52010DC0752

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 16.12.2010

KOM(2010) 752 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Første foreløbige evaluering af de fælles teknologiinitiativer ARTEMIS og ENIAC

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Første foreløbige evaluering af de fælles teknologiinitiativer ARTEMIS og ENIAC

Indledning

Denne rapport fremhæver resultaterne og anbefalingerne i den første foreløbige evaluering af ARTEMIS og ENIAC. Dette er de to fællesforetagender, som gennemfører fælles teknologiinitiativer (FTI) på forskningsområder inden for indlejrede systemer og nanoelektronik. Rapporten indeholder Kommissionens første reaktion på evalueringens anbefalinger og udstikker opfølgningsforanstaltninger. Dermed opfylder Kommissionen kravet om at aflægge rapport om den første foreløbige evaluering af ARTEMIS og ENIAC, sådan som det er fastlagt i oprettelsesakterne herfor[1]. Derudover har Kommissionen til hensigt at udarbejde en meddelelse, planlagt til den første halvdel af 2011, hvori den anfører sine overordnede konklusioner mht. de foreløbige evalueringer af alle fælles teknologiinitiativer og de foreløbige evalueringer af genopretningsplanen for offentlige-private partnerskaber (OPP'er).

BAGGRUND

I det nuværende syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration støtter Den Europæiske Union en række fælles teknologiinitiativer. Inden for området informations- og kommunikationsteknologi (IKT) blev de fælles teknologiinitiativer ARTEMIS og ENIAC oprettet i 2007 som fællesforetagender baseret på artikel 187 i TEUF (tidl. artikel 171 i EF). Disse to organer udgør offentlige-private partnerskaber mellem industrien, en række EU-medlemsstater og associerede lande og Den Europæiske Union. Deres formål er - i kraft af et budget fra både EU og de deltagende medlemsstater[2] - at implementere en forskningsdagsorden, som er fastlagt af de europæiske forskningsmiljøer (industrien og akademiske organisationer/forskningsorganisationer) inden for deres respektive fagområder. De fælles teknologiinitiativer har således til formål at styrke Europas fremtidige vækst, konkurrenceevne og bæredygtige udvikling. Ambitionen og anvendelsesområdet for initiativerne, omfanget af de økonomiske og tekniske ressourcer, der skal mobiliseres, og behovet for at opnå en effektiv koordination og synergi af ressourcer og finansiering har krævet en indsats på europæisk niveau.

Efter de første to indkaldelser af forslag har ARTEMIS og ENIAC lanceret henholdsvis 25 og 18 projekter, hvert af dem med en gennemsnitlig varighed på tre år. EU og medlemsstaterne inden for de fælles teknologiinitiativer har tilsammen indtil videre afsat 576 mio. EUR til begge fælles teknologiinitiativer samlet set (2008-2010). Dertil kommer private forsknings- og udviklingsindsatser svarende til ca. det dobbelte af førstnævnte beløb. Selvom dette udgør en betydelig offentlig investering på to afgørende teknologiområder, er den nuværende offentlige støtte alt for lille i forhold til de oprindelige målsætninger i Kommissionens forslag om etableringen af fællesforetagenderne (i alt 900 mio. EUR for den samme periode). De nuværende investeringer i de to fælles teknologiinitiativer lever heller ikke op til forventningerne hos interessenterne inden for forskning, som havde ambitioner om programmer på 2,5 til 3 mia. EUR hver (svarende til Kommissionens samlede forslag).

UDFØRELSE AF EVALUERINGEN

Formålet med denne evaluering var at vurdere kvaliteten og effektiviteten af aktiviteterne inden for de fælles teknologiinitiativer såvel som sandsynligheden for, at ARTEMIS og ENIAC i deres nuværende form ville kunne nå deres målsætninger. Med henblik herpå indbød Kommissionen et panel af uafhængige eksperter[3], ledet af dr. Wulf Bernotat, til at gennemgå dokumentationsmateriale og interviewe interessenter[4].

