25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/35

1.1

Den årlige beretning om konkurrencepolitikken 2006 fremhæver de ændringer, der er sket i den interne organisation af sektoren og i Kommissionens arbejdsmetoder, og dokumenterer, hvordan Kommissionen sikrer sammenhæng i den europæiske økonomiske styringsstruktur til opfyldelse af Lissabon-strategiens mål.

2.1.1

Bøder spiller for Kommissionen en helt central rolle, når det drejer sig om at afskrække virksomhederne fra at overtræde konkurrencereglerne.

Der er blevet fastlagt en ny tærskel for bødefritagelse og bødenedsættelse i forbindelse med virksomhedskarteller. Efter de nye retningslinjer for bødeudmåling svarer bøden til en procentdel af den årlige omsætning af det pågældende produkt (op til 30 %) multipliceret med det antal år, virksomheden har deltaget i overtrædelsen (med mulighed for at forhøje til 100 % ved gentagne overtrædelser).

2.1.2

For at sikre en mere effektiv kontrol har man vedtaget grønbogen om erstatningssøgsmål ved overtrædelser af EU's konkurrenceregler i EF-traktatens artikel 81 og 82. Grønbogen har givet anledning til en intens debat i Europa, og der er fremkommet mere end 150 indlæg fra de enkelte landes regeringer, konkurrencemyndigheder, virksomheder, forbrugerorganisationer, advokater og universitetsfolk.

Efter en bred debat stillede også EØSU sig positivt over for Kommissionens initiativ i sin udtalelse om grønbogen (3).

2.1.3

I kartelsagerne har Kommissionen offentliggjort syv endelige beslutninger, hvori 41 virksomheder fik pålagt bøder på i alt 1,846 mia. EUR (i 2005 blev 33 virksomheder pålagt bøder på i alt 683 mio. EUR).

2.2.1

Via en offentlig høring har Kommissionen udarbejdet en bedre vejledning i jurisdiktionsspørgsmål  (5), der generelt opstår ved fusionskontrol i henhold til fusionsforordningen (6).

Den nye meddelelse, der oprindelig var forventet vedtaget i 2007, træder i stedet for de eksisterende meddelelser på området.

2.2.2

Anvendelsen af reglerne resulterede i 2006 i 356 fusionsanmeldelser til Kommissionen. Kommissionen vedtog i alt 352 endelige beslutninger, hvoraf de 207 blev truffet efter den forenklede procedure.

2.3.1

Kommissionen har forenklet godkendelsen af regionalstøtte med vedtagelsen af en gruppefritagelsesforordning  (7), såvel som godkendelse af støtte til forskning, udvikling og innovation med vedtagelsen af nye rammebestemmelser (8), støtte til fremme af investeringer i små og mellemstore virksomheder, der skal gøre det lettere for SMV'er at skaffe kapital (9), og støtte til beskyttelse af miljøet.

Endelig har Kommissionen vedtaget en ny de minimis-forordning  (10), hvorefter støtte på op til 200.000 EUR (11) ydet over tre finansår ikke vil blive betragtet som statsstøtte.

2.3.2

Kommissionen anvendte i 2006 reglerne til at undersøge 921 sager om statsstøtte, hvilket var en stigning på 36 % i forhold til 2005. Kommissionen har vedtaget 710 endelige beslutninger og har i det væsentlige, 91 % af sagerne, godkendt statsstøtten uden at iværksætte en formel undersøgelse som værende forenelig med reglerne om fri konkurrence.

2.3.3

Inden for disse rammer har Kommissionen fundet, at uddannelsesstøtte bidrager til fælles interesser i EU, hvorimod rednings- og omstruktureringsstøtte til kriseramte virksomheder er blevet vurderet meget strengt, og således kun fundet lovlig på meget strikse betingelser (12).

3.1.1

Den endelige rapport om energi, som Kommissionen vedtog den 10. januar 2007 (13), viser et billede af et Europa, hvor engrospriserne på gas og elektricitet hele tiden stiger, og hvor forbrugerne har begrænsede valgmuligheder som følge af adgangsbarrierer for energiprodukter.

