52007SC1321

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 18.10.2007

SEK(2007) 1321

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Handlingsplan for godstransportlogistik RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN {KOM(2007) 607 endelig}{SEK(2007) 1320}

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Resumé af konsekvensanalysen for en handlingsplan for godstransportlogistik

Ansvarligt GD: Generaldirektoratet for Energi og Transport

INDLEDNING

En række sammenfaldende omstændigheder presser efterhånden logistiktjenesters transportrelaterede omkostninger i Europa og truer den nuværende praksis inden for logistik- og godstransportområdet.

Logistikkens voksende andel af økonomien betyder, at tendensen kan have vidtrækkende konsekvenser for Europas konkurrenceevne.

En anden problemstilling i forbindelse med logistikkens videre udviklingen er dens miljøvirkning og navnlig dens bidrag til drivhusgasemissioner. I en tid, hvor mange erhvervsgrenes miljøresultater ellers forbedres, stiger de transportrelaterede emissioner af CO2, hvoraf en tredjedel skønnes at stamme fra godstransport, og kan bringe EU's mål for udledningen af drivhusgasser i fare. Det er klart, at denne udvikling ikke er bæredygtig, og at den må bekæmpes.

Begge tendenser, både den økonomiske og den miljømæssige, betyder, at der skal opnås hidtil uudnyttede effektivitetsgevinster på logistikområdet, så godstransport foregår på en mere velovervejet og effektiv måde. Behovet er desto tydeligere, når man tænker på den forventede vækst i godstransportsektoren og den forventede prisudvikling for fossile brændstoffer.

PROCEDURE OG HØRING AF BERØRTE PARTER

Siden vedtagelsen af meddelelsen om godstransportlogistik i juni 2006 har Kommissionen opmuntret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til, hvordan de indsatsområder der udpeges i meddelelsen, burde omsættes til en handlingsplan for logistik. Indsatsen omfattede et ekspertseminar, som blev gennemført i oktober 2006 i fællesskab med det finske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union; lanceringen af en åben indkaldelse i december 2006 til erhvervslivet og andre interesserede parter om at udpege og indberette hindringer for en effektiv udførelse af logistiktjenester; forskellige arrangementer med forskellige vigtige temaer, f.eks. den europæiske intermodale lasteenhed eller brugen af informations- og kommunikationsteknologier i logistiksektoren; et spørgeskema, som blev rundsendt i marts 2007; og sluttelig en offentlige konference, som blev gennemført i samarbejde med det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i begyndelsen af maj 2007.

Drøftelserne bekræftede, at sektorens aktører i høj grad værdsætter den politiske anerkendelse af logistikkens betydning. Der er også enighed om, at logistiksektorens effektivitet og bæredygtighed ikke kan tages for givet. Hvad de foreslåede foranstaltninger angår, har respondenternes holdninger generelt været positive, men der er dog visse forskelle i aktørernes synspunkter. Sektoren lægger generelt mest vægt på transportinfrastrukturbehov, nedbringelse af omkostningerne ved at overholde administrative bestemmelser og behovet for at gøre jernbanenettet mere effektivt til godstransport. Sektoren går i det store hele også ind for foranstaltninger, som fremmer indførelsen af informations- og kommunikationsteknologier, og støtte til logistikuddannelser. I modsætning hertil er der ingen entydig holdning til forslag om indførelse af en ordning for kvalitetsbeviser, en ansvars- og hæftelsesordning for multimodale transporter eller en genovervejelse af de største tilladte køretøjsdimensioner.

MÅL FOR HANDLINGSPLANEN FOR GODSTRANSPORTLOGISTIK

Handlingsplanens overordnede mål er at opnå hidtil uudnyttede effektivitetsgevinster på logistikområdet, så godstransport foregår på en mere velovervejet og effektiv måde. Behovet er desto tydeligere, når man tænker på den forventede vækst i godstransportsektoren og den forventede prisudvikling for fossile brændstoffer. Ved hjælp af de foreslåede aktioner søger handlingsplanen at omsætte princippet om samordning af transportformerne, dvs. at forbedre hver transportforms effektivitet og overvinde hindringer for interoperabilitet mellem de forskellige transportformer, så der frigøres kapacitetsreserver i de europæiske transportsystemer, og de ledes på rette vej frem mod en bæredygtig vækst.

Handlingsplanen vil navnlig bidrage til

- en bedre udnyttelse af transportinfrastruktur, herunder via køretøjsforvaltning og lastefaktorer, og målrettede investeringer i infrastruktur, som gavner godstransporten

- en bedre forvaltning af godsstrømmene på tværs af grænserne og de tilknyttede administrative indberetningskrav

- en bedre integration af transportformerne og nedbringelse af friktionsomkostninger i forbindelse med intermodal transport

- at der lægges mere vægt på kvalitetskriterier, når der vælges transportform

- højnede kvalifikationsniveauer, forbedret mobilitet og mere attraktive arbejdsforhold inden for logistikprofessionerne.