Evalueringspanelet aflagde sin rapport i juli 2010. Hele rapporten er tilgængelig på EUROPA-websitet[5].

EVALUERINGENS RESULTATER OG ANBEFALINGER

Evalueringspanelet anerkender i betydelig grad værdien af den tredelte struktur for de fælles teknologiinitiativer på disse områder med sammenlægning af ressourcer fra industrien, EU og medlemsstaterne:

"Det er godt for industrien, godt for medlemsstaterne og godt for Europa at have en fælles strategi med delt implementering. (…) Evalueringspanelet lykønsker alle de involverede parter med deres betydelige resultater i udformningen og implementeringen af disse nye redskaber."

Men eksperterne udtrykker bekymring for, at der ikke sættes tilstrækkelig fokus på de strategiske europæiske mål for ARTEMIS og ENIAC. Panelet efterlyser en strategisk omfokusering af de to fælles teknologiinitiativer med deltagelse af alle interessenter og aktiv handling hen imod en reel, fælles indsats. I denne kontekst ønsker eksperterne endvidere, at industrien igen engagerer "idé-ledere" på topniveau i industrien, staten og videnskabsmiljøet:

"Industrien, som bad om og fik lederskabet for disse fælles teknologiinitiativer, har ikke fastholdt sit oprindelige engagement mht. den strategiske styring og forvaltning af de fælles teknologiinitiativer, således at alle deres mål kunne nås, og har specifikt ikke engageret sig effektivt med medlemsstaterne for at tackle problemerne."

Evalueringspanelet mener, at manglen på finansiering er et alvorligt problem:

"Medlemsstaternes finansielle tilsagn er betydeligt lavere end forventet, hvilket hæmmer evnen til at etablere en afgørende aktivitetsvolumen og i alvorlig grad begrænser opbygningen af relevante projektporteføljer."

Finansieringsunderskuddet synes delvis at være relateret til de mellemstatslige Eureka-programmer ITEA2 og CATRENE, som fungerer parallelt med ARTEMIS og ENIAC, og som skal integreres progressivt i de fælles teknologiinitiativer, hvis der kan skabes merværdi[6]. Kommissionens holdning til dette problem er beskrevet i afsnit 6 i denne rapport.

Evalueringspanelet fremhæver over for Europa-Kommissionen en række eksempler på erfaringer, fx behovet for større organisatorisk og økonomisk fleksibilitet - en erfaring der blev høstet med den første generation af fælles teknologiinitiativer, og som bør tages med i betragtning, når der oprettes potentielle, fremtidige OPP'er:

"De nuværende finansieringsforordninger og andre administrative krav (som fx personalevedtægter) er for begrænsende, og frem for at muliggøre realiseringen af de strategiske mål for de fælles teknologiinitiativer hæmmer de disse."

Listen med panelets anbefalinger er gengivet i bilaget.

Tidsrammen for hver anbefaling indikerer, hvorvidt det er muligt at handle under de nuværende juridiske rammer, eller om de nuværende forordninger for fællesforetagenderne eller finansieringsforordningen skal ændres. Da ændringen af de juridiske rammer er en ressourcekrævende proces, vil denne gruppering af anbefalinger blive behandlet som en del af diskussionen om den næste generation af OPP'er.

PLANLAGTE OPFØLGNINGSTILTAG

Kommissionen ser positivt på den foreløbige evalueringsrapport og noterer sig evalueringspanelets anbefalinger. Kommissionen er fast besluttet på at tage fat på sin del af anbefalingerne og at arbejde med industrien, medlemsstaterne og fællesforetagenderne for at hjælpe dem med at håndtere deres dele. I tråd med rapportens foreslåede tidsramme og i betragtning af ARTEMIS' og ENIAC's specifikke karakter med direkte involvering af medlemsstaterne vil Kommissionen påtage sig:

1) øjeblikkelige tiltag inden for de nuværende fællesforetagender (dvs. aktiviteterne inden for de fælles teknologiinitiativer i perioden 2011-2013), der skal følges op gennem deres forvaltningsstrukturer og

2) langsigtede tiltag mht. den potentielle kommende generation af OPP'er på disse områder under flagskibsinitiativerne Innovation i EU[7] og en digital dagsorden for Europa[8], som er iværksat for at tage fat på Europa 2020-strategien[9].

