Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0091(01)

    Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2009 om Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel med henblik på den ottende konference mellem Euromedhandelsministrene i Bruxelles den 9. december 2009

    EUT C 285E af 21.10.2010, p. 35–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.10.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 285/35


    Onsdag, den 25. november 2009
    Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel

    P7_TA(2009)0091

    Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2009 om Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel med henblik på den ottende konference mellem Euromedhandelsministrene i Bruxelles den 9. december 2009

    2010/C 285 E/03

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Barcelonaerklæringen, der blev vedtaget på den første Euromedministerkonference den 27.-28. november 1995, hvormed der etableredes et partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i det sydlige og østlige Middelhavsområde (SEM-landene),

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (KOM(2003)0104), Kommissionens strategidokument af 12. maj 2004 om EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0373), Kommissionens meddelelse af 9. december 2004 om Kommissionens forslag til handlingsplaner inden for rammerne af EU's naboskabspolitik (KOM(2004)0795) og handlingsplanerne for Israel, Jordan, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Libanon, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (1),

    der henviser til associeringsaftalerne for Euro-Middelhavsområdet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Tunesien (2), Israel (3), Marokko (4), Jordan (5), Egypten (6), Libanon (7) og Algeriet (8) på den anden side samt Euro-Middelhavsinterimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for den Palæstinensiske Myndighed (9),

    der henviser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (10),

    der henviser til frihandelsaftalen, kendt som Agadiraftalen, der undertegnedes den 25. februar 2004 af Jordan, Egypten, Tunesien og Marokko,

    der henviser til konklusionerne fra de Euro-Middelhavsministerkonferencer og sektorspecifikke ministerkonferencer, der er afholdt, siden Barcelonaprocessen blev lanceret, navnlig konklusionerne fra den sjette Euro-Middelhavskonference for handelsministrene den 21. oktober 2007 i Lissabon og den syvende Euro-Middelhavskonference for handelsministrene den 2. juli 2008 i Marseille,

    der henviser til Euro-Middelhavstopmødet med deltagelse af stats- og regeringschefer den 13. juli 2008 i Paris, som førte til Middelhavsunionens oprettelse,

    der henviser til bæredygtighedsvurderingen for Euro-Middelhavsfrihandelsområdet udarbejdet af Manchester University's Institute for Development Policy and Management,

    der henviser til sluterklæringen fra Euromedtopmødet med de økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner den 18.-19. oktober 2009 i Alexandria,

    der henviser til mødet mellem højtstående Euromedembedsmænd inden for handel den 11. november 2009 i Bruxelles,

    der henviser til sine tidligere beslutninger om EU’s Middelhavspolitik og navnlig til sin beslutning af 15. marts 2007 om oprettelse af Euro-Middelhavsfrihandelsområdet (11) og sin beslutning af 19. februar 2009 om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen (12),

    der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

    A

    der henviser til, at der med Barcelona-konferencen i 1995 indledtes et særdeles ambitiøst projekt, nemlig etableringen af nye og tættere politiske, økonomiske, sociale og kulturelle bånd mellem det nordlige og det sydlige Middelhavsområde, og til, at dette projekt fortsat er langt fra at være fuldført,

    B

    der henviser til, at processen med oprettelsen af Middelhavsunionen, som det er hensigten, skal genstarte Euro-Middelhavsintegrationsprocessen gennem konkrete og synlig projekter, stadig er i gang, der henviser til, at der ikke blev afholdt Euromedmøder mellem januar og juli 2009 på grund af konflikten i Gazastriben,

    C

    der henviser til, at Euromedudenrigsministermødet, som skulle have været afholdt i Istanbul den 24.-25. november 2009, måtte udsættes, fordi de arabiske stater boykottede det i protest mod den israelske holdning i fredsprocessen i Mellemøsten,

    D

    der henviser til, at EU har undertegnet associeringsaftaler med alle sine partnere syd for Middelhavet, undtagen Syrien og Libyen; der henviser til, at forhandlingerne med Syrien om en associeringsaftale er afsluttet, men at undertegnelsen heraf er blevet udsat af Syrien, og henviser til, at Kommissionen har indledt forhandlinger med Libyen,

    E

    der henviser til, at den bilaterale tilgang, der er et element i ethvert fremskridt af denne art, og en følge af de særlige kulturelle, sociale, økonomiske og politiske forskelle mellem de involverede lande, bør ledes og understøttes af en mere global vision og plan for forbindelser mellem de forskellige partnere og således være ledsaget af en regional tilgang,