3.1.2

Kommissionen har iværksat flere undersøgelser af konkurrenceforholdene i relation til hamstring af netværks- og oplagringskapacitet, langfristet kapacitetsreservering, markedsdeling og langfristede kontrakter mellem grossister/detailleverandører og kunderne.

3.1.3

Kommissionen har set på et antal sager og truffet beslutninger om fusioner i energisektoren. De vigtigste sager var DONG/Elsam/Energi E2  (14) og Gaz de France/Suez  (15).

3.1.4

Kontrollen med statsstøtte viste, at aftalen mellem offentlige netværksoperatører og producenter i Ungarn og Polen lukkede for adgangen til dele af markedet, og at favorable takster for nogle industrivirksomheder havde virkning for konkurrencen i Italien. Beslutningen vedrørende statsstøtte på området for vedvarende energi er også vigtig, idet den fastslår, at den offentlige finansiering kun kan ydes i ekstraordinære tilfælde uden at favorisere virksomheder og aktiviteter, der ikke overholder reglerne.

3.2.1

Kommissionen iværksatte i 2005 en undersøgelse af detailbanksektoren  (16), specielt i relation til konkurrencen på tværs af grænserne. Den endelige rapport blev offentliggjort den 31. januar 2007 og viste, at der er problemer i relation til adgangsbarrierer, fragmenterede markeder og stærk koncentration blandt betalingskortudstedere og -indløsere.

3.2.2

Kommissionen offentliggjorde sin foreløbige rapport om en omfattende sektorundersøgelse i forsikringsbranchen den 24. januar 2007.

3.2.3

Derudover har Kommissionen godkendt et stort antal fusioner i finanssektoren, bl.a. i sagen om Talanx Aktiengesellschaft  (17).

3.2.4

Statsstøttekontrollen har sikret konkurrence i finanssektoren, særligt for nye markedsdeltagere og udenlandske banker, bl.a. ved at ophæve den luxembourgske ordning med skjulte subsidier til holdingselskaber.

3.3.1

Eftersom langt størstedelen af de virksomheder, der udbyder teletjenester, opererer inden for rammerne af EU-reglerne om net og tjenester, har Kommissionen udsendt en henstilling vedrørende 18 konkrete produkt- og tjenestemarkeder på såvel engros- som detailniveau, som de nationale myndigheder efter Kommissionens mening bør underkaste et ex ante-tilsyn  (18). Markederne for bredbåndsadgang er et eksempel på anvendelse af sektorspecifikke regler ex ante og konkurrencelovgivning ex post.

3.4.1

I IT-sektoren har Kommissionen fortsat bestræbt sig på at hindre konkurrenceforvridninger på et marked, der for tiden er kendetegnet ved digital konvergens og stadig større interoperabilitet.

I den forbindelse er Microsoft -sagen af meget stor betydning. Microsoft blev pålagt en bøde for ikke at have stillet de informationer, Kommissionen havde anmodet om, til rådighed i rette tid. Microsofts anke af Kommissionens beslutning (19) blev afvist af Retten i Første Instans ved dom af 17. september 2007 (20).

3.4.2

På fusionskontrolområdet har Kommissionen godkendt transaktionen mellem Nokia og Siemens AG's netværksudstyrsdivision og ligeledes fusionen mellem Alcatel og Lucent Technologies, idet Kommissionen fandt, at de ikke vil have negative virkninger for konkurrencen på levering af optisk netværksudstyr og bredbåndsadgangsløsningerne.

3.5.1

I mediesektoren er målet med konkurrencepolitikken at sikre lige konkurrencevilkår mellem kommercielle operatører og mellem kommercielle og offentligt finansierede operatører.

3.5.2

Inden for digital-tv har Kommissionen indledt en overtrædelsesprocedure mod Italien for at undersøge om overgangen til digital-tv har pålagt tv-selskaberne restriktioner og givet eksisterende analoge operatører konkurrencemæssige fordele i klar strid med konkurrencedirektivet.

3.5.3

Desuden har Kommissionen gentagne gange grebet ind for at genoprette den effektive konkurrence i relation til særligt populært indhold ( premium content ), statsstøtte til film og andre audiovisuelle værker og i forbindelse med rettighedsforvaltning.