Kommissionens svar på panelets anbefalinger er opsummeret nedenfor.

(i) Overordnet anbefaling

Til trods for det p.t. beskedne fælles økonomiske engagement fra medlemsstaterne i forhold til de nuværende fællesforetagender, som direkte påvirker den europæiske finansiering[10], og den åbenlyse kompleksitet, er Kommissionen enig i, at den tredelte model kan bibringe betydelige fordele, hvis alle parter arbejder sammen hen imod et sæt stærke, fælles strategiske mål. Ud over industriens lederskab i udviklingen af strategien giver denne model en unik mulighed for at koordinere nationale politikker over for fælles europæiske udfordringer. På samme tid er Kommissionen enig i, at de fælles teknologiinitiativer vil få gavn af et fornyet engagement fra partnernes side i den tredelte model og en strategisk europæisk dagsorden så hurtigt som muligt. Kommissionen vil engagere sig med industrien og medlemsstaterne for at undersøge den bedste måde, hvorpå dette kan opnås. Dette er særligt vigtigt, da de fælles teknologiinitiativer er aktive på områder, der er identificeret som centrale støtteteknologier for Europa[11].

Uden at det berører fremtidige beslutninger om strukturen for ottende rammeprogram, vil Kommissionen ikke udelukke, at aktiviteterne på områder, der håndteres af ARTEMIS og ENIAC, i fremtiden kan varetages af et enkelt fælles teknologiinitiativ. Dette kan endda dække en større del af værdikæden ved at håndtere den meget aktuelle problemstilling med afvejning af hardware og software og afbalancering af teknologi-push- og applikations-pull- prioriteter. Derudover vil dette hjælpe med at øge effektiviteten af den operationelle struktur.

(ii) Anbefalinger til medlemsstaterne

I betragtning af den stramme forbindelse mellem europæiske og nationale bidrag (se fodnote 10) anerkender Kommissionen et behov for at øge de økonomiske bidrag fra medlemsstaterne for at nå de overordnede økonomiske mål, der er defineret i forordningerne[12]. Desuden kunne de nationale budgetter dække en flerårig periode, så der indarbejdes et langsigtet perspektiv på linje med industriens flerårige strategiske plan. Kommissionen vil foreslå, at medlemsstaterne bliver enige om et flerårigt budgetbidrag for fællesforetagendernes resterende levetid med det mål at nå de fælles teknologiinitiativers oprindelige målsætninger. Dette er en del af det fornyede strategiske engagement, som Kommissionen forventer af sine partnere.

Medlemsstaterne har indtil videre haft for lidt fokus på den påkrævede synkronisering af deres aktiviteter[13]. Kommissionen vil insistere på, at nationale praksisser vedtages i overensstemmelse med betingelserne i forordningerne og de etablerede administrative aftaler, så man kan nærme sig hinanden mht. fælles praksisser. Kommissionen vil også foreslå, at der oprettes en arbejdsgruppe inden for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, som kan tage sig af benchmarking af nationale praksisser for at forbedre harmoniseringen af administrative procedurer og nationale finansieringssatser. I denne kontekst skal der udvises særlig opmærksomhed om finansieringsreglerne for universiteter og akademiske organisationer samt forskningsorganisationer.

