Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010IP0037

    Beijing +15 – FN's handlingsplan for ligestilling Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2010 om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd

    EUT C 348E af 21.12.2010, p. 11–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 348/11


    Torsdag den 25. februar 2010
    Beijing +15 – FN's handlingsplan for ligestilling

    P7_TA(2010)0037

    Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2010 om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd

    2010/C 348 E/03

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til den fjerde internationale kvindekonference i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplanen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijingerklæringen og -handlingsplanen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,

    der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

    der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 14. september 2009 om »System-wide coherence« (A/RES/63/311), der kraftigt støtter konsolideringen af forskellige ligestillingsenheder som elementer i en sammensat helhed,

    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

    der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 1, 2, 3, 4, 5, 21 og 23,

    der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, der lægger vægt på værdier, der er fælles for medlemsstaterne, såsom pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder,

    der henviser til artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn,

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) (KOM(2006)0092),

    der henviser til Rådets konklusioner af 2. december 1998, hvori det fastslås, at den årlige vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsplanen skal indeholde kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks,

    der henviser til den fælles erklæring vedtaget den 4. februar 2005 af EU’s ministre med ansvar for ligestilling som led i tiårsgennemgangen af Beijinghandlingsplanen, der bl.a. bekræfter deres kraftige støtte til og engagement i fuld og effektiv gennemførelse af Beijingerklæringen og Beijinghandlingsplanen,

    der henviser til Rådets konklusioner af 2.-3. juni 2005, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at styrke de institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling og skabe rammer for vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsplanen med henblik på at skabe en mere sammenhængende og systematisk overvågning af fremskridtene,

    der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2006 (1),

    der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2007 vedrørende ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet,

    der henviser til den omfattende rapport udarbejdet af det svenske formandskab for Den Europæiske Union med titlen »Beijing + 15: The Platform for Action and the European Union«, der identificerer de hindringer, der for øjeblikket står i vejen for en fuldstændig gennemførelse af ligestilling mellem kønnene,

    der henviser til sin beslutning af 15. juni 1995 om den fjerde internationale kvindekonference i Beijing: »Ligestilling, udvikling og fred« (2) og sin beslutning af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference - Handlingsprogrammet Beijing+10 (3),

    der henviser til forespørgslerne til mundtlig besvarelse af 26. januar 2010 til Kommissionen og Rådet om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (O-0006/2010 – B7-0007/2010, O-0007/2010 – B7-0008/2010),

    der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

    A.

    der henviser til, at de strategiske mål for Beijinghandlingsplanen ikke er blevet nået til trods for den indsats, der er gjort, og at der stadig hersker kønsstereotype fordomme, hvor kvinder fortsat er i en lavere position end mænd på de områder, som handlingsplanen omfatter,

    B.

    der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, som er nedfældet i Traktaten om Den Europæiske Union og er en af dens målsætninger og opgaver, og til, at integration af ligestillingsaspektet i alle aktiviteter udgør en særlig opgave for EU,

    C.

    der henviser til, at kvinders og pigers fulde nydelse af alle menneskerettigheder udgør en umistelig, integreret og udelelig del af de universelle menneskerettigheder og er væsentlig for at fremme kvinders og pigers stilling samt for fred, sikkerhed og udvikling,

    D.

    der henviser til, at det er afgørende, at mænd og drenge inddrages aktivt i politikker og programmer til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, og at mænd tilbydes realistiske muligheder, navnlig hvad angår fædreorlov, for at dele ansvaret for familie og huslige forpligtelser på lige fod med kvinder,

    E.

    der henviser til, at der i substansen kan findes betydelige synergier mellem CEDAW og Beijinghandlingsplanen, da mange af handlingsplanens vigtigste problemområder udtrykkeligt er dækket af konventionen,

    F.

    der henviser til, at der er gået tredive år, siden CEDAW blev undertegnet den 18. december 1979, og ti år siden undertegnelsen af den valgfri protokol til konventionen, som bemyndiger CEDAW-komiteen til at høre klager vedrørende krænkelse af rettigheder indbragt af enkeltpersoner; der endvidere henviser til, at 186 lande hidtil har ratificeret CEDAW, og at 98 af disse lande har ratificeret den valgfri protokol,

    G.

    der henviser til, at det vedtagne tema for det 54. møde i FN’s Kvindekommission (CSW) (det såkaldte Beijing + 15–møde) er at gennemgå Beijingerklæringen og bidrage til skabelsen af et ligestillingsperspektiv i retning af fuld gennemførelse af 2015-målene,

    1.

    understreger, at ulighed og kønsstereotyper varer ved til trods for den fremgang, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de strategiske mål for Beijinghandlingsplanen, og at kvinder fortsat er i en lavere position end mænd på de områder, som handlingsplanen omfatter;

    2.

    finder det beklageligt, at der mangler rettidige, pålidelige og sammenlignelige data både på nationalt plan og på EU-plan vedrørende de indikatorer, der er vedtaget for opfølgningen af Beijinghandlingsplanen og allerede er udviklet på mange af de kritiske områder, som er indkredset heri, herunder kvinder og fattigdom, vold mod kvinder, institutionelle mekanismer, kvinder og væbnede konflikter samt pigebørn;

    3.

    opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle den årlige evaluering af gennemførelsen af Beijinghandlingsplanen og til at bruge indikatorerne og de analytiske rapporter effektivt som et bidrag til forskellige politikområder og som grundlag for nye initiativer med sigte på at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder;

    4.