3.6.1

De største problemer vedrører beskyttede nationale transportmarkeder inden for vejtransport, ringe interoperabilitet inden for jernbanetransport og uigennemsigtighed i relation til adgangen til havnetjenester.

3.6.2

Inden for vejtransport har Kommissionen fortsat sin praksis med at godkende statsstøtte til såvel fremme af mere miljøvenlige teknologier som public service-forpligtelser.

3.6.3

Også af betydning på jernbanetransportområdet var Kommissionens beslutning vedrørende statsstøtte til jernbaneinfrastrukturer, som anses for at falde ind under de offentlige myndigheders beføjelser og for ikke at udgøre statsstøtte (21).

3.6.4

Kommissionen har forpligtet sig til at offentliggøre retningslinjer for anvendelsen af konkurrencereglerne inden for søtransport for at lette overgangen til fuld konkurrence. Med hensyn til statsstøtte har Kommissionen insisteret på, at enhver nationalitetsklausul, der fritager rederier for at betale socialsikringsbidrag for deres søfolk, skal ophæves.

3.6.5

På luftfartsområdet blev fritagelsen fra forbuddet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1 gældende for IATA-passagertakster på ruter inden for EU og fritagelsen vedrørende slots og fartplaner ophævet pr. 1. januar 2007 ved forordning 1459/2006.

3.7.1

Den hurtige udvikling på markedet for posttjenester har tvunget Kommissionen til på den ene side at udfase de befordringspligtige selskabers monopolområder og på den anden side at opretholde konkurrencen i de liberaliserede dele af sektoren for at undgå en de facto-genetablering af monopolerne.

3.7.2

Kommissionens beslutning om, at kompensation for befordringspligtige tjenester er forenelig med statsstøttereglerne, når blot den ikke overstiger omkostningerne ved forsyningspligten, og forudsat at de andre betingelser er opfyldt, var vigtig.

Kommissionen har i øvrigt fastslået, at postoperatørerne ikke nyder godt af andre fordele, som det var tilfældet i Frankrig (22), i hvilken anledning Kommissionen henstillede, at den ubegrænsede statsgaranti, som det franske postvæsen nyder godt af i sin egenskab af offentlig virksomhed, trækkes tilbage inden udgangen af 2008.

4.1

2006 var et vigtigt år. Det forbedrede system, der blev iværksat med forordning (EF) nr. 1/2003, blev konsolideret, og samarbejdet mellem på den ene side medlemmerne af ECN, dvs. de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen, og på den anden side de nationale domstole og Kommissionen blev styrket.

4.2

Samarbejdet mellem ECN-medlemmerne er baseret på to centrale forpligtelser, der påhviler de nationale konkurrencemyndigheder, nemlig underretning af Kommissionen, når de tager nye sager til behandling, og i alle tilfælde før de træffer endelig beslutning. De nationale myndigheder har underrettet Kommissionen om 150 sager, og i 125 af dem har Kommissionen afgivet udtalelse eller rådgivet de nationale konkurrencemyndigheder.

4.3

Betydningen af samarbejdet internt i ECN har bl.a. ført til et møde mellem generaldirektøren for konkurrence og de nationale kompetente myndigheder, hvor ECN's modelprogram for bødefritagelse og bødenedsættelse blev vedtaget. Kommissionen og de nationale myndigheder har desuden holdt møder om generelle spørgsmål vedrørende karteller og misbrug af dominerende stilling, sektorundersøgelser eller bestemte sektorer.

4.4.1

Artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 giver de nationale retter mulighed for at anmode Kommissionen om en udtalelse eller oplysninger i dens besiddelse. Desuden skal medlemsstaterne i medfør af samme artikel sende Kommissionen en genpart af alle domme afsagt af de nationale retter.

4.4.2

Videreuddannelse af nationale dommere er helt afgørende for at udbrede kendskabet til EU's konkurrencelovgivning. Til det formål er Kommissionen hvert år med til at finansiere uddannelsesprojekter i alle medlemsstater.

5.1

Som forberedelse af Rumæniens og Bulgariens EU-tiltrædelse bistod Kommissionen med at fremme håndhævelsen af konkurrencereglerne i disse lande, sådan som det for øjeblikket er tilfældet i Kroatien og Tyrkiet.