Kommissionen er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre den nationale støtte mere synlig mht. specifikke temaer i det årlige arbejdsprogram. Men de fælles teknologiinitiativers europæiske karakter bør ikke tage en form, hvor de er en samling af rent nationale interesser. Kommissionen vil foreslå, at repræsentantskabet for de offentlige myndigheder udvikler en enkelt måde til at inkludere nationale støttebetragtninger på et passende detaljeringsniveau i det årlige arbejdsprogram.

(iii) Anbefalinger til de industrielle sammenslutninger

Kommissionen er enig i, at de relevante procedurer og redskaber skal være på plads, for at de strategiske resultater af de fælles teknologiinitiativer kan overvåges og analyseres. Den vil foreslå målbare indikatorer og bede de industrielle sammenslutninger om at gennemføre jævnlige, strategiske analyser af resultaterne og effekten af hver forslagsindkaldelse. Mere generelt vil Kommissionen foreslå industrien, at de strategiske forskningsdagsordener bliver opdateret og revideret til tiden og vedtaget på højt niveau i de involverede virksomheder, Kommissionen og medlemsstaterne.

Kommissionen støtter synspunktet om, at de industrielle sammenslutninger spiller en afgørende rolle for, at strategien for de fælles teknologiinitiativer kan føres frem mod innovative økosystemer. De industrielle partnere bør styre udviklingen af en konkret plan med håndgribelige mål, som fællesforetagenderne skal implementere, fx stimulering af SMV'ernes deltagelse, klyngedannende aktiviteter samt uddannelses- og oplæringstiltag.

Endvidere opfordres de industrielle sammenslutninger til at sikre deres medlemmer "mere valuta for pengene", hvilket burde resultere i et bredere repræsenteret sæt af interessenter og bredere medlemskab med særligt fokus på SMV'er. Kommissionen vil også analysere de potentielle og juridiske implikationer af en forenklet administrativ involvering af nogle deltagere i projekterne, fx konceptet "tilknyttet partner" for SMV'er med henblik på at reducere deres administrative og økonomiske byrde.

(iv) Anbefalinger til Europa-kommissionen

Evalueringspanelet opfordrer Kommissionen til ikke at anvende finansforordningernes eller personalevedtægternes strukturer for fremtidige potentielle OPP'er. Det er også i store træk i overensstemmelse med anbefalingerne fra de fælles teknologiinitiativers Sherpas Group[14]. I denne sammenhæng foreslog Kommissionen revisionen af den finansforordningen, som finder sted hvert tredje år[15], yderligere to muligheder mht. implementeringen af offentlige-private partnerskaber: et blandet offentligt-privat organ baseret på artikel 185a i finansforordningen og et privatretligt organ (artikel 53, stk. 1, andet afsnit, litra g)). Forslaget vil, hvis det vedtages af lovgiveren, skabe strukturerne til at følge denne anbefaling.

Kommissionen vil undersøge, om det er relevant at udvide de operationelle aktiviteter for potentielle fremtidige OPP'er til at omfatte ledsageforanstaltninger, såsom koordination, støtte, infrastruktur og større demonstrationstiltag. Den vil tillige med hjælp fra medlemsstaterne, industrien og andre potentielle bidragsydere undersøge måder, hvorpå finansiering fra forskellige kilder kan kombineres. På samme måde vil Kommissionen se på, hvordan man kan give økonomisk støtte til aktiviteter, som er vitale for at nå de strategiske, europæiske målsætninger for de fælles teknologiinitiativer, og som ikke kunne få støtte under den nuværende struktur for de fælles teknologiinitiativer, som fx infrastruktur- eller innovationsprojekter, der strengt taget ikke er forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Kommissionen anser bidraget fra de industrielle sammenslutninger til fællesforetagendernes løbende udgifter som et vigtigt incitament for dem til at sikre god styring og ledelse af fællesforetagenderne. Den har også noteret sig de vanskeligheder, sammenslutningerne har haft med at indsamle tilstrækkelige medlemsgebyrer. En fremtidig model, hvori hver modtager skal betale et "gebyr" til fællesforetagendet, vil kræve en grundig undersøgelse.