MULIGE INDSATSOMRÅDER

Logistiksektoren står over for en række udfordringer, og alternativet til at fortsætte som hidtil (et "business as usual"-scenarie) er at sætte ind med en blanding af foranstaltninger og forskellige instrumenter. De mulige indsatsområder blev underopdelt i områderne e-fragt og intelligente transportsystemer (ITS), bæredygtig kvalitet, forenkling, køretøjsdimensioner og transport i byområder. Ved gennemførelsen af aktioner prioriteres indsatsen for byområder og transportkorridorer med høj trafiktæthed. Der blev udpeget ca. 30 foranstaltninger i alt, som bør gennemføres af EU for at sikre bæredygtighed og fortsat effektivitet i godslogistikken i Europa.

FORVENTET VIRKNING

I konsekvensanalysen overvejes forslagenes forventede økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og navnlig deres evne til afhjælpe de konstaterede problemer.

Til analysen af de økonomiske aspekter anvendtes de samlede logistikomkostninger, som søger at måle en virksomheds logistikrelaterede omkostninger i form af transportrelaterede faktorer og også inkluderer forudgående omkostninger som f.eks. bestilling af transporttjenester og tilknyttede omkostninger for sikkerhed og opbygning af lagerbeholdninger. Denne mikroøkonomiske analyse blev suppleret med et forsøg på at evaluere konsekvenserne for økonomien som helhed i form af virkningen på BNP.

Miljøvirkningerne blev først og fremmest evalueret på grundlag af virkningen på drivhusgasemissioner, som i øjeblikket i hvert fald udgør den største udfordring på transportområdet. Udledningen af forurenende stoffer, navnlig i byer, giver dog også fortsat anledning til bekymring.

Analysen af de sociale aspekter var først og fremmest fokuseret på personer ansat i logistiksektoren og dermed beslægtede økonomiske sektorer. Der blev derfor hovedsageligt lagt vægt på uddannelse og mobilitet, selv om konsekvensanalysen også søgte at evaluere de foreslåede foranstaltningers virkning på samfundet som helhed, navnlig i form af deres virkning på livskvaliteten i byområder.

Mikroøkonomiske fordele

Aktionerne på området e-fragt/ITS kan forventes at nedbringe omkostningerne i forbindelse med bestilling af transporttjenester, lagerføring, depoter og selve transportomkostningerne ved at skabe et grundlag for elektroniske tjenestebeskrivelser for logistik og dermed bedre forudsigelighed og overvågning af godstransporter, bedre lastefaktorer og en mere effektiv anvendelse af køretøjer.

Foranstaltningerne på området "bæredygtig kvalitet og effektivitet " burde have en positiv virkning på logistikomkostninger ved at forbedre logistikuddannelser, give afskibere mulighed for at anvende kvalitetskriterier ved udvælgelsen af transportoperatører og ved at hjælpe omladningsfaciliteter med at nå bedre resultater og effektivitet ved at kunne sammenligne sig selv med lignende operatører.

En forenkling af logistikkæder vil medføre store besparelser på grund af en mindsket administrativ byrde og reducere omkostninger, der skyldes en usikker retssituation omkring ansvar og hæftelse i multimodale transportkæder.

Der er behov for at undersøge virkningen af køretøjers dimensioner nøje, inden der drages konklusioner om deres økonomiske konsekvenser. Hvad angår definition af standarder for intermodale godstransportenheder, kan det forventes, at de vil gøre pålæsning, aflæsning og omladning af gods billigere og øge terminalernes produktivitet. Herudover vil de mindske transportomkostningerne, idet lastefaktorerne forbedres væsentligt i forhold til ISO-containere og visse veksellad.

Transportrelaterede omkostninger og transportafstande i byområder burde kunne reduceres ved at lægge særlig vægt på at forbedre transporteffektiviteten i byområder og i fjerntransportkorridorer.

De forskellige områders forventede direkte og indirekte virkninger med hensyn til at nedbringe de samlede logistikomkostninger er sammenfattet i den følgende tabel.

Bestilling og kommunikation | Lagerføring, depoter og risikorelaterede omkostninger | Pålæsning, aflæsning og omladning | Transport |

E-fragt/ITS | + | + | + |

Bæredygtig kvalitet | + | + | + |

Forenkling | + | + | + |

Køretøjsdimensioner og lasteenheder | + | + |

Bytransport | + |

"Grønne korridorer" | + | + | + | + |

Logistikoperatørers og afskiberes subjektive vurdering viser en klar skelnen for så vidt angår de forskellige muligheders effektivitet (se den følgende tabel). Det skal understreges, at de absolutte værdier, som er angivet, er et udtryk for skønnede frem for målte fordele. En analyse af disse resultater ville desuden skulle tage hensyn til den generelle sympati for strategier, som har en umiddelbar virkning, i modsætning til foranstaltninger med langsigtede mål.