5.2

Den bilaterale dialog mellem Kommissionen og mange nationale konkurrencemyndigheder er blevet intensiveret. Det samme er forbindelserne til USA, Canada og Japan. Generaldirektoratet for konkurrence har desuden bistået Kina og Rusland med udarbejdelsen af deres konkurrencelovgivning.

5.3

Endelig spiller generaldirektoratet for konkurrence som led i det multilaterale samarbejde en meget vigtig rolle inden for Det Internationale Konkurrencenet og deltager i OECD's konkurrencekomité.

6.1

Europa-Parlamentet udsender hvert år en initiativbetænkning om Kommissionens årlige konkurrenceberetning. Kommissæren med ansvar for konkurrencepolitikken er i løbende dialog med Rådet og de relevante parlamentsudvalg.

6.2

Endelig skal det fremhæves, at Kommissionen underretter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om større initiativer og den deltager især i forbindelse med vedtagelsen af EØSU's årligt tilbagevendende udtalelse om Kommissionens årlige konkurrenceberetning.

7.1.1

Konkurrencepolitikkens rolle i den europæiske økonomiske politik får stadig større betydning. Tidligere har såvel Kommissionen (23) som EØSU (24) gentagne gang understreget, at der er behov for at tage nye instrumenter i brug i den økonomiske politik med henblik på at indrette konkurrencepolitikken og industripolitikken efter målsætningerne om større økonomisk og social samhørighed og om at garantere arbejdspladser, bl.a. via ordninger for kontrol med statsstøtte og udflytningsformer, beskytte miljøet og fremme omfattende og forpligtende forsknings- og udviklingsprogrammer.

Som det er nu, er der en snæver samordning mellem konkurrencepolitikken og andre politikker, herunder vedrørende det indre marked og forbrugerpolitikken, med henblik på at skabe markeder, der fungerer bedre til gavn for forbrugerne og den europæiske konkurrenceevne.

7.1.2

På grundlag af en opdatering for de syv største EU-medlemsstater regnede Kommissionen med en økonomisk vækst i 2007 på 2,8 % i EU og 2,5 % i euroområdet (25). Selv om IMF har nedjusteret forventningerne til væksten i euroområdet fra 2,1 % til 1,6 %, forventer EØSU, at væksten i Europa fortsætter i lyset af den gunstige udvikling på verdensplan og det solide grundlag.

7.1.3

EØSU mener, at det er vigtigt, at EU holder fast i en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi, der sigter mod uddannelse, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøets kvalitet.

7.1.4

I et marked hvor konkurrencepolitikken får stadig større betydning, er de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige indikatorer nøglen til at måle konkurrenceevnen for ikke alene slutbrugerne, men især for virksomhederne.

7.1.5

EØSU mener, at man bør tilgodese virksomhedernes og de europæiske tjenesteydelsers konkurrenceevne via et sæt klare regler baseret på en korrekt håndhævelse af konkurrencepolitikken i tæt sammenhæng med handelspolitikkerne.

EU er i dag verdens mest åbne marked for udenlandske varer. Afskaffelsen af de mest elementære antidumping- og antisubsidiebeskyttelsesforanstaltninger vil uden skelnen ramme alle de producenter i EU, der overholder konkurrence- og handelsreglerne såvel som EU's regler om statsstøtte.

I den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til, at den dels forstærker indsatsen med at indberette sager om international konkurrenceforvridning til Verdenshandelsorganisationen, og dels forpligter sig til i bilaterale handelsaftaler at indarbejde en klausul, der pålægger handelspartnerne at overholde konkurrencereglerne, herunder sikre effektiv kontrol med statsstøtte.

7.2.1

Idet EØSU bifalder Kommissionens strategi for opdatering af handlingsplanen vedrørende statsstøtte baseret på målrettet statsstøtte, økonomiske analyser, effektive procedurer og fordeling af ansvaret mellem Kommissionen og medlemsstaterne, finder det, at det er berettiget, at Kommissionen ser positivt på statsstøtte til teknologioverførsel, innovationsaktiviteter og multisektorale rammebetingelser for store investeringsprojekter og vurderer denne støtte anderledes end andre former for støtte.