Kommissionen anerkender også vigtigheden af at indsamle data for at demonstrere effekten af de fælles teknologiinitiativers arbejde, hvilket vil blive brugt i fremtidige evalueringer. Med henblik herpå vil den med hjælp fra eksperter oprette et sæt af indikatorer til at vurdere de fælles teknologiinitiativers resultater sammenlignet med de mål, der er fastlagt i de stiftende retsakter[16] og deres flerårige, strategiske planer. De resulterende data vil blive analyseret årligt.

(v) Anbefalinger til fællesforetagenderne

Kommissionen er opmærksom på de problemer, de industrielle sammenslutninger har oplevet mht. at generere tilstrækkelig indkomst fra deres medlemsgebyrer eller andre aktivitetstyper uden obligatoriske bidrag fra alle modtagere i projekterne. På den anden side mener Kommissionen, at de industrielle sammenslutninger har potentialet til at generere ekstra indtjening via et bredere servicetilbud til deres medlemmer. Den lave indtægt hos de industrielle sammenslutninger skyldes også programmernes reducerede omfang som følge af et lavere bidrag end forventet fra medlemsstaterne. Ud over sin indsats for genoplive interessenternes engagement og opfordre de industrielle sammenslutninger til at sprede investeringer og udvide deres aktiviteter og medlemskab vil Kommissionen støtte tiltag fra fællesforetagenderne til at forbedre den nuværende situation.

Kommissionen erklærer sig enig i, at der er behov for en bedre overensstemmelse mellem porteføljen med støttede projekter og programmets strategiske målsætninger. Derfor vil den foreslå, at der oprettes en arbejdsgruppe til at gennemgå de nuværende evalueringskriterier, således at det bedre kan vurderes, hvordan projekterne bidrager til overordnede, europæiske mål for de fælles teknologiinitiativer og til at berige det innovative økosystem.

Desuden vil Kommissionen støtte etableringen af åbne og gennemsigtige processer fra de relevante interessenter for at sikre tidlig, mere synlig og konstruktiv feedback til ansøgere om støtte fra medlemsstaterne.

Kom MISSIONENS HOLDNING TIL EUREKA OG PROBLEMET MED UNDERINVESTERING

Kommissionen er enig i, at den parallelle aktivitet med Eureka-klynger (CATRENE og ITEA2[17]) og de fælles teknologiinitiativer på områderne nanoelektronik og indlejrede systemer øger kompleksiteten i det europæiske forskningsrum, er forvirrende for forskningsmiljøet og i sig selv er ineffektivt. Desuden har Rådet krævet "progressiv integration" af disse to finansieringsmekanismer.

Kommissionen støtter fuldt ud bibeholdelsen af en top-down, strategisk, paneuropæisk og teknologisk rolle for de fælles teknologiinitiativer med finansiering til at implementere deres programmer, men anerkender også merværdien i et yderligere, bottom-up, kortsigtet forretnings- og markedsorienteret program, der involverer samarbejde med nogle få virksomheder og er finansieret med henblik på at implementere specifikke projekter. Kommissionen mener imidlertid, at begge tilgange kan implementeres under et enkelt offentligt-privat partnerskab, hvilket også vil give mulighed for betydelige besparelser i driften af aktiviteterne. Indtil videre har alle interessenter ydet en stor indsats mht. at identificere måder, hvorpå man kan afgrænse de to programtyper. Den resulterende situation er ikke optimal. Erfaringerne har vist, at det er meget svært at udelukke temaer fra det ene eller det andet program, når man undersøger detaljerede muligheder ud over principper på højt niveau. Faktisk bliver en lang række forskningstemaer håndteret af begge programmer (inden for applikations- og teknologiområderne). Dette bør ikke være overraskende, når man tænker på, at de fleste private finansieringspartnere er fælles på begge sider. Fortsat sameksistens vil ikke kunne sikre koordineringen og synkroniseringen af de to uafhængige initiativer eller give budgetmæssig fleksibilitet for medlemsstaterne, når de allokerer deres ressourcer til de forskellige ordninger (for dem, der aktivt er involveret i begge, hvilket er tilfældet for de største bidragsydere).