    anser det for nødvendigt, at Kommissionen forelægger en midtvejsplan for regelmæssig opfølgning og revision af det sæt indikatorer, der allerede er udviklet for opfølgning af Beijinghandlingsplanen, under anvendelse af alle disponible ressourcer, herunder ekspertisen i Gruppen på Højt Plan vedrørende Integration af Kønsaspektet;

    5.

    opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder sin opfølgningsstrategi til køreplanen, at tage hensyn til den økonomiske og finansielle krise, følgevirkningerne af klimaforandringer for kvinder, bæredygtig udvikling, det aldrende samfund og den situation, som kvinder fra etniske mindretal, navnlig romakvinder, befinder sig i, samt følgende aktuelle prioriteter for køreplanen: lige grad af økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd, inklusive underpunkt 1.6 om bekæmpelse af mangeartet diskrimination mod kvinder fra etniske mindretal og indvandrerkvinder, forening af arbejde og familie- og privatliv, lige deltagelse af kvinder og mænd i beslutningstagning, bekæmpelse af kønsbaseret vold, udryddelse af kønsstereotyper i samfundet samt fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i eksterne politikker og udviklingspolitikker;

    6.

    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at fremme styrkelsen af kvindernes position, ligestillingen mellem mænd og kvinder samt integrationen af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet, herunder gennemførelse og vedtagelse af en EU-handlingsplan for ligestilling, i overensstemmelse med Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen;

    7.

    opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder sin opfølgningsstrategi til køreplanen, at knytte stærkere forbindelser til Beijinghandlingsplanen og således sikre, at der er større sammenhæng mellem EU's strategi for ligestilling mellem kønnene og bestræbelserne på at nå målene i Beijinghandlingsplanen;

    8.

    støtter kraftigt skabelsen af den nye FN-enhed for ligestilling mellem mænd og kvinder, der kombinerer politiske og operationelle aktiviteter, og opfordrer alle FN's medlemsstater, og navnlig EU's medlemsstater, til at sikre, at den nye enhed udstyres med betydelige økonomiske og menneskelige ressourcer og ledes af en FN-undergeneralsekretær med ansvar for ligestilling;

    9.

    understreger, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder udgør en integreret del af dagsordenen for kvinders rettigheder, og at det er vigtigt at øge bestræbelserne på at forbedre kvinders reproduktive rettigheder og sundhed både i Europa og på globalt plan;

    10.

    understreger, at seksuel og reproduktiv sundhed er en integreret del af dagsordenen for sikring af bedre sundhed for kvinder;

    11.

    understreger, at abort ikke bør fremmes som en familieplanlægningsmetode, og at der i alle tilfælde skal sørges for human behandling og rådgivning af kvinder, som har været nødt til at vælge en abort;

    12.

    opfordrer Den Europæiske Union til inden for den nye retlige ramme, der er skabt ved Lissabontraktaten, at blive medunderskriver af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

    13.

    opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) til at fremme udveksling af viden mellem medlemsstaterne på alle områder, der indgår i Beijinghandlingsplanen, gennem programmet for udveksling af god praksis inden for ligestilling mellem mænd og kvinder med henblik på at styrke implementeringen af de forpligtelser, som handlingsplanen omfatter;

    14.

    anmoder om, at forbindelserne til Beijinghandlingsplanen styrkes i forbindelse med revisionen af Lissabonstrategien i 2010, at der indføjes en stærk prioritet/et stærkt kapitel ledsaget af nye mål om ligestilling mellem kønnene, og at Beijingindikatorerne, som blev udviklet med henblik på opfølgning af handlingsplanen, bruges til at styrke kønsaspektet i de nationale reformprogrammer såvel som i de nationale rapporter om strategier for social beskyttelse og social inddragelse;

    15.

    anmoder Kommissionen om regelmæssigt at evaluere fremskridtene på de i Beijinghandlingsplanen identificerede vigtige problemområder, for hvilke der til opfølgning af Beijinghandlingsplanen allerede er udviklet og vedtaget indikatorer;

    16.

    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre særlige ligestillingspolitikker, herunder aktive foranstaltninger, således at der rent faktisk hurtigere opnås ligestilling mellem kønnene, og kvinder og piger nyder alle menneskerettigheder fuldt ud;

    17.

    bifalder, at der i det nye spanske formandskabs planer lægges så stor vægt på ligestillingen mellem mænd og kvinder;

    18.

    anerkender, at integration af kønsaspektet og de særlige foranstaltninger for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder er strategier, der gensidigt understøtter hinanden, og at strukturer og metoder skal styrkes og bruges effektivt på både nationalt plan og EU-plan;

    19.

    tilskynder Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til yderligere at udvikle strategier og redskaber for integration af kønsaspektet, især inden for kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsbudgettering;

    20.

    gentager behovet for systematisk gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet i lovgivning, budgetudformning og andre vigtige processer og for strategier, programmer og projekter på forskellige politikområder, herunder økonomisk politik, integrationspolitikker, den åbne koordinationsmetode for både beskæftigelse og social beskyttelse samt social inddragelse, EU's strategi for bæredygtig udvikling, rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, politikken for EU's optræden udadtil, udviklingspolitikken og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt for at fremme den systematiske brug af de indikatorer, der er udviklet til opfølgning på Beijinghandlingsplanen på alle relevante politikområder og i alle relevante processer;

    21.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og FN’s generalsekretær.


    (1)  Bull. EC 3-2002, punkt I.13.

    (2)  EUT C 166 af 3.7.1995, s. 92.

    (3)  EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247.


    Top