52009DC0451

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 4.9.2009

KOM(2009) 451 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om anvendelsen af ordningen for gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger i 2005-2008

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om anvendelsen af ordningen for gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger i 2005-2008

1. INDLEDNING

EU's medlemsstater yder hinanden gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger. Den pågældende lovgivning blev oprindelig fastlagt i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976[1]. Dette direktiv er blevet erstattet af direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008[2]. I henhold til denne lovgivning skal Kommissionen regelmæssigt udarbejde en rapport om anvendelsen af ordningerne for gensidig bistand. Den første rapport (dokument KOM(2006) 43) blev offentliggjort den 8. februar 2006. Den indeholdt en oversigt over den gensidige inddrivelsesbistand, der var ydet i 2003 og 2004. Nærværende rapport vedrører inddrivelsesbistand i 2005-2008. Den omhandler også Kommissionens nuværende initiativer på dette område.

2. ANALYSE AF BRUGEN AF GENSIDIGE BISTANDSFORANSTALTNINGER I PERIODEN 2005-2007

2.1. Indledende bemærkninger

I den tidligere rapport anførte Kommissionen, at statistikkerne fra de forskellige medlemsstater indeholdt visse uoverensstemmelser. Statistikkerne vedrørende antallet af anmodninger, der er fremsat i perioden 2005-2007, viser som helhed et stort fald i disse uoverensstemmelser, selv om antallet af anmodninger er steget betydeligt.

Dette viser, at medlemsstaterne har været mere opmærksomme på at udarbejde korrekte statistikker. Vedtagelsen af præcise instrukser vedrørende de statistiske indberetningsforpligtelser den 5. december 2005 har uden tvivl bidraget til at forbedre statistikkernes nøjagtighed. Endvidere blev medlemsstaternes spørgsmål om dette emne undersøgt omhyggeligt i inddrivelsesudvalget, hvilket gjorde det muligt for de nationale myndigheder at reducere eventuelle divergerende synspunkter, som kan resultere i uoverensstemmelser i de indberettede statistikker.

2.2. Stigende brug af anmodninger om gensidig bistand

Statistiske oplysninger fra medlemsstaterne viser et stigende antal anmodninger om bistand på grundlag af EU-direktivet ( første søjle i nedenstående diagrammer).

Det ser endvidere ud til, at EU's lovgivningsramme anvendes langt mere mellem EU-medlemsstaterne end nogen anden aftale eller ordning vedrørende gensidig inddrivelsesbistand. Brugen af andre ordninger for gensidig bistand mellem medlemsstaterne ( anden søjle i nedenstående diagrammer) er faldet i perioden 2005-2008. (Data om brugen af andre ordninger for gensidig bistand er kun tilgængelige for perioden fra 2005 til 2008)[3].

2.2.1. Udviklingen i anmodninger om oplysninger

[pic]

2.2.2. Udviklingen i anmodninger om meddelelse

[pic]

2.2.3. Udviklingen i anmodninger om inddrivelse

[pic]

2.2.4. Arten af de fordringer, for hvilke der blev anmodet om inddrivelsesbistand

Arten af fordringerne - i procent af de samlede beløb for alle fordringer - er illustreret ved følgende diagram[4]:

- [pic] anmodninger vedrørende moms-fordringer (omhandlet i artikel 2, litra e), i direktiv 2008/55/EF) udgør en væsentlig del af anmodningerne om inddrivelsesforanstaltninger: deres andel er steget fra 43 % i 2005 til 57 % i 2007; i 2008 faldt den til 34 %.

- [pic] anmodninger vedrørende indkomst- og formueskatter (omhandlet i artikel 2, litra g), i direktivet) udgør den anden væsentlige del af anmodningerne. Denne andel faldt fra 37 % af alle anmodninger i 2005 til 26 % af alle anmodninger i 2007; i 2008 angik 50 % af alle anmodninger fordringer i denne kategori.

- [pic] anmodninger vedrørende restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, bidrag og andre afgifter, som opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker, import- og eksportafgifter (omhandlet i artikel 2, litra a)-d), i direktivet) udgør ca. 10 % af alle anmodninger.

- [pic] anmodninger vedrørende punktafgifter (omhandlet i artikel 2, litra f), i direktivet) udgør også ca. 10 % af alle anmodninger (undtagen i 2007, hvor denne andel faldt til 4 %).

- [pic] anmodninger vedrørende afgifter af forsikringspræmier (omhandlet i artikel 2, litra h), i direktivet) udgør kun en meget lille andel af alle anmodninger. I 2008 var der endog ingen anmodninger vedrørende sådanne afgifter.