Kommissionen mener derfor, at sameksistensen af Eureka-klynger og de fælles teknologiinitiativer bidrager til den nuværende mangel på bidrag fra medlemsstaterne til de fælles teknologiinitiativer og Eureka-klyngerne, da finansieringen af begge redskaber ofte stammer fra en enkelt kilde på nationalt niveau. Denne vigtige problemstilling behandles ikke i rapporten. Men Rådet anerkendte denne situation, da det vedtog forordningerne for oprettelsen af de fælles teknologiinitiativer, ved at kræve "progressiv integration" af de to finansieringsmekanismer. Integrering af de to tilgange under ét vil gøre implementeringen af en enkelt strategi for Europa lettere, sikre tilstrækkelige ressourcer til at opnå den nødvendige kritiske masse og gøre det muligt for de involverede partnere at vælge den rette blanding af redskaber til deres målsætninger, dvs. gennem fleksibel brug af top-down og bottom-up mekanismer.

Selvom panelet anfører, at operationel integrering kun bør overvejes på lang sigt og ikke for perioden fra 2014 og frem, er det Kommissionens ambition at blive ved med at arbejde med den progressive integration af disse to finansieringsmekanismer. Kommissionen vil deltage aktivt i de nuværende strukturer (fælles teknologiinitiativer og Eureka) og arbejdsgrupper for at opnå yderligere fremskridt med differentieringen og koordineringen af aktiviteter, og vil undersøge detaljerede betingelser for, at den progressive integration af Eureka-klynger inden for fællesforetagendernes aktiviteter kan skabe merværdi.

Bilag - Liste med anbefalinger fra evalueringspanelet

Nr. | Opsummering af anbefalinger | Tidsramme |

1 | Fremtidige fælles teknologiinitiativer på disse områder for at forsætte med den tredelte model for fælles teknologiinitiativer | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

Anbefalinger til medlemsstater |

2 | Indgå flerårige budgetrelaterede forpligtelser | Nu |

3 | Overholde Rådets forordninger om fælles teknologiinitiativer | Nu |

4 | Iværksætte benchmarking- og grupperingsundersøgelser af nationale praksisser | Nu |

5 | Give tidlig, årlig indikation af støtte til bestemte temaer | Nu |

Anbefalinger til industrielle sammenslutninger |

6 | Lede etableringen af fremgangsmåder til at overvåge fremskridt hen imod målsætningerne for de fælles teknologiinitiativer | Nu |

7 | Lede udarbejdelsen af handlingsplaner, så målsætningerne for det innovative økosystem kan nås | Nu |

8 | Større engagement med støttekredse inden for de fælles teknologiinitiativer | Nu |

Anbefalinger til Europa-kommissionen |

9 | Lede udkastet til nye forordninger fra Rådet med alternative finansieringsforordninger og personalevedtægter | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

10 | Forordningerne bør gøre det muligt for de fælles teknologiinitiativer at støtte innovationsrelaterede aktiviteter ud over F&U (forskning og udvikling) | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

11 | Forordninger bør gøre det muligt for de fælles teknologiinitiativer at modtage finansiering fra andre kilder | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

12 | Forordninger bør gøre det muligt for EU at give yderligere økonomiske bidrag til strategiske formål | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

13 | Forordninger bør gøre det muligt for fællesforetagender at opnå dækning for nogle af deres driftsudgifter fra ikke-medlemmer | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

14 | Kommissionen bør etablere dataindsamling for at støtte vurderingen af fordelene ved disse fælles teknologiinitiativer | Nu |