    F

    der henviser til, at områderne nord og syd for Middelhavet fortsat er kendetegnet ved en kraftig økonomisk, social og demografisk asymmetri, hvilket viser de store forskelle i velstand, som er en af de grundlæggende årsager til den manglende stabilitet, migrationsstrømmene og belastningen af miljøet i regionen; der henviser til, at der er betydelige udviklingsmæssige forskelle mellem Middelhavslandene; der henviser til, at mere end 30 % af befolkningen i SEM-landene lever for mindre end to USD om dagen,

    G

    der henviser til, at SEM-landenes økonomier er stærkt afhængige af udenrigshandelen, der henviser til, at omkring 50 % af disse handelsstrømme går til EU, skønt disse lande kun tegner sig for 8 % af EU's udenrigshandel med en positiv balance til fordel for EU; der henviser til, at SEM-landenes eksportstrukturer kun i meget ringe grad er diversificeret, og at disse lande fortsat er specialiserede inden for sektorer, der kun i beskedent omfang bidrager til vækst,

    H

    der henviser til, at EU er den største udenlandske investor i regionen, men at de direkte udenlandske investeringer fortsat er meget begrænsede i regionen sammenholdt med andre regioner i verden, og til, at der er stor forskel på landenes evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer,

    I

    der henviser til, at den regionale syd-syd-integrationen langtfra er gennemført, og til, at syd-syd-handelen er utilstrækkeligt udviklet, idet den kun tegner sig for ca. 6 % af de pågældende landes samlede samhandel,

    J

    der henviser til, at denne situation kan få meget skadelige følger for Euro-Middelhavsintegrationsprocessen og navnlig for SEM-landenes fødevaresikkerhed og-suverænitet ved at forstærke følgerne af handelskoncentrationen, såsom afhængighed af nogle få eksportartikler, hovedsagelig landbrugsvarer, mens behovet for import af basisfødevarer samtidig vokser, og at den derfor ikke er til gavn for SEM-landene og deres virksomheder,

    K

    der henviser til, at SEM-landene bør fjerne de eksisterende politiske og økonomiske hindringer, der for øjeblikket bremser integrationsprocessen i hele området, med henblik på at skabe et mere frugtbart indbyrdes samarbejde,

    L

    der henviser til, at tekstil-, beklædnings- og skotøjsindustrien på begge sider af Middelhavet mister store markedsandele på grund af markedets globalisering og en betydelig konkurrence fra Asien,

    M

    der henviser til, at hvis frihandelsområdet skal have en reel positiv indvirkning, må det fremme SEM-landenes integrationen i den internationale handel, sikre deres økonomiske diversificering og en retfærdig deling af gevinsten herved, således at det bliver muligt at nå de hovedmålsætninger, der er opstillet for Euro-Middelhavspartnerskabet inden for økonomi og handel, nemlig at mindske udviklingsforskellen mellem områderne nord og syd for Middelhavet,

    N

    der henviser til, at følgerne af den økonomiske og finansielle krise har føjet sig til de politiske og social udfordringer, der allerede eksisterer i partnerlandene, især arbejdsløshedsproblemet; der henviser til, at det er i SEM-landenes og EU's fælles interesse at nedbringe arbejdsløsheden i området og give den berørte befolkning, især kvinderne, de unge og beboerne i landdistrikterne, anstændige fremtidsudsigter,

    1.

    beklager, at Euro-Middelhavspartnerskabets hovedmål til trods for visse fremskridt stadig langt fra er nået; understreger, at det kræver en stærk og målrettet indsats fra alle parters side og en større inddragelse af civilsamfundet og af befolkningerne på begge sider af Middelhavet, hvis denne proces og navnlig frihandelsområdet skal blive en succes og bidrage til at skabe fred, velstand og sikkerhed i hele regionen;

    2.

    mener, at en lang række vanskeligheder ikke kun af økonomisk, men også af politisk art såsom konflikten i Mellemøsten, har haft en meget skadelig indvirkning på de fremskridt og den udvikling, der har kunnet konstateres i forbindelse med denne proces, især hvad angår frihandelsområdet; beklager, at Euromedudenrigsministrenes møde, der var berammet til den 24.-25. november 2009 i Istanbul, blev udsat af de samme politiske årsager, og at Middelhavsunionen ikke gør fremskridt;

    3.

    erindrer om, at den definition af væsentlige projekter i strategiske sektorer såsom etablering af nye infrastrukturer, samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, kommunikation og anvendelse af vedvarende energikilder, som er opstillet i forbindelse med Middelhavsunionen, vil bidrage til udvikling og fremme af Euro-Middelhavslandenes samhandel og investeringer; opfordrer til afholdelse af de møder, der er planlagt inden for rammerne af Middelhavsunionen og til, at der etableres et permanent sekretariat i Barcelona;