[pic]

2.3. Stadig større beløb inddrevet

2.3.1. Global udvikling i de inddrevne beløb

Udviklingen i de beløb, der faktisk inddrives, viser desuden en stigende tendens. I forhold til de beløb, der blev inddrevet i 2003 (100 %), er de inddrevne beløb steget til over 600 % i 2006 og 2008[5].

[pic]

2.3.2. Fordelingen af beløb inddrevet for andre medlemsstater i henhold til de år, som de pågældende anmodninger vedrører

Det tager en vis tid, før der træffes inddrivelsesforanstaltninger, og før de virker. F.eks. vil de beløb, der i 2008 inddrives af en medlemsstat, som har fået en anmodning, kun delvis vedrøre anmodninger, der er modtaget i 2008; disse beløb vil også vedrøre anmodninger, der er modtaget i de foregående år. Nedenstående diagram viser - med hensyn til de beløb, der faktisk er inddrevet i årene 2005-2008 - hvilket år de pågældende anmodninger vedrører. Det fremgår af disse statistikker, at (mere end) 80 % af de inddrevne beløb i disse år vedrører anmodninger fremsat i det samme år (angivet med "=" i nedenstående diagram) eller i de to foregående kalenderår (angivet som "-1" og "-2" i nedenstående diagram).

[pic]

2.4. Manglende effektivitet

De statistiske oplysninger om gensidig bistand ved inddrivelse for perioden 2005-2008 viser, at de inddrevne beløb er steget betydeligt. Antallet af anmodninger og de beløb, for hvilke der anmodes om inddrivelsesbistand, er imidlertid også stigende. Der er derfor stadig en stor forskel mellem de beløb, for hvilke der er anmodet om bistand, og de beløb, der faktisk er inddrevet via gensidig bistand.

Som allerede anført under punkt 2.3.2. resulterer inddrivelsesforanstaltninger, der er truffet i forbindelse med eksekutionen af en anmodning, der er modtaget i et bestemt år, ikke i en omgående inddrivelse inden for samme år. For årene forud for 2005 forelå der ingen statistiske oplysninger om denne forsinkede virkning af inddrivelsesforanstaltningerne. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at få et nøjagtigt overblik over procentsatsen for de beløb, der faktisk inddrives, i forhold til de beløb, for hvilke der blev anmodet om inddrivelsesbistand i et givet år. De delvise oplysninger, der nu foreligger, viser imidlertid, at den globale inddrivelsessats for anmodninger om inddrivelse mellem EU-medlemsstater nu kan forventes at ligge på omkring 5 %.[6]

På baggrund af stigningen i anmodninger og stigningen i de beløb, for hvilke der anmodes om inddrivelsesbistand, kræves der en særlig indsats for at forbedre effektiviteten af denne bistand. Denne indsats skal ske på både nationalt plan og på EU-plan:

- de enkelte medlemsstater skal styrke de inddrivelsesinstrumenter, der er tilgængelige i den nationale lovgivning, og

- Det Europæiske Fællesskab skal styrke og lette den gensidige inddrivelsesbistand mellem medlemsstaterne.

3. NYE FÆLLESSKABSINITIATIVER TIL STYRKELSE AF DEN GENSIDIGE INDDRIVELSESBISTAND

3.1. Nyt rådsdirektiv

Det oprindelige direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger - direktiv 76/308/EØF – er blevet ændret flere gange. Direktivet er af klarheds- og rationaliseringshensyn blevet kodificeret. Det nye rådsdirektiv 2008/55/EF blev vedtaget den 26. maj 2008 og trådte i kraft den 30. juni 2008.

3.2. Ny kommissionsforordning, som letter udveksling af anmodninger om bistand

Den 28. november 2008 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1179/2008, som erstattede Kommissionens direktiv 2002/94/EF pr. 1. januar 2009. Denne nye lovgivning, hvori der fastsættes detaljerede regler for gennemførelsen af Rådets direktiv, letter den gensidige bistand i praksis, navnlig kommunikationen mellem de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater, hvilket er absolut nødvendigt som følge af den konstante stigning i antallet af anmodninger.

Ifølge de nye regler anvendes der principielt elektronisk kommunikation (anmodninger og svar) i forbindelse med alle former for anmodninger om gensidig bistand. Nye standardiserede anmodningsformularer bidrager endvidere til en hurtigere kommunikation mellem den myndighed, der anmoder om bistand, og den myndighed, der anmodes om bistand.