Skønnede fordele ved de foreslåede aktioner [1]

Skønnede finansielle besparelser | Skønnede tidsbesparelser |

E-fragt/ITS | 8 % | 10 % |

Bæredygtig kvalitet | 10 % | 12 % |

Forenkling | 4 % | 5 % |

Køretøjsdimensioner og lasteenheder | 11 % | 9 % |

Bytransport | 14 % | 14 % |

Makroøkonomiske fordele

Konsekvensanalysen beskrev henholdsvis et optimistisk og et realistisk scenarie svarende til det spektrum af virkninger, handlingsplanen kan forventes at få. Af pladshensyn er det kun det realistiske scenarie, som præsenteres i det følgende.

I det realistiske scenarie antages, at handlingsplanen vil forbedre produktivitetsraterne i logistiksektoren med mindst 3 % for indlandstransport, med 5 % for tilknyttede transporttjenester og med 3 % for kommunikation. Den vil desuden sænke omkostningerne for godslogistik med 2 % og godstransporttiderne med 3 %, foruden at øge lastefaktorerne med 3 %. Disse tal bygger på sagkyndiges vurdering af de samlede forventede virkninger af de foranstaltninger, der foreslås i logistikhandlingsplanen.

Ved hjælp af ASTRA-modellen blev det beregnet, at ændringerne vil medføre en stigning i de gennemsnitlige årlige vækstrater for BNP i EU27 på +0,04 % i forhold til et "business as usual"-scenarie. Selv om det kan syne et lille tal, er det det samme som adskillige milliarder euro i ekstra vækst årligt.

[pic]

Miljøvirkninger

I en tid, hvor mange erhvervssektorers miljøresultater ellers forbedres, stiger de transportrelaterede emissioner af CO2, hvoraf en tredjedel skønnes at stamme fra godstransport, og kan bringe EU's mål for udledningen af drivhusgasser i fare. Den foreslåede vifte af aktioner søger at tackle disse problemer ved at reducere unødvendig transport, øge integrationen af de forskellige transportformer og gøre de transportformer tiltrækkende, der er mere miljøvenlige, og ved at fremme inddragelsen af kvalitative kriterier, herunder miljøvirkninger, i brugernes valg af transportform. Begrebet "grøn transport" og det prioriterede område bytransport vil bidrage til, at nye miljøvenlige teknologier anvendes, hvor de gør mest gavn.

Logistikhandlingsplanen vil navnlig gavne miljøet, fordi

- effektiv ruteplanlægning, navnlig i vejtransportsektoren, vil mindske udledningen af CO2 ved at reducere trafiktætheden og forbedre lastefaktorerne

- elektronisk overvågning af godstransporter giver en bedre forudsigelighed af leveringstidspunktet, bidrager til at undgå unødvendige transporter og energiintensive "forhastede" forsyningsløsninger til produktion eller distribution, der er følsom over for afbrydelser

- brugen af multimodale lasteenheder vil øge interoperabiliteten mellem de forskellige transportformer og fremme en udvikling hen imod de mindre forurenende transportformer

- forenkling af administrative og retlige procedurer vil sænke omkostninger for multimodal godstransport, og dermed gøre den mere attraktiv

- udbredelsen af god praksis og forbedrede logistikuddannelser vil sikre, at godstransportbeslutninger træffes med fuldt kendskab til alternativerne og deres miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.

Der kan ventes betydelige virkninger for godstransportlogistikkens miljøresultater, hvor der findes attraktive alternative transportformer. Det betyder, at en vellykket gennemførelse af logistikhandlingsplanen er stærkt afhængig af andre politiske initiativer på transportområdet, herunder navnlig fremme af et banenet med fortrinsret for godstrafik og motorveje til søs. Disse initiativers gennemførelse og flere TEN-T-midler til godstransport vil give logistik- og transportoperatører mulighed for at levere økonomisk effektive tjenester, som også er bæredygtige set fra et miljøsynspunkt. Det kan desuden forventes, at brugen af miljøvenlige transportformer tager yderligere fart med internaliseringen af eksterne omkostninger; et område, hvor arbejdet med metodeudviklingen stadig pågår.

Sociale virkninger

Logistikhandlingsplanen berører arbejdstagerne i sektoren og personer, som påvirkes af sektorens aktiviteter (støj, udstødningsgasser, emissioner, trafikpropper).

Handlingsplanens forslag om at oprette en certificeringsordning for logistikere vil højne uddannelsesniveauet og skabe nye karrieremuligheder for logistikmedarbejdere. Indførelsen af nye teknologier, herunder navnlig it-teknologi, vil øge logistiksektorens behov for specialister og øge medarbejdernes kvalifikationer.