    4.

    mener, at de nuværende hindringer må ses som et tegn på, at en uddybning af de økonomiske forbindelser kun kan ske sideløbende med en uddybning af de politiske forbindelser; mener, at reel regional og økonomisk integration kun kan opnås, såfremt der sker fremskridt vedrørende løsningen af de nuværende konflikter og på området for demokrati og menneskerettigheder;

    5.

    opfordrer Kommissionen, EU-medlemsstaterne og SEM-landene til at tage hensyn til den finansielle, økonomiske og miljømæssig krise ved i højere grad at integrere de sociale og miljømæssige aspekter i partnerskabets økonomiske og handelsmæssige del; opfordrer SEM-landenes regeringer til at gennemføre sammenhængende og effektive beskæftigelses- og socialbeskyttelsespolitikker, med det formål at afbøde krisens følger;

    6.

    minder i den forbindelse om, at målsætningen om et frihandelsområde ikke alene bør vurderes ud fra vækstkriterier, men også og frem for alt ud fra, hvorvidt det bidrager til skabelsen af arbejdspladser; minder om, at ungdomsarbejdsløshed og arbejdsløshed blandt kvinder er Middelhavslandenes mest presserende sociale problem;

    7.

    understreger betydningen af en regional integration i SEM-landene og en styrkelse af syd-syd-samhandelen; beklager, at syd-syd-samarbejdet fortsat er underudviklet;

    8.

    tilskyder på det kraftigste SEM-landene til at udvikle syd-syd-samhandelen med forbillede i Agadiraftalen undertegnet af Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien; mener, at dette skridt er afgørende for den regionale integration, opfordrer de øvrige lande i regionen til at tilslutte sig denne aftale for yderligere at udvikle de integrationsinitiativer, som SEM-landene deltager i, og til at udnytte synergierne i forbindelse med uddybelsen af Euromedassocieringsaftalerne mellem Middelhavslandene og EU; understreger, at EU-institutionerne bør reagere positivt på anmodninger om faglig og finansiel støtte til fremme af en sådan økonomisk syd-syd-integration;

    9.

    mener, at systemet med kumulation af oprindelse bør styrkes, eftersom det er et nyttigt redskab til genoplivning af handelen i området, og at oprindelsesbestemmelserne bør ajourføres og forenkles for at tage hensyn til Euromedpartnernes interesser; opfordrer Euro-Middelhavshandelsministrene til at støtte den regionale konvention om et fælles system for oprindelsesbestemmelser for hele Euro-Middelhavsområdet, der baner vej for en forenkling af oprindelsesbestemmelserne, og til at tage yderligere skridt i retning af gennemførelsen af systemet med oprindelseskumulation for hele Euromedområdet;

    10.

    bemærker, at Euro-Middelhavshandelsministrene skal drøfte foranstaltninger til afhjælpning af de nuværende beskedne handelsmæssige og økonomiske forbindelser i Euromedområdet, en ny Euro-Middelhavskøreplan og en ny mekanisme til fremme af handel og investering i regionen; er positivt indstillet over for alle fælles initiativer til revision af de nuværende associeringsaftaler i lyset af de nye økonomiske krav og udfordringer;

    11.

    understreger, at disse drøftelser bør finde sted i en sammenhæng med gensidig tillid og respekt parterne imellem, således at man sikrer SEM-landenes ret til selv at sætte tempoet i liberaliseringen af samhandelen og kontrollere deres nationale strategier for økonomisk og social udvikling; erindrer om, at forhandlingerne om frihandelsområdet bør planlægges samordnet og etapevis inden for rammerne af et rationelt og forudseligt partnerskab, som er afpasset efter SEM-landenes socioøkonomiske forhold;

    12.

    understreger, at enhver yderligere liberalisering inden for landbruget og fiskeriet bør ske under hensyntagen til behovet for at beskytte sårbare goder, og at der samtidig bør ske en systematisk evaluering af liberaliseringsprocessens indvirkninger på det sociale område og på plantesundhedsstandarderne; opfordrer Middelhavshandelsministrene til at sikre en gradvis gennemførelse af denne proces, idet de er opmærksomme på den tid, det tager at gennemføre retfærdige skattereformer med henblik på at opveje faldet i indtægter fra toldafgifter; opfordrer Euro-Middelhavspartnerne til at overveje mulighederne for at føre en integreret Euro-Middelhavslandbrugspolitik, der er baseret på forsyningskædernes komplementaritet og en bæredygtig vandpolitik og prioriterer fødevaresuverænitet højere end kommercielle hensyn;