En elektronisk udgave af disse nye anmodningsformularer, som giver mulighed for automatisk oversættelse, er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. Den 1. juni 2008 startede en testfase for brugen af disse elektroniske anmodningsformularer, hvori deltager myndigheder fra seks medlemsstater. Det forventes, at alle medlemsstater vil være i stand til at anvende de nye elektroniske formularer i løbet af 2010.

3.3. Forslag til ny rådslovgivning

Den 2. februar 2009 forelagde Kommissionen et forslag (KOM(2009) 28), ifølge hvilket Rådets direktiv 2008/55/EF skal erstattes af nye bestemmelser med det formål at styrke inddrivelsesbistanden.

De vigtigste målsætninger og elementer i dette forslag vedrører:

- en udvidelse af anvendelsesområdet til bidrag, der endnu ikke er dækket af den eksisterende EU-lovgivning, idet konkurrenceevnen og den fiskale neutralitet i det indre marked ikke blot påvirkes af den manglende betaling af de skatter, der nu falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2008/55/EF. Forvridninger af vilkårene i det indre marked foruden truslen mod Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser kan også blive et resultat af svig i forbindelse med andre skatter

- EU-lovgivningen skal først og fremmest anvendes ved alle anmodninger om gensidig inddrivelsesbistand mellem EU-medlemsstater. Dette burde sætte de berørte embedsmænd i stand til at undgå de vanskeligheder, der skyldes anvendelsen af flere aftaler og ordninger, hver med forskellige muligheder, betingelser, fremgangsmåder og kommunikationsmetoder

- styrkelsen af mulighederne for at anmode om gensidig bistand og for at fremskynde behandlingen af anmodninger om gensidig bistand. Dette forekommer at være af afgørende betydning, idet mulighederne for at inddrive fordringer tydeligvis hænger sammen med fordringens alder. For at forbedre inddrivelsesmulighederne foreslår Kommissionen bl.a. følgende foranstaltninger:

- mulighed for at anmode om inddrivelsesforanstaltninger, også selv om alle passende inddrivelsesforanstaltninger ikke er truffet i den medlemsstat, der anmoder om bistand

- spontan udveksling af visse kategorier af oplysninger

- mulighed for, at embedsmænd, der beskæftiger sig med inddrivelse, kan være til stede på administrative kontorer og deltage i administrative undersøgelser i en anden medlemsstat

- forenkling af procedurerne for meddelelse af dokumenter gennem indførelse af en ensartet meddelelsesmetode, hvor der anvendes en standardformular

- udarbejdelse af ensartede fællesskabsinstrumenter, som giver mulighed for eksekutionsforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, hvorved det bliver muligt at undgå vanskeligheder, der er forbundet med oversættelse og anerkendelse af udenlandske akter.

4. KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER

4.1. Konklusioner

Stigningen i antallet af bistandsanmodninger viser, at medlemsstaterne føler behov for at arbejde nært sammen om bekæmpelsen af skattesvig.

Selv om de inddrevne beløb er steget i perioden 2005-2008, er det nødvendigt med en yderligere styrkelse af den eksisterende lovgivning på dette område for at klare det stigende antal anmodninger om bistand og for at forbedre effektiviteten af inddrivelsesbistanden.

4.2. Henstillinger

Medlemsstaterne opfordres til at styrke de inddrivelsesinstrumenter, de har adgang til i den nationale lovgivning.

Rådet og Parlamentet opfordres til hurtigt at vedtage det forslag, som Kommissionen forelagde den 2. februar 2009 med henblik på at styrke den gensidige inddrivelsesbistand.

[1] EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18.

[2] EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.

[3] Oplysninger ifølge de meddelte statistikker fra de medlemsstater, der blev anmodet om bistand.

[4] Statistikker baseret på det gennemsnitlige antal anmodninger, der er modtaget og afsendt. For 2005 er disse statistikker baseret på data indberettet af 17 medlemsstater, for 2006 på data indberettet af 20 medlemsstater, for 2007 på data indberettet af 24 medlemsstater og for 2008 på data indberettet af 25 medlemsstater.

[5] Statistiske oplysninger indberettet af de bistandssøgte medlemsstater vedrørende beløb inddrevet på anmodning af andre medlemsstater.

[6] Det skal imidlertid erindres, at den samlede sum for de beløb, der er nævnt i anmodningerne om inddrivelse, ikke nødvendigvis svarer til de reelt skyldige beløb; f.eks. kan samme fordring være genstand for flere anmodninger til forskellige medlemsstater, eller anmodningerne kan trækkes tilbage på et senere tidspunkt, fordi fordringerne er blevet betalt frivilligt, eller fordi der med held er gjort indsigelse mod dem. På nuværende tidspunkt giver de foreliggende statistikker ikke mulighed for at tage hensyn til alle disse situationer.