Anbefalinger til fællesforetagender |

15 | Etablere en mekanisme til at opnå dækning af nogle af deres driftsudgifter fra modtagende ikke-medlemmer i de fælles teknologiinitiativer | Næste generation af fælles teknologiinitiativer |

16 | Sætte større fokus på strategiske, europæiske målsætninger inden for evaluerings- og udvælgelsesprocedurer | Nu |

17 | Etablere procedurer med tidlig feedback til forslagsstillere | Nu |

Anbefalinger til koordinering af fælles teknologiinitiativer og EUREKA |

18 | ARTEMIS og ENIAC bør fortsat differentieres fra og koordineres med henholdsvis ITEA2 og CATRENE. | Nu |

[1] Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet Artemis til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer, artikel 11;Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet ENIAC, artikel 11.

[2] ARTEMIS-medlemsstater: Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Estland, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Nederlandene, Norge, Portugal, Rumænien, Sverige, Slovenien, Det Forenede KongerigeENIAC-medlemsstater: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige, Det Forenede Kongerige

[3] Ekspertpanelet bestod af følgende medlemmer: Dr Wulf H. Bernotat (formand) — tidligere E.ON AG; Elke Eckstein — OSRAM Opto Semiconductors; Luke Georghiou — University of Manchester, Manchester Institute for Innovation Research; Terttu Luukkonen — the Research Institute of the Finnish Economy; Bob Malcolm (ordfører) — Ideo ltd; Dominique Potier, Pôle Systématique og tidligere Thales; Christian de Prost, ATMEL; Alberto Sangiovanni-Vincentelli, University of California/Berkeley.

[4] Evalueringens dokumentationsmateriale omfattede juridiske dokumenter og andre dokumenter i forbindelse med oprettelsen af ARTEMIS og ENIAC, finansielle oplysninger, deltagelsesstatistikker og projektoplysninger. De interviewede personer omfattede repræsentanter fra fællesforetagenderne, Kommissionen, myndigheder fra medlemsstaterne, industrien og forskningsmiljøer, herunder SMV'er.

[5] http://ec.europa.eu/dgs/information_society/evaluation/rtd/jti/index_en.htm.

[6] Artikel 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008.

[7] KOM(2010) 546, http://ec.europa.eu/research/innovation-union

[8] KOM(2010) 245, http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda

[9] KOM(2010) 2020, http://ec.europa.eu/europe2020

[10] Artikel 13, stk. 4, i vedtægterne for fællesforetagenderne (bilagene til Rådets forordninger 72/2008 og 74/2008) fastsætter, at bidraget fra fællesforetagenderne (under anvendelse af EU-bidraget) til budgettet for hver forslagsindkaldelse skal svare til 55 % af det samlede beløb, som medlemsstaterne har givet tilsagn om.

[11] ‘Forberedelse af fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU KOM(2009) 512.

[12] Artikel 11, stk. 6, i vedtægterne for fællesforetagenderne (bilagene til Rådets forordning 72/2008 og 74/2008), dvs. 440 mio. EUR + 792 mio. EUR i offentlig finansiering til ENIAC og 410 mio. EUR + 738 mio. EUR til ARTEMIS.

[13] Artikel 13, stk. 6, litra b) i vedtægterne for fællesforetagenderne (bilag til Rådets forordninger nr. 72/2008 og nr. 74/2008): ”... (medlemsstaterne) gør deres bedste for at synkronisere vilkår og betingelser og indgåelse af tilskudsaftalen og for at udbetale deres finansielle bidrag inden for en rimelig frist"

[14] Designing together the 'ideal house' for public-private partnerships in European research – JTI Sherpas' Group – Final Report - January 2010, http://cordis.europa.eu/fp7/jtis/

[15] KOM(2010) 260, http://ec.europa.eu/budget/documents/financial_regulation_en.htm

[16] Artikel 2 i Rådets forordninger 72/2008 og 74/2008.

[17] Se: http://www.catrene.org og http://www.itea2.org.