Handlingsplanens virkning på borgernes livskvalitet vil sikkert være positiv på langt sigt, navnlig på grund af foranstaltningerne, der skal fremme god praksis i byområder. Dette vil dog også i høj grad afhænge af den teknologiske udvikling på transportteknologiområdet, og initiativer, som fremmer f.eks. "grønne transportkorridorer", bør også tage hensyn til, hvordan godstransport bringes bedre i overensstemmelse med vores opfattelse af livskvalitet.

Administrative omkostninger

Med undtagelse af det enstrengede system, som vil kræve yderligere investeringer i de nationale it-systemer, er de administrative omkostninger ved at gennemføre logistikhandlingsplanen begrænsede, både for virksomhederne og de offentlige myndigheder. For de offentlige myndigheder ventes de største udgifter at være knyttet til arbejdet med at udvikle nye standarder, indførelsen af en certificeringsordning for kvalifikationer og en eventuel tilpasning af de nationale uddannelsesplaner, gennemførelsen af benchmarking og resultatmålinger samt driften af centre til fremme af multimodal transport. For virksomhederne er de største udgifter forbundet med tilpasningen til nye standarder og overholdelse af certificerings- og benchmarkingkrav.

KONKLUSIONER

Der er meget, der taler for, at EU bør gøre en indsats for at støtte logistikområdet, og der er store forventninger knyttet til en sådan indsats. De politiske beslutningstagere bør gøre det lettere at bringe kravet om effektive logistiktjenester (en nøglefaktor for Europas konkurrenceevne) i overensstemmelse med en bæredygtig praksis i sektoren.

Selv om der er tydelige forskelle på, hvilke virkninger de forskellige foranstaltninger ventes at få, anbefales det at anvende en blanding af forskellige aktioner på grund af de synergivirkninger, der kan udvikles imellem dem, og på grund af godslogistiks særlige karakter, som er afhængig af udviklingen inden for en række teknologi- og reguleringsområder.

Den blanding af aktioner, som foreslås nu, burde - direkte eller indirekte - have en gunstig virkning på sektorens samlede logistikomkostninger, idet de nedbringer omkostningerne i forbindelse med bestilling og kommunikation, omkostningerne i forbindelse med lagerbeholdninger og risikostyring, omladningsomkostninger og endelig selve transportomkostningerne. Nogle af aktionerne er af forberedende art. De vil ikke i sig selv have nogen umiddelbare virkninger på logistiktjenesters effektivitet i EU, men de er nødvendige skridt på vej mod forbedrede rammebetingelser for logistik.

Aktionerne vil navnlig gavne små og mellemstore virksomheder, idet standardisering (it-systemer og teknologier i køretøjerne) og forenkling af administrative procedurer giver dem forholdsmæssigt store besparelser på driftsomkostningerne. Der åbnes nye muligheder på markederne, hvis der lægges særlig vægt på kvalitetsfaktoren, når der træffes logistikbeslutninger.

De foreslåede aktioner kan forventes at have en miljøgavnlig virkning, idet de bidrager til at reducere unødvendig transport, øge integrationen af de forskellige transportformer og gøre de transportformer tiltrækkende, der er mere miljøvenlige, og ved at fremme inddragelsen af kvalitative kriterier, herunder miljøvirkninger, i kundernes valg af transportform.

Aktionerne vil ligeledes have en positiv social virkning, da de styrker uddannelseskvaliteten og forbedrer mobiliteten. For borgerne generelt vil mere effektiv godstransportlogistik bidrage til at sikre den livskvalitet, vi forventer som forbrugere, samtidig med at de negative virkninger på de steder, hvor vi bor, mindskes.

INTERN REVISION

Kommissionen har afgivet tilsagn om at udarbejde stringente konsekvensanalyser af høj kvalitet og har nedsat et Udvalg for Konsekvensanalyse, der har til opgave at støtte og overvåge kvaliteten af de konsekvensanalyser, der udarbejdes af tjenestegrenene. Udvalget gennemgik nærværende dokument og afgav sin udtalelse den 23. juli 2007. På baggrund af Udvalgets bemærkninger er konsekvensanalysen blevet grundigt revideret og afkortet.

Ændringerne har bl.a. betydet, at problemformuleringen og handlingsplanens mål er blevet præciseret, den politiske sammenhæng er tydeliggjort, de forventede miljømæssige og sociale konsekvenser er fremhævet, og den makroøkonomiske model er forklaret nærmere.

[1] Oplysninger om undersøgelsens metodologi findes i dokumentet "Preparatory Study for an Impact Assessment on a EU Freight Logistics Action Plan, Stakeholders’ demand for policy measures", april 2007.