7.2.2

Når Kommissionen undersøger sager om statsstøtte, bør udgangspunktet være, at den særlige skattemæssige behandling, som medlemsstaterne har vedtaget for gensidige selskaber som kooperativer og selskaber med stor social virkning, er berettiget.

7.3.1

EØSU bifalder Kommissionens kontrolforanstaltninger over for gensidige aktiebesiddelser og forvaltningen af finansielle produkter. I visse tilfælde har kreditinstitutter haft den bestemmende indflydelse (aktionæroverenskomster) i industrivirksomheder med det resultat, at lån ydet af banker ender med at finansiere køb af kapitalinteresser i samme banker.

7.4.1

EØSU understreger, at energi ikke kun skal forstås som markedet men også ses i forhold til udvikling, beskæftigelse og miljø. EU står i dag over for nye globale konkurrenter (26), og de nye markedsstrukturer må ofte tage hensyn til disse styrkeforhold.

7.4.2

EØSU mener, at spørgsmålet om opsplitningen mellem produktion og distribution (unbundling) i gassektoren bør løses under hensyntagen til de særlige forhold, der kendetegner sektoren (27).

7.5.1

EØSU anbefaler, at der på medieområdet skelnes mellem den lovgivning, der specifikt er indrettet til at sikre pluralisme på informationsområdet, og den generelle kartellovgivning, idet det understreger, at konkurrenceregler, der fungerer i praksis, er en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig, forudsætning for at sikre pluralisme.

7.5.2

Manglende forståelse herfor kan medføre såvel en forringelse af konkurrencereglernes effektivitet som en svækkelse af princippet om pluralisme.

7.6.1

EØSU mener, at den funktionelle opsplitning af telekommunikationsnettene og oprettelsen af et europæisk agentur for denne sektor bør tilpasses i forhold til andre sektorer, idet investeringer i en sektor af afgørende betydning for den europæiske konkurrenceevne, særligt under hensyntagen til hvor hurtigt den teknologiske udvikling går, er fundamentet for, at sektoren er konkurrencedygtig.

7.7.1

Reglerne vil kun blive anvendt effektivt, hvis de nationale dommere og jurister i øvrigt fortsat uddannes i og hele tiden opdateres om konkurrenceretten.

I den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til, at den hurtigst muligt fastlægger retningslinjer for anvendelsen af EF-traktatens artikel 82, især for så vidt angår udelukkelsespraksis.

7.7.2

EØSU bifalder medfinansieringen af de projekter, der udvikles af Kommissionen, men mener samtidig, at man kan og bør gøre mere end de 15 uddannelsesprogrammer, der er lanceret i 2006 i de 25 medlemsstater, for at løse de konkurrencepolitiske udfordringer og de problemer, der opstår i forholdet mellem Kommissionen, virksomhederne, organisationerne og forbrugerne.

7.7.3

Særligt er forholdet mellem EØSU og Kommissionen blevet styrket på det seneste med underskrivelsen af et addendum til samarbejdsprotokollen af november 2005 på EØSU's plenarforsamling den 30—31. maj 2007 (28). Aftalen giver EØSU en central rolle i kommunikationsarbejdet takket være EØSU's stærke position som drivkraft for dialogen med borgerne.

7.7.4

EØSU opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at udvikle en interinstitutionel samarbejdspolitik med henblik på at gøre de nationale lovgivninger forenelige med europæiske regelsæt.

EØSU bakker op om vedtagelsen af en ny traktat (den såkaldte Lissabon-traktat), der forenkler lovgivningen og opfylder kravene i en Union med 27 medlemsstater, således at det bliver muligt at indgå aftaler om nye politikker og træffe de beslutninger, der er nødvendige for at imødegå de nye udfordringer, som EU står over for.

7.7.5

Endelig understreger EØSU, at konkurrencepolitikken ikke må forveksles med særskilte målsætninger, men fortsat bør være en selvstændig »aktivitet« under Kommissionen (29).

Som et bidrag til gennemsigtighed i arbejdet afholdt EØSU en meget velbesøgt konference i EØSU's bygning den 27.-28. september 2007 under overskriften »Regeringskonferencen 2007: det organiserede civilsamfunds syn på EU's fremtid«.