    13.

    mener, at servicesektoren er afgørende for SEM-landenes udvikling; mener, at enhver liberalisering af tjenesteydelser bør ske i samarbejde med SEM-landene, således at disses ret til at graduere og styre liberaliseringen af følsomme og skrøbelige erhvervssektorer anerkendes; mener, at der bør sondres mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser;

    14.

    kræver, at tidsplanen for liberaliseringen af industrisektoren justeres i forhold til de eksisterende økonomiske og sociale forhold, herunder arbejdsløshedsniveauet, i de enkelte SEM-lande samt liberaliseringens miljøvirkninger; understreger, at det økonomiske og handelsmæssige partnerskab forventes at skabe en mere diversificeret industriproduktion samt større værditilvækst; opfordrer SEM-landene til at indføre regionale politikker, der tager hensyn til de meget små virksomheder og de små og mellemstore virksomheder;

    15.

    bemærker, at tekstilproducenterne i Euro-Middelhavsområdet har meget vanskeligt ved at klare den skærpede globale konkurrence; henviser til behovet for at styrke nord-syd-partnerskabet for at opretholde konkurrenceevnen i Euro-Middelhavslandenes tekstil- og beklædningsindustrier og fremme SEM-landenes aktiviteter med en forøget merværdi på grundlag af kreativitet og innovation og ikke kun på udflytning af virksomheder;

    16.

    understreger behovet for at øge investeringssikkerheden i Middelhavsregionen ved hjælp af en ordning, som koordinerer strategier for små og mellemstore virksomheder og omfatter et stort antal områder: garantier, finansiering, information af små og mellemstore virksomheder og netværkssamarbejde mellem disse;

    17.

    mener, at det nye forslag om at indføre en Euro-Middelhavsinvesteringsfacilitet er et vigtigt skridt hen imod centralisering og formidling af informationer ved hjælp af et eneste netværk, som sætter erhvervslivet i stand til at skaffe sig et generelt overblik over vilkårene for handel og investeringer i regionen; understreger, at dette instrument bør være et supplement til de eksisterende netværk;

    18.

    betoner, at det er nødvendigt at oprette en Euro-Middelhavsbank for investering og udvikling, der kan garantere sikkerheden for donorer syd og nord for Middelhavet og kan tiltrække de direkte udenlandske investeringer, som mangler i Euro-Middelhavsregionen;

    19.

    glæder sig over den »Inframed«-fond, der blev bebudet som led i Middelhavsunionen, som en langsigtet investeringsfond til finansiering af infrastrukturprojekter;

    20.

    mener, at Middelhavsunionen bør medføre en udbygning af de nuværende samarbejdsformer i Euromedregi med henblik på at give alle partnerlandene mulighed for at deltage i EU's programmer og de tilhørende politiske tiltag på grundlag af prioriteringer og mål, der fastlægges i fællesskab; erindrer om, at det er vigtigt at udvide fællesskabsprogrammerne til at omfatte partnerlandes deltagelse, navnlig inden for samarbejde på tværs af grænserne (InterReg), uddannelse, forskning og erhvervsuddannelse (udvekslingsordninger for studerende osv.);

    21.

    tilskynder til anvendelse af sol- og vindenergi i Middelhavsregionen; glæder sig over de seneste initiativer såsom »Plan Solaire« og de oprindelige tanker bag industriinitiativet Desertec, som har til formål at udvikle det enorme potentiale for solenergi i Mellemøsten og Nordafrika, men beklager, at disse tiltag stadig i for høj grad iværksættes på nationalt plan; understreger, at EU’s indsats i forbindelse med Desertec-projektet bør være sammenhængende og udgøre et aktivt bidrag til en indefra kommende udvikling af landene i Nordafrika og Mellemøsten, og opfordrer Kommissionen til at samordne EU's indsats proaktivt;

    22.

    er foruroliget over resultaterne af bæredygtighedsvurderingen udarbejdet af Manchesters universitet; opfordrer Kommissionen til systematisk at følge henstillingerne i bæredygtighedsvurderingen vedrørende de sociale og miljømæssige virkninger af liberaliseringsprocessen for således at tage hensyn til den sociale samhørighed og bæredygtig udvikling; understreger endvidere, at disse virkninger i høj grad kan variere fra en sektor til en anden og fra et land til et andet; understreger, at virkelige sociale fremskridt kun kan sikres, hvis man som led i de økonomiske og handelsmæssige partnerskaber fremmer anstændigt arbejde og de adfærdskodekser, der indgået med multinationale selskaber, og som integrerer målsætningerne om tilvejebringelse af anstændigt arbejde;

