinstitutioner, herunder bl.a. deres anerkendelse som "statslige aktører" i Cancún-aftalen, og COP 10's afgørelse nr. X/22 under FN's biodiversitetskonvention (CBD) om "Subnationale myndigheders, byers og andre lokale myndigheders handlingsplan". Regionsudvalget har gentaget, at subnationale myndigheder og lokale myndigheder skal have en plads i den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling på lige fod med nationale myndigheder og FN-organer. I sit forslag til udtalelse CdR 187/2011 rev. 1 om "Bidrag fra EU's lokale og regionale myndigheder til FN-konferencen om bæredygtig udvikling 2012 (Rio+20)" beklager Regionsudvalget, at de trods deres specifikke forvaltningsmæssige rolle i den nuværende internationale styringsstruktur ofte er repræsenteret i FN-organer på samme niveau som andre store grupperinger såsom civilsamfundet og erhvervslivet.

(37)  Udarbejdelsen af den første resultattavle er baseret på en undersøgelse, der er givet i opdrag til European Institute for Public Administration (EIPA).

(38)  Under to overskrifter opstilles seks kategorier af konkret praksis inden for forvaltning på flere niveauer (I. Procedurer: information & høring; inddragelse af interessenter og respons; II. indhold af EU-politikker: territorialt/integreret/lokalt baseret politik; mekanismer til intelligent regulering og innovative redskaber til gennemførelse og partnerskab). Det fastlægges endvidere, hvad der kan anses for "god praksis" inden for disse seks kategorier under henvisning til de generelle principper og mål for forvaltning på flere niveauer, og der opstilles indikatorer, som kan bruges til at måle eller vurdere gennemførelsen af praksis.

(39)  Hvad angår de forskellige resultater for "procedurer" og "indhold", afslører de enkelte delresultater for disse kategorier, at med undtagelse af forårspakken er praksis vedrørende flerniveauforvaltning langt bedre udviklet i "procedure"-kategorien (information/høring, inddragelse af interessenter, respons) end i "indholds"-kategorien (innovative redskaber til gennemførelse, mekanismer til intelligent regulering, territorial/integreret tilgang). Såvel Europa 2020 som energi/klima når op på minimumstærsklen på 3/6 point i "procedure"-kategorien. Resultattavlen viser imidlertid også, at det overordnede positive resultat for Europa 2020 primært er opnået takket være det relativt høje resultat, der er opnået for dets praksis med flerniveauforvaltning i "procedure"-kategorien.

Ser man nærmere på de tre dele af de enkelte underkategorier, viser resultattavlens diagrammer, at med undtagelse af forårspakken kan det relativt høje resultat i den første underkategori, "procedurer", i forhold til underkategorien "indhold" forklares med (meget) høje point for "information/høring" og til en vis grad med et blot tilfredsstillende resultat for "inddragelse af interessenter". Generelt set opnås der forholdsvis lave point i underkategorien "respons". I den anden underkategori, "indhold i EU-politikker", har kun Europa 2020 opnået et nogenlunde tilfredsstillende resultat for "mekanismer til intelligent regulering" og "innovative gennemførelsesredskaber". Det samme gør sig gældende for energi/klima og forårspakken, hvad angår praksis for "territorial/integreret tilgang". Alle andre former for praksis opnår forholdsvis dårlige resultater.


Top