    23.

    mener, at frihandelsområdet bør suppleres med en gradvis og betinget indførelse af den frie bevægelighed for arbejdstagere under hensyntagen til forholdene på det europæiske arbejdsmarked og det internationale samfunds nuværende udredningsarbejde vedrørende sammenhængen mellem migration og udvikling; mener, at det haster med at udforme de retlige og administrative regler, der kan fremme udstedelsen af visa, navnlig for Euro-Middelhavspartnerskabets aktører, studerende, akademikere og socioøkonomiske aktører; understreger, at det er vigtigt og nødvendigt at reducere de omkostninger, der er forbundet med migranters pengeoverførsel til deres respektive hjemlande, således at disse midler kan gavne den lokale økonomi mest muligt;

    24.

    anmoder Kommissionen om at holde det fuldt underrettet om udviklingen i forbindelse med Syriens associeringsaftale, hvis undertegnelse Syrien udsatte for nylig; mener, at der næres visse betænkeligheder over for en genoptagelse af forhandlingerne med Libyen om en associeringsaftale og mere generelt om at lade landet deltage i Middelhavsunionen; anmoder Kommissionen om at holde det fuldt underrettet samt at inddrage og høre det under enhver fase af forhandlingerne;

    25.

    bemærker desuden, at flere Middelhavslande har udvist interesse for at uddybe og/eller udvide deres handelsaftaler med EU, og anmoder Kommissionen om i betragtning af de nye beføjelser, Lissabontraktaten giver Parlamentet på handelsområdet, at tage hensyn til en tidligere beslutning fremsat af Parlamentet under forhandlingerne om disse nye aftaler;

    26.

    understreger, at bilaterale løsninger ikke bør gennemføres på bekostning af en multilateral regional løsning; mener, at Kommissionen, samtidig med at man fremmer et tættere samarbejde med de mere avancerede partnere og tager behørigt hensyn til deres politiske, kulturelle og sociale karakteristika, bør fastholde princippet om, at forhandlingerne føres mellem to regioner;

    27.

    understreger, at der med henblik på den palæstinensiske situation bør træffes specifikke og særlige foranstaltninger for at hjælpe befolkningen med at få dette område integreret i handelsstrømmene i Middelhavsområdet; mener i denne forbindelse at der bør findes en løsning i sagen om oprindelsescertificering og følgelig præferencebehandling i medfør af aftalen mellem EF og Israel vedrørende varer fra Gazastriben og Vestbredden;

    28.

    mener, at en afbalanceret køreplan baseret på en bred konsensus og bl.a. en positiv evaluering af de sociale og miljømæssige indvirkninger kan blive et nyttigt instrument til genoptagelse af det økonomiske og handelsmæssige samarbejde i de kommende år; opfordrer derfor Euro-Middelhavshandelsministrene til at tilslutte sig denne løsning på deres ministermøde i december 2009; opfordrer de højtstående embedsmænd inden for Euro-Middelhavshandelssamarbejdet til at overvåge implementeringen af køreplanen i de kommende år og eventuelt foreslå nødvendige ændringer og anmoder om at blive holdt underrettet om sådanne foranstaltninger;

    29.

    understreger nødvendigheden af, at Euro-Middelhavsintegrationsprocessen på ny bliver en politisk prioritet på EU's dagsorden;

    30.

    fremhæver den rolle, som Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavspartnerskabet (EMPA) har i forbindelse med partnerskabet som en demokratisk instans, der på grundlag af de tre søjler i Barcelonaprocessen samler parlamentsmedlemmer fra de to sider af Middelhavet; opfordrer endvidere til en styrkelse af samarbejdet mellem EMPA, Kommissionen og Rådet på det økonomiske område;

    31.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og SEM-landenes stats- og regeringschefer og parlamenter samt EMPA.


    (1)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

    (2)  EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.

    (3)  EFT L 147 af 21.6.2000, s. 3.

    (4)  EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2.

    (5)  EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3.

    (6)  EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.

    (7)  EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2.

    (8)  EUT L 265 af 10.10.2005, s. 2.

    (9)  EFT L 187 af 16.7.1997, s. 3.

    (10)  EFT L 35 af 13.2.1996, s. 1.

    (11)  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 210.

    (12)  Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0077.


    Top